JULE- OG NYTÅRSHILSEN 2021

 

Jul på Grand Place i Bruxelles

 

Kære Familie og Venner,

Så er vi igen ved slutningen af et år – og begyndelsen af et spændende nyt af slagsen ! Jeg har i år valgt at markere det med at invitere jer til et kig på vort flotte marked på Grand Place i Bruxelles.  Det oser af hygge – både fra før det blev nu og fra nu!

Med dette billede vil jeg ønske jer en rigtig dejlig og hyggelig jul! Og et nyt og positivt nytår 2022!

Det forgangne år har været både godt – og også ret mærkeligt. GODT på den for os vigtige måde, at vi har det godt! Og jo ældre man bliver, desto gladere skal man være for at have det godt! Som vor rare belgiske læge siger til os: Det drejer sig om at leve så længe og så godt som muligt !  Det sætter vi mere og mere pris på!  Det bliver vigtigere og vigtigere at skelne mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der er ret ligegyldigt. Sådan var det nok ikke tidligere. Da var alt vigtigt.

Heldigvis har vore tre børn og to børnebørn det også godt og sundt! De er alle blevet ét år ældre siden sidst. Men jo yngre de er, jo mere føles det, som om de er blevet mindst tre år ældre på et år! I holdninger, i opførsel, i måden at være på.  Og det er supergodt. Claus i Odense og Lasse i Bruxelles har det begge fint og har det godt med deres gode jobs. Claus holdt i efteråret 25-års jubilæum i sit job hos Odense Kommune. Og Lasse er i sommer i Bruxelles blevet opereret for grå stær på begge øjne. Fantastisk succes. Han kan nu næsten se om hjørner – og brugen af briller hører fortiden til !  

Og Cecilie og hendes lille familie er – som mange af jer ved – i sommer flyttet fra Perth i Australien til Odense. Cecilie og Nikos har hver fået et spændende professorat ved Syddansk Universitet ( Health Science ). Og pigerne har indtaget deres skoler med bravour. Anna Maria på snart 16 går på International Baccalaureate på Nyborg Gymnasium ( med den snart berømte og meget positive rektor ), og Zoe på 11 er aktiv elev på Odense International School i centrum af byen.  Og netop i disse dage flytter familien ind i et spændende hus på Linde Allé 9 i det centrale Odense.  Det glæder vi os meget til at se til vor fælles familiejul!

En særlig oplevelse i år var, da jeg inviterede mine 3 børn på en fire-dages tur til et sted, de selv kunne vælge hvor som helst i Europa. De valgte sørme København! Så vi gjorde sammen den danske hovedstad på kryds og tværs midt i november – og lige da juleudstillingerne var startet! Det var en stor succes! Og vi 4 havde ikke været på en så spændende en tur sammen siden 1987. Den gik dengang til Cypern.

Midt i lykken over at det går os selv og vore nærmeste så godt, glemmer vi naturligvis ikke, at nogle af vore gamle og nære venner i årets løb er blevet ramt af alvorlig sygdom – eller det, der er værre. Vor støtte og vore tanker er naturligvis også meget hos dem. Heldigvis lever vi i en tid, hvor lægerne er blevet så meget dygtigere og har så gode midler til deres rådighed.  Men når man er så heldig at være nået op i vores alder, må man også acceptere, at alt ikke er, som det plejer at være. Så er det venskaber skal vise sig at være rigtige venskaber. Og skulle det ende med, at man rejser videre, så håber jeg, at mange vil være enige i det, jeg har sagt til mine børn: Græd ikke over, at jeg er død. Glæd jer i stedet over, at jeg har været her !

Jeg skrev i starten, at det forløbne år også har været LIDT MÆRKELIGT. Og det har det naturligvis været på grund af COVID og alt, hvad det medfører. Sådan er det – og det kan vi ikke gøre noget ved – ud over at følge myndighedernes anvisninger.

Men det ligger mig på sinde at sige, at vore politikere – uanset farve og land – efter min mening ikke har levet op til deres ansvar. De har reageret for sent – og for lidt.  Det har kostet dyrt.  I stedet skulle man for længe siden have indført obligatorisk vaccination af alle – uanset alder og køn. Vi ved, at det kommer – snarere før end senere.  Men det har kostet dyrt at vente så længe. Og så bør vore politisk ansvarlige også klart og tydeligt fortælle os alle sammen, at Covid er kommet for at blive. Derfor skal vi være klar til at blive vaccineret med meget jævne mellemrum.   Kun dét kan efter min mening sikre, at vi allesammen kan komme tilbage til nogenlunde normale tilstande – både i det daglige og hvad angår rejser og samkvem med andre.  Det er fuldstændig uansvarligt, at et vaccine-nægtende mindretal skal bestemme farten, herunder optage meget vigtige pladser på vore hospitaler, så andre sygdomme ikke kan behandles.

 

Liselotte vil i sit julebrev bl.a. skrive om vore hyggelige rejser i årets løb.

Jeg selv har i det forløbne år hygget mig med at skrive videre på min Slægts-Historie. Og også på min daglige DAGEN I DAG, hvor jeg efterhånden har koncentreret mig mere og mere om Europæisk Politik – og hvad der sker af vigtige begivenheder – og hvorfor.  Det har flere og flere af modtagerne bedt om. 

I kan se mine indtil videre uredigerede Europa-bemærkninger i den senere tid HER

Hvad DAGEN I DAG angår har jeg om ca. 14 dage, dvs. ved årets udgang, skrevet detaljeret om hver eneste dag i året. Det kan man se mere om to steder på Nettet:

DAGEN I DAG   og  i min blog:    MIN BLOG

Klik på dem – og du har næsten hele året foran dig !

 

I det nye år skal livet fortsat leves. Og leves godt.  Vi har sammen mange dejlige planer, som vi glæder os til at opleve sammen 😊   Det er til marts 17 år siden, jeg startede min dejlige pensionist-tilværelse ! Så jeg er snart udlært, dvs. klar til de næste 17 med alt, hvad de byder af spændende udfordringer!

Og skulle der eventuelt blive lidt tid til overs, så vil jeg koncentrere mig om især 3 TING:

1)    At skrive ugentligt om, hvad der sker i Europa – og hvorfor.

Interesserede kan få det tilsendt – og måske endda læst 😊

 

2)    At få mange flere på banen for hele tiden at forklare, hvad Europa er, og hvad det betyder i praksis for os alle sammen.  Intet mere – intet mindre !

 

3)    At læse næsten lige så meget, som jeg skriver 😊   Og det siger ikke så lidt !

 

Bortsat fra disse ”detaljer” håber jeg naturligvis at se mange af jer her eller hisset – dvs. også via vore mange nye muligheder på Nettet.  Tiden skal ikke have lov bare at gå. Den skal bruges til noget godt og konstruktivt. Sammen – og hver for sig !

 

Ha’ en dejlig tid i julen og i nytåret!

 

Varme hilsner fra Tenerife – hvor vi for tiden lader vejret og naturen tilsmile os!

 

Niels Jørgen

 

PS: Som mange af jer ved, holder vi i øjeblikket 14 dages ferie på Tenerife. Herligt sted. Herligt vejr. Dejligt sted at få ladet op 😊

Flere af jer har spurgt om lidt flere informationer hernede fra.  Her boede i sin tid – dvs. før spanierne kom – et berbisk folk. De bor fortsat bl.a. i bjergene i Marokko. Og de har stadig indflydelse på mangt og meget her.  Navnet TENERIFE kommer fra deres sprog. Det betyder  SNE-BJERGET  ( = vulkanen Teide ). Og de har også givet navn til alle øerne hernede. Kanariske Øer betyder på den gamle berbiske sprog HUNDENES ØER.

I kan se nogle af de fotos vi har taget i løbet af vor Tenerife-ferie HER  

 

JULEHILSEN 2021

 

Kære Familie, Veninder og Venner !

I år er det, så vidt jeg kan tælle min femoghalvfjerdsindstyvende jul, som står for døren. Tænk engang, det er godt nok mange, og jeg har faktisk fejret jul mange forskellige steder på denne klode. Naturligvis de allerfleste forskellige steder i Danmark, men jeg har også fejret jul i Singapore, på Lanzarote og et par gange i Génève endda uden min familie. I år skal jeg for første gang fejre jul i Odense, hvor hele Thøgersen familien samles i Cecilies og Nikos’ nye dejlige hus. Australierne, som vi kalder dem, vendte nemlig hjem til Danmark med de to dejlige pigebørn Anna Maria og Zoe i år, så det bliver bare så skønt! Hvilken glæde!

Også dette år 2021 blev særligt ikke mindst på grund af den berygtede virus, som atter tvang os til at blive hjemme i huset i Rixensart. Da vi nåede frem til foråret, begyndte mine rejsefornemmelser at trænge sig på, så noget måtte vi finde ud af. Vi kunne nemlig godt rejse rundt i Belgien, og vi kunne tilmed indlogere os, hvor vi ville. Der er intet i vejen med at nyde udsigten til egen have, men jeg kunne tænke mig et sted, hvor vi kunne se noget længere end de 20 meter ned til bunden af haven. Jeg søgte og fandt et sted i Ardennerne som hed ”The View”, og det lød jo helt rigtigt, hvad det også viste sig at være. En supermoderne lejlighed med fantastisk udsigt ud over det herlige Ardenner-landskab - iflg. værten kunne vi se 35 km væk. Da alle restauranter stadig  var lukkede, måtte vi klare os med egne kokkerier, og det gjorde vi så. Her og der lå der stadig lidt sne, men solen tilsmilede os også, så vi nød at se lidt andre vægge end de hjemlige nogle dage.

Sommeren kunne vi heldigvis tilbringe i Veddinge Bakker i vort dejlige hus. Her startede vi med at fejre ”australiernes” hjemkomst til Danmark. Vi havde lejet et dejligt hus til dem 200 meter fra os, hvor de kunne nyde den danske sommer, og vi kunne nyde at have dem så tæt på efter deres 7 år i Perth, Southwest Australia.

I august var vi som sædvanlig to uger i Gl. Skagen, som jeg aldrig bliver træt af. Den ene af ugerne var hele familien Thøgersen faktisk samlet – helt utroligt. Vi startede med at fejre Karen, som havde indbudt os alle til herlig 80-års fødselsdagsmiddag på havnen i Skagen, og derefter havde vi dejlige fælles oplevelser i det nordjyske.

Efter nogle vigtige tandbehandlinger (for mit vedkommende) vendte vi hjem til Rixensart, hvor vi igen indtog det dejlige hus, som vi har boet i siden 1998. De sædvanlige sysler blev genoptaget krydret med jævnlige besøg af Lasse, og omsider med familiebesøg fra Danmark af Karen, Dennis og Claus. Ja, der var faktisk stort set gået 2 år siden vi sidst havde taget imod dem hjemme hos os.

Efter i november at have modtaget vort 3. og hidtil sidste stik tog vi på en hyggelig weekend til Trier for at fejre, at vi havde kendt hinanden i 36 år. Tysklands ældste by er virkelig værd at besøge, og Tyskland er efter vor opfattelse et utroligt dejligt rejseland. Der er kolossalt meget at opleve, herlige byer, smukke landskaber, dejlige hoteller, god mad og ikke mindst dejlige vine, hvor vi især holder af Franken-vinene, som ikke kan opdrives i Danmark eller i Belgien. Mon ikke de drikker dem selv?

På vej til Danmark er vi jo tvunget til at rejse gennem Tyskland, og der er ikke mange byer på vejen frem og tilbage, som vi ikke har besøgt. Mangler I forslag til gode steder, så er det bare at sige til!

At læse bøger er stadig min yndlingsbeskæftigelse. På min Kindle-e-bog har jeg næsten 200 titler, som alle er læst. Repertoiret er bredt. Skøn- og faglitteratur i en skønsom blanding, og nu hvor jeg lige har fremhævet Tyskland som det gode rejseland det er, må jeg nævne den bog, som for mig er ”årets bog”, og den handler naturligvis om Tyskland. Titlen er ”Tyskland – erindringer om en nation” – skrevet af Neil MacGregor, som må betegnes som en virkelig gammeldags polihistor, en mand med en enorm viden og indsigt i hele spektret af tysk historie. Han er skotte og har blandt andet været direktør for både National Gallery og British Museum. Bogen er en gennemgang af tysk historie, dog med særlig vægt på kulturhistorien. Den giver ikke bare indsigt i historiske og kuturelle facts, men også til en forståelse af den tyske nationalkarakter af i dag. Så vil man vide mere om den nation, vi i dag kender som Forbundsrepublikken, som er vor nærmeste sydlige nabo, og som vor egen kultur og kulturhistorie i høj grad er inspireret af og grundet på, skal man absolut læse MacGregors bog. Han forklarer sig klart og tydeligt og uden dikkedarer og med mange illustrationer. Jeg læste på engelsk – bogens originalsprog – titlen ”Germany – Memories of a Nation”.

Og nu jeg taler om gode tekster, må jeg nævne forfatteren John Le Carré, som døde sidste år. Jeg er faktisk egentlig ikke til spion-thrillere, og jeg har kun læste et par stykker af hans berømte Smiley-bøger, men at han kunne skrive og forfatte hersker der ingen tvivl om. Han var i besiddelse af et overdådigt og meget nuanceret sprog. Er I heller ikke til ”spioner”, så vil jeg i stedet anbefale hans erindringer ”Duernes tunnel”, hvor han fortæller om sit liv i fine sammenhængende tilbageglimt. Hans humor, visdom, diskretion og ikke mindst hans ironiske distance til sit eget ego gør læsning af denne bog til ren 1. klasses underholdning. Hans sidste bog ”Silverview” har jeg lige læst, og det er en spionhistorie, men fortalt med et raffinement, som kun Le Carré kan opvise. God læsning.

Til sidst! Ak, vi er stadig ramt af den forbandede virus, nu oven i købet i en ny version. I Belgien har man på intet tidspunkt aflyst hverken masker (det hedder det altså hos os!) eller nogen af de andre vigtige anbefalinger for at undgå smitte. Heldigvis kan vi nu også rejse, og det har vi benyttet os af ved at tage en tur til Tenerife, hvorfra jeg skriver årets julebrev. 23 grader – susende blæst – udsigt til vulkanen El Teide – lyden af golfbolde og ankommende og afgående fly fra den nærliggende lufthavn. Det er dejligt med sol og varme midt i den grå vintertid.

Jeg har det godt og er indtil videre sluppet for alvorlig sygdom. Lige nu har jeg et tandprojekt kørende i Danmark, og jeg håber at få en ny hofte i løbet af foråret hos en dygtig ortopæd-kirurg i Belgien. Det ser jeg meget frem til, for jeg er ikke så god til at gå lange ture for tiden. Jeg håber for alle jer, at I også er ved godt helbred, er ved godt mod, og at I  ikke mindst har et godt liv i dagligdagen, for det er vel egentlig det allervigtigste. Endelig ønsker jeg jer en rigtig glædelig og festlig jul, og ikke mindst et lykkebringende nyt år 2022 fyldt med gode og spændende oplevelser.

De kærligste hilsener fra Liselotte

PS: Som mange af jer ved, holder vi i øjeblikket 14 dages ferie på Tenerife. Herligt sted. Herligt vejr. Dejligt sted at få ladet op 😊

Flere af jer har spurgt om lidt flere informationer hernede fra.  Her boede i sin tid – dvs. før spanierne kom – et berbisk folk. De bor fortsat bl.a. i bjergene i Marokko. Og de har stadig indflydelse på mangt og meget her.  Navnet TENERIFE kommer fra deres sprog. Det betyder  SNE-BJERGET  ( = vulkanen Teide ). Og de har også givet navn til alle øerne hernede. Kanariske Øer betyder på den gamle berbiske sprog HUNDENES ØER.

I kan se nogle af de fotos vi har taget i løbet af vor Tenerife-ferie HER  

 

LISELOTTE THØGERSEN

* * * * * * * *

Lad mig allerførst ønske jer alle en glædelig jul og et godt nyt år 2021. Dernæst får I min beretning om året, der gik sin helt specielle gang i “selskab” med den famøse og temmelig ubehagelige virus, hvis navn vi alle kender, så der er ingen grund til at nævne det her.

Vore rejselystne sjæle blev i år noget stækkede, måske lidt mindre forkælede, men vi nåede nemlig og heldigvis alligevel at komme til Marrakesh for der at fejre Niels Jørgens 75 år. Det blev en stor og eksotisk oplevelse, og en destination vi bestemt kan anbefale på det varmeste. Andre større rejseplaner måtte, som I alle sikkert også har erfaret, skrinlægges og udskydes til bedre og friere tider. Så sådan blev det!

Men heldigvis kunne vi i juni måned køre af sted gennem Tyskland til sommerhuset i Veddinge Bakker med et herligt ophold undervejs i Stade - en for os aldeles ukendt by med 46.000 indbyggere (!!) beliggende 42 km sydvest for Hamburg. Vi fandt frem til byen ved at kigge i den grønne Michelin-guide for Nordtyskland, og her blev et besøg i Stade anbefalet – den er nemlig forsynet med en enkelt Michelin*. Så et besøg her er absolut værd at gøre, skulle man komme på disse kanter.

Nå, men skal sandheden frem – og det skal den vel - så må vi jo erkende at de fleste af årets uger og måneder er blevet tilbragt på matriklen her på Avenue de l’Europe. Første halvleg fra midten af marts til midten af juni – anden halvleg fra slut september til? Forhåbentlig bliver der ingen forlænget spilletid!

I disse perioder har alt her i Belgien været mere eller mindre lukket ned med undtagelse af supermarkeder og fødevarebutikker, og dem har vi heldigvis mange og fremragende af i vor nærhed. På det punkt ingen klager, men vi har så til gengæld måtte leve med lukkede restauranter og caféer, museer, biografer, teatre og alle andre indkøbsmuligheder. Lige pt har man venligst lukket op for julehandlen i detailbutikkerne, så julegaverne kan blive bragt i hus. Til gengæld er frisørsalonerne stadig lukkede, vi ser derfor lidt anderledes ud end vi plejer, men da vi alligevel ikke må invitere nogen indenfor, så kan det jo være det samme!

Når man nu ikke må hverken det ene eller det andet, så er man jo nødt til at finde på andre fornøjelser, som man selv kan udføre, eller som man kan lade andre om. F.eks. har vi daglige forestillinger af vore mange fugle lige uden for døren. Vi har hus- og skovskader, musvitter, blåmejser, rødhalse, solsorte, duer, jernspurve og tro det eller ej adskillige virkelig flotte og larmende irgrønne alexander parakitter, som kan hænge i deres røde næb. Dertil kommer 3-4 adrætte røde egern som gerne vil udfordre fuglene om nødderne i de to fine fuglehuse. Af andre spændende oplevelser kan jeg berette om syn af min nu 13 år gamle Clio, som bestod prøven med bravour. Dertil besøg af diverse håndværkere til check af fyr (ikke Niels Jørgen) og vandafkalkningsapparatet! Nye flotte gardiner og også en lille udflugt til vor charmerende læge i nabobyen for at få et stik (nej ikke imod det I ved nok!) men imod den almindelige influenza. Og så skal vi i øvrigt holde os inden døre mellem kl. 22 og kl. 06 bare så I ved det!

Og mens I har muntret jer med Fru Frederiksen og minkene, har vi fået en ny regering i Belgien, fulgt med i cirkusset i henholdsvis USA og UK, læst bøger og aviser og for mit vedkommende også gættet sudoku og kryds og tværs, sidstnævnte dog kun Weekend Avisens! Og hvad ellers?

Hov, jeg havde jo nær glemt det vigtigste. MAD! Jeg har tilberedt mangt og meget i mit hyggelige køkken, og vi har i fællesskab indtaget mange gode måltider ved det 8-kantede spisebord. Med hensyn til gode friske råvarer, så er Belgien et paradis. Vore lokale leverandører er bl.a. en fremragende slagter med mange lækre kødvarianter, viktualievarer og færdigretter, 2 bagerbutikker med godt brød og lækre fristende kager, og så er der lige Maison Rossi vor lokale leverandør af de bedste italienske specialiteter. Til sidst må jeg prale af vort lokale lørdagsmarked, hvor et ugentligt besøg ved den franske viktualievogn frister med bl.a. håndskåret kogt kæmpeskinke og bedstemors paté.

Nu vi er ved bordets glæder, så har jeg en ganske særlig julegave til jer: Mit helt eget sted på nettet “ LISELOTTEs KØKKENSKRIVER ”. Her finder I mange forskellige opskrifter, som jeg igennem mange år har diverteret med i diverse skrifter, og som helt sikkert vil fryde jeres smagsløg. Så bon appetit!

Til sidst! Endnu en gang rigtig glædelig jul og ikke mindst godt nytår med større udfoldelsesmuligheder og mere bevægelsesfrihed. På snarligt gensyn!

De kærligste og varmeste hilsener fra Liselotte

 

NIELS JØRGEN THØGERSEN

Jule- og nytårshilsen 2020-21

Eder Ønskes En Glædelig Jul !  I min barndom fik vi altid et postkort til jul – kun med denne håndskrevne tekst og så underskriften.  Det kom fra en gammel tante.  Jeg kan huske, at jeg syntes, det var noget mærkeligt noget at skrive om EDER her op til julehøjtiden ☹ 

Senere fandt jeg ud af, at det var en oldgammel måde at hilse hinanden på netop til jul.  Og nu vi er ved de go’e gamle dage:  I vor familie fik vi hvert år mellem 22 og 25 julekort. Det blev bragt til os af landposten, Post-Harry. Mange vidste, at han var en ret nysgerrig natur, så han læste normalt postkortene, inden han afleverede dem.  Så enkelte af de juleglade sendere skrev også på kortet: PS:  Også God Jul til dig, Harry 😊  

Hvorfor var det altid mellem 22 og 25 julekort ? Jo, fordi det altid var de samme, vi fik julehilsner fra. Min mor havde 10 søskende. Det hjalp godt i regnskabet! Dertil kom hendes forældre og nogle nære fætre og kusiner.  Min far kunne kun ”præstere” en bror, et par fætre og kusiner.  Det kunne maksimalt blive til 25.   Og hvad lagde vi som modtagere mest mærke til?  Om der manglede nogen kort! Ikke så meget, hvad der stod på kortene. Det var normalt altid stort set det samme. Og hvis der manglede et kort eller to, så startede bekymringerne!  Var de mon syge? Eller sure over et eller andet ?  Normalt var de ingen af delene. De var bare sent på den. Eller blevet glemsomme.  PS: Jeg var nu selv mest interesseret i frimærkerne på kortene. Dem fik jeg normalt lov til at ”dampe af”. Jeg var nemlig en aktiv frimærkesamlen dengang.

Og når vi selv havde skrevet vore 25 julekort, så skulle vi bare lægge dem – frankeret, selvfølgelig, også altid med et julemærke ! – på gruekedlen ude i bryggerset. Dér tog Post-Harry dem så med til posthuset.  Der var ganske vist også en enhelt rød postkasse i vor landsby Grynderup.  Den brugte vi aldrig.  Den skulle Post-Harry også tømme. Så brændte han normalt fingrene på det brændenælder, vi skoleknægte havde puttet ned i postkassen.  Åh, de hwalpe, ku’ vi høre ham sige højt til sig selv, mens han blæste på sine ”brændte” fingre!

Nå, det var dengang. Nu er det lige pludselig NU !    Jeg vil gerne med denne hilsen ønsker Jer ( ikke Eder ☹ ) en rigtig dejlig og hyggelig jul – og et godt og meget bedre nytår end det år, vi er ved at have brugt op !!

 

Og så ikke et ord om B-ordet eller om C-ordet !  Dem har vi hørt nok om. Og dog !  Kun dette:  Det har været et år, hvor ondskaben, udueligheden og platte egenskaber har haft næsten frit spil ☹  Både politisk og sundhedsmæssigt.   Man siger normalt, at vi har de politikere, vi fortjener. Og det er et langt stykke af vejen rigtigt og godt i et demokrati. Men det gør altså heller ikke noget, at politikerne selv gør noget for at være troværdige, veloplyste, har visioner  og husker, at de er valgt af vælgerne for netop at arbejde for os alle sammen. Ikke omvendt. Og ministre skal huske på, hvad ordet minister faktisk betyder.  Det kommer fra latin og betyder tjener eller undergiven !  Det gør ikke noget, at de både husker at overholde grundloven og almindelige forvaltningsregler.   Og vi andre vil nok hjælpe godt til, hvis vi satte os ordentlig ind i, hvad tingene handler om. At spørge os selv, når det flyver om ørerne på os med vilde påstande og halve sandheder:  Ka’ed nu pass..??!!   Mon ikke det også kunne være en nyttig skik at snakke om i skolen – og blandt journalister ?!  Solid viden samt evnen og viljen til at behandle den er hvad der bringer os fremad. Og det er vist nok noget, vi har ret meget brug for for tiden !

EUROPA – min hjemmebane:   Vi er omgivet af lumske ulve på alle sider.  Endda også delvist indendøre.  Derfor er det opløftende at se, hvordan der for kort tid siden blev taget meget store og meget vidtrækkende beslutninger – endda i enighed.  Om det fælles budget. Og genopretningen efter krisen. Om et meget stort fælles forskningsprogram. Om EU4HEALTH – en stor fælles indsats i de kommende år for vor sundhed.  Om ERASMUS programmet for udveksling af tusinder af studerende.  Om kampen for klimaet. Om at sikre, at Europa får meget mere ud af de digitale muligheder – samtidig med at vi på en intelligent måde ”tyrer” de ofte ustyrlige amerikanske internet-giganter.  Så gå ikke hængemulet rundt og tro, atd er ikke sker noget !

Og hvad med os selv ?  Der er som bekendt aldrig noget, der er så slemt, atd et ikke er godt for noget!   Det kan faktisk være godt at få et opmuntrende og velanrettet spark bagi, så man kommer i gang med at se ting og sager, herunder sine egne prioriteter, i et friskt lys.   Det har vi gjort.  Som vi plejer at sige i disse tider:  Vi har meget travlt med at gøre ingenting ! Og bliver vi ikke færdige med det den ene dag, så fortsætter vi bare dagen efter !  Og engang i forårs-husarresten fangede jeg en dag Liselotte sidde og sige:  Jeg har faktisk aldrig haft det bedre!

Begge dele skal selvfølgelig tages med et gran salt 😊

Vi får faktisk gjort masser af hyggelige ting, når vi nu har så god tid og ikke skal ”spilde kostbar tid” på ferier, rejser og den slags pjat.  Alt sammen gjort i en hyggelig, optimistisk og glad stemning.  Dels fordi det er det rareste. Og også fordi Bente Klarlund i en bog, vi lige har læst ( ”Yngre med årene” ), fortæller, at det videnskabeligt nu er bevist, at positive mennesker lever længere.  Den oplevelse har vi løst billet til!

For mit vedkommende bliver det – surprise, surprise – til mange skriverier.  Endda skriverier, der høster roser fra læserne.  Hvad benzin er for bilen, er rosende ord for skriverkarle 😊   Det bliver også til dejlige vandreture – næsten 1000 km er det blevet til indtil nu i år.  Og så skal vi jo også følge med i den verden, vi ikke må besøge.  Vi ser mere og mere tysk fjernsyn, især nyheder.  Både ZDF og ARD er fremragende.  Og vi har heller aldrig været så velinformerede om vort eget land, Belgien.  Vor fransksprogede station RTBF er faktisk glimrende – især når de ikke sætter alt for mange masker ( og de hedder altså ikke mundbind  ☹ ) foran taleinstrumentet.  Førhen så vi meget BBC. Men vi synes ærlig talt, at den er blevet en meget lokal-engelsk station og også for meget et aktivt talerør for den britiske regering ☹    At vi så må leve med vore prægtige Neandertal-frisurer for tiden er en anden sag.  Godt, at der ikke er højsommer for tiden !

Vore børn og børnebørn har det – efter omstændighederne – fint.  Både i Odense (Claus), Bruxelles (Lasse) og Perth (Cecilie, Nikos, Anna Maria og Zoe).  De har alle lært at arbejde hjemmefra en god del af tiden.  I Perth starter sommerferien på fredag og varer – i hvert fald for de unge damer – til den 1. februar.   Og hvad jul og nytår angår bliver det nok til Zoom-fejring nogle gange. Det vil sige, at vi mødes på Zoom på nettet til både det ene og det andet. Hver ting har sin charme.  Selv om det selvfølgelig ville have været bedre og en ”rigtig fejring” på den gammeldaws facon.  Vi fejrer begge dele her i Rixensart sammen med Lasse.  Og vi har alle i fælleskab besluttet, at vi selvfølgelig fejrer NYTÅR sammen engang senere i 2021.  Hvem siger, at nytårsaften altid skal være den 31. december.  Hvad er der galt med alle de andre 364 aftener !!

Ingen jul uden gaver!  Så jeg vedlægger et link til mine to nye VIDEN-baser.  Den ene med gedigen viden om alskens ting og sager. Den anden med en albabetisk over, hvad vi går rundt og siger.   Så må I se, om I kan få dem ind under juletræet 😊

                VED DU, AT.                                                     HVAD MAN DOG SIGER

Ha’ en hyggelig, munter og positiv JUL ! Og et nytår 2021, der bliver gevaldigt bedre end det, vi er ved at slippe af med !!

Varme belgo-europæiske hilsner,

Niels Jørgen

 

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

35, avenue de l'Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

Mobil/SMS :   0032 47 47 47 040

e-mail:  niels4europe@gmail.com  

Liselotte & Niels Jørgen ønsker jer en rigtig god jul og et spændende nytår…

 

 

Vor JULE- & ÅRSHILSEN 19-20

 

Så er endnu et år ved at slippe op.  For os har det været et godt og aktivt år – med – så vidt vi ved – helbredet i top.

 

Jeg har skrevet videre på min personlige Krønike. Det er som at opleve meget af det igen. F.eks. folkeafstemningen om EF i 1972. Eller min aktive involvering i begivenhederne omkring Murens fald og hvad deraf fulgte i 1989-90-91.  Jeg stiler måske mod at udgive den en dag via Amazon-Kindles self-publishing service.

 

Vi har haft dejlige stunder med familien både her og der. Vore ”australiere” besøgte os her i januar og i sommerhuset i Veddinge i juli.  Herligt at se dem i fuldt vigør, ikke mindst også de to tøser på 13 og 9 år.   Min ældste, Claus, har været på besøg her i Belgien et par gange, i Skagen og også i Veddinge. Vi bliver altid klogere af at have ham på besøg.  Og Lasse, der nu bor i Bruxelles på 13. år ( og 15 år i alt ), ser vi heldigvis ofte til hyggelig snak og diskussion. Meget bliver drøftet, vendt og drejet – både politik og personlige ting. Og så agerer vi også vandringsmænd sammen – selv om jeg med mine godt 1000 km i år slet ikke kan hamle op med ham. Cecilie og hendes lille familie i Perth har det også godt – også selv om det giver stor travlhed med to professorer i huset og to unge damer, der begge er meget dygtige i skolen og har masser af aktiviteter i fritiden. Alle fire bliver om kort tid også australske statsborgere samtidig med, at de naturligvis beholder deres europæiske statsborgerskaber.

 

Noget af det triste, når man er kommet op i vores alder, er naturligvis, at der er nære venner, der falder fra. Eller rejser videre - som jeg plejer at sige.  Det er desværre også sket i år i vor nære både belgiske, hollandske, engelske, tyske og danske vennekreds.  De mange dejlige minder, vi har med hver af dem, kan ingen tage fra os. Og så stimulerer deres bortgang os også til at love os selv at få så meget ud af livet, som vi kan.  Som den gamle præsident Bush sagde, da han på sin 90 års fødselsdag for sidste gang sprang ud med faldskærm:  Det drejer sig om at dø ung – så sent som muligt!    Så sandt, så sandt.

 

Rejser er det skam også blevet til ind imellem.  Dels en forårstur i bil til Marburg og Leipzig i Tyskland og Prag i Tjekkiet. Dels en lille familietur til Schengen og Luxembourg by. Så kom et dejligt ophold sammen med gamle venner på Årøsund Badehotel i Sønderjylland. Og til sidst en efterårstur til Bulgarien med andre nære venner.  Så det har stået på Europa i år. Og sådan bliver det nok også mest fremover. Det meste af den øvrige verden er på forskellig vis blevet beset. Nu skal Europa stå sin prøve!

 

Og så har Liselotte ordet – for en kort, men vigtig bemærkning 😊   :

 

Min kære gemal har som sædvanlig på glimrende og omfattende vis beskrevet året der gik, og jeg er ganske enig i det hele. Men jeg kan vel også lige få et ord indført eller hvad? Så jeg vil blot tilføje, at jeg som sædvanlig har læst en masse bøger og faktisk en hel del bøger af faglig karakter. F.eks en fantastisk bog om den rigtige mesterspion Oleg Gordievsky skrevet af Ben Macintyre. Lidt ekstra spænding skal der også være tid til, og jeg holder især af forfatteren Adrian Mckinty, hvis fortællinger om detektiven Sean Duffy foregår i Nordirland i 1980’erne – ”Time of The Troubles”. Jeg har læst bøgerne på engelsk; men så vidt jeg ved er de også oversat til dansk.

Og så bør jeg vel også lige nævne, at vi i august i fællesskab guidede 35 hyggelige og interesserede belgiere rundt i Odsherreds lyksaligheder på vort bedste fransk. Stor succes!

 

Ja, og hvad så med ”Tumpen” og med Brexit??!!  Man ved snart ikke, om man skal græde eller glædes.   De politiske systemer i de to lande er vel næsten brudt sammen. Og mange vælgere synes at følge efter de værste tosse- og løgnehoveder som en flok lemminger.   Vor personlige interesse for de lande kan efterhånden være på et meget lille sted, i hvert fald indtil det politiske uvejr i landene skifter kraftigt.   Der er så meget andet at glæde sig over.  Ikke mindst det gode land Belgien, hvor vi nu har boet i over 31 år.   Vi tager sørme lige 31 år mere med 😊

 

Om vi har et ønske til julemanden?  Ja, bestemt!  Kære Julemand, I år ønsker vi os plus på kontoen og minus på vægten. Vær sød at koncentrere dig, så du ikke får byttet om på det igen i år!

 

I må have en rigtig hyggelig jul – og et godt og spændende nytår, hvor alt det I gerne vil lykkes 😊   

 

Varme belgiske hilsner,

Liselotte og Niels Jørgen

 

Liselotte Thøgersen:       -   lilo25thogersen@gmail.com

Niels Jørgen Thøgersen  -   niels4europe@gmail.com 

 

 

Liselottes Køkkenskriver-blog med alt godt for ganen:

https://kokkentips.blogspot.com/  

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

 

JULE- & NYTÅRSBREV 2018-19 

 

Kære familie og venner – hvor I end hygger jer,

 

Jeg vil begynde med en slutning.  Dette år startede nemlig med, at vi måtte tage afsked med en af mine allerbedste venner gennem mange, mange år, Poul Henriksen.  Han og jeg har gjort den halve verden sammen – og meget mere til. Så det er meget trist, at han ikke er her mere.  Men man må sige, at han tog afsted med manér.  Hans sidste ord til sine allernærmeste, der stod ved sygesengen, var:  Tak for turen! Nu vil jeg sove og sejle!  Og så var det forbi.  Vi tænker varmt på Annelise og hans nærmeste. De lever helt sikkert også videre på en masse dejlige minder og oplevelser.  Og jeg har – ligesom andre – senere i år prøvet at bidrage til Pouls videre ”liv” ved at sætte en lille flaske af hans elskede Gammel Dansk på hans grav i Tåstrup 😊

 

Andre gamle venner er desværre også rejst videre i årets løb. Det er vel, hvad man må forvente, når man som os er sneget os ind i senior-alderen.  Vi tager det som endnu en reminder om, at man skal huske at leve, mens man kan. Og leve godt!  Eller som man også siger:  man skal sørge for at dø ung – så sent som muligt!  

 

Vi kan med glæde melde, at vi lever et godt liv med et godt helbred! Da jeg for nylig var til mit årlige besøg hos vor hyggelige belgiske læge, berettede han efter blodprøver m.v., at alt er godt, og at der ikke er grund til store kure 😊  Husk at drikke godt med væske, sagde han.  Vand ? spurgte jeg. Væske, svarede han!  Fin læge !

 

Og jeg kan også berette, at vor næste generation, også kaldt ”krapylerne”,  har det godt og trives flot i hver deres krog af verden. Mine to knægte Claus og Lasse har det endda så godt, at de sammen tog på et krydstogt i år i Adriaterhavet og omegn. De er blevet bidt af den samme dille som os. Vi havde iøvrigt fornøjelsen at vise dem bella Venezia i et par dage, inden de sejlede af sted. Det var dejligt for os alle fire at være sammen om denne oplevelse.

 

Samme positive melding fra min datter Cecilie og hendes lille familie i Australien. De voksne, Cecilie og Nikos, slider i det med hvert deres professorat i, hvordan man gennem fysiske aktiviteter m.v. får et bedre liv. Og vore to ”prinsesser” Anna Maria (12) og Zoe (8) slår den ene fine rekord efter den anden, både i og uden for skolen. De har lige fået deres karakterbøger her før deres sommerferie, der startede den 14. december. Helt i top i deres fag, motivation og sociale liv.  Vi kan næsten ikke gå ind af en dør af bar stolthed!  De kommer heldigvis alle 4 på en lille uges besøg hos os i Rixensart i januar. Så må vi feste.  I love parties, som Zoe siger med begejstring.

 

Jeg kan også berette, at jeg i år har haft stor glæde af at lave lokalhistorie om mit himmerlandske hjemsogn, Grynderup. Sammen med 140 andre har vi samlet stof om vort sogn i gamle dage. Det er en meget inspirerende og nem måde at samle bidrag via internettet – og dele det i en lukket gruppe. Både fortællinger og gamle billeder.   Og man får meget at vide, man aldrig har vidst før. Jeg har f.eks. fået et billede af mig selv som kraftfuld og glad baby, som jeg aldrig har set før.  Denne fælles on-line metode til at skrive historie på kan bruges i mange andre sammenhænge, og det har jeg også tænkt mig at gøre. 

 

I det hele taget går min personlige Krønike-skrivning rigtig godt. Sætte ord på oplevelser og tanker undervejs gennem livet. Ikke kronologisk. Rækkefølgen bestemmes af inspiration og motivation. Og under alle omstændigheder skal man kun skrive, når man føler sig i ”krønike-topform”. Ellers er der ingen, der gider læse det. Ikke engang én selv.  Og det er skade ☹  Jeg har en plan med mit ” Krønikeri”. Men den får I ikke at vide. I hvert fald ikke nu !

 

Året har også bragt særlige begivenheder.  Ikke mindst vort sølvbryllup i august.  Det fejrede vi på 4 måder. Først med et to-ugers krydstogt til Svalbard og andre dele af kyst-Norge. Så med familie-komsammen på Kos.  Derefter omkring selve dagen den 21. august oppe i Skagen. Og til sidst i Rixensart med en særlig ring til fruen – bygget af vor dygtige lokale juvelér over ringen fra brylluppet i sin tid.  

 

 

Og så er der det dér med min særlige veninde, Europa !  For hun var som bekendt oprindelig en gesjæftig kvinde, der bl.a. plejede intim omgang med selveste Zeus. Og man kan vel sige, at hun ikke er blevet mindre foretagsom med årene.

 

Nu har jeg det sådan, at jeg altid prøver at se det positive, det opbyggelige, det fremadrettede ved ting og sager. Dels fordi det slider for meget på én at være negativ og Rasmus-modsat. Og dels fordi fortiden kan man ikke gøre noget ved. Det kan man ved fremtiden.  Man skal selvsagt ikke være urealistisk jubelglad, hvis der ikke er nogen grund til det. Og man skal heller ikke tiltro sig guddommelige evner, hvor man næsten kun ved tankens og de gode hensigters kraft kan ændre verden.

 

Men der er altså ting, jeg simpelt hen ikke kan affinde mig med.  Såsom løgnens, uvidenhedens og dumhedens frie løb gennem vore samfund i disse år. Såsom infame, undergravende, anti-demokratiske kræfter som Trump, Putin, Bannon, Orban, Murdoch og mange flere af samme dubiøse støbning. Og såsom mange mediers, ikke mindst sociale mediers, dumsmarte og meget indskrænkede behandling af det, de kalder ”virkeligheden”.  Og hvad er det for et fordummende og fornærmende sprog, de tit og ofte benytter sig af !  Det hører ingen steder hjemme i oplyste samfund. Ja – du har ret!  Det var det negative. Men selv vi optimister er nødt til at ”kalde en spade for en spade”, bare en gang imellem!

 

Hvad kan og skal vi gøre ved det ?

 

For det første skal vi have det store tavse flertal aktivt frem på banen.  Opinionsmåling efter opinionsmåling viser et større og større flertal for det europæiske samarbejde. Også i Danmark. Kom frit frem !   Lad jer ikke skræmme af de højtråbende negativister.  De prøver bare at benytte sig af det gamle trick:  Argumentet svagt – tal højt !  Find jer ikke i alle løgnene, fordrejningerne og dumhederne længere. Din mening er mindst lige så god og lige så vigtig som alle andres. Vis dem igen og igen:  Vi er flest !  

 

For det andet må især de unge helt frem i skoen. I England viser nye målinger, at 70 % af alle unge er for Europa, mens 70 % af de gamle er imod. Man må gå ud fra, at de unge lever længst. Det er derfor dem, der skal leve med og i Europa. Det er det, de vil.  Hvorfor skal de gamle forhindre dem i det?  Dette kan f.eks. hjælpes på vej ved at sætte valgretsalderen ned, f.eks. til 16 år, som det allerede er tilfældet i nogle lande i Europa.

I modige øjeblikke har jeg også leget med den tanke, at man samtidig burde sætte en øvre grænse for ældres valgret. Hvorfor ikke!  I dag er det dog kun Vatikanet, der har en øvre grænse på 80 år.

 

Men først og fremmest er det vores allesammens opgave, ja pligt, at få vore demokratiske skuder på ret køl igen.  Det er så nemt at skyde skylden på alle andre – politikerne, journalisterne, skolerne, udlændingene.   Vi skal alle benytte enhver given lejlighed til at få tingene ordentligt diskuteret – og på et velinformeret grundlag.  Hverken mere eller mindre.

 

Man kan f.eks. gøre det til en vane at reagere, når man hører eller læser noget, der lyder forkert. Eller præsenteres som noget farligt og forfærdeligt.  Spørg:  Ka’ed nu pass’??, som min gamle matematiklærer altid bad os spørge os selv, når vi havde lavet en opgave.  Eller: Hvor har du den historie fra? Eller:  Det lyder som fup, som løgn og latin!   Eller:  Tror du også på den med julemanden?!  Eller:  Den er go’ med dig! Den skal du længere ud på landet med!

 

Vi skal simpelt hen ikke lade os bilde hvad som helst på ærmet. Der er alt for mange, der løber med en halv vind.   Sig fra!  Sig det højt!  Sig det igen og igen!    Og prøv så at få folk til at forstå, at det aldrig er forkert at have en holdning. Men det er galt at basere den på løs og uvederhæftig viden og snak.   Det er en ret og en pligt at sætte sig ordentlig ind i tingene.   Alt andet giver alt for let spil for de mere eller mindre løgnagtige og fordummende luskepetre.   Skal vi ikke give hinanden et gevaldigt håndslag på, at vi i fællesskab vil gøre en kontant indsats for at få alt det ugræs udryddet og sendt hen, hvor peberet gror!!

 

 

Nå, nu er min årshilsen mere end lang nok. Du har slet ikke tid til at læse mere.  Du skal igang med at rydde op i uføret, hvor og hvornår du kan få mulighed for det.  Lad ingen slippe.   Nu er det OS, der skal tage initiativet.   De uvidende og snævertsynede populister skal i defensiven.   Nu skal alle vi for alvor tage fat !

 

Med dette vil jeg gerne ønske jer alle sammen en rigtig god og hyggelig jul – og et nyt, spændende og inspirerende 2019 !

 

Varme hilsner – og på stort gensyn og -hør 😊

 

Niels Jørgen

 

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  Mobile:  0032 47 47 47 040

E-mail:  niels4europe@gmail.com     Skype: kimbrer

Web:  www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk

 

Specielt om aktiviteter i Europa i dag:    www.europe-at-work.be

LISELOTTE THØGERSEN

 

JULEHILSEN 2018

Kære venner og familie!

Der var engang ....... således starter alle eventyr på klassisk vis, og det er faktisk en meget passende indledning på mit julebrev år 2018, for året, som nu rinder ud, har på mange måder været eventyrligt.

Det har atter været et rejse-år med storslåede oplevelser af meget forskellig karakter. Krydstogtet til Norge med Svalbard og de smukke fjorde var vel på en måde højdepunktet, som skulle være og blev vor private markering af sølvbrylluppet d. 21.august. I juli samledes hele Thøgersen-klanen på Kos inklusive Cecilie, Nikos, Anna Maria og Zoe fra Australien, og her fejrede vi så sølvbrylluppet for anden gang med hele den danske og græske familie på festligste vis. Selve dagen fejrede vi i tosomhed i Gl. Skagen, hvor brylluppet stod i -  netop nittenhundredetreoghalvfems!

Efter at have læst en eminent biografi om Leonardo da Vinci (skrevet af Walter Isaacson), blev jeg overbevist om, at et besøg i Firenze, hvor geniet færdedes, var nødvendigt. Således blev det, og vi tilbragte 4 fantastiske dage i selskab med dejlige og kyndige venner fra Odsherred på opdagelse blandt ekstraordinære arkitektoniske og  mageløse kunstneriske værker, inklusive et par stykker af Leonardo – flere er der nemlig ikke her. Inden dagene dér var vi 2 dage i Venedig med Lasse og Claus og 3 dage i Bologna med vore herlige Aalborg venner.

Bortset fra alt dette skønne så har året naturligvis også været fyldt med hjemlige oplevelser, begivenheder, praktiske aktiviteter i hus og have både i Rixensart og i Veddinge, hyggelige besøg af familie og venner både det ene og det andet sted og en hel masse mere. Indholdsrigt, udfordrende, lærerigt og inspirerende har også dette år været.

Et eventyrligt år blev det – det er ganske vist! Men selv et eventyr har mindre lyse sider. Jeg bliver trist, når nogen af mine nærmeste rammes af alvorlig sygdom eller på anden måde bliver konfronteret med livets mørke sider. Det er også sket i dette år; men det hører vel med, når man har nået et vist alderstrin, selvom det aldrig bliver selvfølgeligt.

Trist er jeg også over verdens gang, hvor vi oplever begivenheder, episoder og magtfulde personer, som vi vel (i al vor naivitet?) troede hørte en anden tid til. Alt det som er blevet skabt i vor tid med den hensigt at skabe en fredeligere og bedre verden, synes at stå for fald. Jeg græmmes over de holdninger, anskuelser og talemåder, som pludselig er blevet ”comme il faut” – fuldstændig og aldeles akceptable. De skal bekæmpes!

For trods alt at slutte på en mere positiv måde, så er livet heldigvis også fyldt med andre gode sager, f.eks mad. Derfor får I som en ekstra julehilsen opskriften på den gode belgiske ”Stoemp”, som jeg er sikker på I ikke kender, men sikkert vil komme til at holde af! Jeg har flere gode opskrifter på min nye blog https://kokkentips.blogspot.com. Prøv at ta’ et kik!

Vi skal fejre jul og nytår i hyggelig tre-som-hed sammen med Lasse, som skal arbejde mellem helligdagene. Juleaften tilbringer vi inde i Bruxelles, hvor vi skal opleve det store julemarked, juletræet og julekrybben på Grand Place. Julemiddagen indtages på en meget rost kinesisk restaurant inde i byen.

Nytårsaften foregår hjemme i Rixensart – stille og roligt – her er ikke meget festfyrværkeri-larm heldigvis!

Til sidst ønskes I alle en rigtig glædelig og hyggelig jul samt et lykkebringende nyt år 2019!

 

Kærlige og varme julehilsner fra

LISELOTTE

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

Tel. 00322 652 0812  Mobile:  0032 477 665 127

E-mail:  lilo25thogersen@gmail.com    

Blog:  http://kokkenskriveren.blogspot.com

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

ÅRS- & JULEBREV 2017

   

Kære familie og venner – tæt på og langt væk!

Jeg har lige siddet og læst min hilsen til jer fra sidste jul.  Ja, jeg har faktisk læst mange flere. Det er nemlig sådan, at jeg har gemt alle mine udsendte julehilsner siden 1986. Det vil sige 30 årgange.  At læse dem er på en måde at læse sin egen historie.  Noget har man glemt lige så tydeligt. Andet husker man glimrende. Det er en dejlig oplevelse at genopleve de go’e gamle dage!

Ja, og ved I hvad?  Jeg har faktisk også gemt alle de julehilsner, vi har fået igennem de fleste af disse mange år.  Systematisk sat i mapper og det hele.  Hvor er det også sjovt og berigende at læse dem.  Også dejlige breve fra familie og venner, som desværre ikke lever mere.

Tilbage til mit julebrev sidste år:  det var næsten udelukkende helliget alle de politiske ulykker, som væltede ind over os året igennem ☹     Så slemt er det som bekendt ikke længere. Ganske vist har vi stadig ”Tumpen” rendende rundt. Hans ofte venligt sindede TV station Fox News havde forleden talt 2.000 løgne, han har leveret, mens han har været præsident. Det er godt klaret. Og hans nyeste udspil i Mellemøsten kan ud over bål og brand kun sætte USA ud på sidelinjen hvad indflydelse angår. Og i Brexit går det ikke meget bedre – for briterne vel at mærke.  Og de hårde forhandlinger er slet ikke startet endnu.  Gad vide, hvad hele det cirkus ender med?!  Heldigvis udvikler Europa sig positivt i mellemtiden – selv om det ikke går så hurtigt, som nogle af os ønsker!     Men på den meget positive side fra i år kan nævnes Macron i Frankrig, de hollandske populister reelt sat uden for døren, og tyskernes vej mod en stærkt og meget Europa-venlig regering.  Og så er der Danmark:  det kan ikke undgå at slå en med forbavselse, ja med afsky, at ansvarlige politikere kan føde ideer såsom at sende flygtninge ud på øde øer, at fratage deres børn muligheden for at gå i skole, at gøre det forbudt for flygtninge at tage arbejde og at lære dansk.   Det er godt at se, at flere og flere danskere kan se det helt umenneskelige og asociale i sådanne ideer – iøvrigt tiltag, der vil slå os selv kraftigt oven i hovedet, hvis de blev gennemført. Hvorfor?  Fordi vi i de kommende år har så hårdt brug for mange flere hjerner og hænder udefra, hvis vi vil bevare vor velfærd.   Det er interessant, at man i stedet bruger sine politiske kræfter på f.eks. at genindføre politiheste. Heste, som politiet vist helst ikke vil have.  Og når man nu kender ophavspartiet til disse ideer, så går jeg ud fra, at hestene i hvert fald ikke må være araberheste !   På samme måde som ledende politikere fra samme parti for år tilbage udtalte modstand mod, at børnene i skolerne bruger arabertal !

Jeg synes også det kan undre, at så mange i Danmark åbenbart undrer sig over, at Det europæiske Medicinalagentur (der skal flytte fra London med sine 900 medarbejdere og ca. 30.000 besøgende om året) ikke kom til Danmark, men til Amsterdam.  Det gjorde det naturligvis, fordi det er naturligt, at det er de EU-lande, der er med i samarbejdet fuldt og helt, der vælges til sådanne placeringer. Ikke lande, der kun delvist er med i samarbejdet.  Det skulle man måske tænke lidt over. Forpligter man sig, så får man også fordelene. Sidder man i venteposition oppe på plankeværket, ja så må man se på, at meget sker uden ens deltagelse.

Ud over det politiske har året 2017 også budt på mange andre positive oplevelser. Vi nåede i årets løb at besøge 16 lande verden over.  For ikke at trætte jer med en lang opremsning vedlægger jeg til de udholdende en lille kronologisk oversigt over vore vigtigste rejse og feriemål i årets løb.

Det har ikke mindst været dejligt at være mere sammen med familien og især mine ”unger” i år end normalt.  Vi var til Alpetræf med Cecilie i Østrig; på nostalgitur med Claus og Lasse i Aarhus og omegn; til Liselottes fest på Falsled; på biltur til Sydtyskland, Østrig, Lichtenstein og Schweiz; ferie sammen i Danmark; og sidst men ikke mindst på dejligt besøg hos Cecilie og familie i Australien.

Apropos ”unger”, så kan jeg melde alt godt på alle tre fronter. De har det godt og guffer i sig af livet.  Claus holder styr på Odense, i hvert fald dens historie. Lasse knokler på 10. år på sit job på Den danske Repræsentation / Ambassade i Bruxelles.  Og Cecilie er her pr. 1. december avanceret til professor på sit universitet i Perth i Vestaustralien. Det er vi naturligvis allesammen meget stolte af. Vi fejrede hende, da vi var der for nylig.  Og resten af familien, inkl. Claus og Lasse, er derude lige nu både for at fejre hende og julen! 

I slipper heller ikke for at høre lidt om mine to dejlige børnebørn, Cecilies og Nikos’ døtre: Anna Maria på snart 12 og Zoe på 7.  Dem har vi heldigvis set meget til i år.  De skal begge i en ny skole nu efter sommerferien, dvs. den 1. februar.  De klarer sig begge overmåde flot i deres skoler, og i fritiden har de også mange aktive interesser. Anna Maria er en meget dygtig maler – og Zoe en meget dygtig og energisk danser.  Så der er fin underholdning i de to tøser!

Helbredsmæssigt har vi det begge selv efter fortjeneste – og det mener vi betyder GODT.  I hvert fald så vidt vi ved.  De lokale læger siger i hvert fald kun noget pænt og godt, når vi med jævne mellemrum på listefødder vover os på besøg hos dem. Det betyder naturligvis ikke, at vi skal blive overmodige og glemme at leve hver eneste dag.  For det eneste, der er sikkert og vist, er som bekendt, at en dag kommer aldrig tilbage.  Så den fortjener at blive levet, at blive fyldt ud med det, man allerhelst vil gøre, opleve, kreere.

For mit eget vedkommende betyder det bl.a., at nu starter jeg for alvor på at være LIVSNYDER PÅ FULD tid.  Jeg har ”truet” med det før. Nu skal det være.  Jeg har siden jeg gik på pension for snart 13 år siden været aktivt involveret i en masse aktiviteter i NGOer, i medier, i konkrete projekter, osv.  Altsammen noget med en sammenhæng med Europa.  Nu føler jeg, at jeg også på dette område har udtjent min værnepligt. Så nu har jeg bukket pænt farvel og tak for denne gang på de steder, hvor jeg indtil nu har været reelt involveret.   Det har jeg det rigtigt godt med.  En ny fremtid ligger fristende forude. Og hvad skal den så bruges til? Mangt og meget – og helt af privat karakter.  Herunder hører bl.a. Krønike-skrivning om oplevelser og pusseløjerligheder undervejs – iøvrigt delvist også på engelsk, så mine to børnebørn kan forstå noget af det.  Og så skal der hygges, nydes, læses, læres, kreeres, rejser, tænkes, slappes.  Og bliver vi ikke færdige den ene dag, så fortsætter vi bare dagen efter!

Det var lidt løst og fast om livet i og omkring vort belgiske domicil. Et herligt land, hvori vi næste år  har boet  i 30 år, herunder de sidste 20 her i Rixensart i de brabanconske Ardenner. Det er dejligt, ja det kan næsten ikke blive bedre.

Og stor tak for kontakt og hygge i årets løb. Det må vi fortsætte med i 2018 på mange forskellige og inspirerende måder.

 

Jeg ønsker jer en rigtig dejlig jul og et spændende nytår, hvor I oplever og får mulighed for at gøre det, I allerhelst vil !!

 

Varme hilsner,

Niels Jørgen

PS:  Liselotte har traditionen tro skrevet sit eget julebrev, som også følger med denne elektroniske pakke-hilsen.

 

PSS:  Vedlagt:   2017 – Rejser og Ferier

 

          Link til  TV2 Nords udsendelse i foråret om mig:  Tilbage til Rødderne

                      ( dette er en MP4 fil, som bl.a. kan se med VLC programmet, der er let og

                         gratis at downloade )

 

           Link til vor DIARY fra vort togt kloden rundt sept.-nov. 2017

 

          Link til et første elektronisk fotoalbum fra togtet kloden rundt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  Mobile:  0032 47 47 47 040

E-mail:  niels4europe@gmail.com     Skype: kimbrer

Web:  www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk

   www.simplesite.com/kimbrer  

LISELOTTE THØGERSEN

 

 

JULEBREV 2017

 

Så blev det atter december – hvor tiden dog flyver af sted! Og så er det jo også tid til en lille beretning om året, der gik.

 

2017 har været endnu et år med store oplevelser. Faktisk nogle af de helt store. Først og fremmest vor jordomrejse med sejlads over Stillehavet fra Seattle i USA til Sydney i Australien. Det tager 22 dage at tilbagelægge 14.000 kilometer på dette kolossale ocean på et stort krydstogtskib, som kun sejler godt 35 km i timen! Og bortset fra nogle få timers søgang i starten af vor færd, så var det

bestemt Det Store Stille Hav vi oplevede. Ingen storm og derfor ingen høje søer og absolut ingen andre havgående fartøjer bortset fra i havnene på Hawaii og Fiji. En både storslået og stærk oplevelse for både krop og sjæl, og så mistede vi lige fredag den 21. oktober undervejs, da vi passerede datolinjen. Vil du læse flere detaljer om vor odyssé, så klik her.

 

2017 var også året, hvor jeg fyldte 70! Så blev jeg da så gammel, og jeg skal love for, at jeg blev grundigt fejret. Først havde jeg indbudt de nærmeste venner og den nærmeste familie til et ophold på Falsled Kro. Intet mindre end supergodt skulle det være, og det blev det. Selve dagen blev markeret på et minikrydstogt med DFDS til Oslo, og Niels Jørgen havde insisteret på endnu en fejring i sommerhuset med endnu en flok venner og familie! Det var altsammen dejligt, men om end nødigt, så må jeg indrømme, at vejret i alle tre tilfælde var blæsende, koldt og regnfuldt! Og så kan I jo tænke, hvad I vil om den sag, jeg nød det under alle omstændigheder på trods af vejret!

 

Ja, samvær med gode venner og familie er jo stadig det allervigtigste. I 2017 blev det til flere fælles rejser, fejring af flere fødselsdage og ikke mindst ganske almindelig hyggelig komsammen mange steder - ikke bare i Rixensart og Veddinge, men også i Innsbruck, Nivå, Lichtenstein, Mosel, Hamburg, Skagen og Perth. For nu at nævne nogle få. Tak til jer alle, uanset hvor I befinder jer, som har været med til at forsøde vor tilværelse i 2017.

 

Til slut vil jeg ønske jer en dejlig og glædelig jul, et godt, fredeligt og indholdsrigt nytår og ikke mindst et godt helbred, for det er vel det allervigtigste.

 

Kærlige julehilsener fra

Liselotte

NIELS JØRGEN THØGERSEN

JULEHILSEN 2016

Ja, nu får I en julehilsen fra mig, som er lidt anderledes end sædvanlig.  For det har som bekendt ikke været et helt sædvanligt år. Men jeg kan starte med at trøste jer med, at min hilsen ender godt J

 

Året 2016 er ved at slippe op.  Ovre i Kina kalder de det for Abens År.  Jeg vil for Europas og USAs vedkommende kalde dette år for LØGNENS ÅR.

Vil du i verden frem, så lyv!   Det synes at være årets nye opdagelse !  Det startede med løgne-magerne op til den danske folkeafstemning om retsforbeholdet for et år siden. Så fulgte hollænderne efter med deres afstemning i april.  Og begge blev i ”flot” stil klart overhalet af Brexit-lederne med Boris Johnson som chef-løgner i det britiske referendum i juni.  Og så var det, at Trump satte trumf på med sin valgkampagne, hvor han bevisligt blevet taget i at servere mindst 500 løgne, herunder 71 af dem bare i en enkelt tale.  Det er godt gået.

Nu er det selvfølgelig sådan, at der altid er en del løgnere, der tøffer rundt.  Men det nye er, at der er millioner af vælgere, der kaster sig direkte på hovedet ind i deres spind.

Denne udvikling er ganske enkelt livsfarlig for det liv, vi tager som en selvfølge. For vor velfærd. For vor sikkerhed. For vor tro på det gode og inspirerende i folk.   Hverken mere eller mindre.

Lad løgne-magerne sprælle i deres eget spind. De er allerede i fuld gang.  Men vi andre bør være forstandige nok til at gennemskue dem – og derfor til at fravælge dem, ja kaste dem bort i glemslens mørke ved næste givne lejlighed!

Dertil kommer, at vi alle har en stærk fornemmelse af – grænsende til en sikker viden – at der ovre i Kreml for tiden huserer en herre, der ”hygger sig” med at hacke i andre landes comptersystemer og sprede alverdens løgnagtige og undergravende påstande.  Han har følge af masser af ”nyttige idioter”  (for at bruge Lenins berømte ord), der glade og fro bringer hans giftigheder videre. Amerikanerne synes at være sikre i deres sag om, at russerne klart blandede sig i deres præsidentvalg til Trumps fordel.  Man kan passende spørge:  ved vi, om de også blandede sig i Brexit-afstemningen?!

Heldigvis er både vore efterretningstjenester og også Facebook nu helt opmærksom på disse ting. Forhåbentlig finder de en måde at komme det til livs på.  Ellers vil det omsiggribende flammehav af fordummende populisme brede sig yderligere.  Og med de kommende vigtige valg i Holland, Frankrig og Tyskland i 2017 er det meget vigtigt at få godt styr på den slags meget utidige indblanding udefra.

Og lad os så ikke hele tiden kaste skylden på ”de andre”. Hver og en af os bør gøre det til en vane at tænke og sige, når vi hører noget underligt nyt:   Ka’ed nu pass’ ??!!   Det var, hvad min gamle matematiklærer i Mellemskolen altid bankede ind i hovedet på os, når vi havde regnet os frem til et resultat.   Ka’ed nu pass’!!   Det vil være et godt skjold mod mange af de omkringflyvende løgne og fordrejelser, vi oplever i disse tider!

Heldigvis findes der millioner af positivt tænkende mennesker. Ikke mindst blandt de unge.  Og det er jo af naturlige årsager dem, der i mange år frem skal leve med, hvad der besluttes i disse år.  Ja, man kan vel sige, at mange af dem, der i dag hopper med på løgnerierne er os, der er opvokset med den meget stærke fremgang , i hvert fald i Vesten.  Og så ER det da trist, hvis vi nu opfører os sådan, at vi ikke under vore børn og børnebørn den samme fremgang, velstand og frihed!  Føj for den !

Man skaffer ikke fremgang ved at bygge hegn og mure, heller ikke mentale mure. Ved at lukke sig inde og være sig selv nok.   Man skal bygge broer, være åben og modtagelig. Og være stolt og glad for, at man har en masse at byde på hvad menneskelig omgang og solidaritet angår.

Hvad ligner det at gå rundt og kalde EU for en rotterede, at true med at skyde på flygtninge, at kalde vore nye borgere for udanske, bare fordi de har en ikke-dansk forælder, ja endda til at klage over, at flygtningebørnene er begyndt at bruge arabertal i skolen (!) – og så tilmed lave propaganda for sine synspunkter for EU-penge, som man havde modtaget til andre formål.    Man kan vel næsten ikke komme længere væk fra en ordentlig politisk opførsel end dette.

 

Ja, det blev en noget anderledes julehilsen end sædvanlig.  Men det har også været et meget anderledes år.

Der skal helt andre boller på suppen.  Vi skal ha’ gang i et OPRØR FOR ANSTÆNDIGHED.   Vel at mærke et oprør, der vil noget. Et oprør, der sætter noget i gang. Et oprør, der er perspektiv i. Og et oprør, som engagerer og får os til at se fremad og tro på,  at vi kan, hvis vi vil. Kan få fortsat fremgang, fortsat tryghed og fortsat have stor gavn og fornøjelse af et tæt og forpligtende samarbejde med vore venner og naboer.  Et sådan fremadrettet oprør vil være den bedste beskyttelse mod mørkemændenes fordummende rænkespil.

Faktisk er jeg lige nu aktivt med i et nyt initiativ, der skal få positivt og fremad tænkende europæere til at mødes – dels på internettet og dels til ”rigtige” møder.  Vi kalder det EUROPE’s PEOPLES’ FORUM.  Du kan også kalde det et FOLKEMØDE PÅ EUROPÆISK PLAN, hvor folk fra alle vore lande i fællesskab deltager i debatten om, hvad der skal ske med Europa. Og hvor de sammen laver konkrete, fremadrettede forslag, som vore politikere ikke får nogen mulighed for at overhøre.  De vil blive direkte præsenteret for disse forslag på en måde, så de forhåbentlig tager dem til sig – og gerne bruger dem som deres egne.

Hvis I har lyst, kan I titte indenfor på vor foreløbige hjemmeside, som vi lige nu er i gang med at opbygge:

europespeoplesforum.eu

Lad mig vide, hvis I gerne vil høre mere.   For vi starter nemlig straks i det nye år!

 

Ha’ en dejlig jul – og et meget bedre og meget mere positivt 2017!

 

Bedste hilsner fra de brabanconske Ardenner,

Niels Jørgen

 

niels4europe@gmail.com  

LISELOTTE THØGERSEN

 

Julen 2016

Så er den der mindsandten igen den der jul, som tillige minder os om, at endnu et år går på hæld. For hurtigt? Ja, men sådan er det vist med år, når man har nået en vis alder. Mange af jer kender sikkert fornemmelsen.

På de indre fronter, om jeg så må sige, har det været et godt år med hyggelige rejser til Eifelbjergene i januar, Mallorca i marts, ikke de store vilde rejser, men dejlige har de været. Sommeren tilbragte vi som vanligt i Veddinge Bakker og i Skagen, kun afbrudt af en dejlig uge på Kos, hvor klanen var samlet omkring familien fra Australien. Skønt var det at være sammen med Nikos og Cecilie og ikke mindst de to skønne piger Anna Maria og Zoe, som nu er blevet henholdsvis 10 og 6 år. Store, dejlige, kloge, smukke, charmerende og meget forskellige heldigvis.

I sommerhuset fik vi lejlighed til at fejre Niels Jørgens og Karens ældste søn. Ja, Claus blev 50 år! Han blev fejret med overraskelser af forskellig art, han nød det vist, og det gjorde vi andre også. Det var en glæde at kunne fejre ham som fortjent i sommerhuset, hvor flaget var hejst og solen skinnede. Claus er stadig glad for sit arbejde i Historiens Hus i Odense og er, som sin yngre bror (se nedenfor), stærkt optaget af bl.a. politik, EU og ikke mindst aktiemarkederne!

Og så er der jo Lasse (han hedder faktisk Lars Kristian!), som har det godt, bor i Bruxelles, arbejder flittigt på Den Danske EU-Repræsentation og nyder livet i sin dejlige lejlighed i Ixelles. Vi gamle i Rixensart har den STORE glæde at få besøg af Lasse en dag eller 2 i næsten hver weekend.

Det er altid godt at tale, ja jeg vil sige at konversere med Lasse. Han er en veltalende og nysgerrig rad, følger med i og tager stilling til mange ting. Politik er et emne, som diskuteres meget her i huset, også når han er her, men også mange andre mere jordnære emner om livet tages op.

Lasse har her i sidste omgang boet 9 år i Bruxelles.

På de ydre fronter, og her tænker jeg på verdens gang, blev det et noget mere og lidt for broget år. Dagen efter det amerikanske valg, hvor løgnhalsen Trump var blevet valgt, udnævnte vi her i huset til ”hængehoveddag”. Det var noget af en nedtur! Først Brexit og så Trump, så kan man næsten ikke klare mere, vel? Men sådan er det jo. For det værste er, synes jeg, at tendensen i medlemslandene i EU synes at være, at man har nok i sig selv. Nationalismen og egoismen blomstrer, som man ikke har set det i mange år vel ikke siden trediverne. Jeg ængstes ved tanken om, at det min generation med flere har været med til at bygge op, er godt på vej til at blive revet ned. Nå, min kære mand har heldigvis skrevet fyndigt om det i sit julebrev, så her slutter min klagen.

For mit vedkommende er bøger stadig min store interesse. For en gang skyld fik jeg læst en bog på fransk. Jaques Franck’s erindringer. Han er en af de store belgiske kulturpersonligheder, og han var i 40 år ansat på avisen La Libre Belgique (vores avis) de sidste mange år som chefredaktør. For mig blev bogen en fremragende lektion, i alt det som er sket i Belgien siden afslutningen af 2. verdenskrig. Årene efter 1988, hvor vi kom til Bruxelles, læste jeg naturligvis med særlig interesse.

Meget lærerigt. Og så har vi såmænd sejlet sammen med Jacques Franck på Volga i 2012 på det gode skib ”Maxim Gorkij”, hvor vi hilste kort på ham, men hvor vi endnu ikke var klar over hvilken kendt og kultiveret personlighed, vi havde mødt. Sådan oplever man så meget!

Det må være tid til at afslutte mit julebrev om dette på mange måder dejlige år trods alt. Mindre opløftende nyheder har der været. Flere af vore venner er blevet alvorligt syge, men er heldigvis alle i behandling.

Dem tænker vi meget på for tiden.

 

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt, sundt og spændende nyt år 2017.

 

De kærligste julehilsener fra

LISELOTTE

 

PS. Jeg vedhæfter en lille julegaveopskrift: Confiture d’Oignons!

 

CONFITURE D’OIGNONS

Lad os kalde det løgsyltetøj!

Dette er en meget fransk og belgisk spise, og ganske særligt her ved jule- og nytårstide, hvor den berømte og berygtede foie gras (af ande- eller gåselever) er i højsædet i selskab med – ja, netop confiture d’oignons. Den passer også meget godt til en god paté (heri er belgierne jo specialister), og hvorfor skulle den ikke kunne nydes i selskab med den gode danske hjemmelavede leverpostej.

 

Prøv at tilberede den efter denne lette og hurtige opskrift. Der findes snesevis af forskellige tilberedninger, men jeg har valgt denne meget nemme og meget lækre udgave:

6 store løg – gerne rødløg

100 g sukker

4 spsk rød balsamico

1 spsk olivenolie

 

1. Pil og skær løgene i tynde skiver. Kom dem i en gryde med olivenolien og lad det simre indtil løgene er klare.

2. Tilsæt sukker og balsamico og rør godt rundt. Lad det koge ved god varme i 10 minutter indtil balsamicoen er så godt som fordampet.

3. Læg låg på og lad løgene simre videre ved svag varme i ca. 1 time.

Rør rundt af og til.

4. Kom den varme confiture på et sylteglas – et voila!

Den kan laves i god tid før brug, og den holder sig i op til en måned i køleskab! God fornøjelse og bon appétit!

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

JULEHILSEN 2015

 

Så er det igen lykkedes os at snige os ind på den hyggelige juletid. Eller rettere på Jól.  Det var navnet på den solhvervsfest, nordboerne muntrede sig med lang tid før den kristne tid. Man fejrede, at nu begyndte dagene at blive lysere. Og det gjorde man ved at mæske sig i rigelige mængder af sul, øl og mjød. Man havde ikke så mange fornøjelser dengang. Så det var med at benytte sig, når der var en god anledning.

 

 

 

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  Mobile:   0032 47 47 47 040

E-mail:  niels4europe@gmail.com      Skype: kimbrer

Web:  www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk

   www.simplesite.com/kimbrer  

LISELOTTE THØGERSEN

 

 

JULEN 2015

 

Tiden er som en løbeild, som umærkeligt farer af sted medbringende godt og skidt, glæder og sorger og alskens oplevelser. Endnu et år har passeret revy, og det fremgår ikke mindst af den historiske kalender, vi kloger os med hver eneste morgen – der er ikke mange blade tilbage.

 

Jeg har haft en stor sorg i år. Min høje (197 cm) dejlige storebror Lasse (faktisk hed han Hans Henrik) døde d. 29. juni efter en lang og hård kamp mod kræften. Han blev 72 år – ingen alder vel? – men den forbandede sygdom er der nogle gange intet at stille op overfor. Kræfterne sivede lige så stille ud af ham, og jeg tror, nej jeg ved, at han ikke kunne klare mere. Døden blev for ham en udfrielse, for os andre et stort tab. Han var ikke nogen helt almindelig mand, for ved hans meget smukke bisættelse blev der oplæst et afskedsbrev, han selv havde skrevet. Bevægende, men faktisk også typisk for ham. Så det gjorde afskeden til en ekstra stærk oplevelse. Jeg savner ham, for siden barnsben har han altid stået urokkeligt ved min side. Ak, sådan er livet også.

 

Den positive side af denne triste hændelse er, at jeg igen har fået et nært forhold til hans to dejlige døtre og deres familier. Ikke at vi på noget tidspunkt har mistet kontakten, men den fælles sorg over tabet af min bror og deres far bragte os nærmere hinanden.

 

Når dette er sagt, har året budt på mange dejlige og interessante oplevelser. Et par skønne rejser til for os ukendte egne af Europa. Først omkring min fødselsdag en spændende rundrejse i Puglia – Italiens hæl og spore – bare os to alene. I juni en rejse til det nordlige Grækenland med vore herlige Ålborg-venner. Vi besøgte skønne og livlige Thessaloniki, og efter nogle dage der kørte vi af sted til det allernordligste Grækenland tæt på Albanien. Byen Kastoria smukt beliggende ved en stor sø er en rejse værd, og vidste I, at der i de omkringliggende skove lever både bjørn og ulv? Jeg vidste det ikke. Vi dykkede også ned i historien i Vergina, hvor store gravmæler er gravet frem fra dybet bl.a. Alexander d. Stores far. Indtagende er hele området i hvert fald med fantastiske veje (langt bedre end de syditalienske!) og storslåede landskaber.

Mine hang til at læse er stadig hel intakt. På det seneste har jeg læst Hemingways erindringer fra Paris, Harper Lee’s ”Dræb ikke en sangfugl” og Robert Galbraith’s  (Harry Potter forfatteren) sidste krimi ”Career of Evil” med detektiven Cormoran Strike, som er lidt af en personage med et kunstigt ben og en ”pruttende” sofa på kontoret. Alle læst på min lille Kindle. Rigtige bøger altså dem af papir har jeg dog også haft i hænderne, og jeg må nævne 2: ”Haren med de ravgule øjne” af Edmund De Waal, som arver en stor samling såkaldte netsuker – små fine håndskårne japanske figurer. Han forsker i figurernes oprindelse og vandring gennem årene i en herlig kunst- og slægthistories rammer. Så spændende! Dernæst af den tyske kunsthistoriker Florian Illies ”1913” – året før første verdenskrig, hvor videnskab, kunst og littratur blomstrede og på forunderlig vis fik sat sig spor, som har overlevet helt op i vor tid. Fascinerende og eminent læsning.

 

Min kunstgruppe her i Belgien er stadig i fuld sving, og det bliver vel til en halv snes spændende besøg på udstillinger i Bruxelles hvert år. Min nære kontakt med de ”gamle” veninder i Danmark er stadig en stor glæde. Vi ses heldigvis nogle gange om året i Danmark eller her i Rixensart, så vi følger stadig hinandens gøren og laden tæt og varmt.

 

Niels Jørgen og jeg er stadig meget glade for at bo her i Belgien, så vi har ingen planer om at vende tilbage til fædrelandet. Huset i Rixensart og omgivelserne nyder vi stadig i fulde drag, ja vi har faktisk boet her i huset i 18 år – ialt 27 i Belgien. Ja tiden og årene går som en løbeild, som jeg skrev indledningsvis.

 

Til sidst vil jeg ønske jer alle nær og fjern en rigtig glædelig jul og ikke mindst tilønske jer et lyst, sundt og oplevelsesrigt nyt år 2016, hvor vi forhåbentlig får tid og lejlighed til at mødes.

 

Kærlig hilsen fra Liselotte

 

 

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  Mobile:   0032 477 665 127

E-mail:  lilo25thogersen@gmail.com     

Blog:  http://kokkenskriveren.blogspot.com

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

 

 

JULEN & NYTÅR 2014-15  

 

Kære allesammen allesteder !

 

Det er utroligt, som tiden løber. Man er dårligt nok færdig med at fejre ét nytår, før det næste banker på. Og det er vel i grunden et tegn på, at man har det godt og nyder livet. Livsnyder på fuld tid , plejer jeg at kalde mig selv. Så der er noget at leve op til.

 

Også dette år har været rigtigt godt og spændende. Og ikke mindst også et sundt år. Det skal man huske at sætte pris på.   Livet er som bekendt kun til låns, så man må ikke spilde det på kedsomhed og dårligdom – i hvert fald ikke det man selv er herre over.

 

Året startede med fejring af min fødselsdag i den dejlige og livlige tyske by Düsseldorf. Den kendte vi faktisk ikke. Men den er bestemt en messe værd. Og 12 km øst for den ligger der et fantastisk Neandertaler-museum. Det er meget flot og inspirerende lavet. De var ikke så dumme, de neandertalere.   Men de er jo også vore forfædre.

 

Vor næste tur gik til Balkan. 4 lande på 9 dage. Også meget spændende og lærerigt. Den tur har Liselotte skrevet om i sit julebrev, så vil I vide mere, kan I læse det hos hende.

 

Efter en rejse bør en rejse følge, så vi havde udset os Seinen til en flodtur i påsken. Den måtte udsættes på grund af min ældste søn Claus’ sygdom (han er heldigvis på mærkerne igen!). Så den blev byttet til en mandetur for Claus, Lasse og mig. Vi gjorde Sønderjylland rundt i bil i en uges tid. Det var lige noget for et par historikere – og også for mig. For selv om jeg vidste meget om landsdelen i forvejen, var der masser af nyt at se og lære.   Disse mandeture har vi gjort af og til i årenes løb såsom til Alsace, New York & Washington og London.   Og det bliver helt sikkert heller ikke den sidste af slagsen.

 

Vor efterårstur her i november gik til Rom, hvor jeg kombinerede lidt arbejde med megen hygge. Rom er ingen straf. Den er fortsat nr. 2 på vor yndlingsliste. Prag tager førstepladsen.

 

I det hjemlige her i Rixensart står alt også vel til. Vor vært har klippet nogle høje træer, så nu får vi endnu mere sollys fra alle sider. Og vejret har også næsten hele vejen igennem året været aldeles menneskevenligt, så mine lange gåture i mange retninger herfra har været en ren fornøjelse.   Det er blevet til næsten 1.100 km i år, ja mere, fordi min tæller på min smartphone glemmer af og til at gøre sit arbejde. Nu er den også blevet fyret og erstattet af en ny.    Jeg vil også prale lidt af, at jeg i år ikke bare har planlagt at tabe mig (som de fleste andre år). Jeg har sørme gjort det. Endda så meget, at min belgiske læge – den spøgefugl – sidste gang sagde, at han næsten ikke kunne kende mig J Nå, spøg og kilo til sige – nedtrapningen fortsætter - efter nytår!

 

Apropos nytår:   hvad med nytårsforsætter?   Da jeg blev 60, tog jeg den store beslutning at tage tidlig pension fra mit arbejde i EU.   Og det har jeg aldrig fortrudt – selv om jeg elskede mit arbejde til det sidste minut.   Men der er også en verden ”uden for Verona”, som man siger. Og det kan jeg til fulde bekræfte.    Nu varmer jeg op til at fylde rundt igen!   Så må det være anledningen til at tage en NY stor beslutning!   Og det har jeg gjort.   Men den forbliver hemmelig indtil efter dagen!   Så, da fik I nok noget at tænke over.....

 

Blandt mine forskellige gøremål har mit arbejde som formand for 80 mill. europæiske expats fyldt ganske meget i år. Det har været og er meget interessant og givende. Vi gør stor fremgang både i vore opgaver og i antallet af medlemmer og støtter. Og så har jeg for nylig fået nye og friske kræfter med i min bestyrelse. Det rykker!

Hvis I vil kigge lidt med, så ”bor” vi her:    www.euromonde.eu  

 

Til årets særlige oplevelser har været gentagne angreb fra væmmelige hackere på Internettet. Først fik jeg i februar stjålet alle mine kontaktadresser og min mailboks samtidig med, at mange fik en mail om, at jeg var blevet overfaldet i Liverpool og hurtigt manglede penge.   Senere blev Liselottes e-mail adresser stjålet i august, og alle fik besked om, at jeg var død i Østrig. Og her sidst på året blev min forenings hjemmeside for en kort stund overtaget af hackere. Hvad er det dog for nogle udyr – den slags mennesker.   Så vi må sørge for hele tiden at være foran dem med hyppige skift af passwords og andre filurlige ting, som de ikke kan lure os af. Kimbriske vikinger er ikke nemme at forskrække!

 

Til de dejlige oplevelser året igennem er naturligvis, at Liselotte og jeg fortsætter hygger os herligt sammen – som om det stadig var i starten. Og næste år er det faktisk 30 år siden, vi mødtes første gang. Det skal naturligvis også fejres.   Vi har det med at forlænge kontrakten med hinanden af og til J   Når Liselotte har lavet ekstra dejlig mad, så bliver hun forlænget med en uge.   Ja, det det bliver tit til mange uger – ad gangen. Tilsammen altså snart 30 år. Og vi kan heldigvis ikke se nogen udløbsdato nogensteder ude i fremtiden J

 

Mine kære unger plejer også at få nogle linjer i denne årshilsen. Claus i Odense har det nu igen godt, efter at han i foråret var ganske syg igennem en del uger. Det endte med en hastetur på hospitalet. Men alt endte godt, som mange vil vide.   Men en sådan tur minder både ham og vi andre om, at et godt helbred ikke er noget, man skal tage for givet. Lige pludselig sker der ting og sager.   Så det var i hvert fald godt, at han var i fin fysisk form og blev behandlet af nogle af landets bedste læger.   Og arbejdsmæssigt er Claus fortsat med til at holde styr på Odense og byens historie. Se mere her:   http://www.historienshus.dk/  

 

Lasse her i Bruxelles har det også godt – han havde en syge-tur året før.   Og hans store nyhed i år var, at han har fundet sig en ny og meget bedre lejlighed. Den ligger i Ixelles, ikke langt fra hvor vi boede de første 9 år her i landet. Den er han virkelig lykkelig for – ellers ville han også være et skarn!   På arbejdet knokler han fortsat på i sit arbejde på den danske EU repræsentation. Mere her:   http://eu.um.dk/da/  

 

Cecilie har haft et helt særligt år.   Hun og hendes lille familie flyttede i sommer fra Birmingham til Perth i det vestlige Australien.   Både hun og Nikos havde fået tilbudt to uimodståelige stillinger på et universitet i byen – og så slog de til. Og det er noget af en sag at flytte med al sit habengut fra den ene ende af verden til den anden.   Det har de alle fire klaret flot, og det skulle undre mig, om de ikke snart begynder at snakke australsk!

I kan faktisk følge med i deres liv på en særlig blog, Cecilie skriver:   http://ctnposts.tumblr.com/    Her er der både oplevelser, udfordringer og planer beskrevet i tekst og billeder.

 

Som det vil være mange af jer bekendt, er vi lige på nippet til at rejse derud for at checke dem efter!   På søndag går det afsted med Emirates via Dubai. Og vi bliver derude i godt tre uger.   Hele familien tager med. Claus og Lasse rejser sammen med os. Og Karen og Dennis rejste for nogle dage siden.   Så det bliver en rigtig familie-jul down-under i 38 graders varme – eller mere.   Samtidig skal vi på en tredages udflugt sydpå fra Perth lige før jul. Her skal vi fejre Cecilies og min 110-års fødselsdag!   Det bliver helt sikkert også festligt og gemytligt!

 

For at I ikke skal snydes for alle disse oplevelser, har jeg lavet en særlig blog, som jeg vil skrive på i løbet af turen. Ja, der er allerede noget i den.   Den er I velkommen til at gæste, hvis I lyster:     http://perth201415.wordpress.com/   

 

 

Til slut vil jeg ønsker jer og jeres kjære en herlig jul og et nyt og spændende, ja udfordrende nytår 2015. Husk:   man skal lære så længe, man lever !

 

Varme hilsner fra det Wallonske,

 

Niels Jørgen

LISELOTTE THØGERSEN

 

Julen 2014

 

Sikket år – sikket et læse-, rejse-, opleve- og livgivende år! Ja, endnu et af slagsen, som på mange måder har været forrygende og som sædvanlig fyldt til randen. Det er ikke til at forstå, at det igen og allerede er tid til at skrive lidt om året, som næsten er forbi. Heldigvis står et nyt for døren, og der vil blive taget hul på det i Perth i Australien. Så allerede fra starten bliver mit medfødte ”rejse-gén” yderst tilfredsstillet.

 

Vi har været på rejse på Balkan, hvor vi besøgte Albanien, Montenegro, Kosovo og Makedonien. Under kyndig dansk og albansk ledelse fik vi genopfrisket den indviklede og omtumlede historie, som har præget denne del af Europa gennem tiderne. I oktober krydsede vi igennem Østrig og det sydligeTyskland til Frankrig på det gode skib ”Beethoven” fra Wien til Strasbourg ad Donau, Donau-Main Kanalen, Main og Rhinen. To mindeværdige og spændende rejser med storslåede naturoplevelser og indholdsrige programmer i gode venners selskab.

 

Danmark fik også sit, om jeg så må sige. Det blev til dejlige og festlige dage på Anholt (vort andet besøg) med vennerne fra Aalborg, Skagen som vanligt i august/september og som passende afslutning på Jyllandsturen et – som altid – herligt besøg i Vedersø (eller Vejse som det kaldes lokalt) hos Poul og Annelise. En lille udflugt til Sagnlandet i Lejre og et særdeles interessant besøg på det helt splinternye Søfartsmuseum i Helsingør hørte begge til sommerens store oplevelser, som hermed anbefales varmt.

 

Den fantastiske Bogby-idé, som vi i årevis har prøvet at få stablet på benene i Danmark kom ekstra meget fra start i 2014. Landsbyen Ingstrup i Nordjylland er startet som bogby og minsandten om ikke også Skørping i Himmerland er kommet flot fra start. Se mere om dem her:

http://ingstrupbogby.dk/       og      http://www.bogby9520.dk/FORSIDEN.html

 

Turen til Skagen gik i år via Sverige, hvor vi også måtte besøge den nye svenske bogby, Borrby ca. 20 km fra Ystad. Inden sejladsen over Kattegat til Frederikshavn blev vi et par dage i Göteborg, en livlig og meget interessant by. Et besøg her anbefales på det varmeste.

 

I sommerhuset i Veddinge Bakker nød vi det herlige sommervejr, og Skt. Hans Aften holdt Niels Jørgen en fyndig og vedkommende båltale i landsbyen Høve en kilometers penge fra sommerhuset. Med udsigt over hele Odsherred, Odden og Sejrøbugten blev det flotte store bål tændt. Der var ikke et øje tørt.

 

At læse er stadig en af mine yndlingsbeskæftigelser. En skønsom blanding af biografier, romaner og historie, og selvfølgelig den daglige læsning af ”La Libre Belgique” i et forsøg på at forstå den belgiske politik. Det er en udfordring i sig selv. Weekendavisen nyder jeg meget, og den dejlige kryds-og-tværs holder lidt gang i de små grå ugentligt. Blandt de bedste læseoplevelser har været 2 bøger af den amerikanske historiker David McCullough: ”The Greater Journey – Americans in Paris” om amerikanske kunstnere og akademikere, som opholdt sig i kortere eller længere tid i den franske hovedstad i tiden fra 1830-1900. Her er forrygende biografier og historiske beskrivelser af bedste slags. ”Mornings on Horseback” er en fortælling om det unikke drengebarn Theodore Roosevelt, som endte som præsident i USA og fik Nobels Fredspris i 1906. McCullough er en vanvittig god skribent. På spændingsfronten har jeg læst de to krimier af Robert Galbraith bedre kendt som J.K. Rowling (I ved hende med Harry Potter): ”The Cuckoo’s Calling” og ”The Silkworm”, som begge er fremragende ikke mindst på grund af hendes meget nuancerede og præcise sprog. Jeg læser på min Kindle og de nævnte bøger har jeg læst på engelsk. Krimi’erne er oversat til dansk – McCullough må man nok klare på engelsk. Et par gamle klassikere har også været på listen nemlig John Steinbeck’s  ”På rejse med Charley” og ”Øst for paradis” – begge uimodståelige bøger.

 

I Rixensart går livet sin vante gang med mange aktiviteter. Hus, have og mand skal jo passes, kunstgruppen ligeså og ja, I kender det sikkert, så sker der bare en hel masse hele tiden. Mange besøg af venner og familie har vi også haft, og det er lige dejligt hver gang. Jeg håber og ser frem til flere besøg i det nye år. Niels Jørgen har som altid travlt med mange gøremål, men det fortæller han selv i sit brev.

 

Hov, dette skulle være et kort julebrev på ikke over 1 side. Det har været svært at overholde med alle disse dejlige oplevelser. MEN nu vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig og dejlig jul, hvor I end måtte fejre den, og sidst men ikke mindst vil jeg ønske jer et fantastisk godt, sundt og oplevelsesrigt nyt år 2015!

 

Kærlig hilsen fra Liselotte

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

J U L E N  2013

 

Kære familie og venner,

 

Så smuttede der lige et år igen! De bliver kortere og kortere, synes jeg. Men det er nok kun tegn på, at man har det godt. Og det har vi. På alle måder.  Ingen problemer at berette om. Bortset fra det meget triste ved, at man er ved at komme op i en alder, hvor nogle af ens gamle venner falder fra – rejser videre, som jeg kalder det. Ikke mange. Men hver eneste er én for meget. Heldigvis kan ingen tage minderne om dejlige tider sammen fra én. Og dem er der mange af.

 

Må jeg starte med lidt selvoppustelig pral?  Jeg har et utal af gange fortalt om mine kampe mod kiloerne. Og endnu flere gange har jeg erklæret dem krig.  Det er (stort set) aldrig lykkedes.  Men NU !  Siden sidst i september har 17 kg fået ben at gå på! Og vel at mærke ikke mine ben. De har måttet finde sig nogle andre at komme videre på.  Så på en måde er det svært at få armene ned. Og ikke nær så svært at få dem op som før.  Det eneste irriterende i disse tre måneder er, at næsten ingen har bemærket det!  Men igen:  de er måske også ved at komme op i den alder, hvor de skal have nye briller J    Iøvrigt er det en meget fredelig og menneskevenlig kur. Mini-morgenmad, laaaaang gåtur de fleste dage, normal middag og aftenen – og ingen alkoholiske væsker indenbords.   Så kører den.   Det har jeg glædet mig meget over på de godt 1000 km, jeg har gået i år, de fleste siden sommerferien.  Og vi fortsætter – kuren og jeg – efter nytår J

 

Julen er fyldt med traditioner. Og tak for det. Vi har bl.a. den tradition, at vi læser alle modtagne julehilsner op ved morgenmaden hver dag. Det er hyggeligt. Og så gemmer vi dem i sirligt ordnede ringbind år for år. Vi har dem mere end 25 år tilbage.  Sjovt en gang imellem at læse i dem. De er en historie i sig selv. Et kvart århundredes oplevelser, tanker og planer i familie- og vennekredsen.  Så hvis I har glemt, hvad I fortalte engang, så kan I bare spørge....

 

Vi har også i år oplevet en masse. Hver dag. Både herhjemme og derude. I marts måned forcerede vi Atlanterhavet fra Martinique til Italien. Et spændende og anderledes krydstogt. Det fortæller Liselotte om i sit Julebrev. Det var nemlig hende, der gav turen J   I maj var vi turister i København. Vi kombinerede nydelse af et dejligt guldbryllup hos nære venner med et aktivt nærstudie af vor gamle by.  Som Goodwill Ambassador for byen er jeg jo nødt til at vide, hvad det er, jeg går rundt i verden og praler af!  Jeg vil blive ved med at prale J   Af det meste!

 

Ved månedsskiftet maj-juni gik turen til Barcelona med vore mangeårige muntre rejsevenner fra Aalborg og omegn. Den by er altid spændende og indbydende at besøge. Også denne gang. Og selv om vi havde indhentet alskens gode råd om særligt gode restauranter at føre vore lækkersultne ganer til, så  endte det med, at vi fandt et par meget lokale små-restauranter tæt på hotellet.  De havde rigelig med dejlig mad, liflige drikke og inspirerende atmosfære til, at dér slog vi rod, når fodertiden nærmede sig!   Dér hvor de lokale går, er det normalt altid godt at gå.  Det kan vi bekræfte.   Jo, jo – vi var skam også kulturelle ind imellem – uden at gå til ubehagelige yderligheder J

 

Efter en rejse bør en rejse følge! Så straks vi var hjemme fra de katalonske, drog vi på togt igen. Denne gang på biltur til Bretagne sammen med vore belgiske genboer Annie og Guy. De er blevet meget nære venner. Vi kalder hinanden ”Nos Cousins” – ”vore fætre og kusiner”. Vi havde aldrig været i det bretonske før. Det havde de – mange gange.  Det var en virkelig oplevelse. Vi kørte godt 2000 km ialt og så en masse dejlige steder både i nord og i syd på denne keltiske halvø.  Og vi var de heldige, der bare hele tiden kunne sidde på bagsædet og lade og fragte afsted. Ind imellem faldt der både sejlture, vandreture i den flotte natur og en enkelt bretonsk whisky eller to af.  Det er bestemt ikke sidste gang, vore næser vender den vej.

 

Sommeren var som sædvanlig tre dejlige måneder i Veddinge Bakker og omegn. Sikke et vejr vi havde. Nyde, nyde, nyde.  Det blev både til 50 års studenterjubilæum i Viborg, udflugter til Sydsjælland og Sydhavsøerne, nye opdagelser i København, besøg af min nyfundne amerikanske grand-kusine, dejlige uger i Skagen og vor årlige Odsherred-dag, hvor vi lærte meget mere om vor spændende egn, herunder en helt ny måde at gå i skoven på!

 

Vor sommerferie blev afsluttet med en uges dejligt krydstogt i Østersøen sammen med Karen og Dennis. De var nye i krydstogt-faget, så vi fik lejlighed til at vise vor favorit-ferieform frem. Det var en herlig tur i det allerbedste vejr. Vi besøgte Stockholm, Tallinn, Sankt Petersburg og Kiel. Jeg er ret sikker på, at verden har fået et par krydstogt-fans mere J

 

Det er senere i år blevet til endnu en dejlig tur – denne gang med tog – til München, over Alperne og til Venezia. Den tur fortæller Liselotte om.

 

Mine poder plejer jeg også at berette lidt om her ved juletide. Claus holder fortsat styr på Odenses historie på byens Stadsarkiv. Det hedder Historiens Hus.  I kan læse mere om det her.

Han synes især det er spændende at være med til at lave udstillinger og formidling af historien på en ny måde.  Det glæder naturligvis hans gamle kommunikations-far.   Lasse gør sit for at holde orden i papirerne (især de elektroniske) på den danske EU-repræsentation her i Bruxelles og hygger sig med det. I årets løb rundede han et rundt hjørne (den dobbelte snes), og det familie-fejrede vi over flere dage på bedste og muntreste vis!  Og Cecilie arbejder på livet løs sammen med sin Nikos på universitetet i Birmingham.  Hun kan selv få lov til (på engelsk) at præsentere sit arbejde her.   De små piger – Anna Maria (7) og Zoe (3) har det også godt og klarer sig flot i deres skole. Så morfar og bedstemor (og alle andre) er meget stolte af dem!   På det sidste er der kommet spændende nyt på banen. Både Cecilie og Nikos har begge fået tilbudt fantastiske jobs på et universitet i Perth i det vestlige Australien. De har begge to været en tur derude for at kigge på sagerne. Og de er begejstrede. Så det kan være, vi snart også har familie down-under. Det bliver spændende.  Vi støtter dem selvfølgelig 200 %, hvad de end beslutter!

 

Vi skal alle holde jul her hos os i år. Nedtællingen er i fuld gang. Nissemanden er oppe i sit træ, juletræet og gaverne købt, og julehumøret er i top. Så kan det ikke gå helt galt !

 

Her på parcellen nyder Liselotte og jeg vort 20. år som ægte ægtefolk. Det blev fejret på hyggelig vis i sommer i Skagen. Vi synes, vi begge har et dejligt liv med alle vore fælles og vore forskellige aktiviteter. Vi kan ikke lade være med at prøve at kreere nye gøremål og oplevelser hele tiden. Hver dag skal være en ny oplevelse. Man har kun livet til låns. Så det er nærmest en forpligtelse at få det allerbedste ud af det. Lære noget nyt hver dag. Gøre noget nyt (næsten) hver dag. Og gøre det på en måde, så det hverken bliver sjasket eller stressende. Man skal dvæle ved sine oplevelser. Nyde dem. Lade dem gør én glad. Og sulten efter flere. Det synes jeg, vi begge er gode til. Man behøver ikke rejse til verdens ende for at få én på opleveren. Og så vil jeg med fornøjelse tilføje, at med familie og venner som jer, er det altså meget nemmere at have dejlige oplevelser nærmest på stribe!

 

En af de ting jeg selv har hygget mig med i årets løb (og det er ”gået ud over” en del af jer) er hver dag at lave en lille beskrivelse af Dagen, hvad den hedder, hvorfor, hvad der er sket på dagen og hvilke kendinge, der er født eller død på netop den dag.  I år har jeg tilføjet Dagens Spørgsmål.  De har alle handlet om kendte udtryk og vendinger, vi alle bruger i dagligdagen. Men de fleste ved ikke, hvor de kommer fra. Og måske heller ikke helt, hvad de betyder.  Nu har har jeg lavet min første lille e-bog  (elektronisk bog) med alle disse spørgsmål og svar.  HVAD ER MENINGEN ?  hedder den.  Den får i med HER som en lille julegave.  Jeg håber, I synes den er sjov og nyttig !

 

Ja, og så er der mit særlige hjertebarn EUROPA.  Det er godt nok nogle gevaldige bølgegange, hun har været ude i.  Det gode er, at det altid i høje bølgegange, at Europa har gjort sine største fremskridt. Vi politikere skal kunne se galgen, før vi tager de nødvendige beslutninger, som Churchill engang sagde. Det har han så evig ret i. Og der sker ting og sager, som vi overbeviste europæere er og bør være meget glade for.  Både beslutninger og begivenheder. Ukrainere i hundredetusindvis viser det mere end nogen for tiden. Der arbejdes for tiden aktivt på at fortælle mere aktivt, mere klart og mere pågående, hvad Europa virkelig handler om. En ny Fortælling om Europa og dets betydning i dag.  Gode kræfter blandt europæiske kunstnere, videnskabsfolk m.fl. har sat sig sammen for at fortælle denne historie.  Jeg har selv fornylig forsøgt på det samme – lige her.  Og mere er på vej, også fra min hånd.  Vi er nødt til at se på, hvilke alvorlige udfordringer Europa får i de kommende 10-20 år. Uanset om vi hopper eller danser. Og i denne sammenhæng tænke over, hvordan vi skal ikke bare klare dem, men komme ud endnu stærkere på den anden side af dem.  Mon der er andre måder end at gøre det i fællesskab?  Et stor pose Euroer til den, der han bevise det modsatte!   Den debat, der kører, er trist, ja foruroligende. Ikke så meget på grund af de professionelt negative eller populisterne. De vil altid være der. Nej på grund af alle dem, der er ligeglade og uinteresserede. Og det er netop i dette store hav af uvidenhed og især ligegyldighed, at populisterne og folkeforførerne svømmer lystigt rundt. DET er det farlige. DET er problemet.  Eller sagt på en anden måde:  Lakridspiben skal have en helt anden lyd!   Der skal kæmpes. Der skal argumenteres. Der skal overbevises.

 

Enhver, der inderst inde vil os alle og Europa det godt: Speak Up!  Ta’ fat!  Gør det med overbevisning. Og lad jer ikke gå på af en smule uvidende modstand og dumsmarte bemærkninger!    Og la’ os gøre det i flok! For vi er nemlig mange nok!

 

Og til sidst til noget helt andet – og alligevel ikke!  Slet ikke!  I vor dynamiske, globaliserede verden er der i dag 14 millioner EU-borgere, der bor i et andet EU-land. Og mellem 50-80 millioner europæere, der bor i andre dele af verden. Altså flere mennesker end der er borgere i hvert af de fleste EU-lande.  Der bliver flere og flere hele tiden. Vi hører selv til dem. På 26. år.  Det er meget, meget vigtigt, at disse mange mennesker fortsat kan deltage aktivt i det demokratiske liv – både hvor de nu bor, og hvor de kommer fra. Vi er alle enige om, at demokratiet er en af vore allervigtigste værdier, som vi skal værne aktivt om og deltage i. Det gælder selvfølgelig også de europæere, der bor og arbejder i et andet land.  Sådan er det langt fra i dag.  Det er der en forening af europæere, der arbejder for at ændre. Den hedder Europeans Throughout The World.  Den er jeg netop blevet formand for.  Vi har medlemsorganisationer i de fleste europæiske lande, herunder Danes Worldwide i Danmark. Vi arbejder for stemmeret til alle, mulighed for dobbelt statsborgerskab i alle lande, og også mere hjælp til europæere, der bor uden for EU.  Og vi vil ikke mindst gøre noget ekstraordinært for de unge europæere.  Der er nok at tage fat på. Det er dejligt. Og det er dejligt, at jeg har en flok ildsjæle fra hele Europa omkring mig, som sammen med mig går på med krum hals og stor energi i denne sag.

 

 

Disse var mine jule-ord for denne gang. Egentlig ville jeg ha’ skrevet kortere. Men selv om jeg i starten mente, at årene bliver kortere og kortere, så er de alligevel lange nok til at opleve og gøre en masse dejlige ting.  Dem havde jeg sørme en ubændig lyst til at dele med jer.

 

Må jeg til slut ønske jer en dejlig og hyggelig jul. Og et spændende og lykkebringende nytår 2014.   Vi håber meget, at vi ses igen i årets løb.

 

Varme europæiske jule- og nytårshilsner fra Rixensart,

 

 

 

Niels Jørgen

 

PS: Ordene i farver angiver ikke, at jeg er blevet farvehandler. Hvis I tager risikoen at klikke (højreklik med musen + åbn hyperlink) på dem, så kan I forhåbentlig se, hvad der skjuler sig bag hvert af ordene.  Dette klik virker dog (endnu) ikke på normalt brevpapir! 

 

PSS: I skal i disse elektroniske tider også lige have et særligt Jule-evangelie med. Det viser, hvad der var sket, hvis Jesus var blevet født i vore Facebook tider.  Sitet er vistnok lavet af folk i folkekirken.  HER kan der kigges med.

 

 

Vigtigste elektroniske bilag til mit brev:

 

Niels Jørgen Thøgersen :

HVAD ER MENINGEN ?

 

(hvis I synes, min tekst er for lille, så kan I klikke på ikonet nederst til højre (næstyderst), der viser sider lagt oven i hinanden. Så bliver skriften behageligt større !).

 

 

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  Mobile:  0032 4 7 47 47 040

E-mail:  niels@niels-jorgen-thogersen.dk     Skype: kimbrer  Twitter : @Niels_Thogersen

Web:  www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk

   www.simplesite.com/kimbrer  

JULEBREV 2013

 

Kære alle I dejlige mennesker, som jeg kender!

”So this is Christmas” sang John Lennon for længe siden, og det er jo sandt, at julen er lige om hjørnet – faktisk lige om en uge. Vi er her i Rixensart og venter invasion af hele familien Thøgersen store som små. Forberedelserne er godt igang, juletræet er indkøbt og pynter på terrassen, og der er det næsten aller kønnest! Men jeg glæder mig nu til Zoe og Anna Maria og mor Cecilie går igang med at pynte det. Anna Maria har insisteret på at sætte stjernen på, og hendes ord er naturligvis lov for bedstemor. Andre forberedelser venter og kræves, for vi skal være 10 her i huset i en uges tid, hyggeligt og travlt med mange aktiviteter og traditioner, for sådan er det jo med jule!

Året har været forrygende, indholdsrigt, spændende og herligt. Jeg er lige ved at sige, lige som det plejer. Men man kan jo ikke være andet end glad, når hverdagen er indholdsrig, helbredet godt og humøret højt.

Der har været kæmpe oplevelser, som eksempelvis vort krydstogt over Atlanterhavet i marts. En gammel drøm gik i opfyldelse for mig. Niels Jørgen var skeptisk, men pludselig dukkede det rette tilbud op, så han også gik med på spøgen. Hverken han eller jeg fortrød beslutningen. 8 dage på havet uden udsigt til noget som helst andet end vand, vand og atter vand. En meget afslappende oplevelse, for her er ikke andre muligheder end at nyde livet, slappe af, læse bøger, vandre ture på dækket og følge med skibets rytme. Det blev til lidt gyngeri, men ikke mere end vi kunne holde til og nyde. Man skal jo også mærke at man sejler.

Men aller vigtigst er jo hverdagen. Mandagen, tirsdagen, onsdagen og så videre skal fungere og også have betydning. Her i huset har vi dagligt vore ”kulturmorgener” eller ”undervisitetet” som vi kalder det. Med basis i Niels Jørgens daglige epistel med dagens navn, begivenhed, fødte og døde med mere, bliver de små grå hjerneceller sat på ”on”, ørerne slået ud og spørgsmålene utallige. Så er det jo godt at min mand er i besiddelse af en smart-phone, så alle spørgsmål kan besvares og tvivlen undgås. Der kan let gå et par timer med det, men pyt, vi er jo pensionister, og jeg? Livsnyder på fuld tid (godt ord ikke?)

Endnu en gammel drøm kom på skinner her i november. At rejse med tog kunne jeg tænke mig. Hvorfor altid de der hurtige flyrejser, hvor sjælen knap kan følge med. Så vi tog toget først til München og et par dage senere fortsatte togrejsen til Venedig. Lad mig sige, at München er en helt fantastisk dejlig by. Nogen kalder det Italiens nordligste by, og det er sandt at stemningen er temmelig sydlandsk. Europas største fodgængerzone med lækre forretninger, pragtfulde kunstmuseer, grønne parker og et særdeles livligt cafe- og restaurantliv. Lige ”up our street”. Så det er bestemt ikke sidste gang, vi indtager den by.

 Togrejsen over Brenner-passet til Venedig bragte os gennem skønne landskaber med sne på bjergtoppene, og så lander man lige midt i en af verdens mest forunderlige byer. Ja, Venedig er forunder- og vidunderlig. Stort set direkte fra perronen ned i ”vandsporvognen” og lige hen til Hotel Paganellis dør. Jeg har været der utallige gange, men jeg bliver aldrig træt af at opleve kanalerne og broerne, de smukke pladser ja, selve stemningen, som er eventyrlig. Og november er faktisk ikke det dårligste tidspunkt at besøge byen på. Her er rimelig fredeligt, ikke for mange turister, og der skal ikke megen sol til før man begærligt kaster sig over en cappucino eller et glas køligt Veneto-vin på en fortovscafé  på en af de charmerende pladser.

Ellers går tiden med stort og småt. Huset, haven og Niels Jørgen skal jo passes, og derudover er jeg stadig med i min hyggelige kunstgruppe, som i år blandt andet har givet os et indblik i indisk kunst og kultur. Spændende og anderledes. Og det synes jeg man har rigtig godt af! Jeg er bestandig på jagt efter mere viden og indsigt i verden omkring mig. Jo mere jeg læser og oplever, jo mere synes jeg, jeg bør vide og sætte mig ind i. Måske har I det også sådan. Så det bliver til meget læsning på min Kindle og af og til også i ”rigtige” bøger. Den daglige belgiske avis ”La Libre Belgique” hører også med til læsningen i forsøget på at forstå det land, jeg bor i. Og ja, her er godt at være.

Så vidt jeg kan regne ud, er dette mit 26. julebrev fra Belgien. Her har vi resideret siden 1988, og det har jeg ikke fortrudt. Livet her er godt, og jeg elsker stadig den mangfoldighed, som findes i dette land. Tre sprog, tre kulturer kan man sige og så alle de andre nationaliteter, som har slået rod her, giver hverdagen et særligt præg, et præg som jeg værdsætter. Vi regner med at blive her, og glæder os over gode lokale venner og naboer, og ikke mindst over de besøg vi heldigvis også får af venner og familie fra Danmark. Det er altid noget særligt, som jeg håber vil fortsætte. Vi er i alt fald altid klar til at indbyde til oplevelser i det belgiske, så kom bare an.

Til allersidst: I ønskes alle en rigtig glædelig jul, et skønt og lykkebringende nytår, et godt helbred og mange dejlige oplevelser i 2014!

STOR og KÆRLIG hilsen fra

Liselotte

Varme jule- og årshilsner

Kære venner, familie og andet godtfolk rundt omkring på kloden !

Man glædes i denne tid. Jeg vil sige: også i denne tid.  Lige nu glædes jeg over at se ud over vor dejlige have, som næsten er blevet en hel zoologisk have.  Vi har f.eks. en flot fasan-han, der frit og frejdigt spankulerer rundt. Vi har døbt ham Sofus. Han er meget nysgerrig. Han kommer helt hen til vinduet i havedøren for at se, om vi opfører os ordentligt.  Der er også to rigtige papegøjer.  Alexander Parakit, hedder de. Opkaldt efter selveste Alexander den Store, der i sin tid tog dem med fra Indien. Vi har også to muntre egern – en næsten sort og en rød. De er mestre i at hænge med hovedet nedad for at spise af vore fuglekugler. Og så er der tre slags ”hakkepeter”, den grønne flagspætte, den lille og den store hvide flagspætte. Den store skuler vi lidt olmt til, for dens danske slægtning kostede os 25.000 kr. sidste vinter, da den åd vor trægavl i sommerhuset! Der er naturligvis også al sortens småfugle, som vi flittigt fodrer. Ikke for deres skyld, men for at vi selv har noget sjovt og kønt at kigge på J   Og så suppleres hele menageriet glimrende af vore naboers kulsorte hun-mis Myrtille ( det betyder blåbær ). Hun er en meget klog kat. Og hun er især meget ornitologisk interesseret J

Også ud over disse have-oplevelser har vi det dejligt godt! Lever med fuld tryk på oplevelses-genet. Oplever en masse både tæt på og længere væk.  Flere gode venners triste bortgang i årets løb minder os om, at vi skal nyde livet, mens vi har det.  I min aktive slægtsforskning – hvor der hele tiden sker ting og sager – studerer jeg også gravsten på kirkegårde. Det kan man nemlig gøre på nettet nu. Og her mindes man grangiveligt også om, at en dag slipper det hele op.  På én gravsten så jeg for nylig beskedden:  Det var så det !  På en anden stod der:  Her ligger jeg så. Meget mod min vilje!   

I mit familiearbejde har jeg i år blandt andet haft den store fornøjelse selv at blive fundet! Jeg har i årevis ledt efter min afdøde amerikanske fætters datter fra 1968. Uden held. Nu er kvinder som bekendt en ganske særlig art, også fordi de ofte skifter navn livet igennem. Det gør det gevaldigt besværligt for os slægtsforskere. Men hun – Lynette hedder hun – fandt mig på Nettet via min engelske hjemmeside. Hun er fra Minnesota, men arbejder og bor nu i London. Og hun var her på forlænget weekend for et par uger siden. Det var rigtig sjovt. Hun og hendes britiske mand besøger os i Danmark til sommer.

Mine tre poder har det også som fortjent – og det må være godt!  Claus er fortsat på Stadsarkivet i Odense, hvor han hygger sig med at holde styr på byens gamle og nye historie. Samtidig er han næsten blevet fanatisk fitness-menneske. Det var et besøg på La Santa på Lanzarote for 2 ½ år siden, der satte ild i ham. Lasse  er på 5. år her i Bruxelles på den danske EU-repræsentation, hvor han er med til at holde styr på tingene. Han er p.t. også på udkig efter en ny lejlighed, fordi der lidt for ofte mangler enten varme eller el i den iøvrigt udmærkede bolig, han har nu.  Og Cecilie bor og arbejder sammen med sin lille familie i Birmingham i England. Hun gør fine fremskridt i sin forskning i betydningen af fysisk aktivitet for helbredet. Hendes mand Nikos er lige udnævnt til professor ved samme universitet. Og de to unge damer i familien, Anna Maria på snart 7 og Zoe på snart 2 ½ kan holde alle på tæerne! Der er liv og krudt i dem begge.  Til stor fornøjelse for os alle sammen. Det meste af tiden J    I kan se billeder af dem, hvis I klikker på hver af deres navne.  Og skulle I ligefrem få lyst til at se og høre de unge damer synge og danse, så prøv at klikker her.

Det er naturligvis også blevet til mange dejlige oplevelser i årets løb.  Liselotte har skrevet om vore dejlige to uger på Volga i maj. De modige kan læse min Dagbog her.   Senere gik det igen løs på de vilde vover, da vi sammen med Claus og Lasse indtog det vestlige Middelhav og det østlige Atlanterhav i en 8 dages tid – denne gang på et meget stort og flot krydstogtskib. Det var drengenes første togt. Og de blev ( heldigvis/desværre for dem ) ligeså bidt af krydstogtferie, som vi er blevet. Vi har nu været på 10 ialt over de sidste syv år.  I kan læse min Dagbog fra vores 4-mands-tur her.

Et andet højdepunkt i efteråret var et besøg i Armenien. Jeg var inviteret derned for at forelæse om Europa på en halv snes forskellige universiteter og tænketanke.  Det var meget spændende – forhåbentlig også for dem, det ”gik ud over”. De var i hvert fald meget spørgende.  Langt de fleste studerende var iøvrigt piger. Og jeg er ikke faldet for fristelsen til at tro, at det var, fordi det var mig, der kom J   Jeg fik fortalt dem om vore europæiske værdier som fred og fordragelighed, gode forbindelser til nabolandene, demokrati, mindretalsbeskyttelse, ligebehandling af mænd og kvinder, åbne grænser, osv.  Altsammen noget af en mangelvare på de kanter.  Jeg håber, at jeg har givet mit bette nøk til, at det går i den rigtige retning.  Landet er meget spændende.  Der bor 2,8 millioner i landet – og 8 millioner udenfor i lande verden over.  De er alle kristne og derfor ikke på så god fod med de muslimske naboer i vest ( Tyrkiet ), syd ( Iran ) og øst ( Azerbadjan ).  Det går bedre med de kristne naboer nordpå, Georgien og Rusland. Hovedstaden Jerevan er en moderne by med masser af spændende oplevelser. Vi kan stærkt anbefale den.  Og hvis I har behov for mere, så kig indenfor i min Dagbog fra turen her. 

Vore tre måneder i sommer i Danmark var også en flot palét af oplevelser af mange slags. På vej derop gjorde vi holdt i nogle dage i Fleesensee syd for Rostock i det tidligere Østtyskland.  Et herligt Radisson-hotel, hvor man kunne pleje sig selv dejligt både på den ene og den anden måde.  Og i det danske blev det blandt meget andet til besøg på Stevnsfortet ( meget spændende ), en gammel nazi-bunker i Ringkøbing ( først fundet og åbnet for få år siden ), Danmarks største vingård ved Kalundborg, Ørestaden med alle dens nye imponerende bygninger, Kongernes Jelling, og Hald Sø i Dollerup Bakker.

Og så nåede vi heldigvis også at se en masse gamle og nye venner i årets løb. Både her og i Danmark.  Man behøver ikke være rig – bare man er rig på gode venner.  Så vi føler og meget rige.  Tak for det. Og de, der ”undslap” i år, kan godt begynde at varme op til næste år.

Og så er der jo Europa.  Min langtidsforelskelse !  Hun har godt nok være ude i høj sø i året, der er gået.  Men jeg er helt overbevist om, at der er kyndige folk på broen, som kan bringe hende fri af skærene og sætte den nødvendige kurs. Jeg deltager fortsat gerne med mit søkort, som jeg mener fortsat ”holder vand”.  Hvad der er tankevækkende er at høre dem, der vil og altid har villet Europa ( og dermed os allesammen ) det dårligt.   Det var i høj grad deres  råben og skrigen og løsagtige påstande, der stjal politikernes mod og visioner, så de ikke skruede Euro-samarbejdet sammen, som det ifølge alle eksperter burde have været lavet fra starten.  Først afsporer man toget. Og bagefter peger man fingre og siger: der kan I bare se – toget er afsporet.

Nå, men det skal nok gå. Historien viser, at Europa og EU gør sine allervigtigste fremskridt, når det er i sin største kriser.  Eller som Churchill sagde en  gang:  Vi politikere tager kun de allervigtigste beslutninger, når vi kan se galgen !  Om ikke andet, så vil presset udefra i denne globaliserede verden få os europæere til at snerpe åndsevnerne sammen, så vi fortsat vil have noget at skulle have sagt. Ellers hører vi om bare 40 år ikke længere til de mest indflydelsesrige dele af verden.  Men mindre vi holder sammen og optræder samlet.

Julen nærmer sig med hastige nísse-skridt. Det gør den på forskellig måde. Også her er Europa dejligt mangeartet.  Jeg har ved gode venners hjælp lavet en oversigt på engelsk over juletraditioner i hele Europa.  Prøv at komme i ekstra julestemning ved at kigge lidt på dem her

 

Må jeg ønske jer alle, jeres familie og alle dem, I iøvrigt ka’ li’,  en herlig juletid og et skønt og medrivende nytår 2013 !

                                                              Varme årshilsner fra ”Rixensart Zoo”,

                                                              Niels Jørgen   

PS: Lille teknisk ”julegave”: Hvis I vil se, hvad der er bag de blå links i mit brev, så skal I flytte curseren hen på det blå link, højreklikke med musen og så klikke på Open Hyperlink i drop-down-oversigten.  Hokus – pokus. Så er den der J

Julebrev 2012

Kære venner, veninder og familie!

Jeg glæder mig i denne tid ....... ikke mindst over, at det næsten forgangne år blev endnu et dejligt, spændende og indholdsrigt eet af slagsen. Hvor heldig kan man være! Vi har begge været raske og rørige, og vi har bare oplevet så meget interessant og været sammen med så mange hyggelige mennesker, så hvad mere kan jeg ønske mig!

Jeg glæder mig over og ser med fryd tilbage på vores fantastiske 2-ugers krydstogt på Volga gennem Ruslands hjerte, hvor jeg fik lejlighed til at optræde på fransk med H.C. Andersens eventyr ”Prinsessen på ærten” og synge ”Hist hvor vejen slår en bugt” på dansk med forklarende oversættelse mellem versene.  Sjovt og udfordrende! Niels Jørgen har skrevet en fantastisk dagbog fra turen, som kan læses her.

Fantastisk var også besøget i Odsherred af 40 glade og nysgerrige belgiere her fra Rixensart i august. Ingen af dem havde nogensinde været nord for Antwerpen. De fik en på opleveren med besøg på Vallekilde Højskole, Dragsholm Slot, Poul Johansens Maskinfabrik (leverer bl.a. til Lego og Novo Nordisk), vindmøller, Lammefjord, røgeri, havne, landsbyer og købstæder, smørrebrød, snaps og øl og ikke mindst modtagelse af borgmester og viceborgmester på rådhuset i Højby. Det var en kanonsucces for dem, men også en stor oplevelse for os! Og så fandt vi frem til nye venner i Odsherred, Lisbeth og Flemming, sidstnævnte med familie-rødder i Belgien – ja, verden er lille.

Skøn var også sommeren i Danmark – vejret lidt blandet – men godt når vi havde brug for det. F.eks. da vi var til friluftsopera i Sorø, til 100-års Rebild Fest, på sejltur på Isefjorden, på geologisk bustur i Odsherred, på visit hos unge venner i Ørestaden på ”Bjerget” og på besøg med rundvisning og smagsprøver på Danmarks største vingård, Dyrehøjgaard,  beliggende på Asnæs vest for Kalundborg. Her findes Danmarks bedste jordbund til dyrkning af vin, og her fremstilles både hvid, rød og rosé. Egnens mange frugter omdannes til spændende brændevine, og man kan holde fester og møder på gården. Man har ansat en tysk vinmager fra Freiburg og samarbejder iøvrigt med universitetet der om valg og udvikling af druesorter, som egner sig til køligt klima. Dyrehøjgaard er virkelig et besøg værd!

Herligt og for mit helt personlige vedkommende blev det til endnu et kursus på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft i sommer. Desværre ikke længere med Ulrik Breuning (øv!!), men med d’herrer Henrik Palle og Kim Skotte. Bestemt ikke det samme, men man skal jo være fair og retfærdig: Det var glimrende.  Højskolevennerne tæller jo også, så det blev som sædvanlig en dejlig uge med masser af film, lærdom, herlig mad, rigeligt med vin og masser af hyggestunder med filmkammeraterne.

Hvad ellers? Jo, jeg er jo blevet dansk folkepensionist med lønkonto, og her i Belgien kan jeg nu køre ganske gratis med bus og metro i Bruxelles, gratis med bus over hele Belgien, næsten gratis med tog over det ganske land d.v.s 7 Euro, men så er det også en returbillet. I de kommende år har vi tænkt os at tage rundt i Belgien og opleve områder, landsbyer og byer vi endnu ikke har set med bus og tog, så kan man jo også uden problemer smage på de herlige belgiske øller rundt omkring, ikke sandt. Jo, det blir’ sjovt!

Men først skal vi lige en tur over Atlantan her i slutningen af februar. For mig går en gammel drøm i opfyldelse, og det lykkedes mig at lokke Niels Jørgen med, fordi der er lidt slægtsforskning at udføre på Martinique (min familie forresten). Her starter nemlig krydstogtet, så nok et par stop i Karibien, 6 dage over det store ocean, hvorefter vi lander på Madeira, for til sidst at besøge Malaga, Barcelona og Marseille inden vi slutter i Genova! Jeg er ret vild med at befinde mig på det store ocean, så jeg glæder mig og håber på nogenlunde vejr, selvom lidt gyngeri er OK. Man skal jo også mærke, at man sejler.

Jeg har kun een anke: Jeg synes ikke døgnet er langt nok! Når man både skal have tid til fælles kultur-hygge-morgenmad, læsning af avis og bog, besøg på kunstudstilling, skrive Køkkenskriver, have gæster, besøge venner, gå tur, gå ud og spise, rejse og opleve, så er det sært, at man alligevel når de daglige sysler i hus og have og oven i købet nydet det. For det gør jeg – så trods alt ingen klager fra mig!

Lad mig slutte denne epistel med at ønske en glædelig jul og et rigtigt godt nytår for jer og alle jeres. Tak for dejlige stunder i 2012. Jeg håber de gentager sig i 2013.

Kærlige og varme hilsener fra Liselotte

PS: Lille teknisk ”julegave”: Hvis I vil se, hvad der er bag de blå links i mit brev, så skal I flytte curseren hen på det blå link, højreklikke med musen og så klikke på Open Hyperlink i drop-down-oversigten.  Hokus – pokus. Så er den der J

 

ET GODT LIV

Tanker ved juletid 2011

 

Jeg har haft et rigtigt godt år. Det kan I se på billederne ovenfor J    Man skal kende sin plads. Og det gør jeg. Derfor har det heller ikke været helt sådan J   Jeg har skam også taget en tørn ind imellem!

Nå, julespøg til side. Livet her på vor ardenniske parcel og mange andre steder har været rigtig dejligt og varmt året igennem. I vores travle pensionisttilværelse har vi stort set gjort alt det, vi gerne vil. Livet skal leves, så længe man har det. Og det skal leves godt. Ikke med Ruhestand, som tyskerne kalder pensionsalderen. Men med Un-ruhestand. Der skal ske noget. Man skal lære og prøve noget nyt hver dag.  Men aldrig mere end at der altid er tid til det allervigtigste: At nyde hinanden og alt det, vi gør sammen. Og det er ikke altid synligt. Men som Saint-Exupéry siger i Den lille Prins:  Man ser kun godt med hjertet. Det væsentlige kan øjet ikke se.

Har du lyst til at male røde Kina grønt? Det har jeg. Og jeg er endda blevet inviteret til at gøre det. Dog ikke helt alene, men sammen med en masse andre gode mennesker. Kina vil nemlig for alvor i gang med at lave en bæredygtig udvikling, og i dette arbejde vil de gerne arbejde sammen med Europa. Jeg har indtil nu været til ét spændende møde om projektet i Beijing i midten af november.  Og bortset fra at sengen i regeringens fine gæstehus var hårdere end beton, og mine evner til at bruge spisepinde ikke er noget at skrive om, så gik det særdeles godt.   Jeg har hele tiden sagt til mig selv, at når de finder ud af, hvad jeg mener om kommunisme, så bliver jeg sikkert fyret på rødt papir. Men jeg har ladet mig fortælle, at nutidens kinesiske ledelse er ret ligeglad med, hvilken farve katten har. Bare den kan fange mus!  Så det må jeg så se, om jeg kan.

Gammel kærlighed ruster ikke! Sådan er det også med mit forhold til kommunikation. Og det er især de nye medier, der interesserer og optager mig meget. Googles forskellige tjenester, Facebook, Twitter, LinkedIn, Flickr, YouTube, Skype,  osv. De byder på fantastiske muligheder. Og muligheder for alle. Jeg vil så gerne finde gode måder at afmystificere dem på. Det kan jeg ikke finde ud af! Det er tidsspilde! Det er halvsjofelt og farligt.  Der er ingen ende på alle de ( dårlige ! ) undskyldninger, man hele tiden løber ind i. I stedet bør man se disse medier som nye muligheder for at engagere folk – for at være i tæt kontakt uanset fysisk afstand. Jeg har i årets løb været til givende møder i bl.a. Warszawa, Dublin og Venezia om disse spørgsmål.  Så sig til, hvis du gerne vil have en lille opmuntrende introduktion til, hvordan også DU kan få stor glæde af de mange nye gratis muligheder J

Det er iøvrigt igennem mit eget firma med det vennesæle navn CON AMORE, jeg forlyster mig med de forskellige aktiviteter.  Hvis du vil vide mere, så klik HER.

 

Nok om arbejde. Jeg har forresten bestemt mig til at fravælge nogle af mine aktiviteter i det nye år. Der er så meget andet, jeg også gerne vil have tid til. Jeg vil have mere tid til ”at passe mig selv”. Ikke i negativ forstand, tværtimod. Tid til at skrive slægtskrønike, inkl. min egen, tid til at læse masser af spændende bøger, der ligger og råber efter mig, tid til at hitte på, tid til at opleve, tid til at leve, tid til at passe på os, tid til at passe på mig selv.  Men det med at vælge fra er bare så svært, når det hele tiden kribler og krabler i fingrene og imellem ørerne for at være aktivt involveret i ting og sager, hvor man mener, man kan gøre en forskel.

Og så der EUROPA. En anden gammel kærlighed. Det er godt nok ikke så godt L   Det positive er, at EU igennem historien altid har gjort sine vigtigste fremskridt, når der var en alvorlig krise. Så må der denne gang være basis for virkelig store fremskridt! Politikere med visioner og mod til at forsvare dem er en udpræget mangelvare i dag.  Det er det, folk venter af dem. Hvor bliver de af? Hvem er klar til på højeste plan at stå frem og sige højt og forståeligt: Europa skal udvikle sig sådan og sådan, hvis vi skal klare os og bevare vor velfærd og vore værdier i fremtiden. Det kræver dét og dét. Det gør ondt i starten. Men belønningen kommer senere.  Det var det, Europas fædre i 1950erne gjorde. Og gjorde med succes. Og situationen dengang var meget værre end nu. Det eneste initiativ på højt plan, som jeg synes har de rigtige takter, er Spinelli-Gruppen. Den har over 100 Europa-parlamentarikere som medlemmer. Fra stort set alle politiske partier og fra stort set alle medlemslande. Læs mere på engelsk om gruppen HER.  Vi andre ”dødelige” borgere kan også støtte dette arbejde. Og det bør vi!

Churchill sagde engang, at politikere først tager de nødvendige beslutninger, når de kan se galgen.  Hvor tydelig og frygtindgydende skal galgen mon være ?!

I stedet ser vi hele tiden nationalismen og ”de-andre-er-mærkelige-holdningen” stikke sit modbydelige fjæs frem. Også i Danmark L   Den må og skal alle gode kræfter tage aktivt ved hornene og forvise derhen, hvor peberet gror. Vi kan ikke bruge den til noget. Den er farlig. Den er destruktiv. Og Europa og alt det, der er gennemført de sidste 50 år, fortjener bedre. Meget bedre.  Alt er i dag grænseoverskridende. Klimaet, miljøet, handel, krig og fred, økonomien, turismen, forskningen, undervisningen, fødevaresikkerhed – det hele.  Derfor skal den politik, der styrer alle disse områder, naturligvis også være grænseoverskridende. Og på en måde, så man i fællesskab tager de beslutninger, der er nødvandige. EU er det eneste, der er indrettet til at levere sådanne beslutninger. Til alles bedste.

 

Vor lille, store familie trives flot. Claus gør fortsat sit bedste for at holde styr på Odense og især dens historie. Se mere HER.  Og når han ikke gør alt det, er han meget flittig på det lokale fitness center.   Lasse gør en tilsvarende indsats på Danmarks EU-Repræsentation her i Bruxelles. Dog ikke om historie, men om at holde styr på de tusinder af daglige aktiviteter i EU. Med det kommende danske formandskab i EU bliver dampen sat yderligere op, så ferie er inddraget. Han slider også bravt i det på et fitness center.  Mere om hans arbejdsplads HER.  Og Cecilie har som altid mere end nok at gøre som forsker i sammenhængen mellem bevægelse og velvære på University of Birmingham. Samtidig er hun ansvarlig for al ekstern promotion af deres institut. Både hun og hendes mand Nikos arbejder på School of Sport and Exercise Sciences. Se mere HER. 

Cecilies og Nikos små prinsesser er naturligvis vore helt særlige øjesten. Vi har lige besøgt dem i en lang weekend. Anna Maria er en stor pige på snart 6 år. Hun kan både læse og skrive. Hun får flotte roser i skolen for sin indsats. Også i den græske skole, som hun går i om lørdagen. Og hun vil med garanti også gerne lære dansk. Hun har en glubende appetit på at lære. Og samtidig har hun en fantastisk hukommelse. Og ikke mindst en fortryllende sans for humor. Det kan ikke vare mange år, før Nikos er nødt til at lægge sig ude i busken udenfor med et jagtgevær for at holde de værste hankatte væk.  Du kan se billeder af den lille dame HER. 

Zoe er også en stor pige på 16. Dog ikke år, men måneder.  En skælmsk og bestemt ung dame.  Hun har tit en skævt smil, så hun ligner én, der lige har stjålet bolsjer fra en lille baby.  Hun snakker og fægter med arme og ben.  Der er meget, der bliver fortalt. Men desværre forstår vi ikke meget af det. Endnu.  Hun er også selvtransporterende, dog kun på rumpen med en særlig Zoe-teknik. Eller kravlende. Hun har også en lille rullator, som hun ved en meget sejt, skævt smil fører frem, hvor hun kan.  Men inden du er færdig med at læse dette julebrev, er hun sikkert begyndt at gå for alvor. Og så er freden forbi i den lille familie J   Et af årets højdepunkter var Zoes dåb på Kos i august. Ud over festlighederne nåede vi også denne gang at se hele den skønne ø.  Der er også kontrafejer af Zoe at skue HER.

 

I løbet af 2011 har vi heldigvis set en masse dejlige mennesker. Både her, i Veddinge Bakker og mange andre steder. Stor tak for det. Ingen nævnt – ingen glemt.  Dog vil jeg nævne ét af de absolutte højdepunkter: min søde niece Anne Mettes fantastiske bryllup med flotte Karsten J   Dels i Torsteds gamle kirke i Horsens og dels på Tirsbæk Slot ved Vejle Fjord. Det var på alle måder en meget varm og givende oplevelse.

I det kommende nye år har vi tænkt at fortsætte ad samme gode spor. Der er allerede togter til Bonn, Touquet i Frankrig, Mallorca, Sofia, Volga, Cypern og Venezia på tegnebrættet. Og en rigtig mandetur med Claus og Lasse – formentlig et krydstogt i det vestlige Middelhav til september – står også dampende på anretterbordet.  Nu kommer så kunsten at tilpasse disse planer til mit ønske om at skære ned på noget for at få mere tid til noget andet.  Det bliver meget interessant at se, hvordan den indre kamp kommer til at spænde af J

 

Med disse drys og betragtninger fra de brabanconske Ardenner vil jeg gerne ønske dig og dine og alle dem, du holder af, en rigtig dejlig jul og et fantastisk nytår – fyldt med glæde, oplevelser, godt helbred og ubændigt mod på livet!

 

Varme hilsner på denne årests korteste dag !

 

 

Niels Jørgen

 

PS: Skulle du have tid og lyst til at se mere om vor gøren og laden, så er muligheden her:

Min hjemmeside:  http://www.niels-jorgen-thogersen.dk/ 

Vort fotoalbum:   http://www.flickr.com/photos/oplevelser2011   

 

 

 

 

JULENS BREV 2011

Endnu et år er smuttet afsted, inden jeg har set mig om. Skønt det sidste har jeg i allerhøjeste grad gjort – altså set mig om forskellige fantastiske steder på vor klode. At tænke sig, at jeg kom til at betræde et nyt kontinent, altså nyt for mig, nemlig Australien. Stort set hele marts måned gik med at opleve dette spændende land lige fra Perth i vest til Melbourne i syd, Sydney i øst og ikke mindst Ayers Rock i det centrale Australien. STOR, STOR oplevelse var det. Hertil kom et besøg på Tasmanien eller ”Maryland”, som vi døbte det og ikke mindst New Zealand. Var det ikke for min fremskredne alder, så var jeg blevet i Australien. Her synes, at være uanede muligheder for friske folk, men jeg må jo erkende at folkepensionisttilværelsen er nært forestående, at Europa er mit kontinent, og at livet her i grunden ikke er så galt. Dagligt tænker jeg på, hvor privilegeret en tilværelse jeg lever, hvor helbredet endnu er i orden, og hvor jeg er omgivet af dejlige mennesker både nær og fjern. At man så tilmed bliver store oplevelser forundt, er en næsten ubegribelig gave.

Se mere om vore rejser HER.

På min fødselsdag i år blev jeg fejret på Douro-floden i det nordlige Portugal. Endnu en flodtur med en underskøn natur at beundre, mens man glider afsted i adstadigt tempo. Når det samtidig sker i gode venners selskab, så kan man næsten ikke forlange mere. Bortset fra en sang – og det fik jeg – nemlig den berømte Beatles-sang ”When I’m 64”. Syng med HER.

Foruden rejseoplevelserne forbliver bøger min store passion. Lige nu er jeg igang med ”Tøger” – den må jeg anbefale på det varmeste – men ellers har jeg dette år læst en del om de arabiske lande i et forsøg på at forstå kulturen, religionen og politiken – sproget har jeg dog opgivet. Læsningen foregår i høj grad på min e-bog, min Kindle, som jeg er meget begejstret for. Jeg kan nævne en både bevægende og interessant roman af Hisham Matar, en libysk forfatter, med titlen ”In the Country of Men”, hvor man får et godt indblik af livet i Libyen under Gaddafi. ”Inside the Kingdom” er en journalistisk  beretning om Saudi Arabien, og endelig har jeg læst ”Stranger to History” af Aatish Taseer (halv inder/halv pakistaner), som jeg mener er oversat til dansk. Forfatteren rejser igennem Mellemøsten til Pakistan for at opsøge sin far. Bogen er fuld af interessante detaljer om menneskene i de forskellige lande, om kulturen, men ikke mindst om Islam. For nylig har jeg også læst Samuel Rachlin’s ”Mig og Stalin” en fin samling essays om bl.a. barndommen i Sibirien, livet i det nye Rusland, Putin og Israel, og ikke mindst fine personlige fortællinger fra hans spændende liv.

Køkkenskriveriet har der også været gang i, som I ved, men det fik en ny drejning, da jeg pludselig blev opfordret af et flamsk/belgisk magasin ”Nest” til at tilberede danske kartoffelretter, især var de interesserede i ”de brunede”. Det blev foruden de brunede til flødestuvede kartofler (stegt ål!), gammeldags kartoffelsalat med løg, smør og eddike, sild med nykogte kartofler og selvfølgelig en kartoffelmad på rugbrød med smør, mayonaise og purløg. Og der blev anrettet og fotograferet, så det var en lyst. Ret sjovt. Jeg glæder mig til at se det endelige resultat i løbet af foråret.

Se alle mine KØKKENSKRIVERE HER.

Og så har der selvfølgelig været en dejlig sommer i Veddinge, herlige dage i Skagen, en uge til Zoe’s barnedåb på Kos, filmhøjskole i Ebeltoft, og ikke mindst dejligt samvær både her og hisset med gode venner og familie. Tak for hyggelige stunder til jer alle – må 2012 bringe endnu flere!

I det nye år har vi naturligvis allerede planlagt forskellige udflugter. Over nytåret skal vi til Spa, i januar en weekend til Bonn og omegn, i februar en weekend til Rixensart’s venskabsby Le Touquet-Paris Plage, i marts til Mallorca og i maj bliver et stort ønske opfyldt nemlig et krydstogt på selveste Volga fra Astrakhan til Moskva.

Og nu er det så julen, det gælder. Vi skal i år kun være 4 omkring julebordet. Vi får besøg af min tyske fætter Carl-Peter og hans kæreste Karin. I sommer døde min fars halvsøster Gisela 85 år gammel. Et dejligt menneske med stor begavelse og interesse for sin familie – også den danske. Vi nåede heldigvis at besøge hende flere gange i de senere år på besøg, som altid var indholdsrige, hyggelige og meget lærerige. Så vi kommer sikkert til at tale en del om hende og den øvrige Stern-familie.

Jeg lovede mig selv kun at skrive een side, men det blev til lidt mere – det håber jeg, I bærer over med.

Til sidst vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og ikke mindst et godt og spændende nytår!

Mange varme og kærlige julehilsener fra

Liselotte

 

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

 

ÅRSHILSEN  2010 – 11

 

Lidt om hvad NYT vi har nydt i år

 

Når det kommet til stykket, er det ikke årene i dit liv, der er vigtige. Det er livet i dine år.  Med disse kloge ord af Abraham Lincoln vil jeg gerne slutte året 2010 af med at betro jer, at jeg atter en gang har været så heldig at leve et varmt, inspirerende og berigende år.

 

Det vil jeg gerne markere med at fortælle lidt om det nye for mig i året, der gik. Alle de hyggelige, sædvanlige ting og sager kan I læse om på min hjemmeside, hvis I har tid og lyst J   Den bor som sædvanlig her:  www.niels-jorgen-thogersen.dk  

 

Det var nyt at blive rigtig pensionist. Ikke bare sådan en førtids- af slagsen. Det føles endda rigtig dejligt. Endelig voksen! Så nu ville jeg have en bænk – en tænkebænk på mine daglige vandringer. Derfor skrev jeg direkte til vor flinke borgmester. Og fluks stillede de en flot bænk op lige der, hvor jeg havde foreslået det. Ind imellem er jeg lidt utilfreds, når andre tillader sig at bruge den. Især i går morges, da en kæmpestor snemand var blevet træt og havde sat sig lige midt på ”min bænk”!  Se bare selv ovenfor.

 

Det var også dejligt nyt at blive MORFAR igen!  Gaven kom atter en gang fra Cecilie og Nikos i Birmingham.  Lille, smilende Zoe lod sig føde i en vældig fart den 13. august.  Utroligt hvordan sådan et lille væsen med det samme har en personlighed. Du kan selv kigge med på hendes eget fotoalbum:   http://www.flickr.com/photos/zoe_ntoumani    Det bliver sjovt at opleve hendes første jul om få dage.  Og lige pludselig er små babier som hende store og frække J

 

Storesøster Anna Maria er ved at blive rigtig stor. Snart 5 år. Og meget stolt af netop at være storesøster. I will ALWAYS be older than Zoe, som hun selv siger med fast stemme. Hun er nu på 2. år i sin skole og er begyndt at læse. Lidt hyggelig udspekuleret er hun også. Da Nikos i sommer var alene i Grækenland sammen med hende, måtte han under et måltid sige til hende: Hvis duikke spiser op, bliver mammie meget vred på dig.  Den lille frøken funderede lidt på den melding og svarede så resolut:  Do you HAVE to tell her ?!  ( Bliver du virkelig nødt til at sige det tilhende ?! ).  Også hun har naturligvis sit eget album:  http://www.flickr.com/photos/annamariaphotos   

 

 

 

Der har desværre også i årets løb været triste nyheder. Familie og nære venner, der ikke er mere – der er fløjet videre.  Når vi kommer op i vores alder, er det desværre ikke usædvanligt. Så er det dejligt, at vi har nogle fantastiske mennesker at tænke tilbage på. Nogen, der altid spredte glæde og inspiration omkring sig. De minder kan ingen tage fra os. Og vi håber og tror, at netop sådanne minder også er med til at trøste og glæde deres allernærmeste.

 

Mens vi er på Mindernes Holdeplads var det også en herlig nyhed i år, at vi gamle elever fra den hedengangne Grynderup Skole satte hinanden stævne i august. Første gang nogensinde. Og der er gået 50 år siden sidst! Der kom 41 – samlet fra hele landet. Og snakken, grinene, beretningerne og fotoapparaterne røg igennem luften. Samt en beslutning om at mødes igen om to år. Jeg er allerede begyndt at glæde mig J

 

Herhjemme i de brabanconske Ardenner går livet sin dejlige gang. Det er ikke nyt. Vore tre måneder i sommer i Veddinge Bakker & omegn var også i år skønne og fyldt med oplevelser, gæster og togter ud i det kendte og ukendte. Det er heller ikke nyt.

 

Men det var nyt, at vor personlige rejselystne flåde i år bragte os både til Madeira i foråret og på krydstogt til Kroatien, Montenegro, Grækenland, Tyrkiet og Egypten i efteråret.   Spændende oplevelser, som min hjemmeside også beretter om.  Derimod beretter den ikke endnu om vort næste nye udfald: et krydstogt hele marts vest og syd om Australien,Tasmanien og New Zealand. Samt et enkelt landtogt ind til Ayers Rock.  Verden er fuld af spændende steder, som bare venter på at blive oplevet. Den ”forpligtelse” kan vi ikke sidde overhørig J   

 

Hvad personlige aktiviteter angår er det også nyt, at jeg mere og mere arbejder med grønne ting. Ikke grønne fingre, bare rolig. Men klimaet, energien, resourcerne.  Hvis man på disse områder kan gøre bare en lille forskel, er det vel ikke så ringe endda. Det går lige fra, hvad jeg kalder Grøn Kommunikation ( især ved hjælp af de nye, sociale medier ), til råd og dåd til det  nye spændende projekt Kalundborg Bogbyer , til forberedelserne til en Klimatur til alle 27 EU-lande i 2012 og til bygningen af Europas bedste og grønneste storhotel i det sydlige Spanien.  Ind imellem fortsætter jeg naturligvis min kamp for et dynamisk Europa ( hvad der ved G.. er behov for ! ), så jeg nu og da bliver ”helt grøn i hovedet!”

 

Mine tre ”små poder” Claus, Lasse og Cecilie har det godt og trives med alt det, de har at rive i.  Og det er heldigvis ikke nyt.  Vi holder en gemytlig juleaften her med Lasse og mødes med alle de andre i Nivå sidst på juleugen til flere løjer, hygge og for meget mad J  

 

Med disse mest NYE oplevelser fra året, der er ved at slippe op, vil jeg ønske jer og alle dem I ka’ li’ en rigtig dejlig Jul og et spændende og inspirerende 2011 !  Hvor vi glæder os meget til at hygge videre med jer J

 

Varme, dynamiske og forventningsfulde jule- og årshilsner    Niels Jørgen

 

 

                                     

 

 

 

 

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  Mobile:  0032 47 47 47  040

E-mail:  kimbrer@gmail.com     Skype: kimbrer

Web:  www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk

   www.simplesite.com/kimbrer  

JULEBREV 2010

 

 

Kære Venner og Familie!

 

”Ja, jule kommer, jule går, og det blir’ også jul i år” – citat fra sidste års digt  – helt mit eget forresten. Meget kan man sige om det, men sandt er det i hvert fald, at julen atter står for døren. Tiden løber, smutter, iler og flyver afsted; så alt er ved det gamle! Og dog – der er heldigvis også nyt.

 

Helt nyt for mig i år er, at jeg har fået en julekalender. Et fint lille jule-hus med 24 små rum med låger. Og minsandten om jeg ikke hver eneste dag bliver begavet med et lille citat og en gave fra min kære og må jeg sige mere end almindeligt opfindsomme mand. Forleden fik jeg f.eks. dette citat: ”Inside every older person is a younger person wondering what the hell happened!” Ja, man må undre sig. Jeg får også en gave, som jeg skal lede efter – jeg nævner i flæng kulørte magasiner, den belgiske almanak, en 2011-kalender med kærlige og daglige digte, et privat kursus i Facebook og igår en seddel med et rendez-vous: Ring til dette nummer kl. 11.00 dut!! Altså det er da opfindsomt. Jeg ringede på det for mig aldeles ukendte nummer og kom til at tale med ”Mis’ kattehjem”! Dog gemte en hyggelig tidligere kollega fra min tid i Danmarks Turistråd sig. Det var bare sjovt og hyggeligt at genopfriske ikke bare minderne, men også bekendtskabet!! Jeg venter i spænding på de sidste gaver!

 

Se det var noget helt nyt, som jeg kunne fortælle om! Men der er skam mere nyt. Vi har nemlig fået et dejligt nyt barnebarn. Cecilie (og Nikos) nedkom d. 13. august med endnu et dejligt pigebarn, Zoe. Hun er selvfølgelig både smuk og dejlig, og jeg glæder mig til at se hende igen om knapt et par uger i Nivå, hvor vi fejrer ”efter-jul” med hele familien Thøgersen. Selve julen fejres her i Rixensart i tresomhed, det vil sige Lasse, Niels Jørgen og jeg! Det bliver fredeligt og hyggeligt. Der er forudset andesteg og de traditionelle frikadeller. Uden deller ingen jul! Så selv julen bliver også lidt ny i år.

 

Året bragte mig faktisk endnu noget nyt. Jeg er blevet begavet med en e-bog! En Amazon Kindle elektronisk læser. Den er bare fantastisk. Nem at sidde med, man kan læse i timevis på den, og så kan den indeholde ca. 1000 bøger! Ja, min er faktisk allerede lettere ”oldnordisk”, for der er naturligvis kommet nye versioner siden februar. Men den kan det jeg vil, nemlig give adgang til en masse bøger (pt kun engelske), som jeg ikke behøver at sætte ind i de i forvejen overfyldte bogreoler, og ikke mindst så kan jeg medbringe så mange bøger jeg lyster, når jeg rejser! Vægten forbliver den samme nemlig ca. 500 g! Ja, siger du så, men det er så dejligt at holde en god bog i hånden! Det er jeg enig i, og min Kindle skal ikke forhindre et ”rigtigt” bogindkøb i ny og næ, til gengæld er jeg sikker på at inden længe har de fleste af os ”so ein Ding”.

 

 

 

 

Her i Belgien ”muntrer” jeg mig som sædvanlig med at forstå, hvad belgisk politik går ud på. En klog mand sagde engang følgende: ”Hvis du tror du forstår belgisk politik, så er det fordi, du har fået den dårligt forklaret!” De forhandlinger, som pt foregår i dette land handler om at få en anden fordeling af især den økonomiske politik mellem regionerne (dvs Flandern, Wallonien og Bruxelles). I korthed ønsker især Flandern større selvbestemmelse på skatte-, arbejdsmarkeds- og socialområdet, og da Belgien er en føderal stat, så er der for så vidt ikke noget mærkeligt i det. Ingen tror rigtigt på en opsplitning af landet, og forresten er der også et stort flertal imod dette i Flandern. Lige nu er der noget, der kunne tyde på, at en ny føderal regering vil komme på plads i den nærmeste fremtid.

 

Denne lille smøre giver mig anledning til at tænke på ordet føderal. Hvad er det nu lige det betyder? Så nu får alle I kloge en lille lektion. Ordet føderal er nærmest blevet et fy-ord ikke mindst i Danmark og ikke mindst når der tales om Europa som en mulig føderation. Jeg tror, at mange mener, at det betyder mere centralisme eller sagt på en anden måde ”al magt til Bruxelles”! Faktisk betyder det lige det stik modsatte!! Således står der i Gyldendals Fremmedordbog: Føderalisme = et forbundssystem af iøvrigt selvstændige stater eller politik til oprettelse af dette system. Her er både Belgien og Tyskland stærke eksempler. Så blev vi så kloge.

Til sidst til det vigtigste lige nu: Jeg vil ønske jer alle en RIGTIG GLÆDELIG JUL og ikke mindst ET GODT OG SPÆNDENDE NYTÅR!

 

Mange varme og kærlige hilsener fra Liselotte

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

 

En ( lidt ) interaktiv JULEHILSEN                                                                                      JULEN 2009 

 

 

Kære VENNER i den ganske verden J  

 

Lige nu sidder vi og diskuterer Obama. Så og hørte ham i går, da han fik Nobels Fredspris i Oslo. Vi synes, han er den helt rigtige. Den helt rigtige til jobbet. På det helt rigtige tidspunkt. Og med de helt rigtige holdninger og planer. Den gamle macho-stil er yt.  Hånden frem i stedet. Ikke for at tigge, men for at vise velvilje og lyst til samarbejde. Og samtidig stå fast på værdier og holdninger – om nødvendigt kæmpe for dem.  Det er stadig early days i hans præsident-tid, javel. Der er meget, han skal levere endnu. Men lur mig, om ikke det lykkes for ham at sætte det meste af programmet igennem. Og så er der hele Obamas fænomenale kommunikation, hvor han engagerer borgerne.

Ta’ et kig med her:   http://www.barackobama.com/index.php?splash=false      

Jeg arbejder selv med at ”oversætte” hans on-line metoder til aktivt brug i Europa. Sig til, hvis du er interesseret.

 

Forleden var det Lissabon-Traktaten og dens betydning, vi krydrede aftenkaffen med. Godt at den endelig er på plads. Otte års ørkenvandring med diskussioner af procedurer, traktater og institutioner er slut. Nu kan vi bruge kræfterne på det, sagen handler om: At få lavet en gevaldig god fælles indsats over for de udfordringer, vi alle tumler med. Klima, finanskrise, globalisering, jobs. Og de nye ledere, som nu er udnævnt til at gøre EU mere effektivt og bedre koordineret, er af den rette slags. Igen som for Obama: vi har ikke brug for disse her-kommer-jeg-macho-typer. Det er det stille og veltænkte diplomati, der er langt det mest effektive.  Og husk så at engagere borgerne i det. Ikke først til næste Europa-valg i 2014. Men NU.  Det ER muligt. Hvis man vil. Og hvis man gør det på helt nye måder.  ”Hva’ dælen nøler I efter ?!”, som Tordenskjold ville ha’ sagt.

 

Forresten er det godt at se, at selv Rusland har en præsident, der også er på samme linje: venlig, velovervejet, nytænkende, samarbejdsvillig. Medvedev er godt nyt.   Jeg ved godt, at ham den gamle KGB officer stadig har masser af magt, og formentlig gerne vil have mere af slagsen.  Men Rom blev ikke bygget på en dag. Det gør et velfungerende demokrati i Rusland heller ikke.

 

Og mens vi hygger os med at diskutere og hudflette alverdens problemer over en lille én, så står JULEN pludselig igen for døren. Og de fleste af os har vel tænkt at lukke den ind.  Her hos os gør vi det i år ved at være 14 omkring bordet. Ialt 6 forskellige nationaliteter, så det bliver rigtig europæisk.  Men det bliver jo nok lille Anna Maria på snart 4 år, der kommer til at svinge taktstokken en god del af tiden. Hun er et rigtigt selskabsmenneske. Hun er forresten begyndt at gå i skole og er meget stolt af det.  ”I am British and I am from ”Børmerham” ” som hun siger igen og igen J  

 

Måske vil du gerne vide lidt om, hvordan julen fejres i mange andre lande. Det kan du læse på engelsk her på min engelske hjemmeside:   http://www.simplesite.com/kimbrer/5741896    

 

For os har det år, der snart slipper op, været herligt og spændende. Vi har bl.a. besøgt Frankrig, Berlin, de tre baltiske lande, Spanien ( 2 gange ), Irland ( 3 gange! ), Sicilien, Venedig og Kroatien. Og i Danmark havde vi også dejlige oplevelser i sommer, ikke mindst på Samsø og Anholt.

Se billeder fra det meste her:   http://www.flickr.com/photos/oplevelser2009   

 

Der har forresten været ”en kur på tråden” i år. En ganske alvorlig én!  Jeg besluttede i al ubemærkethed den 1. januar at sætte spirituøse drikke i skammekrogen for en tid.  Nej, nej – der var ikke tømmermænd fra nytårsaften. Det var bare en god, gammel konkurrence med mig selv. Det blev til ialt 267 dage - uden at falde i J   Og herut med mange overflødige kilo.   Men da vandvognen ikke længere gjorde indtryk på vægten, gik jeg lige så stille i gang med at støtte vin- og anden produktion igen. De stakkels mennesker skal jo også leve. I det nye år går jeg i gang på en NY måde.  Jeg kalder det:  KUR 3.0 .   I ka’ bare vente jer, ka’ I !

 

Vore unge mennesker  har det også som fortjent – nemlig godt.  Claus som IT arkivar og udstillingskreatør i Odense. Lasse som medarbejder på den danske ambassade og EU repræsentation i Bruxelles. Og Cecilie som forsker i fysisk aktivitet & sundhed med sin lille familie i Birmingham.

 

 

Hvad forventer vi så af det kommende år?   Én ting er sikker:  Jeg går i januar for alvor ind i min rigtige voksne alder! Dejligt. Og her i Belgien er det den rene svir:   Jeg kan fremover køre gratis med alle busser og metroer lige så tosset, jeg vil. Og hvis jeg foretrækker toget, koster det 5 €. Men så er det også en returbillet. Hvor som helst hen i landet.  Med andre ord: Hvis I hører mindre fra mig i 2010, så er det selvfølgelig, fordi jeg tøffer rundt i vort land for at tjene alle de penge, jeg sparer J    Man kan også komme gratis eller meget billigt ind på museer. Men det tør jeg ikke. For med min alder risikerer jeg nok, de beholder mig som nyerhvervelse i oldtidssamlingen L   

 

Vi ved også, at det rykker gevaldigt i os, hver gang vi læser om krydstogter. Vi er blevet bidt af det stads. Så et par stykker af dem bliver det nok også til. I hvert fald til november, hvor det er 25 år siden, vi mødtes. Det skal fejres på gemytlig vis. ”Sølvturen” hedder det i folkemunde her i huset......

 

Vi håber også, at vi får mulighed for at se jer igen i det nye år. Det ene eller det andet eller tredje sted. Og på Nettet, måske på Skype, hvor vi endda kan ”mødes” flere ad gangen. Sig til, hvis I har lyst til også at prøve dét.

 

I mellemtiden fortæller jeg dagligt om vor gøren & laden på min danske hjemmeside:

 

http://www.niels-jorgen-thogersen.dk/   

 

 

Med disse drys fra livets gang i de brabanconske Ardenner & omegn vil jeg gerne ønske jer alle en DEJLIG JUL og et SPÆNDENDE og OPLEVELSESRIGT 2010 !!

 

 

 

Varme Jule- og Nytårshilsner,

 

 

Niels Jørgen

 

PS: Sædvanen tro har Liselotte lavet sit eget kreative og personlige Julebrev – endda med et vedlagt Jule-digt oveni.   

 

 

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgien

 

Tel. 00322 652 0812  Mobil:  0032 474 747 040

 

 E-mail:  kimbrer@gmail.com     Skype: kimbrer

                                  

Web:  www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk                  

    www.simplesite.com/kimbrer

                                                           http://www.simplesite.com/comunicating_better       

LISELOTTE THØGERSEN

 

 

JULEBREV 2009

 

Jeg holder meget af gode citater, men jeg er ærlig talt ikke særlig god til at huske dem, så Karen Blixen ville ikke have haft høje tanker om mig! Dog eet kan jeg altid huske: ”Jeg kan modstå alt – undtagenfristelser”. Citat af den ekcentriske irske forfatter Oscar Wilde. Måske er der en årsag til at jeg netop kan huske dette. Jeg elsker nemlig fristelser især når det er god mad, liflige drikke og ikke mindst godt selskab,det drejer sig om.

 

I en kogebog jeg købte for nylig stødte jeg på dette citat:

”There is nothing like a good lunch to give us an appetite for dinner”.

Peter Mayle, englænder og forfatter til nogle herlige bøger om Provence kom med denne bemærkning, som jo i grunden passer meget godt til december. Julemåneden og juledagene hvor vi går fra det ene delikate og overfyldte måltid til det næste.

 

Også dette års køkkenskriverier har været en succes. Jeg får mange kommentarer både fra jer og fra folk her i landet, som læser mine artikler. Og det er herligt, når man endelig får respons – især når det er positivt!

 

Med dette julebrev følger mit JULEDIGT fra 1996 og en enkelt opskrift, som I har fået før, men som jeg synes I skal have en gang mere. Ikke julemad – og dog!

 

Men allerførst selvfølgelig en varm hilsen om en rigtig glædelig og festlig jul, og  et rigtig godt nyt år med tid til glæde og med et godt helbred ikke mindst.

 

Mit år har været herligt fyldt med store og små oplevelser både her i Rixensart, i Danmark og andre skønne steder i verden. Vi havde bl.a. en herlig familietur til det sydlige Irland og en skøn tur med gode venner på Sicilien. Året slutter med en weekend i Köln inden jul, hvor vi skal besøge Tysklands flotteste julemarked, og over nytåret bestiger vi en flodbåd i Lyon og sejler ikke ned ad åen, men ned ad Rhone-floden til bl.a Avignon og Arles. Ind imellem har vi fejret jul her i huset, hvor hele Thøgersen-klanen gør deres indtog i år også med Nikos’ bror Stergios fra Kos og min tyske fætter Carl-Peter med kæreste Karin. Svenske venner slutter sig til juleaften – så det bliver i hvert fald en meget festlig og europæisk jul i år. Og det er jo lige noget vi kan li’!

Tak til alle for dejlige og inspirerende stunder i 2009 – jeg ser frem til endnu flere af slagsen til næste år.

 

STOR OG KÆRLIG JULEHILSEN FRA

 

LISELOTTE

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

 

Og her kommer så opskriften!

 

Gratineret JULEsalat

(mere belgisk bliver det ikke)

 

6 julesalat

4 skiver kogt skine (af den gode slags)

Til saucen:

50 g mel

50 g smør

½ liter mælk (gerne letmælk)

100 g revet gruyère ost

Salt og pebber

 

Fjern de yderste blade af julesalaten og læg et lille kegleformet snit i bunden for at fjerne den mest bitre del. Blancher dem et øjeblik i kogende vand, og læg dem derefter i en kasserolle med lidt smør, hvor de simrer 8-10 minutter. Tag dem op og rul et stykke skinke om hver julesalat. Tillav bechamelsaucen og smag den godt til. Hæld halvdelen af saucen i et ovnfast fad, læg rullerne ovenpå, og afslut med resten af saucen. Drys med osten og læg et par smørklatter på. Gratineres ved 200 grader til den er smukt gylden. Server en god kogt kartoffel til.

 

BON APPETIT!

 

 

 

35, avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgien

Tel.  00322 652 0812

 

e-mail:  liselottethogersen@gmail.com   

blog:  www.kokkenskriveren.blogspot.com  

 

 

 

 

Vedlagt :  Liselottes JULEDIGT

LISELOTTE THØGERSEN

 

 

ET LILLE JULE-DIGT ANNO 1996

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

 

Ja, jule kommer, jule går,

og det blir’ også jul i år.

Det kimer snart til julefest,

og de, som kommer med som gæst,

får gaver af en julemand,

som kommer helt fra Grønlands land.

 

Og hjerter klippes med en saks

af nissen denne lurifaks!

Og kræmmerhus med krøllet hank

blir’ fyldt med julegodtepjank!

For julesang og julemad

kan gøre selv den sure glad!

 

For julen er og blir’ jo jul,

hvor engle dale ned i skjul,

for dejligst er den himmelblå,

som gyldne stjerner blinke på.

Se, højt på træets grønne top

går lille Peter Edderkop

og spinder som en julekat.

 

På loftet selve julenat

kan nissen sidde med sin grød,

mens barnet trygt på moders skød

kan drømme om sin julegave

og æbleskiver i sin mave.

 

Små julekager bliver bagt,

og gløg med julegløgekstrakt

blir’ skænket op i kruse

i lune hjem og huse.

Så sir’ vi skål og glæd’li jul

og fylder os med flæskesul.

 

Ja, hvor vi end os vender hen,

så er der sne og nissemænd,

som bringer os velsignet bud,

at Rudolf med den røde tud

er klar med gaverne i kanen,

og Jens er også klar med fanen!

 

 

 

 

Og træet står der med sin pynt,

så vi må se at få begyndt

på dansen rundt i kærlig krans,

som man nu gør det her til lands.

Med al den trængsel og alarm

blir’ panden hed og kinden varm,

og moders pung blir’ ganske tom,

til gengæld fylder man sin vom

med risengrød og andesteg.

Ja, det er svært at sige nej!

 

Med julen tændes lys i mørke,

som regn ,der kommer efter tørke,

så glemmer man det triste,dunkle

når stjernen hist på træet funkle.

Jeg ønsker jer en glæd’li jul

her fra mit jule-digter-skjul.

Et godt nyt år jeg ønsker jer.

Nu skal der ikke digtes mer’!!

 

 

 

Liselotte Thøgersen

 

Julen 1996 & 2009 

 

e-mail:  liselottethogersen@gmail.com  

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

 

Communication is a great challenge. This is what makes things happen. This is what makes people understand. And not least: this is how people feel engaged and involved. 

 

You know what ?   New research tells us that:  people remember 10 % of what they read, 50 % of what they read AND hear, and 90 % of what they read, hear AND interact with.

 

Democracy is only satisfactory, if people take part – are engaged and involved.  Today they are NOT.  And less and less so.  Voter turnout at elections is dropping. The number of members in political parties is “growing” smaller and smaller.  The media are not really involving people in politics on a daily basis and in a serious way, which activates them. And the occasional referendum in one or the other country is only making things much worse by distracting voters from the real issues and by stimulating confrontations and extreme positions L   

 

So what should we do ?  COMMUNICATIONS 2.0  is an important part of the answer.  Using the new interactive tools at our disposal in a very coordinated way to let people not only be well informed – but be actively involved.  By “translating” Obama’s very successful on-line communication for use in Europe.

 

This is what I am working on.  And I was very happy to see some of the methods being used with great success in the European elections in Denmark and also in the referendum campaign in Ireland.

 

Let us find a way to help re-connect all politicians throughout Europe with the citizens. European, national and local politicians alike. Let’s build a model for a GOOD politician’s ACTIVE and CREATIVE presence on the web and propose it to as many politicians as possible. Convincing  them that this is the best way ahead – the best use of their time. And certainly the best and most interesting for the citizens. On the condition that the politicians and institutions accept that they loose some control.  Getting people involved means letting them set part of the agenda. And that’s good. That’s what democracy is about.

 

I have made a first draft for a modern presence on the web.  I will happy to send it to you for comments.

 

I also believe that a service like YOOSK  ( http://www.yoosk.com/ ) in the UK is very interesting. A way to involve citizens actively and enabling them to show what they think is important.

 

SUGGESTION:

 

I strongly believe that we should all exchange ideas and experiences in this fast developing field. By comparing notes and inspiring each other we all become better.

 

I have, therefore, created two closed spaces called COMMUNICATIONS 2.0 , where we can easily and for free exchange our ideas and projects:

 

On LinkedIn:     http://www.linkedin.com/groups?gid=2590756&trk=myg_ugrp_ovr   

 

On Facebook:   http://www.facebook.com/groups.php?ref=sb#/group.php?gid=205579264721  

 

I hope you will join one of them – or both.  And be part of a dynamic network in this very dynamic field.

 

Ok?  Let me know.

 

 

 

 

 

 

I want to wish you a very joyful and relaxed Christmas and an exciting and challenging New Year 2010 . Let us together make it a real 2.0   ( version 1.0   - at least ) year  J   

 

Best greetings,

 

Niels

 

 

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  Mobile:  0032 474 747 040

E-mail:  kimbrer@gmail.com     Skype: kimbrer

Web:  www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk

   www.simplesite.com/kimbrer  

 

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  Mobile:  0032 474 747 040

E-mail:  kimbrer@gmail.com    Skype: kimbrer

 

JULEN 2008    

 

Kære alle gode mennesker derude, deroppe, dernede, derhenne, derovre J

 

Egentlig ville jeg slet ikke skrive julehilsen i år. Mon der er nogen, der gider læse det ?  Måske ikke ? Men SÅ tænkte jeg, at det skulle ikke berøve mig fornøjelsen med at skrive den. Derfor rammes I alligevel atter en gang af min års-epistel !

 

Jeg kan med det samme fortælle, at vi fortsat er raske og rørige. Både udenpå og indeni J Dog har jeg haft lidt vrøvl med min ene fod. En drilsk betændelse havde sneget sig ind bag min achillesene. Og det gjorde ikke godt. Men en dygtig lokal medicinmand og 18 gange fysio-behandlinger har ( næsten ) bragt mig helt på fode igen. Men jeg må nok indse, at min karriere som badmintonspiller og højdespringer nok er ved at være forbi. Heldigvis, forresten!  Og jeg fortsætter mit gode liv som Rixensarts daglige vandringsmand. Både luften og jeg har så godt af det.

 

Året 2008 har været et jubilæum for mig: 40 år siden jeg stod midt i russernes invasion af Prag. 30år siden jeg sammen med Poul rejste med den transsibiriske til Beijing & omegn. 20 år siden vi flyttede til Bruxelles. Og 10 år siden vi rykkede vore teltpæle her til Rixensart i de brabanconske Ardenner. Det blev altsammen fejret med et 2.200 km. Krydstogt på DONAU i oktober. Fra Sortehavet til Linz i Østrig. Herlig måde at se verden glide forbi – uden at skulle pakke, flyve og køre hver dag.  Det er nu vort 4. krydstogt. Og står det til os, er det kun begyndelsen.  I kan se vor Dagbog fra turen på min Hjemmeside.  Næste år tror vi, at det er Adriaterhavet, der må holde for.

 

Og vort hjemland BELGIEN ? Det går fint, i hvert fald for os. Her er vi virkelig hjemme.  At det så af og til kan være svært at følge med i belgisk politik er kun en ekstra charme. En klog mand sagde for nylig, at hvis man tror man forstår belgisk politik, så er det fordi man har fået en dårlig forklaring !

 

Finanskrisen og Irlands nej til Europa skulle vel ellers være nok til at ødelægge den gode stemning ? Ingenlunde.  Den første er et gevaldigt vink med en mega-vognstang om, at alle i dag er afhængige af alle, og at man ikke kan overlade verden til markedets frie kræfter. Det skal styres. Og det skal styres i et tæt og forpligtende fællesskab. Og irerne ? Mon dog ikke de kommer på bedre tanker. Ialt 25 EU lande har nu sagt endeligt JA til den moderniserede EU-traktat. Og Tjekkiet siger, at de vil gøre det, når irernes ja er i hus. Irerne har mere end noget andet land haft glæde af Europa. Og i sidste ende kan man nok ikke forestille sig som rimeligt, at europæisk demokrati er så svagt, at et enkelt land kan stoppe de 26 andre.  Jeg er personligt meget fortrøstningsfuld J

 

Barack Obamas sejr i USA var et af højdepunkterne i år. Ikke bare det, at han vandt. Men MÅDEN han gjorde det på.  Hans måde at kommunikere med vælgerne på er noget helt nyt. Nye og dynamiske måder at bruge internettet, TV og mobiltelefonen på.  Kommunikation er kommet op i et højere og mere moderne leje. Jeg kalder det:  COMMUNICATIONS 2.0   Og jeg er personlig i gang med at få så mange i Europa som muligt til at bruge det aktivt. Det er helt vildt spændende J

 

Mit hyggejob som Goodwill Ambassador for Copenhagen  ( ingen løn, ingen faste forpligtelser ) bringer mig bl.a. tæt på forberedelserne til FN’s klimakonference i København til næste efterår. Vi SKAL ha’ noget gjort ved det klima. Og hvis jeg kan yde en lille, men aktiv indsats, så varmer det mig at gøre det.

 

Mine tre krapyler  har det alle godt. Claus som IT arkivar i Odense Kommune, Lasse som arkivmedarbejder på Danmarks Repræsentation/Ambassade her i Bruxelles og Cecilie som forsker ved universitetet i Birmingham. Hun har lige fået bevilget omkr. 800.000 kr til et stort projekt, så hun er ikke til at skyde igennem.  Vi skal alle samles til jul omkring lille charmerende Anna Maria ( + formentlig et juletræ ) i Birmingham. Så må jeg over for at høre Hi Moffa  fra frøkenens egen mund J Hun er meget snakkende nu. Mest på engelsk ( Birmingham accent ). Men hun forstår alt på dansk og en hel del på græsk.  I kan se ( mange ) billeder af hende på min Hjemmeside.

 

I sommer tog jeg mine to knægte med til London i fire dage.  Det var gemytligt. Og dejligt rart.

 

Og ellers går livet med fortsat at stor-nyde det hele. Sjovt skal det være J Og det ER det. Lige fra rejser til slægtsforskning, til krønikeskrivning og til vennekomsammen.  Og man skal hele tiden udfordre sig selv. Prøve – lære noget nyt. Ingen dag uden ny viden og ny kunnen.  Bare det også er sjovt og pirrende. Også når jeg skriver på min særlige bog:  KÆRE OLDEBØRN....   Jeg kan ikke være sikker på at møde dem personligt. Men de skal i hvert fald ikke slippe for et indblik i, hvad deres gamle oldefar var for en størrelse J     Så det er ét af mine favorit-projekter.

 

 

Med denne lille beretning fra senior-livet i Belgien & omegn vil jeg gerne ønske jer et RIGTIG GLÆDELIG & GEMYTLIG JUL og et SPÆNDENDE, SUNDT & INSPIRERENDE 2009 !

 

Niels Jørgen

 

Meget mere her:   www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk    

 

Og for de af jer, der er særlig interesserede i kommunikation:

 

                                www.simplesite.com/communicating_better    

LISELOTTE THØGERSEN

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  E-mail:  liselottethogersen@gmail.com

 

 

Julen 2008

 

Kære alle som én !

 

De første ord i en tekst skal slå tonen og indholdet an, siger kloge skribenter! Lad mig med det samme fastslå, at tonen bliver i dur og indholdet løst og fast om endnu et år fyldt med oplevelser og indtryk. Dog allerførst til jer alle et stort ønske om en

 

GLÆDELIG JUL OG ET RIGTIG GODT NYT ÅR 2009!

 

Således oplyste kan jeg på sædvanlig vis indlede med en remse over de væsentligste rejsemål, som vi har besøgt, her i kronologisk orden: Berlin – York – Birmingham – Toscana – Skagen – Veddinge Bakker – Als – Flensburg – Dublin – 2066 km på Donau – Venezia – Paris. På flere af turene var vi ledsaget af gode venner, og det er ikke den ringeste måde at indtage oplevelserne på. Herligt har det været – og sædvanen tro kan jeg også berette, at jeg igen tog på Den Europæiske Filmhøjskoles sommerkursus ”Film og fristelser” vittigt og begavet styret af filmhistoriker Ulrich Breuning. Det er trestjernet højskole-underholdning, hvor man lærer noget!

At lære noget, at tirre nysgerrigheden, at få indsigt, måske forstå og ikke mindst at undre sig, føler jeg er blevet mere og mere vigtigt. Om det er et alders-fænomen? Måske! I hvert fald har jeg en til tider næsten ubændig og utålmodig trang til at  få indsigt i og en forståelse for tiden vi lever i og ikke mindst for, hvorfor verden er som den er, og menneskene handler som de gør. Svaret får man vel aldrig, men lidt mere viden, kan i hvert fald ikke skade. En af de klogeste forfattere, som jeg senest har kastet mig over, er den tyrkiske nobelpristager Ohran Pamuk. Jeg har endnu ikke læst nogen af hans romaner, til gengæld hans vidunderlige erindringsbiografi om Istanbul, og senest en samling af notater, essays, forelæsninger m.m. i bogen ”Other Colours”. Pamuk er en fremragende indgang til forståelse af Tyrkiet og den tyrkiske sjæl. En god indgang til spørgsmålet om Tyrkiets placering i Europa. Forleden var vi i den belgiske boglandsby, Redu, hvor jeg faldt over en såkaldt samtalebog mellem Francois Mitterand og Elie Wiesel, sidstnævnte også tidligere nobelpristager i litteratur. De taler om tro, om krig, om magt med mere, også god at blive klog af. Apropos boglandsby, så ser det ud til, at der er ved at være interesse i Danmark for at oprette en boglandsby – vi håber det lykkes.

Når alt dette er sagt, så er der alt det andet, som fylder og udfylder tilværelsen. De almindelige gøremål inde og ude, besøg af og besøg hos gode venner, veninder og familie. Det har været den ene stjernestund efter den anden. Nye venner og ny indsigt i slægten er det også blevet til. Vore længere ophold i sommerhuset har pludselig åbnet en ny kreds af bekendte og venner. Naboer i udstykningen og andre medbeboere i Odsherred har budt os indenfor og sammen har vi bl.a. udforsket de mange spændende steder, som området byder på. Ved hjælp af en kyndig slægtsforsker i Hamburg og Niels Jørgen, har jeg fået endnu større viden om mine tyske aner. Hvem var de, hvor kom de fra, hvad foretog de sig, og ikke mindst, hvem er deres efterkommere. Een af dem er min grandkusine Barbara gift med en syrer, Khalil, og bosat i nærheden af Hannover. Dem besøgte vi også i sommer og endnu en ny verden åbnede sig. Min nærmeste tyske slægtning er Gisela, som er min fars halvsøster. En frisk og kvik 83-årig bosat i Aumühle tæt på Hamburg. Det er spændende og tankevækkende at tale med hende og høre om ”noget af det, jeg er gjort af”.

Her er kommet lidt sne idag, så julestemningen sniger sig så småt ind. Vi skal fejre julen i Birmingham med hele Thøgersen-klanen med lille Anna Maria som det dejlige midtpunkt. Nytåret fejres i det kanon-slags-frie Rixensart med muntre venner. Jeg glæder mig til det hele og ønsker jer alle alt godt i det nye år og på glædeligt gensyn!!

 

De varmeste og kærligste julehilsener fra

LISELOTTE