1.
Trafiklys i øjenhøjde
:
Du kender det helt sikkert. Du holder for rødt og venter på det grønne lys. Ofte er du
nødt til næsten af dreje halsen af led for at se lyset. Eller du er afhængig af en venlig medpassager, der bedre kan se det. Eller du venter, indtil de andre kører.
Franskmændene har løsningen: På ALLE trafiklys er der et
lille ekstra trafiklys
nede i
bilisternes øjenhøjde
. Det sidder på samme stander, som det store ”moderlys”. Let og elegant.
Hvorfor ikke også i Danmark?
2.
Find let næste sidevej:
Denne her situation kender du også. Du kører på en vej i et område, du ikke kender. Og du skal finde en sidevej. Eneste måde er at køre så langsomt, at du kan nå at læse sidevejens skilt i tide til, at du kan nå at dreje.
Amerikanerne har løsningen på DET problem. De sætter simpelt hen
alle sidevejes navne
op på store skilte tværs OVER den store vej
– og gør det i så god tid, at du kan nå at dreje reglementeret til højre eller venstre. Og ikke genere med-trafikanterne med sneglekørsel eller halsbrækkende manøvrer.
Hvorfor ikke også i Danmark?
3.
Få røveren fanget:
Nogen mennesker er så uheldige at komme ud for, at de bliver passet op af en gaderøver, der tvinger dem til at gå hen til den nærmeste pengeautomat for at hæve penge på deres konto til ham.
Det gør belgierne noget ved. Deres banker og politi har indført et system, så du i denne situation stadig gør, hvad forbryderen forlanger.
Men du skriver din talkode ind
BAGFRA
. Der kommer stadig penge ud (til glæde for røveren ). Men der går samtidig automatisk en besked til politiet, der arriverer så hurtigt som overhovedet muligt til stedet (til manglende glæde for røvermanden).
Hvorfor ikke også i Danmark?
4.
Lav gratis offentlig transport:
Der er alt for mange biler på vejene og ikke mindst inde i byerne. Det har belgierne fundet en effektiv måde at gøre noget ved. Og de har virkelig brug for det. De er gradvist ved at indføre, at
alle ansatte kan tage til og fra arbejde med de offentlige transportmidler – og gøre det gratis.
Det ER indført for de offentlig ansatte, og de privatansatte skulle komme med snarest. De har regnet på det samfundsøkonomisk i hårde tal. Og resultatet er klart positivt.
Hvorfor ikke også i Danmark?
5.
Bliv reddet, hvis du falder om:
Man kan let forestille sig situationen: Man falder af en eller anden grund om på en gå- eller cykeltur. Er bevidstløs og bliver fundet af fremmede mennesker. De vil forhåbentlig ringe til Alarmcentralen. Men ville det ikke også være dejligt, hvis de ringede til ens nærmeste? Men hvordan skulle de vide, hvem det er – og hvilket telefonnummer de har?
Det har nogle københavnske brandfolk fundet løsningen på. Man skal få så mange af os som overhovedet muligt til at skrive nummeret i vor mobiltelefon. Men skrive det på denne måde:
ICE – fulgt af nummeret på vore allernærmeste
. ICE står for In Case of Emergency Hvis man fik dette indført som en fast praksis overalt, kunne det helt sikkert være til stor glæde for masser af mennesker i ind- og udland.
Hvorfor ikke starte med at gøre det til en vane overalt i Danmark?
6.
Bliv oplyst og underholdt i tog og bus:
Det kan være noget så kedeligt at køre i bus og i tog. Især hvis trafikken snegler sig afsted. Og man ikke har lyst til at læse i avisen – som man måske heller ikke har med
L
Englænderne har mange steder fundet løsningen på den situation. De har simpelt hen
installeret TV skærme i busser og alle kupeer i tog
, og på skærmen ruller de nyeste
nyheder m.v. fra BBC
. Lyden er sat lidt lavt, så avislæserne og de sovende stadig kan passe deres dont. Men der er undertekster, så man alligevel kan følge med.
Hvorfor ikke lave noget lignende i Danmark?
Mere følger snarest ( 1. maj 2008 )