De forfærdelige begivenheder i København i weekenden må få kreativiteten frem om, hvordan man meget bedre intehgrerer de løsgående unge, der ikke kan finde ud af det - bortsat fra at lave ballade ogd et, der er værre.

Der er masser af gode erfaringer i andre europæiske lande. Hvad gøres for at lære af Best Practices?  Og hvad kan EU gøre aktivt, også med midler fra EUs socialfond m.v.?   Meget, er jeg sikker på. Hvis den politiske vilje er der.

Jeg var i denne uge på besøg i Udine i Nordøstitalein for at diskutere bedre organisering af alle expats i hele verden.

Det var en stor oplevelse af være i denne spændende grænse-egn.

http://kimbrertanker2013.wordpress.com/

--

www.kimbrertanker2013.wordpress.com

Hvem har mødt Margaret Thatcher? Alene? På et dametoilet?  Det har jeg!  Jeg ville i kampens hede haste til en toilet under et EU topmøde i København. Jeg tog fejl af dørene og havnede lige foran fru Thatcher, der ivrigt var i gang med at pudre sine øvre dele. Men inden hun var færdig med at råbe op, var jeg smuttet igen!

Det tænker jeg på netop i dag, hvor - kan man sige - 1980'erne endelig er slut - med begravelsen af samme fru Thatcher.  Hendes enorme indflydelse på det britiske samfund kan ingen tage fra hende.  Hun vidste også, hvordan hun med en rask lille krig (Falklandskrigen) kunne blive genvalgt.  Hun var en control freak, der ville bestemme alt omkring sig. Selv begravelsen i dag er koreograferet ned til mindste detalje - af hende selv. Hvem der skal stå hvor og gå hvor, osv. 

Min chef, Jacques Delors, var ikke hendes yndling :-(  Der var der tre grunde til, som hun selv sagde:  For det første er han franskmand. For det andet er han en mand. Og for det tredje er han socialist!    Og helt galt blev det, da Delors blev inviteret til årsmødet i de britiske fagforeninger (som Thather bekæmpede med næb og klør).  Hun gik næsten helt fra koncepterne, da de sågar modtog ham med sangen:  Frère Jacques !

Hendes forhold til Europa og EU var et kapitel for sig selv. Især når hun slog i bordet med sin berømte håndtaske og råbte:  I want my money back!    Og hvis nogen på topmøderne vovede at sige hende imod, udbrød hun: Vanity, vanity, vanity!   (forfængelighed, forfængelighed, forfængelighed).

Filmen om hende, Jernladyen, med Meryl Streep i hovedrollen, er bestemt værd at se. Thatchers ærketilhængere brød sig ikke om den, fordi den også viste hendes mindre kendte og negative sider.

England siger i dag farvel til en svunden tid. Måske den sidste rest af We, the British Empire.

Jeg vil personligt ikke komme til at savne den side af England. Og heller ikke savne håndtasken - eller mine specielle besøg på dametoiletter. Verden skal videre!

PS: Thatchers håndtaske (på billedet) blev for nylig solgt på auktion for 210.000 kr.

FORÅRSKULLER

”Den kedsom vinter gik sin gang” (Ambrosius Stub). Ja, vi var begyndt at tænke: ”Mon der overhovedet bliver noget forår ?!” (Dirch Passer).

Men NU er det her lige pludselig. For nøjagtig en uge siden var der frost. I dag er der 22 grader!

Ja, man får helt FORÅRSKULLER.

Hvad er det egentlig for noget?

Prøv at se på denne blåmejse – den har virkelig forårskuller:

http://www.youtube.com/watch?v=uA7E04vZIjw

Forårskuller betyder også, at vi allesammen kommer i bedre humør. Og i stedet for at gå triste omkring og vinter-kigge ned i jorden, så rejser vi hovedet og ser pludselig, at der er andre omkring os. Vi begynder igen at interessere os for, hvordan vi selv ser ud.

Dejlighederne ligger foran os. Og der er kun godt to måneder til Sankt Hans.

Hvorfor ikke lytte til Svantes Vårvise – fremført af ingen ringere end Sissel Kirkebjø og Sebastian: Og få lidt ekstra kuller ved at kigge på de skønne fotos imens:

http://www.youtube.com/watch?v=gj3q938YGpY

Så er vi inde i selve opløbet til julen!  Her i huset ikke med bagerier af alle slags. Men med hygge, afslapning, et par hyggelige julefrokoster i ny og næ  ( den seneste i går ). Og med dejlig julepost, der svæver ind igennem cyberspace.

Deltag i EURONEWS afstemningen om, hvem der bør udnævnes til THE PERSON OF THE YEAR 2012.

Nu må politikerne vise, de har mod og visioner. Og ikke bare et syn, der højst rækker hen til næste valg.

Vi må hurtigst muligt gøre det meget lettere for folk at følge med i, hvad der sker, tænkes og gøres i andre lande.

Der er ingen tvivl om, at det store flertal af danskere er meget positive over for det europæiske.  De skal bare ud af busken.

Jacques Delors sagde i går, at NU er der mere behov end nogensinde for, at folk for ordentligt forklaret, hvad EU handler om, hvad det betyder i deres hverdag, og hvad det aktivt kan bruges til.

Det var hvad EU-chefen Herman van Rompuy sluttede sin tale med i Oslo i dag, da han på EUs vegne modtog Nobels fredspris.

Visse politikere og medier, også i Danmark, har nærmest gjort det til et adelsmærke at puste til folks frygt. Vi skal være bange for alting. Også selv om statistik og andre facts viser, at der IKKE er nogen grund til at være mere bange end før, tværtimod.  Disse medier og politiskere har erstattet visioner og ideer med denne evindelige negative tilgang til snart sagt alt.  Og det er med til at bane vejen for skøre tossehoveder som massemorderen i Norge.

Mon ikke de har en dårlig smag i munden. News of the World har taget konsekvensen og lukket og slukket. Det skulle andre måske også gøre. I hvert fald lukke munden, indtil der kommer noget mere positivt ud af den.

Man må håbe, at det gamle ord om, at der ikke er noget, der er så galt, at det ikke også er godt for noget, også gælder i dag. Norge blev lige pludselig en del af verden. Og vi bør alle lære af dette.

Hvis debat og reportager kunne blive mindre negativ og mere fremadrettet og positiv, så har de mange unge mennesker ikke levet forgæves.

Det er dejligt at have god tid. bare en gang imellem. Som nu for eksempel her i denne sommer, hvor jeg har god tid til f.eks. at skrive på min KRØNIKE, lave elektroniske fotoalbums, udvikle kommende spændende aktiviteter i mit firma CON AMORE og udtænke nye måder at engagere folk i Europa på.

En dejlig blanding af stimulanser - godt gødet med læsning, havearbejde og hygge med familie og venner 😉

Du bør virkelig læse den italienske journalist Barbara Spinellis interview om Europa i Informatio:

http://m.information.dk/273487

Virkelig god at blive klog af!

Jeg var på Orø forleden. Nå, ved du ikke hvor det er ??!  Det er en hyggelig ø i Holbæk fjord.

Her så jeg for første gang en fantastisk smart turistinformation:  På mange forskellige steder på øen står en lille pæl med OrØguiden. Du skal bare ringe op på 7012 7000 og så klikke dig frem til den historie, du gerne vil høre lige fra det sted. Meget meget smart og elegant.

Det kan og bør bruges mange andre steder! Og i mange andre sammenhænge.

Jeg har sat tænkehatten på 😉

Den kedelige og og stærkt beklagelige sag om Danmarks venden-ryggen-til-verden med en ny ( generende, men ikke virkningsfuld ) grænsekontrol har også sine mere muntre sider:

Da EU-Kommissionens kontrollører i går skulle besøge kontrollen ved Øresundsbroen, meddelte en meget forbavset TV-2 journalist i nyhederne kl. 12, at kontrollørerne slet ikke var kommet endnu. Hun havde ikke bemærket, at hun stod ved den svenske kontrol ved Malmø. Og det var naturligvis ikke der, kontrollørerne ville komme. Hvor dum kan man være.

Og da de samme kontrollører senere på dagen kom til Frøslev, var der slet ingen danske toldere i dga. Surprise, surprise!

Godt at man har bevaret sin humoristiske sans

Så har himlens porte åbnet sig igen. Og det flyder - ikke med mælk og honning - men med det skinbarlige vand alle steder. Både hvor det er godt ( i haver, o.l. ) og hvor det ikke er godt.

Byen Malmø har opfundet et meget effektivt system med kanaler o.l. i boligkvarterer, hvor selv store vandmængder ledes væk og ikke går i kældre. 

Hvad med at tage ved lære af de gode svenskere??!! For det er nok ikke sidste gang vandet kommer i så kæmpemængder.

En af nydannelserne i EUs Lissabon-traktat er skabelsen af et EU Fredskorps til at hjælpe rundt omkring i verden. Det er nu ved at blive oprettet af EU Kommissionen - i første omgang med 100 mand. Glimrende initiativ. Skulle have været der for længe siden. Nok at tage fat på.  Kennedy startede allerede det amerikanske for snart 50 år siden.

Hvor ER det godt at se Google på banen med et nyt spændende intiativ: GOOGLE+    Et socialt netværk, som skal tage kampen op med Facebook. Jeg er meget for Facebook - også. Men konkurrence er godt for os forbrugere. Se nu bare hvordan Facebook i nær fremtid får Skype indbygget. Herligt.

Lige nu er jeg blevet invitetert til at teste GOOGLE+    Det er sjovt og inspirerende. Glæd dig!

Velkommen til verdens 193. land - Sydsudan. Godt at den bestialske borgerkrig først af banditterne i Khartoum nu er slut. For det ER den forhåbentlig.

Nu skal det nye land i gang med at bygge deres nye og meget fattige land op. Nation-building, som det hedder.

Hvorfor laver vi ikke i EU et udrykningskorps, der tilbyder nye lande ( og nye demokratier i det arabiske forår ) hjælp til Nation Building ?  Vi gør allerede lidt af det, især overvågning af valg.  Men der er meget, meget mere i det.

Det ville da være en flot opgave for Europa og europæiske værdier. Og en oplagt ting at gøre i fællesskab i EU. Og modtagerlandene ville helt sikkert hilse det meget velkommen, når det gøres på deres præmisser, naturligvis.

På med vanten, kære EU !

Det er RIGTIG godt, at der nu kommer fokus på, hvordan medier ( og politikere ) bør opføre sig. Selv om forholdene i Murdock-pressen er ekstreme, er der helt sikkert noget, alle kan lære fra dette.

Hvorfor ikke indføre en arms-length princip i politikeres omgang med medierne?

Og samtidig gøre læserne og seerne meget mere kritiske over for, hvordan medierne vælger at informere os og især hvilke metoder de bruger for at få deres solo-historier?

Det bliver RIGTIGT spændende. Og forhåbentlig deltager offentligheden aktivt i denne debat.

Hvorfor ikke starte en blog og/eller en Facebook gruppe om dette?

Niels Jørgen Thøgersen

My 16 activities

1.      EU expert: My 32 years in leading posts in the EU and continued active networks gives me easy access to all EU institutions. And also easy and personal access to all 27 member states and beyond.  I hold the title as honorary director-general in the European Commission

 

2.      My strength in Communication:   My specific field is communication, especially interactive communication via the internet, social media, TV and digital radio networks. Engaging and involving citizens. And empowering them by giving them a real and hands-on say in what happens.

 

On communications:  http://www.simplesite.com/kimbrer/5741889 

 

              Some of my previous communication activities in the EU:    

             http://www.simplesite.com/kimbrer/5741893      

 

3.     Developing Green Communication:  Make your communication green. Save resources. Reduce your use of energy. Ensure that your CO-2 foot print is reduced. Let new media tools take over where possible. Don’t print. Reduce travelling. Use Skype or other VOIP tools – also for conferences. Monitor how much you save and can save. Make an analysis of your green status in communication. And let it be widely known

 

4.     My new approach in Networking:  Today’s most efficient work is through networking. Knowing and liaising with the best contacts and partners wherever they are. Get advice on how best to profit from the new Networking 2.0 approach.

 

5.     My work on internet broadband for all – for free: Help me getting broadband to everybody – everywhere. Giving a boost to the economy, to politics, to services, to education, to democracy. Subscribe to my overviews and maps of where you already get it. And help me completing the Guide to where access exists. In all European countries

 

6.     My work for the Club of Venice:   I’m the vice-president of the informal Club of all directors of communication in the governments of the 27 EU countries, in the EU candidate countries and in the EU institutions.  My special fields in the Club are web communication, social media, audiovisual activities, on-line media monitoring through LIVING EUROPE  (  www.livingeurope.eu ) and soon also assistance in communication to the new democratic Arab countries

 

7.     My role as Goodwill Ambassador for Copenhagen:  Helping Copenhagen in its contacts in the EU and the EU countries. And having direct access to leaders, institutions, authorities and companies in the Danish capital. My special fields in this role are cleantech activities, high-tech developments and following EU developments of interest to the city.  www.ambassadornet.dk  

 

8.     My work for free and independent media:  With media under pressure from authorizes in most parts ofv the world it is very important to fight for their freedom and independence.  They should also play a key role in nation-building, conflict prevention and peace keeping. Through the BONN NETWORK (  www.bonnnetwork.net ) I am actively involved in helping the media in the new democratic Arab countries

 

9.     Owner of CON AMORE:  a consulting company in communication, EU affairs, etc. Registrered in Denmark and active all over Europe with concrete tasks in my areas of expertise. http://www.simplesite.com/kimbrer/7614286  

 

10.                        Active consultant for the pan European TOUR 2012 EUROPE project:   www.tour2012europe.eu    Engaging cleantech companies, major European cities, media and EU institutions in a campaign I 2012 to inspire citizens all over Europe to save energy and thereby money and help the climate. Will be repeated in 2014, 2016, 2018 and 2020

 

11.                        Musqueteer in DABGO (  www.dabgo.net ):  a world wide network of more than 6.000 Danes with about 80 members in Belgium. It means “Danes Abroad Business Group On-Line” )

 

12.                        Fighting for a stronger Europe:   An active militant fighter for a more forward-looking and dynamic European cooperation to ensure Europe’s continued relevance in the world – our values, our interests, our way of life, our innovation. Active supporter of the Spinelli Group  (  www.spinelligroup.eu ), the European Movement  ( http://www.europeanmovement.eu/index.php?id=5154  ), The New Europe ( http://www.neweurope.org/ ), and of Delors’ Think Tank Notre Europe  (http://www.notre-europe.eu/en/ )

 

13.                        Also active supporter of the new European initiative DEBATING EUROPE:  www.debatingeurope.eu   - especially by engaging citizens via an intelligent mix of social media, TV, sms messages and townhall meetings.

 

14.                        An active traveler :  across my neighbourhoods  across Europe and across the world. Writing operational and up-to-date advice to others going to the same places (  “ Enjoy….. “ ) (http://www.simplesite.com/kimbrer/5741891  )

 

15.                        Author of My Own History:   from my childhood in the Danish countryside to my life and activities in today’s Europe. With my personal and special experiences and lessons over the years. Including my personal account of great persons I have been lucky to meet and work with.

 

16.                        Active genealogist:   Working on my own family’s history since 1962. With the oldest traces going back to 1573 in rural Jutland. Personal life stories,  photos, dates and events. All based on my personal research and not least active help from my large family across Denmark, the US and beyond.  Just a bit of my writings here:  http://www.simplesite.com/kimbrer/5741884    

 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

kimbrer@gmail.com

 

www.niels-jorgen-thogersen.dk   ( Danish )

 

www.simplesite.com/kimbrer   ( English )

 

May 29, 2011  -  1^st ed. 

MIN FØDSELSDAG 2011

 

Dato:      22. januar 2011  ( Vincents Dag – og min )

 

Event:     Hyggedagen og hyggeaftenens højdepunkter J

 

Lidt om dagens mange oplevelser:

 

Det første jeg løb ind i om morgenen var en herlig morgenmad. Formiddagsmad var det vel nærmest. Og det var min skyld / fortjeneste.  Når man i almindelighed ikke behøver at skynde sig, hvorfor skal man så skynde sig til sin fødselsdag.  Vejret var lidt blandet. Mest godt – og det var jeg naturligvis glad for. Også lidt dårligt ind imellem. Men der var jo også andre, der havde fødselsdag. Dem sendte jeg en varm hilsen – til trøst.

 

Og så var der det med året.  66 stod der på kortet. Skøn alder. Ikke for ung til noget som helst. Og heller ikke for gammel til noget. Hva’ mere kan man ønske sig. Fra vore tyske venner fik jeg fortalt, at jeg fyldte år på et Schapszahl år J   Det blev jeg overmåde glad for. Jeg troede i min ungdommelige naivitet, at det var en særlig hyldest til mig og en af mine yndlingsdrikke. Men oh nej. Det var det ikke. Det kalder man i det germanske alle tal såsom 11, 22, 33, 44, osv. Og derfor også mit tal.  Ihærdig søgning i gamle bøger har endnu ikke kunnet oplyse mig om, hvor udtrykket stammer fra. Men det skal nok lykkes. Ihærdighed og ildhu kender ingen grænser.

 

Nu var vi nået til min første gave: den fra hende, jeg deler avis og KINDLE med – med andre ord fra min egen dejlige ! 

 

Det var en SAMSONITE håndkuffert. Endda med elegante indbyggede hjul på. Lige hvad jeg havde brug for. Min gamle sorte lædertaske var blevet lidt træt. Oven i købet var gaven også en smart toilettaske fra samme firma. Så nu er jeg klar til Australien og mange andre gode steder. Apropos firma: Jeg checkede Samsonite firmaet, som vi alle kender. Det blev grundlagt i 1910 i Denver i USA. Navnet tog det fra store, stærke, bibelske Samson. Og firmaet ud over at lave og sælge kufferter af alskens slags var i 1960erne også agent for Lego i Nordamerika.

Læs mere om det gode firma her:  www.samsonite.com 

 

Samtidig gik jeg i gang med at åbne og læse ( højt ) af mine mange dejlige fødselsdagshilsner. Breve, kort, e-mails og ikke mindst Facebook-hilsner. Knap 200 blev det til. Herligt, at så mange gør sig den umage at sende fødselaren ikke bare en varm tanke, men også et personligt bevis herpå. Det varmer helt ud i min ømme storetå!  En hjertelig tak til alle. Ingen nævnt – ingen glemt!!

 

 

Således begavet begav vi os ud på en nøje planlagt fødselsdagstur. Bruxelles skulle opdages. Selv efter næsten 23 år på stedet er der stadig masser af nyt at bese og opleve.

 

Første stop var Atomium.   Bruxelles kendemærke oppe på Heysel-området. Det stammer fra verdensudstillingen i 1958. Den første rigtig store efter krigen. Hele Bruxelles blev endevendt og bygget om i den anledning. Kanaler blev til vej- og metrotunneller. Havne blev til pladser. Og Atomium blev rejst. Det er et jernkrystal forstørret 165 milliarder gange. Så kan man også lis’som bedre se det. Den er 102 meter høj og har 9 kugler – hver på 18 meter i diameter.  Symbolikken er, at det var og er tegnet for kernekraft, som man dengang anså for at være fremtidens energikilde. Det gør man desværre ikke for tiden. Men energimangel, CO2 frygt, m.v. kan forhåbentlig få folk på bedre tanker igen. Og i mellemtiden er kernekraft blevet endnu sikrere. Men en lille omskrivning fra en dansk transportminister i forrige århundrede kan man efter min mening sige, at det eneste, der er sikrere end kernekraften, er sexualkraften J

 

Nå, tilbage til Atomium:  Udstillingen havde i 1958 over 41 millioner besøgende. Og pavillionerne – som man kan se mange af i modeller i dag – var moderne, utraditionelle og imponerende.

 

Vi besøgte et par af kuglerne, der hver indeholder forskellige udstillinger. De gamle pavillioner var interessante. En anden kugle med forsøg på forklaringer om himmelrummet faldt til jorden. Men så kan man heldigvis gå ud igen. Og det gjorde vi så.

 

Du kan selv tage en tur i Atomium her:  www.atomium.be  

 

Fra medio marts og til hen på efteråret kan man besøge udstillingen MiniEurope lige ved siden af Atomium.  Men det havde mine forældre ikke tænkt på, da de ”byggede” mig.

Du kan kigge ind på det interessante sted her:  http://www.minieurope.com/en/index.html

 

 

Herfra førte vor GPS os let og hurtigt til udstillingsstedet Tour & Taxis .  Det har hverken noget med ture eller med taxier at skaffe.  Navnet stammer fra Europas første faste postservice. Den blev startet i 1516 og gik fra Bruxelles til Wien. Eller snarere omvendt. Hvorfra så det mærkelige navn? Jo, initiativtageren og ejeren af denne service var den østrigske familie von Thurm und Tassis. De oprettede i årenes løb mange lignende postruter over det meste af Europa. Det gik først galt, da Napoleon nationaliserede en stor del af dem. Og helt slut var det i 1867. Deres posthus i Bruxelles lå dér, hvor Tour & Taxis ligger i dag.

 

De nuværende bygninger, der er aldeles imponerende, blev indviet i 1922. Det skete i forbindelse med indvielsen af den nye store havn i Bruxelles. Den ligger lige ved siden af. Bygningerne var vigtige pakhuse for den store handel, der gik gennem havnen. Da handelen så småt flyttede andre steder hen, overgik bygningerne til udstillingsoimråde.

 

Mere om stedet her:  www.tourtaxis.com 

 

Og hvorfor tog vi derhen? Det gjorde vi for at bese en meget berømt udstilling, der hedder: America – also OUR history.  Den er lavet i anledning af det belgiske formandskab i EU i andet halvår af 2010.  Og det gennemgående tema er historien om de permanente forbindelser mellem USA og vort gamle kontinent. Både i udvandringstiden, under de to verdenskrige og i efterkrigstiden helt op til vore dage.  Meget interessant og interaktivt lavet. Den er åben frem til den 9. maj. Og den kan stærkt anbefales.

 

Se mere her:  www.expo-europe-usa.be 

 

 

Nu var det kulturelle og historiske gén tilfredsstillet. Vi lod os af C5’eren køre til vort gamle kvarter omkring rue Defacqz. Old habits die hard.  Her opsøgte vi en meget spændende forretning, som vi ikke kendte. Men som Lasse har introduceret os til. Især ved at købe jule- og fødselsdagsgaver til Liselotte på stedet. Den er overvejende italiensk og hedder Mmmmh !!

Som navnet antyder, har det noget med smagsløgene  at gøre. Og ganske rigtigt. Det er en fantastisk butik – overvejende italiensk. Den ligger på Chaussee de Charleroi nr. 92 – ganske tæt på vort gamle domicil. Men dengang var den der ikke.  Den er på 700 kv.m og er åben hver eneste dag. Den påstår at have 8.000 forskellige produkter. Det så troværdigt ud. Lige fra fødevarer til det mere drikkelige og til husholdningsmaskiner af den mere smarte slags.  Den kalder sig selv ACooking Lover’s Paradise.  Den har også en cooking school, hvor man kan komme og lære alskens skønne madkunster.

 

Vi nøjedes dog med at indkøbe Liselottes gaver. Men det bliver ikke sidste gang, vi smutter indenom.

 

En hjemmeside har de såmænd også:  www.mmmmh.be/index/en/lang/en 

 

 

Nu klarede tørste-genet ikke at blive holdt hen længere. Efter en lille nostalgitur på vore gamle gerningssteder, lod vi os betjene i vor gamle bank. Den hedder stadig THE BANK. Men den har i mange år været et gedigent irsk værtshus. Det skal de ikke høre noget for.

 

Herfra vappede vi ned på rue Jourdan – gågaden med de mange restauranter tæt på Place Louise. Her var den fransk-belgiske restaurant LA VIGNE den udkårne. Vi kendte den ikke. Men det var et rigtigt godt bekendtskab. Dejlig mad. Liflige vine. Hjemlig betjening ( og det vil sige ekcellent betjening ). Og flinke gæster. Os især, selvfølgelig !

De har ingen hjemmeside, så I bliver selv nødt til at prøve den af på stedet.

 

 

En ny måde at gøre Bruxelles på var slut. Vi trillede sikkert og roligt mod de brabanconske Ardenner. Og som altid nød vi at være inde i byen. Men vi nød endnu mere at være hjemme igen J

 

Søndag fortsatte løjerne. Da kom Lasse nemlig på fødselsdagsbesøg. Han havde lørdag været i London til Arsenal fodbold med en kollega. Og ud over gemytlig hygge over Liselottes kreationer fik jeg af sønniken en dejlig vin helt fra New Zealand. Lasse havde gjort sig ekstra umage med at finde en virkelig god vin – med vort kommende krydstogt til bl.a. New Zealand i tankerne. Vinen – heldigvis af den røde slags – kommer fra Dog Point Vinyard  (  www.dogpoint.co.nz ).  Den

ligger på den nordligste spids af sydøen. Det var her, de første europæiske bosættere i 16-1700 tallet havde samlingssted for deres fårehunde. Deraf navnet. Vi kommer i øvrigt til at sejle lige fordi vinyarden. Vi har ikke smagt den endnu. Det er altid dejligt at have noget til gode. Undtagen ørefigner. Dem er det rarest at få med det samme.

 

 

Endnu en dejlig fødselsdag var sluppet op. Nu er jeg gået i gang med at glæde mig til næste skarpe hjørne om et års tid. Og undervejs kan jeg så glædes over, at jeg forhåbentlig bliver inviteret til andres gode fødselsdage J

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

kimbrer@gmail.com

 

www.niels-jorgen-thogersen.dk  

Name :                    Why   SOCIAL MEDIA

 

Date :                      February 8, 2011 

 

Main points:

Social media are media for social interaction , using highly accessible and scalable communication techniques. Social media is the use of web-based and mobile technologies to turn communication into interactive dialogue. Andreas Kaplan and Michael Haenlein also define social media as "a group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0 , which allows the creation and exchange of user-generated content ." Businesses also refer to social media as consumer-generated media (CGM). A common thread running through all definitions of social media is a blending of technology and social interaction for the co-creation of value.

This is what Wikipedia says about social media. And I agree to that definition.

Why should I as a public communicator be interested in social media ? Isn’t it just a sort of non-serious entertainment, which steals a lot of time for everybody?

The simple answer is: NO – NO – NO !

If you want to be sure that you are present where people are today, then you have to use social media. It’s as simple as that.

But isn’t a good and perhaps even interactive website enough ? Shouldn’t we first and foremost concentrate on developing and looking after that?

No, this is not enough today. It is important to have a good and up-to-date website. Of course. But it has to be backed up by different social media. Or the other way around.  And even if you for whatever reason have  a bad website you still have to use an intelligent mix of social media.

 

 

 

 

So – in practical terms – what can you use Social Media for ?

 

1. To Engage – To Involve citizens     And not only one way ( like Obama’s Be the first to know ) But in particular two ways.  Get people on their toes to get actively involved. Make them feel ownership to the topic you are dealing with. Don’t be afraid to loose some control.  Show people that you are really interested in their views and actions. Be active yourself. At all times.

 

2. To Mobilise citizens. Mobilise them for a clear purpose – for actions which are easy to understand. The role of social media in the on-going  Arab revolutions is evident. Before that we saw similar cases of mobilizing people in Iran, Moldova and Belarus.  You can also use social media to mobilize people in a local area.

 

3. To Inspire citizens. Not least in political campaigns. Like Obama’s YES WE CAN. Known worldwide.

 

4. To Seek Advice.    Politicians do that – even directly from plenary sessions in the middle of a debate. Organisations do that. And why shouldn’t public institutions do it. There is so much expertise and so much commitment out there – why not profit from that. Personally I use LinkedIn and often also Facebook and Twitter for that purpose. With great success.

 

5. To Give Information.   Though this easily becomes one-way web 1.0 operations it can still be used.

 

6. Most important of all:  Always use an intelligent MIX of social media. Use one social media to back up other social media. Concrete example: Make Breaking News on YouTube. And inform all your contacts and friends on Facebook, Twitter, etc. 5 minutes before that they should look at YouTube, if they “want to be the first to know”.  And people love to know first.   In this way you also bypass the filter of the media. Instead of you running after the media the media will run after you. If your Breaking News and other initiatives are worth running after J

 

7. Make sure that all your social media are also available on mobile devices ( such as smartphones, normal mobile phones, PDAs, etc. )    The number of mobile devices have in many countries bypassed the number of normal computers – a trend which most certainly will continue.

 

8. Very important point too:  Be active on the blogs and social media of others too. Select the most visited ones ( from media, from politicians, from organizations ) and take active part in the discussions and networking there too.

 

9. Online training in social media :  We should in my view give priority to efficient training, not least online training in the use of social media in public communication. I will at the workshop give information on a number of existing possibilities and make suggestions to the next steps

 

10. Websites and other literature on social media in public communication :  I will make an overview for the workshop.

 

Another aspect of great importance for the efficient use of social media is to be able to know in REAL time what others ( media, blogs, etc. ) are saying and writing.

 

The Club of Venice has already created a special online monitor called LIVING EUROPE for this purpose. It monitors every ten minutes more than 4.000 online media in 28 European countries. And by a simple click you can yourself machine translate any article into 20 different languages. The translation into English is still the best one. It is all free and available to everybody on the web.

 

Address:  www.livingeurope.eu    

 

The next step is that we will also launch in the very near future a new free, online monitor, which will constantly follows as many websites and blogs of European politicians and national politicians in the 27 member states of the EU.  The purpose is to make it easy for everybody to follow the debate in all countries – and again with a built-in machine translation from all languages. And in this way contribute to creating a more lively European public space.

 

A pilot project is being tested at the moment.

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

kimbrer@gmail.com  

 

www.simplesite.com/kimbrer  

HOW TO FOLLOW THE ON-GOING EVENTS IN EGYPT, TUNESIA, YEMEN, etc  LIVE:

1.    The best TV stations for the events in the Arab world:

( all stations with own correspondants in the area )

 

·        EURONEWS

·        BBC World Service

·        Al Jazzeera  ( English service )

·        CNN International

 

2.     The best Web sites for these events:

 

·        EMM News Service: 

http://emm.newsbrief.eu/NewsBrief/clusteredition/en/latest.html  

 

Monitoring also the Arab media here:

 

http://www.newsbrief.eu/NewsBrief/clusteredition/ar/latest.html   

 

( click on translate / oversæt to the right and get the articles in English )

 

·        EURONEWS:  www.euronews.net

 

·        BBC WORLD SERVICE:   http://www.bbc.co.uk/worldservice/  

 

·        Al Jazzeera:   http://english.aljazeera.net/   

 

·        France 24  ( English ):   http://www.france24.com/en/    

 

NJT – 30 01 11   

Det brænder på for alvor i vort naboland Tunesien. Ingen ved helt hvad der foregår. Den gamle diktators folk er overalt. Ekstremistiske imamer fra flere steder iler til Tunesien for at puste til ilden.  Men der ER masser af demokratiske kræfter der. Hvad kan vi konkret gøre i en fart for at hjælpe og støtte dem? Hvad har de især brug for i deres kamp?

Det er også af særdeles stor betydning for resten af den arabiske verden,. at den kan se, at vi gør noget for at støtte de virkelig demokratiske kræfter.

Vi har ingen tid at spilde.

Tunesien i store vanskeligheder. Belarus gående fra slemt til (meget) værre. Kazachstan, der bryder alle normale demokratiske regler.

Hvor er EUROPA ? Hvor er vi med vor fælles soft power, vore værdier, vore stærke og overbevisende bidrag med, hvordan vi kan hjælpe?

Jeg troede vi, nu havde en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

HVORFOR KRYDSTOGT ???  J   J

 

 

1.       fordi det er dejligt at rejse og opleve en masse

 

2.       fordi det er herligt at have sit hotel med overalt – kun én gang udpakning og så går det helt af sig selv

 

3.       fordi det er skønt at have fuld og lækker forplejning – skal ikke tænke på hvor man skal spise og risikere at finde et halvdårligt sted

 

4.       fordi verden – land og hav – altid ser anderledes og ofte dejligere ud fra søsiden end når man kommer i bil. Og man kommer tit til steder, man aldrig ville komme til fra landsiden

 

5.       fordi det er skønt at nyde, at skibet flyder afsted over det blå hav, op eller ned ad floden eller ud og ind af havne

 

6.       fordi krydstogtskibe – store som små – er nye, moderne og velindrettede med alle de faciliteter, ens hjerte kan begære

 

7.       fordi man kan foretage sig alt muligt på et krydstogt – slappe af, sole sig, nyde udsigten, læse en god bog, nyde sit eget og andres dejlige selskab, høre lærerige foredrag om de steder, man skal besøge, blive underholdt i teatersalen, danse, deltage i konkurrencer ( og måske endda vinde J ), stornyde mad og drikke, gå på fitness center ( på de store skibe ), finde masser af steder, hvor man kan være helt alene, og meget mere

 

8.       fordi der tilbydes masser af spændende udflugter med guide hvert sted, skibet lægger til.  Man kan tage med. Eller man kan lave sin egen tur. Bare man husker tiden og ikke bliver agterudsejlet J

 

9.       fordi der også er læge og sundhedspersonale ombord, hvis man skulle få brug for det

 

10.   fordi personalet på krydstogtskibe er fantastisk søde og hjælpsomme – ofte fra Filippinerne eller fra Østeuropa. Og der er mange af dem J

 

11.   fordi prisen for et krydstogt er lav i forhold til, hvad man får for pengene, og i forhold til hvad det koster at holde ferie med samme service på land

 

12.   fordi krydstogter uden sammenligning ( efter vores smag og oplevelser på indtil nu seks krydstogter ) er den aller, allerbedste feriform der findes J

 

 

                               Hyppige spørgsmål fra gemytter, der aldrig har prøvet at ”krydstogte” :

 

a)       Keder man sig ikke ?

 

Svar: Jo, hvis man er en type, der normalt keder sig J Men ellers ikke. Der er simpelt hen SÅ mange ting at se og gøre, at dagen, aftenen og natten er rigeligt fyldt med dejlige oplevelser

 

b)       Bliver man ikke tyk og fed af al den mad og drikke ?

 

Svar:  Jo, hvis man gerne vil. Men der er ikke tvangsfodring. Man spiser det, man vil. Og det er ikke forbudt at få en masse motion – både på skibet og på udflugterne

 

 

                       Med andre ord:  DER ER AL MULIG GOD GRUND TIL AT PRØVE AT

                       VÆRE ”KRYDS-NING” J

 

                       Men pas på:  Det er stærkt vanedannende  !!

 

                       PS: Nu spørger I med garanti: Hvor finder man alle de dejlige togter? Start her:

 

                        http://www.krydstogteksperten.dk/00022/00064/

 

                              http://www.cruise.dk/

 

 

 

 

                  Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen

 

                 Oktober 2010

Sommeren er god til mange ting. Også til at give sin Hjemmeside en ordentlig overhaling. Gammelt ud. Nyt ind.  Flere fotos. Mere dynamik. Flere debatter, Og mere promotion.

Det er jeg i gang med lige nu

Vil du hjælpe???

Politisk makværk – eller aftalt spil ?

 

Tanker om den danske genopretningsplan og især om forhandlingerne

 

De store drama-trommer er igen hevet frem fra glemslen. TV skærmen kan ikke åbnes uden, at den viser højspænding og ”der er lang vej igen” fra døren indtil Finansministeriet. Alt handler om regeringen og især Dansk Folkeparti. Og så de 24 milliarder.

 

Det må virkelig undre mange af os, at regeringen i den grad lader sig drive rundt i drama-manegen af DF. Og lader væmmelige og i hvert fald usolidariske forslag fra den kant om at læsse mest muligt over på ikke-danskere ( der ofte hører til de svageste ) dominere dagsordenen og forhandlingerne.

 

Det er soleklart, at situationer som denne er lige præcist, hvad DF ønsker sig. At de kan få medie-fokus på, hvor åh-så-gode-danske de er, og at vi må være efter de væmmelige udlændinge. Og at de træææææker sagen i langdrag for at få maksimum effekt i offentligheden. Det har de naturligvis lov til. Men vi andre har også lov til at gøre opmærksom på denne indlysende manøvre L  

 

Javel, der skal spares. 24 milliarder eller hvad det nu ender med. Regeringen har lagt sine forslag frem.  Det samme har S/SF.   Der er efter min og manges mening interessante og nødvendige ting i dem begge.

 

Kort sagt: Hvorfor ikke tage det bedste i dem begge og lave et stor fælles pakke.

 

Jeg har helt forståelse for, at man bør finde en måde mere eller mindre at friholde de svageste i landet fra at skulle spytte i genopretningsbøssen. Jeg kan også se ideen med, at kommunerne kan have et reelt problem med de store nye besparelser, regeringen lægger op til.

 

Men S/SF har foreslået, at alle arbejder 1 time mere om ugen. Det har de endda fået fagbevægelsen med på. Og de har regnet ud, at det vil give 15 milliarder ekstra. Et tal, som uafhængige økonomiske eksperter er enige i.

 

Jamen, sagen ligge på den flade hånd. Et godt, gedigent stykke politisk håndværk vil sige: Ta’ regeringens forslag. Kompenser de svageste. Træk besparelserne for kommunerne ud. Indfør 1 times mere arbejde om ugen. Det første koster 10 milliarder. Det andet giver 15 milliarder.  Ekstraprovenuet er der givetvis brug for i den øjeblikkelige situation. Og det skal muligvis også til, hvis de 15 milliarder ikke kommer med det samme, men efterhånden som virkningerne af den ekstra time kommer.

 

En sådan pakke skulle – hvis forhandlerne er fleksible og går ind i sagen med et åbent sind - kunne få tilslutning både fra regeringspartierne og fra S, muligvis også SF. Samt RV.  DF og deres nationalistiske tankespind vil være sat udenfor det endelige resultat. Og kan selvfølgelig vælge, om de så vil være med eller ej.

 

Hvorfor gør man ikke sådan? Jeg vil æde min gamle hat på, at langt størstedelen af vælgerne vil se netop dette som ”rettidig omhu” fra politikernes side. Ja, måske endda noget, der ligner statsmandskunst.  Gør det godt. Gør det hurtigt. Gør det indlysende.

 

Men en lille tvivl gnaver stadig om der i virkeligheden er en helt anden dagsorden?  Nemlig den at regeringen og Dansk Folkeparti på forhånd har aftalt, at de og de alene under alle omstændigheder tager sig af sagen sammen. Uanset resultatet. Og uden på nogen måde at vise interesse for eller ønske om at inddrage noget som helst fra oppositionen. Måske DF endda har ladet regeringen vide, at hvis den så meget som tænker på at lave et forlig med oppositionen, så trækker DF al sin støtte væk fra alle aftaler med regeringen og dermed får den til at falde.

 

Politisk makværk – eller aftalt spil .   Er det virkelig de eneste to muligheder ?

 

Niels Jørgen Thøgersen

FOLKEAFSTEMNINGER  =  FOLKESTEMNINGER

 

Hvad vi har lært af mange års erfaringer

 

Og hvad kan vi sætte i stedet ?

 

 

Sidste år i juni var Europa igen igennem en folkeafstemning. I princippet om hvorvidt irerne ville sige JA eller NEJ til EUs nye Lissabon-Traktat. Heldigvis for Europa, for Irland og for os alle, der vil Europa det godt, blev det et klart og tydeligt JA.

 

Hvad er folkeafstemninger egentlig  for noget ? Og hvad de gør ved vort politiske system ?

 

Mange års erfaringer med folkeafstemninger i forskellige lande gør det muligt at slå en række ting fast:

 

1)       En folkeafstemning bliver naturligvis altid udskrevet om et bestemt emne, som folk skal tage stilling til. Enten med et JA eller med et NEJ.  Eller med andre muligheder – endda somme tider mere end to. Men faktum er, at de ALTID kommer til at handle om noget helt andet. Ofte om, hvorvidt folk ka’ li’ den siddende regering eller ej. Eller om andre varme emner, som er oppe i tiden. Og hvis nogen af parterne i valgkampen er i stand til at trække en kanin op af hatten i sidste øjeblik, så bliver det ofte afgørende for afstemningens resultat.

 

Man kan med god ret sige, at der ikke er tale om en folkeafstemning, men om en folkestemning. 

 

2)       Debatten under enhver folkeafstemning bliver i høj grad præget af enkle, tendentiøse og direkte løgnagtige påstande, som kombattanderne slår hinanden i hovedet med. Det redelige, det nuancerede, har ikke store chancer. Politiske fusentastere og enøjede kykloper har gyldne tider i opløbet til enhver folkeafstemning. Og det gælder især, når afstemningen handler om en større tekst såsom hele traktater. Det giver kreative ”lad –os-finde-en-flue-i-suppen-folk” mulighed for løbende at rive en eller anden underparagraf til en underparagraf helt ud af sin sammenhæng og (mis)bruge den til at argumentere for deres irrelevante og ofte betydningsløse påstande. Vel vidende at vælgerne ikke har kræfter eller baggrund til at gå dem efter i sømmene.

 

3)       Folkeafstemninger  - i hvert fald om EU-forhold – får også den langtidsvirkning, at vælgerne kommer til at se Europa som noget med JA eller NEJ. Enten er man for det – og for alt. Eller også er man imod – imod alt.

 

Sådan er den virkelige verden naturligvis ikke. Det ved enhver. Men det er alligevel desværre lykkedes Europas uvenner at få folk bildt ind, at alt med EU enten er JA eller NEJ.  Og at det derfor er naturligt – ja, nødvendigt – at der ved enhver diskussion om ethvert EU-emne, skal være en tilhænger og en modstander til stede. Den vildmand er bl.a. dansk TV desværre hoppet på. Det er som om journalisterne føler, at bare de har en tilhænger og en modstander i deres program, så har de pr. definition lavet en god udsendelse.

 

Igen er virkeligheden blevet det store offer!  Virkelighedens nuancer og mange facetter ryger lige i debattens skraldespand. Det er trist. Det er farligt. Det er dybt beklageligt.

 

Og altsammen i høj grad et resultat af folkeafstemningernes destruktive kølvand.

 

4)       Det er ligeledes erfaringen fra alle lande, der har været igennem folkeafstemninger, at de forgifter det politiske debatklima i mange år fremover.  I Danmark har det varet helt siden 1972.  Oppiskede og vilde påstande hænger ved og bliver brugt og misbrugt i én uendelighed.  ”Et-tema-bevægelser” uden bred og almindelig politisk grobund i vælgerskaren opstår og består og puster til stadighed til den forgiftede og forvirrende debat.  Og populær-pressen følger villigt med, så længe den ser fordele i det for oplagstallet. Ofte uden at sætte sig det mindste ind i sagens rette sammenhæng. Altsammen en selvforstærkende proces, som folk i almindelighed ofte kommer til at se som”sandheden”. En ”sandhed”, som de enten følger blindt – eller som ender med at bringe dem til at væmmes ved alt, hvad der har med politik at gøre. Begge dele er til lige stor skade for et velfungerende og veloplyst demokrati.

 

5)       Europa handler som bekendt også om at fjerne grænser. Sikre fri bevægelse over de grænser, der indtil nu har adskilt de europæiske befolkninger fra hinanden.

 

Det interessante er, at selv om EU-modstanderne normalt er modstander af at fjerne grænser, så er de også nogle af de første til at bruge denne nye mulighed. Det så vi tydeligt i den netop overståede irske folkeafstemning. Der var næsten ingen ende på, hvilke negative kræfter fra andre lande, der uden at blive bedt om det ville give irerne deres råd om at sige nej.  Lige fra højre-ekstremisterne i UK Independence Party, som ligefrem udsendte en brochure til samtlige irske husstande med kraftige opfordringer til at stemme Nej ( med klart anti-indvandrings-argumenter ) til en tysk millionær, der fortalte irerne, at et Ja til Lissabon ville militarisere Europa.  Og så var der vor egen Jens Peter Bonde, der for jeg ved ikke hvilken gang fyrede sine EU-negative missiler af mod de irske vælgere. Men han har selvfølgelig også fået bedre tid nu, hvor hans to hidtidige hovedprojekter, Junibevægelsen og Libertas, begge er røget i historiens skraldespand.

 

 

            Min pointe med dette punkt er, at JA – det er godt at se en europæisk offentlighed i funktion. At se europæere interessere sig aktivt for, hvad der sker i andre lande end deres eget – og gøre noget ved det-  Det triste er bare, at det næsten kun er de automat-negative, der benytter sig af denne mulighed. Dem med de forsimplede, de negative, de destruktive, de populistiske argumenter og holdninger.  Det må være på tide, at de mere positive også tager denne handske op. Men folkeafstemningerne med deres enøjede optik er nok ikke den anledning, der får dem aktivt på banen.

 

 

 

Min konklusion på denne analyse er, at folkeafstemninger som vi kender dem ikke hører til i et velfungerende demokrati. Tværtimod. De er som at gøre nar af et moderne og troværdigt folkestyre. De er slet ikke det, de udgiver sig for at være. Og de sætter sig altid yderst negative og destruktive spor i det politiske landskab.

 

 

SPØRGSMÅLET ER:

 

Hvordan kan man så inddrage befolkningen – vælgerne – mere aktivt i politik ? I de store beslutninger i samfundet? Det var nemlig det, der var og er den oprindelige mening med folkeafstemninger.  Og vil vi afskaffe folkeafstemningerne, må vi selvfølgelig sætte noget bedre i stedet.

 

1. Mit første svar er :  Gennem vore folkevalgte. De medlemmer af Folketinget og andre parlamenter, vi vælger med jævne mellemrum. De er vore repræsentanter. Vi har selv valgt dem til at tage de politiske beslutninger. Og er vi ikke tilfredse med det, de beslutter, så vælger vi nogle andre ved næste valg.

 

Det lyder enkelt og ligetil. Men det er det ikke.  En klar forbedring ville være, hvis det lykkedes for de politiske partier at engagere vælgerne meget mere end i dag. Og ikke bare op til valg – men hele tiden. Inddrage dem, inspirere dem, lytte til dem, forklare tingene for dem, Og gøre det ved hjælp af alle til rådighed stående midler, ikke mindst de nye moderne kommunikationsmidler. De er hurtige. De er billige. Og de er effektive. Hvis man vel at mærke ved, hvordan man skal håndtere dem.

 

Var det ikke en oplagt handske at tage op ? !

 

Folkeafstemninger er en kortslutning af dette folkestyre gennem valgte repræsentanter. Måske var det i visse tilfælde også meningen. Men virkningen kan lige så godt være, at det giver de folkevalgte en mulighed for at kaste ansvaret fra sig ved at udskrive en afstemning. Og det var i hvert fald ikke den oprindelige mening.

 

Med aktive og mange opvakte, deltagende partimedlemmer bliver det repræsentative folkestyre automatisk styrket.

 

2. Mit andet svar er, at vi må gøre noget meget konkret for at forbedre den direkte

kontakt mellem vælgerne og hver politiker.  I dag er der næsten ingen kontakt. I hvert fald ikke, når der ikke er valgkamp. Sådan er det i alle lande. Det MÅ der gøres noget ved.

 

Vi må gøre vore valgte politiskere direkte ansvarlige for deres løfter. Og for deres handlinger, f.eks. hvad de stemmer i parlamentet.

 

Hvordan gør vi det ?

 

Under enhver valgkamp kunne hver kandidat lave en hjemmeside / blog, hvor hun/han skriver om sine ideer og løfter i kort, præcis form. Hvis han eller hun bliver valgt, skal hjemmesiden fortsættes og løbende opdateres med beskrivelse af initiativer, taler, løfter og hvordan vedkommende stemmer i parlamentet.

 

Vi vælgere skal opfordres til – ikke bare at læse hjemmesiden – men til at kommentere den, stille spørgsmål og lave vore egne forslag. Og politikerne skal love at reagere på det. Og også gøre det.

 

Dette kan og bør suppleres med jævnlige ”møder” på Nettet – med spørgsmål og svar.

 

Og som et meget vigtigt tillæg til dette, skal medierne involveres ved med jævne mellemrum at trykke vigtige dele af disse hjemmesider – og lave aktiviteter omkring dem.

 

Dette er en praktisk og håndterlig måde at sikre en løbende og offentlig kontakt mellem os vælgere og hver politiker. Både de nationale og Europa-parlamentarikerne.

 

3. Mit næste og tredje svar er :  Ja, visse politiske spørgsmål kan være så vigtige og langtrækkende, at det ikke er rimeligt, at de afgøres endeligt af en afstemning i et siddende parlament. Derfor er folkeafstemninger nødvendige, siger nogen.  Nej, siger mange andre.  Man kan i stedet som f.eks. hollænderne gør lade en så vigtig beslutning tages af to parlamenter. Forstået på den måde, at parlamentet først diskuterer og vedtager beslutningen. Men ikke den endelige beslutning. Den tages i stedet af det parlament, der vælges ved næste almindelig valg. På den måde kan spørgsmålet på naturlig måde indgå i valgkampen.

 

Det er en elegant og håndterlig måde at gøre det på. Og en måde, som fortsat gør de politiske partier direkte ansvarlige.  Løststående, enkeltsags-bevægelser kan ikke nær så let få afgørende indflydelse uden at ville påtage sig et almindeligt politisk ansvar.

 

4. Mit fjerde svar på spørgsmålet er:  Brug vore nye kommunikationsmidler aktivt til at inddrage befolkningerne i de afgørende beslutninger. Internettet. De sociale netværk. Digitalt TV og radio. Mobiltelefonen.

 

Det kan tage mange former: Lige fra on-line høringer til Spørgsmål/Svar. Til elektroniske valgmøder. Til ”townhall meetings”, gerne på tværs af landegrænser, så man kan lære af hinanden. Til mere aktiv involvering af de politiske partier, ungdomsorganisationerne, NGOerne, m.fl. Og til vejledende afstemninger på Nettet.

 

Altsammen ledsaget af en meget bedre og meget mere aktiv løbende kommunikation omkring væsentlige politiske emner – både i ens eget land og i andre lande. Og både via medierne, over Nettet, gennem netværk og i undervisningen, inkl. voksenundervisningen på alle niveauer. 

 

Betydelige offentlige midler skal afsættes til disse formål. Og et vidtforgrenet og meget aktiverende netværk af så mange mennesker som muligt skal stimuleres og udvikles. Og endnu mere præcist:  Hvert politisk parti og hver politiker kunne med stor, positiv effekt alliere sig med en gruppe unge, dynamiske mennesker, der brænder for brugen af de nye kommunikationsmidler, og som ved, hvordan det gøres. De vil givetvis blive meget motiverede ved på denne direkte måde at blive involveret i den løbende politiske proces.  Barack Obama gjorde netop dette i sin valgkampagne. Hvorfor skulle vi ikke lure ham ideen af !

 

 

 

 

 

SLUTORD:

 

Hermed er det endelige svar på vore dages store demokratiske udfordringer naturligvis  ikke givet. Dette er nogle af elementerne. Mange flere skal udvikles og prøves af. Hvad der er sikkert er, at folkeafstemninger i den form, vi kender dem, er en meget farlig og forførende blindgyde.

 

Europa og vore demokratiske politiske systemer fortjener noget meget, meget bedre.

 

 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

Januar 2010   

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com

 

www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk        

En FINNE som Europas første præsident !

 

Europa er på vej fremad. Efter al sandsynlighed vil den nye Lissabon Traktat træde i kraft inden længe. Den moderniserer EU ved at gøre det mere effektivt, hurtigere til at tage beslutninger og giver det større vægt i vor globaliserede verden.  Altsammen godt og positivt.

 

Det nye Traktat opretter også for første gang en post som EUs Præsident. En præsident, der skal lede topmøderne og forberedelsen af dem. Og som også ( sammen med Kommissionens præsident og den nye fælles udenrigsminister ) skal repræsentere EU over for omverden i vigtige anliggender. Hun eller han vælges af de 27 medlemlande for op til fem år.

 

Hvem skal så være den første præsident ?

 

Jeg synes, det skal  være en FINNE.   Hvorfor ?

 

Mit første svar er:  Hvorfor ikke ?

 

Mit andet og mere detaljerede svar er, at vi har brug for en præsident, der har bred støtte over hele Europa. Og som kommer fra et land, der er aktivt med i alle dele af EU-samarbejdet, inkl. EUROen.  En dygtig og erfaren FINNE vil klart opfylde disse betingelser.  Finland er velanset overalt både inden for og uden for EU. Dets politikere har en lang erfaring med at håndtere vanskelige indenrigs- og udenrigsproblemer.  Landet er et relativt nyt medlemsland og har alligevel været aktivt med i mange år. Og ikke mindst dets årelange erfaringer med at håndtere forholdet til Europas store nabo mod øst, Rusland, vil være af stor værdi for EU, der netop giver forholdet til russerne og andre lande i området høj prioritet.

 

Og mit tredje argument for en FINNE som præsident er, at det vil repræsentere en fin balance mellem ham eller hende fra nord med Kommissionens præsident, Barroso, fra det sydlige EU.

 

 

Så lad os MOBILISERE HELE EUROPA for at få en dygtig FINNE som EUs første præsident !!

Statsminister – det er NU

 

 

Det var en glædens dag i fredags med irernes JA til Lissabon-Traktaten. Selvfølgelig ikke for alle de negative og mørke kræfter, der ikke vil Europa noget godt. Men for alle os andre, der er overbevist om, at Europas eneste chance for at udvikle sig og samtidig forsvare sine værdier, er, at vi står sammen.  Vi udgør en mindre og mindre del af verdens befolkning – i dag ca. 7 %.  Det er ikke bare uklogt, men direkte uforsvarligt, hvis vi ikke prøver at løse vore fælles problemer og fælles udfordringer i fællesskab.

 

Den irske befolkning har nu sagt, at det mener den også.

 

Nu skal vi videre. Den polske præsident har offentligt sagt, at så snart irerne har sagt ja, så vil han også underskrive Lissabon-Traktaten på Polens vegne. Det kan vi derfor forvente vil ske meget snart.

 

Derefter mangler kun Tjekkiet. Alle andre 26 EU-lande har så ratificeret traktaten. Den selvrådige tjekkiske præsident Vaclav Klaus slår sig fortsat i tøjret, selv om landets parlament har sagt ja til traktaten. Ialt 17 af præsidentens politiske venner i Senatet har for 3. gang indgivet en klage over traktaten til landets forfatningsdomstol..  Samtidig forsøger Klaus at udvikle et mummespil med den britiske konservative opposition om at trække sin underskrift så meget i langdrag, at de kan komme til magten i London og derefter få stoppet den britiske tilslutning til Lissabon-Traktaten.

 

Lad os håbe, at disse sidste-øjebliks manøvrer ikke lykkes, og at traktaten også vil få Tjekkiets endelige underskrift inden for kort tid. I hvert fald har formanden for forfatningsdomstolen netop sagt, at retten vil behandle klagen som en hastesag.

 

Derved kan Lissabon-Traktaten træde i kraft om få måneder og som forudset gøre EU-samarbedet mere dynamisk, mere effektivt og bringe det endnu nærmere på den enkelte af EUs ca. 500 millioner borgere.

 

I Danmark – der forlængst har ratificeret Lissabon-Traktaten – er der bred enighed om, at den nye traktat er et vigtigt fremskridt for EU-samarbejdet. Og der er samtidig enighed om, at de danske EU-forbehold fra 1993 med den nye traktat bliver endnu mere generende for os ved at holde os uden for de samarbejdsområder, som især vil blive udviklet i de kommende år.

 

Statsminister – det er derfor NU, du skal udskrive en dansk folkeafstemning om afskaffelsen af i hvert fald to af forbeholdene. Retsforbeholdet og Forsvarsforbeholdet.  Efter min mening ville det også være en god ide at tage EURO-forbeholdet med ved samme lejlighed. Men hvis man ikke gør det, forstår jeg det godt. Dels er Danmark i realiteten allerede med i EUROen ( og heldigvis, da ). Og dels tyder noget på, at en afstemning netop om EUROen vil skabe unødig politisk tumult på visse politiske breddegrader.

 

Derfor:  Brug åbningstalen i Folketinget på tirsdag til at udskrive folkeafstemning om rets- og forsvarsforbeholene. Og sæt datoen til den 17. november. Samme dag som kommunalvalget. Det giver en frist på 42 dage. Mere end rigeligt til en reel og velinformeret valgkamp.

 

Og både S, SF og RV har mange gange opfordret regeringen til at udskrive en hurtig folkeafstemning netop om de to nævnte EU-forbehold. Og gøre det hurtigst muligt. Derfor vil de modtage et sådant initiativ meget positivt.

 

Hvor ville det være godt for Danmark, at man kunne starte tiden med den nye Lissabon-Traktat som et ( næsten ) fuldgyldigt medlem af det europæiske samarbejde.

 

8.9.2009

 

Irernes kommende EU afstemning

 

Europa venter på Irland. Den 2. oktober går vore irske venner igen til stemmeurnerne. Denne gang skal de stemme om Lissabon-Traktaten og de præciseringer og aftaler, landets regering har forhandlet sig frem til med resten af EU siden den sidste afstemning, f.eks. om abort og om sikkerhedsspørgsmål . Og hertil også aftalen om, at hvert EU-land, inkl. Irland , også fremover vil have en landsmand som medlem af EU-Kommissionen. Et punkt, der var meget vigtigt for mange irere ved den seneste afstemning. Det er med andre ord IKKE det samme, irerne skal stemme om som sidst. Det er noget andet og noget endnu mere præcist.

 

Lad det være sagt klart og tydeligt: Dette er irernes valg – og deres alene. Ingen andre kan stemme den 2. oktober. Og ingen andre skal blande sig aktivt i deres afgørelse.

 

Vi må håbe, at det lykkes for irerne at få en veloplyst og velargumenteret valgkamp.  Og ikke en folkeafstemning, der i stedet bliver dagens ”folkestemning”.  F.eks. den øjeblikkelige holdning for og imod den siddende regering.  Desværre har vi i årenes løb set alt for mange af sådanne ”stemnings-kampagner”, hvor valget blev afgjort af, hvem der var bedst til i sidste øjeblik at trække en uventet og iøvrigt irrelevant kanin op af hatten.  Både Irland og EU-sagen fortjener noget bedre.

 

Når alt dette er sagt, er det også vigtigt at slå fast, at dagens afstemning selvfølgelig også er af stor direkte betydning for resten af Europa og EU.

 

Ét eksempel er, at både Tjekkiets og Polens præsidenter – der endnu ikke har skrevet Lissabon-traktaten under på deres landes vegne, selv om parlamenterne har vedtaget den – har udtalt, at de vil skrive under, hvis irerne stemme ja.

 

Et andet eksempel er, at meget i EU og i dets måde at fungere på er direkte afhængig af, at Lissabon Traktaten træder i kraft hurtigst muligt.  Hvis man derfor ønsker et EU, der er i stand til at håndtere store og vigtige spørgsmål som klimaforandringerne,  finanskrise, energiforsyningerne og forholdet til naboerne, herunder mulige kommende medlemslande, så er det bydende nødvendigt at få også et irsk JA til Lissabon Traktaten.  Man kan ikke både afvise Traktaten og samtidig forvente at se et EU, der effektivt kan håndtere disse store udfordringer i de kommende år. Man må vælge.

 

Det er efter MIN mening MEGET vigtigt, at de irske vælgere på redelig vis også får forelagt og forstår denne store betydning af deres afstemning. Hvis de ikke får det, har de ikke et reelt grundlag at stemme på.

 

I EU har vi valgt at være sammen om mange ting. Herunder også at sikre hinanden de bedst mulige informationer inden vigtige beslutninger skal tages.

 

Dette gælder selvfølgelig også for den kommende irske folkeafstemning. Vælgerne skal sikres en bundhæderlig og fast forankret information om afstemningens reelle valgmuligheder, inden DE – og kun DE skal afgive deres stemme.   Det er også med til at formindske indflydelsen fra politiske charlatanner og useriøse spøgelses-tegnere, som altid boltrer sig i sådanne situationer.

1.9.2009

 

ISLAND I EU -  Ja, hvis fuldt og helt ……

 

Island skal være hjertelig velkommen i EU. Ligesom alle andre demokratiske europæiske lande. Det står direkte i Rom-Traktaten. Betingelsen er, at de fuldt og helt accepterer alle sider af EU-samarbejdet. Både selve EU-traktaterne og alt det, der siden er vedtaget.  Måske kan de i optagelsesforhandlingerne få visse overgangsordninger. Men de er under alle omstændigheder tidsbegrænsede.

 

Nu har Island officielt ansøgt om at blive medlem af EU. Anledningen er givetvis den økonomiske katastrofe, landet er havnet i med den aktuelle krise.  Og et medlemsskab af EU, herunder også tilknytning til EUROen, vil helt sikkert være en effektiv hjælp for dem.

 

Men det er meget, meget vigtigt, at Island og den islandske befolkning gør sig helt klart, hvad et fuldt medlemskab indebærer. Det er ikke bare en økonomisk havn.  Det handler i høj grad om politik. Om at være fælles om at forme Europas fremtid. Om at ville noget med Europa. Om at indgå aktivt i de mange løbende både store og små beslutninger, som EU samarbejdet indebærer. Og som er gyldige for alle.

 

Vi må forvente, at EU-kandidaten Island er klar til dette. Ikke bare på nogle områder. På alle områder. Europa har ikke brug for flere lande, der kun er delvis med.  Og Island har som andre lande masser af erfaringer og holdninger at bidrage til den fælles sag med.

 

Når Island er klar til at være fuldt og helt med, så skal det være hjertelig velkommen.

29.8.2009

 

Slovakiet på meget gale veje L

 

Du har sikkert læst og hørt om Slovakiets nye lov, der forbyder dets ungarske mindretal ( ca. 10 % af befolkningen ) at bruge deres eget sprog, når de kontakter myndigheder. Og gør de det alligevel, får de en kæmpebøde. Loven træder i kraft på tirsdag.

 

Det er helt utroligt ja nærmest ufatteligt, at vi skal opleve dette initiativ. Og så endda inden for EU. Det er simpelt stik imod alt det, EU står for: Beskyttelse af mindretal. Beskyttelse af sprog. Fred og fordragelighed mellem folk og nationer.  Hvad tænker slovakkerne på? Jeg kender udmærket historien, også om at ungarerne i det østrig-ungarske rige før 1918 ikke bar fløjlshandsker over for slovakkerne. Men det er FORTIDEN. Den fortid, som EU netop er oprettet for at komme væk fra.

 

Dertil kommer det, der måske er endnu værre: At det er en gave til de ungarske højre-nationalister. Kræfter vi også skal være meget på vagt overfor. Og endnu mere: dele af det ungarsk-talende mindretal i Rumænien er også begyndt at røre på sig – godt bakket op af nationalisterne i selve Ungarn.

 

Slovakiet er med dets nye lov med til at øse benzin på dette nationalistiske bål. Og med til at mishandle dets egne minoriteter.

 

Det skal stoppes. Og det skal stoppes nu.  EU har en klar rolle i dette. Og alle de andre EU-lande. Sig fra. Og fortæl slovakkerne, at det ikke kan accepteres. Har de virkelig en interesse i, at mange i andre EU-lande måske fortryder, at Slovakiet kom med i EU? Næppe.

 

Til sidst: Hvordan kan dette og andre mindretalsproblemer løses?  Tyskland og Danmark har vist vejen. Ved en aftale i 1955 – blot ti år efter 2. verdenskrig – aftalte Konrad Adenauer og H.C.Hansen, at mindretallene i Sydslesvig og i Sønderjylland skal ikke bare respekteres, men hjælpes på mange måder. Blandt andet ved støtte til deres sprog og til, at de lettere kan vælge repræsentanter til parlamenterne end resten af befolkningen i de to lande. Denne aftale har fungeret perfekt.   Lær af den. Og BRUG den.

 

Læs de dansk-tyske København-Bonn-erklæringer fra 1955 her:

http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3758#bonn_erklaeringen     

VALGKAMP - JA –

MEN HVOR BLIVER VISIONERNE OG POLITIKKEN AF ??

 

 

HVORFOR har partilederne og partiledelserne i denne sag stort set alle leget skjul og praktiseret stor radiotavshed ?  Intet om, hvad hvert parti VIL med Europa de næste 5-10 år på alle de vigtige områder, som EU samarbejdet handler om. Fnidder-fnadder og almindeligheder i lange baner er det kun blevet til :(    Forstemmende !

Men det er ikke for sent endnu. Det er de sidste to uger, der er afgørende.

Du så sikkert Erik Boels Opråb til partilederne i Information i lørdags. Den er jeg helt enig i. Hvis ikke partilederne gider engagere sig, hvordan kan man så forvente, at vælgerne gør ?

Et par yderligere tanker, som måske kan være nyttige til at få dem alle til måske at snakke om det, sagen i virkeligheden handler om:

1) EU er politik - akkurat som national politik. Hvad er det man VIL med Europa? Et rødt, blåt, gult eller grønt Europa?  Og det må vel her som i Folketinget dreje sig om at være mange nok til at støtte det, man går ind for?  Altså at tilslutte sig den partigruppe, man er enig med. Og så kæmpe med dem.  At være enlig rytter på den europæiske mark batter ikke meget. Akkurat som i Folketinget.

2) EU er ikke en sportskamp.  Danmark mod EU.  Det er politiske holdninger mod andre politiske holdninger.  Sportskamp-modellen giver folk et fuldkommen irrelevant indtryk af, hvad sagen drejer sig om

3) Diskutér politik - ikke (  kun ) procedurer og institutioner.  Nøjagtig som i Danmark. Her bruger man jo heller ikke en masse tid på at diskutere grundloven og hvordan Folketinget og regeringen fungerer i detaljer.  Alle - både ja- og nej-folket  OG institutionerne ) har en del af skylden på denne falske fokusering på procedurer og institutioner. Det interesserer ikke folk en dyt - og forvirrer dem højst.  De vil vide, hvilken politik den enkelt politiker står for og vil kæmpe for.  Ikke om hun eller han er mester i paragrafrytteri og underfundige komiteer og underkomiteer :(

4) Også om politik:  Politikere forventes især at sige, hvad de VIL. Ikke kun hvad de IKKE vil.  Som bekendt kom man ikke meget fremad, hvis man kun træder på bremsen hele tiden :(   Uanset hvilken politik man vil fremme.

5) EU som dæmonisk væsen.  EU er på godt og ondt det, medlemslandene vil, EU skal være. Der er ikke et eller andet mystisk væsen "i Bruxelles", der hen over hovedet af medlemstaterne fører sin egen og ukontrollerede politik. Denne mystik-ballon må punkteres.

Europa-Parlamentet har fået mere og mere magt. Og det er vel ikke så ringe endda for et folkevalgt parlament. Forbrugerbevægelsen siger f.eks., at 85 % af al forbrugerlovgivning kommer via EU.  Og sådan er det på masser af områder.  At STEMME er derfor at være med til at BESTEMME, hvad EP skal beslutte de kommende fem år.  Hvis den politiker  man stemmer på vel at mærke ( som Svend Auken skrev i Jyllands Posten forleden ) er flittig og arbejder tæt sammen med sine ligesindede i en politisk gruppe. Som han siger: En sådan Europa-parlamentariker har mere indflydelse end en dansk minister.  

EF-Domstolen er heller ikke noget mystisk organ. Den dømmer på basis af de traktater og de EU-love, som er vedtaget. Hverken mere eller mindre. Nøjagtig som danske domstole i Danmark.  Ligesom det er uhørt, at politikere i Danmark drager domstolenes uafhængighed og arbejde i tvivl, ligeså utænkelig burde det være, at man drager EU-Domstolens arbejde i tvivl.

Og helt absurd bliver det, når ansvarlige kandidater foreslår - enten at man skal undlade at rette sig efter domstolens afgørelser. Eller endnu værre: At der skal oprettes et Agentur, der skal overvåge EF-Domstolens arbejde. Jeg kender kun eet land, hvor noget sådant eksisterer: Det er i Iran :(


Det var lidt bidrag til festen, som du måske finder nyttige og delvis brugbare for at   gøre slutfasen i valgkampen til at handle om det eneste vigtige: Hvad VIL hver politiker med Europa de næste 5 år ?.

Niels Jørgen Thøgersen

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com    

TWITTER  - Hvad er det ?

 

Jeg synes, at også DU skal være med i Twitter.  Det er et spændende og ret nyt netværk, som mange unge ( og også mange unge, der er blevet ( lidt ) ældre ) er aktivt med på.  Indtil nu ”kun” omkring 6 millioner medlemmer. Men antal deltagere stiger stærkt hver eneste dag.

 

Mit Twitter navn er:  Kimbrer .

 

Og jeg har selv mange med.  Bl.a. Obama og Lars Løkke :) 

 

Man kan følge andre og deres udgydelser. Og man kan selv blive fulgt.  Man sender små meddelelser på max. 140 tegn ( som en sms ), og de kommer med det samme på ens followers site.  Netværket kan også bruges som en meget effektiv nyhedstjeneste. Den har været YDERST effektiv f.eks. under jordskælvet i Italien, under swine flu, og bruges meget aktivt bl.a. af det britiske udenrigsministerium!

Jeg vil bruge den meget aktivt til at få folk til at stemme til Europa-valget.  Sammen med mange andre midler!

 

Og jeg vil også bruge det i mit arbejde omkring klimaforandringer. Samt i mit allermest aktive virke omkring moderne, interaktiv kommunikation  ( Communications 2.0  ).

 

Noget pjat og spild af tid ?

 

Overhovedet ikke !  Det er med Twitter som med alt muligt andet: Det er, hvad man gør det til.  Breve, e-mails og telefonsnak kan jo også være pjat og spild af tid. 

 

Lad os twitte – om ideer og oplevelser. Og forslag og udfordringer J

Er du med?   www.twitter.com      Ok?

Den europæiske forbruger-organisation BEUC har netop startet en meget flot kampagne for at få folk til at stemme ved Europa-valget til juni. Hvorfor? Fordi - som de siger - 85 % af al forbrugerlovgivning i Europa i dag kommer fra Europa-Parlamentet. Derfor skal man selvfølgelig stemme, hvis man har en mening om forbrugerpolitik!!  SÅ STEM DA, FOR SØREN - som de siger :)

Se mere her:  http://www.consumerpact.eu/

Det danske medlem af BEUC,  Forbrugerrådet, starter deres del af kampagnen den 4 maj.

Det er efter min mening den HELT rigtige måde at lave moderne valgkamp på:  Stil kandidaterne konkrete spørgsmål, om de støtter de og de tiltag. Og så offenliggøre deres svar, så vælgerne har hurtig og nem adgang til at se, hvem der støtter netop det, DE mener.

En sådan kampagne burde laves på mange andre områder end forbrugerpolitik.

Hvem tager initiativet?

Der er un 41 dage tilbage :)  🙂

Der er nu kun 46 dage til Europa-valget i Danmark søndag den 7. juni. Der skal vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet for de næste 5 år.

Parlamentet, der kun koster hver EU borger ca. 225 kr om året eller 62 øre om dagen, får mere og mere indflydelse på, hvad der besluttes i EU. F.eks. gør Forbrugerrådet opmærksom på, at 85 % af al forbrugerlovgivning kommer fra Parlamentet - og at folk derfor aabsolut bør stemme.

Og når Lissabon-traktaten forhåbentlig træder i kraft til nytår, så får Europa-Parlamentet endnu mere magt og indflydelse. Sådan skal det selvfølgelig også være!

HVORDAN FÅR VI BEDST VÆLGERNE TIL AT STEMME DEN 7. JUNI?

Eller til at brevstemme inden da. Det kan man nemlig siden begyndelsen af marts.

Kom med tre stærke og kreative måder at få mange til at deltage i dette valg.

Min Gæstebog er åben for forslag og ideer.

Tak til en

 

S T O R   M A N D

 

                              I dag tager vi afsked med en stor mand. En meget stor mand.

 

                              Ikke bare stor i højde og drøjde. Men stor på alle måder.

 

                              Sådan har jeg oplevet Ole lige siden, jeg for allerførste gang mødte ham

                              for 35 år siden.

                            

                              En mand, der i ordets allerbedste mening fyldte rigtig meget.

 

                              Stor i hjertet

 

                              Stor i medmenneskelighed

 

                              Stor i venskab

 

                              Stor i hjælpsomhed

 

                              Stor i glæde

 

                              Stor i humor

 

                              Stor i livslyst og i gå-på-mod

 

                              Stor i oplevelsestrang

 

                              Stor i arbejde

 

                              Stor i kreativitet og påhitsomhed

 

                              Og nu: Også stor i døden. Med et elegant sortie, aktiv ved sin computer

 

                             

                              Ja, Ole står for Liselotte og mig – og for alle andre, vi kender - som et

                              lysende symbol på alt det positive, vi kan komme i tanke om. Og gerne

                              iklædt ”en lille én” –  allerhelst en Fernet Branca J

 

                              Jeg vil endda sige det på den måde, at Ole var så positivt et menneske, at

                              man næsten også glæder sig til at komme til hans begravelse i dag. Det

                              lyder mærkeligt. Men lur mig, om ikke også i dag for os alle kommer til

                              at være en glad dag – helt i Oles ånd og stil.

 

                              Selvfølgelig er Oles bortgang vemodig. Meget vemodig.  En epoke

                              er forbi. Ikke mindst for Oles nærmeste – hans dejlige familie.  Men

                              også for alle os andre, der følte, vi stod Ole nær.

 

                              For mit eget vedkommende må jeg nu leve med, at der ikke længere er

                              nogen, der kalder mig ”knægt”.  Og mine tre børn blev meget stille og

                              stærkt berørte, da de hørte, at Ole var død.  Lasse sagde det på den

                              måde, at han altid havde syntes, at ”Ole var en særlig onkel”. For 

                              Cecilie var han et af de mennesker, hun kan huske helt fra hun begyndte

                              at huske nogen. Og Claus mindedes bl.a. den dejlige sommerferie,  

                              han for mange år siden tilbragte i Oles trykkeri som ferievikar. Det var

                              for den unge 16-årige en meget varm og dejlig oplevelse.

 

                              Men de vemodige følelser og tanker bliver hurtigt igen – i hvert fald hos

                               os – overmandet af glæden ved at have kendt Ole så godt. En mand,

                              der havde og sørgede for at have et meget indholdsrigt liv. Et liv, som

                              han med stor glæde også lod os andre tage del i. Sammen med dejlige

                              Bibi og sammen med sin herlige, store og positive familie.

 

                              Og hvor skønt, at han også nåede at opleve sine oldebørn, Christine og

                              Sebastian. Dem var han – af gode grunde – MEGET stolt af.  Han var

                              bare lidt utilfreds med, at nu havde Ann og Leif overtaget titlerne

                              bedstemor og bedstefar J   

 

                              Jeg husker tydeligt den morgen, da Ole triumferende kom ind på vort

                              fælles kontor og annoncerede, at nu var han blevet bedstefar. ”Det

                               eneste kedelige er bare, at nu er jeg gift med en bedstemor”, som han også

                              sagde.....

 

                              Med denne hilsen vil Liselotte og jeg gerne ønske, at vi alle fortsat må

                              leve ligesom Ole. Ikke bare lige så længe. Men også ligeså godt, lige så

                              positivt og lige så muntert.  Han har i hvert fald vist os, hvordan man

                              gør det !

 

                              Stor tak for det altsammen, kære Ole !

 

 

                              Liselotte og Niels Jørgen   -   Ballerup, den 27. marts 2009    

Der klages ofte over, at folk ikke er interesseret i politik. Og at de ikke stemmer. Især til Europa-valgene.

Om mindre end tre måneder har vi det næste valg til Europa-Parlamentet. Søndag den 7. juni.

Nye tider - nye metoder!  Obama og andre ahr vist vejen.

Jeg har lavet en 10 punkt plan til, hvordan man får folk til at tage stilling. Og til at gå til urnerne. Eller til at brevstemme.

Se på mit afsnit KOMMUNIKATION på denne hjemmeside:

http://www.niels-jorgen-thogersen.dk/5642137  


Hvad synes DU?   Fortæl mig i min Gæstebog.

Den 14. marts 2009:

Networking er den bedste og det mest interessante form for arbejde i dag!  Og ikke mindst på nettet 🙂

Man kan gennem de mange gratis netværk få en masse diskussioner i gang. Få meget viden. Og selv give meget viden.

Har du prøvet:

TWITTER ?

FACEBOOK ?

ECADEMY ?

LINKEDIN ?

hi5 ?


Prøv - og lad mig vide hvad du synes 🤩