2017 - Rejser og ferier

                Januar:   23.12 - 2.1.:   Familiejul og -nytår i Rixensart og Durbuy

                                 16.-19:           Aalborg  ( optagelse af TV program:

                                                                          "Tilbage til Rødderne" )

                                 27.1. - 1.2.:    Innsbruck i Østrig  ( med Lasse )

                                                        Møde med Cecilie efter hendes Alpe-konference

                Februar:  28.2. - 7.3.:    Ferie på Kreta - Village Heights Golf Resort

                Marts:      25.-31.:          NJ på fødselsdags- og nostalgitur med Claus og

                                                         Lasse til Aarhus, Højbjerg, Risskov, Mårslet,

                                                         Hinnerup, Kolind og Horsens

                 April:      8.4. - 1.5.:       Veddinge Bakker m.v.

                                 9.-23.:              Cecilie og familie i Danmark

                                 16.:                  Fødselsdagsfest for Anna Maria og Lasse i

                                                          Nivå

                                 21.-22.:            Liselottes fødselsdagsfest på Falsled Kro

                                 24.-26.:            Mini-cruise med DFDS København-Oslo t/r

                  Maj:       2.-5.:                Weimar

                  Juni:      3.-7.:                 Biltur med Claus og Lasse til Freiburg, Vaduz

                                                           i Lichtenstein og Bernkastel-Kues ved Mosel

                                 27.:                    Afgang Rixensart mod Danmark

                                 27.-30.:             Besøg i Hamburg

                  Juli:       2.-16.:                Cecilie og familie i Danmark ( + Tyskland og

                                                            Spanien )

                                 2.:                      Fødselsdagsfest for Claus i Nivå

                                 6.-9.:                  Anna Maria og Zoe på ferie i Veddinge

                  Aug.:    12.:                      Fødselsdagsreception for Liselotte i Veddinge

                                19.8. - 2.9.:         Ferie på Jeckels i Gl. Skagen

                  Sept.:    8.-9.:                   Besøg hos Claus i Odense

                                9.-10.:                 Hannover   ( på vej mod Rixensart )

                                29.:                     Afg. Bruxelles til Keflavik, Edmonton og

                                                            Vancouver

                                29.9. - 4.10.:        Vancouver

                  Okt.:     4.-6.:                    Seattle

                                6.-29.:                  Krydstogt tværs over Stillehavet  ( Seattle,

                                                             Hawaii, Fiji, Nouvelle Caledonie, Sydney )

                                29.10. - 1.11.:      Sydney

                  Nov.:     1.-4.:                    Canberra

                                4.-6.:                    Tooma, New South Wales

                                6.-7.:                     Gisborne, Victoria

                                7.-10.:                   Lorne, Victoria

                                10.-22.:                 Ardross, Perth  ( hos Cecilie og familie )

                                12.:                        Rottnest Island  ( ud for Fremantle )

                                17.-19.:                  Dunsborough Resort, Western Australia

                                                               ( sammen med Cecilie og familie )

                                23.:                        Hjemkomst til Rixensart - efter 65.000 km !

                  Dec.:     2.-3.:                      Aalborg  ( stor fødselsdagsfest )

                                3.-6.:                      LL i København

                                24.-25.:                  Jul på Chateau du Lac i Genval

                                30.12. - 2.1.:          Nytår i Rixensart med Claus og Lasse

        NJT - 05 12 2017

2016 - REJSER OG FERIER

              Januar:       3.-7.:         København, Nivå, Karlebo  ( Dennis fest )

                                   23.-30.:     Gemünder Ferienpark, Eifel   ( RCI ferie )

              Februar:     Fred og ro :-)

               Marts:         12.-19.:    Mallorca - RCI ferie - Ona Village Cala d'Or

              April:           28.-30.:     Dubrovnik

                                   30.4.-7.5.: Krydstogt i Adriaterhavet - M/S Splendid

                                                     Dubrovnik - Split - Hvar - etc.

               Maj:            7.5.:          Dubrovnik - Bruxelles

               Juni:            19.:          Afgang mod Danmark

                                    19.-21.:    Wismar

                                    21.- :        Veddinge Bakker

               Juli:             2.:             Overraskelses-fødselsdag for Claus i Veddinge

                                    15.-22.:     Kos - familieferie.  Hotel Aegean Houses.

               August:       13.-14.:      Henne Strand  ( Steen Illeborgs fødselsdag )

                                    14.-15.:     Fåborg og Falsled

                                    20.:            Fredensborg - Karens fødselsdag

                                    21.8. - 2.9.: Jeckels Gl. Skagen

                Sept.:          9.:              Den årlige Odsherred-dag

                                    11.:            Besøg af Palm-Børgesen familierne i Veddinge

                                    17.:            Afg. Veddinge via Odense og Quickborn

                                    18.:            Ank. Rixensart

                Okt.:           7.-8.:          Oberhausen i Ardennerne

                                    20.-24.:      Karen, Dennis og Claus i Bruxelles og Rixensart

                Nov.:           Dele af 1. sal af vort hus males !

                 Dec.:           1.-2.:          Maastricht og Maasmechelen - med Ingeline

                                                        og Bent Nørby-Bonde

                                     9.-12.:        Liselotte i København

                                     23.12. - 2.1.:  Familiejul i Bruxelles, Rixensart og Durbuy

                                     28.-30.:      Juleudflugt til Durbuy i Ardennerne -

                                                        Hotel Sanglier des Ardennes.

                                     31.:             Nytår i Rixensart med Claus og Lasse

NJT - 06 12 2017

Oplev

B E R L I N

Berlin er igen Tysklands hovedstad. En by som vækker mange følelser, ikke mindst i Tyskland. Rhinlænderne har aldrig brudt sig om byen. De anser den for at være alt for prøjsisk. At de så også har måttet ”afgive deres egen hovedstad” Bonn til Berlin, hjalp nok heller ikke.

Berlin er befolkningsmæssigt også en meget sammensat by. Ikke bare er der selvsagt mange berlinere – med deres særlige berliner-dialekt og deres sarkastiske form for humor. Den såkaldte ”Berliner Schnauze”  http://www.uni-potsdam.de/u/putz/dez98/14.htm  Der er også et meget stort antal tyrkiske borgere i byen. Bydelen Kreuzberg i centrum kaldes normalt ”Klein Ankara”.  Siden kommunismens fald er der også kommet en stor russisk befolkningsdel – nogle siger, at de tog den russiske mafia med sig til byen. Den har dog ingen officiel website!

Men Berlin er først og fremmest en enorm stor by. Ikke bare i befolkningstal – men især i udstrækning. Enorm. Så apostlenes heste kan ikke alene klare opgaven, hvis man vil have et bare nogenlunde overblik over byen.  Berlin er også Europas grønneste by – målt i grønne områder pr. kvadratkilometer. Bruxelles er nr. to.

Ta’ inden besøget en tur på byens officielle website:  http://www.berlin.de/english/ 

Nu nogle hyggelige tips til gøre- og drikkemål i den dejlige by:

1. Køb et BERLIN WELCOME CARD:  http://www.berlin-tourist-information.de/english/e_welcomecard.html

2. Ta’ en rundtur i byen med bybus – sightseeing bus – den første dag. Det er en fantastisk god måde at danne sig et helhedsindtryk. Og finde ud af, hvor man vil gerne vil ”spilde resten af opholdet” i byen. Og hvor ikke.

3. Pariser Platz med Brandenburger Tor, Hotel Adlon ( og EUs kontor på den anden side af pladsen – dog ikke så stort! ) er naturligvis et must. Vel nærmest centrum af centrum. Læs mere her:  http://de.wikipedia.org/wiki/Pariser_Platz  

4. Potsdamer Platz lidt længere mod syd var et af de livligste steder i byen før krigen(e). Og et af de mest døde steder under den kolde krig, da Muren gik lige midt over den og var omgivet af dødstriber, skydetårne og andet ”godt”. Nu er det igen et fantastisk sted med enorme investeringer i skyskrabere af bl.a. Sony og Mercedes-Benz.  Stål og glas. Enten ka’ man li’ det – eller også kan man ikke.  Lidt mere her:  http://www.potsdamer-platz.net/ 

5. Holocaust mindesmærket med 2.711 betonklodser i forskellige størrelser ligger som en labyrint mellem Brandenburger Tor og Potsdamer Platz. Meget smukt og tankevækkende.

6. Der Bundestag i den gamle Rigsdagsbygning ( som nazisterne brændte ned i 1933 ) skal også på besøgslisten. Ligger meget tæt på Brandenburger Tor – på den ”vestlige side”, som man stadig siger. Ikke mindst den berømte britiske arkitekt Norman Foster’s nye berømte kuppel er bjergtagende.   Læs her:   http://www.bundestag.de/    Besøg i kuplen skal normalt bestilles i forvejen på:  https://visite.bundestag.de/BAPWeb/pages/createBookingRequest.jsf?lang=en

7. Mellem Forbundsdagen og Brandenburger Tor ligger der et mindesmærke for dem, der forsøgte at flygte over Muren.

8. F orbundskansler Angela Merkel nye arbejdsplads er Bundeskanzleramt.  En ret ny og moderne bygning tæt på parlamentet. Forbundskansleren var en af de få ministre, der ved flytningen til Berlin fik sin egen, nye bygning. http://www.berlin-tourist-information.de/cgi-bin/sehenswertes.pl?id=13805&sprache=english           De fleste af de andre ministerier rykkede ind i gamle bygninger – især i det tidligere kommunistiske Østberlin. Udenrigsministeriet holder til i Erich Honecker’s gamle kommunistiske hovedkvarter (der i Nazitiden var landets centralbank – Reichsbank).  Ministeriet – der på tysk hedder Auswärtiges Amt – ligger på adressen Werderscher Markt 1  på sydsiden af Unter den Linden. Man kan besøge en hyggelig cafe i ministeriets glasoverdækkede gård, hvis man vil lade sine tasker undersøge i en ”detektivmaskine”.  Mere om dette ministerium:  http://www.auswaertiges-amt.de/diplo/de/Startseite.html

9. Berlins nye hovedbanegård er bestemt også et besøg værd. Byen har aldrig haft en samlet hovedbanegård før. Togene i de forskellige retninger gik fra forskellige dele af byen – ligesom det stadig er tilfældet i Paris og London. Men i 2005 fik berlinerne deres egen. Se mere her:   http://www.hbf-berlin.de/site/berlin__hauptbahnhof/de/start.html  

10. Unter den Linden er igen Berlins hovedgade.  Den går fra Brandenburger Tor og lant østpå. Underligt nok hed den det samme under kommunisterne. De var ellers vaccineret med en bacille om at opkalde alle vigtige gader efter deres forbryderiske koryfæer.  Ifør jer apostlenes heste og drys østpå fra ”Porten”.  På højre side har I  hurtigt den kolonorme (og ret grimme) russiske ambassade. Det var kommandocenter nr. 1 under kommunisttiden. Senere ned ad gaden kommer det nye (og ret lille) Guggenheim Museum.  På venstresiden kan I med fornøjelse besøge ”vandhullet” Cafe Unter den Linden, hvor man for demokratiske priser kan indtage kæleting for ganen.   Læs hellere mere om gaden og dens historie her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Unter_den_Linden  

11. À propos hovedgade:  under den kolde krig var Vestberlins absolutte hovedgade Kurfürstendamm – i folkemunde:  Ku’damm.  Selv om den nu er degraderet til nærmest en forstadsgade, bør man bestemt smutte derover også.  For enden ligger ruinen af den store Kaiser-Wilhelm-Gedächnis-Kirche. Den står der bevidst som et håndgribeligt minde om krigens rædsler. Berliner-viddet kalder den: ”Der hohleZahn”.  Ned ad gaden kan man gå på Ku’dam-bummel – især om aftenen og om natten. På højre side – når kommer fra Tanden – ligger der iøvrigt nede i en kælder et herligt bryggeri med glimrende servering af ganelindrende produkter. Prøv den lokale Berliner-øl, der hedder Berliner Weisse  (en hvede-øl lidt ligesom belgiernes Hougaarden).

12. Hvis man igen tager til Brandenburger Tor og kigger – ja, måske endda går i vestlig retning – så er man på den brede gade, der i krigstiden hed: ”Die Ost-West Achse”  Da Berlin var omringet af russerne i 1945, landede og lettere tyske militærfly på denne gade. Formentlig også med mange krigsforbrydere, der forsvandt fra Berlin i sidste øjeblik. Martin Bormann, Adolf Eichmann, Josef Mengele, og mange andre.  Hitler fik også buddet, men ville ikke.   Senere fik gaden navnet Strasse des 17. Juni.  Hvorfor? Fordi det var til minde om de østberlinske arbejderes oprør mod russerne den 17. juni 1953 – kort tid efter Stalins død. Et oprør, der hurtigt blev blodigt nedkæmpet af sovjetiske panserstyrker.  Mere om dette:  http://en.wikipedia.org/wiki/Stra%C3%9Fe_des_17._Juni  For enden af den brede boulevard ser man et højt krigsmindesmærke – kaldt Siegessäule.  Det er lavet af erobrede kanoner fra Tysklands krige. Herunder også danske kanoner fra Dybbøl i 1864!  Mere her:  http://www.aviewoncities.com/berlin/siegessaule.htm    

13. Tilbage til Østberlin – til centrum. Gendarmenplatz  med de to flotte kirker  Französischer Dom og Deutscher Dom og med Berlins Skuespil- og Koncerthus er virkelig et smukt sted. Meget tæt på Unter den Linden. Prøv forresten restauranten Refugium  på Gendarmenmarkt 5 ( www.refugium-bin.de )

14. Berlins kongeslot på slotspladsen længere nede blev sprængt i luften af Ulbricht og kumpaner i 1954. Men nu er man igang med at genopbygge det.  Kommunisternes såkaldte parlament – der Volkskammer – lå på stedet – fyldt med asbest og løgne. Det er nu revet ned. Berliner Dom ( Berlins Domkirke ) ligger også i området og er blevet ombygget efter krigens ødelæggelser. Se her:  http://www.aviewoncities.com/berlin/dom.htm 

15. I er nu nået til Berlins Museumsinsel.  Man behøver bare sige Pergamon Alteret. Men der er meget, meget mere. Man kan se arkæologiske fund ikke bare fra romersk tid, men fra hititterne, assyrerne og babylonerne.  Pas på ikke at blive væk (eller endnu værre: blive udstillet!). Jeg går selv nødig på museer, da jeg jo en ved at nå en alder, hvor man risikerer, at de beholder en som udstillingsværdig genstand!   Her er meget mere om Museumsøen:  http://en.wikipedia.org/wiki/Museumsinsel 

16. Nu vi er ved museer, kan Deutsches Historisches Museum stærkt anbefales. Her forklares skabelsen af den tyske nationale identitet, Tysklands samling under Bismarck, 1. verdenskrig, 20erne, 30erne, osv.  Det er rigtig flot lavet.

17. Hvis man er interesseret i gallerier o.l., bør man købe Kunstguide Mitte

18. Det er også oplagt at besøge det nye Jødiske Museum i Berlin. Her samles mest mulig viden om jødernes skæbne i Tyskland, ikke mindst under nazisterne. Som slægtsforsker, der af og til har brug for jødiske oplysninger, er museet en guldgrube. Læs meget mere her:  http://www.juedisches-museum-berlin.de/site/EN/homepage.php

19. Muren og dens forfærdelige konsekvenser i dens 28-årige eksistens fra 1961-89 skal naturligvis heller ikke glemmes. Næsten hele Muren (der var på næsten 200 km) er revet ned i dag. En lille stump er dog bevaret et stykke nord for Brandenburger Tor – vistnok i Bernauer Strasse. Området hvor muren stod er nu lavet til grønt område mange steder (cykelstier og andet ”væmmeligt friskt”).  Dog ikke på Pariser Platz og Potsdamer Platz.   Man bør i hvert fald besøge museet ved det gamle grænseovergangssted Checkpoint Charlie   Se her:  http://www.mauer-museum.com/index-english.html   Og her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Checkpoint_Charlie    Det særlige Mauermuseum har fine fotografier og eksemplar på propagandaen i forbindelse med opførelsen af Muren i august 1961.

20. Vil man have det store overblik over byen, bør man besøge restauranten højt oppe i Funkturm på Alexanderplatz.  Så vidt jeg husker, kører den automatisk 360 gr. rundt – også før man indtager spirituøse drikke!  http://www.berlin.citysam.de/fernsehturm.htm  

21. Som bekendt spærrede russerne og de stedlige kommunister Vestberlin inde i næsten et år i 1948-49. De ville forsøge at knægte den. Alt – alt – alt måtte flyves ind fra Vesttyskland. Det skete med den såkaldte luftbro, hvor vestmagterne (amerikanerne, englænderne og franskmændene) landede i Berlin med fly hvert eneste minut døgnet rundt. Til sidst gav russerne op. Vesten havde vist, at man var determineret på at forsvare sig. Luftbroen gik især til lufthavnen Tempelhof i den sydlige del af Vestberlin.  Man kan foran lufthavnen se mindesmærket for de mange allierede flyvere, der mistede livet under luftbroen. Mindesmærket kaldes af berlinerne:  ”EeneHungerkralle”.  Læs mere om denne vigtige epoke i den kolde krig:   http://www.german-way.com/airlift.html     Tempelhof lufthavnen er nu nedlagt.

22. Når vi er ved det indesluttede Vestberlin, skal man også mindes præsident Kennedy’sberømte tale til berlinerne i juni 1963 – fem måneder før han blev skudt.  Han holdt talen fra balkonen på Schöneberger Rathaus – hvor byens administration dengang holdt til. Til stede var selvfølgelig også forbundskansler Adenauer og byens overborgmester Willy Brandt. Kennedy’s slutord (med fed amerikansk accent): Ich bin ein Berliner  er gået over i historien.  Bare man dog havde skrevet den tale!  I kan faktisk både høre og se begivenheden her:   http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/june/26/newsid_3379000/3379061.stm 

23. Vil man have et indtryk af de enorme sovjetiske tab under slaget om Berlin i foråret 1945, kan man tage til det sovjetiske krigsmindesmærke i Treptower Park. Ikke nogen munter oplevelse, men naturligvis særdeles tankevækkende. Mere herom her:   http://en.wikipedia.org/wiki/Soviet_War_Memorial_(Treptower_Park)  

24. Den totale tyske kapitulation i maj 1945 blev først underskrevet  på en teknisk skole i Rheims i Østfrankrig (man kan besøge salen, hvor papirerne blev underskrevet) og dagen efter også i Berlin (fordi russerne insisterede på det). Man kan se de dokumenter, som de slagne tyskere måtte skrive under på, her:  http://www.ibiblio.org/pha/war.term/093_02.html  At de virkelig skrev under, bevises her:  http://www.historyplace.com/worldwar2/timeline/keitel.htm     Og man kan besøge det tidligere sovjetiske hovedkvarter i bydelen Karlshorst, hvor kapitulationen fandt sted. Se her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Karlshorst   og   http://www.museum-karlshorst.de/  

25. Hitlers førerbunker lå meget tæt på Hotel Adlon i sydlig retning fra Brandenburger Tor. Den er beskrevet på denne website:  http://en.wikipedia.org/wiki/F%C3%BChrerbunker    Man kan se mere på et kort her:  http://www.xs4all.nl/~odu/bunker.html      Men der er ikke noget at besøge i dag.  Måske en dag i fremtiden?  Bunkersystemet under krigens Berlin var enormt, så alt er sikkert ikke kendt endnu.

26. Stasi-forbrydelserne under Ulbricht-Honecker-Mielke perioden bør heller ikke forbigå den besøgendes opmærksomhed. Stasi står for Ministerium für Staatssicherheit.  Afløseren for nazisternes Gestapo – og formentlig i mange tilfælde med de samme folk – blot i andre uniformer. Stasi’s arkiver er nu åbne og har gjort mange en tysker (og danskere med) rystende nervøse. For tysk grundighed var en dyd også i Stasi. Alt er minutiøst noteret og arkiveret. Og Murens fald gik så tjept, at de ikke nåede at brænde arkiverne. Jeg var faktisk selv i Berlin, da demonstranterne invaderede Stasi’s hovedkvarter i Normannenstrasse og kastede møbler, billeder og papirer ud af vinduerne. Heldigvis blev det meste reddet – og retfærdigheden kan nu ske nogenlunde fyldest.  Læs meget mere her:  http://www.answers.com/topic/stasi    og på:  http://www.stasi-museum.de/    

27. H vis man efter disse dystre oplevelser har lyst til at opmuntre sig, kan man gå en tur i den berømte Tiergarten.  http://en.wikipedia.org/wiki/Tiergarten    Den var de tidligere prøjsiske kongers og kejseres private have med mange sjældne dyr. I dag er der fredeligt.  Den nye og ret flotte fællesnordiske ambassade ligger i et hjørne af haven.  Se her:  http://www.ambberlin.um.dk/da/menu/OmOs/Bygningen/ 

28. Ikke så langt derfra i bydelen Charlottenburg ligger (Vest)Berlins Opera. Den var en gave fra USA i 1961. På grund af dens særlige svungne form gav de lune berlinere den straks navnet ”Den svangre østers”. Se mere om brugen i dag:  http://www.deutscheoperberlin.de/

29. I den allervestligste del af byen ligger naturområdet Grunewald.  Parker, søer og lignende ting og sager. Berlinernes udflugtsmål, når vejret indbyder til det.  Her ligger også området Wannsee – også berygtet, fordi det var i et hus her, at nazisterne i  januar 1942 besluttede at udrydde jøderne systematisk i hele Europa. Mere her:  http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp      

30. Det er også i den del af byen, at man finder den berømte Glienicke Brücke.  Den gik under den kolde krig mellem Øst- og Vestberlin. Og den blev bl.a. brugt gennem mange år til at udveksle spioner mellem russerne og vestmagterne. Vil du vide mere også om det, så ta’ en kigger her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Glienicke_Bridge    

     Niels Jørgen Thøgersen

     Bidrag velkommen til:  niels@niels-jorgen-thogersen.dk          

     December 2012

     Min Hjemmeside:  www.niels-jorgen-thogersen.dk    

                                                             Enjoy

V E N E Z I A

Venezia is a fantastic city. No other city in the world  is like that. Has that background. That history. A similar geographical location. And such a popularity among people from all over the world.

Its origins go more than a thousand years back. The first Venetians fled from enemies on the mainland and started building their houses on about 100 small low-lying islands in the middle of a swampy lagoon. They invented a special building technique, which lasted for many centuries. By around 1500 the city more or less had the form it has today. And the Venetian state had become a world power, not least at sea. Marco Polo came from Venice. He went later to China and became mayor of Beijing. The Venetian palaces became a model for many parts of the world. Not least the palace of the Doges is very famous.

The old city is today divided in six districts. The Canal Grande goes through it like an upside-down S. And about 140 small bridges are connecting all parts of the city – only for pedestrians. No cars anywhere in the city. They are only allowed in the very western point of Venezia – at Piazza di Roma, where also the train station can be found. From here you have to transport yourself by foot – or on boats on the water.

The normal water transport is the Vaporetto. You can say it is a waterbus. Many lines connect most parts of the city, including the international airport, the Marco Polo Airport. If you are there for some days, then buy a Card for 3 days. It costs (2008) 35 €.  You can go anywhere by Vaporetto. But remember to stamp your ticket each time you board a boat.  A single, one-way ticket costs 6,50 € independently of the length of the tour ( Nov. 2011 )

You can also use the water taxis. Nice, pleasant and interesting. They take you anywhere, if there is water. But they are expensive. Ask for the price, before you start. To and from the airport to the city centre they cost 110 €  ( 2011 ).

What about the gondolas? Yes, absolutely. Very charming.  And very expensive. Do remember to negotiate the price, the route and how long the trip will last, before you start. In November 2005 we paid 70 € for half an hour. But it’s charming. Especially if you can make the gondoliere sing!

The traghetto is another means of transport. It is a very small boat a sort of a gondola -, which takes you from one side of the Canal Grande to the other. Very cheap. And you normally have to stand up. Don’t lean too much out!

When you do the Canal Grande by boat you will among many other things see the two most famous bridges: Rialto and Accademia.  You should certainly also visit them by foot.

What else is a MUST to see in Venice ?

The short answer is: Everything. But normally this is not possible. So here is what we think is a MUST:

• St. Mark Square – fantastic layout. If the weather permits, take a (expensive) glass of something on one of the cafes on the Square. Often they have outdoor music. Don’t touch the pigeons. They might be sick. But they are an integral part of the Square

• Go to the top of the Campenile (there is a lift!) – the huge red “pencil” on the square. If the weather is good you have a fantastic view over the city and the lagoon from there

• The Palazzo of the Doges is, of course, very interesting. Go also via the Bridge of  Sighs to the old prison next door

• St. Marc Church is unique in itself. Originally built as the private church of the Doges. Today it’s the cathedral of Venice. Very oriental style. Somewhat dark inside. Don’t miss to see it beautifully illuminated on the outside at night. See it from St. Mark’s Square

• Outside the tourist area:  go to the Cannaregio district. Quiet and nice. Especially the old Jewish area is very nice. See Piazza del Ghetto.  The word ghetto comes from there. There are guided tours in the district now and then

• Another very interesting area outside the main quarters is Dorsoduro with Piazza Barnara on the southern side of Canal Grande. It’s a short walk from the Accademia Bridge towards Rialto. We always by the best parmesan cheese in the world in a small ecological shop on that square

• East of St. Mark’s Square – go to Via Garibaldi.  This is the street where the locals go shopping, and where the restaurants are full of locals. And the prices much lower than elsewhere. This street was built by Napoleon on the top of a canal, because he wanted a real shopping street!

• The fish and vegetable market near the Rialto Bridge is also very interesting.

• There are lots of art exhibitions in Venice. The permanent exhibitions in the Guggenheim Museum and in the Galleria Accademia, both in Dorsoduro near the Accademia Bridge, are very interesting. Ask the hotel what else is available.   The newest art museum is called Punta della Dogana Museum.  www.palazzograssi.it  It’s at the other side of Canal Grande seen from St. Mark’s square. Just next to the church De la Salute.  The building is the old customs house. And the art in the museum is VERY modern and provocative.

• Where to go and eat ?   There are hundreds of nice places. Go for the Osteria  restaurants. They are normally small family owned and run restaurants. Very, very good

• One especially nice restaurant is:  Ristorante Al Ghiadinett. Address: Castello, 4928. Tel. 0039 041 523 8778.   You find it in the small streets behind St. Mark’s Church. Excellent food! And drinks!  Don’t forget their best Grappa!

• Harry’s Bar at the Canal Grande, not far from St. Mark’s Square, is famous and very interesting. For a drink or a snack. It’s small and often very full.

• And where to stay? We have found a very nice family run small hotel just at the Lagune – 200 m from St. Mark’s Square: Hotel Paganelli.   And very reasonable prices.

                                 Hotel Paganelli

                                 Riva degli Schiavoni 4182, Campo San Zaccaria 4687

                                 I-30122 Venezia, Italia

                                 Tel. 00390 041 522 4324

                                 e-mail:  hotelpag@tin.it   og  info@hotelpaganelli.com

                                                                       www.hotelpaganelli.com

• Excursions by boat out of the centre: Go for two islands: Murano  (the centre of glass)

and Burano.  Departure from Vaporetto station Fundamiente Nuevo.

    Have a fantastic stay in bella Venezia!

    Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen

    November 2011.  ( 3^rd edition ) 

e-mail:  kimbrer@gmail.com    

See more:

www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk      ( Dansk )

www.simplesite.com/kimbrer           ( English )

DANSK – GRÆSK PARLØR

50 ord at lære J

( trykket ligger på det fremhævede bogstav )

1.     By  = p o li

2.     Gade =  od o s

3.     I dag    =  s i mæra

4.     I aften   =  ap o psæ

5.     I morgen   =  a vrio

6.     Bank   =    mus i o

7.     Købmand   =   tr a pæza

8.     Læge   =   jatr o s

9.     Hospital  =   nosokom i o

10.           God morgen  =     kalim æ ra

11.           Goddag  =    h æ rætæ  eller j a su

12.           Farvel  =   ant i o  eller  j a su

13.           Godaften  =   kalisp æ ra

14.           Godnat  =   kalin i chta

15.           Ja  =  Næ

16.           Nej  =  o chi

17.           Tak  =  æfcharist o

18.            Selv tak  =   parakl o

19.            Undskyld  =  sign o mi

20.           Glas  =  pot i ri   ( at drikke af )

21.           Koldt  =  kr i o

22.           Varmt  =  zæst o

23.            Stor  =  mæg a lo

24.           Lille  =  mikr o

25.            Vin  =  kras i

26.            Hvidvin  =  a spro kras i

27.           Rødvin  =  K o kino kras i

28.            Øl  =  mp i ra

29.            Vand  = nær o

30.            Fisk  =  ps a ri

31.           Kød  =  kr æ as

32.           Brød  =  psom i

33.            Bøf  =  mpriz o la

34.           Græsk  =  ælinik a

35.           Dansk  =  dan æ zika

36.           Søndag  =  kirjak i

37.           Godt  =  kal a

38.            Dansker  =  dan o s, dan æ za

39.           Flaske  =  mpuk a li

40.           Havn  =  lim a ni

41.           Bil  =  aftok i nito

42.           1 = mia

43.           2 = dio

44.           3 = tris

45.           4 = t æ særis

46.           5 = p æ nta

47.           6 = æ ksi

48.           7 = æft a

49.            8 = ocht o

50.            9 = æni a

51.           10 = d æ ka

OPLEV BORNHOLM & CHRISTIANSØ

Lidt historie og andre tips

Alle ved, at Bornholm og Christiansø er meget specielle steder i Danmark. Men det er nok ikke alle, der helt ved hvorfor og hvordan.

Hermed lidt baggrund og ideer, som måske kan være nyttige før, under og efter et besøg.

Det første meget spændende ved Bornholm er vel, at de gæve burgundere i Østfrankrig – også kendt som det vin-berømte område Bourgogne – i virkeligheden stammer fra Bornholm. Det skete i folkevandringstiden, hvor kimbrerne fra Himmerland drog mod Rom og mange andre steder. Og hvor altså bornholmerne traskede ned til det østlige Frankrig. Det ligge før historisk tid, og håndgribelige beviser findes ikke. Men en lang række indicier peger i den retning.  Så drik i hvert fald et glad rød bourgogne-vin når du er på Bornholm.

Næste gang bornholmerne for alvor gør sig kendte i historien var i 1659. Da havde Danmark efter en tabt krig netop afstået alle ”landene øst for Øresund” til Sverige. Alle ved, at det var Skåne, Halland og Blekinge ( hvor oprørsbevægelsen snaphanerne forsøgte at få disse landsdele tilbage til Danmark ). Det lykkedes som bekendt ikke, og kong Frederik III forlangte fortsat vinduerne mod øst i sit slot på Christiansborg muret til, så han ikke kunne se over til det nye fjendeland.

Hvad de færreste ved er, at også Bornholm blev afstået til Sverige. Øen ligger så langt mod øst, at det naturligvis hørte med til ”landene øst for Øresund”. En svensk guvernør blev hurtigt indsat på øen – med sæde på Hammershus. Det ville bornholmerne saftsuseme ikke finde sig i. Så de kom ved list inden for murene på Hammershus og smed korporligt den svenske chef ud over muren og sendte straks et brev til Frederik III om, at de nu igen var hans undersåtter. Af mystiske grunde lykkedes forehavendet. Svenskerne havde åbenbart andre prioriteter end at kæmpe for Bornholm. Og derfor er øen den dag i dag dansk.

Der skulle igen gå nogle århundreder indtil Bornholm atter kom på den politiske dagsorden. Det var ved afslutningen af den 2. verdenskrig. Montgomery befriede Danmark fra de tyske tropper den 4.-5. maj, bl.a. ved at sende sine tropper op til Lübeck, hvorved han afskar de fremrykkende russere i at smutte om hjørnet og gå ind i Danmark. Han kom  endda selv til København dagen efter og fik en stormende velkomst. Men han glemte, at Bornholm langt ovre mod øst i Østersøen også var dansk. Derfor ville russerne befri denne ø, Den lokale tyske kommandant, von Kaupitz, nægtede at overgive sig og sine tropper til russerne. Han ville kun overgive sig til Montgomery. Det fik russerne til at bombe Rønne og Nexø. De havde givet varsel på forhånd, så befolkningen kunne nå væk i tide. Og selv om de sovjetiske bombefly kom en time før annonceret ( p.g.a. nogle misforståelser omkring tidsforskellen ), skete der ingen store katastrofer ved bombardementerne.  Resultatet blev, at den tyske garnision overgav sig. Og de blev alle sammen med chefen sendt i mange års krigsfangelejr i Rusland. Bornholm blev med det samme besat af sovjetiske tropper. De blev der faktisk i 9 måneder. Og da de rykkede ud i 1946, skete det på den betingelse, at Danmark lovede aldrig at tillade ikke-danske tropper på øen.

Der går mange sjove og mindre sjove historier om russernes besættelse af Bornholm. De første soldater var deciderede frontbisser, der ikke holdt sig tilbage fra meget. De var ikke til at spøge med. De ranede og stjal, hvad de kunne komme afsted med. Mange af dem var meget lidt uddannede og vidste vel dårlig nok, hvad det var, de huggede. Som f.eks. ham, der havde neglet et guldur. Da det ikke gik, henvendte han sig til en lokal urmager, der åbnede det for at se, hvad problemet var. Inde i urværket lå en død væggelus. Ahh, udbrød soldaten forstående: Maskinist kaput !  Men snart kom der meget mere disciplin i tropperne. Og da bornholmerne fandt ud af, at hvis de angav en sovjetisk soldat for et eller andet, blev han uden videre skudt, så besluttede de at angive så få som muligt.

Denne betingelse fik praktisk betydning, da Danmark i 1949 blev medlem af NATO.  Øen lå SÅ godt – nærmest inde bag jerntæppet, at man med en megakraftig radar installeret i Almindingen nærmest kunne se, hvad de spiste til middag i Kreml. Og disse informationer var naturligvis til rådighed for hele NATO. Der var ikke meget russerne kunne gøre ved dette – ud over at brumme fælt. Men der er ingen tvivl om, at dette radaranlæg ville være noget af det første, der ville være blevet udraderet, hvis det var kommet til krig. Måske endda med en lille sovjetisk atombombe, som man i dag ved ville være blevet kastet over Langelandsfortet – et andet meget centralt led i forsvaret under den kolde krig.

Det var lidt om Bornholms historie.

Hvad med Christiansø ?  Eller rettere Ertholmene, som den lille klynge øer hedder.

Da Danmark havde afstået Skåne, Halland og Blekinge til Sverige i 1659, blev Sverige den helt store stormagt i Østersøen. De havde i forvejen besiddelser i Pommern i Nordtyskland. Derfor ville Danmark gøre noget for at kunne følge med i, hvad svenskerne foretog sig i Østersøen. Det blev starten til den militære fæstning på Christiansø – opkaldt efter kong Christian V, søn af Frederik III.  Da øerne samtidig blev brugt som fangelejr, satte man soldater og fanger til at bygge fæstningen. Den fik aldrig den store betydning. Englænderne forsøgte at indtage dem i starten af 1800-tallet, men opgav forehavendet. Fæstningsanlægget blev nedlagt som militært område i 1855. Men det hører fortsat under Forsvarsministeriet, og de ca. 100 fastboende tilhører ikke nogen kommune eller region.

Blandt fangerne er den mest kendte Dr. Dampe, der sad i det lille statsfængsel på Frederiksø ( i celle nr. 8 ) i mange år i starten af 1800-tallet. Han var en kendt videnskabsmand, der kæmpede for folkets frihed under den enevældige konge ( Frederik VI ). Han slap først ud få år før den første danske frie grundlov i 1849. En meget spændende personlighed.  Læs: Iselin Hermanns bog: DAMPE – fin lille roman med megen information om øerne.

Folk på Christiansø er af og til meget sig selv. Meget lokalpatriotiske. Jeg hørte engang for mange år siden et radio-interview med en 100-årig mand på Christiansø. Han blev bl.a. spurgt, hvor mange gange han havde været over ”på landet”. Det betyder Bornholm for de lokale på Ertholmene. To gange, var hans svar. Én gang under 1. verdenskrig. Og én gang under 2. verdenskrig. Og som han tilføjede: Vi har gæster allesteder fra herovre. De siger alle, at dette er det bedste sted, de kender. Jeg har det sådan, at jeg tror på folk. Hvorfor skulle jeg så rejse ud for at se, om de har ret!

Det var lidt historie. Hvad skal man så se og gøre derovre ?

Hermed 10 konkrete forslag for Bornholm:

1. Besøg det spændende Middelaldercenter ved Østerlars http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/  
2. Ta’ den flotte Rundkirke i Østerlars med ved samme lejlighed ( den største af øens fire rundkirker ). Ved siden af den ligger en gammel gård med en alt-mulig-butik.  http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98sterlars_Kirke  
3. Bornholms Kunstmuseum ved Helligdomsklipperne ved Rø bør også besøges. Det er det eneste sted, jeg kender, hvor der løber en bæk ( en lille af slagsen, ganske vist ) lige igennem huset.  http://www.bornholms-kunstmuseum.dk/  
4. Gudhjem med de meget stejle gader ( cykling er forbudt ! ) og ikke mindst med Gudhjem Røgeri, hvor man kan indtage et spændende måltid, hvis man er til den slags J   http://www.youtube.com/watch?v=2pPxBRz0vX8   
5. Svaneke er en flot gammel by, hvor ikke mindst den store gamle købmandsgård, Siemsens Gård ( nu hotel ) er et kig værd. Og måske en enkelt skål ude i gården med den vidunderlige rosenhave mod havnen. Tæt på Siemsens ligger der også både en lokal lakridsfabrik og et karamelkogeri    http://da.wikipedia.org/wiki/Svaneke 
6. Hammershus oppe nordpå ( der hvor den svenske guvernør fik sig en dødelig lufttur ) er også imponerende. Og der er om sommeren mange aktiviteter på stedet.   http://da.wikipedia.org/wiki/Hammershus  
7. Rytterknægten inde i Almindingen er øens højeste punkt på 162 meter ( àpropos radarstationen ). Her kan man få sig god motion.  http://da.wikipedia.org/wiki/Rytterkn%C3%A6gten   
8. Ekkodalen er også et bornholmsk klenodie. Råb: Hvad drikker Møller ?  Og det sikre svar tilbage er naturligvis:  Øller !  http://da.wikipedia.org/wiki/Ekkodalen 
9. Dueodde helt nede sydpå sender nærmest én til den jyske vestkyst med de flotte og meget hvide sandstrande.  Læg bl.a. mærke til den flotte træbelagte sti ned til stranden fra parkeringspladsen. Det kunne andre lære meget af. Og lidt længere vestpå – helt ud til vandet – ligger en herlig restaurant, der hedder Kadeau.  Meget dyr, men også meget god og spændende.
10. Og så er der de bormholmske gane-specialiteter, som MÅ prøves. Kan købes flere steder, bl.a. i en specialforretning i Åkirkeby.  KLEMENS BLÅ osten er uden sammenligning den bedste blå ost, jeg kender. BORNHOLMSKE RUGKIKS overgår enhver anden form for kiks, selv de jyske rugkiks, med lysår. Og så er der jo SOL OVER GUDHJEM, som jeg som ikke-fiskespiser ( har aftalt med fiskene, at hvis jeg ikke spiser dem, så spiser de heller ikke mig ! ) må forlade mig på endda meget stærke anbefalinger fra folk, der ikke har indgået alliancer med de gode havdyr.

Af meget drikkelige drikkevarer rager øllen SVANEKE BRYG og BORNHOLMER-SNAPSEN højt op over alle andre. Også uden sild J

Og 6 konkrete forslag om Ertholmene – Christiansø og Frederiksø:

1. Et besøg derovre er et MUST, når man er på Bornholm. Tro ikke på de underfundige rygter om ”gevaldige bølger”. Katamaranen fra Allinge stryger derover med 70 km. i timen – i hvert fald noget af vejen.  http://www.christiansoe.dk/   
2. Gå en runde på Christiansø. Op og ned ad fæstningen. Oplev de meget larmende grønne frøer, der lystigt kvækker det meste af dagen. Gå evt. helt ud til ”Verdens Ende” – som et af øens yderpunkter naturligvis hedder. Og træd i rugesæsonen ikke på de mange rugende edderfugle. De er overalt og flytter sig ikke.
3. Aflæg et besøg på Gæstgiveriet tæt på bådens ankomststed. Dejligt, venligt og velsmagende sted. De har endda værelser, hvis man skulle finde lyst derudi.  http://www.christiansoekro.dk/  
4. Vov dig over den 10 meter lange jernbro fra 1912. Den går nemlig helt over til Frederiksø. Naboøen – knap så stor. Her ligger fængslet – àpropos Dr. Dampe. Og i et forsvarstårn er der indrettet et lokalt museum om øerne.
5. Det er også på Frederiksø, at man kan købe de berømte Christiansø Sild. Nemlig hos RUTH – en venlig ung dame – nede på havnen. Flere forskellige sild er i butikken . F.eks. hendes hjemmelavede 600 grams ”spand” til 135 kr.  http://www.christiansoe-pigens-sild.dk/historie/  
6. Tæt på de to ”civiliserede øer” ligger Græsholmen. Her må kun fugle af mange arter komme lige fra store måger til longvier og sikkert også mange andre slags. Hvis jeg var fisk, ville jeg holde mig laaaangt væk fra denne ø. De gode fugle lever nemlig især af fiskestimer i det omliggende vand.

Niels Jørgen Thøgersen

kimbrer@gmail.com

www.niels-jorgen-thogersen.dk  

PORTUGAL – SPANIENS TUR

Den 19. april til den 2. maj 2011 

Kort punkt-dagbog

Tirsdag, den 19. april:

·         Fly København – Bruxelles – Porto

·         Leje af to biler i Porto lufthavn ( Renault og Fiat )

·         Flot motorvej til Santiago de Compostela ( ca. 225 km. )

·         Hotel San Lorenzo i Santiago

·         Middag på hotellet til 14 € - inkl. vin

·         Poul fortæller om Camino’en ( i vor rejse-undervisitets-serie J )

Onsdag, den 20. april:

·         Santiago rundt i lille tog. Flot by – meget kuperet

·         Pilgrimme på torvet med deres stokke og rygsække

·         Besøger Paradora’en på torvet ( gammelt slotslignende hus )

·         Besøgte byens elegante overdækkede marked

·         Købte den lokale ”grappa” ( Onouro ) + 3 glas

·         Besøgte den berømte pilgrimskirke

·         Herlig forretningsmiddag på Paradorens restaurant

·         Liselotte fortæller om galisisk mad

Torsdag, den 21. april:

·          Annelises fødselsdag –hele dagen J

·         Kørsel fra Santiago til Vigo

·         Besøgte undervejs en lille lystbådehavn ved kysten. Sol

·         Indkøbte også nye batterier til vore walkie-talkies i lille landhandel

·         Frokost i lille by i vildt torden- og regnvejr. Og med ”blæk-vin” L

·         Hotel Tryp de Galeones i Vigo

·         Middag på rest. El Capitan i den gamle by ( anbefalet af ambassadør Lars Thuesen i Madrid )

Fredag, den 22. april:

·          Kørte en tur i bilerne. Prøvede at finde stranden. Tog i stedet til centrum

·         Ufærdige bygninger og tomme lejligheder overalt.

·         EUs fiskeri-agentur ligger i byen. Vi opsøgte det dog ikke ( påske )

·         Så stort krydstogtskiv Queen Victoria fra Cunard Line i havnen

·         Gik en tur i den berømte østers-gade med tonsvis af restauranter

·         Hans Jørgen fortæller om og udskænker galiziske vine ved særligt arrangement på hotellet

·         Middag på hotellet

Lørdag, den 23. april:

·          Kørsel fra Vigo i Spanien til Porto i Portugal ( ca. 120 km )

·         Besøg i lille portugisisk by Viana do Castelo undervejs. Store festligheder med mega-larmende trommer og meget mere

·         Hotel Residencial Pau de Acucar i centrum af Porto

·         Pigerne på vor ”stambar” Apolo, mens vi afleverede bilerne til Hertz

·         Portvin på havnen  ( ned, ned, ned fra vort hotel )

·         Middag i hyggelig kælder på havnen

·         Styrtregn og torden – derfor taxa hjem

Søndag, den 24. april:

·         Hop-on-Hop-off bus i godt halvanden time byen rundt

·         Flot, men noget slidt by

·         Frokost på italiensk udendørs restaurant i Gaia

·         På bar hos vor ven på ”Apolo” ( igen J )

·         Middag på brasserie. Mødte dansk par, der var kørt herned

·         Vi blev tegnet af en tegner på restauranten.  Niels Jørgen købte ”sig”.

·         Midnat: Kæmpe fyrværkeri i anledning af revolutionsdagen ( Nellike-revolutionen i 1974 )

·         Og musiktribune med sanger på torvet tæt på vort hotel

Mandag, den 25. april:

·         Liselottes fødselsdag – hele dagen J

·         Gåtur i Porto. Også på den høje Eiffel-bro over Douro

·         Poul købte Ronaldo fodboldtrøje til den yngre generation

·         Frokost på torvet

·         Og sidste besøg på ”Apolo” baren, hvor chefen gav mig et kursus i, hvordan man skænker portugisisk cognac op J

·         Ombord på vort krydstogtskib ”Infante D. Henriques” kl. 16.30.

·         Lynhurtig indkvartering i kabinerne 204, 206 og 208. Kæmpe vinduer

·         Preæsentation af det fransk-portugisiske personale ombord

·         Vor første middag ombord – med fri vin J

·         Andre passagerer var på natbustur i Porto. Vi passede på skibet J

Tirsdag, den 26. april:

·         Vort skib ligger hele dagen i Porto. Udflugt for de, der lyster.

·         Første gang vi har været på et krydstogt, hvor man ikke sejler J

·         Gik en tur i omegnen – vi til Gaia. Inkl. en lille café.

·         Fik købt et flot kort over hele Douro-dalen

·         Frokost og middag ombord. Og en lille ”morfar”.

·         Fado sang om aftenen.

Onsdag, den 27. april:

·         Afgang fra Porto ved 10-tiden. Vort søsterskib Vasco da Gama sejlede dagen før

·         Douro er den flotteste flod, vi har set J

·         Høje, stejle bjergskråninger med let bebyggelse, grønt over det hele – og mere og mere vin, efterhånden som vi kommer østpå

·         Liselotte fortæller om portugisisk mad i ”rejseundervisitetet”

·         Kort ophold i lands- og vinbyen Leverinho

·         På gåtur nøs Niels Jørgen. Og alle byens hunde begyndte at gø  L

·         Bagefter snakkede Niels Jørgen med en flok høns – på hønsesprog. Hanen blev totalt forskrækket, hans kam lagde sig helt ned og han pilede i sikkerhed med alle hønsene efter sig!  Hvad mon jeg dog har sagt ?! J

·         Under konkurrence på skibet om floder i Europa vandt teamet VIKINGERNE. Det var os! Præmie: En flaske portvin – og ros fra andre passagerer J

·         Gåtur om aftenen i byen Regina.  El Classico fodboldkampen på alle TV

Torsdag, den 28. april:

·         Videre med vort skib mod den spanske grænse. Sejler kun om dagen.

·         Vinmarker overalt. De kendte mærker Sandeman, Offley, etc.  Engelsk oprindelse

·         Niels Jørgen fortæller om Portugals og Spaniens nyere historie, ikke mindst Salazar- og Franco-diktaturerne, hvad de gjorde og hvordan man slap af med dem. Og lidt EU sneg der sig også ind J

·         Niels Jørgen lærer Excel af Poul  ( også rejseundervisitetet )

·         Hans Jørgen fortæller om og udskænker protvin. Endda medbragt fra Danmark J

·         Besøg hos skibets franske kaptajn på Broen

Fredag, den 29. april:

·         Heldagstur med bus til den flotte spanske by Salamanca. 150.000 indbyggere. Herunder 35.000 studerende

·         Ligger i provinsen Castilla y Leon –kendt for pata negra svinene

·         Masser af storke og frøer

·         2 katedraler – en gammel fra 11. årh. Og en ny fra 16. årh. Bygget delvist sammen

·         Europas 4. ældste universitet ( efter Bologna, Paris og Oxford )

·         Flot Plaza Mayor, der en gang var tyrefægter-arena

·         Glimrende frokost på lokal kælderrestaurant

·         Hjemme til aften til hans Jørgen ( der passede på skibet ) og middag

Lørdag, den 30. april:

·         Sejltur fra grænsen mod Porto.  Overskyet, let regn.  Sol alle de første dage

·         Irene fortæller om Vasco da Gama – den berømte portugisiske opdagelsesrejsende

·         En del på portvins-tur med bus oppe i de flotte bjerge, mens Niels Jørgen og nogle få andre sejlede videre med skibet

·         Ellers dase- og morfar-dag

·         Galla-middag om aftenen

Søndag, den 1. maj:

·         Morgenens nyhed: En del af Gadaffi-familien dræbt i luftangreb i Tripoli

·         Fredelig dag på floden. Kort ophold i Regina.

·         I Porto ekstra tur med skibet ud til Douros udmunding i Atlanterhavet – forbi Porto med dens stejle og gamle gader og bydelen Gaia på den anden side

·         En gruppe på 30 glimrende portugisiske folkedansere om aftenen på skibet – inkl. 2 små børn, der næsten tog al opmærksomheden J

Mandag, den 2. maj:

·         Sidste dag ombord. Ud af kabinerne senest kl. 09.00

·         Hyggeformiddag ombord, mens flere og flere passagerer blev sendt til lufthavnen og andre gode steder

·         Taxaer til lufthavnen kl. 11.30.

·         Brussels Airlines fly kl. 14.00. I Bruxelles 17.25 og i København 21.45.

·         Dagens store nyhed: Osama bin Laden dræbt af amerikanske Navy Seals ( frømandskorpset ) og straks begravet til søs.

Endnu en herlig tur er forbi og klar til at blive fordøjet J

Niels Jørgen Thøgersen

KRYDSTOGT FRA DUBROVNIK TIL SHARM EL SHEIKH

Den 4. – 20. november 2010  

Dag 1:      Den  4. november

For at komme til Dubrovnik i Kroatien må vi denne gang over Paris. Eller nærmere over Charles de Gaulle lufthavnen. Derfor startede vi fra parcellen i Rixensart i morges kl. 09.30.  Vor flinke og meget snakkende lokale taxamand Mario ( han hedder Marcello Mario, er fra Toscana og har været taxamand i Rixensart i 50 år ) hentede os standsmæssigt og bragte os sikkert til Gare du Midi ( Sydbanegården ) i Bruxelles.

Her besteg vi TGV toget, der med over 300 km i timen kører direkte til Charles de Gaulle lufthavnen nord for Paris. På halvanden time. Herlig tur i dejligt vejr. Ikke mange med toget. Men det var ikke vores problem. Motorvejen går et langt stykke lige ved siden af banelinjen. Vi kørte så stærkt, at det så ud, som om bilerne holdt parkeret på motorvejen. Men det gjorde de jo nok ikke.

I lufthavnen har vi indlogeret os på Sheraton Airport Paris. Vi vidste ikke helt, hvor det var. Men så snart vi stod ud af toget og kiggede os om efter en bus til hotellet, ja så lå det lige foran os – bygget ind i lufthavnens Terminal 2.  Nemmere kan det ikke være J   Fra vort værelse kigger vi direkte ud på flyene – både de parkerede, de kørende og de flyvende. Finnair holder 75 m fra os. Og det helt fantastiske er, at man ikke kan høre en lyd. Vinduer og det hele er så supergodt lydisoleret, at intet slipper ind. Eller ud.  Eneste ulempe er, at man ikke kan åbne vinduerne. Heldigvis.  Værelset er fantastisk. Egentlig havde vi talt om at tage RER toget ind til centrum af Paris. Men efter ca. 10 sekunders overvejelse besluttede vi: Nej! Vi bliver her.

Det blev så til en buffet lunch i hotellets hyggelige brasserie og i aften en snack og en snak i dets ligeså hyggelige bar. Og ind imellem en dejlig ”morfar” og en lige så dejlig ”bedstemor” i de superbe senge J

Hvad mere kan man forlange! Og vi skal jo varme op til alle oplevelserne, der vinker forude J

Vi er rede! Kom bare an med det hele !!

Dag 2:   Den 5. november:

Fantastisk vejr her i Paris. Sol fra en skyfri himmel. Og klar til det store togt mod sydøst. Vi har lige set på BBC, at der er 21 grader i Dubrovnik. Lige til at holde ud J   

Dubrovnik – eller Ragusa, som den hedder på italiensk – er en af Middelhavets mest fantastiske byer. Gammel Middelalderby, bygget ud i havet med tykke mure omkring.  Serberne med banditten Mladic i spidsen forsøgte med nogen held at sønderbombe denne kroatiske by under krigen i ex-Jugoslavien i midten at 1990erne. Men alt er nu tilbage til den gode gamle orden. Det bliver virkelig en oplevelse at komme tilbage.

Men først skal vi flyve ned over det mellemeuropæiske, over de flotte Alper og ned igennem Adriaterhavet. Det er ”hårdt” at være senior-turist J

Lad mig sige det med det samme: Dagen blev ”køernes dag”! Ikke dem, der prutter ( forhåbentlig ikke! ). Men dem af forventningsfulde mennesker, der vil på ferie. Lufthavne er –syntes jeg tidligere i dag – noget, en vis mand har fundet på. Vente, vente, vente. Det gjorde vi i Charles de Gaulle i dag. Nu hjalp det nok ikke, at Frankrig på grund af terrortrusler lige nu er i forhøjet beredskab. Og det hjalp nok heller ikke, at der i samme kø som os var en flok muslimer på pilgrimsrejse til Mekka. Men da vi først var kommet igennem ”skærsilden”, gik det tjebt. Fin flyvetur med ”Dubrovnik Airways” (som jeg ikke vidste fandtes ). Og fin og meget effektiv ankomst til Dubrovnik. Første bus indtil vort skib. Om bord, hvor personalet stod i samlet flot og sang for os. Udlevering af kahyt, køb af bar-kort og introduktion til nødssituationer som altid + præsentation af det venlige og hjælpsomme personale. Kroatisk kaptajn – endda fra Dubrovnik. Og vi syntes, det var godt for franskmændene at opleve, at han bød velkommen – ikke på fransk – men på engelsk J Resten af personalet var også kroater ( de ledende ), en hollandsk dame Nancy til at styre hele præsentationen ( chef de bord, kalder franskmændene det ), en fransk kok ( heldigvis ! ) og et dejligt personale i øvrigt, som udelukkende er filippinere. Dejlige mennesker. Vi blev allerede venner med en af barfolkene i aften. Han hedder Carlo og har helt forstået, at Black Label Scotch Whisky er min bedste go’nat drink! Han lovede at reservere et par flasker til det formål på turen

Bordsætningen var spændende. Hvilke typer ville vi blive ”parret med” ?!  Det endte mere end godt. Vi havde valgt et seks-mandsbord.  Vor hjemmebryggede lommefilosofi var, at hvis de nu var no’en kedelig typer, kunne de 4 snakke sammen. Hvis man var nødt til at sidde sammen med kun to af slagsen, ville vi være mere på’en L   Men det endte som sagt endda rigtig godt. To franske overhyggelige par. Et fra Bretagne og et fra Normandiet. Fuld af hygge og humor. Fuld af snak. Og fuld af positiv nysgerrighed. Dem skal vi nok få det sjovt med. De skal alle fire kun med på halvdelen af turen, nemlig til Bodrum i Tyrkiet. Så må vi se, hvad der sker derefter.

Og så et par ord om aftenens drama:  Efter kun en time ombord havde jeg mistet mit personlige adgangskort til skibet L Hvor i h…… var det blevet af ??  Jeg og vi ledte i øst og i vest – på skibet vel at mærke. Vi havde ikke været fra borde overhovedet.  Men lige lidt hjalp det. Det var ingen steder at spore L   Så Liselotte gik beredvilligt ud til receptionen. Og de lovede at lave et nyt. Uden det kan jeg nemlig slet ikke komme fra borde i de næste 14 dage!   Men da vi senere på aftenen ville hente kortet, bad de os endnu engang lede efter det formastelige kort. Vi havde den teori, at det måtte være skibets tryllekunstner, der havde hittet det. Ham bor vi nemlig ved siden af. Og vi hilste endda på ham tidligere. Så det var sikkert ham, der med lynets hast havde fisket det ud af mine lommer. Ja, man tyer til alle tænkelige muligheder i en sådan åndssvag situation.

Nå, men mysteriet blev løst, da vi ikke længere ledte efter kortet. Det var simpel hen faldet ned på gulvet ved siden af min seng. Du kommer her! Råbte jeg. Og jeg vil nærmest ligge vågen hele natten for at sikre, at det ikke smutter igen. Det elendige kort L

Dagen er mere end opbrugt J Men alle følelser i brug! Nu hedder det dyner og øjenhviler! Og vort gode skib tøffer afsted mod Montenegro kl. 2 i nat.

Vi nåede for resten ikke ind til det gamle Dubrovnik i aften. Dels var alting på grund af ”køerne” gevaldigt forsinket. Og dels tog løjerne på skibet i aften meget tid. Så vi blev enige om, at vi er nødt til at komme tilbage hertil snart for at opleve denne UNESCO bevarings-by for alvor.

Go’ nat!

Dag 3:   Lørdag, den 6. november:

Tidligt oppe for at opleve den flotte indsejling til Kotor i Montenegro – der betyder ”de sorte bjerge”. Og de er virkelig flotte, ikke mindst i fuld solskin som i dag. De lokale påstod, at det er den sidste sommerdag i år. Så meget desto bedre for os. Efter en glimrende morgenmad lagde vi til i den lille, ældgamle by. Egentlig havde vi meldt os til at følge med på en af de arrangerede gå-ture med guide. Men efter et kort med-lyt smuttede vi og gik byen rundt for os selv. Dejlig by – typisk Middelhav med gamle huse, bymur, højt bjerg bagved. Små torve med cafeer og barer næsten overalt. Og et fyldigt lokalt marked lige uden for bymuren. Alt blev oplevet med stor fornøjelse. Vi så, at en del af vore medrejsende også gjorde byen på egen hånd. Inkl. Vore søde bordfæller.

Men dagen i dag er naturligvis ISÆR vigtig, fordi vi fejrer, at det i aften er nøjagtig 25 år siden vi første gang mødtes! Så den står på champagne og en dejlig kroatisk middag her på det gode skib ud for Albaniens kyst i aften. Og måske en hyggelig svingom senere på aftenen!  En rigtig ”SØLVAFTEN”!! 

Vi havde i øvrigt besluttet ikke at fortælle andre om vor særlige aften. Den ville vi gerne have for os selv. Skibet havde ellers opfordret alle med fødselsdage, jubilæer, o.l. om at give dem et praj, så de kunne gøre ”noget”. Men vi stod for fristelsen J

Vi har i øvrigt besluttet, at hele turen de 16 dage skal være en fejring af sølvet J    De 25 år føles som en dejlig rejse, der lige er begyndt!!

Dag 4:   Søndag, den 7. november:

Denne dag var helliget den vestgræske ø KORFU. Også en rigtig god oplevelse. En temmelig stor ø. Og en meget grøn ø.  Vi lagde til i hovedbyer Kerkyra midt på øen. Og fik en hyggelig gå-tur rundt i byen med en fremragende kvindelig guide.  Netop i dag var der i byen en kæmpefest med optog m.v. Det er en af byens fire årlige religiøse fester. Vi var der lige før den startede kl. 11. Efter den tid måtte vor bus ikke komme ind i den gamle by.

Øen er meget præget af, at den i lange perioder har været under italiensk – eller rettere veneziansk herredømme. Det kan man se ikke mindst på byggestilen.  Senere overtog Napoleon Korfu i nogle år. Og da hans krigslykke slap op i 1814, overtog englænderne den som et protektorat indtil 1864. Det var her, at øen blev en del af det nye Grækenland, der startede i 1830.

Det er også på Korfu, at den britiske prinsgemal Prince Philip lod sig føde som græsk prins i 1920. Nærmere betegnet i den royale villa med store omgivelser. Den hedder Mon Repos.  På samme sted er ex-kong Konstantin født.

Vor sightseeing sluttede med en bustur til den vestlige side af Korfu. Her kørte vi op gennem nogle meget imponerende bjerge med endnu mere imponerende udsigter. Formålet var at besøg et meget gammelt, højtliggende græsk munkekloster. Vi tog med – men inspicerede den lokale græske bar ved siden af i stedet for.  Man må jo deles om pligterne J

Dag 5:          Mandag, den 8. november:

Natten til mandag tog vi og især vort skib nogle gevaldig livtag med søens kræfter. En kraftig storm havde besluttet sig til at indtage det ioniske hav. Og selv et skib på 110 meter må indrette sig i et sådant vejr. Vi havde det fint. Men i morges hørte vi om adskillige, også Marcel ved vort eget bord, som havde haft behov for at ”tale i den store hvide telefon” i nattens løb. Alt det hører også med til oplevelserne på havet.

I dag var der besøg på OLYMPIA. Det sted, hvor de olympiske lege blev opfundet i antikkens Grækenland. Det er et kæmpeområde, som først er blevet gravet fri inden for de sidste hundrede år eller så. Især af tyske arkæologer. Indtil da vidste man ganske enkelt ikke, hvor stedet var. Men det lykkedes at finde et manuskript lavet af en dygtig og pålidelig geograf i Antikken. Og da man gik efter hans anvisninger, ramte man med det samme plet.

Det har været et utroligt flot sted. En del jordskælv har væltet søjler og bygninger. Men nogle af dem er man nu ved nænsomt at rejse igen. Samtidig er der bygget et flot museum ved siden af området. Her udstilles de mange af de flotte ting, der er fundet under udgravningerne.

Det gamle stadion er også genskabt på flotteste vis. Og det blev brugt aktivt til atletik under OL i Athen i 2004.

Vi så også stedet, hvor den olympiske flamme bliver tændt hvert 4. år før de olympiske lege. Herfra løbes den af løbere frem til OL byen. Når det som sidste gang er i Beijing, bliver flammen dog fløjet en del af vejen. Men når OL skal være i London i 2012, er jeg sikker på, at den bliver løbet helt derop. Alle løbere anser det for en stor ære at få lov til at løbe med den et stykke af vejen.

I eftermiddags var vi igen til søs. Og i et par timer i virkelig hårdt vejr. Vi sad på agterdækket og fulgte slagets gang med stor fornøjelse. Det gyngede og rullede. Himlen var fyldt med tunge skyer og regn. Regnen sejlede vi dog fra. Der var meget ro på skibet i disse par timer – men ikke nødvendigvis ro i kahytterne L   Men de fleste nåede dog fint frem til den splendide middag kl. 19.15. Da var vi også sejlet ind i smulte vande på vej til Korinth.

Dagen sluttede med den traditionelle underholdning lavet af hele personalet på skibet. Det var faktisk ganske godt denne gang. Ikke mindst en filippinsk sanger. Han er opvaskemand på skibet, men kan med garanti drive det til meget med sin stemme, hvis han vil og får mulighed for det.

Dag 6:              Tirsdag, den 9. november:

Ankomst til KORINTH tidligt om morgenen. Vi har på fornemmelsen, at skipper havde ligget stille ude på fjorden i nogle timer. Så sparer man havnepenge J   Hele dagen er for skibet gået med at få nye forsyninger ombord. Vi 250 mennesker, inkl. staff, fortærer ganske meget hver eneste dag. Varerne kom med en stor lastbil fra Heidelberg i Tyskland. Og de gode folk sled og slæbte for at få det hele helskindet ombord.

I formiddags var der afsat tid både til gymnastik, til magi ( der er en tryllekunstner ombord ) og til et foredrag. Vi undslap det meste. Liselotte gik dog til foredraget om ”Grækenland før og nu”. Og blev lidt klogere. Jeg passede mine e-mails imens.

Hovedstyrken ombord skulle i eftermiddag på en 5-timers tur til Mykene, også et af oldtidens MUST steder. Men da Liselotte allerede har været der og jeg ikke er overmåde interesseret i alle detaljerne og stenene fra dengang, besluttede vi at ”gøre” Korinth i stedet for. Som sagt så gjort. Op og ned ad gaderne. Byen er som det gamle Fredericia med snorlige gader vinkelret på hinanden. Den må have været garnisionsby engang.  Det pudsige ved byen er, at der stort set ingen restauranter er. Og det var skade, fordi vi var fast besluttet på at inspicere mindst én af dem til frokost. Til sidst lykkedes det os med opbud af de sidste kræfter at finde en meget lokal på havnen. Vi kom endda med ud i køkkenet for at se, hvad de kunne byde på. Det så fint ud. Et godt græsk fars-brød og så tog jeg noget suppe først. Den nød jeg faktisk – indtil Liselotte sagde, at det var komave-suppe L   Så har jeg også prøvet det. Jeg spiste faktisk en god del af det. Også ”the hardware”. Men pludselig var det ligesom for meget .  Men lidt stolt af min indsats var - og er jeg J

Vi havde også tænkt på at aflægge det antikke Korinth et impressionisk besøg – uden guide. Det blev dog ikke til noget, da de gamle grækere havde været så upraktiske at lægge byen en 15-20 km væk fra staden. Eller også er det omvendt.  Men vi fik et kort over det gamle. Det kan vi så studere nøjere. Hvis vi får tid J

I eftermiddag tog vi dejlig sol, en lille morfar og lidt læsning på soldækket.  Lige til at holde ud.

Og sikke en herlig middag. Som ( næsten ) hver dag. Suppleret med en aldeles livlig og givende snak med vore fire franske bord-venner J De er virkelig stimulerende. Vi håber, de synes det samme om os! Vi gør i hvert fald vort bedste. Jean og Jocelyne fra Bretagne. Marcel og Rose Marie fra Normandiet.  Vi er dejligt på linje alle sammen om verdens vigtigste problemer. Men samtidig i stand til at stimulere hinanden gevaldigt til ny viden og nye tanker.

Aftenen sluttede med livlig dans fra 60erne og 70erne. Stimuleret af vor særdeles dygtige sangerske Catarina ( hun er moldaver ).  Vi dansede og hyggede. Sammen med alle de andre på vores ”unge alder”. Der er sågu fut i seniorerne, skal jeg sige. Lige fra Tja-Tja-Tja til Let’s Twist Again og diverse Sjælere. Vi tog det hele. Og højdepunktet var, da Liselotte med klingende ren stemme sang: Strangers in the Night. Ikke bare for mig. Men i mikrofonen for alle.  Katarina var i fuld gang med det gamle Sinatra-hit, da hun pludselig satte mikrofonen foran Liselottes syngende stemme. Og skibstaget var ved at lette. Ikke mindst hos Catarina. Hun blev ganske ellevild. Så ellevild, at da vi mødte hende dagen efter ( i dag ), fik Liselotte et kæmpeknus!  Jeg lagde an til osse at få et. Men det måtte jeg desværre kigge i vejviseren efter. Men jeg havde jo heller ikke sunget. Ikke engang på det sidste vers J

Til køjs i nr. 242 ved midnatstide.

Og sikke en kur vi ( jeg mener: jeg ) skal på efter dette togt L

Dag 7:        Onsdag, den 10. november:

Op tidligt – meget tidligt. Faktisk før kl 7. Og husk, at det er før kl. 6 belgisk/dansk tid J Hvorfor disse uhyrligheder? Fordi vi her til morgen skulle begive os gennem den berømte Korinther-Kanal. En betagende oplevelse. En 6 km kanal – håndgravet mere end 50 meter ned i klipperne mellem det ioniske og det ægæiske hav. Det meste af vejen ca. 21 meter bred.  Gravet for 150 år siden. En opgave, som var meget sværere, end de dengang havde ventet. Men da arbejdet var færdigt, fik kanalen enorm betydning for skibsfarten. Det vil den gang sige for erhvervs-skibene. Det er helt slut nu. Dagens skibe er alt for brede. Så i dag har kanalen især betydning for turismen. Og det er selvsagt også en vigtig slags erhverv. Vi gled majestætisk igennem – trukket af en lodsbåd foran. I let tåge. Det gav en ekstra dimension til hele herligheden. Alle mand på dæk. Faktisk lige midt i morgenmaden. En meget givende oplevelse. Once in a lifetime.

Fra kanalens ophør var der 61 km til Piræus – vor næste destination. Athens havneby. Berømt – både i Antikken – og også i dag som en af Europas største og travleste havne.  Her bordede vi lokale busser for at køre de knap ti km ind til Athens pulserende centrum. Hovedparten tog fodturen op på Akropolis. Men da dette flotte sted og vi havde gjort hinandens bekendskab mange gange før, droppede vi ud og gik en tur i det Athen’ske.  Med en græsk rødvin og en cappucino til følge. Vi kom bl.a. forbi det nye og meget flotte Akropolis-museum. Et besøg indeni må vente til næste gang.  Vejret var alt for godt til at være indendøre nogetsteds. 24 grader og fuld sol. Og ikke mange turister – bortset fra os. Et rigtigt godt tidspunkt at gæste den græske hovedstad på.  Vi tænkte både på vore gamle venner Flora og Giorgios og på Nikos’ forældre Maria og Manolis, som nu er i Athen for vinteren. Vi havde med vilje ikke givet nogen af dem et varsel om vort visit i deres by. Det var opholdet for kort og tidsmæssigt for usikkert til. Men vi snakkede om, at de alle ville blive gevaldigt overraskede, hvis vi pludselig løb på hinanden på gaden J Det skete dog ikke. Så vidt vi ved.

Tilbage på vort gode skib var der Græsk Aften.  Med herlig hellensk middag med dolmades, taziki, græsk kødret på pita-brød og til slut græsk nøddekage med appelsin-is. Fulgt galant på vej af liflige vine af den bedste franske slags. Vore søde filippinske tjenere var iklædt de just indkøbte sorte græske T-shirts med det græske flag på for at sætte stemningen i vejret. Og i højttalerne lod munter græsk musik sig høre i behagelig dæmpet form.

Hvad har vi gjort, siden vi skal ha’ det så godt, som vor gamle ven Poul ville sige!  Fordi vi harfortjent det, ville vor anden gamle ven Ole prompte svare !  Og han har helt sikkert ganske ret!

Dag 8:         Onsdag, den 11. november:

SANTORINI er dagens hovedmenu!   En fortryllende vulkan-ø i den sydlige del af det Ægæiske Hav. Sprunget i luften flere gange. Resultat: et KÆMPEkrater midt i det hele. Her ligger skibene på 300-400 meter vand, mens øen med dens ca. 8.000 indbyggere for det meste bor oppe på toppen af de høje klipper. Alle sammen i hvide huse. Det kan få én til at tro, at der er sne på klipperne. Men ingenlunde. Og slet ikke i dag, hvor der var 24 grader!

Vort gode skib ”La Belle de l’Adriatique” lagde sig pænt ude på dybt vand. Og på næsten kongelig vis blev vi hentet i chalupper – ind til øens eneste havn. Her tog busser sig af det meste af resten. Op, op, op – og derefter op! Kringlede, men fine veje. Besejret af vor dygtige lokale chauffør Nicomedius. Og vor franske guide fra de foregående dage var fortsat med os. Hun har gjort et virkelig godt job. Dygtig, underholdende, vidende og endda morsom ind imellem.

Først besøgte vi den østlige landsby Oia ( udtalt IA ) fra oldtiden. Flot anlagt med imponerende udsigter. Men lidt for mange turistbutikker. En af deres specialiteter er pistache-nødder  rullet i sesam.De er virkelig en lækkerbisken. Men vi nøjedes med en lille smagsprøve J   Alle klarede turen op og ned af de mange trapper på bedste vis. Selv de mest stivbenede og dem med stok oksede afsted. De ville heller ikke gå glip af noget som helst.

Næste mål var vinsmagning på et lokalt vinkollektiv. Udsigten var igen mega-flot. Men vinen smagte som dårlig eddike L   Heldigvis hældte de kun en fingersbredde op. Den drak jeg ikke engang.

Til sidst ”gjorde” vi hovedbyen FIRA. Eller rettere: gik en god tur på hovedgaden langs kanten ud mod krateret. Imponerende. Og varmt. Op og ned. Frem og tilbage. Med fristende tavernaer og caféer til højre og venstre. Igen: vi modstod det hele. Nød udsigten, tog dygtigt med billeder – og tænkte på den frokost, der ventede os på vort skib.

Som alle øer her i Cykladerne er Santorini meget bjergrig og som nævnt en vulkanø. Man skal være godt til bens for at få fuld udbytte af den. Vi var enige om, at en uges afslappet ferie på øen ville være dejlig. Især som nu, hvor antallet af turister er stærkt begrænset. Alle priser i butikkerne var sat ned med 50 % for trods alt at få solgt noget.

Eneste kedelige ting ved øen er, at Pia Kjærsgaard har et hus her L   Vi var dog ikke så ”heldige” at løbe ind i hende!

Turen tilbage til skibet var også spændende på den måde, at vi blev kørt ned med en svævebane. Med 6 kabiner à 6 personer på hver tur. Den er rimelig ny – givet af en lokal fond. Tidligere måtte man enten gå ned. Eller hyre et æsel. Vi så dem. De er stadig til rådighed, selv om de ikke længere har så meget at bestille.

Nu ruller vi hyggeligt videre mod BODRUM i Tyrkiet.  I aften er der Gala-Middag. Og inden da giver Liselotte champagne til vore fire franske venner ( og måske endda til mig ) i piano-baren. De skal nemlig rejse hjem til Bretagne og Normandiet i morgen formiddag. De var en dejlig oplevelse. Vi håber, at de mener det samme J Ja, i overmodige øjeblikke tror vi det endda J

Dag 9:   Fredag, den 12. november:

BODRUM – vort andet besøg i denne by i det vestligste Tyrkiet. I gamle dage – indtil 1923 – hed byen HALIKARNASSOS. Den var nemlig græsk helt siden Antikkens tid.  Og det præger naturligvis byen stadig væk i meget stor grad.

Et af Oldtidens 7 vidundere ligger her i byen: Kong Mausolus’s Mausoleion ( eller Mausoleum, som vi kalder det ). Det var hans gravmæle. Bygget fra år 337 f.Kr. Altså for næsten 2.300 år siden. Vi besøgte det selvfølgelig også denne gang. Det skal så siges, at der ikke er meget tilbage af fortidens vidunder af et gravkammer. Eller som jeg siger: De har haft en ordentlig fest her i aftes!  Ruin på ruin er, hvad der er tilbage.  Og alligevel imponerende. Og tankevækkende.

Og gravkammeret har lige siden givet navn til andre berømte gravmæler – inkl. Formand Mao’s på Den himmelske Freds Plads i Beiging, som jeg besøgte i 1978. Det burde naturligvis hedde et Mao-solæum J

Nu spørger du naturligvis – drevet at din naturlige nysgerrrighed – hvad var de 6 andre vidundere i Oldtiden? Svaret er her: de hængende haver i Babylon; fyrtårnet i Alexandria; Kolossen på Rhodos; Artemis templet i Efesos; Kheops pyramiden i Egypten, og Zeus statuen i Olympia. Det er kun Kheops pyramiden, der stadig eksisterer. Den er heller ikke så let at flytte eller fjerne. Og vi vil sågar besøge den om føje dage.

Tilbage til Bodrum. Vi gik en over 13.000 skridt tur i byen i dag. Den ligger flot strøet ud langs det blå ægæiske hav. Med smalle, hyggelige gader, masser af fristende forretninger og naturligvis ”vandhuller” af alle slags. Vi faldt i et par stykker af dem. Herunder til tyrkisk frokost på et dejligt sted i vandkanten. Den stod på Döner Kebab – grillet øksekød på spyd med alskens lokalt tilbehør. Herligt.

Tyrkerne er nogle af de sødeste mennesker, vi kender. Venlige, smilende, hjælpsomme. Det eneste jeg har at udsætte på dem er, at så snart man bare stopper op et øjeblik for at pille næse, så strømmer 3 af dem straks til for at spørge: Kan jeg hjælpe ?  Eller sagt på en anden måde: Hvis man så meget som kaster et kvart blik på en forretning, så står de der: Kom indenfor. Verdens bedste tilbud. Just for you !   Vi besluttede, at de mener det venligt. Og vi reagerede derefter. Dog ikke ved at købe noget. Men med et smil og om muligt en kvik bemærkning J

Vi gik også på lidt nostalgi-tur. Og fandt bl.a. det hotel, som vi boede på sidste gang. DELFI, hed det. Et hyggeligt, gedigent mellemhotel midt i byen. Og vi spottede også den bar, hvor vi dengang sad i vandkanten og indtog kølige drinks ved solnedgang.

Stedets historie er – som alt på disse kanter – en indviklet og blodig sag. Med grækerne som stedets beboere og ejere indtil 1923. Det var året, hvor tyrkerne efter at have vundet en krig mod hellenerne overtog hele kysten og som aftalt i Lausanne-Traktaten fordrev næsten hele den græske befolkning til Grækenland, også til øen Kos, der ligger få km herfra. Jeg købte i dag en fantastisk bog om alt dette – skrevet af englænderen Andrew Mango - med titlen: From the Sultan to Atatürk 1919-23.  Den er simpelt hen så spændende og så godt skrevet, at jeg var lige ved at komme for sent både til min ”Morfar” og til vor middag!

Det var også i dag, vi skulle tage afsked med vore fire franske bordvenner. Vi har virkelig haft det sjovt sammen. Kun ved bordet, for resten af tiden gjorde vi hver sit. Men med alle de måltider, man er ”idømt” på et sådant krydstogt, er bordtiden rigelig til at komme tæt på hinanden. Vi udvekslede adresser og telefonnumre og ønske om at ses en anden god gang. I Bretagne, i Normandiet, i Lille, i Rixensart, eller måske på et andet krydstogt. Det sidste nok ikke med Marcel fra Normandiet. Han fik et meget anstrengt forhold til havet og dets til tider gyngende bevægelser. I aftes måtte han igen hejse det hvide flag og gå til køjs før middagen. Han nåede dog lige den champgane, Liselotte bød på for at sige tak for ugen. Men så var det også slut. For ham.  I morges fortalte han så, at løjerne ikke var slut med den hastige ørehviler.  Da han efter en god søvn kiggede på uret og så, at klokken var 7, fór han op og gik i brusebad. De skulle nemlig afsted til lufthavnen senest kl. 9. Da hans kone Rose Marie bemærkede, at de kun havde sovet lidt, fandt han ud af, at han var kommet til at vende sit ur forkert L   Klokken var kun 23.35.  Så var det på hovedet i køjen igen.

Sig ikke, at man ikke oplever noget på krydstogter J

Apropos det: I aften løb vi atter engang ind i et tordenvejr af en middag. Fantastisk dejlig. Fantastisk veltillavet. Tre retter. Og vin af det gode mærke Ad Libitum.  Og hver gang slutter det med en fælles forsikring om, at NU er det slut. Ikke al den mad.

Vi får se! Nu hedder det i hvert fald dyner. Og forresten: Det ER dyner, de betjener sig af på dette skib. Ikke de forskrækkelige lagenposer, man ofte må trækkes med her sydpå. De er ordentlige folk. Sikkert ikke bare af hensyn til os. Men også fordi det er meget nemmere at rede en sådan seng end  én med alle de mærkelige ( og trælse ) ”spændetrøjer”, ingen af os kan fordrage!

Dag 10:  Lørdag, den 13. november:

Dagens besøg sker på den store sydøstgræske ø, RHODOS. Én af de 12 øer i øgruppen Dodekaneserne ( dodeka betyder 12 ).

Rhodos by – der er den største på øen – blev grundlagt i år 408 f.Kr. En gammel svend. Det var hellenerne, de gamle grækere, der som de første bosatte sig her. Og sprog og kultur har været græsk lige siden. Hvorfor er det vigtigt ? Fordi netop denne ø ( og de andre ”dodekanesere” ) i århundrederne har været underlagt et stort antal forskellige lande. Det blev faktisk først en del af Grækenland fra den 6.marts 1948.

Her er en kort oversigt over de forskellige perioder og øens herskere:

·         408 f.Kr – ca. 350 e.Kr:  Hellenerne

·         350 – 1328:     Byzans ( det østromerske rige med hovedstad i Konstantinopel )

·         1328 – 1522:   Korsridderne  ( se nedenfor )

·         1522 – 1912:   Tyrkiet

·         1912 – 1943:   Italien ( fra 1921 under Mussolinis fascister )

·         1943 – 1945:  Tyskland

·         1945 – 1947:  Storbritannien 

·         1948 -:             Grækenland

De mange forskellige herrer har sat sig tydelige spor, ikke mindst i bygningsstilen. Men altså ikke i sproget og kulturen. Imponerende.

Fra den antikke tid under hellenerne stammer ”Kolossen på Rhodos”. Et af oldtidens 7 vidundere. En enorm kæmpe, der skrævede over havneindløbet. Desværre er den der ikke mere. Et jordskælv for længe, længe siden gjorde det af med den. Men man ved, hvordan den så ud. Dens mage findes ikke.

Et andet spor fra oldtiden er Apollon Templet oppe på byens Akropolis.  Enhver oldgræsk by har sit Akropolis. Akro betyder ”det højeste punkt” og Polis betyder ”by”.  Apollon Templet har også fået ”en ordentlig én på hatten” af diverse jordskælv, så der står kun nogle få doriske søjler tilbage + en stor udgravning.  Og hvorfor dorisk ? Fordi de hellenere, der først kom hertil, kom fra det nuværende Nordgrækenland. Herfra stammer den doriske byggekunst ( som er den ”tungeste” af de oldgræske byggestile ).

Apropos Apollon: Det får mig naturligvis til at tænke på mit eget gamle rejsebureau, der hed –hvad ellers  -  APOLLON.  Det gebærdede sig i mange dele af Europa i slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne.  Hvorfor hed det Apollon? Ja, noget skulle det jo hedde J Noget, der let kunne udtales på alle sprog. Så jeg valgte Apollon. Ikke at forveksle med det nutidige københavnske Apollo. De kan åbenbart ikke engang stave rigtigt J   Og hvad er der blevet af mit gode rejsebureau siden? Formelt eksisterer det stadigvæk. I en papkasse et eller andet sted. Det er rart at have noget at falde tilbage på, hvis alt andet glipper.  Min gode ven Povl Christian startede sin karriere som ulønnet frimærke-slikker i Apollons kældre på Emiliehøj 7 i Højbjerg. Og han har siden drevet det til meget i verden. Så det var åbenbart et godt sted at starte J

Korsridderne har især efterladt sig fodspor her på øen. Ikke mindst med deres flotte palads midt i byen. De kom hertil, da de var blevet smidt ud af Jerusalem af araberne. De var taget derned i slutningen af det 11. århundrede for at befri kristendommens hellige steder fra de vantro ( læs: tyrkerne ). Det lykkedes i et par hundrede år.  Efter nederlaget til araberne fik de af Bysanz lov til at slå sig ned på Rhodos. De var – ud over at være religiøse – også foretagsomme handelsfolk, og de kom hurtigt til at dominere øen og dens hurtige udvikling. Det var de i et par hundrede år, indtil de igen blev fordrevet. Denne gang af tyrkerne. Og de endte på Malta ( som også har mange bygninger fra deres knap 300 år dér ). I begyndelsen af 1800 tallet måtte de igen pakke mand og mus. Denne gang var det Napoleon, der var på nakken af dem. De kom til Rom, hvor Paven tog sig af dem. Og der er de den dag i dag. Ikke så meget med religiøse aktiviteter. Men som ansvarlige for hospitaler, sygepleje, osv.

Et spørgsmål om disse riddere – også kaldt Malteser-ordenen - er stadig ubesvaret, i hvert fald for mig: Hvordan er det lykkedes De danske Spritfabrikker med rød Aalborg, Gammel Dansk og hele batteriet af ”snabelvaskere” at få lov til at bruge korsriddernes flag som deres logo?  Det må de ha’ betalt ganske mange kasser brændevin for J

Tilbage til Rhodos:  I dag er 4. gang, jeg besøger denne dejlige ø.  Første gang var i 1971, hvor Karen og jeg var hernede på chartertur. Det var første gang, vi havde vores dengang 5-årige Claus med i udlandet. Jeg husker tydeligt, at vi landede i lufthavnen ved midnatstide. Og det første Claus begejstret udbrød var:  Se, der er palmer….  Det blev et hyggeligt ophold med mange familieaktiviteter på og uden for vort hotel.

Mit næste besøg på Rhodos var i begyndelsen af 1980erne. Grækenland var netop blevet medlem af EF ( EU ). Og de var vært for deres første topmøde, netop her på øen. Jeg husker, at det var på et stort hotel nede ved vandet. Der var kun 10 medlemslande dengang, så det var ikke nær så stort et tabernakel, som topmøder er i dag. Men det jeg især husker var, at min gode britiske ven og kollega Bob Elphick var nær ved at blive anholdt eller det, der var værre. En meget tidlig morgen stod han ( og jeg ) op og gik ud til topmødets flagallé. Her hejste han resolut det britiske flag Union Jack ned. Men inden han havde fået det helt ned, stod der to meget oprørte græske soldater nærmest på hans tæer for at forhindre hans forehavende og tilmed arrestere ham. Men de havde gjort regning uden vært! Bob er gammel britisk officer. Og sin lidenhed til trods kunne han i løbet af et ångstrøm af et sekund gøre sig stor og mægtig og med klar og megahøj kommando kalde de formastelige til orden. Ikke så meget fordi de ville anholde ham. Men fordi de havde begjort den utrolige uforskammethed at vende Union Jack på hovedet.  Hvis det ikke pr. omgående blev gjort om, kunne kommandør Bob forsikre dem og hele det græske EF-formandskab om, at Her Majesty’s Royal Marines vil foretage sig uendelig ubehagelige ting!  D’herrer vagter hejste sporenstregs flaget på rette vis, gjorde honnør og Bob sluttede med at give dem en sidste belæring om korrekt flagføring – og kommandere Rør!   Derefter gik Bob og jeg stille og roligt til vores velfortjente morgenmad!

En lille tilføjelse: Jeg vidste  ikke, at man kan vende Union Jack på hovedet. Men det kan man altså. Og de mange, mange gange jeg siden har mødt herlige Bob, har han altid startet med at give mig et lille kursus i netop Union Jack’s rette behandling!  Jeg tror, at jeg snart trænger til et lille kursus igen J

Mit tredje besøg var i 2006 . Da var Liselotte og jeg også på krydstogt – denne gang i det østlige Middelhav. Det gik også ud over Rhodos. Og her fejrede vi faktisk vort kobberbryllup den 12. februar.  På en rigtig græsk taverna med mezze og det hele.  Skønt, dejligt og overmåde hyggeligt. Vi oplevede også under vort korte dagophold, at butikkerne åbnede, fordi vort store MSC krydstogt-skib var i byen. De fleste havde naturligvis været lukket det meste af vinteren. En af dem var en dansktalende græsk juvelér. Han var så ivrig for at sælge os en medaillon med diamanter til en ”røverpris” af 30.000 kr., at han tilbød, at vi bare kunne tage den med og så betale senere J   Der blev dog ikke noget ud af den handel.

Og i dag er altså 4. gang. I det herligste sommervejr med 24 grader.  Det blev ikke mindre dejligt af, at vI hørte, at det regner og blæser voldsomt i Nordgrækenland – ja, i hele Europa J Vi fulgte den ”udleverede” kvindelige ( og alligevel utrolig dygtige ) guide et stykke af vejen. Men da vi blev truet med en rundtur i Riddernes kæmpepalads, gik vi vore egne veje. Fik indkøbt en dejlig kikkert  ( man skulle jo gerne kunne få øje på pyramiderne J ), en flot græsk taske til fruen – og en lille én til halsen under den svalende skygge af et kæmpetræ.

Det var så den dag. Vort dejlige skib ”Adriaterhavets Skønhed” fører os nu videre langs Tyrkiets sydkyst på vej østover. I morgen ved middagstide ankommer vi til Limassol på Cyperns sydkyst. Og nye oplevelser er uden tvivl i vente – bl.a. i samvær med den dejlige, antikke Afrodite J

Dag 11:     Søndag, den 14. november:

I formiddag gled vi i det dejligste vejr ned langs Cyperns vestkyst. Bjergrig – med små hvide byer på toppen af klipperne. Og af og til også feriehoteller nede ved havet. Der kommer mellem 2 og 2 ½  million turister om året til Cypern. Og det er mange i forhold til øens faste befolkning, som er godt en million.  Turisme er da også så langt det vigtigste erhverv. I de senere år er især russerne kommet i meget store tal. I flyveafstand er der ikke voldsomt langt til Rusland.

Cypern var været befolket i mere end 10.000 år. De tidligste hellenske ( græske ) beboere kom her for over 5.000 år siden. Og i lang tid var øen under de græske kolonier, som nu er en del af Egypten. Der er kun ca. 500 km til Alexandria herfra.  Øen var som Grækenland også under tyrkerne ( ottomannerne ) i mange hundrede år. Derfor består befolkningen i dag af både græsktalende ( ca. 800.000 ) og af tyrkisktalende ( ca. 300.000 ). Siden 1974 har øen været fysisk delt mellem de to befolkningsgrupper. Og grænsen mellem dem ( den ”grønne linje” eller ”Attila-linjen”, som tyrkerne kalder den ) er bevogtet af blå-hjelmede FN-tropper. Også mange danske soldater har i løbet af de 36 år gjort tjeneste her. Der har været mange forsøg på at forene øen igen – både fra FN og fra EU. Men indtil nu uden resultat. Det er dog blevet lettere at gøre besøg på den anden side af grænsen.

Der er også en del armeniere blandt befolkningen. De er givetvis kommet, da de efter 1. verdenskrig som kristne blev jaget ud af Tyrkiet.

Cypern var fra 1878 en britisk koloni. Den fik selvstændighed i 1960 under daværende præsident Makarios, der også var ortodoks ærkebiskop. Han havde under briternes sidste år som koloniherrer været sendt i tvungen eksil på Seychellerne i Det indiske Ocean.  Efter uafhængigheden har briterne stadig to store militærbaser på øen.

Cypern blev medlem af EU den 1. maj 2004. Og nogle år senere indførte de også € som deres valuta. Og landet skal faktisk være formand for EU i 2. halvår af 2012, lige efter Danmark.

Navnet Cypern ( Kipros på græsk ) kommer af ordet kobber. Der er meget af netop dette metal på øen. Derimod er der en enorm mangel på vand. Det regner i gennemsnit kun 26 dage om året. Derfor gøres der en stor indsats for at samle det vand, der kommer ( bl.a. med store dæmningsanlæg ). Og også med indvinding af saltvand til drikkebrug. Det koster til gengæld megen energi.

Efter ankomst til øens næststørste by, Limassol ( også øens største havneby ) ved middagstid, blev vi budt på en 5-timers bustur til den vestlige del af øen. Udstyret med en elendig lokal kvindelig guide. Hun vidste gange vist meget. Men hun talte som et bræt. Og der var ikke mere sjov i hende, end der er honning i en tudse L   Smilekursus havde hun heller ikke været på.  Og så snakkede hun næsten uafbrudt om Afrodite – den græske gudinde, som ifølge legenden skal være født her. Vi fik endda forevist en ikke særlig imponerende klippe ude i vandet, hvor hun skulle have ladet sig undfange. Hun er som bekendt kærlighedens og skønhedens gudinde ( ligesom romernes Venus ). Og det er naturligvis ikke så ringe J   Nu var det også sådan, at jeg selv så det hele med vandet stående helt op over øjnene. Jeg havde oparbejdet min helt egen private vanddæmning L   Og det er ikke sjovt, når man kører – jeg syntes i timevis ! – ad hullede veje ( de var ikke særlig hullede ).  Da vi efter laaaang tid skulle se en gammel basilika, lå der heldigvis en taverna lige ved siden af. Den fik lynhurtigt lov til ar ”arve” al min opdæmmede brugte væske J Åh, hvor dejligt J

Sidste stop på udflugten var en besøg på havnen i byen Phafos på vestkysten. Fortsat i det herligste vejr. Og da det var søndag, gjorde de lokale dejlige udflugter på den flotte promenade langs vandet. Vi sluttede os til dem. Og hyggede os bagefter i et dejligt vandhul på havnekanten.

I øvrigt er det tredje gang, jeg selv besøger Cypern. Første gang var i 1987 sammen med Claus, Lasse og Cecilie ( også kaldt ”Krapylerne” ). Vi tog en uges chartertur til feriestedet Aiya Napa ved havet. Herlig tur.  Enormt varmt, husker jeg. Men der var swimmingpool og meget andet godt, så vi havde en dejlig uge.

Anden gang jeg var her var i februar 2006. Liselotte og jeg var på krydstogt i det østlige Middelhav med MSC og lagde bl.a. til i Limassol. Vi tog ikke med på udflugt dengang og gik en tur i byen. Vi husker den som overmåde kedelig. Men vi er måske gået de forkerte steder L

Og tredje gang er altså nu.

Hvis vi skal være helt ærlige – og det skal man jo bare en gang imellem – så er Cypern nok ikke et af de steder, der frister os mest. Dels er landskabet lidt kedeligt og ensformigt. Modsat Grækenland og de græske øer. Og dels er cyprioterne ikke de mest venlige og imødekommende mennesker, vi har mødt. Modsat grækerne J   De minder noget om malteserne, hvor vi var i juni.  Noget tilknappede. Ikke charmerende. Og af og til endda uvenlige. Er det mon en egenskab, som visse øer i Middelhavet fremdriver i deres fastboende? !  Trist, hvis det er tilfældet. Især for dem selv L

Tilbage på vort gode skib i aften indtog vi atter et herligt måltid.  Jeg har både tidligt og sent gjort stor reklame for det at ”krydstogte”. Masser af stærke og positive argumenter. Men er der da slet ikke noget negativt ved at tage på Krydstogt ?, vil nogen spørge.

 Jo, det er der.  Man spiser og drikker for meget L   Med mindre man lader være!  Men det er dæleme svært J

Dag 12:    Mandag, den 15. november:

I dag føler vi os næsten som ”Agnete og Havmanden” i den gamle danske folkevise. Og i hvert fald ikke – som man synger i Pinafore: Stå aldrig til søs, lad de andre stå !  Vi er nemlig på havet hele dagen, hele aftenen og hele natten.  Det er turen fra Cypern i Europa til Egypten i Afrika, der tager så lang tid. Egentlig er jeg overbevist om, at skibet sagtens kunne have gjort det hurtigere. Men det er upraktisk og noget bøvl at ankomme til en ny havn midt om natten. Dels er der ingen toldere og lignende godtfolk til at tage imod. Og dels skal der betales flere havnepenge. Så vore stærke motorer fik sig en slags slapper, mens vi stille og roligt flød over ”Mare Nostrum” – ”Vort Hav” ( som romerne kaldte Middelhavet ). I øvrigt et hav, der opførte sig ypperligt. Ingen vind. Ingen bølger. Stjerneklart. Og masser af varme.

Andre skibe så vi næsten ingen af. Kun to i løbet af dagen. Det viser, hvor stort dette ”lille hav” i virkeligheden er.  Derimod er der masser af olie- og gasboreplatforme. Især i farvandet tæt på Egypten. I aftenens og nattens mørke så vi dem som permanente lyskilder. Og i dagslyset er det kæmpe-konstruktioner af mange forskellige slags. Formentlig ofte ejet af store interenationale oliefirmaer. Men det reklamerede de ikke med.

En sådan hav-dag er glimrende til afslapning, hyggesnak, sol-bagning, filosoferen, planlægning, og til at øve sig i at gøre ingenting J   Og så er der e-mail og Skype. De fungerer begge på bedste vis – og langt ude til havs. Skibet har en effektiv satellitforbindelse installeret. Og for lidt ”Euro-mammon” kan man købe sig til at nyde godt heraf.  Herligt ikke at være helt afskåret. Desværre virker min daglige download til vor KINDLE e-læser af mine tre aviser International HeraldTribune, Frankfurter Allgemeine og Le Monde derimod ikke, efter at vi forlod Grækenland. Heller ikke i Egypten. De kommer via netværket 3G. Og det er åbenbart ikke nået så langt sydpå endnu L Ærgerligt, men til at leve med.  Derimod lykkedes det mig at fange dagens INFORMATION via internettet. Så vi ved godt, at svenskerne ikke meget længere skal trækkes med taberen Mona Sahlin.

Skibets dynamiske personale indbød i dagens løb til mangt og meget. Det lykkedes os at drible uden om både gymnastik på soldækket, karaoke-sang i baren og diverse spil forskellige steder. Derimod gik Liselotte helt frivilligt til et foredrag om det gamle Egypten. Om 6000 år på 90 minutter.  Skibet har hyret en meget dygtig fransk foredragsholder. Claude Cabanne, hedder han. En ældre, vennesæl herre, der er historiker. Han tilbyder næsten dagligt på hele togtet foredrag om ting og sager, vi kommer til at opleve. Med klar tale, gode overhead plancher og flotte fotos. I dag var det altså Egyptens lange historie, der var på plakaten.  De fleste af passagererne møder frem. Jeg nøjes de fleste gange med at få et godt resumé af fruen over middagsbordet J   Man har vel folk til det grove J

Dagens særlige oplevelse var middagen. Egyptisk middag. Vor dynamiske franske kok finder på nyt hver eneste dag. Både til frokost ( 3 retter ) og til middag ( 3-4 retter ). Så vi går ikke sultne i seng. Hvad mon nu en Egyptisk Middag er for noget ? Vi havde i dagens løb gættet på Nilfisk fulgt af Sandkage. Ingen af delene er på min ønskeliste L    Men vi slap med skrækken.  Det var faktisk en særdeles dejlig oplevelse:  Forretten hed Nilens Delight.  Det var kort fortalt en kop flydende yoghurt med mynte, mandler og andet godt i.  For at forberede ganen til hovedretten, som kokken fortalte i sin introduktion. Det var Couscous. Den bedste vi begge nogensinde har smagt. Ikke 80 % ris-lignende stof og 20 % kød & grønsager. Men omvendt. Virkelig velsmagende. Tilsat spændende smagsstoffer fra det egyptiske køkken.  Det fik rigtig mange ben at gå på. Ikke bare hos os, men i hele restauranten.  Og som dessert lod en dejlig egyptisk chokoladekage-lignende sag sig frembære.  Den havde naturligvis form af en pyramide.  Alt sammen suppleret med vine af det gode mærke Ad Libitum. Franske og kroatiske vine af forskellige slags. Ikke egyptisk, og det var sikkert godt det samme.  Normalt skal man på krydstogter betale for vine til måltiderne. Men ikke denne gang. De er med i prisen. Vi havde på forhånd regnet med, at det sikkert betød et glas eller højst to pr. mand til hvert måltid. Men ingenlunde.  Vi kan få så meget, vi ønsker. Både til frokost og til middag. Og det er både godt J – og skidt L  

Mens vi i sidste uge – som tidligere fortalt – delte bord med to herlige franske par, havde vi i denne uge bevidst bedt om at få et bord til to. Ikke for at være asociale. Men vi var enige om, at uanset hvem vi ville komme til at sidde sammen med, så kunne det kun blive ”nedtur”. Nedtur i den forstand, at det var nærmest utænkeligt, at de kunne være så hyggelige og så muntre, som vore fire venner fra sidste uge. Den risiko ville vi ikke tage. Og skulle vi blive i tvivl, om vi har taget den rette beslutning, behøver vi bare at kaste et hastigt blik på vort nabobord. Her sidder 3 MEGET store herrer ( i hvert fald i munden ! ). Deres tre medbragte fruer har de stort set givet permanent mundkurv på.  Og hver af de oppustede hankatte prøver fra først til slut under hvert eneste måltid at vise, at lige præcis HAN kan ”hoppe højest” rent intellektuelt og videnmæssigt.  Man skulle tro, at der var udlovet en hel Kheops-pyramide til den, der klarer sig bedst !  Fy for en bøvet opførsel L

Så er det, vi kigger på hinanden og siger: Tænk om vi var blevet parret med dem L   På den anden side: Så skulle vi i hvert fald nok ha’ fået sat dygtig med provokerende ild i rumpetten på hver af dem. Og fået fruerne til at tale. Måske endda til at smile J

Dag 13:     Tirsdag, den 16. november:

Dette er dagen, hvor vi ”indtager” EGYPTEN for alvor. Resten af vort krydstogt foregår i dette spændende land. Så må vi se, om H.C.Andersen har ret i, at ”storken går inde på marken og snakker egyptisk !”

Vi ankommer her til morgen tidligt til ALEXANDRIA. Egyptens næststørste by med 7 millioner indbyggere. Landets absolut største havneby. Den er grundlagt af makedoneren Alexander den Store i god tid før Kristi fødsel. Han nappede den fra perserne, der havde været herrer her i området et godt stykke tid.  Selv om han kun blev godt 30 år, nåede han at erobre en stor del af den dengang kendte verden og altså også Egypten. Han opnåede endda at få titlen Farao.

Alexander blev efterfulgt af Ptolemæus-kongerne. Alle grækere, og alle dynamiske udviklere af landet. Kleopatra den 7. ( det er hende med Cæsar ) var datter af Ptolemæus den 12.  Efter hende var Egypten i hænderne på alskens herskere: først romerne, så araberne ( der i 600-tallet indførte islam ), derefter osmannerne, og til sidst englænderne.  Først fra 1922 blev Egypten igen nogenlunde selvstændigt.

Oldtidens Egypten er kendt for mangt og meget. I dag vil vi koncentrere os om, hvad der især skete i Alexandria. Det ene var Fyrtårnet. Et af antikkens syv vidundere.  Det var en kæmpesag, der lå lige uden for den nuværende bymidte. Formålet var naturligvis at sikre, at skibene forblev på ”dydens rette vej”, når de begav sig ind i området. Man må gå ud fra, at det virkede med en levende flamme i toppen – ligesom det gamle vippefyr i Skagen. Desværre lader Fyrtårnet sig ikke længere bese. Et eller flere gevaldige jordskælv for flere tusinde år siden gjorde en ende på det. Dets rester ligger formentlig på havnens bund.

Det andet vidunder fra dengang var Bibilioteca Alexandrina. Oldtidens fantastiske bibliotek, som blev startet af Ptolemæerne. Formålet var at samle al viden på ét sted. Fra den ganske verden. Samlingen var på flere millioner bøger – de fleste af dem på græsk.  Men dette mesterværk findes heller ikke mere. Man ved ikke ( endnu ), hvad der reelt skete med det. Man ved, at det flere gange tog stor skade. Men det var der stadig i 300-tallet efter Kristus. Mange tror, at dets endelige banemænd var araberne, da de ankom efter år 600.

En nær ven af os – han er klassisk filolog og historiker – siger med et glimt i øjet, at det var da godt, at alt det gamle gik tabt. Så slap nutidens forskere for at skulle igennem også det. Vi har iforvejen alt for meget stof, siger han.

Alligevel havde vi i dag fornøjelsen af at besøge biblioteket. Ganske vist ikke det gamle. Men det nye Biblioteca Alexandrina – med det samme navn, liggende på det samme sted midt i Alexandria ud mod havet, og med det samme formål som dengang. På initiativ af UNESCO i 1980erne blev de nødvendige ressourcer mobiliseret på internationalt plan og i Egypten. Og i 2002 kunne man indvie det nye imponerende Bibliotek. Det er tegnet af to norske arkitekter. Og er kolossalt flot. Dets ydre ligner et meget stort solpanel – vendt mod havet – mod nord. Det giver naturligt lys til hele bygningen ( i hvert fald om dagen ). Bygningen er på 11 etager. Men det ser man ikke i bybilledet. Mange af etagerne ligger under jorden. Biblioteket har i dag ca. 1 million bøger – på 80 forskellige sprog. Der er plads til 8 millioner. For nylig fik det en gave fra det franske Nationalbibliotek på 500.000 bøger.  Biblioteket er åbent for alle og benyttes meget. Både af forskere, studerende og folk i al almindelighed.

Men dette er efter min mening ikke det mest vigtige. Det allervigtigste er, at biblioteket fra starten har givet digitalisering af dets bøger og dokumenter topprioritet. Ved hjælp af masser af frivillige digitaliserer de masser af bøger hver eneste dag. Og stiller det alt sammen gratis til rådighed for alle på Internettet.  Det er virkelig imponerende.

Ta’ derfor et godt kig på bibliotekets hjemmeside her:  http://bibalex.org    En guldgrube af dimensioner !

Tilbage til byen Alexandria. I dag er der en stor islamisk hellig fest, hvor folk skal slagte får og give kødet til de fattige. Vi så også et par eksempler på får, der pludselig ikke blev ældre! Alle butikker og andre aktiviteter var lukket i dagens anledning. Vort besøg på biblioteket var en helt særlig service for os. Vort krydstogtselskab må have gode forbindelser her !

Bybilledet er også stærkt præget af, at der om få dage skal være parlamentsvalg i Egypten. Bannere ( ikke plakater ) i alle farver og med for os ulæselige slogans er hængt op i træer, på statuer, på bygninger, alle steder. Mange kandidater kæmper om taburetterne. Man skal dog huske, at landet fortsat har militær undtagelsestilstand. Den har været der helt siden 1981, da præsident Sadat blev myrdet. Det betyder, at myndighederne har en stor indflydelse på, hvem der må opstille til valget. Det betyder også, at der helt sikkert under overfladen lurer en stærk utilfredshed, som let kan udvikle sig til noget voldsomt, hvis ikke der passes på. Og det gør der. Kontroller, politi og alle dem, der ikke er synlige, er over det hele.  Venner i Danmark skrev i går til os i valgets anledning:  I må virkelig holde på hat og briller i denne valgkamps-situation. Det gør vi så. Men foreløbig har vi ikke mødt noget, der virkede ubehageligt. Tværtimod.

Alexandria er som nævnt en kæmpeby. Kolossale mængder af beton er brugt på at bygge masser af højhuse, ja nærmest skyskabere, langs hele den lange havnefront og også så langt øjet rækker ind bagved. Det fylder godt at huse 7 millioner mennesker.  I sandhedens navn skal det tilføjes, at byen er en beskidt by. Det roder overalt. Skidt og møj ( og ikke bare de nyslagtede får ) ligger overalt i gaderne og på fortovene. Og bygningerne – selv de nyeste – trænger alle til en kærlig hånd. Faktisk spørger vi os selv om, hvordan det flotte Bibliotek mon ser ud om føje tid. Men i dag er det i hvert fald flot.

Egypterne – inkl. Alexandrinerne – er meget venlige og imødekommende. For imødekommende, vil nogen mene. De prøver at sælge hvad som helst til hvem som helst.  De fleste kvinder går i dag med tørklæde over håret. Folk, der besøgte byen for 25 år siden siger, at sådan var det slet ikke dengang. Så religiøse skikke betyder åbenbart mere i dag. På den anden side skal man ikke være særlig opmærksom for at finde ud af, at især de unge kvinder – ud over et smukt tørklæde – ofte klæder sig i stramme bukser, flotte kjoler eller andre gevandter, der helt oplagt har samme funktion som de unges ”udsmykning” i vore lande i dag. Det kildrer i det mandlige øje J

I hele Egypten bor der i dag 84 millioner mennesker ( så vidt man ved ). Af dem er de 10 % kristne koptere. De betragter sig selv som de egentlige, oprindelige egyptere.

Alexandria er naturligt nok også et yndet feriemål for egypterne om sommeren. I juli og august kan befolkningen vokse til 25 millioner. Så er det med at holde sig væk. Det gør mange af de lokale også, hvis de kan.  I kongerigets tid ( indtil revolutionen i 1952 ) havde kong Faruk og hans forgængere også sin sommerresidens i byen. Den bestod af flere  slotte i en 40 ha stor park, der hedder Montazah. Den er nu åben for alle, og vi måtte også en tur forbi.

Alt dette oplevede vi i løbet af i formiddag. Man kan meget, når bare man står tidligt op. Det gjorde vi. Og vi havde en fantastisk god lokal guide. Hende får vi heldigvis også i Cairo.

I eftermiddag flyder vi stille og roligt østpå på det dejlige blå Middelhav. Forbi den ene olieboreplatform efter den anden. Og stadig uden at møde ret mange andre skibe.

Rigtig ferie J

Dag 14:   Onsdag, den 17. november:

I dag skifter vi – ikke gear – men verdensdel. Vi vil begive os til Asien J   Ikke sådan rigtig. Men alligevel. Vi sejler igennem Suez-Kanalen. Og her har vi Afrika på højre side og Asien på venstre. Alt sammen er Egypten. Men alligevel. Det giver en særlig dimension til oplevelsen. Vejret er fortsat mere end med os. Det bliver en ”hård nyser” at komme hjem til dagligdagens klimatiske udfordringer.

Suez-kanalen kender vi alle. Også selv om de færreste har besejlet den. Den forbinder Middelhavet med Det røde Hav ( Suez bugten ). Dens længde er 173 km, bredden 300 meter og dybden 22 meter. Sådan har det ikke altid været. Da Kanalen blev indviet i 1869 ( faktisk for nøjagtig 141 år siden på denne dag ), var den selvfølgelig også 173 km lang. Men betydeligt smallere og kun 14 meter dyb. Men skibene var heller ikke så store dengang.

Kanalen blev bygget af franskmanden Ferdinand de Lesseps. Dog ikke af ham helt alene J   Han havde over 1 million arbejdere til at hjælpe sig. Med håndkraft og lidt hjælp af heste fik de under kolossale anstrengelser bugt med opgaven. Arbejdstilsynet var non-existant dengang. Faktisk døde der 125.000 i løbet af de ti år, arbejdet varede L Men lederne reagerede måske som formand Mao mange år senere, da Kina havde mistet 300.000 soldater i en krig med Vietnam: Så er det godt, at vi har så mange af dem !  ( altså af mennesker ).  I hvert fald holdt den egyptiske konge en kæmpe-fest ved Kanalens indvielse. Og komponisten Giuseppe Verdi lavede operaen AIDA om en egyptisk prinsesse til lejligheden.

Faktisk havde man langt tidligere – helt tilbage i Faraonernes tid – gravet en kanal mellem Det røde Hav og Nilen. Altså i øst-vestlig retning. Men den var lille og smal – og føg til med sand i tide og utide. Så den var ikke meget bevendt i moderne tider. Napoleon havde også en stor plan om en kanal. Men han smuttede igen, inden han fik noget gjort ved sagen.

Bygherre de Lesseps havde i sin planlægning overset en enkelt, vigtig detalje. Vandstanden i Det røde Hav er mellem 10 og 20 meter højere end Middelhavets vandspejl. Det vidste han ikke, hvad han skulle gøre ved. De gravede bare videre. Sluser i moderne forstand brugte han ikke. Og den dag i dag er der stadig ingen sluser.  Så man behøver ikke være Einstein for at finde ud af, hvilken vej strømmen normalt går J

Vi havde en dejlig, fredelig dag imod strømmen. Farten var en 15-16 km i timen, så selv vi feriefolk kunne nå at følge med. Og selv om Kanalen er bygget igennem en decideret ørken, er der i årenes løb opstået en del småbebyggelser undervejs. Vagttårne, bådhuse, hytter til fårehyrderne, en stor jernbane langs kanalen og endda en motorvej et stykke af strækningen. Det giver altid noget hyggeligt at glo på. Vagtposterne inde på bredden kedede sig bravt. Så hvis man opbød alle sine ( tilbageværende ) kræfter og vinkede til dem, vinkede de muntert og oplivet tilbage i løbet af et ångstrøm af et sekund J Man må bestemt gøre noget for ”brutto-lykkeproduktet”!

Og det meget flotte, meget gule sand i ørkenen matchede det dybblå kanalvand til fuldkommenhed. Den rubinrøde farve i vore glas med kroatisk rødvin passede også glimrende til denne farvepalet på denne kanal-dag.

Vi havde på forhånd hørt meget om den voldsomme trafik på Kanalen. At man som skib var nødt til at ”møde op” på et bestemt tidpunkt og så disciplineret sejle afsted i konvoj.  Stor var derfor vor overraskelse ved at se, at vi kun var 3 skibe i vores sydgående konvoj i dag – to halvstore fragtskibe indregistreret i Panama og så os. I øvrigt er vort dejlige skib ”Adriaterhavets Skønhed” indregistreret i Bruxelles og fører derfor belgisk flag. Måske en særlig service for os for at vi skal føle os rigtig godt hjemme J Det gør vi i hvert fald!

Derimod mødte vi ingen – gentager: ingen – skibe, der sejlede nordpå. Underligt. Mystikken blev delvist opklaret efter fem timer. Da lagde vi nemlig sammen med vore to ”ledsagerskibe” til ved ørkenkanten og fik besked om, at vi først sejlede videre om 4-5 timer. Vi var knap halvvejs gennem Kanalen.  Hvorfor vidste vi ikke. Men pludselig så vi oppe over ørkensandet en kæmpeskorsten fulgt af store containere flyde nordpå.  Det var nemlig en ørken-ø ude i Kanalen, vi var parkeret ved. Kanalen var på dette sted delt i to arme. Derved var det muligt for den nordgående trafik at passere. Vi talte mindst en 12-15 skibe i deres konvoj. Heriblandt også en Mærsk-fragter med den blå-hvide syvtakkede stjerne.

Forklaringen var den enkle, at skibe af en vis størrelse ikke kan passere hinanden i Kanalen. De må i hvert fald ikke.  Noget kunne tyde på, at kanalen er dybest i midten. Man ønsker ikke strandinger eller det, der er værre. Og det er godt det samme. Vi led ingen nød J

Trafikken igennem Suez-Kanalen er vital for Egypten, ikke mindst økonomisk. Det er den næststørste indtægtskilde rent valutamæssigt ( kun overgået af de penge, som over 2 millioner egyptiske gæstearbejdere i udlandet hele tiden sender hjem ).  Noget tyder på, at trafikken gennem Kanalen er i aftagende. Hvorfor? Dels fordi skibe bliver større og større og derfor ikke kan gå gennem Kanalen. Dels fordi rederier – som alle andre erhvervsvirksomheder – ønsker at spare penge. Og da mange af dem har opfundet såkaldt ”grøn sejlads”, hvor de sejler langsommere end før og dermed sparer meget brændstof, kan det ofte igen betale sig at sejle syd om Afrika.  Og sidst og ikke mindst på grund af faren for sørøvernes pirat-angreb i Adén-bugten. Den skal alle skibe igennem, hvis de bruger Suez-kanalen på vej til fjernere destinationer.   Hvis jeg var egyptisk finansminister, ville jeg være ret bekymret over hele denne udvikling L

Når man sejler på Suez-Kanalen kan man heller ikke lade være med at tænke på krigene her på egnen. Under den berømte Seksdages-krig i juni 1967 lykkedes det israelerne at komme frem til Kanalen i løbet af et par dage. De egyptiske tropper i Sinai flygtede over hals og hoved – ofte uden deres støvler, som de efterlod i tusindvis i sandet. Hvorfor ? Dels fordi man selvfølgelig kan løbe hurtigere uden tunge militærstøvler. Dels fordi en muhammedaner, der dør med sine støvler på, efter sigende kommer på hovedet lige ned i helvede. Og sidst, men ikke mindst fordi egypterne opdagede, at der var kvinder i forreste linje i de israelske kamptropper. Og at dø for kvindehånd ville være det værst tænkelige, der kunne ske dem.

Det gjorde heller ikke egypternes mod og kamplyst større, da de hørte, at general Sharon hurtigt førte en division over på vestsiden af Suez-kanalen. Det var vist nok imod de ordrer, han havde fra sine chefer. Men han var Israels general Patton, så han gjorde ofte tingene på sin måde. I hvert fald havde det den ønskede psykologiske effekt.

Byerne langs Suez-kanalen blev samtidig kraftigt bombet af det israelske flyvevåben. Op imod 80 % af byen Suez blev lagt i ruiner. Bombelarmen kunne høres helt i Cairo. Det gjorde heller ikke egypternes humør bedre.

Krig er forfærdelig. Og det var denne her også. Heldigvis var den ovre meget hurtigt. Israel sad nu på hele Sinai og blev der i 6 år. De opbyggede en forsvarslinje langs dens østlige bred. Mange skibe i Kanalen var blevet bombet og sænket under krigen, og alle broerne havde lidt samme skæbne. Så trafik gennem Kanalen var der ikke noget af i de kommende år.

I oktober 1973 slog egypterne til og fik hele Sinai tilbage. Dagen den 6. oktober fejres naturligt nok fortsat hvert år her i landet som den store befrielsesdag. I Israel og hos os kaldes denne krig for Yom Kippur-krigen, da den bevidst startede præcis på denne jødiske helligdag.

Resultatet af denne krig blev også, at egypternes præsident Anwar Sadat besluttede sig til at slutte permanent fred med Israel. Det lykkedes – med god hjælp af amerikanerne. Let’s Begin, Sa’dat – som man lettet sagde om Sadats aftale med israelernes Begin.

Freden mellem de to gamle fjender holder stadig. Til stor fordel for begge. I tiden derefter havde Egypten hele den arabiske verden på nakken. Præsident Sadat blev også myrdet på ”samme alter” i 1981. Men det er lykkedes hans mangeårige efterfølger, Hosni Mubarak, at genvinde Egyptens plads iblandt araberne og i verden som sådan. Hjemme i Egypten har han også tingene under god kontrol – godt hjulpet af en jernnæve, indpakket i ”mellemøstligt fløjl” !

Dag 15:     Torsdag, den 18. november:

I dag er CAIRO-dagen. En af de oplevelser, vi har set mest frem til. Liselotte har været der flere gange – dog ikke i de sidste tre årtier. Jeg har aldrig været så meget som i nærheden af denne kæmpe af en uregerlig storby.  Byen er som bekendt Egyptens hovedstad og har været det i umindelige tider. Dens forgænger som landets hovedby var Memphis.

Når man spørger egypterne, hvor mange mennesker der bor i byen, bliver de flakkende i blikket. Mellem 16 og 24 millioner, siger de. Stadig med stor usikkerhed. Man ved det ganske enkelt ikke. Og det er der mange grunde til. En af dem er, at landets befolkning ( nu på 84 millioner ) stiger med 1 million om året. Eller en ny egypter hvert 27. sekund, som vor glimrende lokale guide siger. Og tilføjer med et glimt i øjet:  Så vi gør noget ved det!!  Det er meget normalt, at en hastigt voksende befolkning stimler sammen i storbyerne. Således også her. Der er hele kvarterer i byen, som er bygget uden plan og uden nogen form for tilladelse. Store murstensbygninger i kanten af centrum. Vi så masser af dem i dag. ”Man klarer sig”, som Imen ( guiden ) sagde.  I øvrigt så vi masser af halvfærdige, fler-etagers bygninger. Uden vinduer. Og uden beboere ( så vidt vi kunne se ). Et kolossalt ressource-spild. Vi fik også at vide af hende, at regeringens politik er at sikre alle, især de unge, et job. Den ”puster” gevaldigt under anstrengelserne, efterhånden som der bliver flere og flere.  De bliver oftest ansat i det offentlige, som derfor er kæmpestort.  Jobs, der hos os klares af én person, er besat af tre-fire personer i Egypten. Således også i dag. Vi havde ikke én guide med, men en tre-fire stykker.  Det har ganske vist også noget med sikkerhed at gøre. Egypterne gør alt, hvad de kan for at sikre, at der ikke sker turisterne noget. Og ikke bare af hensyn til os turister. Men også fordi et terrorangreb på vi besøgende omgående vil få turiststrømmen ned på nul-punktet. Det er sket flere gange. Dette koster selvsagt mange resourcer.

Egyptens vigtigste indtægter fra udlandet er disse fire ( den vigtigste nævnt først ) :

1)       Penge, der sendes hjem af de ca. 2 millioner gæstearbejdere, især i Golf-landene

2)       Indtægterne fra Suez-Kanalen ( som allerede nævnt i et tidligere afsnit )

3)       Indkomst fra udvindingen af olie og gas

4)       Og som fjerdevigtigste indtægt: turismen

Når man ser, hvor mange millioner turister der besøger Egypten, må man stille sig selv det spørgsmål: Hvad går egentlig de mange indtægter til ? Hvor bliver de af?  De går i hvert fald ikke til at istandsætte bygninger, museer eller andre steder af betydning for turisterne.  Som i Alexandria er alt beskidt og faldefærdigt.  Nye huse ser gamle og uplejede ud med det samme. Ordet vedligeholdelse findes åbenbart ikke i den egyptiske ordbog L   I sine filosofiske øjeblikke kan man spekulere på, hvorfor de gamle egyptere kunne bygge pyramider, der kunne holde i 5.000 år. Og deres nye efterkommere ikke kan bygge noget, der holder sig pænt i bare 5 år.  Vort indtryk er, at det simpelt hen ikke optager dem en døjt. De befinder sig glimrende i skidt og møj – og i huse og bygninger, der er ved at falde fra hinanden.  Et valg, de naturligvis er i deres gode ret til at træffe.

Hvis vi var dem og gerne ville bevare tilstrømningen af turister, ville vi nok overveje alligevel at gøre noget alvorligt ved dette problem.

Når vi – som storken – spankulerer rundt i det egyptiske, kan vi ikke lade være med at tænke på Tyrkiet og især på Istanbul, som vi også har besøgt. Også et muslimsk land. Også et land med store udfordringer og stor befolkningstilvækst. Også et land, der kan virke og er fremmedartet for en ærke-europæer.  Men forskellen mellem Istanbul og Cairo er som dag og nat. Hvor den tyrkiske millionby er ren og velorganiseret, er Cairo det stik modsatte. Hvor Istanbul er fyldt med charmerende gader og stræder og mindst lige så charmerende cafeer, restauranter og butikker, ligger Cairo i den modsatte ende. Og hvor Tyrkiet er et land, der har fuld gang i økonomien, især baseret på egen produktion, er Egypten i den modsatte kategori.

Vi synes, det er rigtig synd for egypterne. For de er de sødeste og venligste mennesker, man kan tænke sig. Imødekommende, smilende, muntre og interesserede.

Tilbage til vor udflugt til CAIRO i dag. Vi måtte alle ”op med hønsene”. Det ubarmhjertige vækkeur ringede kl. 05.00. En hastig morgenmad blev det dog til. Og så afsted i vore 5 moderne busser. Heldigvis fik vi igen vor glimrende egyptiske guide 43-årige Imen, som vi også havde i Alexandria, med på turen. Der er 225 km til Cairo fra Suez. Det meste af tiden går motorvejen ( som guiden kaldte en ”strategisk vej”, fordi der bliver passet ekstra godt på alle på den strækning ) igennem et ørkenlandskab uden ophidsende indtryk for øjet. Af og til var en lille café kastet i vejkanten. Ind imellem suppleret med en benzinstation. Men ellers intet.  Undervejs fik vi mangt og meget at vide om Egypten og egypterne. Formentlig sandt – det meste af det. Der var dog ikke megen kritik at spore.

OBS:   Inden du læser videre, er det rimeligt at fortælle dig, at det gamle Egyptens historie ikke står øverst på min personlige ønskeseddel. Det har aldrig rigtig interesseret mig. Man kan ikke interessere sig for alt. Og hvis jeg engang var lidt interesseret, så blev det for alvor manet i jorden af ”Oldævl” ( faget hed vist Oldtidskundskab ), som jeg oplevede det i sidste århundrede i gymnasiet L   Jeg tror, det er det absolut eneste fag i min lange skolegang, der konsekvent slog min kontakt på OFF hver gang, jeg kom i nærheden af det. Og lad mig på denne særlige Cairo-dag tilføje, at mine oplevelser i dag på ingen måde har givet min lille interesse hverken almindeligt eller kunstigt åndedræt. Snarere tværtimod. Det ER bare ikke mig.  Dertil kommer, at da jeg i dag forsøgte at følge lidt med i guidens vældige ordstøm af forklaringer, især på Museet, ja så kunne jeg kun opleve den fantastiske, utrolige rigdom, som disse faraoner og andre herskerfolk havde samlet på den fattige, almindelige befolknings bekostning og lidelser.  Dette byder mig så inderligt imod L   Javel, det er sket tusinder af gange siden. Og vil også ske fremover. Men det er vel ingen undskyldning eller formildende omstændighed.

Misforstå mig ikke: Det er selvsagt meget vigtigt at bevare disse fantastiske ting. De ER en del af menneskehedens ubarmhjertige historie uanset om vi kan li’ det eller ej.  Og de skal derfor gemmes og studeres. Af dem, der interesserer sig for netop det! Det kan vi alle have glæde af.

Hvorfor tog vi så med på udflugten, kan du spørge? Fordi vi trods alt gerne ville have også denne oplevelse med. Eller som præsten sagde, da han var på bordel: Man er nødt til at opsøge synden, før man kan tage afstand fra den !

Nu til dagens oplevelser:

Første udfordring ved Cairo-besøget i dag var det berømte Egyptiske Museum. Lige midt i det mere end pulserende bycentrum. Flot bygning udefra.  Men indefra…….   Jeg har aldrig, aldrig oplevet et så rodet og så desorganiseret museum i mit liv. Og den mening var jeg ikke ene om i vores gruppe. Det var faktisk umuligt at finde én bagefter, der mente noget andet.

Vi fik at vide, at vi skulle afsted så tidligt for at være en af de første grupper. Godaw do’! Der var i tusindvis af besøgende. Alle linet op på et smalt ( og møgbeskidt ) fortov rundt om Museet.  Ind kom vi dog. Og forsøgte at følge vor søde guide Imen tæt. Det havde vi nemlig fået strenge ordrer om. Og vi havde heller ikke lyst til andet. For tænk, hvis man blev væk i dette virvar…  Hun førte os til den særlige Tut-Ankh-Amon samling. Fantastisk kendt. Fantastisk historie. Men det var næsten umuligt at høre en lyd af, hvad hun sagde, med mindre man stak hele sit øre ned i hendes hals. Og det kunne alle 32 i vor gruppe desværre ikke gøre. I hvert fald ikke på én gang. Vi kiggede pligtskyldigt på mange af de flotte ting – guldstole, guldsenge, figurer, det hele. Man kunne dog kun bruge det ene øje til dette formål. Det andet skulle man konsekvent bruge til at holde øje med, hvor vor gruppe nu trippede hen midt i menneskemylderet.  Vi så vist også noget andet end Tut’en. Men det gik aldrig rigtig op for mig, hvad det var.  Vi var også blevet ”truet” med en tur i afdelingen for ”Det nye Rige”. Men efter 1 ½ time opgav guiden ævret, og vi blev løsladt til at gå ud i vores bus. Resten af dagen var truslen os deltagere imellem, at ”hvis du ikke opfører dig ordentligt, så skal du også se resten af museet! ”

Der er ikke et gran tvivl om, at Det egyptiske Museum har fantastiske samlinger. Unikke i hele verden.  Men der er heller ikke et gran tvivl om, at ledelsen ikke har en bønne begreb om, hvordan man formidler viden om denne samling.  Liselotte besøgte sidste gang museet for 30-40 år siden. Der er ikke sket en pind i præsentationen eller opstillingen af de tusindvis af effekter siden dengang.  Gammeldags, ultradårlige lysforhold, en akustik der selv har skullet på museum for hundreder af år siden, totalt uorganiserede besøgsforhold i alle ordets betydninger.

Det er simpelt hen en skandale!  Og det er meget, meget synd for samlingen. Og for egypterne. Og vel også for gæsterne !

Jeg kan ikke lade være med at tænke på det danske Nationalmuseums temmelig nyeOldtidssamling. Fantastisk godt lavet.  Man har udvalgt nogle få, vigtige ting. Sat dem meget flot og meget pædagogisk op. Og lavet det på den måde, at besøgende ved høflig selvbetjening kan vælge mellem at gå samlingen igennem på en kort tur. Eller på en længere tur.  ( Jeg valgte den korte J ). Og i begge tilfælde får man en masse viden og inspiration, som man med garanti ikke havde før.  Det er imponerende gjort.

Selv om jeg efter besøget i dag med stor fasthed og uden at blinke besluttede, at dette er mit allersidste museums-besøg i mit liv, så kunne jeg måske i et ubevogtet øjeblik fristes til igen at besøget Oldtidssamlingen i København J   Den korte tur, naturligvis!

Man kunne unde ledelsen af Det egyptiske Museum en studietur til København. Blandt andet for at lære, at det IKKE er en god ide at vise alle de 100 stort set ensartede krukker, man har. Eller de hundredevis af små ( spændende ) figurer, man har fundet i den ene eller den anden kongegrav. Et flot eksemplar af hver er rigeligt. Forudsat, at der er en god og inspirerende forklaring. Man kan så skifte den udstillede genstand ud en gang imellem.  Det er LIDT , men godt, der er kunsten i formidling. Ikke MEGET og alt.  En så simpel forbedring ville gøre underværker. Og så kunne de passende også få et kursus i indirekte, men klar belysning.  Samt meget, meget bedre forklaringer. Helst med lyd og måske video. Det ER altså ikke så svært. Og det behøver heller ikke koste en jetjager!!

Hvis man vil, kan man installere resten i et særligt forskningscenter, hvor videnskabsmændene har så gode forhold som muligt til at finde ud af det hele.

Men denne oplevelse trængte vi alle til frokost. Den blev indtaget på en hyggelig restaurant lige på Nilens bred i den sydlige del af byen. Rigtig, rigtig dejlig mellemøstmad med mezze, kebabspyd, frugter og meget søde kager. Alt sammen skyllet ned med en stor egyptisk øl, der hed Stella.  Og i vandet lige neden for rækværket, hvor vi sad, sejlede en hyggelig egyptisk farfar rundt i en robåd, mens hans sønnesøn forsøgte at fange dagens middag.  Det så bestemt ikke ud til at blive noget overdådigt måltid L

Vort togt fortsatte – nu med pyramiderne som næste mål.  De ER flotte og imponerende. Liggende dér i sandet oppe på bakken. Og det har de gjort nu i mange tusinde år. De er dog ikke helt, som da de blev bygget. Toppen er røget af den ene. Og den glatte kalkbeklædning udenpå er forsvundet, bortset lidt rester nær toppen af den ene. Men det skal ikke tage det mindste fra det faktum, at de er helt enestående.  Alle tre. Faktisk har Egypten i alt 90 pyramider.  De store er kongegrave. Ved siden af ligger der nogle små pyramider til konen og børnene. De måtte finde deres plads.  Men de fleste pyramider findes andre steder i Egypten end her ved Giza.

I øvrigt findes der også pyramider andre steder i verden. Vi har set nogle på Tenerife. Og der findes også pyramider i Mexico. Fra indianernes tid. Er der en sammenhæng ?  Det var bl.a. det, norske Thor Heyerdahl forsøgte at finde ud af med sine ekspeditioner i både bygget af papyrus.

Helheds-indtrykket af vort besøg ved pyramiderne blev noget påvirket af, at det i dag er fridag i Egypten. Det er den religiøse fåre-slagtningsfest, som vi først mødte i Alexandria forleden, der fortsætter. Så alle familier i alle størrelser var på ”skovtur”. Mange ved pyramiderne. Andre alle andre steder i byen. Et gede- og kamelmarked af dimensioner.  Sagt pænere: et spændende folkeliv i alle dets former. Alle var søde. Alle ville sælge os et eller andet. Hvis jeg ville have købt en gammel bedstemor, var det sikkert også muligt.  Jeg holdt mig dog til ”den medbragte”. Og forsøgte heller ikke at sælge hende. Hvad skulle jeg dog stille op med alle de kameler, jeg helt sikkert ville få i bytte J

Vi fik taget flotte billeder. Og fik også dygtig med sand i øjnene og i sandalerne. Det hele var, som det skulle være.

Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at netop her var Lasse og Cecilie faktisk for en del år siden. På Interrail igennem Europa og Egypten.  Det har de snakket meget om. Og det kan jeg godt forstå.

Da vi var færdige med at opleve pyramiderne og folkelivet omkring dem, inkl. masser af kamel- og hesteryttere ude i ørkenen, var et besøg i en juvelér-butik ”tilfældigvis” blevet lagt ind i programmet af guiden. Hun tog endda imod særlige bestillinger i bussen om morgenen. Det kan nok være, der kom ”galop-blik” i øjnene på mange af de franske fruer i bussen J Gamle, stivbenede babuschkaer, der dårlig nok kan gå ved egen kraft, kunne pludselig spæne afsted i spændstig form – for at nå først frem til den og den smykkeskranke.  Virkelig et syn for guder!  Jeg ved ikke, hvor meget de købte. Men glansen i guidens øjne bagefter talte sit eget talende sprog!

Og ikke nok med det:  Samme guide havde igen ”ved et tilfælde” organiseret, at vi som sidste punkt skulle besøge en papyrus-forretning. Igen: det lange ben foran det korte. Ned ad trappen. Op ad trappen. Hen til skranken. Ned til kassen. Og til sidst – omsider – op i bussen!

Med de sidste par stop røg guiden signifikant nedad på vor karakterskala.  Men Liselotte har jo nok ret, når hun siger:  Det hører med!    Ja, la’ os tage det som én af de mange, mange spændende oplevelser på dette togt.

Dagen er ved at være slut. Oplevelsesbægeret godt fyldt op endnu en gang. Det meste positivt, nyt og spændende. Men noget af det med et utroligt dårligt og nedtrykkende indtryk ( læs: Museet ).

Min konklusion om denne dag er klar: Jeg har nu været i Cairo 3 gange: Første, sidste og enestegang!  Men jeg er meget glad for, at jeg gjorde det !

Dag 16:    Fredag, den 19. november:

En afslappende dag venter forude. Herligt. På en måde har vi det begge sådan, at vi elsker at opleve. Men vi elsker især livet på havet. Den kildrende ( og heldigvis somme tider også gyngende ) fornemmelse af bare at flyyyde afsted er meget stimulerende. Uden at skulle noget selv. Hverken styre, finde vej, rydde op eller arbejde. Det er noget nær det tætteste man kan komme på total frihed. Javel, man skal kunne li’ at sejle. Ellers bør man ikke vælge et krydstogt. Hverken et kort eller et langt.

I dag er sådan en dag. Vi forlod Suez Havn i aftes og fortsatte sydpå med Afrikas ørkenbjerge på højre hånd og de asiatiske på Sinai på venstre. Suez bugten er temmelig bred – og bliver bredere og bredere. Ved Sharm el Sheikh går den over i Det røde Hav, der så fortsætter et par tusinde km sydpå ( ned til sørøverne ved Aden ).

Folk nyder livet både i solen på soldækket på 5. dæk og også på den lille balkon agter i skibet. Her er der skygge, så den er det meste af tiden vores foretrukne opholdssted, når vi er udenfor.  Apropos udenfor:  Temperaturen stiger markant, efterhånden som vi kommer mod syd. Og da vi når Sharm el Sheikh ved middagstid, er den langt over 30 grader. Pyha !

Efter frokost tilbydes en tur pr. gåben ind til selve byen. Efter lidt overvejelse afstår vi. Dels på grund af varmen. Og dels fordi vi på forhånd har hørt, at der ikke er noget interessant at se. Det er et udpræget feriested, især med mange russere. Derfor kalder man også byen Sharm el Sheikh’ski J   Og da vi senere i dag snakker med andre, der tog turen derind, får vi bekræftet, at det var skønne spildte kræfter.

Jeg fik i stedet skrevet min - ret lange – DAGBOG fra vort besøg i Cairo i går. Og endda sendt den til dem, der ”pådrager sig” mine daglige udgydelser fra vort togt.

I aften var der Gallamiddag. Dejlig mad. Som på tidligere krydstogter har vi fået en liste over alle de retter, vi har fået på hele togtet. Så kan man prøve at gøre kokken kunsten efter, når man kommer hjem.

Efter middagen var der dans i Salonen. Godt og stimulerende organiseret af vor søde sangerinde fra Moldova. Hun hedder Catarina.  Toppen var da Liselotte sidst på aftenen sang det meste af Frank Sinatras berømte sang STRANGERS IN THE NIGHT for hele forsamlingen.  Det var rørende. Også for Catarina. Une tres belle voix – udbrød hun spontant. En meget smuk stemme.  Fruen blev af gode grunde glad og stolt. Hun har en fantastisk evne til at huske tekster – også selv om hun ikke har hørt dem i mange, mange år.  Og det fik vi alle glæde af i aften.

Som bekendt er vi taget på dette krydstogt for at fejre, at det for nogle dage siden ( den 6. november ) var nøjagtig 25 år siden, vi første gang mødtes ( i Næstved ).  Det gjorde STRANGERS IN THE NIGHT ekstra interessant og relevant. Derfor vil jeg gerne slutte denne ”Sølv-Dagbog” med at give jer den smukke tekst, Liselotte sang for mig i aftes ( og vel også for alle de andre – de var med på en lytter ! ):

Strangers in the night

Two lonely people

We were strangers in the night

Up to the moment

When we said our first hello

Little did we know

Love was just a glance away

A warm, embracing dance away.

Ever since that night

We’ve been together

Lovers at first sight

In love for ever

It turned out so right

For strangers in the night.

Var det ikke en dejlig måde at slutte netop dette krydstogt på ??!!

Niels Jørgen Thøgersen

Sharm el Sheikh,  den 20. november 2010. 

kimbrer@gmail.com

www.niels-jorgen-thogersen.dk  

PS: Se vore fotos fra krydstogtet her:

http://www.flickr.com/photos/cruise_nov_2010   

Og hele denne Dagbog i elektronisk form kan du også finde på min Hjemmeside på denne adresse:

www.niels-jorgen-thogersen.dk/5642138   

Bededagsferien kan bruges til mange ting. Også til at rejse i. Det har vi gjort med nære venner fra Aalborg & Omegn i snart mange år. Overordentlig gemytligt og hyggeligt.

Her er listen over de steder, det "er gået ud over":

BEDEMANDS-TURE 1999-2014:

1.  1999:   Rixensart
2.      2001: Bouillon  
3.      2002: Prag
4.      2003: Epernay 
5.      2004: Luxembourg
6.      2005: Friedrichstadt 
7.      2006: Kent
8.      2007: Asmannshausen
9.      2008: Toscana    
10.  2009:  Irland
11.  2010:  Odsherred
12.  2011:  Bornholm  

13.  2012:  Fleesensee, Østtyskland

14.  2013:  Barcelona

15.  2014:  Anholt

BEDEMANDSTUREN 2010

Hvad vi gjorde og så...

Første programpunkt var DRAGSHOLM REVYEN 2010 – nu i Middelalderens tegn.  En hyggelig blandet landhandel.  Revymiddagen forud var derimod hele vejen igennem en fornøjelse for både øjne, gane og sjæl.

Turen Odsherred rundt startede i HØVE, Danmarks højest beliggende landsby.  Over 1000 år gammel – et center i området lang tid før de mange opkomlinge af diverse stationsbyer. Michael Andersen – barnefødt i Høve og bosiddende der igen gennem de seneste 11 år – tryllede og fortalte. Især om Esterhøj med dens Troldsten fra stranden. Flyttet de to km fra Høve Strand, op ad Høve Stræde ( 10 % stigning ) og til sidst op på toppen af Esterhøj – 89 meter over havet. Vejer 25 tons. Flytningen skete i juni 1920 på fire dage med flere hundrede mennesker til at trække sammen med 11 spand heste. Stenen markerer Sønderjyllands genforening med Danmark det år. Igennem mange år havde der været et særligt tæt forhold mellem de danske slesvigere og Odsherred. Børnene kom her på sommerferie. De unge tog på Vallekilde Højskole. Osv. Derfor bliver denne særlige fejret. Kunstneren Troels Trier illustrerede stenen. Og i anledning af 90 året i år er den netop blevet frisket op.

Michael viste os også filmmanden Ole Olsens gravhøj fra 1938. En gammel bronzealderhøj, som Ole Olsen med nogen besvær fik lov til at udgrave og gøre til sin egen og sin slægts gravplads. Gravkammeret indeholder Ole Olsens egen urne, hans hustrus og 8 efterkommeres urner. Gravkammeret er udsmykket med kunstneriske illustrationer af de vigtigste tekniske fremskridt i Ole Olsens tid såsom bilen, telefonen, filmen, Lillebæltsbroen, m.v.  Gravkammeret er lukket for offentligheden og må først åbnes i 2143, altså 200 år efter filmmandens død.  Der var dog et voldsomt indbrud i kammeret i januar i år, hvor hærværksmænd en mørk nat med skærebrændere o.l. havde skaffet sig vej til kammeret gennem den tunge bronzedør. Men intet var taget eller ødelagt. Formentlig et lokalt væddemål ? Og af den meget dårlige slags L

Neden for gravhøjen besøgte vi en bunker, som Ole Olsen lod opføre under krigen for at gemme mange af sine værdifulde kunstværker for tyskerne. Det lykkedes. Nu bruges den af hjemmeværnet. Den kaldes stadig ”Skatkammeret”.

Ved foden af højene ligger Høve Hjemmeværnsgård. Den blev oprindelig opført som hønsehus af samme Ole Olsen. Han købte straks 3000 daggamle kyllinger og hyrede 3 mand til at passe dem. Men efter lidt mere beregning kort tid efter fandt Olsen ud af, at det slet ikke kunne betale sig rent økonomisk. Og så fik de tre mand ordre til at slagte alle kyllingerne. Slut på det eventyr. 

Senere er en rød bygning mere kommet til. Den tilhørte i sin tid Den danske Brigade i Sverige under krigen.

I dag bruges hjemmeværnsgården til fester og møder. Op til 42 personer kan overnatte i den.

I selve landbyen Høve byggede Ole Olsen sig en stor rød bungalow lige ud til vejen og flot udsigt over Sejerøbugten. Her bor nu P4 journalisten Steen Jørgensen.  Ole Olsen ejede også Esterhøjgaard, der nu er friskole. Gården er oprindelig opført af Michael Andersens oldefar. Og i en periode ejede Ole Olsen ligeledes Skovgaarden, som han planlagde at lave til feriested for sine ansatte i Nordisk Film. Det blev dog på grund af krigen aldrig til noget. Og Skovgaarden er siden 1943 på en anden families hænder og er både et stort landbrug, et galleri og har gæstelejligheder.

Høve har også et hus, der går tilbage til 1700-tallet. Det var egnens Birkeret. I kælderen var der et fangehul med åbne tremmer ud mod vejen. Og med en tyk stolpe i midten med en fastmoteret jernring. Hertil kunne man binde arrestanterne, mens de var der. Lidt uden for landsbyen ses Galgebakken stadig, hvor nogle af fangerne mistede hovedet L   Huset har indtil for få år siden været den lokale slagterbutik.

Der var også tidligere 3 købmænd i landsbyen. Ikke mindst købmand Mathiesen i den nuværende Malergaard. Den var Odsherreds mest velassorterede købmandshandel. Der var også købmand i hjørnehuset, der nu huser Pejsemanden. Dertil kom den lokale Brugs lidt nede ad vejen mod Asnæs. Midt i landbyen lå indtil 1993 den lokale bagerforretning. I dens bygninger blev Michael født og voksede op.

Michael og hans kone Elin bor nu på adressen Høvevej 55 i udkanten af Høve. Han samler bl.a. på imponerende gamle veteranbiler og gamle radioer ( er selv radiomand med forretning på Frederiksberg ). Og hun laver perlekæder o.l.

Michael er en fantastisk levende fortæller, der ved kolossalt meget om egnen og dens historie. Han skal bl.a. berette om den ved festlighederne den 10. juli for Esterhøjstenens 90 års dag.

Fra Høve gik turen op forbi den gamle Høve Mølle ( der nu er privat beboelse med TDC mobilantenne oppe under møllens hat ).  Dommerstræde med Galgebakken ligger til venstre.

I ASNÆS  ( navnet betyder Gudernes Næs  - ud i Lammefjorden ) besås det overdækkede og netop udvidede shoppingcenter med Odsherreds største og mest velsynede Superbrugs ). Kulturen fik sit med besøg i Odsherreds-kunstnernes eget udstillingssted HUSET.

Den nye Middelalderborg Ulvsborg lige uden for Asnæs nåede vi desværre ikke. Her har man opført en rigtig kongsgård i træ og i fuld størrelse. Den blev brugt i kampen mod 1100-tallets værste fjender Venderne. I dag bestyres Ulvsborg af ”Ridder Erik” – der i øvrigt selv er vender J  

På vejen fra Asnæs til Rørvig Havn kørte vi igennen Åstofte, Keldstrup og Jyderup og dermed igennem et område med maser af bronzealderhøje, bl.a. de flotte Dutterhøje. Odsherred er det sted i Danmark, hvor der ligger flest bronzealderhøje – og ofte med sten med helleristninger på. Vi kom også tæt på Trundholm Mose, hvor en pløjende bondemand i 1902 fandt Solvognen, Danmarks flotteste skat fra den tidsalder.  Odsherred var tæt befolket allerede for 9.000 år siden og har været det lige siden. Nu også med over 5.000 sommerhuse – landets største samlede sommerhusområde.

På Rørvig Havn oplevede vi både en glimrende fiske-frokost og ungernes fangst af små krabber i havnen.  Altsammen ”skyllet ned” bagefter med en stor væmmelig is J

Efter en lille afstikker til Skansehage med udsigt til Hundested og Knud Rasmussens hus på den anden side af Isefjorden gik turen tilbage over Nakke og galleriet BRANTEBJERG til Nykøbing – der var helt død på grund af svensk kronprinsessebryllup – og herfra ud til ANNEBERG. Skibsfarvemanden Hempels flotte glasmuseum højt oppe i bakkerne med udsigt over Isefjorden  og med en glimrende restaurant. De gamle romerske glas må vente til næste besøg. Men kaffen med kage blev indtaget i selskab med den flotte udsigt og den høje himmel – med skumle regnskyer ovre på Hornsherred-siden.

Herfra sydpå langs Isefjords-kysten – igennem Egebjerg, i kanten af Kongsøre ( hvor Frømandskorpsets hovedkvarter ligger ), igennem Frenderup og Gundestrup. Med øl-stop ovenpå AUDEBO DÆMNINGEN. Den blev over en 2 km strækning anlagt i 1873 som hovedelementet i inddæmningen af Lammefjorden. Et initiativ af baron Zypthen-Adeler på Dragsholm. Der blev inddæmmet et område på størrelse med Amager. Audebo-dæmningen og Audebo Pumpestation sørger for, at området til stadighed er nogenlunde tørlagt. Pumpestationen pumper konstant mindst 35.000 liter vand ud fra området – i minuttet!!  Og når det regner stærkt, kan kapaciteten gå op på 55.000 liter i minuttet.  Den tørlagte Lammefjord ligger op til 7 ½ meter under havets overflade. Så la’ venligst være med at lave hul i dæmningen !

På grund af de særlige jordbundsforhold i den tidligere fjordbund er området især egnet til at dyrke de bedst tænkelige gulerødder, kartofter, porrer, asparges, selleri, søde kartofler ( sweet ), pastinak og persillerod.  Men ingen majroer – hvorfor det ?!

På turen tilbage ind over den tørlagte fjord passerede vi de nye og kæmpestore Hagested Møller. Der er seks af dem. Og de producerer hver strøm nok til 250 parcelhuse på årsbasis.  De er et led i SEAS netværket.

I Fårevejle Stationsby passerede vi bl.a. Poul Johansens maskinfabrik, der med et blåt kunstværk uden på fabrikken viser, hvor højt vandet stod i sin tid. Og på den anden side af vejen ligger den kendte fabrik STELTON, der laver kaffe- og flødekander og meget andet i rustfrit stål. Meget få mennesker ved, at den ligger i Fårevejle.  Dette navn betyder forresten et ”vadested for får”.  Vi lagde også et smut inden om Odsherreds Efterskole – en flot slotsagtig bygning, der ejes og køres af Indre Mission. På en måde lidt overraskende på denne meget grundtvigianske egn, som Odsherred er og altid har været.

Videre tværs over den vestlige del af den udtørrede Lammefjord med dens forskellige afvandingskanaler. Videre til stationsbyen Hørve ( privatbanen med ”Grisen” blev anlagt mellem Holbæk og Nykøbing allerede i 1899 ). Og herfra forbi Dragsholm Slot igen ( Danmarks ældste verdslige bygning, anlagt af Roskilde-bispen i 1200 tallet og senere overgået til kongen, der bl.a. indrettede et statsfængsel her ). Videre forbi badestedet Sanddobberne med udsigt til Nexelø. Tur igennem BJERGENE – et flot, flot morænelandskab lige ned til Sejerøbugten.  Så igennem Kårup Skov til landsbyen ORDRUP med det gamle værtshus DEN BLÅ GED – ejet af hollænderen Petrus van Dijk, som jeg har hjulpet med at forhandle glimrende belgiske Petrus-øl  ( indtagelse heraf må vente til næste gang J   ).  Op til TV-tårnet på SKAMLEBÆK med den fænominale udsigt og det tidl. Lyngby Radios mange master nedenfor.

Sluttelig hjem til home base på SANDBAKKEN 2 til Liselottes flamske karbonader og TV fodbold fra Sydafrika: Danmark-Cameroun 2-1  ( med svineheldet helt på dansk side ).

Og en fælles beslutning om, at BEDEMANDSTUREN 2011 skal ”gå ud over” Bornholm, inkl. Christiansø.

Niels Jørgen Thøgersen

Den 21. juni 2010 

kimbrer@gmail.com    

www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk   

Enjoy

B A Y E R N   &   N E I G H B O U R H O O D

We have always enjoyed travelling in Germany. Not least in the very beautiful nature in the south of the country.  Mountains, rivers, forests, villages and cities. All is a great pleasure to see and visit J    And so are the people living there.

Therefore, we decided that our spring trip by car in 2010 should go there.  Two cities we never visited before were on the top of our list: Nürnberg and Rothenburg ob der Tauber.

We decided to take a week off for the trip. And to do it quietly and with reasonable distances between our stops.

BAD MÜNSTEREIFEL:

Our first stay was in the small and very pittoresque spa town of Bad Münstereifel.  It has about 19.000 inhabitants. You find it in the Eifel region just east of Belgium, so it took us about 4 hours to get there. It is not far from Bonn, so when the German government had its seat there a number of politicians lived in Bad Münstereifel. Including the liberal Otto Graf Lambsdorff.

You can see more about the town here:

http://en.wikipedia.org/wiki/Bad_M%C3%BCnstereifel  

We stayed at an old, but very good and “hyggeligt” hotel in the very centre of town:

Hotel Wolfsschlucht

Orchheimerstrasse 19, D-53902 Bad Münstereifel

Tel. 0049 2253 92030

http://www.wolfsschlucht.de/   

Life, also meaning good restaurants, were just outside and round the corner. In the evening we enjoyed a great meal in a very good Italian restaurant next door, called “Pane & Vino”.   Afterwards we tried the very good local digestifs in the bar of our own hotel. 

A lovely relaxing day – and very much arrived safely in holiday mode J

The next day we headed east. Through the Eifel area, north of Koblenz at the Rhein and further on – most of the time driving on the excellent German Autobahnen.  On the way we passed by Europe’s second largest airport nearFrankfurt. It was exceptionally quiet – due to the volcanic ashes from Iceland. But traffic was starting again. More impressive was a huge new building, which the airport is constructing on the other side of the motorway from the present buildings. It looks like a gigantic cruise ship. And it will be a modern shopping centre for millions of travelers.  Just like normal cruise ships also are.

WERTHEIM am MAIN:

Near Würzburg we stopped in the town of Wertheim. It is the most northern town in Baden-Würtemberg, and it lies right where the river of Tauber joins the river Main. Many river cruise ships stop here.

Read more:  http://en.wikipedia.org/wiki/Wertheim_am_Main 

Wertheim looks very nice with old, historical buildings, narrow streets, lots of shops  and bars & restaurants.  We decided to eat a Döner Kebab at a local Turkish café. Excellent. And a very nice owner.

NÜRNBERG:

We continued eastwards again and arrived soon as planned in Nürnberg. Great city in the northern part of Bavaria – or Freistaat Bayern, as they call themselves.

See details on this site:  http://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%BCrnberg    

A very historical city, which we had looked very much forward to discover. So we stayed two days and two nights.  It was very cold in the beginning – actually 0 degrees in the morning. But during the day the temperature climbed up to 21 degrees J

Our hotel was in the very centre of the Old City – die Altstadt. It is called Hotel am Josephsplatz:

Romantik Hotel am Josephsplatz,

Josephsplatz 30-32, D-90403 Nürnberg

Tel. 0049 911 214 470

e-mail:  josephsplatz@romantikhotels.com

www.hotel-am-josephsplatz.de

It is a so-called Garni-Hotel meaning that you only can have breakfast there. No other meals. But it was an excellent hotel ( with Wi-Fi J   ), which we can strongly recommend.

After a stroll through the old town in bitter cold we “went Italian” once again at the Osteria PROVENZA  in Hauptmarkt 6-8  ( www.provenza.de ). A huge, modern restaurant with the town hall ( and the tourist office ) just at the other side of the square.  Also a restaurant with our best recommendations.

The next day was reserved for discovery of the rich – and often very cruel – history of Nürnberg.  We started by getting excellent advice at the Tourist Office, where we also bought a 24-hour travel card for two to all public transportation in the city ( only 6,20 € ! ).  From there we took Bus no. 36 to the Dukumentationszentrum Reichsparteigelände. 

Nürnberg was during the Nazi period – especially during the 1930ies - made a special and very important city for the party and its activities. The annual  Reichsparteitage took place here – with hundreds of thousands of people from all over the country.  Much of it was inspired by the local, fanatic party leader Julius Streicher ( also the editor of the Nazi propaganda newspaper “Der Stürmer” ).

The Parteitage took place in a huge area to the south-east of the city. This area was all rebuild under the leadership of the Nazi architect Albert Speer. Among the models were the Pergamon alter and the Colosseum in Rome. Nothing was too big for Hitler and his criminal gang.

In this area the Dokumentationszentrum on the crimes of the Nazis has now been built. A very well planned and constructed information centre, where you are guided around in English or German with the help of earphones, which are included in the ticket.   You really become very thoughtful and quiet, when you see all these criminal activities explained and illustrated L   All the stones used to construct the huge buildings were made by KZ prisoners in the Concentration camps, in particular in Flossenbürg and Mauthausen.  An extremely tough and deadly work, which cost lots of prisoners their life.

See more:  www.museen.nuernberg.de

The Documentation Centre is inside the huge congress hall, which the Nazis never managed to finish. When the war started in 1939 they stopped further construction on the site.

Outside you can visit the huge area with space for the military and SS marches – surrounded by hundreds of thousand of spectators. The main parade area is called the Zeppelin Feld ( because it was before the Nazi area constructed for the landing of the Zeppelins ).

See more about the party rallies:  http://en.wikipedia.org/wiki/Nazi_party_rally_grounds

We actually visited the Zeppelin Feld and stood on the platform, where Hitler each year made his poisoned and aggressive speeches.  I used the opportunity to be photographed with my thumb downwards  as a sign of disgust !!

After the war the US military in Bavaria used the grounds for excersises and parades until 1995.  Now they are often used for outdoor concerts and folk festivals.  The slave prisoners haven’t worked totally in vain.

As everybody knows the final Allied Tribunal against the Nazi leaders also took place in Nürnberg in 1945-46. This was on purpose to really signal the disapproval of everything which Nazism stood for.  The city was heavily destroyed by allied air bombardment during the war. But the Courthouse was still more or less intact. In addition it was huge and had a large prison linked to it.  The Nazi leaders were condemned here, most of them to death. And they were also hanged in the prison here in October 1946. Their ashes were immediately thrown into a nearby river to avoid that any Nazi cult could profit from their graves.

We went to see the Courthouse outside the city centre. But it is closed for renovation until the end of the year. Then a new documentation centre on the Nuremburg Trials will open for the public.

If you want to know more about the Nuremburg Trials, you can read here:

http://en.wikipedia.org/wiki/Nuremberg_Trials

Following this historical morning we enjoyed present day Nürnberg for the rest of the day. Especially the Neues Museum is impressive. It’s a museum for art and design.

See:  http://de.wikipedia.org/wiki/Neues_Museum_N%C3%BCrnberg  

Nürnberg is also a great shopping centre. Karstadt  and others are all very attractive.

In the evening we wanted to eat good, local German – especially Franken – food and wine. And we  did so in Germany’s oldest Weinstube from 1498:  Goldenes Posthorn.  Old, big, warm and very popular.  Especially the famous Bärlauch Suppe ( in Danish: ramsløg ) was fantastic. Followed by local grilled dishes with mushrooms, etc. Uhmmmm J   Sent down our  “tasting alley” with excellent Frankenwein in Bocksbeutel bottles.  Life makes real sense in such a situation JJ

On Goldenes Posthorn: 

http://www.die-nuernberger-bratwurst.de/index.php?id=3    

( PS: Want to make Bärlauchsuppe?  http://www.kochecke.at/kochrezept-baerlauchsuppe.html  )

( PSS: Und Frankenwein dazu?  http://www.gwf-frankenwein.de/   )

VOLKACH:

Filled with great impressions of all sorts we left Nürnberg the following day to discover more of the beautiful Bavarian landscape. The first target was the small and very charming wine village of Volkach.  We have been there before. And we will come again. Really a lovely and joyful village – with half-timbered houses and wine producers everywhere:

http://www.volkach.de/tourismus_tourismus_de,148.html   

Our favourite wine dealer is Max Müller, where we bought a reasonable number of Bocksbeutel bottles.  You can also order wine from them over the Internet:

http://www.max-mueller.de/  

ROTHENBURG ob der TAUBER:

Next target on our trip was Rothenburg ob der Tauber:

http://en.wikipedia.org/wiki/Rothenburg_ob_der_Tauber   

A pearl of a small city. With old medieval city walls all around it. And with very steep and narrow streets with old undamaged houses.  It has always been a very popular  town to visit for tourists, also for Danes. We also saw a few.

Our hotel was Romantik Hotel Markusturm. A nice, old hotel built into the old city wall.  More here:

Romantik Hotel Markustur

Rödergasse 1, D-91541 Rothenburg ob der Tauber

Tel. 0049 9861 94280

 e-mail:  markusturm@romantikhotels.com  

  www.romantikhotels.com/Rothenburg

We were lucky to be in town at the same time as one of their many festivals. With music, markets, and superb weather.

In the evening we joined the local Night Watchman, who in medieval clothes and with old medieval weapons too showed us around the old city – introducing us in a very entertaining way to the horrors and very difficult “good old days” in Rothenburg.

The very special occasion during our stay in Rothenburg was that “my ladyship” turned 29 again J   Of course, this had to be celebrated.  In the evening before the great day we selected the best place in town – at the recommendation of helpful locals. It is called  Restaurant Kloster-Stüble – a very historical place with excellent atmosphere and food & wine.

http://www.klosterstueble.de/   

Here we enjoyed the very best Bärlauch Suppe on the whole trip – perhaps even the best ever J  

Next morning our hotel arranged a nice birthday breakfast with flowers and congratulations. And my local present that morning was “Rothenburger Schneeballen” – a special sort of cake, which is very actively promoted all over the town.

MAINZ:

Our last stay on this spring tour took us to the city of Mainz  in Rheinland-Pfaltz at the Rhein. A lovely city, which goes back to the Romans ( there are still big remains of the old Roman water line from outside the city ). And also the city of JohannGutenberg – the inventor of printing.  An  interesting Gutenberg Museum - very recommendable.

About Mainz:  http://en.wikipedia.org/wiki/Mainz   

The city was in former times very much under French dominance ( its name in French is Mayence ). It is said that the reason why the streets signs on street parallel to the Rhein are blue and those on streets going towards the river are read is that it should help Napoleon’s drunken soldiers from getting lost J

A special Danish angle to Mainz is that the Town Hall was made by the famous Danish architect Arne Jacobsen ( who also made the the hall in Aarhus, Denmark ).

Our hotel in Mainz was very pleasant and quiet – a part of a clinic – and placed near the centre in the green belt of Mainz – the former fortress area:

Hotel am Römerwall,

Römerwall 51-55, D-55131 Mainz

Tel. 0049 6131 2577

e-mail:  roemerwall@t-online.de

www.roemerwallhotel.de  

After a lovely walk in the botanical gardens and in the old city together with Liselotte’s German cousin Carl-Peter and his Karin we had dinner at a very nice and very intimate Weinstube called Zum Beichtstuhl ( in the “Confession Chair” ).  Perhaps we needed it J   It was great, anyhow.

Try:  http://www.zumbeichtstuhl.de/

And the night cap we enjoyed in another great place: Heiliggeist ( ”Holy Spirit” ) – an old hospital now turned into a huge, swinging wine bar:

http://www.heiliggeist-mainz.de/  

So we ended our German tour in a rather religious mode – at least what the places were concerned J

HUNSRÜCK:

The way back towards Rixensart took us through lovely Hunsrück south of the Mosel river:  http://www.hunsruecktouristik.de/ 

There we came across an old SS concentration camp SS Sonderlager Hinzert, which is now made a memorial: 

http://de.wikipedia.org/wiki/SS-Sonderlager_Hinzert   

Always a very sad and reflective experience.  Those people should not have died and suffered in vain. This is definitely OUR task to ensure.

SCHENGEN:

Talking about avoiding another disastrous European civil war like World War I and II  it was very natural to go to Schengen on the way home. The small village at the Mosel in Luxembourg, where the borders between that country and Germany and France meet. And where European leaders in 1985 signed the agreement which give us all free movement without borders and border control. A key building stone of what is today’s peaceful and cooperating Europe.

On Schengen:

http://en.wikipedia.org/wiki/Schengen,_Luxembourg

On the Schengen agreement:

http://en.wikipedia.org/wiki/Schengen_Agreement

A fantastic spring trip came to an end!  Altogether 1.550 km behind us. And an appetite for more visits to Bayern & its neighbourhoods  in our mental bags!

It is all recommended to all of you!

Liselotte and Niels Jørgen Thøgersen

e-mail:  kimbrer@gmail.com

May 1, 2010  

www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk   ( dansk )

www.simplesite.com/kimbrer    ( English )

http://kokkenskriveren.blogspot.com    ( dansk )

Jeg vil  gerne  kort fortælle jer, hvordan mine ”3 fødselsdage” i januar 2010 forløb. Koreografen var Liselotte. Hun havde fundet på det hele og sat det i scene. Herligt J

FREDAG:

På selve dagen – i fredags – startede løjerne traditionen tro med fødselsdags-morgenmad herhjemme med flag og det hele. Vort bordflag er dog efterhånden så udtjent, at det kunne trænge til en afløser J   Blomster, gaver, musik og morgenhygge. Og sågar gaver af både personlig og praktisk art.  Lige i øjet!

Således udstyret gik turen til Vestflanderen. Målet var en dejlig belgisk kro i en ligeså dejlig landsby. Landsbyen hedder WATOU og ligger lige ved den franske grænse og kun 20 km fra Nordsøen. Den er kendt for to ting: Digternes og kunstnernes samlingssted. Blandt andet den kendte Hugo Claus. Og det andet er øl-brygning. Området er centrum for humle-dyrkningen i Belgien. På flamsk hedder humle hommel.  Så vor kro hed selvfølgelig t’HOMMELHOF ( Humlegården ). Et dejligt gammelt sted med store traditioner.  Og maden, det flydende og betjeningen var helt i top.

I kan selv kigge med her:      http://www.hommelhof.be/   

Kroen og stedet kan på det varmeste anbefales  J

Efter en rundtur på gåben i den hyggelige landsby, inkl. et enkelt meget lokalt Gasthof, kastede vi os ud i fødselsdags-middagen med alt hvad dertil hører.  God oplevelse.

Jeg glemte at fortælle, at vi på vej fra Rixensart til Watou besøgte det kendte slot BELOEIL – ikke så langt fra Mons. Et slot, der går mange hundrede år  tilbage og næsten altid har været i slægten De Ligne’s besiddelse. Også i dag.  Det var en af familiens tidligere overhoveder, der engang sagde: Enhver har to fædrelande: Sit eget – og Frankrig! Slottets have er noget særligt. Den er anlagt af ingen ringere end Le Nôtre. Det var ham, der også anlagde haverne ved Versailles under Solkongen.  Nå, men slottet behagede ikke at være åbent for publikken før den 3. april. Så vi beså det udefra – og gik så på den lokale kro for at nyde en beskeden frokost over en god belgisk øl ( læs: Chimay Bleu ).

Mere om Beloeil her:  http://www.eupedia.com/belgium/beloeil.shtml  

LØRDAG:

Dagen efter – min fødselsdags 2. dag – gik turen videre. Først et lille smut ind i Frankrig. Ikke et eneste skilt markerede den lokale grænse.  EUs interne marked har virkelig slået til her.  Hurra ! Derefter tilbage til Belgien til den lokale ”storby” POPERINGE. Hummeldyrkningens hovedstad.  Byen lå bag fronten under stillingskrigen under 1. verdenskrig, og den var et slags ”fri-kvarter” for de britiske styrker i området. ”Talbot House” – nu koncerthus – var et af Tommy’ernes fristeder.  Poperinge kan også bryste sig af at være Rixensarts flamske venskabsby.

Om Poperinge:  http://en.wikipedia.org/wiki/Poperinge

Efter en tur rundt i centrum og indkøb af stedets bedste bryg til vort hjemlige Valhalla agede vi videre hjemad mod Rixensart.  På vejen gjorde vi holdt i den hyggelige by ATH. Den blev særlig kendt for en del år siden, da den store gasledning, der fragter gas fra Rusland til Frankrig, sprang i luften.  Men nu var det stille og fredeligt. Og vi bemærkede blandt andet, at alle turist-skiltene var både på fransk, flamsk, engelsk og tysk. I Poperinge var de kun på flamsk.  ”Room for improvement”, kære poperinger L   

SØNDAG:

På denne 3. fødselsdag festede vi videre sammen med min søn Lasse. Det skete med en stor søndagsbrunch på CAFE WILCHERS på Hotel Conrad inde i Bruxelles.  Byens bedste brunch, siger de selv. Og vi vil bestemt ikke sige dem imod.  Det er lettere at nævne de ( få ) lækkerier, dermanglede, end at omremse alle dem, der var der.  Altsammen akkompagneret af en munter, kolossal dygtig og helt kulsorte hyggepianist – klædt helt i hvidt.   Jo, det var en oplevelse ud over de sædvanlige.

Nu har vi så et helt år til at komme af med de ekstra kilo, vi sikkert pådrog os i løbet af de 3 ½ time, vi muntrede os i brunchens favn.

Det eneste dårlige ved Caféen er dens hjemmeside. Men I får den alligevel:

http://conradhotels.hilton.com/en/ch/hotels/dining_detail.jhtml;jsessionid=H1XY5OU4VNZZ4CSGBIU222Q?ctyhocn=BRUHCCI&index=3  

Sidste programpunkt var biffen. Her så vi den nye film INVICTUS – med Clint Eastwood som instruktør og Morgan Freeman som hovedperson.  En fantastisk vedkommende og rørende film. Den handler om Nelson Mandelas geniale arbejde med Nation-Building i Sydafrika i midten af 1990’erne.  Gjort på både inspirerende, kontroversiel og effektiv vis.  Blandt andet gennem hans meget omstridte opbakning til landets primært hvide sportshelte, The Springboks, i rugby.

Det er virkelig en film, som man BØR se. Man går både klogere og gladere derfra, end man kom. Og det er vel i grunden ikke så galt J

Hvis du ikke kan vente med at vide mere, indtil du ser filmen, kan du kigge indenfor her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Invictus_(film )  

EFTERTANKE:

Jeg lovede at skrive kort. Det holdt jeg ikke. Til gengæld håber jeg, at I gennem min beretning kan leve lidt med i mine 3 fødselsdage. Og måske endda selv få glæde af mine anbefalinger J

Hvis I også vil se foto-beviser fra ”mine dage”, så kig på de seneste billeder på denne site:

www.flickr.com/photos/oplevelser2010  

Oplev

R H Ô N E N  &  OM E G N

Udtryk for lidt indtryk fra vor tur 28.12.2009 – 2.1.2010

Rhônen er en gevaldig flod i det sydfranske. Den kommer fra det østlige Schweiz. Dens kilder findes i Rhône-gletscheren på vestsiden af Skt. Gotthard Alperne i Valais. Herfra hygger den sig gennem den sydlige del af landet frem til Genève-søen ( som af en eller anden grund hedder Leman-søen ). Den forlader søen igen i den vestlige ende – faktisk inde midt i Genève. Herfra går det videre vestpå og ind i Jura-området i Frankrig. Den slår sig ved Lyon sammen med sin nordfra kommende biflod Saône ( så meget bi- er den nu heller ikke ). Og herfra går det direkte sydpå, hvor den til sidst løber ud i Middelhavet vest for Marseille. Her danner den det kendte Rhône-delta ( der som alle andre deltaer verden over har navn efter det græske bogstav Delta, der ligner et delta ). I alt 812 km flod bliver det til, herunder 531 km i Frankrig.

I de gode gamle romerske dage hed floden Rhodanus.

Lige siden begyndelsen har det været sådan, at Rhônen suser afsted med et kraftigt fald hele vejen. Det har altid gjort den ret vanskelig at sejle på.  Bare fra Lyon til Arles ved Middelhavet falder floden med 147 meter. I dag er der masser af store og små velbyggede sluser hele vejen. Men på trods af det er trafikken meget begrænset. Det er for besværligt og derfor for dyrt at sejle igennem alle disse sluse-forskydninger. Men alle sluser producerer elektricitet.

Til gengæld kan man fra Rhônen komme direkte til de andre større floder i Europa. Der findes siden langt tilbage en kanal mellem Rhône og Rhinen. Det samme gør der til den store vestfranske flod Loire ( Canal du Centre ). Og Bourgogne-kanalen forbinder Rhône-Saône med Seinen.  Så har man tålmodighed nok, kan man krydse sig hele vejen gennem Europa – også til vands.

Læs her noget mere om Rhônen på engelsk: