HVAD ER MENINGEN

On BREXIT: Two important points for reflection:

1. Is the deal agreed at the European Council on Sunday really the best possible solution? I believe that many - probably a clear majority of Brits - think that staying as a full member of the EU is by far the best solution.

2. How can PM May call a second referendum un-democratic?? Today the voters know the contents of Brexit. They didn't know that for the first referendum. So how can a new referendum be un-democratic?

PRESIDENT DONALD TRUMP

The real dangers

President Donald Trump is a master in getting into the media. Every day - everywhere - in every sort of way.  Not least with his uncontrolled personal tweet-storms every morning and sometimes evenings as well.

This all gives rise to a lot of attention and debate. This is in principle good. Active media and active citizens are in principle better than laid-back and uninterested people. So far so good.

But as we all know by now there are a lot of very worrying and very dangerous aspects of the way Mr. Trump ( DT ) is and behaves.

This is meant as a short overview of some of the worst points - points we all have to pay a lot of attention to and under no circumstances just accept as normal and acceptable.

1.  DT has for sure no profound knowledge of the world, of politics, of history.  And he does not want to have that knowledge. He does not read, he does not listen, and he does not prepare important meetings.  "My nose tells me within a minute how to handle people!" is one of his philosophies.

2. DT believes that he can run politics as he can run his business.  The US politician Michael Bloomberg said as a response to that approach:  If that's so, then help us God!   Politics and business are in most ways very different worlds. And furthermore, DT's many bankruptcies with his companies are not the best recommendation :-(      And he believes

3. DT is a systematic liar.  Serious media has shown that he in his first 466 days as president lied at least 3.000 times.  And information he does not like he calls fake news.

4. DT believes he is the best possible negotiator.  He wrote in his own book ”The Art of the Deal”, that it is very legitimate to cheat, mislead, hold back information and steal, when you negotiate.

5. DT spreads hate and stigmatizes everybody, who is not in agreement with him.  He very rarely shows empathy and support.   He is a master in praising himself continuously on what he is doing - often things he actually did not do.

6. DT is in particular using great efforts to stigmatize migrants. He even called them "animals".

7. DT has actually by many very respected psychiatrists been diagnosed with serious psychological illnesses, such as malicious narcissism and sadism.   His former personal doctor has explained, how DT himself dictated the contents of his medical certificate before the elections.

8. DT says that the media are America's worst enemy! Not Russia. Not China. Not North Korea.  No, it is according to him the country's free press.

9. DT has also from day 1 been fighting his country's legal system - firing the director of FBI, attacking his own ministries, attacking judges all over the country, etc.  This is definitely not normal for a head of state in a country, which is so proud of its "checks and balances" between its public institutions.   And he is very active indeed in nominating new judges around the country with the same views as his own.

10. DT is in his relations to other countries breaking his country's decade-long friendship with democratic countries like Canada, Mexico, the European Union, etc.  As the president of the European Council Donald Tusk said recently:  With friends like that, who then needs enemies!  He has made it a habit to offend these countries and their leaders, braking old treaties and alliances with them. This is the case for NAFTA, the agreed Pacific Free Trade Treaty, and perhaps even NATO when security matters are concerned.

11. DT is at the same time praising strongmen and dictators around the world, such as Putin, Kim Jong-un, Duterte in the Philippines, etc.   Strong rumours say why he never criticizes Vladimir Putin.  And in his recent summit with the North Korean leader in Singapore he was - as American media call it - "outfoxed".  He gave a number of very important promises ( without consulting neither allies or his own ministries on beforehand ) and got nothing back. 

12. DT should in this context perhaps listen to the very Republican Heritage Foundation, which he in other cases listens a lot to.  They say to DT in a tweet on July 10:  

Things to remember before you travel to Europe:

* Russia is the aggressor – Ukraine is the victim

*Crimea belongs to Ukraine

*NATO & US troops in Europe serve our national interests

*Europeans must spend more on defense

* Putin’s track record shows that he can’t be trusted

13. DT pulled the US out of the UN Climate Convention.  The US is the only country in the world which is not a partner in that Convention now.  His ministers on environment say very openly that they do not believe in climate change.  One of his political supporters in Congress said recently that water level in the oceans only rise, because many icebergs are falling into the sea!

14. DT also breakes a number of very important laws on protection of the environment - such as accepting that metal is thrown into the oceans again, that oil and gas drilling is again possible in areas with protection of nature, etc.

15. DT has pulled the US out of the very well functioning deal with Iran on nuclear matters - a deal strongly supported by the EU, Russia and China.  This is causing a lot of dangers not least in the Middle East.

16. DT is at the same time actively interfering in European affairs - such as supporting Brexit, Orban and the new populist government in Italy. This is either done by himself or by his more or less official "lieutenants" Stephen Bannon and John Bolton.  And even by the new US ambassador to Germany, Richard Grenell.

17. DT has at home made a tax reform which - in contrary to his campaign promises - in particular is a huge advantage to American corporation and to the rich people like himself.

18. DT is also trying to fulfill his election promises to bring back old, outdated industries like the coal industry, the car industry, etc.

19. DT is a strong and active supporter of the US gun laws and wants them to be further relaxed, also on the possibility for people with mental problems to buy arms.  The number of gun violence accidents in the US tells its own story - compared to other countries.

20. DT believes when defense policy is concerned that the only thing counting are guns and bullets.  That is one of the main reasons why he does now see eye to eye with the European and many others when defense budgets are concerned.  He does not seem to grasp that active diplomacy, active economic and political assistance to countries around the world is equally important for efficient defense.

21. DT has over many years made himself very dependent on Russia.  When he due to his bankruptcies etc. no longer could borrow money in American banks he turned to Russia. His son Eric Trump confirmed that: “We have no problem with money. We get it from Russia!”  Furthermore, between 2003 and 2017 Russians bought 86 all-cash properties from the Trump organization. 

22. DT and his family are actively profiting from his presidency.  He has unlike what is written into the ethics rules for US presidents not distanced himself and his family (also working in the White House ) from his business companies. There is a lot of conflict of interest in their activities.  One case is a huge Chinese loan to his business in Indonesia around the same days when he personally gave an exemption to a big Chinese telecommunications company, which until then was banned in the US.  Another case is his exempt from fines to banks, which very much are working for his companies. A third case is that his daughter's company's import from China was exempted from the recent duties on Chinese goods.

Question:   For how long can this go on?  For how long will the Americans and their democratic system accept that?  For how long can we and the rest of the world accept it?

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com 

 July 2018

More reading:

1. In-depth analysis by the New York Times on DT’s relations with Russia

             http://nymag.com/daily/intelligencer/2018/07/trump-putin-russia-collusion.html

               This very well researched and fact-based article describes how relations between DT    

             and Russia  perhaps are much more dangerous than we so far believe.

2. Fact checker – by Washington Post:

https://www.washingtonpost.com/news/fact-checker/?noredirect=on&utm_term=.394c287001bc

             This is a daily fact checker on what DT says.

3.  Fact checker – by The New York Times:

 https://www.nytimes.com/spotlight/fact-checks 

Putin

Er han ved at bide til bolle ?

Der synes at være ved at ske noget med Vladimir Putin.  Er han måske ved at forstå forskellige uigendrivelige realiteter?!

Indtil nu har man hele tiden set ham føre sig frem med et permanent næsten Mona Lisa smil på munden:

Og det kan man godt forstå. Derhjemme kører hans kleptomani-styre efter hans pibe. Stemmerne ruller ind til valgene. Og milliarderne ruller ind på hans personlige konti imellem valgene. Han vurderes af eksperter til i dag at være verdens rigeste mand.  Og valg – hvis det er det rette ord – kan man naturligvis lettere vinde, når man forhindrer sine konkurrenter i at bruge de store medier og iøvrigt sætter dem i fængsel, hvis de bliver for ustyrlige L 

Til dette kommer hans store fornemmelse af velvære, fordi han ved, at der i dag sidder en mand i Det Hvide Hus i Washington, som ikke vover at røre en finger for at genere Rusland og Putin selv. Hvorfor?  Fordi ”Tumpen” er sat alvorligt skakmat på grund af sine hyrdetimer med russiske yndigheder på et hotelværelse i 2013.  Og KGB ( i dag kaldet FSB ) er venlige mennesker:  de sørger naturligvis for at have gode billeder af sådanne løjer, så de ikke bliver glemt. Og vifter Trump så meget som med en lillefinger med seriøs kritik af russerne, så er de billeder naturligvis straks ”tilfældigvis” ude i det offentlige rum.   Jeg synes, det er på sin plads at sige, at præsident Trump er en kæmpe sikkerheds-risiko ikke bare for USA, men for os alle sammen.

Tilbage til Putin:  indtil nu har han og hanshåndgangne mænd og damer nærmest med fråde om Mona Lisa munden afvist enhver antysning af, at russerne skulle have blandet sig i det amerikanske præsidentvalg.  Og så sent som i går udsendte det russiske udenrigsministerium en hånende beskrivelse af debatten i det britiske Underhus i går om gift-skandalen i Salisbury.  De kaldte debatten et anti-russisk cirkus.   Altsammen nøjagtig efter den sædvanlige Putin-drejebog.

Men SÅ skete der noget interessant i den sidste uges tid:

I fredags havde den amerikanske TV station NBC News et eksklusivt interview med Putin om indblandingen i det amerikanske præsidentvalg:

https://www.nbcnews.com/video/confronting-putin-part-1-1182081091616 

Heri siger Putin lige pludselig:  Det kan godt være, at der har været indblanding. Det kan også godt være, at der har været russiske statsborgere involveret. Men de repræsenterer under ingen omstændigheder den russiske regering.

Aha  !  Første skridt til indrømmelser. Han bygger med interviewet op til de kolde facts, som den amerikanske særanklager Robert Mueller har lagt og vil lægge på bordet om den russiske indblanding. Her bliver Putin nødt til at finde en kattelem.  Ja, der var nok russere involveret.  Men ikke fra regeringen.  De såkaldte troll-fractories i Sankt Petersburg og andre steder er naturligvis ikke formelt regeringskontorer.  Men, men, men...   Der sker ikke meget – og slet ikke af den slags, i dagens Rusland uden at Putin og Co. har fuld kontrol med det.   Prøv at se interviewet og læg mærke til mandens kropsprog.   Og tænk så på denne åbning, når Mueller sætter fuld turbo på afsløringerne.

Og så er der giftskadalen i England.  Den britiske regering har med 99 % sikkerhed identificeret det brugte giftstof. De kender dets nøjagtige indhold. De ved, at det kun produceres af russerne til militære formål. De ved endda, hvilket laboratorium, det er fremstillet på.  Alligevel tillader det russiske udenrigsministerium sig som nævnt midt under Underhus-debatten at udsende en officiel erklæring om, atd et er et ”anti-russisk cirkus”.  Men NU kommer det interessante:  Putin selv var på stemmefiskeri i det sydlige Rusland i går.  Her blev han opsøgt af BBCs Ruslands-korrespondent Steve Rosenberg, der stiller ham det direkte spørgsmål:  Er det Rusland, der står bag giftattentatet?  Putins svar:  Gør nu jeres undersøgelser i England færdige, så kan vi snakke om det!

Aha !! Endnu engang.  

Min klare fornemmelse er, at Putin er ved at føle realiteternes kolde og uigendrivelige pust i nakken!

De russiske vælgere er med garanti i almindelighed ligeglade og stemmer glad og fro på ham på søndag.  Men det er godt for os andre – og for de næste skridt, hvis Putin’s evindelige drejen-os-om-sin-lillefinger strategi endelig er stødt på klippegrund.

Interessant at se, hvad der sker i de kommende dage og uger.

Niels Jørgen Thøgersen

13.3.2018

niels4europe@gmail.com 

Man skal godt nok lede længe for at finde en mere selvpromoverende, brovtende og nationalistisk taler end Trump!

Bortset fra formen kan man om de største indholdsmæssige brølere i talen nævne:

1.  I dagens verden samarbejder man internationalt, globalt.  Ikke bilateralt som i gamle dage.  Men det er naturligvis klart, at en selvoptaget leder af verdens største økonomi snævert set gerne vil lave individuelle aftaler med lande, der er mindre end hans eget. Hvorfor mon!

2.  America First, siger han i hver anden sætning.  Ligesom han i en sætning sagde, at han håbede, at enhver leder af et land ville sige og arbejde for MY COUNTRY FIRST.  For den historieløse er alting tåget og løsrevet. Men det med hvert land kører sit eget løb har vi prøvet i århundreder. Og hvordan var det nu lige, at DET gik :-(  

3. USA er ifølge Trump tilhænger af frihandel. Javel.  Men altså på amerikanske betingelser.  Den amerikanske megatold på canadiske fly og forleden dag på solpaneler taler deres eget sprog.

4. Flygtninge og indvandere:  Ifølge Trump er den hidtidige politik en katastrofe. USA skal ifølge ham kun modtage flygtninge og indvandere, der kan bevise, at de kan bidrage til den amerikanske økonomi.  Ordet solidaritet og hjælp til dem, der har krav på hjælp, findes ikke i Trumps ordbog.

5. Og så er der lige et af verdens allerstørste problemer: klimaforandringerne. De blev ikke nævnt med et ord i talen. Ja, USA har trukket sig ud af Paris aftalen og er nu sammen med Saudi Arabien det eneste land i verden, der ikke er med i aftalen.  Uvidenheden og ligegyldigheden hos præsidenten kender åbenbart ingen grænser!

I have just listened to  president Macron's very impressive speech to the houses of Parliament this afternoon. Lots of important things on the move. And in my view on the move in the good direction. New thinking. New drive.  We need Macrons in many of our countries !

“The Germans are bad, very bad. Look at the millions of cars that they sell in the U.S.
Terrible. We’re going to stop that.” – President Donald Trump

This is Trump at his worst.  A statement repeated several times during the last week. But totally ignoring the following hard core facts:

Through the first four months of 2017, Germany-based automakers and their respective subsidiary brands have sold 413.000 new vehicles in the United States.

Of these 413.000 altogether 114.000 ( 28 % ) were produced in the US on plants in Alabama, Tennessee and South Carolina.

In addition the US based German owned car factories during the same four months produced 167.000 cars for export from the US.

As a matter of fact the value of these US produced German cars is higher than the export value of American cars.

Imagine how many Americans are employed in producing these 281.000 German cars.

Will president Trump ever get his facts right?!

And by the way, why do so many Americans want to buy German cars?  Probably because they are so good!  Again, reason for some reflection in the American car industry.

Source: The US website:  thetruthaboutcars.com  

President Trump is also showing his one-track-minded perception of many things in his campaign around defense spending.  His amazing speech at the NATO summit was no exception.  He seems to think that the more money you spend on defense hardware, the better it is.  More missiles, more jet fighters, more frigates, more tanks - the more peaceful the world will be.    And those NATO countries, which pay less than 2 % of the GNP for defense, are to be blamed.

This is one point of view.  I believe that we Europeans have - as in many other cases - a more sophisticated and realistic view on how things are.

First of all, the US has decided to be pro-actively present in most parts of the world with their defense forces.  I am not saying that this is wrong. I am saying that this costs money. Therefore, it is not reasonable to compare US costs with those of most other countries.

Secondly, there is much more to an efficient defense than military hardware. Solid trade agreements with other countries are part of defense. Development aid can be seen also as part of it. Humanitarian assistance too. Education of people in and from potentially dangerous countries is also a defense investment.  And last , but not least all the efforts all our countries are doing these days to fight external (such as Russian) electronic interference into our societies are definitely also an increasing part of our smart defense efforts and costs.

So, Mr. Trump - also in this area I believe you have more important home work to do!

Last night we saw two very interesting programmes on French TV. They dealt with the immediate aftermath for citizens in 1945-48 of the second world war. And with the nazi leaders and their many followers -  and their incredible crimes towards humanity. This story cannot be told often enough.  And this time with shocking films from that time.

We often think: this could never happen today. That is wrong.  Do not be mistaken.  There are at all times and in all our countries many people, who are willing to do similar crimes, if they get the chance.  Therefore, it is of immense importance that we have solid democratic systems, also at European level, which make this de facto impossible. These systems so to speak protects man against himself!  

We should constantly have this fact in mind, also when we see nationalistic and populist forces with their lies and alternative facts trying to dominate the political scene.

Great news from France! A new European spring has begun. So much to do. So much will now be possible! En Marche!

It is great news that the EU now also formally asks Hungary to follow EU values, which it has signed and therefore has to obey to. The Commission will start an legal case against the country.  And the Belgian member of the European Parliament, Guy Verhofstadt, made an excellent speech yesterday in front of Mr. Orban.  See more here:

  https://www.facebook.com/GuyVerhofstadt/?fref=ts

My British friends have always been very proud of the fact that Britain all the way since Magna Carta in 1215 has been the first Parliament in the world.  And that it has been so ever since. There are all  reasons to be proud of that. Therefore, I find it amazing - to say the least - when the present UK government now goes out of its way to keep Parliament out of one of the most important decisions in Britain in modern times:  the question of leaving or not leaving the EU - and on what conditions. Parliament is sovereign.  Or is that suddenly no longer the case? It will be very interesting indeed to see, how this discussion continues in the months and years to come.

It is always interesting to follow, how Wikileaks always concentrates its efforts on attacking democracies, especially the US.   Why are they never hacking the Russians? Wouldn't it be interesting to know more about the Kremlin's support to right-wing parties in the West - like their new agreement with Beppe Grillo's 5 star Movement in Italy and their recent negotiations with the German Alternative für Deutschland?

It is a simple fact beyond all modern alternative facts that Europe's open single market with more than 500 million people makes us all richer.  Every day. Every year. It is logic for beginners. Border controls cost money. Paper work costs money. Delays cost money. The need to have products and services agreed in each country instead of once and for all for all countries costs money. Actually, it's amazing that some people waste their time saying the opposite! 

A new report from the Danish ministry for Business says that in the case of Denmark the EU single market increases the GNP with 5 % every year, and that it gives each family in avarage 65.000 D.kr ( 8.700 € ) more income per year.  The situation is probably the same in most EU countries.

But this does not mean that all is good. There is still a lot to do - and to gain - from more improvements in the European single market.  Take digital service. Take financial services. Take energy services.

So, dear politicians - get going. Move on.  Do not get disturbed by noicy uninformed and populist forces. Move ahead, so we all can enjoy many more of the low-hanging fruits in working closely together in Europe!

European Union is based on a number of very clear values. It is said clearly in the Treaties. Press freedom. Democratic institutions. All member states, also Poland and Hungary, have signed these treaties. This means that they, of course, are obliged to follow what they have signed.  Still Poland is playing around with the media. The independent watchdog, Reporters Without Borders, have just put Poland 29 steps down in their index on free press. 

Hungary is also breaking EU basic rules in several areas - such as making life very difficult for free civil society organisations.

This is not acceptable in the European Union. And their governments say that they are free to do what they want to do.  No, no, no. They have to follow, what they have signed.

Both countries, esp. Orban in Hungary, have made it clear that they primarily are in the EU for the sake of the money!

Perhaps they should be more careful. This year the negotiations on the future of EU's funds will start.  It is written nowhere, that member states which brake fundamental rules, will continue to get billions of € from the funds.   The Italian government has already made that clear. 

So watch out!  You are on a very wrong track, which at the end might cost you a lot!

Ukraine with its 45 mill. inhabitants is a direct neighbour and a close partner of the EU. Therefore, 27 member states of the EU have already ratified the association agreement with the country. Only the Netherlands still has to ratify.  Yesterday the Dutch Lower House of Parliament agreed to ratification by 89 votes out of 150 members. The Upper House, the Senate, will vote very soon and it expected to agree too.

This means that the agreement can come into force very soon.  This is of great importance politically, economically and in many other ways.  For everybody. Perhaps except for Russia, which has been fighting against the agreement. This is one more reason to get into force quickly. And to develop the close cooperation between the EU and Ukraine in the months and years to come.

I fully agree with Amnesty International saying:

Whether it is Trump, Orban, Erdoğan or Duterte, more and more politicians calling themselves anti-establishment are wielding a toxic agenda that hounds, scapegoats and dehumanizes entire groups of people.

https://www.amnesty.org/en/latest/news/2017/02/amnesty-international-annual-report-201617/

Great to see that the silent majority finally speaks up. Demonstrations in Romania and France against corruption. Huge rally in Barcelona for refugees. And the initiative Pulse of Europe in many great cities every Sunday at 1400 to fight for a better Europe (http://pulseofeurope.eu/?lang=en). All this is part of a positive way ahead in Europe!

Make America Think Again!  Great motto. After all, Mr. Trump only got 28 % of the votes of all with the right to vote!

Dutch opinion polls:     

 https://en.wikipedia.org/wiki/Dutch_general_election,_2017

French opinion polls:     https://en.wikipedia.org/wiki/Opinion_polling_for_the_French_presidential_election,_2017

German opinion polls:  https://en.wikipedia.org/wiki/Opinion_polling_for_the_German_federal_election,_2017

Italian opinion polls: https://en.wikipedia.org/wiki/Opinion_polling_for_the_next_Italian_general_election

EUROBAROMETER:

http://ec.europa.eu/COMMFrontOffice/publicopinion/index.cfm/Survey/index#p=1&instruments=STANDARD

http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb/eb83/eb83_en.htm

I am working on an update on populist parties and movements in Europe. Interested?

Ongoing lies.....    Yesterday I mentioned the new word in Oxford Dictionaries:  Post-Truth !  UK foreign minister Boris Johnson once again this week gave an excellent case of Post-Truth:  that it is a myth and bollocks that the EU treaties mention free movement of people as a fundamental right.  The correct reply is:  Yes, of course they do. Read article 3 and article 48 ! Can we soon get a grown-up debate?!

Personlige reflektioner på denne dag!

Efter valget i USA

Dag 1 i en "ny" - nej, en fortidig, farligere og fattigere verden

Det er skæbnens ironi, at dette valgs resultat kommer på årsdagen for Berlin-murens fald. Den begivenhed, der frem for nogen har været med til at forme den nye, frie og optimistiske verden.

Vi synes nu at skulle leve i en post-faktuel verden.  En verden styret af løgne, populisme, demagogi og folkeforførelse. En verden, hvor viden, erfaringer, eksperter ikke længere spiller nogen rolle. Ja, hvor de trædes under fode for åben skærm.

Her troede en del af os, at vi i dag lever i en verden, hvor vi alle sammen er mere oplyste, bedre uddannede og mere sociale end nogen generation før os.  I de seneste måneder er denne opfattelse blevet grundigt trådt under fode!  Gode eksempler herpå er folkeafstemningen i Danmark om retsforbeholdet i december, Brexit-afstemningen i juni og nu præsidentvalget i USA.  Hver gang er det blevet en kolossal maveplasker for alt det, flertallet af os indtil nu har troet på og arbejdet for.   Jeg vil sige, at verden på en måde risikerer at blive sat 100 år tilbage!   Det er sikkert ikke første gang, det sker.  Men det gør det ikke mindre bekymrende.

Jeg kan lade være med at tænke på den kinesiske minister, der under klimakonferencen i København for år tilbage blev spurgt: Hvad mener du om demokrati?  Og hun svarede prompte med lidt hån i stemmen:  Nå, demokrati?  Det er dér, hvor dem, der ikke har forstand på det, regerer.   Sådan mener jeg naturligvis ikke.  Men det er i sig selv tankevækkende, at man ikke på en dag som denne ikke kan lade være med at fundere over den udtalelse!

En alvorlig konsekvens af denne udvikling er, at de traditionelle politiske partier i vor vestlige verden for alvor har spillet fallit.  De har ikke længere den meget nødvendige forbindelse til og føling med den brede vælgerbefolkning. De er så at sige blevet sejlet agterud. Det er meget farligt og meget trist. Men de ligger nok, som de har redt.

Dertil kommer en sensationshungrende og post-faktuel presse, der ofte gør alt for at puste til ilden og snakke løgnhalsene og demagogerne efter munden. At de som i UK og i USA ofte er ejet og styret af meget manipulerende kræfter som Rupert Murdock og lignende kumpaner gør kun tingene værre.

Det eneste lyspunkt i denne formørkede udvikling er, at dette amerikanske knæfald for løgnen og populismen måske omsider kan få Europa og europæerne til at vågne op. Vi så umiddelbart efter Brexit-afstemningen, at der med det samme i opinionsmålingerne i de fleste lande kom en klart større tilslutning til Europa.  Vil det samme ske igen nu?   Desværre fulgte vore politikere ikke med. Ikke endnu, i hvert fald.

Vi europæere bliver i den "nye" situation nødt til at leve med, at vi ikke længere hele tiden kan regne med USA som en solid og stærk partner. Vi risikerer - hvis Trump skal tages bare nogenlunde på ordet - at se et USA, der politisk trækker sig ind i sig selv. Et USA, der ikke længere går ind for frihandel, fælles sikkerhed, og meget mere af vore fælles værdier indtil i dag.

Derfor får vi i Europa brug for alle de visioner, al den energi og alt det politiske mod, vi kan mobilisere. Hverken mere eller mindre. Visioner, energi og politisk mod, der ikke er vendt imod nogen, heller ikke Trumps USA naturligvis, men for noget.  For vor egen videre udvikling og sikkerhed. For de værdier, som de allerfleste af os i Europa heldigvis er enige om og har skrevet ind i de traktater, som alle medlemslande har skrevet under på og derfor er bundet af.

Det er ikke udfordringer og opgaver, vi mangler.  Nu må vi se, om vi europæere er denne opgave voksen og forstår at trække på samme hammel.  Min medfødte optimisme får mig til at tro, at sådan kommer det til at gå. På vores noget forvirrede og "rodede" måde at tage beslutninger på. Men det er som bekendt ikke procedurerne og "den kunstneriske udførelse", der er det vigtigste. Det er resultaterne.   Især i en situation, som vi alle er i i dag.

På med vanten, venner!

Niels Jørgen Thøgersen

Den 9. november 2016

niels4europe@gmail.com  

Det er vist godt for Donald Trump, at han ikke har flere TV debatter med Hilary Clinton. Hver gang graver han sig mere og mere ned i uvirkelighedens underverden.  Og længere og længere vægt fra magten.  Heldigvis for os allesammen.

Ta' nu hans horrible holdning i den seneste debat:  Han vil ikke love at respektere valgresultatet, hvis han taber!!   Hvad i alverden er det ??!!  Det hedder i andre sammenhænge statskup!  Med det udsagn hænger han virkelig sin i bund og grund udemokratiske holdning til vid skue for åben skærm!  Forestiller han sig at få sine tilhængere til at lave oprør - måske med de våben, han gerne vil have, alle skal besidde - i gaderne?  Tak for advarslen!  Om ikke for andet, så giver det i hvert fald de amerikanske vælgere en umådelig god grund til at stemme ham til langtbortistan!  

Men det er selvsagt ikke det største problem.  Politiske dilettanter og tossehoveder som Trump findes alle vegne. Ingen nævnt - ingen glemt.  Det store problem er, hvordan et velvoksent demokrati som USA kan bringe sig i en situation, hvor én som ham kommer så langt frem i det poltiske rampelys.  DET er problemet.  Og det problem er selvsagt ikke løst med valget den 8. november.   Der er nogen af de ansvarlige, der for alvor skal have tænkehatten på!

SAVING EUROPE:  Here comes the dictator! These were the words of president Juncker, when he met Hungary's PM Victor Orban. Not quite true description,perhaps.  But, but, but.  After Orban shot himself in the foot yesterday with the non-valid referendum he seems to have forgotten at least two things: that Hungary in 2003 voluntarily signed the EU treaties and therefore like everybody else is bound by them. That Western Europe in 1956 received tens of thousands of Hungarian refugees without any protest.  But he does not want to receive one single of the present refugees. Bad manners!

SAVING EUROPE: There are today about 60.000 refugees in Greece. Most of them are waiting for their interview on asylum or if they have to be sent back home. This is neither human nor fair. The Greek authorities do their best - but say that it will take them 3 years to get through all the interviews. This is certainly not fair. Neither to the refugees, nor to Greece nor to European values. Solution: all other European countries have to give top priority to send people to help doing the interviews! Which member states move first ?? Get your politicians to take action! NOW !

Most people and countries agree that the European Union has to concentrate its efforts on doing what is necessary to do, but which each member state cannot do alone. That is also one of the reasons why the number of proposals from the Commission has decreased significantly since 2014.

Doing what is necessary to do together and leaving other matters to national or regional decisions. This is the essence of federalism.   And this is also the way many federal states function.  That is, of course, why they often are called federal.  Germany, Belgium, Austria, Spain, Canada, Switzerland, etc.

Many anti-Europe people have over the years managed to give the impression that federalism means centralism.  It means the opposite !    So let us kill that important misunderstanding - created by some on purpose or because of simple ignorance.

Every responsible person in Europe agrees that refugees from war zones have the RIGHT to asylum in Europe or elsewhere.  Therefore, almost all Syrian citizens get asylum. But migrants who try to come to the EU to get a better life economically do not have that right. That is why almost no migrants from the Western Balkans get access. These countries are considered to be safe countries. This is logical.  Still there is a lot of discussions about which other countries are safe countries. It is top urgent to make a list of those countries. And to publish it everywhere, so that citizens from those countries know that it is not worth trying to get into Europe.  And if they still try, they should be sent back right away in an orderly way - paid by themselves or by the country they come from.

This may sound to be tough. But it will be clear and transparent.  And not messy and inhuman as it seems to be today.  And it will be more difficult for the populists in Europe to exploit the uncertain situation.

Showing EU's results - great! But more is needed !

New Yorks tidligere borgmester og meget succesrige forretningsmand Michael Bloomberg sagde det meget klart på demokraternes konvent:

Trump says he will run the country as he runs his business.  God help us !

If Donald Trump become president of the US it is more necessary than ever that Europe sticks together to ensure European interests - in Europe and in the world.

This is lesson 1 in logics !

--

Kronik i Berlingske Tidende den 25. maj 2016:

HAM DÉR EU – NEDE I BRUXELLES

Niels Jørgen Thøgersen, EU kender

Der er krise i EU. Det er ikke første gang. Det er heller ikke første gang, man ser EUs undergang forude. Men det kan naturligvis ikke nægtes, at den er af den alvorlige slags denne gang.

Derfor er det godt, at krisen og dens årsager diskuteres. Især hvis det fører til forslag om, hvad der kan gøres ved det.

Professor Marlene Wind fortjener stor ros for sin artikel i Politiken den 7. maj om politikere, medier og EU. Den peger på et helt fundamentalt problem. Ikke bare i Danmark, men i de fleste lande. Nemlig at vi i dagens Europa fattes politiske ledere med visioner. Hvad vil vi med Europa? Og som har politisk mod og snilde til at kæmpe for dem.

Marlene Wind er blevet angrebet både af Berlingeren og af Politiken for sit indlæg. Helt fejlagtigt, efter min mening.  Ingen af de gode redaktører synes at have forstået hovedpointen i Marlene Winds kronik.  I stedet føler de sig åbenbart stødt på manchetterne, fordi hun også formaster sig til at kritisere medierne. Det slipper man ikke godt fra. Også selv om der desværre er masser af eksempler på ”mikrofonholder-journalistik” hvad dækningen af EU angår. Ingen boring i dybden. Ingen forsøg på at få politikerne til at komme med deres konkrete visioner. Berlingskes interview fornylig med udenrigsminister Kristian Jensen er et godt eksempel.  Politikerne slipper alt for let ved bare at komme med generelle synspunkter og henkastede bemærkninger.

Men mediernes rolle er ikke det vigtigste i denne sag.

Den altafgørende mangel i dagens Europa er, at vore politikere – stort set uanset farve, køn og nationalitet – svigter på det helt afgørende felt:  Hvad vil de med Europa? Hvordan mener de, Europa skal se ud om 5 eller 10 år? Hvordan vil de nå derhen? Og hvem vil de alliere sig med for at nå dertil?

Det kræver visioner. Det kræver mod.

EU blev skabt, fordi der var politikere fra mange lande og mange partier, der havde både visioner og mod.

EU-samarbejdet er baseret på traktater, som alle 28 medlemslande frivilligt har skrevet under på. Og derfor er bundet af.  Inden for disse traktaters rammer er der i årenes løb af folkevalgte politikere vedtaget masser af love og bestemmelser, som derfor også er forpligtende for alle. Nøjagtig som danske love vedtaget af Folketinget.

Men det er naturligvis ikke nok for at få EU-samarbejdet til at fungere. Det kræver 3 ting:

1. At alle overholder det, de har været med til at vedtage

2. At alle i fællesskab bruger EU og dets instrumenter til at løse de fælles problemer, man hele tiden står overfor

3. At alle også viser gensidig forståelse og hjælpsomhed, når nogle af medlemmerne har brug for det. Inden for de vedtagne rammer, naturligvis.

   Derfor må vi forvente af vore seriøse politikere, at de har en plan – en vision – for, hvad de vil med Europa. Har de det?

   Hvornår har vi sidst hørt en politiker, herunder en dansk, forklare, hvad han eller hun vil med Europa? Hvad vil vi bruge samarbejdet til på sigt? Hvordan får vi det indre marked til at at fungere endnu bedre på alle områder? Hvordan sikrer vi forbrugerne i den mere og mere globaliserede verden? Hvad gør vi for miljøet de næste 10-20 år? Hvordan sikrer vi, at Europa på en ordentlig måde får den store tilvandring, der ad åre er dybt nødvendig for at sikre vore velfærdssamfund? Hvad skal vi gøre for at undgå, at Europas rolle og indflydelse i verden bliver forsvindende lille eller endda irrelevant? Og hvad bør vi gøre for at sikre, at alle medlemmer overholder de fælles spilleregler ( som Polen og Ungarn, der med deres politik i dag ikke kunne blive medlem af EU, hvis de ikke var det allerede). Og endelig – hvad med kommende udvidelser af EU? Lande står i kø for at komme med. Hvad er vores langsigtede plan?

   Der er nok at tage fat få.  Og det er altsammen politik, politiske valg, der skal træffes. EU er en stor politik kampplads, hvor holdninger og visioner brydes. Nøjagtig som det skal være i politik.  Forudsat at der altså er nogle holdninger og visioner at kæmpe om.

   Apropos visioner og holdninger til det europæiske samarbejde:  det er tankevækkende, at de mest interessante bidrag hertil for meget nylig har været taler af præsident Obama og af paven. De er meget interessante og stimulerende.  Det må også være muligt for vore egne politikere at bidrage på samme niveau.

   Hvis vi bare ser på Danmark, er der mig bekendt ingen af de politiske partier, der f.eks. har nedsat interne kompetente udvalg, der arbejder for en langsigtet Europa-politik for partiet. Og vel at mærke udvalg, der har en reel indflydelse på partiets arbejde og politik.  Var det ikke en ide?

   Sagt lidt polemisk kan man ofte føle, at mange politikere lukker op for radioen kl. 7 om morgenen for at høre, hvilken sag de skal tage op i dag. Og det kommer der desværre ikke megen langsigtet Europa-politik ud af.

   Folkevalgte politikere hedder vel ledere, fordi vi forventer, de leder. At de leder med på forståelig vis at præsentere deres visioner. Så kan vi vælgere vælge eller vælte dem ved næste valg på basis af det. Det må være grundlaget i det repræsentative demokrati.

   Og én af mediernes meget vigtige roller er naturligvis ”at gå til den” – dels for at aftvinge politikerne deres visioner, og dels for at teste om disse visioner er vel gennemtænkte, og om der er en plan for at få dem gennemført.

   På den måde er der en enorm vigtig rolle for alle – også hvad Europa angår.

   Og hvad så med ”ham EU – nede i Bruxelles” ?  Kan ”han” overhovedet finde ud af noget som helst? Eller er han et flop?

   Lad mig banke dette fast med syvtommersøm:  EU er, hvad de nationale og europæiske politikere gør det til. Hverken mere eller mindre. Hvis de – som ovenfor beskrevet – møder op vel rustet med konkrete visioner, planer for hvordan de gennemføres og med vilje til at arbejde positivt sammen med andre politikere for at nå det ønskede mål, ja så er ”ham dér EU” lige pludselig noget, der rykker. Især hvis de samme politikere også husker og har modet til at forsvare det vedtagne og forklare deres vælgere, hvad der hele tiden opnåes på den europæiske bane.

   Fat mod! Der er lys forude. Jeg har stor tillid til vore politikere og deres (skjulte) visioner og mod. Churchill sagde engang, at vi politikere tager først de nødvendige svære beslutninger, når vi kan se galgen.   Så galt står det vel ikke til. Men der er en kerne af sandhed i det.

   Og jeg har lige så stor tillid til vælgerne, der sagtens kan og vil forstå, hvorfor vi i Europa kun har en chance for at løse vore mange fælles store problemer og udfordringer, hvis vi arbejder tæt og forpligtende sammen. Vælgerne er ikke så dumme og populistiske, som de ofte fremstilles. De fortjener bare at høre politikernes visioner og arbejdet for at få dem gennemført ordentligt forklaret.  Så kan det til og med være, at mange af dem får lyst til at være med og bidrage aktivt med forslag og ideer til, hvordan arbejdet bør udvikle sig videre.   Og det ville vel i grunden ikke være så galt!

SOVEREIGNTY

A romantic phantom

There is a lot of talk about sovereignty these days.  We want to keep our sovereignty. Or:  We want our sovereignty back!

Of course, it is up to any country to decide: I want to decide everything myself. I do not want others to decide anything for me.  But it has a heavy price.

If you want to sell your products on important markets you have to respect the rules valid for those markets. If you want to attract investments you have to make sure you are attractive, also by being part of a big market. If you want to be safe, you have to take active part in a committing and close cooperation. If you want to have influence and not be irrelevant on the world scene you have to work closely with others. All these means sharing sovereignty with others – with like-minded countries

What is sovereignty actually? What is in it?  And what does it mean in today’s world?

The origin of the word goes way back in history. The British political philosopher Thomas Hobbes wrote about it in his book Leviathan in 1651.  This was a description of a state with an absolute sovereign – a ruler with absolute power. He decided everything about all and everybody.  Louis XIV (the Sun King) of France lived and ruled in the same period. And he tried to decide everything.

Today we call such rulers dictators. The best (or rather worst) examples now are Kim Jong-un in North Korea and Robert Mugabe in Zimbabwe. Not really idols for the rest of the world L A very heavy price is paid by their poor populations.

You are right:  when many people today ask for their sovereignty they are, of course, not wanting to see these extremes. But it is important to have the origins in mind when discussing it.

So what is sovereignty in today’s world? Can countries just decide for themselves, what they like?

The short answer is NO.

Let us take some concrete cases:

1. Market access: Norway and Switzerland are not members of the EU. But it is very important for them that their export has full access to EU’s single market of more than 500 million consumers. They have that access. The price they both pay is:

• They have to follow the laws and regulations which the EU has and all the time is adopting in relation to the free market. They have no influence on these rules. They just have to copy/paste them into national law.  In the case of Norway  the country has copy/pasted more than 9.000 EU regulations since 1994 into Norwegian law without being able to change a single comma in them

• They have each to pay a yearly contribution into the EU budget.  For Norway it is about 880 mills. €, incl. participation in some EU programmes.

  In other words – if you want to profit from the huge EU market and some of EU’s programmes you have to pay to EU’s budget – without having a say on the use of the budget.

1. Investments: Investments from non-EU countries such as financial institutions, production industry and research institutions:   these non-EU investors (like the US, Chinese and Japanese investors) want to have full access to the EU market, if they invest in Europe.  When a country claims that by leaving or by being outside the EU it ensures its sovereignty.  But it has no influence on where investors want to put their money

2. Political influence in the world:  Europe’s part of the world economy and of the world’s population is diminishing all the time ( now only 9 % of the world’s population ).  Still Europe is very dependent on the rest of the world, economically, politically, etc.  Only by working closely together the countries in Europe have a chance to defend its interests and values.  If we don’t, others will decide for us. By sharing our resources we have possibility to count in the world. You can call it Shared European sovereignty.  

3. Security:   The world is a dangerous place with terrorism, wars, criminal cross-border networks, human smugglers, etc.   All European countries are under threat from them. Of course, each country can try to protect itself and its interest on its own.  But by pooling our resources and working closely together we stand a much better chance to succeed against the common enemies. Again:  shared sovereignty is the answer.

4. Solidarity:  in today’s globalised world  (“the global village”) you need to be strong to protect yourself and your values.  And you will only be strong, if you:

• Work closely with like-minded countries in the same situation as you

• Respect and implement all the decisions you  take together in this cooperation

• Show mutual understanding, respect and helpfulness to your partners when the need it

• Invest in the goodwill of your partners, so that your “positive political capital” is there the day you need understanding and help from them

   

  Conclusion:  Sovereignty is a thing of the past. It does not exist in today’s world. It is a romantic phantom.  But shared sovereignty – to do things together in a mutual committal way – is today’s reply to today’s challenges. No country – small or big – can go it on its own – and still have all the advantages of profiting from the globalised world.  A close cooperation with clear rules and commitments is what has made us all rich and prosperous.  Our welfare states are fundamentally based on that.

  So save yourself from being carried away by the romantic phantom called sovereignty.

   

  NJT – 07 03 2016  

SAVE  EUROPE

Hvad der skal til for at komme videre

1.Krigen i Syrien skal standses.

Det skal ske her og nu - og i hvert fald hurtigst muligt. Så lang tid den får lov til at fortsætte, vil der blive ved med at komme flygtninge. Der bor 20 millioner mennesker i Syrien.  9 millioner af dem er flygtet til andre steder end deres hjemstavn inden for landet. Andre 4 millioner er flygtet til udlandet.

FN gør igennem flere år en aktiv indsats for at få krigen standset. For tiden sker det under ledelse af den svensk-italienske FN-diplomat Staffan de Mistura. Den 3. forhandlingsrunde mellem regeringen og oppositionen er netop startet i Geneve.   Der skal lægges maksimalt press fra alle sider på begge parter for at nå konkrete resultater.

Men de fleste parter bruger det meste af tiden til at forhindre, at forhandlingerne bare kommer i gang!

Saudi-araberne vil, at kun deres allierede repræsenterer oppositionen til Assad. Russerne vil have andre oppositionsgrupper med. Og tyrkerne siger, at de slet ikke vil være med i processen, hvis repræsentanter for de syriske kurdere deltager.

Der skal sluges nogle kameler fra alle sider for at komme videre. USA og dets allierede har allerede firet på kravet om, at Assad skal væk med det samme.

Nogen på tale kraftigt med russerne, saudierne og tyrkerne.  Hvem er de "nogen"?  Hvor er USA henne? Hvor er EU henne?  Og andre vestlige og arabiske lande.  Hvis disse kræfter slår deres samlede kraft sammen, så kan det batte.    Og de tre nævnte parter skal klart forstå, hvad det helt konkret vil koste dem, hvis de ikke retter ind!  Diplomatisk pakket ind, så de ikke taber for meget ansigt udadtil. Men der skal ikke være tvivl om målet.

Hvorfor kan man ikke starte med standse kampene i en del af Syrien? Flyveforbudszone og ingen kampe. Så kan syrere flygte dertil, hvis de ønsker det. Og verden må stå sammen om hurtigt at gå igang - sammen med de derværende syrere - at bygge den del af landet op.

Denne fred / våbenhvile kan så skridt for skridt udvides til hele landet.

2. EUs ydre grænser skal bevogtes her og nu.

EU landenes stats- og regeringschefer har flere gange besluttet, at det skal ske. Et konkret forslag er lavet af EU Kommissionen. Inkl. en fælles EU Coast Guard Service til søs. Men hvad bliver det til?  Grækerne siger, at de ikke får den hjælp, de har bedt om. Andre siger, at grækerne ikke vil have denne hjælp.  Der er lidt, men meget vigtig fact finding at gøre.

De vedtagne modtagelsescentre, HOT SPOTS, i Grækenland og Italien er så småt ved at komme på plads.  Det må gå meget hurtigere. Alle må hjælpe med de nødvendige resourcer - og ikke farte rundt og snakke om suverænitet, m.v.   EU har brug for mange effektive modtagelsescentre på alle eksterne grænser ligesom amerikanerne lavede det for over 100 år siden på Ellis Island i New Yorks havn.

Der er indtil nu startet HOT SPOT modtagelses- og screeningcentre på 5 græske øer:  Lesbos, Chios, Samos, Leros og Kos.  Og 6 steder i Italien:  Lampedusa, Pozzallo, Porte Empedocle, Augusta, Taranto og Trapani.  Der er EU personale fra FRONTEX til stede i de fleste centre.  Men centrene er slet ikke oppe på fuld styrke endnu.

Disse Hot Spots skal have til opgave at screene de flygtninge, der kommer.  Krigsflygtninge skal naturligvis accepteres og registreres. Det står klart i de internationale konventioner. Og fordeles til de forskellige EU-lande – og sendes der med fly. Andre migranter skal ikke accepteres. Og der skal være facilities til med det samme at sende dem hjem til deres hjemlande. Og hvis deres hjemlande vægrer sig ved at modtage dem, skal det have klare konsekvenser, f.eks. i reduktion af økonomisk hjælp fra EU.

Migranter, der falder ind under denne gruppe, kommer f.eks. fra Balkan, fra Algeriet og Marokko, fra Afrika i det hele taget, fra Pakistan, fra Bangla Desh.   Det er forståeligt, at de gerne vil prøve at få et bedre liv i Europa. Men det kan Europa ikke klare for tiden.  Der må gives top-prioritet til krigsflygtningene fra Syrien, Irak og Afghanistan.

Og så må man også rejse spørgsmålet om andre modtagere for disse krigsflygtninge, såsom de rige arabiske stater, Rusland, USA, Canada, m.v.   De internationale konventioner fra 1951 giver forpligtelsen til alle FNs medlemslande til at modtage dem.  Hvem tager for alvor fat i det spørgsmål?

3.  Hjælp til krigsflygtningene i nærområderne:

Syria’s neighbouring countries have taken in million of Syrian refugees.  Lebanon with 5,8 mill. inhabitants have taken 2 million. Jordan with 9,5 million citizens has taken over a million refugees.  The UNHCR and UN’s World Food Prograsmme are doing what they can to help.  EU and its member states have promised more funds for these programmes – but not paid all yet.  The big Syrian Refugee Donor conference in London on February 4 (called by the UK, Germany, Kuweit and the UN) will hopefully mobile important funds.

But still are limits to have many refugees these small countries can take, even with funding from outside.

4. Tyrkiet: et særligt problem – og en del af løsningen

Tyrkiet har indtil nu modtaget over 2 millioner syriske flygtninge. Det er naturligvis en stor belastning. Derfor har EU indgået en aftale med den tyrkiske regering om at støtte landet med 3 milliarder Euro for at hjælpe dem med at integrere disse flygtninge.  Der må tales kraftigt med Italien for at få dem til at stoppe blokeringen af denne hjælp.

Men der er mindst to store problemer med tyrkernes handlinegr:  som en BBC news udsendelse viste for få dage siden, kan menneskesmuglere i stort tal operere uhindret på vestkysten af Tyrkiet og sende gummibåde afsted til de nærliggende græske øer med uregistrede flygtninge.  Politiet og andre myndigheder griber ikke ind.  Det skal den tyrkiske regring stoppe omgående.

Et andet vigtigt problem med tyrkerne er, at de benytter krigen mod Assad-regimet til også at bombe kurderne – både i Tyrkiet, men også i Syrien og Irak.  Det komplicerer hele situationen på det kraftigste. Også fordi de kurdiske styrker viser sig at være de mest effektive til at bekæmpe især ISIL.  Man må tale med store bogstaver med tyrkerne for at få dem til at stoppe disse bombninger. NU.  EU og andre har adskillige pressionsmidler, f.eks. at true med at tage kurderne af listen over terrororganisationer.  Det vil naturligvis også give forpligtelser til kurderne.

Og endelig er der den konstant cirkulerende påstand om, at tyrkerne køber olie af ISIL og derved er med til at finansiere dem. Både russerne og israelerne siger, at de har beviser på dette.  Det kræver omgående fact-finding.  Præsident Erdogan har endda sagt, at han vil gå af, hvis dette kan bevises.

Summa summarum:  Tyrkiet er ikke i en nem situation. Men derfor er det endnu vigtigere, at de spiller sammen med resten af verden i denne meget alvorlige situation. Ellers bør det få konsekvenser.

5. Krigsflygtninge skal fordeles over hele Europa

EU Kommissionen foreslog i efteråret 2015 en fordeling af 160.000 krigsflygtninge. En del EU lande ville ikke være med.  Kun nogle få hundrede er blevet fordelt indtil nu.  Det kan naturligvis ikke accepteres.

Lande, der nægter at tage deres andel af flygtningene, skal se reduktioner i deres tilskud fra EU fondene. Disse penge skal bruges til at hjælpe andre lande med at modtage og integrere disse flygtninge.

6. Flygtninge, der begår kriminalitet, skal udvises til hjemlandet

Muligheden for hurtigt at sende krigsflygtninge, der begår kriminalitet, hjem skal sikres i alle lande så hurtigt som muligt.  De er med til at ødelægge situationen for alle de flygtninge, der opfører sig ordentligt.   Tal fra det tyske politi viser, at det i Tyskland især er flygtninge fra Nordafrika, der begår kriminalitet (omkring 40 %), mens tallet for syrere og irakere er nede på omkring 0,5 %  (tal fra 2014-15).   Er situationen den samme i andre lande?

7. Schengen-undtagelser skal være undtagelsen, ikke reglen

Når de ydre grænser i Schengen-området er gjort (nogenlunde) sikre, så er der ikke længere behov for at lave kontroller ved de indre grænser mellem Schengen-landene.

Og hvis der er Schengen-lande, der ikke magter eller ikke vil magte at sikre den ydre grænse, så hører de ikke hjemme i Schengen-området.  Det må også gøres krystalklart.

8. Aktiv integration af krigsflygtninge skal i gang med det samme

Bortset fra at der er politiske kræfter i Europa, der ikke ønsker at flygtninge skal integreres, så er det et faktum, at de fleste af dem ikke er lette at integrere - dels fordi de ikke har de nødvendige uddannelser, og dels fordi de ikke kan sproget. 

Derfor bør det være en top-prioritet at sætte en effektiv uddannelse i gang for flygtninge. Den kan tage mange former. I Tyskland har man f.eks. ansat 8.500 ekstra lærere i skolen for at undervise flytninge. I andre lande, såsom Danmark , har man lavet virksomhedspraktik, som ca. 6.000 flygtninge indtil nu har benyttet sig af.

Hvorfor er det vigtigt at uddanne flygtningene? Dels fordi vore samfund i Europa har hårdt brugt for veluddannet arbejdskrft. Vi har dem ikke selv. Og dels fordi de - når deres lande ikke længere har krig - kan komme tilbage og være et meget værdifuldt bidrag til genopbygningen af deres hjemland. I vore frie, demokratiske lande kan og skal vi naturligvis ikke bestemme for dem, om de skal det ene eller det andet. men ved at uddanne dem, giver man dem muligheden for at vælge, hvad de senere ønsker at gøre.  Og endelig ved man, at velintegrerede og aktive flygtninge hard et meget bedre og fungerer meget bedre, end dem der ikke er det.  Win-win på alle måder. 

EU bør også aktivt overveje, hvordan dets fonde hurtigst muligt også kan have denne integration og uddannelse af flygtninge som en af deres prioriteter. 

NJT - draft 01 02 2016

2. udgave

( skal også laves på engelsk, fransk og tysk).

Og der skal findes støtter for denne plan over hele Europa.

Det er en fornøjelse at høre og læse Merkels nytårstale til tyskerne.  Især om flygtningesituationen. Vi har PLIGT til at hjælpe. Vi er stærke. Vi klarer det. Ja, det koster penge og anstrengelser.

Ikke noget klynkeri med - som Løkke i talen i aftes -at det vil gå ud over danskere, fordi så måd er skæres ned.

Merkel taler til stoltheden i folk.  Det er noget andet end den evige talen til svinehunden og misundelsen.

Et rigtigt godt og spændende nytår 2016 til alle!   For mit eget vedkommende er mit højeste ønske, at vi omsider må opleve, at vore politikere træder i karakter og opfører sig som statsmænd, dvs. viser visioner og politisk mod til at tage de nødvendige beslutninger - og til at få dem gennemført - hurtigt!

Det gælder både Europa og Danmark!

Verdens store problemer netop nu

Politisk mod til pakkeløsning – og slugning af kameler

Når man følger med i dagens politik i Europa, ja i hele verden, så får man let fornemmelsen af, at alle – ikke mindst vore politikere – render rundt som hovedløse kyllinger, der prøver at hoppe fra sten til sten for ikke at få våde fødder. Men uden en overordnet og samlet plan for, hvordan tingene kan og skal løses.

For løses – de kan de. Og det skal de. Det må ikke være tilfældigheder, der i sidste end afgør, hvordan det hele ender.

Det er grundpensum for 1. års studerende i statskundskab, at når man har en bunke problemer på bordet, hvor mange landes interesser er involveret, så skal man gå efter en løsning af dem alle på én gang!  Man skal finde en genial pakkeløsning, hvor alle både får og giver. Og hvor alle i sidste ende er 90 % tilfredse med løsningen.

For at nå dertil skal man naturligvis have politiske visioner, der når ud over det næste valg.  Man skal være klar til – i den gode løsnings tjeneste – at sluge nogle gevaldige kameler. Det skal alle – det skal så at sige være en fælles kamel-måltid. Men så skal det også være helt oplagt, at der er meget positive aftaler i det for alle deltagere i aftalen.

Hvordan strikker man det sammen?

Lad os gå til den konkrete situation i dag:

1. Krigen i Syrien er på mange måder årsagen til rigtig mange, om ikke de fleste, af vore problemer i dag. Flygtninge, terrorisme, presset på Europas grænser, uenighed mellem stormagterne.     Den skal for enhver pris stoppes. Og den skal stoppes her og nu. Måske startende med en zone med flyveforbud.  Men hurtigt udvidet til fred i landet - formentlig overvåget af en international fredsstyrke især af soldater fra muslimske lande.  Og i høj grad finansieret af de rige arabiske lande.

Hvem skal give indrømmelser for at dette kan ske? Russerne skal acceptere, at en sådan fredsplan er topprioriteten her og nu. Og de skal fuldt og helt samarbejde med alle andre involverede lande i dette. Samtidig må de vestlige lande og deres allierede i Syrien acceptere, at Assad fortsætter i en overgangsperiode, indtil en nyordning kan komme på plads.  Det skal også sikres, at hans militære styrker indgår i den samlede fredsplan og ikke kan fortsætte myrderierne på snart sagt alt og alle.   Og der skal samtidig laves en velfinansieret freds- og genopbygningsplan for Syrien.   Alt dette vil sikre, at flygtningstrømmen ikke bare stopper, men at den vendes om. At masser af syriske flygtninge fra nabolandene og fra Europa vil ønske at vende tilbage.

Og hvem får gavn af denne ordning?  Det gør ikke mindst den syriske befolkning, nabolandene, der er under voldsomt pres – og Europa, der har store problemer med at håndtere de mange krigsflygtninge.

1. Daesh / ISIL: Som vedtaget enstemmigt i FNs sikkerhedsråd forleden skal alle lande samarbejde meget aktivt og at nedkæmpe dem – både militært og økonomisk. Deres kilder skal lukkes.   Det kræver også tropper på landjorden.  Kurderne har vist sig at være de mest effektive. De skal have al den støtte, de kan få.   Og tyrkerne skal love at bruge al deres kraft på at bekæmpe ISIL og ikke også bombe kurderne.  Den irakiske hær skal også sættes mere effektivt ind og hjælpes. Det smame skal både de syriske oprørere og den syriske regeringshær.  Iran skal også iniviteres til at være aktivt med.

   Hvem skal give indrømmelser?  Tyrkerne skal koncentrere sig om ILIL. Det samme skal russerne. Og de rige arabiske lande skal aktivt med igen.  Ligesom de skal være aktivt med til at sikre, at den øknomiske støtte til ISIL stopper.  Russerne siger, de har en liste over 40 finansieringskilder til ISIL.  Det er bare med at komme igang.

2. Tyrkiet – Rusland konflikten:

   Diplomatiet må sikre, at Tyrkiet beklager dette incident. Samtidig må russerne bringes til at love at stoppe deres meget provokerende militære flyvninger med slukket genkendelsesudstyr. Også i de nordeuropæiske områder.

3. Ukraine:

   Russerne på tage på sig at få standset den væbnede konflikt i Østukraine. Til gengæld må Ukraine og Vesten acceptere, at Krim er og forbliver russisk.  Langt største delen af befolkningen er russere og ønsker at være en del af Rusland.  Grunden til, at problemet overhovedet opstod var, at utilregnelige Krustjov i midten af 1950erne pludselig gav Krim som en gave til Ukraine.  Det kan ikke være rigtigt, at det skal ødelægge det interenationale politiske klima i mange år fremover.  Noget for noget:  fred i Østukraine og accept af Krim som russisk.

   Samtidig skal den vestlige handlingsplan for modernisering af Ukraine forbedres yderligere.  Og russerne skal acceptere, at de ikke med hyppige mellemrum bruger energi-våbnet mod Ukraine.

4. Sanktionerne mod Rusland:

   Når Rusland er gået ind på disse aftaler omkring Syrien, ISIL og Ukraine skal de have i udsigt, at de meget bidende vestlige sanktioner ophæves. Og de russiske modsanktioner mod EU varer, ikke mindst landbrugsprodukter, skal også ophæves.

6. Schengen-samarbejdet:

Med det meget reducerede pres fra krigsflygtninge skal der hurtigst muligt laves effektive modtagelses-centre for dem, der alligevel fortsat kommer, også fra andre krigszoner. De har ifølge FNs flygtningekonventioner fuld ret til asyl. Samtidig skal EU’s ydre grænser sikres meget mere effektivt. De lande, der er mest udsatte for ankommende flygtninge, skal hjælpes af alle lande.

Og de flygtninge , der ikke ert krigsflygtninge skal frarådes at komme. Og dem, der alligevel kommer, skal bringes hurtigt og effektivt hjemtil deres hjemlande igen. I pricippet for egen regning eller betalt af deres hjemland. Og vil eller kan deres hjemland ikke betale, skal pengene tages fra EUs løbende økonomiske støtte til dette land.

1. Terrorismen.

   Med en hurtig styrkelse af EUs ydre græser og med effektive modtagelsescentre kan terrorister udefra fanges i tide – under forudsætning af, at de europæiske efterretningstjenester arbejder effektivt sammen. EUROPOL bliver EU-lovdækket fra nytår. På sigt bør man oprette et europæiske FBI, som bl.a. foreslået af Guy Verhofstadt. Og med tæt samarbejde med EUs nabolande.

   Det samme politisamarbejde skal naturligvis også fokusere på EU-borgere, som er gået i terrorismens tjeneste.   Rekrutteringen til denne del af terrorismen vil dog falde markant, så snart der er fred i Syrien og ISIL er nedkæmpet.

    

   Dette kunne være væsentlige elementer i en stor pakkeløsning – forhandlet på én gang – og med alle involverede parter med ved forhandlingsbordet.  Og for at de indgåede aftale skal holde, er det klart, at parterne i fælleskab skal sikre, at de nødvendige internationale magtmidler er på plads til at sikre overholdelsen og den gradvise gennemførelse af alle detaljer.

   Jeg er overbevist om, at der er så mange fordele og så god en fordeling af ulemperne (”kamel-slugningen”), at en sådan eller meget lignende pakkeløsning er det, der skal til. NU!

    

   NJT – 29 11 2015

Om strandede flygtninge

Et  forslag  til  Europa

Vi følger alle med stor bekymring den voldsomme flygtningestrøm mod Europa.  Ikke fordi Europa ikke kan eller bør tage sig af de stakkels mennesker. Det skal vi naturligvis – både af moralske og af juridiske grunde. Og så er det naturligvis ekstra forstemmende at se de lande, der er mest tilbageholdende, ja nærmest fjendtlige over for disse flygtninge, er lande som Ungarn, Tjekkiet og Polen. Lande, som vi i Vesteuropa med stor glæde åbnede døren for i 1956, 1968 og 1970, da mange af deres borgere flygtede på grund af forfølgelse og understrykkelse. Folks hukommelse er ofte meget kort.

Dertil kommer, at det ene seriøse studie efter det andet slår fast, at vi i Europa har brug for disse mennesker. De vil være med til at sikre og udbygge vore velfærdsstater. Selv den tyske Forbundsbank har klart sagt, at de nye mennesker vil give et positivt bidrag til tysk økonomi., Og den bank er, som vi alle ved, ikke kendt for at rutte med hverken penge eller udtalelser!

Alt dette skal naturligvis ikke skjule, at den eneste løsning, der kan stoppe den store flygtningestrøm, er at få standset den skrækkelige krig i Syrien.  Syrerne vil selvfølgelig helst bo hjemme i Syrien. Men ikke når de hver dag bliver forfulgt, bombet og slået i hjel af Assad eller af Daesh.  Så alle politiske kræfter bør sættes ind på at stoppe uhyrlighederne. Også selv om der skal sluges nogle politiske kameler undervejs.  En gang imellem helliger målet midlerne.

Når alt dette er sagt, er der et meget vigtigt problem, der skal løses på kort sigt, ja her og nu.

De flygtninge, vi har både moralsk og juridisk pligt til at modtage, kommer fra lande ramt af krig. Syrien, Irak og Afghanistan. Det er dem, det drejer sig om.

Derfor er det meget positivt, at Balkan-lande som Makedonien og Serbien nu systematisk er begyndt at sikre, at det kun er flygtninge fra de tre lande, der kommer igennem – enten for at søge asyl eller for at komme videre op i Europa.  Alle andre afvises. Der er masser af flygtninge fra f.eks. Albanien, Bangla Desh, Pakistan og en række afrikanske lande, hvor der ikke er krig. De vil gerne til et bedre liv i Europa, end de har, hvor de kommer fra. Det kan man ikke fortænke dem i. Men de skal forstå, at de er med til at ødelægge situationen for de virkelige krigsflygtninge. Europa kan ikke klare det altsammen på én gang – og har heller ikke pligt til det.

Disse ikke-krigsflygtninge bør i virkeligheden stoppes allerede første gang, de betræder europæisk jord. Det være sig i Grækenland, Italien eller et andet land. Det er der åbenbart for tiden ikke kapacitet til.

Og så kommer vi til problemet: hvad sker der så med dem, der ikke får lov til at komme videre?  Vi hører om mange, der på den måde strander ved den grænse, der er lukket for dem. De kan måske heller ikke komme tilbage til det europæiske land, de lige er kommet fra.

Her bør Europa sætte ind med en redningsaktion. Disse økonomiske flygtninge bør flyves hjem til deres hjemlande. Europa har kapaciteten til at gøre det. Det tyske luftvåben har allerede gjort det et par gange for nylig.

Det bør sættes i system. De skal hjem på en ordentlig og velorganiseret måde. Og hvem skal betale for dette?  I princippet skal flygtningene vel selv betale. Hvis de ikke kan det, skal deres hjemland gøre det. Og kan eller vil det ikke betale, så kan EU trække beløbet fra den økonomiske støtte, som alle disse lande får fra EU til projekter.

Det kan ikke være så svært.  Europa må virkelig på banen i dette spørgsmål.

Og hvad bliver de positive konkvenser af en sådan ”luftbro”?

For det første bliver de afviste økonomiske flygtninge ikke overladt til sig selv midt i no-where. Man tager sig af dem.

For det andet belaster de ikke længere modtagelsen af de egentlige krigsflygtninge.

For det tredje viser denne politik, at det ikke nytter noget at begive sig på vej mod Europa, hvis ens land ikke er i krig. Folk vil forstå, at de hellere må blive hjemme. Derfor skal operationen naturligvis gøres så kendt og velbeskrevet som muligt.

Og for det fjerde vil det bidrage til at tage noget af luften ud af den ofte skingre politiske debat i de europæiske lande om, at vi ikke vil have alle disse flygtninge.  Folk i almindelighed kan godt forstå, at vi bør hjælpe dem, der virkelig er forfulgte og ramt af krig. Det er sværere at argumentere for, at vi tager alle ind, der ønsker at komme til Europa.

Så konklusionen må være med Tordenskjolds berømte ord: Hva’ dælen nøler I efter!

Europa og EU vil gøre sig selv – og flygtningene – en kæmpetjeneste ved her og nu at få en sådan redningsaktion sat i gang!

Niels Jørgen Thøgersen

Kom i arbejdstøjet, Europa !

Det var godt at høre, at den danske statsminister efter sit møde forleden med den tyske kansler, Angela Merkel, kunne konstatere, at Danmark og Tyskland stor set har samme holdning til flygtninge- og asylsituationen. For så er Danmark på rette spor.

Hver eneste dag hører vi om tusinder af mennesker, der i bogstaveligste forstand sætter livet på spil for at komme til Europa. Det være sig i Middelhavet, på Balkan eller andre steder, hvor man kan komme til et EU-land. Det er i sig selv interessant og tankevækkende, at det Europa, som så mange europæere gør sig de største anstrengelser for at kritisere eller vende ryggen til, er målet for de mange mennesker, der har været udsat for de værst tænkelige oplevelser i deres hjemlande.

Man taler meget om de europæiske værdier. Og af god grund, for de er værd at passe godt på. En af disse værdier er vor solidaritet over for dem, der virkelig har behov for hjælp og bistand.  Det er en helt naturlig holdning i Europa. Det var det i tidligere tider - også så sent som under Balkan-krigene i 1990erne.  Og det er det i dag. De folk, der i Syrien, Irak, Afghanistan og visse steder i Afrika flygter fra krig og forfølgelse, de skal selvfølgelig kunne regne med vores hjælp. Dels fordi det heldigvis er en fundamental holdning hos de allerfleste af os. Og naturligvis også, fordi alle europæiske lande har skrevet under på internationale aftaler (konventioner), der forpligter os til det. Så langt så godt.

Men så er der også de aylansøgere, der kommer, fordi de gerne vil have bedre økonomiske vilkår, end de har derhjemme. De kommer i dag især fra Balkan-landene, og også andre steder fra. Man kan godt forstå dem. Hvis de ved at flytte sig kan få et bedre liv for sig selv og deres familier, så er der ikke noget at sige til, at de forsøger.  Det var  nøjagtig den samme motivation, der i de fleste tilfælde drev millioner af europæere til USA før første verdenskrig. Herunder også hundredetusinder af danskere. Og dem er vi stolte af i dag. Og det er USA også. De var i høj grad med til at bygge deres nye hjemland op til det, det er i dag. En verdensmagt.

Den situation Europa står i i dag - med hundreder af tusinder, der kommer hertil på alle mulige organiserede og især uorganiserede måder - den bliver de ansvarlige europæiske politikere nødt til ikke bare at tage alvorligt, men at gøre noget meget konkret ved. I dag giver det let indtryk af, at enhvert europæisk land er sin egen lykkes smed. Man overlader hovedpinen til de lande, der på grund af deres beliggenhed eller deres tiltrækningskraft modtager langt hovedparten af flygtningene og asylansøgerne.  Resten af landene trækker vindebroen op eller bygger hegn og mure og viser, at det altså ikke er deres problem.

Denne uorganiserede og hytte-sit-eget-skind holdning må simpelt hen holde op. Nu!

Det tysk-franske forslag for kort tid siden om at oprette europæiske og europæisk bemandede og finansierede modtagelsescentre i Grækenland og Italien er indlysende rigtigt. Angela Merkel sagde, at det skal ske inden årets udgang. Hvorfor vente så længe? Det kan og skal gå meget hurtigere.

På disse centre skal alle ankommende flygtninge have deres sag seriøst behandlet - og behandlet efter samme klare regler allesammen. De forfulgte fra krigszoner skal have ophold. De økonomiske flygtninge skal sendes tilbage til, hvor de kom fra. Ikke for at være negative over for dem. Men fordi der trods alt er en himmelvid forskel mellem den første kategori og den anden. Hjemsendelsen skal ske under organiserede former - måske med støtte til at starte en ny tilværelse derhjemme. Det må man aftale med de lande, de kommer fra. Det er iøvrigt lande, som meget gerne en dag vil være medlemmer af EU. Så de har al mulig grund til at være samarbejdsvillige.

De egentlige krigsflygtninge skal hjælpes på en human og velorganiseret måde. De skal have ophold i et af de 28 EU-lande og forhåbentlig også i nogle af EUs nabolande, der også bør inddrages i denne humanitære indsats. Fordelingen mellem alle disse lande skal være fair og fornuftig. Det hører ingen steder hjemme, at nogle lande skal tage 800.000 og andre sølle 150.  Der har været meget snak om tvungne kvoter i denne fordeling. Den snak er ikke faldet i god politisk jord. Kald det, hvad man vil. En fornuftig og velfungerende fordeling skal der ske. Nu og i fremtiden.  Der skal være aftaler og et system, der fungerer. Og fungerer så godt, så det hele ikke er ved at bryde sammen, hver gang der opstår en ny flygtningestrøm.  EU har over 500 millioner indbyggere - langt flere end både USA, Rusland og Japan. Og med en meget høj levestandard.  Vi kan ikke være bekendt at råbe op om, at det kan vi altså ikke klare. Hvad er det for noget selvisk, navlebeskuende, nationalistisk og fortidigt vås.

Man kan sige: hvorfor ikke bruge dette fornuftige modtagelses- og fordelingssystem på alle, der gerne vil til Europa. Det kunne man naturligvis gøre, hvis man ville. På den anden side er det ikke realistisk at tro, at Europa og de europæiske skatteborgere bare vil acceptere, at vi på dene måde tager imod enhver, der ønsker at komme hertil - hvad grunden til ønsker end er.  Vi kan ikke modtage alverdens befolkning, bare fordi de ønsker at få det lige så godt, som vi har det hos os.

For hvad ville der efter al sandsynlighed ske, hvis vi bare lod enhver komme og fordelte dem imellem os?  Så ville modstanden i vore egne befolkninger vokse markant. Og de ekstremister og anti-fremmede holdninger ville brede sig og let komme ud af kontrol. Med de politiske og nationalistiske konsekvenser, som vi i Europa kender alt for godt gennem historien. Og det ville selvsagt heller ikke være til gavn for vore nye borgere.

Men selv et sådant velfungerende modtagelses- og fordelingssystem kan ikke stå alene. Der er flere vigtige beslutninger, som vore politikere skal tage så hurtigt som muligt.

Den ene er, at vore ydre græser i EU skal bevogtes meget bedre. Ikke med mure, pigtråd og skydevåben. Det hører heldigvis (næsten) fortiden til. Nej, med fælles patruljering både til vands, til lands og i luften. Og med et tæt samarbejde med vore nabolande.  EUs agentur for de ydre grænser, Frontex, med hovedkvarter i Warszawa, gør sit bedste. Men med alt for få resourcer. Det samarbejde skal styrkes meget kraftigt. Det kan gøres hurtigt med eksisterende resourcer, hvis viljen er til stede. Og så er det helt sikkert også et emne, der skal indgå i diskussionen og beslutningerne omkring fremtidens forsvar, f.eks. den igangværende danske diskussion.   Det er slet ikke rimeligt, at det fortsætter som i dag, hvor det især er grækerne og italienerne, der trækker det helt store læs. Det kan jeg godt forstå, at de er meget utilfredse med.  I solidaritetens og fællesskabets ånd skal vi alle og vore partnere meget mere aktivt på banen - både i omfang og i indhold.

Den anden nødvendige beslutning er, at mange flere fælles europæiske ressourcer (især EUs fonde) bør mobiliseres for at hjælpe med en effektiv og hurtig indslusning og integrering af de mange nye mennesker, som som flygtninge kommer til Europa.  Der er ikke noget de hellere vil end at komme i sving. At gøre nytte i deres nye opholdslande. Masser af dem er veluddannede og i hvert fald velmotiverede. Og meget ofte er det lige præcis deres uddannelser og baggrund, vore samfund har brug for. De skal ikke sidde dag ud og dag ind i store lejre uden at kunne komme i gang.  Og her kan hjælp fra EU helt sikkert hjælpe i masser af tilfælde.

Og den tredje beslutning er, at man også er nødt til at se på, hvorfor disse mange mennesker flygter over hals og hoved. Det gør de, fordi der er krig i deres hjemlande. Tag bare Syrien, hvor de fleste flygtninge kommer fra i dag.  Den krig skal stoppes. Og den skal stoppes nu. Kyndige folk siger sågar, at det stort set ikke længere er syrere, der kæmper mod syrere. Det er folk, der kommer andre steder fra, som med mange forskellige motiver kæmper mod hinanden. Se bare på de helt utålelige krigere i ISIL - en del endda fra Europa.   Det må være på tide, at de ansvarlige europæiske og vestlige politikere siger til sig selv: den krig skal stoppes. Også selv om vi er nødt til at arbejde sammen med dem, vi ikke bryder os om. Det være sig den syriske præsident Assad, det være sig mullaherne i Iran og det være sig Putin i det russiske. Kloge, begavede, fremsynede og modige politikere - og dem har vi forhåbentlig stadig nogle af - bør i denne gode sags tjeneste tage skeen over i den anden hånd og få lavet et samarbejde og en koalition, der definitivt sætter en stopper for krigshandlingerne i det nu snart helt ødelagte land. Det vil sikkert kræve en lang indsats bagefter, også med fredsbevarende styrker i landet. So be it.  Det er det i hvert fald værd.  Og når det er sket, så vil mange af dagens flygtninge med stor sandsynlighed og med glæde vende hjem igen for at bygge deres gamle land op. Og med en god portion positiv holdning til os andre, der var med til at hjælpe dem videre i en meget svær og umenneskelig situation.

Det er i det lys, at jeg synes, det var meget interessant, at Løkke Rasmussen frejdigt erklærede, at Danmark og Tyskland stort set ser ens på situationen.  Jeg håber meget, at de også ser ens på de nødvendige løsninger.

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com

Den 30.8.2015

Den forlorne demokrat statsminister Orban i Ungarn skal naturligvis også ud for at dumme sig ved at stryge Putin med hårene.

Jeg kan godt forstå, at masser af ungarere ikke synes, det er morsomt. Var der nogen, der sagde 1956?

Vestlige medier skal have fri adgang til alle dele af Østukraine.  Hvem kan mon være imod det??

Det, der nu skal til i Østukraine, er at have neutrale observatører ind. OSCE bør sende mange flere monitors derover. Og der er helt uacceptabelt, at der stadig er områder, de ikke kan komme ind i. Europa må virkelig insistere på det.

Weekendens forfærdelige begivenheder i København viser med al grusom tydelighed, at der er brug for et meget stærkt samarbejde mod dette uvæsen i Europa.  Al tanke om at Danmark fremover skal stå uden for Europol sambejdet kommer tæt på landsforrædderi.

Det er fantastisk godt nyt for alle, at EUs topmøde i denne uge holdt fast ved det grænseløse Schengen-område og ikke lod sig friste af populistiske og uvidende krav om dets revision.

Og det er også godt, at de fælles ydre grænser til Schengen-området bliver styrket.  Ved fgælles hjælp og høj-teknologi.  Mulighederne for en effektiv kontrol er der. Nu skal den bare sættes seriøst i værk. Uden at lave Fortress Europe, naturligvis.

14.2.2015

Efter måneders og ugers debat og hurlumhej om det europæiske må det være på høje tid at få gang i en ny positiv, factsbaseret  og fremadrettet debat om det, der er allevigtigst - også for Danmark:  Nemlig et velfungerende, dynamisk Europa, der fokuserer på det vigtigste.  Og gør noget ved det.

Jeg vil i denne spalte:  HVAD ER MENINGEN   prøve at give mit bidrag til en sådan debat,

Og bare gøre det på min egen hjemmeside. Men være aktiv også på mange andre medier og gerningssteder!

Jeg gør det i et lønligt håb om, at mange vil deltage på kryds og tværs. Her på siden eller hvor jeg ellers forsøger at give et konstruktivt europæiske bjæf!

Der var som bekendt EU topmøde i går. Man fik nærmest indtryk af, at det allervigtigste - ja, næsten det eneste emne - på mødet var valget af Juncker som ny formand for EU-Kommissionen. Og Camerons selvpinsler ved at banke sig højt op i et træ, hvor han nu har svært ved at komme ned fra igen.

Men nej - det var IKKE det vigtigste. Langt det vigtigste var, at EU underskrev associerings- og samarbejdsaftaler med tre vigtige naboer mod øst: Ukraine, Georgien og Moldavien.  Det er noget, der rykker.  Nu er de for alvor kommet ind på den europæiske vej og får al vor støtte til de nødvendige demokratiske, retslige, økonomiske og politiske reformer, som de selv gerne vil, men ikke har kræfter til at klare alene.

Og med disse aftaler har både EU og de tre lande vist, at vi ikke (længere) lader sig skræmme af den brummende bjørn i Kreml. Disse reformer er nemlig ikke vendt mod ham. Men er lavet for for alvor at forbedre tilværelsen for de mange millioner af mennesker i de tre lande. Og dermed for os allesammen. Velfungerende og glade naboer er fredelige og gode naboer.  Working together is winning together!

På EUs topmøde i sidste uge var det ikke bare aftalerne med de tre østlige naboer, der var vigtige.  Der blev også lagt en meget konkret arbejdsplan for de kommende måneder og år.

Det er sket før - ja.  Men denne gang er det mere konkret - mere fokuseret - mere dynamisk.  Og programmet tager lige præcis fat i de store problemer og udfordringer, Europa står lige midt i. 

Der skal gøres en meget konkret indsats for at bringe den mega-store ungdomsarbejdsløshed ned.  Det indre marked skal forbedres og hjælpe til. Det samme skal en stor frihandelsaftale med USA. Og så skal uddannelserne have et helt ekstra skub fremad.

På energi-området skal der gøres en helt ekstra indsats for få billigere, sikrere og grønnere energi. Putins energi-magt over Europa skal stækkes. Og klimaet skal i samme sammenhæng hjælpes med nye præcise mål.

Samarbejdet i kampen mod kriminalitet skal styrkes. Og flygtningeproblemerne håndteres bedre og i samarbejde med vore naboer, ligesom den personlige datasikkerhed skal i top.

Og endelig skal de europæiske lande stå meget bedre sammen udadtil - ellers bliver vi ligegyldige og irrelevante i den globale verden (som vi er så umådelig afhængig af).

Det er resultaternes Europa, der tæller.  Ikke mere snak. Europa, koncentrér dig om det væsentlige - ikke om alle mulige detaljer.

Vi har nu et nyt Parlament, næsten en ny formand for Kommissionen - og fra i dag et nyt EU formandskab - Italien.   Der skal rykkes nu.

Og det er ikke nok, at topfolkene i EU organerne siger og gør noget. Det skal aktivt bakkes op af alle, der har noget at skulle have sagt i hvert af de 28 EU medlemslande.

Ingen har monopol på gode ideer. Vi skal mobilisere for at støtte disse meget nødvendige initiativer - for at holde Europa på dydens lige vej, nemlig vejen mod konkrete resultater.

Hvorfor har hvert eneste politiske parti, der vil tages alvorligt, ikke et aktivt Europa-udvalg, der arbejder med disse ting?  Som har medlemmer med vægt - og som har indflydelse?   Og hvorfor gør de store organisationer og NGOer ikke det samme?

Intet kommer af intet - undtagen lommeuld.  Det gør en aktiv og effektiv indsats for Europa, dvs. for os allesammen, heller ikke.

Det er NU, der skal tages fat!  Af os allesammen.