|
|
|
|
KØKKENSKRIVEREN PÅ TOPPEN
* * * * ** * * * *
…. af Danmark altså. Disse linier skrives fra det dejlige Gammel Skagen eller
Højen, som det hedder på disse lokale kanter. Her skinner solen fra en skyfri
himmel, som er “blåere” end andre steder, og vi nyder at indånde den friske luft og
lytte til havets brusen. I de knap 14 dage vi har tilbragt her har vi haft alt fra
stormende sus til næsten vindstille, så vi har nydt det og nyder det stadig et par
dage endnu før vi vender tilbage til Veddinge Bakker.
Her kan man lade sig inspirere til mangt og meget. Er man til kunstneriske
udfoldelser er mulighederne som bekendt utallige heroppe, og er man som jeg til det kulinariske er der utallige veje at følge især med havets frugter af alle slags. Jeg
har dog denne gang valgt en anden vej. I får nemlig et ORDENTLIGT BRØD!
Inspirationen til dette kommer, kan man roligt sige et helt andet sted fra. Tro det
eller ej den kommer fra en kriminalroman om “Politimesteren i St. Denis” forfattet
af Martin Walker journalist og mangeårig ansat som The Guardian’s udsendte i
Washington. Han bor i Frankrig i Dordogne-området, som især er kendt for de
berømte hulemalerier i Lascaux Grotten, som er 15-17.000 år gamle, men det er
bestemt også et af Frankrigs høj-gastronomiske områder. Med bl.a. trøfler I
massevis, og det har forfatteren også ladet sig inspirere af. Jeg har læst 12-13 bøger
i serien om politimester Bruno Courrèges som “hersker” i den opdigtede lille by St.
Denis i Dordogne, og man bliver ikke bare involveret i byens liv, men så sandelig
også og især i borgernes “ånds-køns-og-badeliv", om jeg så må sige. Hver bog har naturligvis sit kriminelle drama, men alle udspilles de på baggrund af lokale begivenheder, af og til også med et historisk perspektiv. Bøgerne er godt skrevet, kort sagt en fornøjelse at læse. Jeg læser dem på engelsk, og så vidt jeg ved er enkelte oversat til dansk. Spørg på biblioteket.
Bruno fremstilles ikke bare som en snedig og snu detektiv, men også som en
fantastisk kok med egen køkkenhave, gæs og ænder, og så går han naturligvis både
på jagt for at jage vildt og ikke mindst for at finde trøfler med vennerne.
Og her er så brødet, som efter min mening er virkelig værd at prøve.
BRUNO’S BRØD
MED LISELOTTES TILFØJELSER!
1) 500 g grahamsmel, 150 g durum, 1 spsk salt
Hældes i en skål og sættes i ovnen ved 75 grader i 30 minutter. *)
2) ½ liter vand 35-36 grader tilsættes 1 pose tørgær.
Kommes i en anden skål, rør rundt og lad det stå på køkkenbordet i 30 minutter.
3) Rør melblanding og vand/gær blanding godt sammen og tilsæt en spsk sukker
(gerne rørsukker).
4) Rør speltmel i blandingen i mindre portioner, indtil du har en god sammenhængende dej, som kan tages ud på bordet til æltning. Ælt så længe som muligt og tilsæt mel som nødvendigt. Det er meget svært at sige præcis, hvor
meget mel, der skal til. Jeg skyder på 200-300 g, men føl dig frem og lad din intuition råde.
5) Smør en skål med olie (så er det nemt at få dejen ud) og læg dejen heri til hævning til dobbelt størrelse.
6) Sæt ovnen på 250 grader. Slå dejen ned og læg den i en smurt form (jeg brugte en 1,5 l, men 2 l form vil også være i orden). Lad den efterhæve til ovnen er klar.
Pensl med vand og skær et 3-4 snit i brødet til pynt.
7) Sæt formen nederst i ovnen og skru ned til 200 grader, og bag i 30 minutter.
*) Jeg har forsøgt at finde ud af, hvorfor det kan være en god ide at varme melet op. For det første synes det åbenbart at være en positiv ting, at melblandingen og væsken har omtrent samme temperatur, når de blandes. For det andet bliver dejen
tilsyneladende lettere at håndtere. Begge begrundelser kan jeg tilslutte mig, idet det ofte understreges i brødopskrifter, at det er en god ide, at ingredienserne har samme temperatur.
GOD FORNØJELSE!
LISELOTTE
Et par
lækkerier i anledning af de kommende festligheder
*
* * *
* *
Corona eller ej, julen står atter for døren heldigvis, og
et spritnyt år 2021 venter kun på at begynde. Så der er al mulig grund til at
glæde sig til de kommende festligheder med familien og vennerne. Måske bliver
man lidt færre gæster om bordet, men det forhindrer jo ikke, at der pyntes op
til fest og glæde. Og der er heller ingen grund til at spare på de mange lækre
spiselige sager, som både julens og nytårets traditioner byder os.
Køkkenskriveren lader jer om julemaden. Til gengæld vil jeg divertere med en
superlækker fiskeret, som passende kunne serveres nytårsaften - ikke torsk men
havtaske. Og så vil jeg gerne indvie jer i en af de herlige traditioner, som
belgierne er mestre i. Nemlig servering af en aperitif inden middagen, eller
som den kaldes her
L’apéro
Men lad mig starte med at fortælle, at det lille glas
inden middagen på ingen måde er en ny fiks idé. Faktisk kan den spores helt
tilbage til de gamle ægyptere og romere – ja, tro det eller ej. Ordet
apéritif/apéro kommer fra det latinske ord “aperire”, som betyder at åbne; vel
egentlig er det lille glas beregnet til at åbne for sulten, og gøre maven klar.
Så blev vi så kloge.
Apéro’en kan selvfølgelig ledsages af hvad som helst
drikkeligt. Et glas vin, et glas crémant eller champagne, en campari soda, en
dry martini, en øl eller hvad man nu har lyst til og evner til at byde på.
Vand? Ja, hvorfor ikke!
I Belgien er apéroen altid en særdeles overdådig og
storslået anretning med mange forskellige små hapser og bidder. Glem peanuts og
chips fuldstændig!! Især er oliven-tapenade iflg. historikerne åbenbart en
vigtig ingrediens, og det har den minsandten været siden det 16. århundrede.
Overraskende, ikke?
Her hos os har
både supermarkederne og ikke mindst bagerne et stort udvalg af små lækre sager.
Det kan f. eks. være mini-pizza, mini-croque monsieur og minitarteletter med
skaldyr eller andet godt, som lunes i ovnen inden servering. Ofte serveres også
skiver af en eller flere af de traditionelle belgiske julepølser ledsaget af et
lille bæger med sennep. Små sprøde kiks eller brødskiver smurt med belgisk
paté, med røget laks (kom en løgring på!) eller parmaskinke eller seranoskinke
(med tandsmør under)! Små fikse glas med kold suppe f.eks. gazpacho, som kan
købes serveringsklar (Brugsen har en god én af slagsen!), ser også særdeles
pynteligt ud. Og så kan man selvfølgelig altid supplere med skåle med oliven,
nødder og måske små firkanter af en smagfuld ost drysset med lidt sellerisalt.
I virkeligheden er der jo ingen grænser for, hvad der kan
sættes på bordet af små lækre mundfulde. Så det er bare at lade fantasien råde.
MEN vær ikke så naiv at tro, at man slipper for forretten (tænker
værten/værtinden måske!), nej nej, den skal man sandelig også have med. Sådan
er det i hvert fald her i Belgien.
Så her får I naturligvis en delikat lille forret, som vel
egentlig lige så godt kunne optræde på apéro-bordet!
GRILLET GEDEOST
Lav en tapenade
af:
75 g sorte
udstenede oliven
reven skal af
en usprøjtet appelsin
40 g mørk
chokolade (mindst 70%)
3-4 spsk
olivenolie
Indkøb også en
rulle gedeost!
Put alle ingredienserne til tapenaden i blenderen.
Servering: Skær små skiver flûtes og rist dem på begge sider. Smør tapenade på
og læg en rund skive gedeost ovenpå. Sættes under grillen i nogle minutter.
Server på et lag af rucola og dryp eventuelt med lidt olivenolie. Det er vist
ret godt!!
* * * *
Havtaske -også kaldet bredflab – er en yderst delikat
fiskespise. Den har meget fast kød, næsten som hummer, og er derfor velegnet
til at sættes på spyd. Den lever primært i Atlanterhavet og Nordsøen, men kan
også forekomme i Skagerrak og Kattegat.
FISKESPYD MED
HAVTASKE OG BACON
(der skal
bruges 4 lange spyd 20-25 cm)
1 havtaskefilet
på 800 g
2 tykke skiver
røget flæsk/bacon
en stor rød
eller grøn peberfrugt
1-2 løg
2 spsk
olivenolie
1 dl tør
hvidvin
5 dl piskefløde
Skær fiskefileten i 16 smukke firkanter. Skær
flæskeskiverne i 8 stykker. Tøm peberfrugten for kerner og skær den i 12 pæne
firkanter. Skær løgene i mindre både.
Sæt alle ingredienserne skiftevis på 4 spyd (bruger man
træspyd skal de lægges i vand først, ellers brænder de) - start og slut med et
stykke peberfrugt – det holder godt sammen på tingene.
Steg spyddene på en stor pande i olivenolien for højt
blus i et par minutter på begge sider og læg dem derefter i et ovnfast fad. Kog
panden af med hvidvin, tilføj piskefløden og smag til med salt og peber. Hæld
saucen over spyddene og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter,
indtil saucen er tyknet og lidt gylden. Server omgående evt. med en ris-pilaf
med safran og lad en smuk grøn salat følge efter – som man gør det her i landet.
* * * *
Til allersidst vil jeg ønske alle Køkkenskriver-læserne
en rigtig glædelig og dejlig jul og ikke mindst tilønske alle og enhver et
rigtig godt og ikke mindst corona-frit nyt år 2021, og så selvfølgelig og ikke
mindst
GOD APPETIT
– BON APPETIT!
Liselotte Thøgersen - December 2020 – lilo25thogersen@gmail.com
Køkkenskriverens
september
hilsen fra Gl. Skagen
Her fra denne
allernordligste del af Danmark (jeg ser lige bort fra både Grønland og Færøerne
- sorry folks) får I en opskrift på en pizza I en version, som I helt sikkert
ikke har set eller prøvet før. En
såkaldt “Tessin Pizza”. Og hvad I al verden er Tessin for noget? Tessin eller
som det retteligt hedder Ticino er den sydlige del af Schweiz, som grænser op
til Italien, og hvor man i øvrigt taler italiensk. Så selv om denne udgave af
Køkkenskriveren selvfølgelig burde handle om fisk og atter fisk, så gør den det
altså ikke.
På opfordring
af Hanne og Stig som jeg serverede den for for et stykke tid siden, får I
derfor opskriften her. Men for at være helt sikker på et godt resultat,
tilberedte jeg et eksemplar forleden aften her I mit Gl. Skagens køkken.
Tessin Pizza
1 mørdejs
tærtebund (ikke pizzadej!!!!)
3-4 tomater
1 spsk
dijonsennep
1 tsk tørret
esdragon
50 g groft
revet parmesan
150 g
mellemlagret 45% ost i ikke for tynde skiver *)
Groft hakkede
sorte oliven
Olivenolie –
salt - peber
Og med disse ingredienser gør I således:
1.
Skær tomaterne
i ikke for tynde skiver og læg dem mellem to lag køkkenrulle i 30 minutter for
at fjerne en del af væden.
2.
Læg mørdejen i
tærteformen og prik den med en gaffel.
3.
Smør
dijonsennep ud over dejen og drys med den tørrede esdragon.
4.
Drys med
halvdelen af den revne parmesanost.
5.
Læg den skivede
ost på, så den dækker bunden godt og derefter tomaterne – begge dele i eet lag.
6.
Drys med salt
og peber og dryp med et par spsk olivenolie.
7.
Drys resten af
parmesanosten på.
8.
Pynt med groft
hakkede sorte oliven og dryp med endnu en skefuld olivenolie.
9.
Sættes i en 180
grader varm ovn i ca. 30-35 minutter, eller indtil du synes den ser rigtig
pizza-agtig ud. Lad den køle et øjeblik, før du kaster dig over den.
*) Man kan jo
undre sig over, at det hedder en “Tessin Pizza”, når denne I min oprindelige
version tilberedes med den franske Sct. Nectaire ost, som stammer fra en lille
landsby i det centrale Frankrig af samme navn! (Men sådan er der jo så meget!)
Sct. Nectaire er en mellem-hård ostetype, som i konsistens kan minde om netop
en dansk mellemlagret 45% ost. Den jeg brugte kom fra Ingstrup Mejeri, men
andre kan helt sikkert bruges. Det kunne også være skiver af emmentaler eller
gruyère, og så kan man jo i øvrigt prøve sig frem ved at tilføje lidt skiver af
parmaskinke eller chorizo, og således skabe sin helt egen version. En grøn
salat kan glimrende følges med den. Se det var jo en værre historie – men jeg
garanterer for, at dette er en lækkerbisken, som I sikkert vil tilberede mere
end een gang.
Velbekomme og
god appetit ønskes I af Køkkenskriveren I Gl.
Skagen!
Foto af en
Terresin Pizza:
Liselotte Thøgersen – 02 09 2020 - lilo25thogersen@gmail.co
Sidste nyt fra
mit Bruxelles-køkken
eller lidt om
52 dage i corona-karantæne
********************
Jeg nåede lige
hjem til Rixensart fra København d. 10 marts inden alt lukkede både i Danmark
og i Belgien. Jeg nåede at få gjort
bro-arbejdet færdigt hos tandlægen i Lyngby og få klippet hår hos en
fremragende frisør i Fiolstræde. Så fløj jeg med SAS til Bruxelles til tiden,
kufferten var også med, og Niels Jørgen stod parat til at tage imod i
lufthavnen. En lille middag på vor Thai Café og så hjem til nye tider, om jeg
så må sige.
Vi nåede dog
lige diverse indkøb i supermarkedet (som allerede “bugnede” af tomme hylder,
hvor tidligere toiletpapir, håndsæbe, mel og gær hørte hjemme), det
traditionelle lørdags-marked og et hyggeligt weekend besøg af Lasse inden
fælden klappede I, og alting lukkede. Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor
disse hverdags artikler pludselig blev så efterspurgte – har I? Hverken
supermarkeder, bagere eller andre fødevarebutikker var på noget tidspunkt
lukningstruede. Og Lasse? Påskeferie hos os i Rixensart – strengt forbudt, han
kunne bare blive hjemme hos sig selv, ku’ han! Og vi kunne bare blive hos os
selv, ku’ vi! Ikke noget med at køre ture nogen steder hen overhovedet. Det var
kun tilladt at bevæge sig rundt i sit eget kvarter og højst et par kilometer
væk. Ingen restaurant- eller cafébesøg, ingen biograf tur – kort sagt intet som
helst sjovt – ud over hvad vi selv kunne finde på, så vi fandt selvfølgelig på!
Og således befalet indledtes vor første karantænedag onsdag d. 18. Marts, og
det endelige resultat blev faktisk ialt 52 dage. Men vi overlevede, endda på
første klasse, skulle jeg mene. Eneste rigtige savn var Lasses besøg, som
heldigvis kunne genoptages Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 21. Maj!
Og hvad fik vi
så tiden til at gå med? Den store oprydning i skuffer og skabe? Nej, for man
havde også været så venlig at lukke vor glimrende containerplads. På en måde
var det jo meget rart, så blev vi fri for det. Det blev for Køkkenskriverens
vedkommende i stedet til en hel del tid i køkkenet (meget passende ikke sandt)
og for Niels Jørgens vedkommende til megen skriveri om dette og hint.
Spadsereture, læsning af bøger og avisen vor La Libre Belgique, som bragte
10-15 sider hver eneste dag om coronaens hærgen, gøren og laden. Ingen mangel
på information må man sige, men det blev altså bare for meget. Jeg endte med at
støtte mig til avisoverskrifter og de daglige TV-aviser på belgisk, tysk og
fransk fjernsyn. Slutresultatet blev for os i hvert fald et par ekstra kilo på
sidebenene, men ikke mindst det faktum at vi var blevet så grundigt sat fri, at
vi kunne age til Veddinge Bakker d. 18. Juni. Præcis 3 måneder efter vor
“confinement”, som det så smukt hedder på fransk, begyndte.
Nå, men et par
opskrifter skal I ikke snydes for. Først en spansk tortilla, som jeg tilberedte
her i mit røde Veddinge-køkken forleden med inspiration af Raymond Blanc fransk
superkok med restaurant I London. Mere europæisk kan det vist ikke blive vel?
SPANSK VEDDINGE
TORTILLA (2 personer)
250 g små
kartofler i ½ cm skiver (med skræl)
1 lille løg i
tynde skiver
½ rød peber
skæres i små tern
50 g chorizo
skæres i små firkanter
olivenolie
1 tsk oregano og/eller basilikum
1 stort fed
knust hvidløg
salt og peber
Kom lidt olivenolie på panden med kartoffelskiverne og
løget. Lad det simre under låg indtil kartoffelskiverne er møre, det tager ca.
20 minutter. Rør rundt en gang imellem –kartofler og løg skal IKKE brune. Tag
dem af panden. Med lidt mere olivenolie på panden småsimres rød peber og
chorizo ca. 10-15 minutter, kom så kartofler og løg tilbage på panden. Inden
æggene tilsættes krydderurterne og hvidløget samt salt og peber. Pisk æggene
sammen for sig og hæld dem på panden til de andre gode sager, og lad tortillaen
stivne under lav varme. En ægte tortilla skal vendes om og steges på begge
sider. Det undlader jeg. I stedet lægger jeg låg på, mens æggene stivner. En
god grøn salat til, måske lidt brød om man vil og så til fadet. God appetit!
Og så skal I altså også lige have vor søde genbo Annie’s
jordbær-sorbet. Så nem at tilberede og bare så lækker. Her kommer den.
ANNIE’S JORDBÆR
SORBET
1 kg friske
jordbær
300 g melis
saft af 1
citron
Skær
jordbærrene i små stykker, læg dem i en skål sammen med sukkeret og saften af
citronen. Rør rundt og lad herlighederne trække i en halv times tid. Så en tur
med blenderen, til det bliver en jævn masse. Hældes i en velegnet beholder, som
sættes i fryseren. Når sorbeten er på vej til at stivne helt, men stadig er
mulig at røre i, så rør grundigt rundt med en gaffel. Det skal bare gøres een
gang, hvorefter sorbeten passer sig selv, indtil den skal fortæres. Det er
virkelig et sommerlækkeri!
Hav en rigtig
dejlig og ikke mindst Corona-fri sommer!
Varm hilsen fra Køkkenskriveren!
KØKKENSKRIVEREN MED
PÅSKE-IDEER
* * * * *
I disse tider hvor vi er henvist til indendørs og
hjemlig hygge (ja, jeg henviser naturligvis til Corona-virusen!), så er god mad
jo absolut en mulighed for herlig adspredelse både ved at tilberede den og ikke
mindst ved at indtage den i det selskab, man nu om dage kan tillade sig at dele
bord med. Nå, vi må videre.
En af mine yndlingskokke har altid været franske
Roger Vergé. Han døde i 2015 i en alder af 85 år. Han åbnede 2 restauranter i
landsbyen Mougins i Provence, og fik hurtigt Michelinstjerner - nr. 3 i 1974.
Hans store lidenskab var grøntsager. Hans far dyrkede grøntsager med stor omhu
og entusiasme, og Roger Vergé er ganske enkelt vokset op med denne kærlighed
til jordens og havens overdådighed. Jeg er den lykkelige ejer af hans smukke
kogebog “Grøntsager”, som udkom på dansk i 1994. Derfor får I en opskrift fra
denne bog, som er en særdeles velegnet følgesvend til Påskens lammesteg.
Lad mig med det samme understrege, at for at opnå
det helt rigtige resultat bør man følge opskriften til punkt og prikke. Jeg har
prøvet og det er virkelig umagen værd, og Roger Vergé skriver således:
Kartoffel-majroegratin,
som
min mor lavede den!
Til 4 personer
500 g hvide
majroer
500 g faste
kartofler (f.eks. bintje)
20 spsk fløde
13
50-80 g gruyère-ost
40 g koldt
smør
1 knivspids
reven muskatnød
Groft salt
Salt og
peber
Vask kartoflerne omhyggeligt og sæt dem MED skræl
over i koldt vand med salt og lad dem koge i 20. min.
Skræl majroerne og kog dem ligeledes i koldt vand
med salt i 15 min. De skal være møre, men stadig en smule faste.
Skyl kartoflerne hurtigt i koldt vand, så De ikke
brænder fingrene, når De piller dem, og skær dem derefter i skiver.
Gør det samme med majroerne.
Varm ovnen op til 160-180 grader.
Hæld fløden i en flad kasserolle med salt, peber og
muskatnød. Bring det langsomt i kog, og tilsæt de skivede grøntsager
forsigtigt, så de ikke går i stykker.
Hæld blandingen i et smurt gratinfad. Drys den
revne ost over, fordel smørret i klatter over retten og sæt den i ovnen i 20-30
minutter. Gratiner eventuelt i de sidste minutter ved at flytte fadet højere op
i ovnen og sætte termostaten på 250 grader.
Pas nøje på, at den ikke bliver brændt.
Vi spiste denne herlige ret en hverdagsaften med en
fantastisk skive skinke, som vi køber på vort lørdags-marked hos en belgier,
som har sin vogn fyldt med alskens fransk charcuterie! Ja, vi er meget
forkælede her i Rixensart! Og så får I lige en lille fed gastronomisk historie!
Porretærte på
prosa
Da jeg i sidste uge var i Brøndby, gik jeg en tur i
Brugsen og købte en grov tærtebund. Den forbagte jeg i 8 minutter ved 180
grader. Så havde jeg tifældigvis 4 slanke porrer, hvis hvide del jeg skar i
tynde skiver og derefter kogte i en god klat smør til de var faldet noget sammen,
og jeg huskede minsandten at tilsætte salt og peber. På en hed pande stegte jeg
200 g bacon-terninger (fede!) til de var brune og sprøde. I en dertil indrettet
skål slog jeg 4 æg ud, tilsatte 3 dl piskefløde (den danske er fortræffelig) og
1 dl mælk for et syns skyld, og ikke mindst en stor spiseskefuld Dijon sennep.
Jeg krydrede flot med salt, peber og reven muskatnød, hvorpå jeg tilsatte
porrer og bacon. Og som den store finale kom jeg denne flotte blanding over i
tærtebunden, satte den fluks i ovnen ved 180 grader i 30-35 minutter og
benyttede mig af bagetiden til at tilberede en stor skål salat med hakkede
skalotteløg og en smagfuld hvidløgs-vinaigrette.
Jeg kan kun sige, at det blev min hidtil bedste
tærte! Hvorfor så? Jeg tror, ja jeg er faktisk aldeles sikker på, at det gode
smør, at den rigtige piskefløde og ikke mindst det fede og velsmagende bacon
gjorde en forskel. Yes, der er kalorier i denne historie, men det er jo kun
Påske een gang om året, ikke sandt!!
Køkkenskriveren
ønsker jer alle glædelig Påske!
Fra mit køkken i Veddinge Bakker!
* * * * *
Min sommer i Odsherred har været alle tiders! Fuld af oplevelser, indtryk og ikke mindst glæder i denne alsidige og smukke del af Danmark, som jeg efterhånden kender så godt, men som alligevel hele tiden forstår at forny og forandre sig til det endnu bedre. Derfor denne gang ingenting fra Bruxelles-køkkenet. Pardon!
Først i august måned fik vi lejlighed til at guide en flok hyggelige belgiere rundt i Odsherred og dermed mulighed for at prale lidt af vor prægtige landsdel, og det gjorde vi! De 33 gæster er bosiddende i Rixensart og omegn (der hvor vi selv bor), og de fleste havde aldrig været nord for Antwerpen! Så vi gav den hele armen, som man siger nu om dage. Det kunne vi ikke mindst og egentlig kun, fordi vi fik al den lokale hjælp og støtte, vi havde brug for – inklusive fra jer gode Skippinge-borgere, som sørgede for mad og drikke, kunst og hesteskospil! Så 1000 tak!
Lammefjordens historie og ikke mindst de dejlige produkter, som den afføder, er altid en fortælling værd, og belgierne fik naturligvis alt at vide om den. Derfor skulle de også have en lille lokal souvenir med hjem, og det fik de i form af opskriften på ”Lammefjordssuppe” fra Brogården i Fårevejle. De fik den naturligvis på fransk! Måske kender I den, men I får den alligevel – selvfølgelig på dansk!
Brogårdens Lammefjordssuppe
1 rødløg 4-5 store kartofler 2 pastinakker 2 persillerødder 1 gul bede Smør/olie oksefond eller bouillon 2 dl fløde
1,5 tsk herbes de Provence salt og peber
Tilbehør: Sprøde bacon-terninger og brød-croutoner
Snit løget og sauter det til det klares i lidt olie og smør. Skræl og skær alle grønsagerne i mindre stykker og lad dem sautere med i nogle minutter. Krydr med salt, peber og de provencalske urter og kom fonden eller bouillonen på så grønsagerne lige er dækket. Mere vand kan altid tilsættes, så kom ikke for meget på. Lad herlighederne koge i 35-40 minutter, og lad suppen afkøle lidt, inden den blendes til mos. Tilsæt fløden og mere vand, til den får den konsistens man vil have – smag til og nyd den med de små bacon- og brødcroutoner. Et drys persille, purløg eller begge dele vil helt sikkert pynte på denne robuste ret, og et godt brød hører vel også til.
Så velbekomme og god appetit!
Fra mit Bruxelleskøkken
til jeres og Odsherreds grønne sager
* * * * * * * * *
Jeg er sikker på, at mange
af jer har jeres egen frodige og righoldige køkkenhave. En sådan har jeg ikke –
til gengæld har jeg et overdådigt udvalg af frugt og grønt i supermarkederne,
og så er der også lige i min nærhed 2 helt igennem økologiske supermarkeder,
det ene også med frisk kød fra slagteren, det andet med sin egen restaurant med
forskellige lækre vegetarretter.
Vi har såmænd også et
lokalt marked hver lørdag her i Rixensart med masser af økologi, suppleret med
stader med fisk-, slagter- og charcuterievarer, franske og italienske
specialiteter, brød, ost, tærter, pasta, blomster og planter og minsandten tøj
for nu at få det hele med. Vi nyder at gå på marked lørdag formiddag for at
købe ind til weekendens måltider og lade os friste af de delikate sager.
Men for nu at vende
tilbage til jeres egne og Lammefjordens grønne og sunde sager (og det er jo
højsæson nu, hvor de smager allerbedst), så får I lige her gode opskrifter til
lidt anderledes tilberedninger, som jeg har fundet på franske gastronomiske
websites. De kan jo noget de franskmænd, ikke sandt! Jeg holder af disse
salater, fordi de er interessante og fyldige alternativer til alle de der
grønne salatblade, som jeg kan blive ret træt af.
Fransk gulerodssalat
500 g gulerødder (4-5 stykker)
1-2 skalotteløg
Vinaigrette:
3 spsk olivenolie, 1 spsk citronsaft, salt og peber
Riv gulerødderne groft,
snit skalotteløget fint, tilbered vinaigretten og bland herlighederne sammen.
Må meget gerne hvile i køleskabet 1 time eller 2. Enkelt men lækkert,
skalotteløget gør hele forskellen, synes jeg.
* * * * * * * * * *
I har uden tvivl gode
grønne bønner i jeres køkkenhave, så her får I en fransk udgave af en fyldig
salat, som er velegnet tilbehør til kødretter gerne fra grillen.
Salat af haricots verts
500 g grønne bønner (frosne kan også bruges)
1-2 skalotteløg
3 spsk rapsolie
1 spsk hvid vineddike
1 tsk mayonaise (en god een!)
1 tsk soya sauce
salt og peber
Kog bønnerne til de er ”al
dente” altså med bid, hæld vandet fra og overøs dem med iskoldt vand - så
beholder de den smukke grønne farve. Snit skalotteløget fint, tilbered
dressingen og bland det hele sammen. Pynt med lidt hakket skalotteløg øverst.
Denne salat har også godt af at trække en time eller to og er også fortræffelig
til kød fra pande eller grill.
* * * * * * * * * *
Køkkenskriveren ønsker jer alle en
dejlig og solrig sommer
og
selvfølgelig bon appétit!
I anledning af sommeren så får I lige
en ekstra opskrift på
PAPA CON POMODORO!
Og hvad er det så for
noget? En klassiker fra Toscana, hvor byerne Firenze og Siena slås om at være
ophavsbyen til denne enkle ret, som på dansk vel kan kaldes: Brød-tomatsuppe.
Den kræver absolut smagfulde solmodne tomater, og dem har I jo formodentlig i
rigelige mængder i køkkenhaven! Derudover kræves et godt gammelt brød af
hvedemel (ingen kerner!), og gerne usaltet, hvis det kan opdrives. Her kommer
opskriften fra min lille bog ”A Taste of Tuscany”.
300 g gammelt brød
4 hakkede fed hvidløg
900 g modne tomater uden skind (gerne små eksemplarer)
5 basilikumblade – revet i stykker
olivenolie
1 l grønsagsbouillon
Riv brødet i større
stykker og læg dem i blød i koldt vand i nogle timer. Vrid vandet ud af brødet.
Kom brødet i en gryde med hvidløg, og tomaterne skåret i mindre stykker,
basilikumbladene og rigeligt med olivenolie f. eks. 1 dl. Få herlighederne til
at simre stilfærdigt i mindst 30 minutter indtil brødet er godt blandet med de
øvrige ingredienser. Tag gryden af varmen og smag til med salt og peber.
Serveres straks med lidt dråber af olivenolie på toppen. Opskriften er original
toscansk og ikke ganske detaljeret, men man jo så prøve sig frem. Det kan smage
himmelsk tilberedt med de allerbedste ingredienser - så Buon appetito!
LISELOTTE
THØGERSEN
STOEMP (udtales stump)
** eller en slags kartoffelmos på belgisk **
Dette er en
belgisk ret, og da ret skal være ret (den var go’ ikke!), så er den egentlig
flamsk altså fra den nordlige del af Belgien (Flandern), hvor der tales flamsk,
og selv om vi bor i den fransktalende (Wallonien) og dermed den sydlige del af
Belgien, så tilbereder vi den alligevel uanset hvad. Som københavner kan man jo
også godt finde på at spise vendsysselsk grønlangkål, ikke sandt!
Da jeg for nylig
fortalte vore søde genboer (altså wallonere), at jeg ofte tilberedte ”Stoemp”, udbrød
de spontant og måske trods alt en lille smule indignerede, at det jo er en
flamsk ret! Interessant synes jeg, at de straks reagerede således. Jeg er
sikker på, at det ikke er hverken alvorligt eller nedladende ment, men jeg fik at vide, at det faktisk var en
ret de aldrig spiste og slet ikke vidste, hvordan man tilbereder denne meget
klassiske flamske bonderet. Jeg må så lige gøre opmærksom på at grænsen til
Flandern er sådan ca. 1,5 km fra, hvor vi bor. Interessant ikke? Nå, lad det
være, I skal i hvert fald ikke længere henslæbe tilværelsen i uvidenhed om
denne robuste og herlige vinterret, og derfor er det vel meget passende, at I
præsenteres for den her i december.
Men det der også
er så godt ved denne ret er, at den kan varieres ved at tilsætte andre gode
sager, men nu starter vi med grundopskriften, som i sig selv er en glimrende
ting.
STOEMP
1 kg store bagekartofler
1-2 løg
3-4 gulerødder
1 fed hvidløg (mit indlæg!)
1 grønsagsbouillon terning
1 god klat smør
salt og peber
Skræl
kartoflerne og gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Pil løget/løgene og
skær dem i grove stykker. Kom de gode sager i en gryde og hæld vand på, så det
netop dækker. Tilsæt hvidløg og bouillon terning og lad grønsagerne koge til de
er møre uden at være kogt ud. Hæld vandet fra. Herlighederne skal moses, men
mosen skal være grov og gerne med småstumper af grønsagerne. Tilsæt en god klat
smør og smag til med salt og peber.
Jeg bruger altid
bagekartofler, som jeg synes er rigtig gode til mos, og denne enkle gode ret
smager herligt til medisterpølse, til frikadeller, stegt flæsk, ja den er vel
egentlig fin til de fleste kødretter, eller som en del af en vegetarisk
servering.
I min meget gode
og flittigt brugte belgiske kogebog ”220 recettes de cuisine belge d’hier et
d’aujourd’hui” skriver forfatteren følgende:
”I stedet for
gulerødder kan man bruge/tilsætte brøndkarse, rosenkål (choux de Bruxelles),
spinat eller kørvel. Porrer er også en god ide, men i så fald udelades løgene.”
Jeg tilsatte en
ordentlig gang hjemmelavet pesto til den basale opskrift, og jeg skal love for,
at det var godt!
PRØV DEN OG I VIL IKKE FORTRYDE DET!
35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart,
Belgium
Tel. 00322 652 0812 Mobile:
0032 477 665 127
E-mail: lilo25thogersen@gmail.com
Blog:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
LIDT GODE SAGER FRA ITALIEN
FRA KØKKENSKRIVEREN
Om bare et par uger befinder jeg mig i Italien (hvor heldig kan
man være?): Venezia, Bologna og Firenze. Med nogle dage hvert
sted, bliver der tid til at nyde de vidunderlige retter, som serveres
disse steder. For hver region, hvert område og næsten hver by
har sine helt egne specialiteter. En italiensk ret er i virkeligheden
og oftest såre enkel at tilberede og kræver ikke mange
ingredienser. Til gengæld skal de være originale og af høj kvalitet.
Her får I et par genuine italienske retter, som helt sikkert vil
fornøje jeres smagsløg.
CARPACCIO DI BRESAOLA
5-7 skiver bresaola pr. Person
God olivenolie
Parmesan flager
Rucola eller basilikum
Peber
Bresaola, som er lufttørret og saltet oksefilet fra Valtellina dalen
ikke langt fra Milano, så jeg for nogen tid siden i Brugsen i
Asnæs, så den skulle være nem at få fat i. Dette er en utrolig
delikat forret – nem at tilberede. Tag en smuk tallerken og læg
skiverne flat derpå. Pensl godt med den lækreste olivenolie,
kværn peber på, skræl flager af parmesanen med din
kartoffelskræller og spred dem ud på overfladen (så mange du nu
synes) og pynt til sidst med rucola eller basilikum blade. Så
enkelt, så lækkert. Server med et godt stykke brød.
Og så tar’ vi lige den helt originale opskrift på Spaghetti
Carbonara (Kulsvierens yndlingspasta), og bemærk lige der er
INGEN fløde i denne version!
SPAGHETTI CARBONARA (4 personer)
350 g spaghetti
100 g pancetta
50 g pecorino ost*
50 g parmesan
3 store æg
2 hele hvidløgsfed
50 g smør
Kog spaghettien iflg. emballagen. Skær pancettaen i ikke alt for
små stykker. Opvarm en pande, som kan huse hele retten. Giv
hvidløgsfedene et par flade og læg dem i det smeltede og let
brunede smør på panden. Kom pancettastykkerne på og lad dem
blive brune og sprøde – fjern hvidløgsfed og sæt panden på lavt
blus. Pisk æggene sammen med de revne oste og lidt
friskkværnet peber. Hæld pastaen i en sigte, men gem lidt af
kogevandet, og kom et par skefulde i æggemassen. Hæld pasta
og æggemasse på panden til pancettaen og rør forsigtigt rundt
indtil der er dannet en blød og cremeagtig sauce om spaghettien.
For høj varme får æggene til at stivne, og det er ikke meningen.
Server i dybe tallerkener med friskkværnet peber og måske lidt
mere reven ost.
*pecorino er en ost af fåremælk, og den produceres især på
Sardinien.
BUON APPETITO!
Se denne nye blog, der af og til bliver udvidet med nye lækkerier. Og man kan selv on-line bede om at få besked, når der er nyt på bloggen.
OSTETÆRTE på
fransk eller dansk
Denne særdeles
lækre tærte har jeg tilberedt adskillige gange og serveret den enten som en
lille frokostret eller som et alternativ til ostebrættet som efterret. I begge
tilfælde med en grøn salat af lette
blade og ristede pinjekerner iklædt en klassisk vinaigrette med sennep.
Den franske
version har jeg tilberedt med, hvad jeg kalder verdens bedste ost, nemlig den
yderst delikate comté i en særdeles vellagret udgave: 24 måneder.
Den kan være
svær at opdrive i Danmark, men så tænkte jeg, at der måtte være mulighed for at
lave tærten med en dansk ost. Valget faldt på Vesterhavsosten i en også
vellagret udgave. Den er næsten lige så fast i konsistensen og er smagsmæssig
faktisk ret tæt på comtéen. Tærten er uhyre let at tilberede, som I kan se her:
1 stk tærtebund
af mørdej – din egen eller den købte
200 g revet ost
af den ene eller anden slags
2 æg
1,5 dl
piskefløde og 1 dl sødmælk
Salt, peber og
revet muskatnød
Læg dejen i
tærteformen (25 cm). Prik den med en gaffel. Riv osten groft og fordel den på
bunden. Pisk æg, mælk, fløde og krydderier sammen og hæld det over osten. Bages
i ovnen ved 180 grader ca. 30 minutter. Den skal have en smuk gylden overflade.
Server den lun, så smager den af mest.
BON
APPETIT!
Lidt nyt fra jeres egen Bruxelles korrespondent også
kaldet:
KØKKENSKRIVEREN
Grønsager er jo særdeles sundt, siger de kloge, og jeg er
sikker på, at de har helt ret. Udvalget er stort i dag overalt, men måske er
jeg alligevel så heldig at bo et sted,hvor udvalget er ekstraordinært stort og
uendeligt varierende. Det sætter jeg meget pris på!
Vi har en svaghed for grønsagssupper her i huset. Jeg
tilbereder det ofte, og jeg synes det er sjovt at improvisere, som for mig
betyder at blande forskellige slags sunde sager i forskellige mængder og med
forskellige krydderier. Lige pt har jeg en svaghed for linser, I ved de ganske
små runde bælgfrugter, som er så sunde, som jeg ved ikke hvad. Linser har været
på menuen siden tidernes morgen. Egypterne dyrkede dem, og romerne importerede
dem i tonsvis. De er særdeles rige på proteiner, og er derfor en fin erstatning
for kød, hvis man hører til vegetarerne eller vegarerne. De kan være røde eller
grønne, af de grønne er især de franske Puy-linser berømte. Min sidste improvisation
er en linsesuppe, som I får her. Den er kraftig i smagen – jeg synes den er god
– men der kan naturligvis improviseres yderligere, hvis man har lyst til det.
Grønsagssuppe
med linser
150 g grønne linser
2-3 skalotteløg
1 almindeligt løg
2-3 fed hvidløg
2 nelliker
2-3 gulerødder
200 g knoldselleri (eller 2 stilke blegselleri)
2-3 stilke timian
1 grønsagsbouillonterning
1 l vand
200 g fine frosne ærter
peber og salt
2 spsk olivenolie
1. Kom linserne i en sigte og skyld dem meget
grundigt
2. Snit skalotteløg, løg
og hvidløg halvgroft. Sæt nellikerne fast på et lille stykke løg
3. Skær gulerødderne i
tynde skiver og skær sellerien i nogenlunde tilsvarende størrelse
4. Kom olien i en
suppegryde og kom alle løgene i samtidig ved medium varme. Hold det lille
stykke løg med nelliker tilbage. Lad løgene blive klare – de skal ikke brunes.
Rør lidt rundt – det tager ca. 5 minutter
5. Kom gulerødder og
selleri i gryden – rør rundt og lad det hele svitse lidt med i olien i nogle minutter. Det fremhæver smagen.
6. Kom kogende vand på
(ikke for meget – man kan altid hælde mere på senere) og tilsæt linser, bouillonterning,
løgstykket med nellikerne, timiankvistene, salt og peber
7. Lad hele herligheden
småkoge/simre i 30 minutter til grønsagerne er møre, tag timiankvistene og løg
med nelliker op. Tilsæt de fine ærter (de bidrager, synes jeg, med den
nødvendige sødme) og kog videre i nogle minutter til ærterne er optøede
8. Lad suppen køle lidt
af, og blend så det hele fint, smag til med salt og peber om nødvendigt. Så kan
man vurdere om der skal mere vand på, og det skal der nok, men det er jo op til
den enkelte, hvor tyk eller tynd suppen skal være. Der er i hvert fald kraft og
smag nok til mere vædske.
9. Her er nok til 6-8
personer og til flere dage, hvis man kun er to
10. Indtag suppen med
godt brød og/eller brødcroutoner. For at pynte lidt op på den grågrønne suppe
kan man dryppe en skefuld fløde på – det ser delikat ud.
* * * * * * * * * *
LIDT OM SELLERI
Denne grønsag har aldrig
hørt til mine yndlingsspiser af een eller anden grund. Her i Belgien og også i
Frankrig er det en yndet grønsag, som bl.a. serveres til vildtretter som mos,
og det smager faktisk meget delikat. En anden måde at indtage selleri på er en
”salade de céléri rave” altså en salat af knoldselleri. Jeg har fundet en helt
original fransk opskrift og netop tilberedt den i mit eget køkken. Den smager
godt, og den er glimrende tilbehør til kødretter og måske især til en lækker
kødpaté, en delikatesse, som belgierne jo er særdeles gode til, men jeg læser
også, at sellerisalaten spises som en helt enkel forret med et stykke brød til. Her får I
lige opskriften, som jeg benyttede:
SALAT AF KNOLDSELLERI
500 g revet knoldselleri *)
Dressing:
1 spsk dijonsennep
1 spsk fløde (gerne piske!)
5 spsk rapsolie
saft af en halv citron
salt og peber
1. Start med at
tilberede dressingen. Ingredienserne skal piskes hurtigt sammen – brug evt en
lille blender til det. Jeg brugte rapsolie, men jer er sikker på at olivenolie
også er godt
*) selleri kan guldne
hurtigt ved kontakt med ilt. Derfor er det smart at starte med at lave
dressingen, så sellerien umiddelbart kan blandes i
2. Skræl og riv
knoldsellerien – jeg rev den temmelig fint, og det fungerer udmærket – men den
kan helt sikkert også være mere grov
3. Bland sellerien med
dressingen med det samme. Et voila – så enkelt er det. Salaten holder sig fint
i køleskabet i nogle dage.
BON APPETIT!
Opskrifter til parmesan snack!
PARMESAN-FLAGER (25 stk)
125 g revet parmesan
Evt. lidt peber
Evt. lidt timian
Tænd ovnen på varmluft 190 g. Beklæd 2 bageplader med bagepapir. Fordel ost i toppe (ca. 1 spsk) på pladerne med lidt mellemrum. De flyder ud. Drys evt. med lidt peber eller timian. Bages 8-10 min. Må ikke brune, så bliver de bitre! Køl 5 minutter. Dejlige til et glas!
PARMESAN-SMÅKAGER
100 g revet parmesan
100 g hvedemel
100 g smør
Samles som til en mørdej. Form dejen til en pølse ca 1,5 cm i diameter. Køles i 30-60 minutter i køleskab. Skæres ud i tynde skiver, og lægges på en plade beklædt med bagepapir. Bages ved 180 grader i ca. 8-10 minutter.
Lidt godt nyt fra Bruxelles-køkkenet!
Sidst vi ”mødtes” var det februar gråt, vådt og kedeligt. Nu er det forår, ja så godt som sommer med alle de nye vækster i naturens utallige nuancer i især grønt, men også i rødt, hvidt , lilla, gult og alle de andre smukke farver. Skønt og kønt er det ikke sandt!
Farver og kulører spiller jo også en stor rolle i vores mad. Hvad kan glæde øjet mere end en smuk tallerken med årstidens lækkerier. Her får I så to meget delikate og farverige retter, som er enkle og lette at tilberede, og som vil pynte på enhver tallerken.
Først en af mine egne opfindelser, som den nu afdøde kongelige operasanger Ove Verne Hansen venligst tog med i en af sine kogebøger ”Hver dags mad”. Jeg kaldte den oprindeligt ”Min irgrønne suppe”, men Ove, som vi blev gode venner med, kalder den i sin bog
Kold grøn sommersuppe
1 pæn stor og meget moden avocado
½ agurk i små stykker
125 g frosne eller friske fine ærter
1-2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
½ l hønse-eller grønsagsbouillon
saften af ½ - 1 citron
salt og peber
evt. en knsp. chili
Kog agurkestykkerne 3-4 minutter i bouillonen, tilsæt ærterne og lad dem koge med et par minutter. Sæt gryden til side.
Kom avocado i blenderen sammen med hvidløg, olivenolie og lidt af bouillonen. Blend til det bliver helt moset ud og tilsæt så resten af bouillonen med ærter og agurk. Blend videre og smag til med citronsaft, salt og peber og evt. lidt chili, som kan give et ekstra pift. Hæld suppen i en skål og stil den i køleskabet – den skal være iskold. Server den pyntet med lidt grønt og f.eks. brødcroutoner stegt i lidt olivenolie.
Og så får i lige en dejlig lakseopskrift, som er særdeles enkel og ikke mindst delikat at se på:
Laksefilet i folie
4 laksefileter uden skind (ca. 150-200 g pr. stk)
1 spsk Dijon-sennep
1-2 fed knust hvidløg
lille håndfuld basilikumblade
salt og pebber
Læg laksefileterne i hver deres stykke staniol. Smør lidt sennep på laksen, fordel det pressede hvidløg ud over og så den klippede basilikum. Drys til sidst med salt og pebber. Fold staniolen om laksen og sæt den i ovnen i ca. 20-25 minutter på 220 grader. Jeg serverede retten med små kogte kartofler, som jeg stegte let i olivenolie og en god grøn salat.
Til sidst vil jeg ønske alle en rigtig dejlig sommer!
Velbekomme og god appetit på det hele!
Fra jeres
Bruxelles korrespondent
KØKKENSKRIVEREN
Det er februar, det er vådt, det er gråt, ingen vind,
lidt kedeligt måske? Men foråret ER på trapperne. Vintergækkerne titter frem,
knopperne tyknes, og fuglene flyver frisk omkring i haven, måske fordi fodderet
og vandet lokker dem til. Her er bl.a. musvitter, topmejser, bogfinker, store
spætter, hus- og skovskader og ikke mindst vor grønne ven grønspætten med en
ordentlig rød kalot. Den ynder insekterne og ormene i græsset og nyder også at
hakke venligt i vort yndefulde ginko-træ, dog uden at det tager skade. Vi har
også egern, og vor sorte nabokat Myrtille (blåbær)er en daglig gæst. Dagene
længes, så hvad har vi egentlig at klage over? Det gør vi så heller ikke! Og
god mad på bordet er jo altid godt, ikke sandt. En enkel ret, som luner f.eks.
en nem suppe, og hvad så med en grønsagstærte, som jeg kalder Liselottes med
sindsro, for jeg har nemlig selv opfundet den i 1986! Så her får I den og
suppen, som vi starter med.
Porresuppe med
kødboller og små pasta
2 flotte porrer (ca. 500 gram)
1 l vand
2 hønsebouillon terninger
50 g små pastafyre
100 g kødboller
2 spsk hakket persille
Bring
vandet i kog med bouillonterningerne. Snit imens porrerne fint og kast dem i
den kogende bouillon, kog op igen og lad så suppen simre med låg i ca. 10.
minutter. Tilsæt pastafyrene og lad dem koge med i 5 minutter. Så i med
kødbollerne og persillen og server denne nemme og særdeles velsmagende suppe
med et godt brød. Vil man give suppen et lille eksotisk præg så tilsæt lidt karry
samtidig med porrerne.
Og
så min helt egen grønsagstærte anno 1986!
Liselottes
grønsagtærte
En god tærtebund
3 små courgetter
2 store gulerødder
75 g hasselnødder
3 hele æg
1/8 l kaffefløde
100 g revet emmentaler
50 g smør
Riv
cougetterne og gulerødderne groft og hak nøddekernerne groft. Grønsager og
nødder svitses ca. 15 minutter på en pande eller i en gryde i smørret som ikke
må blive brunt. Hæld herlighederne op i en skål og bland med æg, fløde og den
revne ost. Smag til med salt og peber.
Bruger
man en tærtebund, som er klar, så prik den med en gaffel og kom fyldet i. Bag
den ved 200 grader i 20-30 minutter (måske lidt mere) til den er smukt gylden
og ægge/grønsagsmassen rimelig fast.
I
min oprindelige opskrift skriver jeg, at den blev serveret med en helt grøn
salat: Kinakål, agurk og avocado med en olie/eddike dressing tilsat sennep,
hvidløg og lidt fløde. Fløden gør dressingen cremeagtig – det er ganske
lækkert! Jeg håber, I synes om den.
Så rigtig god
appetit og velbekomme!
KØKKENSKRIVEREN I EFTERÅRSSTEMNING
Redaktør: Liselotte Thøgersen – Bruxelles
”Nu falmer skoven trindt om land” således indleder Grundtvig sin kendte
efterårshyldest. Jeg vil tillade mig i denne stund at gå i rette med vor berømte
landsmand. Min skov eller rettere min have er aldeles ikke falmet, selvom efteråret har meldt sin ankomst. Den er et sandt kalejdoskop af farver. Grøn i alle nuancer, strålende gul, hed orange og brændende rød. Smukt er det at betragte. Vi har et meget højt og flot valnøddetræ i bunden af haven, og vi har i år høstet en 3 – 4 kilo af de lækre nødder. Vi har dog en stærk konkurrent om høsten, nemlig vort ualmindelig flotte og ivrige egern, men ham (eller hende) deler vi gerne med.
Således inspireret af efterår får I lige et par gode og lækre opskrifter. En mættende og særdeles velsmagende suppe samt selvfølgelig lige en sag med valnødder – en herlig opskrift på chokoladebrownies, hvori nødderne spiller en smagfuld rolle.
Porresuppe med appelsin – 2-4 personer
3 porrer (ca. 500 g netto)
2 kartofler (ca. 250 g netto)
6 dl vand
4 dl sødmælk
2 bouillonterninger
2 spsk olivenolie
1 spsk reven appelsinskal
100 g små rejer
Salt og peber
Skær porrene i tynde skiver og lad dem simre i suppegryden ved svag varme i
olivenolien i 2 minutter. Tilføj kartoflerne skåret i små stykker, vand, mælk og
bouillonterningerne. Lad suppen koge op, læg låg på og lad det småkoge ved lavt
blus i 20 minutter. Lad suppen hvile et øjeblik og kom den revne appelsinskal i.
Blend suppen, smag til med salt og peber og måske en smule appelsinsaft. Server
suppen meget varm og pynt med de små rejer. Vil man tilføje et lidt eksotisk præg, så brug en smule karry, som svitses i olien inden porrene kommer i.
Og her kommer så den søde kage:
Chokoladebrownies med valnødder
100 g mørk chokolade (70%)
100 g smør
250 g sukker
2 æg
100 g hvedemel
2 spsk kakao
½ tsk bagepulver
½ tsk salt
50 g groft hakkede valnøddekerner
Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad. Pisk det smeltede chokoladesmør sammen med sukker og æg. Sigt mel med kakao, bagepulver og salt og vend det i dejen. Tilsæt de hakkede valnødder og hæld dejen i en smurt lille form (30 x 15 cm).
Bag kagen ved 180 grader i 20-25 minutter indtil den har dannet skorpe. Pas på den ikke får for meget, den skal være fugtig indeni. Afkøles og skæres ud i små firkanter.
Kagen kan være en herlig dessert f. eks. med lidt vaniljeis og lidt hindbærcoulis.
Og en enkelt efterårsret mere:
Gratineret Feta *
Her får I lige en ekstra lille lækker sag fra
Køkkenskriveren. En nem og meget græsk forret til 2 personer. Man tager:
1 stk græsk feta (ca. 150 gram)
3-4 små tomater
nogle løgringe
timian
olivenolie
salt og peber
Find to små flade skåle frem, som kan gå i ovnen. Smør
bunden let med olivenolie og læg et par
løgringe i hver skål, så brænder osten ikke på. Del fetaen i to og læg et
stykke i hver skål. Skær tomaterne i mindre stykke og læg dem på fetaen. Drys
med timian, kom salt og peber på og hæld et godt skvæt olivenolie over
herlighederne. Sættes i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter. Serveres straks
med et godt stykke brød.
* Jeg fik opskriften, da jeg ved et tilfælde kom ind i
køkkenet hos vores dejlige belgiske genboer. Sikken en duft som slog mig i
møde. Så heldig kan man være, når man kommer på rette tid og sted!
HYG JER MED DISSE TO LÆKRE SAGER OG NYD EFTERÅRET,
INDEN VI SER OS OM ER DET ATTER FORÅR!
KØKKENSKRIVEREN
........ mere god mad!
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
E-mail:
lilo25thogersen@gmail.com
Inspiration til dejlig mad kan komme mange
steder fra. I mine overvejelser denne gang kom jeg pludselig i tanker om min
allerførste rejse til Frankrig. Her er vi vist tilbage i de tidlige
halvfjerdser i min pure ungdom. Jeg var af sted på invitation af Det Franske
Turistbureau i København, og turen gik til området Auvergne i den centrale del
af landet. Først med tog til Paris, så videre med tog til Clermont-Ferrand,
hvorfra vi blev kørt rundt i minibus ledsaget af turistchefen. Det blev en
fantastisk oplevelse, at komme ud i det ”rigtige” og landlige Frankrig med
vidunderlige landskaber, maleriske landsbyer og ikke mindst forrygende mad og
vin.
Vi spiste på små udsøgte restauranter hver
eneste dag, og fik 3-5 retter to gange om dagen. Til frokost og til middag, og
jeg tog vist sådan ca. 5 kg på de 5-6 dage turen varede.
Flere af retterne står endnu printet i min
hukommelse. Den allerførste restaurant vi besøgte, var enkelt og rustikt
indrettet. Her var lange borde med tilhørende bænke og udsigt over omegnen. Her
fik vi til forret stegte svampe med persille og hvidløg, og det smagte
simpelthen himmelsk. Så I får lige en lille og let opskrift til en lækker
forret, og da det jo er efterår og dermed svampetid, så kan det vel ikke passe
bedre.
Svampe med hvidløg à la Prins Henrik*
6-800
g svampe
3
spsk olivenolie
4-6
fed hvidløg
1
kvist timian
bredbladet
persille
Forskellige
svampe kan bruges. Meget gerne store f.eks portobello, store champignon eller
Karl Johan svampe, hvis I skulle være så heldige at være i besiddelse af
sådanne. En god svampeblanding kan også bruges.
Rens og tør svampene godt og skær dem ud i grove
ret store stykker. Varm olien på en pande og tilsæt hvidløg, svampe og
timianblade. Steg ved kraftig varme i ca. 4 minutter. Krydr med salt og peber,
drys rigeligt hakket persille på og server med godt brød.
*Faktisk fandt jeg denne opskrift i Prins Henriks
kogebog med titlen ”Ikke altid gåselever”, og den skal han have hjertelig tak
for.
* *
* * * *
I skrivende stund er det oktober måned og
efteråret har sat ind med vidunderlige farver overalt. Så denne gang får I lige
et billede med af vores have, som den ser ud netop nu.
Og så er det jo græskar- og Halloween tid.
Her bugner butikkerne af græskar af alle slags, store og små i de skønneste
farver. Jeg indkøbte forleden en af slagsen, den som hedder ”butternut” både på
engelsk og på fransk. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad den hedder på
dansk, men det er en mindre pæreformet hvidgullig sag på omkring 1 kg. Jeg
tilberedte en suppe stærk og krydret, som jeg selv fandt på, og vi synes den
var rigtig god. Så nu får I lige min helt egen opskrift på græskarsuppe.
Liselottes krydrede græskarsuppe
700
g renset græskarkød *)
2-3
gulerødder
2
spsk rapsolie
1
stort løg
2
store fed hvidløg
½
tsk stødt chili
1
tsk stødt kommen
1
tsk paprika
1
tsk stødt stjerneanis
ca.
1 l grønsagsbouillon
Skær græskarkøddet og gulerødderne i mindre
stykker. Hak løg og hvidløg. Start med at svitse krydderierne i olien i nogle
minutter. Tilsæt løg og hvidløg og lad det svitse med under omrøring i et par
minutter. Tilsæt græskarterningerne og gulerødderne, svits dem kort og hæld bouillon
på, så det lige dækker. Der kan altid tilsættes mere, hvis du synes suppen er
for tyk. Lad herlighederne småkoge under låg i ca. 40-45 minutter, i hvert fald
til de er godt møre. Afkøl lidt og blend det hele til en glat og fin suppe.
Smag til med salt og peber og tilsæt eventuelt mere bouillon. Server suppen med
et drys persille og måske en skefuld yogurt, og selvfølgelig et godt stykke
brød til.
*) her kan alle slags græskar bruges, så
finder du ikke en ”butternut”, skal du ikke fortvivle.
Hyg jer i Skippinge og rigtig god appetit!
I hører helt sikkert fra mig igen!
KØKKENSKRIVEREN
...... Skippinge special!
Redaktør:
Liselotte
Thøgersen
E-mail:
lilo25thogersen@gmail.com
Så gik den sommer I Veddinge Bakker I huj og hast, men på
den gode måde med masser af oplevelser og hyggeligt samvær med venner og
familie. Vejret var en lettere blanding af alt det, som hører en dansk sommer
til. Som Storm P. udtrykte det: ”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved
det!” Uanset så har det været festligt og fornøjeligt.
God mad hører alle årstider til, så det behøver jeg jo
ikke at fortælle jer. Og det efterår, som vi allerede har taget hul på, byder
også på mange herlige sager. I mit andet hjemland Belgien står skovens vildt
højt på den kulinariske dagsorden. Harer, rådyr, vilde fugle og ikke mindst
vildsvin, som lever i massevis i de skønne Ardenner. Nu troede I lige, at I
ville få nogle ”vilde” opskrifter! Det
gør I ikke - til gengæld et par af mine yndlingsopskrifter (faktisk helt
vegetarisk!), som I forhåbentlig også kan li’! Her først en absolut klassisk
fransk sag:
Løgtærte
fra Alsace
1
god tærtebund af mørdej
750
g løg (skrællet vægt)
50 g
smør
2 æg
100
g revet gruyère ost *
Pil og del løgene i to og skær dem i tynde skiver. Kom
dem i en gryde samtidig med smørret og lad det koge i ca. 30 minutter ved
middel varme til de falder sammen. Rør i dem af og til. De må ikke blive brune.
Kom lidt salt og peber i og lad løgene køle lidt af, inden du tilsætter æg og
ost. Beklæd en tærteform med dejen (den købte eller din egen foretrukne), prik
lidt huller i den med en gaffel, og hæld løgene i. Bages i ovnen ved 180 grader
30-40 minutter. Den skal være gylden
gerne med lidt små mørke pletter. Spis den med en fyldig salat.
* andre oste kan
bruges f.eks. emmentaler, men jeg tror reven vesterhavsost kunne være rigtig
godt.
* *
* * * * * * * *
Jeg har rejst meget i Grækenland, som er et land jeg
holder meget af. Med tanke på al det landet og befolkningen har gennemgået og
gennemgår i disse tider, får i en af de helt klassiske opskrifter:
Fyldte
tomater
8
store modne tomater
2
spsk god olivenolie
1
lille hakket løg
2
fed knust hvidløg
150
g ris
1
tsk finthakket dild
persille
og basilikum til pynt
salt
og peber
Skær ca. 2 cm af toppen på tomaterne og gem den. Tag
forsigtigt indmaden ud med en ske og put den i en skål. Steg løg og hvidløg
bløde i olivenolien i en gryde og tilsæt derefter tomat-indmaden og lad det
koge lidt ind. Tilsæt dild og ris, læg låg på gryden og lad det simre i ca. 10
minutter til risene er halvt kogte. Smag til med salt og peber.
Stil de udhulede tomater i et smurt ildfast fad, fyld med
risblandingen og læg toppen på igen. Bages ved 180 grader i 35-40 minutter.
Drys med persille og/eller basilikum og server sammen med
et godt brød, fetaost og en grøn salat.
OPRÅB!
En rigtig god måde at støtte Grækenland på er at købe de originale græske varer
f.eks. yogurt, feta eller haloumiost, honning, vindruer og olivenolie for at
nævne de mest kendte. De kan være svære at finde, men tro mig de er der og er
af høj kvalitet.
Der
er nogle gode mennesker, som arbejder på at få flere græske varer på hylderne i
Europa. En af de bedste måder at hjælpe Grækenland på. Læs mere på:
friends-of-greece.blogspot.dk.
*
* * * * * * * * *
Hyg
jer i Skippinge og rigtig god appetit!
I
hører fra mig igen!!
KØKKENSKRIVEREN
....... med ny inspiration
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
I denne udgave af Køkkenskriveren skal I have
et par gode (naturligvis!), og også lidt anderledes opskrifter, som af
forskellige grunde forekommer oplagte i denne tilstundende sommertid. En
opskrift på anderledes hakkebøffer, som er særdeles velegnede til grillen, og
en opskrift på et lidt anderledes stykke smørrebrød, som også kan passe ind som
start på en grill-middag, eller nydes som en god frokost-bid.
I marts måned var jeg på en spændende rejse
på Balkan, og der fik vi ved flere lejligheder serveret ”cevapcici”, små lækre pølseformede
”hakkedrenge”, som jeg er sikker på, både voksne og børn vil sætte pris på. Så
prøv dem næste gang der tændes op for havegrillen:
Cevapcici fra Balkan
200
g hakket lammekød (gerne lidt fedt)
400
g hakket oksekød
2-3
fed hvidløg
salt
og peber
1
tsk paprika
1
stort bundt hakket persille
Rør kødet med persille, salt og peber,
paprika og pres hvidløgene i. Ælt farsen godt sammen. Jeg kører det hele i
køkkenrobotten med kniv – det må gerne være fint hakket. Form farsen til
fingertykke pølser på 6-7 cm’s længde. Lad dem hvile køligt i ca. 1 time. Pensl
pølserne med olivenolie og steg dem på grillen i 6-8 minutter. Vend dem af og
til. De kan også steges i ovnens grill ca. 10 cm fra grillelementet (vend dem
af og til), eller for den sags skyld på en pande i en blanding af olie og smør.
Det klassiske tilbehør er simpelthen rå
hakkede løg og kulørte peberfrugter i strimler. Jeg serverede dem med tzaziki
og på anden dagen med små stegte kartofler. En god grøn salat er heller ikke at
foragte i denne sammenhæng. Det smager alt sammen herligt!
* *
* * * * *
En dag hvor jeg havde bagt et dejligt
rugbrød, fik jeg lyst til at kreere et stykke godt smørrebrød. Det bestod af
følgende:
Køkkenskriverens gode smørrebrød
Beregn
følgende pr. person:
1
skive rugbrød
lidt
god mayonaise
¼
moden avocado
½
hårdkogt æg
2
tskf rød kaviar
rå
løgringe
karse
til pynt
Smør rugbrødsskiven med et pænt lag
mayonaise, læg skiver af avocado på, derpå ægget i skiver, top med den røde
kaviar, løgringe og karse. Mængderne kan man jo selv bestemme og justere efter
lyst og behov. Som I kan se på billedet, ser det flot og farverigt ud, og så er
det tilmed sundt og smager himmelsk.
Køkkenskriveren holder ferie indtil september!
Jeg ønsker alle læserne en god, varm og solrig sommer!
- og som sædvanlig god appetit!
KØKKENSKRIVEREN
...... med mere lækkert
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog
med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Nogen
siger der er for meget – andre siger der er for lidt – og nogen siger, at der
slet ikke skulle være noget! Og hvad er det så Køkkenskriveren bringer på banen?
Det handler om tv-programmer og naturligvis programmer om mad. I længden og
mængden er jeg enig i, at det kan blive for meget af det gode eller det onde,
men jeg mener bestemt også, at der er mad-programmer, som er værd at se på. De
kan være særdeles underholdende, vel især når den køkkenerfarne studievært er charmerende
at lytte til og se på – f.eks. James Price. Programmer, hvor der konkurreres
kan være spændende, især hvor køkken- og kogebegejstrede amatører deltager,
eller hvor for den sags skyld professionelle er med, som f.eks. BBC’s
”Masterchef”. Den originale BBC idé er nu eksporteret til adskillige andre
tv-stationer med mere eller mindre held, synes jeg. Et eller andet sted er den
britiske udgave bare mere enkel og ligetil. Og ja, jeg ser gerne madprogrammer,
for jeg skal jo indhente inspirationen til Køkkenskriveren et eller andet sted,
ikke sandt! Opskrifterne i programmerne kan man slå op på Internettet (en
guldgrube med millioner af opskrifter), så man behøver ikke længere sidde parat
med blok og blyant. Det jeg først og fremmest bider mærke i, er de små ofte vigtige
tips til behandling, tilberedning eller blanding af ingredienserne. Der kan man
lære meget, og derfor er jeg fan af mad-programmer. En af nedenstående
opskrifter stammer faktisk fra en af ”Spise med Price” programmerne. Vi spiser
ikke så meget fisk, men denne kunne jeg og ej heller min mand, som bestemt ikke
er fiskefan, stå for. Og så får I lige endnu et par lækre, nemme og hurtige
opskrifter beregnet til 4 personer,
så lad mig starte med mit bud på en forret:
Avocado salat
med små rejer
2 modne – ikke overmodne avocadoer
1 rødløg
saft af en citron
150 g rejer (jeg brugte de små grå)
8 vagtelæg eller 4 hønseæg
4 blade romainesalat til anretning
Kog
æggene til de er smilende. Køl dem af. Hak rødløget. Skær avocadoerne i smukke
tern og bland dem med løg og citronsaft smag til med salt og peber. Anret
portionsvis salaten på et romaineblad, læg rejerne smukt ved siden af sammen
med æggene skåret i halve eller kvarte. Det er nemt, ser delikatt ud, smager
godt og er vanvittig sundt. Hvad mere kan man forlange end et lille stykke brød
til.
* * * * * * *
En
robust salat er aldrig at foragte. Denne kan næsten gøre det ud for en frokost-
eller forret.
Spidskålssalat
½ spidskål
1 æble
1 rødløg
25 g solsikkekerner
kerner af et granatæble
Dressing af olivenolie, citronsaft,
sennep, salt og peber
Start
med at riste solsikkekernerne på en teflon pande under omrøring til de bliver
gyldne og køl dem af. Snit spidskålen fint, skær æblet i tynde både eller
firkanter, snit løget fint og pres kernerne ud af granatæblet, tilsæt
solsikkekerner og bland hele herligheden. Rør dressingen sammen og hæld den
over de gode sager. Den må meget gerne stå og trække en times tid, inden den
serveres. Granatæblet var nyt for mig, men det smager skønt og friskt, og det
pynter gevaldigt i salaten.
* * * * * * *
Og
her kommer så fisken – nemt og et rent lækkeri!
Smørstegte
søtungefilleter
8 pæne søtungefilleter *)
rigeligt smør
1 saftig citron
Lidt mel krydret med peber (salt se
nedenfor)
Drys
filleterne let med salt og lad dem stå i et kvarters tid (et James Price tip!).
Vend dem derefter i lidt mel tilsat peber. Brun smøret på panden og kom fisken
på. Steges i 2 minutter på hver side. Tilsæt eventuelt mere smør, og hæld
straks citronsaften på. Drys måske med lidt persille og spis f.eks. små kogte
kartofler. Jeg portionsanrettede filleterne på dampet spinat tilsat lidt
hvidløg og små grå rejer. Et rent festmåltid.
*)
søtunge er en temmelig dyr fisk, og filet af rødspætte kan naturligvis også
bruges. Tippet med at salte fisken først gør, at den, om jeg så må sige, sætter
sig en smule og bliver nemmere at håndtere.
HUSK at
Køkkenskriveren meget gerne vil have netop din yndlingsopskrift!!
Send mig en mail
– så kommer din opskrift med i bladet!
KØKKENSKRIVEREN
...... nu også med ”Gamle Niels”
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog
med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Et nyt år er så småt i gang. Her med
forårsagtige temperaturer, andre steder med isnende kulde. Stakkels
amerikanere. Ingen ved, hvad der venter os her af frostgrader og sne.
Forventningens glæde er jo den største, sagde en berømt dansk filosof.
Heldigvis længes dagene, og er himlen skyfri, kan man allerede glæde sig over
mere lys og stemningsfuld skumring. Her i huset har vi tradition for at mødes
netop i den blå time, hvor vi udveksler dagens oplevelser og gør klar til
kommende dages gøremål. Hyggeligt, men vi er jo også pensionister!
Til den mørke og kølige tid hører noget, der
varmer. Og jer, der kender til Køkkenskriverens udgydelser, ved at jeg har en
forkærlighed for grønsagssupper, som luner godt i en kold tid. Her får I en
meget nem og meget hurtig een af slagsen:
Courgettesuppe med Boursin-ost
5-600
g courgette i skiver
1
løg
1-2
fed hvidløg
1
spsk olivenolie
½ l
bouillon (grøntsags eller hønse)
75 g
Boursin-ost med hvidløg og urter (1/2 en af slagsen)
Skær løg og hvidløgsfed i skiver og svits dem
i olien ved svag varme – de må ikke brune. Tilsæt courgetteskiverne og lad dem
svitse med et par minutter under omrøring. Tilsæt bouillonen. Kom ikke for
meget vand ved, da courgetterne i sig selv indeholder betydelige mængder væske.
Man kan altid tilsætte mere vand senere. Lad suppen koge ca. 15 minutter til
courgetterne er bløde. Blend hele herligheden, tilsæt osten i små stykker og
smag til med salt og peber. Det smager overraskende godt. Byd gerne ristede
brødcroutoner eller blot et godt brød til.
* *
* * * * *
Grønsager er jo virkelig en herlig ting. Fik
jeg valget mellem ikke mere kød eller ikke flere grønsager, valgte jeg det
sidste. Man kan gøre så mange ting med de sunde sager, som kød, efter min
mening slet ikke lever op til. Derfor er vore hjemlige måltider ofte og i høj
grad præget af grønt i alle afskygninger. I fryseren har jeg blandt andet altid
fine ærter (glimrende til suppe og salater), grønne bønner og rosenkål, som
smagfuldt tilbehør til det kød, der trods alt dukker op på tallerkenen.
Bladspinat i frosne kugler hører også med på mit lager, ikke mindst fordi det
kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Forleden fremtryllede jeg denne
dejlige tærte, som findes i en lille fransk kogebog, som jeg for mange år siden
fik af en tidligere arbejdskollega.
Quiche aux Epinards
1
tærtebund (købt eller din egen)
150
røget bacon
5
pænt store skalotteløg
3 æg
½ dl
mælk eller fløde
500
g frosne spinatkugler
100
g revet comté eller emmenthaler (ost!)
15 g
smør
muskatnød,
salt og peber
Optø spinatkuglerne og pres mest mulig vand
ud af den. Hak spinaten groft. Skær bacon i små bidder og hak skalotteløgene. Svits
bacon og løg i en lille smule smør til de er let gyldne. I en skål piskes
æggene sammen med mælk/fløde og krydderier – tilsæt den hakkede spinat. Læg
dejen i en tærteform, prik med en gaffel og fordel bacon-løg blandingen på
bunden. Hæld aggeblandingen over og strø tilsidst osten over. Bages i en 200 g
varm ovn i ca. 40 minutter. Server en dejlig salat til.
* *
* * * * *
OG
SÅ TIL ”GAMLE NIELS”, og nej det er ikke min mage det handler om!
Derimod opskriften på en rigtig vinter-varmer-bitter, som kunne minde om en
særlig kendt dansk bitterdram – I ved sikkert hvilken. Susanne og Peter
Lindvald synes, vi skal være flere om at kende til denne skønne recept, så her
kommer den:
”Gamle Niels”
1
liter vodka (gerne den billigste)
5 cl
lunkent vand
4
spsk flydende honning
15
hele mandler
1
stor flækket vaniljestang
3
stk hel kardemomme
6 stk
kryddernelliker
1
stk muskatnød
10
sorte peberkorn
15
stk hel allehånde
1
glas med skruelåg til min. 1 liter
Opløs honningen i det lunkne vand og hæld det
sammen med vodkaen. Rør rundt, så det bliver godt blandet. Kom derefter alle
krydderierne i vodkaen og ryst det hele sammen. Lad den trække i 5 dage. Og så
formoder jeg at alle rester af krydderierne skal sigtes fra. Har man lyst kan
man lave 2 trækninger på krydderierne. Anden gang er trækketiden dobbelt, så må
man altså være lidt mere tålmodig. Go’ fornøjelse og skål!
Send gerne KØKKENSKRIVEREN din yndlingsopskrift – så
bliver hun rigtig fornøjet!
KØKKENSKRIVEREN ....... især om
julemad!
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog
med nogle opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
I
kender sikkert denne gamle Århus-historie: Hvorfor kan århusianerne ikke komme
ud ad døren i december? Det er (sæ’fø’li’) fordi julen står for døren! Og ja,
det gør den jo den jul. Endnu en gang skal vi begynde juleforberedelserne,
lytte til børnenes utålmodighed og se frem til en højtid i familiens skød.
Måske en hvid een af slagsen eller en ganske almindelig grå og halvvåd een.
Alligevel er det hyggeligt, når ilden blusser i pejsen, æbleskiverne bliver
vendt, juletræet båret ind, og gåsestegn måske til bag’ren sendt. De kendte
juesange begynder så småt at snurre i hovedet, og ja, der bliver travlt med at
finde de traditionelle jule-opskrifter frem. En glædelig jul skal det i hvert
fald lyde her fra Køkkenskriveren (en dag i november)!
MEN måske
har du slet ikke lyst til hverken æbleskiver eller gåsesteg eller for den sags
skyld den fede ris à l’amande! Så køkkenskriveren kommer her med et par
alternative opskrifter, sådan bare for at pirre jeres smagsløg. Så lad os
starte med en lidft anderledes jule-mandel-snack:
Salt-lakrids-mandler
200 g mandler med skind
3,5 spsk fransk havsalt eller anden
groft salt
2 dl vand
3 tskf lakridspulver * – gerne mere
Kog
vandet med salt, til saltet er opløst – det går ret hurtigt. Tilsæt mandlerne
og lad vandet koge op igen. Tag gryden fra varmen og lad det stå under låg i 15
minutter. Si vandet fra, og tør mandlerne let af med køkkenrulle eller i et
viskestykke. De skal være lidt våde. Fordel mandlerne jævnt på en bageplade
belagt med bagepapir, og drys dem godt
med lakridspulver. Sættes i ovnen ved 150 grader i 20 minutter. Køl dem af og
læg dem i en beholder med tætsluttende låg. Eller spis dem straks, pas på de er
vanedannende, men iøvrigt er mandler en meget sund spise – 15 om dagen siges at
være godt!
*
lakridspulver kan købes i Scanshop i Waterloo, og de har lovet at have rigeligt
på lager!
* * * * * * *
Flæskesteg
med rødkål er jo om noget en klassisk juleret, men også den kan få et twist –
se bare her!
Asiatisk
flæskesteg * (6 personer)
1,7-2 kg svinekam med grundigt ridset
svær
1 spsk stødt anis eller fennikelfrø
2 citrongræsstilke eller 10 limeblade
2 fed hvidløg
Salt og peber
Skær
sværen af stegen. Gnid kødet og bunden af sværen grundigt med anis, salt og
peber. Skær 2 cm bund og 4-5 cm top af citrongræsset, fjern evt. de yderste
blade og hak stilkene fint. Bruger du limeblade, hakkes de fint. Hak
hvidløsfedene fint. Fordel citrongræs og hvidløg på stegen og læg sværen på
igen. Læg stegen i et ildfast fad med bagepapir og sæt et stegetermometer i stegen
på det tykkeste sted. Sæt bradepanden i ovnen ved 225 grader (ikke varmluft!) i
20-25 minutter, skru ned til 175 grader, og steg i 1-1,5 time til termometeret
viser 68 grader. Lad stegen hvile let tildækket og grill den lige før
servering, så sværene bliver sprøde. Hold godt øje med sværene hele tiden, mens
du griller! Hertil denne skønne og sunde salat:
Rødkål
marineret med ingefær og sesamolie
500 g fintsnittet rødkål
80 g porre i tændstiktynde stave
1 æble i bittesmå terninger
1 spsk skrællet og friskrevet ingefær
1,5 tsk mørk sesamolie
ca. 3 spsk friskpresset limesaft
ca. 2 tsk ahornsirop
salt
Kom
den snittede rødkål i en skål. Læg porrestavene i en anden skål og overhæld dem
med kogende vand, og lad dem trække i et minuts tid. Sigt vandet fra. Bland
rødkål, porre og æble og rør marinaden sammen af de øvrige ingredienser inden
den hældes over grøntsagerne.
*
Opskriften stammer fra en af Sonja Bocks og Tina Scheftelowitz’s herlige
kogebøger: ”Suveræne successer – greatest hits med ekstranumre” – alene titlen,
ikke sandt!
Og
til slut kan jeg ikke nære mig for at give jer denne herlige mandelkage, som
sagtens kan være et alternativ til ”ris à la mam”, som det hedder her i
familien.
Mandelkage med
bær
200 g sukker – evt. rørsukker
3 store æg
200 g fint malede mandler (mandelmel)
Creme
1,5 dl piskefløde
1,5 dl creme fraiche – den fede
1 spsk flormelis
1-2 tsk vaniljesukker
bær til pynt*
Pisk
sukker og æg sammen til en tyk creme. Vend mandelmelet i og hæld den i en
springform (24 cm), hvis bund er dækket med tilklippet bagepapir. Smør siderne
grundigt med smør eller olie. Bag kagen i 30-35 minutter ved 200 grader (160
grader i varmluftsovn). Lad kagen blive kold i formen på en rist.
Pisk
fløden stiv og rør den med de øvrige ingredienser. Når kagen er kold lægges den
på et smukt fad og overfladen dækkes med cremen – meget gerne dagen før
servering. Stil den koldt og pynt til sidst med bær efter ønske.
*
egentlig er det en sommeropskrift, hvor der bruges friske jordbær, men andre
frugter kan også bruges – det kunne måske være afdryppede syltede kirsebær for
at blive i de danske juletraditionernes tegn.
Rigtig glædelig
jul, godt nytår og bon appétit!
CARBONADES FLAMANDES eller på dansk
FLAMSKE KARBONADER – en forklaring
********************************************************************
De små epistler, som Køkkenskriveren
bedriver, er faktisk først og fremmest skrevet til læsere af Den Danske Klub’s
blad i Belgien. Så når jeg skriver, at man bare skal sige ”carbonades” til
slagteren her i landet, så ved han 100% sikkert, hvad det drejer sig om. Beder
man om kød til karbonader i Danmark, er det jo noget ganske andet, nemlig de
gode gammeldags panerede kalve-hakkebøffer, men det er altså ikke det man skal
bruge.
Man skal bede om: Okseklump, bov
eller tykkam udskåret i stykker på 80-100 gram. Slagteren vil sikkert gerne
gøre det, ellers er det jo nemt at gøre selv. Det er meget magert kød, og det
vigtige er selvfølgelig, at kødet skal kunne tåle at simre i et par timer.
Hvilken øl? En mørk øl kan anbefales,
og det behøver ikke være belgisk øl – en dansk kan gøre det.
ER RETTEN NU OGSÅ HELT BELGISK?
Nej, faktisk ikke. Den er også fransk
nemlig fra den franske region La Flandre, som geografisk hænger sammen med
belgisk Flandern, altså en grænseoverskridende egn ude vest på.
Den store Larousse Gastronomique har
denne beskrivelse: Flamsk specialitet med oksekød, løg og øl. Ordet carbonades
kommer fra italiensk carbonata, som egentlig betyder ”grillet
på kul”.
SÅ BLEV VI SÅ KLOGE! I hvert fald er
det en skøn ret, og så kan den tilberedes i god tid. Gryderetter bliver altid
bedre af at stå fra den ene dag til den næste. Man kan også fryse den ned. Det
gør jeg op til jul, for vi har nemlig tradition for at få retten
Lillejuleaften. Og desserten er den klassisk fransk-belgiske ”Bûche de Noël”
(juletræstamme) enten som kage eller is – vi foretrækker den af is, og den
leveres af vor dejlige lokale bager/konditor Demaret! Juleaften er på dansk
maner – sådan deler man sol og vind lige.
BON APPETIT! Og
1000 tak for den store interesse for mine opskrifter!
KNUS FRA KØKKENSKRIVEREN
liselottethogersen@gmail.com
KØKKENSKRIVEREN
......... ISÆR OM MAD
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gamil.com
Blog
med nogle tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Er
man ny i Belgien (og det er der måske nogle læsere, der er) vil man hurtigt
opdage, at Belgien er meget mere end EU, Manneken Pis, øl og pommes fritter!
Belgien er et land, som gemmer på mange spændende oplevelser og ikke mindst overraskelser.
Bruxelles er en by som summer af liv, og det især fordi så mange nationaliteter
har slået sig ned her for en kortere eller længere periode. Det kan man også
aflæse på de mange livlige markeder (der er garanteret også et eller flere, der
hvor du bor) og i de mange gode supermarkeder, som bugner af varer. Er man til
god mad og til fødevarer af virkelig god kvalitet, så er Belgien stedet. Det
siges, at selv franskmændende må tage til Belgien for at få et virkelig godt
måltid. Det er vel en kompliment!
Der
findes naturligvis et ægte belgisk køkken, og det er heller ikke at kimse ad.
Derfor får I her et par klassiske retter, som jeg er sikker på i vil synes om.
Så lad dette være en lille introduktion til Belgiens kulinariske glæder.
Les carbonnades
flamandes – 4 personer
1 kg oksekød til ”carbonnades”
(slagteren kender alt til det)
3 store løg
50 g smør
1 tyk skive landbrød (uden kerner)
Dijon-sennep
2-3 stilke frisk timian
1 laurbærblad
1 mørk øl – f.eks. Leffe Brune + vand
2 stk sukker
Salt og peber
Skær
kødet i stykker på 80-100 g eller få slagteren til det. Skær løgene i skiver.
Smelt og brun smøret i en stor stegegryde, og steg løgene til de er let gyldne.
Tilsæt kødet og brun dem med løgene. Krydr med salt og peber. Smør landbrødet
med et godt lag sennep og læg det oven på kødet (det jævner saucen). Hæl øl og
vand på, så det lige dækker og kom timiankviste og laurbærblad i. Kog op, kom
låg på gryden, og lad herlighederne simre ved svag varme i ca. 2 timer. Rør af
og til og tilsæt mere øl eller vand om nødvendigt. Lige før servering tilsættes
2 stykker sukker. Traditionelt serveres gode pommes fritter til, kogte små
kartofler eller ovnstegte ditto kan også gøre det. Til eller efterfølgende (på
god fransk maner) en skål grøn salat med en god vinaigrette – et voila et
herligt belgisk måltid!
* * * * * * *
En
anden helt klassisk ret er salaten ”Frisée au lardons”, som kan serveres som
forret eller udgøre et let frokostmåltid i sig selv.
Frisée salat med
røget flæsk
1 frisée salat
150 g røget flæsk
1 spsk smør
100 g valnødder
2 spsk vineddike
Salt og peber
evt. 75 g roquefort ost
Skyl
salaten, tør den godt af og skær den i strimler. Det røgede flæsk skæres i
terninger (lardons) som steges gyldne i smørret. Hak valnødderne groft og hæld
dem i salaten sammen med flæsketerningerne og væden som følger med. Kog hurtigt
panden af med vineddike (gerne rød balsamico) tilsæt salt og peber og hæld det
over salaten til sidst. Bland godt og kom osten ovenpå i småbidder. Serveres
med et godt brød.
Velbekomme og BON APPETIT!
HUSK at Køkkenskriveren altid ønsker
sig ny inspiration! Så har du en opskrift, som du har lyst til at dele med os
andre, så mail den til mig, så kommer den med her. På forhånd tak!!
KØKKENSKRIVEREN
....... især om mad!
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med nogle tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Vi er gået ind i årets niende måned, og Køkkenskriveren
barsler her med den kommende sæsons første artikel! Jeg har resideret i Danmark
de sidste 3 måneder og har nydt den fabelagtige sommer ved havet eller ved
forskellige have, kan jeg faktisk sige. Udsigt til Sejrøbugten fra sommerhuset,
vandreture ved Kattegat, Skagerak og Vesterhavet, og ikke at forglemme bugter,
vige og fjorde omkring Sydsjællands kyster. Og inden jeg vender tilbage til
Rixensart og Genvalsøen, når jeg et krydstogt på Østersøen. Så jeg har fået min
”havtrang” mere end tilfredsstillet, for jeg må indrømme, at det eneste jeg
savner i Belgien er havet omkring Danmark – den belgiske kyst kan ikke leve
helt op til den danske.
Således inspireret får I hermed en superlækker fiskeret.
Tag dig tid til at lave spyddene, det er faktisk ret hyggeligt, og en glæde at
se, hvor smukt de præsenterer sig.
Fiskespyd
med havtaske og bacon
1
havtaskefilet på 800 g (lotte på fransk)
2
tykke skiver røget bacon/flæsk
1
stor rød eller grøn peberfrugt
1-2
løg
2
spsk olivenolie
1 dl
tør hvidvin
5 dl
piskefløde
Skær fileten i 16 smukke firkanter. Skær flæskeskiverne i
8 stykker. Tøm peberfrugten for kerner og skær den i 12 pæne firkantede
stykker. Skær løgene i mindre både. Sæt alle ingredienserne på 4 spyd (bruger
man træspyd, skal de lægges i vand først, ellers brænder de) – start og slut
med peberfrugten, den holder godt sammen på tingene. Steg spyddene på en stor
pande i olien for højt blus i et par minutter på to sider og læg dem så i et
ildfast fad. Kog panden af med hvidvin og tilføj piskefløden, smag til med salt
og peber, lad det koge op og hæld så saucen over spyddene. Sæt fadet i ovnen
ved 200 grader i ca. 20-25 minutter indtil saucen er tyknet og let gylden.
Server omgående f.eks med safrangul rispilaf og lad en frisk grøn salat følge
efter. Det er lækkert.
Under en dejlig frokost på Skagens Gren fik jeg lokket
opskriften på denne fyldige klassiske salat ud af vore gode venner fra
Frederikshavn; den rækker til 3-4 personer.
Fransk
bondesalat
100
g bacon i terninger
100
g emmentaler-ost i tern
100
g letkogte grønne bønner
2-3
tomater i både
¾
hovedsalat
50 g
brødcroutoner
50 g
sorte oliven
1
bdt purløg
2-3
blødkogte æg til pynt
Dressing
½ dl
olivenolie
2
spsk balsamico
1
spsk akaciehonning
saft
af en halv citron el. appelsin
salt
og peber
Rist bacon-terningerne sprøde på en pande og lad dem
dryppe og køle af på et stykke køkkenrulle. Skær tomater i både. Bland
emmentaler, bacon, grønne bønner og tomat med salatbladene brækket i mindre
stykker. Hæld dressingen over salaten lige inden servering, drys med oliven og
brødcroutoner og pynt op med purløg og æg i halve. Server evt. dressingen ved
siden af, så man selv kan bestemme mængden. Og på trods af croutonerne kunne
man godt fristes til at byde et godt brød til!
Køkkenskriveren
ønsker sig altid gode opskifter – så send mig en mail!
BON
APPETIT OG VELBEKOMME!
KØKKENSKRIVEREN ....... om mad med
mere
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog
med nogle tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Køkkenskriveren
er gået hen og blevet virkelig
forårskåd. Ja, I må have mig undskyldt, men søndag d. 14. april blev det i
hvert fald forår, ja, næsten sommer i min have, og det kan nok være
havemøblerne kom ud af deres gemmer, og jeg greb dybt ned blandt sommertøjet
for at finde noget passende at iklæde mig for at hylde de udsprungne
forsytiaer, fuglenes kvidren og solens magiske varme stråler, som nåede op på
hele 24 grader i skyggen. Og det blev minsandten også til både
eftermiddagskaffe og middag på terrassen.
Jeg
er en stor tilhænger af små ting at nippe til som spanske tapas, græske og
mellemøstlige mezze eller en hvilken som helst anden form for ”fingermad”, som
sammen med et glas kølig hvidvin (eller vand for den sags skyld) kan nydes ude
og være med til at understrege stemningen af sommer, afslapning, ja nærmest
ferie!
Og
det behøver ikke at være chips, peanuts eller andet mere eller mindre usundt
fra supermarkedets hylder. Det kunne ligeså godt være et sandt orgie i sprøde
og nye grønsager tilberedt på diverse charmerende måder. F.eks. et lille glas
koldt Gazapacho (Delhaize har en glimrende een!), en god hjemmegjort humus af
kikærter eller aubergine, en skål græsk tzaziki eller store pil-selv rejer og
måske italiensk bruchetta med tomat og basilikum. Mulighederne er legio og helt
op til din egen fantasi. Men en ting er steensikkert, det er noget alle ka’
li’!
Du
får lige her et par idéer til hygge-finger-maden!
Grøntsags-orgie med Aïoli
Find
dit smukkeste fad frem og fyld det med f.eks.: Gulerødder og agurker i stave,
blomkål i buketter, radiser med lille grøn top, flotte hele champignon, små
cherry-tomater, gule, grønne og røde stykker af peberfrugt, friske sprøde
grønne asparges og hvad du nu ellers kan finde på, og byd så en gang lækker
Aïoli til. Her får I den berømte franske kok Roger Vergé’s version:
Aïoli
½ kogt bagekartoffel
2 fed hvidløg - knust
2 æggeblommer
2,5 dl olivenolie
Salt og peber
Mos
kartoflen med en gaffel, tilsæt hvidløg og æggeblommer, salt og peber. Hæld
olien i lidt efter lidt i en tynd stråle indtil konsistensen er som en tyk
mayonaise. STIL IKKE aïoli’en i køleskabet, så risikere man, at den skiller! Så
tilbered den lige inden den skal bruges. Alle herlighederne sættes på bordet,
og så dypper man bare de sunde ting i ”dippen” og nyder det. Sommerligt, ikke
sandt!
* * * * * * *
Og
her får I en supernem og hurtig aubergine-humus også kaldet
Babagannouj
(fra min bog ”Middle Eastern Cooking” af
Christine Osborne)
2 flotte store auberginer
4 spsk tahini (sesam-pasta)
saft af en citron
2 knuste fed hvidløg
1 håndfuld finthakket bredbladet
persille
salt og peber
Stik
nogle huller i auberginerne og bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 30-40
minutter – vend dem en gang undervejs. Afkøl auberginerne, riv skrællen af,
skær kødet i mindre stykker og kom det op i en skål sammen med tahini, hvidløg,
citronsaft, salt og peber. Giv det en tur med blenderen og tilsæt til sidst
persillen. Put den i køleskabet et par timer og server med små stykker flûtes
eller lune pita-brød. Lidt trist i
farven, men pep op med lidt persille og nogle dråber olivenolie. Det skal nok
falde i alles smag.
Køkkenskriveren
ønsker jer alle en rigtig herlig, sund og solrig sommer og god appetit,
sæ’fø’li’!
KØKKENSKRIVEREN ........ om mad med
mere
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog
med nogle tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Som
ved et trylleslag er der forår i luften! Sådan skrev jeg indledningsvis i
sidste Køkkenskriver, og jeg skriver det igen, for denne gang må foråret da
være kommet for at blive. Nej, vi vidste ikke, hvad Fader Frost gemte i ærmet
på det tidspunkt. Men hvad hændte? Vi fik endnu en gang sne, masser af sne, og
dybe frostgrader – ak ja! Vinteret gentog sig selv, og det får også mig til at
gentage mig selv. Der er visse opskrifter, som jeg ustandselig vender tilbage
til. I har helt sikkert også nogle lækkerier, I må have på bordet en gang
imellem. Jeg har især een, nemlig en original fransk løgtærte fra Elisabeth
Davids oldgamle kogebog FRANSK LANDKØKKEN. Den udkom første gang i 1958 i
England, og nåede først frem til de danske boghylder omkring 1980. Jeg tror det
var Elisabeth Davids kogebøger der fik mig i gang for alvor med at lave mad.
Jeg havde opskriften i Køkkenskriveren for længe siden, men jeg tillader mig
altså, at komme med den igen. Opskriften her er med løg, men jeg har faktisk
prøvet den med porrer alene og en blanding af porrer og løg. Der er ikke fløde
i denne opskrift, hvad jeg også finder passende, når man nu af og til skal
skelne til kalorierne.
Løgtærte fra
Lorraine
1 portion mørdej (din egen eller den
købte)
¾-1 kg gode løg i skiver
50 g smør
2 æg
60-100 g reven Gruyère ost
salt og peber
Kog de
skivede løg i smørret i ca. en halv time under låg. De skal ikke være brune.
Tag dem af ilden, tilsæt de sammenpiskede æg og den revne ost samt salt og
peber. Læg dejen i tærteform og bred fyldet ud over bunden. Bag den ved 180
grader i 30-35 minutter. Server den varm eller bare lun med en god salat. Et
herligt enkelt måltid.
* * * * * * *
Og nu
vi taler om salater, så får I lige et par ideer her, og de har ikke været ”brugt”
i Køkkenskriveren før, bare så I ved det. Jeg siger tak til Inge Line og Karen
for disse gode sunde sager.
En spændende marokkansk gulerodssalat
(4 pers.):
500
g revne groft revne gulerødder, 100 g rosiner, 5 spsk olivenolie, 1-2 tsk
honning, saften af 1 citron, ½ tsk knust ingefær, 1 tsk kanel, salt og peber.
Bland alle herlighederne sammen og nyd den!
En herlig blomkålssalat (4. pers.):
Et lille blomkålshoved deles
i små buketter, tilsæt et bundt fint snittet forårsløg, 1-2 spsk kapers, og dress
den med drænet yogurt tilsat hvidløg – det er godt og sundt.
VELBEKOMME –
BON APPETIT!
Husk at jeg
altid med glæde modtager jeres yndlingsopskrift!
Så send nu
nogen (please!) til min e-mail – se ovenfor!
På forhånd 1000
TAK!
KØKKENSKRIVEREN
....... om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med nogle tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Som ved et trylleslag er der forår i luften!
Efter superkolde januardage godt med sne i haven og fuldt op at gøre med at
fodre fuglene og indtil flere egern, så er alting forandret fra den ene dag til
den anden. De store snedynger efter rydningen er stort set pist forsvundet på
under et døgn, og som et rent under står de små vintergækker på spring til at
annoncere forårets komme. Dagene bliver heldigvis længere og lysere, men som
man siger træerne vokser jo ikke ind i himmelen, og ingen ved jo hvad Fader
Frost gemmer i ærmet. Så det er nok lidt for tidligt at sætte sneskraberen væk
og tage forårstøjet frem. Derfor, omend vi nærmer os lunere tider, så er en god
og varm grønsagssuppe ikke at kimse af. At det så tillige faktisk er rigtig god
slankemad, gør det jo kun endnu mere fristende at tilberede en. I hvert fald
for nogen af os!!
Jeg havde pludselig masser af små
sherry-tomater i grønsagsskuffen, og dem fik jeg anvendt i denne meget
smagfulde og krydrede suppe. Den kan sagtens laves med dåsetomater, og med et
godt brød til kan den gøre det ud for et måltid. Her er opskriften:
Krydret tomatsuppe (4 personer)
750
g friske sherrytomater el. 2 dåser flåede tomater
2
spsk olivenolie
1
løg i skiver
2
fed hakket hvidløg
1
lille hakket rød chili med eller uden kerner (stærkest med)
1
tsk stødt kommen
1
tsk stødt koriander
1spsk
tomatpuré
1
dl
røde linser
5 dl grønsagsbouillon
1.
Svits
løget i olien i nogle minutter til de er klare.
2.
Tilsæt
hvidløg, chili, krydderier, tomatpuré og tomater. Bruger du dåsetomater skal
saften med – de friske tomater kommes i som de er.
3.
Skyl
linserne grundigt under koldt vand, og kom dem i gryden sammen med bouillonen.
4.
Kog
i 20 minutter, blend suppen, kom den tilbage i gryden og tilsæt eventuelt mere bouillon,
hvis den er for tyk.
I forrige udgave af Køkkenskriveren skrev jeg
om ”mormormad”, som i disse tider får et
come-back. Altså de gode og gamle retter fra svundne tider. Hos Køkkenskriveren
dukkede en endda meget gammel opskrift op på særlig vis, nemlig gennem min
mands slægtsforskning. Ja, opskrifter kan dukke op fra de mærkeligste steder,
og denne handler om æbleskiver – ikke mormors men morfars! Den er meget gammel,
ja den stammer faktisk fra 18-hundrede tallet! Og fortæl mig lige hvem, der IKKE
kan fristes til at spise disse herlige små kugler, når som helst. Så frem med
æbleskivepanden!
Morfars æbleskiver (ca. 65
stk)
150
g sukker
reven
skal og saft af 2 citroner
2 æg
ca.
400 g hvedemel
6-7
dl kærnemælk
1
stor tsk natron
Svinefedt,
palmin eller solsikkeolie til stegning
1.
I en STOR skål røres sukker
godt sammen med reven skal og saft af citronerne samt de 2 hele æg.
2.
Tilsæt hvedemelet og
kærnemælken. Dejen skal være ret tyk.
3.
Lad dejen hvile et kvarters
tid og rør den derefter godt igennem – tilsæt evt. mere kærnemælk.
4.
Så tilsættes natron (kan fås
hos Scanshop i Waterloo) og rør igen godt og grundigt.
5.
Lad dejen hvile – den hæver
godt op – derfor en stor skål fra starten.
6.
Nu skal der bages på en hed
æbleskivepande i det fedtstof man nu foretrækker. Lad skiverne dryppe af på køkkenrulle og
server dem på et smukt fad med et drys flormelis.
7.
Ja, det er en stor portion,
men fortvivl ikke, de kan sagtens fryses og efterfølgende lunes i en varm ovn.
VELBEKOMME – BON APPETIT!
Husk at jeg altid med glæde
modtager din yndlingsopskrift!
Så send nu nogen (please!)
til min e-mail – se ovenfor! – så kommer den i Køkkenskriveren!
KØKKENSKRIVEREN
..... om mad med mere
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog
med nogle tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Lad mig
begynde med at ønske alle et rigtigt glædeligt og spændende nytår 2013! Og lad
mig så starte årets første Køkkenskriver med den glædelige konstatering, at det
igen er blevet moderne eller ”in”, som man siger nu til dags, at spise god
gammeldags mad, mormormad, som man ynder at kalde det. Tænk på alle de gode
gamle retter som f.eks. frikadeller med stuvet hvidkål, stegt flæsk med
persillesovs, biksemad, kogt torsk med sennepsovs, brunkål med flæsk,
mørbradbøffer med bløde løg, grydestegt kylling fyldt med persille,
agurkesalat, grøn salat med flødedressing, citronfromage, fløderand og rødgrød.
Løber dine tænder ikke allerede i vand? Så hvorfor ikke gøre det til en vane at
indføre en ugentlig eller månedlig ”god gammeldags dansk maddag”, eller hvad
man nu foretrækker at kalde den. I har uden tvivl kogebøger med opskrifterne,
men Internettet er også på dette felt en guldgrube. De klassiske tilberedninger
findes der, men ofte dukker retterne også op i moderniserede udgaver. Prøv det!
* * * *
* * *
Årets første opskrift fra min hånd er
en gammeldags og lidt anderledes opskrift på stegt flæsk med vinterens
rodfrugter. Jeg angiver ikke mængden af ingredienser, da det er let at tilpasse
selskabets størrelse. Det smager helt fantastisk, og jeg kalder den
Farmors
flæskefad
Sæt
ovnen på 200 grader. Fyld en bradepande godt op med kartofler, gulerødder,
selleri, løg og porrer alt udskåret i grove stykker. Der skal være flest
kartofler. På med salt og peber. Ovenpå lægges flæskeskiver i et lag – igen et
drys salt og peber. Dæk bradepanden med aluminiumsfolie og sæt den midt i ovnen
i 30-40 minutter. Fjern folien og sæt bradepanden i ovnen igen i ca. 30
minutter til flæsket er sprødt. Vend det gerne en gang undervejs. Sæt
bradepanden på bordet og nyd de herlige rodfrugter med den skønne
flæskedyppelse. Lidt rødbeder, asier eller et godt stykke rugbrød kan sagtens
spises til.
* * * * * * *
”Spaghetti
alla Carbonara” er en af de mest klassiske og elskede pastaretter, som både
børn og voksne holder af. Men hvem har tænkt på, at man kunne erstatte pastaen
med kål!! Ja, kål. Jeg fandt en herlig opskrift i BBC’s flotte ”Good Food
magasin”, og den er absolut værd at prøve. Retten er glimrende som tilbehør til
enhver kødret.
Savoykål alla
carbonara (8 personer)
1 kg savoykål i fine strimler
12 skiver bacon i små stykker
2 hvidløgsfed i tynde skiver
2,5 dl fløde
50 g revet parmesan
friskkværnet peber
Kog
kålen i rigeligt letsaltet vand i 10 minutter. Hæld vandet fra og hold kålen
varm. Medens kålen koger steges baconstykkerne i 7-8 minutter til de er gyldne
og sprøde på en stor sauterpande. Steg hvidløgsskiverne med de sidste 3
minutter. Bland fløden og den revne parmesan samt friskkværnet peber i en skål.
Hæld flødeblandingen og kålen på panden med bacon, bland herlighederne godt og
lad det varme nogle få minutter inden serveringen.
Husk at jeg
meget gerne modtager din yndlingsopskrift!!
Send den til mig
på min mail – så kommer den garanteret i Køkkenskriveren!
KØKKENSKRIVEREN ..... om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med nogle tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Det er blevet efterår ingen tvivl om det. Træernes blade rødmes, gulnes og brunes, de falder pø om pø, men smukt er det med alle de skønne farver, som nok skal kunne inspirere til et også madmæssigt kulørt efterår. Farver pynter både når det gælder sammensætning og servering af den daglige mad. Det bugner med orange og gule græskar, og mer orange bliver der, når vi om kort tid kan sige velkommen til nye appelsiner, og med dem starter min sæson for et glas friskpresset appelsinsaft hver morgen. Det er en skøn drik, som er de 5 minutter værd, det tager at presse dem. Og ja, man kan næsten C vitaminerne!
I dette blad får I en flot og meget skøn græskarsuppe, som også er glimrende gæstemad. Jeg serverede den som sådan, og med det spændende tilbehør kan det nok være den gjorde lykke. Den kan tilberedes i forvejen – evt. fryses ned – og det er altid rart, når det drejer sig om gæstemad. Så her komme den:
KRYDRET GRÆSKARSUPPE
600 g renset græskar (gerne flere slags) skåret i 3 cm terninger
6 spsk olivenolie
1 mellemstort løg i tynde ringe
2 fed hvidløg i tynde ringe
½ tsk stødt kanel
1 knivspids stødt chili
1 mellemstor kartoffel – skrællet og skåret i terninger
1 l grønsagsbouillon
1 bundt koriander
1-2 tsk sukker
Garniture:
50 g usaltet smør
30 g pinjekerner
½ tsk stødt kanel
100 g græsk yogurt tilsat lidt knust hvidløg og salt
Tilberedning:
1. Sæt ovnen på 220 grader. Bland græskarterningerne med 2 spk olivenolie, salt og peber, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Steg dem i ca. 1 time i ovnen til de er bløde og begynder at få lidt farve.
2. Kom resten af olien i en gryde og svits løg med lidt salt i ca. 15 minutter. Tilsæt hvidløg, kanel og chili. Efter et par minutter tilsættes kartoflen, som svitses i 5 minutter – pas på at hvidløget ikke brunes! Tilsæt de stegte græskarterninger og bouillonen. Lad det koge i ca. 20 minutter til kartoflerne er møre.
3. Lad suppen køle lidt af, blend den og smag til med finthakket koriander, salt, peber og lidt sukker. Blend evt. korianderbladene med suppen.
4. Tilbered så tilbehøret (det er det hele værd!). Smelt smørret i din mindste pande, tilsæt pinjekerner og kanel og steg indtil smørret begynder at karamellisere og skumme og pinjekernerne bliver gyldne. Skrab panden godt af og hæld indholdet i en lille skål for at køle af.
5. Rør yogurten med hvidløg og lidt salt og kom også den i en lille skål.
6. Server suppen i en smuk tallerken, pynt med lidt yogurt og de gyldne kanel-pinjekerner. Og måske et korianderblad på toppen – for farvens skyld!
Lidt besværligt – men hele indsatsen værd!
* * * * *
Endelig en klassisk dessert, som også hører efteråret til med de gode pærer:
Pærer i rødvin med krydderier
8 gode ikke for modne pærer
7,5 dl god rødvin
200 g sukker
1 spsk honning
Skallen af en appelsin
1-2 tsk vaniljesukker
2 hele nelliker
4 sorte peberkorn
1 knivspids muskatnød
Skræl pærerne, men lad stilken sidde på. Giv vinen og alle krydderierne et opkog og tilsæt derefter pærerne. Lad det simre under låg i 20-30 minutter – altså ved svag varme – til de er møre. Læg pærerne i et fad og lad vinen koge ind til en sirop i passende tykkelse. Hældes over pærerne, og det hele køles af. Serveres afkølet bare som de er, eller måske suppleret med lidt letpisket flødeskum eller en skefuld god vaniljeis.
HUSK AT JEG ALTID MED GLÆDE MODTAGER DIN YNDLINGSOPSKRIFT!
Send den til mig på min mail – så kommer den garanteret i Køkkenskriveren!
KØKKENSKRIVEREN – en sommer med indtryk af mad med mere!
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com
Fornyelse skal der til, og derfor bliver denne Køkkenskriver lidt anderledes. Ingen opskrifter, men til gengæld en række smagfulde og interessante indtryk fra mine 3 måneder i Danmark denne sommer, som måske trods alt kan give jer lidt inspiration. Det har i hvert fald været en herlig tid i fædrelandet, og hvis nogen påstår, at vejret har været dårligt, så vil jeg på det kraftigste modsige denne påstand. Vel har det regnet og blæst, men der har sandelig været megen sol og mange lune dage. OK ikke middelhavstemperaturer, men vil man have dem, kan man jo bare rejse derned, ikke sandt.
Jeg har fartet en del omkring både på Sjælland og i Jylland, set og oplevet mangt og meget, mødt familie, venner og tidligere kolleger, og så har jeg fået mange spændende smagsoplevelser. Jeg skal love for, der sker noget i Danmark på det gastronomiske område. Overalt er der overraskende nyt, så I får lige nogle af mine oplevelser og nogle tip.
I Odsherred på Dragsholm Slot er der sket ting og sager. Her er et udsøgt hotel og 2 restauranter i topklasse i de smukkest tænkelige omgivelser. Køkkenet er nordisk både i gourmet-restauranten og i brasseriet ”Lammefjordens Spisehus”. Her er de lokale grøntsager i centrum – ikke så mærkeligt vel? Og det er ikke længere kun almindelige gulerødder og kartofler, men nu også mange andre sorter af rodfrugter, kål og asparges. Her spiste jeg frokost bl.a. nogle fantastiske oste, som jeg i min naivitet mente måtte være franske. Nix – de blev såmænd produceret af Arla, som på et tidspunkt gik i samarbejde med nogle danske stjernekokke for at producere virkelige kvalitetsoste. Det er så sandelig lykkedes, og jeg fik at vide at man kunne købe dem i de nye torvehaller på Israels Plads i København.
Så der måtte jeg naturligvis også hen. Wow for et skønt sted! Her løber munden virkelig i vand, ja i stride strømme. Lækkerier af alle slags frister fra de mange velassorterede og smukt indrettede boder. Jeg blev virkelig bedåret og fristet af alt fra frisk kød, fisk og skaldyr, formidabelt brød, ost, frugt, grønt, sødt, surt og saltet. Og så fik jeg verdens bedste croissant, som inklusive en kop virkelig god kaffe kunne indkøbes for 30 kr! Men så var det også mester selv der serverede ved disken, og ham der bekræftede, at det vist var verdens bedste croissant! Han talte med en charmerende accent, ingen tvivl om at han var fransk, og når hans croissanter var så gode, så handlede det om smørret, sagde han. Nej her var der ikke tale om Lurpak, men om smør fra det sydvestlige Frankrig, hvor køerne græsser på marker, som fra tid til anden bliver oversvømmet af Atlanterhavets salte vand. Smørrets naturlige salthed var hemmeligheden ved croissanterne. Og faktisk kan man købe smørret i torvehallerne; jeg fandt det i en bod kaldet ”La Poule”. Det smager fantastisk.
Danmark er fyldt med gårdbutikker, hvor man købe alverdens friske varer, ikke bare kartofler og jordbær, selvom disse lækkerier dominerer. Der findes mere raffinerede slags bl.a. Sidinge Gårdbutik i nærheden af Vig i Odsherred, som fremstiller lækre specialiteter. F.eks. sennep, marmelader, sirupper og meget mere, som de iøvrigt også eksporterer. I nærheden ligger Nr. Asmindrup Slagtehus, måske ikke eksklusivt, men med friskt nyslagtet og velhængt kød, samt ikke at forglemme et stort udvalg af hjemmelavet charcuteri spændende fra røget rullepølse til flere forskellige varianter af spegepølse. Og så må jeg indrømme, at man samme sted kan blive fristet over evne til at købe ”de uartige”. Og hvad er så det? Såmænd verdens bedste og sprødeste flæskesvær. Fruen i butikken betror os, at ikke mindre end 90% af alle kunder falder for fristelsen. Det er altid rart at vide, at man ikke er alene.
Lige nu, hvor jeg skriver, er vi i Gl. Skagen. Her er der også mange fristende gastronomiske steder at opsøge. Slagter Munch med den famøse Skagen skinke er et must, de mange fiskebarer og butikker på havnen i Skagen frister med havets frugter i alle afskygninger, og på den årlige Skagen Fødevaremesse, som finder sted i august i den gamle fiskeauktionshal, frister flere lækre sager. Honning, chokolade, smagsprøver på fiskefrikadeller, rejer og jomfrusild (matjes – som faktisk betyder jomfru!), bjesk i rigelige mængder og ganske nyt kylling fra Rokkedahl i Himmerland både i frisk form og som forskelligt charcuterie.
Jeg kunne faktisk fortsætte i det uendelige, men vil dog lige afslutte med at fortælle, at vi i august havde en hel busfuld belgiere fra Rixensart på besøg i Odsherred. En konsekvens af min mands og min indsats for at skabe venskabsforbindelser mellem Odsherred og Rixensart. Det var en stor succes. De fik nogle ordentlige mundfulde af højt belagt smørrebrød, øl og snaps og dertil mere danskhed med virksomhedsbesøg, vindmøller, kunst, havne og købstæder, strand, sol, hav og mange møder med herlige danskere inklusive en enkelt med rødder i Leuven. Ja, verden er lille, skøn og en oplevelse værd.
PS! Jeg skrev vist ingen opskrifter, men igår fandt jeg en rigtig god opskrift på svinemørbrad. Man tager en svinemørbrad – renser den for sener og hinder – krydrer med salt og peber – bruner den hurtigt i smør på alle sider på en pande – lægger den i et ildfast fad – sætter den i en KOLD ovn, idet man tænder ovnen på 160 grader. 30-35 minutter her, og vupti er mørbraden klar. Lad den hvile lidt og garner, som du nu synes. Det er en virkelig god måde at opnå en saftig herlig svinemørbrad. Bon appétit!!
BELGISK TATAR (Filet Americain)
Tilberedningstid: 15 minutter
Til 2 personer:
300 g fint tatarkød
3 teskefulde hakket persille
1 fint hakket skalotteløg
2 teskefulde dijon-sennep
1 teskefuld mayonaise
1 æggeblomme
1 teskefuld kapers
1 suppeskefuld Worcestersauce
25 runder friskkværnet peber
1/3 teskefuld salt
Hak skalotteløget fint.
Bland i en skål kød og æggeblomme. Tilsæt sennep, skalotteløg, mayonaise, persille og Worcestersauce. Tilsæt salt og peber.
Bland godt med en gaffel og tilsæt tilsidst kapers.
Server køligt med pommes frites og salat.
God appetit – det er bare godt – og ikke for tøsedrenge!!
Køkkenskriveren ....... om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
”Det var så fedt” udtalte den berømte kok Rene Redzepi fra Restaurant Noma i København, da restauranten for 3. gang i træk blev udnævnt til verdens bedste! Tillykke med det! Ordet fed er pudsigt nok indgået i den danske slangordbog, som noget der er meget godt – altså en positivering af et ord, som i gastronomisk sammenhæng ellers er blevet lidt af et fy-ord. Fed mad er stort set lig med usund eller ligefrem farlig mad. Egentlig er det synd, for det er bestemt ofte fedtet, som er med til at give maden den gode og fyldige smag lige fra det smukt fedtmarmorerede kød til den gode olivenolie og den gode piskefløde. Det er ligesom, at flæskestegen ikke er rigtig uden fedt, vel? Salaten uden den gode olivenolie eller julens risdessert uden piskefløde? Alting med måde naturligvis, men en gang imellem skal man vel have lov til at smæske sig, ikke sandt. Der er også noget der hedder livsglæde, og livsglæden kan i høj grad højnes med den gode fede mad ved festlige lejligheder, som sagtens kan være en almindelig onsdag aften med familien! I har nok bemærket, at Køkkenskriveren ikke går af vejen for fede ”fede” opskrifter af og til, således også denne gang, hvor sommerens komme er min undskyldning for festlighederne. Og så kan den gode fede mad jo være årsagen til at vi tager en ekstra tur på motionscycklen, går en lang tur i skoven, eller slår vor egen rekord i 10.000 m løb! Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget! Som sagt er sommerens komme min inspiration til denne Køkkenskriver, så selvfølgelig starter vi med den klassisk danske
Sommersalat
2 modne tomater
½ agurk
10 radiser
125 g rygeost
2 spsk mayonaise
Salt og peber
Purløg
Tag kernerne ud af tomaterne, flæk agurken og skrab kernerne ud. Skær begge dele i små fine terninger. Skær radiserne ud i fine skiver – gem evt. nogle hele til pynt. Rør rygeost (den magre kan bruges, men den fede er bedst) og mayonaise sammen, bland tomat, agurk og radiser i og smag til med salt og peber. Spises på rugbrød med et drys purløg.
* * * * * * *
Dernæst en herlig ret, som vores gode ven Johannes har lært os at sætte pris på. Her hos os kalder vi den ”Johannes åbenbaring” – mere prosaisk
Spidskål med bacon
1 stk spidskål
1 pakke bacon *)
2 dl fløde (evt. 1 dl fløde og 1 dl mælk)
Godt med peber og evt. lidt salt
Muskatnød
Skær bacon i små stykker og brun dem i eget fedt. Skær spidskålen i meget små stykker og steg dem med bacon/baconfedtet under omrøring til spidskålen falder sammen – kålen skal ikke steges for meget, den skal have bid. Tilsæt fløde/mælk og lad det koge op. Smag til med lidt salt og godt med friskkværnet peber (sidstnævnte meget vigtig) og lidt reven muskatnød. Vil man have mere sovs tilsættes lidt mere fløde eller mælk. Serveres med lækre nye kartofler og/eller et godt rugbrød. Det er fyrsteligt!
*) jeg flotter mig en gang imellem med at købe et stykke hjemmerøget bacon hos en god slagter og bruger ca. 150 g i fine små brikker.
* * * * * * *
Tilsidst får I en lækker og særdeles festlig sommerdessert, som jeg har skrevet om for år tilbage, men den er værd at repetere.
Jordbær, jordbæris og Champagne
500 g friske jordbær
lidt flormelis
lidt citronsaft
jordbæris
Champagne eller Crémant af den tørre type
Befri jordbærrene for den grønne ”blomst”, mos dem groft med en gaffel eller i blenderen og smag til med flormelis og citronsaft. Læg blandingen i bunden af 4-6 smukke glas på stilk, kom en flot klump god jordbæris ovenpå, server og hæld den boblende vin på ved bordet. Det ser flot og festligt ud og smager vidunderligt!
* * * * * * *
Det var så Køkkenskriveren for denne sæson – tak til alle som sendte mig dejlige opskrifter – send endelig flere! Jeg vil ønske alle en solrig og pragtfuld sommer!
God appetit – og på glædeligt gensyn!
Køkkenskriveren
...... om mad med mere (eller mindre)
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog
med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Når jeg skriver ”eller mindre” i
overskriften, er det fordi, at der denne gang bliver mindre ”skriver” end ”køkken”. I skal denne gang helt slippe for
mine udgydelser om dette og hint, men i stedet får I et par hurtige opskrifter
lidt inspireret af min forårstur til Mallorca og spanske tapas. Så her kommer
den første:
Hvidløgsrejer med rucola og parmesan
Store
kogte rejer (beregn 5-7 pr person)
Fremragende
olivenolie (gerne græsk)
Godt
med hvidløg
En
anelse stødt chili
Rucola,
parmesan og friskmalet peber
Læg rejerne i en lille gryde og hæld godt med
olivenolie på – de må gerne være helt dækkede. Tilsæt hvidløgsfed skåret i
tynde skiver og et par drys stødt chili. Varm herlighederne forsigtigt op – det
må absolut hverken koge eller stege – det skal blot lunes. Læg rucolaen i
bunden af små portionsskåle, læg rejerne på, pøs olien med hvidløg på, så reven
parmesan og endelig et drys friskkværnet peber. Server straks med godt brød.
Det er simpelhen lækkert, og jeg siger tak til Lene Trolle for denne gode
opskrift!
* *
* * * * *
Retterne denne gang er af den absolutte
hurtige slags, så I får lige en nem udgave af den berøme spanske kolde og sunde
Gazpacho
1
agurk
1
grøn peber uden frø
1
dåse flåede tomater
1
mellemstort løg
1 spsk
knust hvidløg
1
spsk citronsaft
salt
og peber
Skær alle ingredienser i små stykker og kom
alt i blenderen. Er konsistensen for tyk så tilsæt lidt tomatjuice. Køl den
godt ned og server med olivenristede brødcroutoner eller bare et stykke godt
brød.
* *
* * * * *
Er man til ost – og det er jeg – så er denne
lille sag en behagelighed:
Chili Manchego
6
røde chilis uden frø og hakket
2,5
dl olivenolie (spansk er OK)
Salt
og peber
400
g Manchego ost *)
Blend chilierne med olien, og tilføj en god
portion salt og peber. Skær osten ud i fikse firkanter. Hæld olien over osten
og lad den marinere et par timer. God vin og godt brød fuldender retten. Et
rigtigt hygge måltid.
*) Spansk fåreost fra La Mancha – den er
lækker! Og kan fås på disse breddegrader!
Hyg
jer med de gode sager – god appetit!
Som
altid – send mig nogle lækre opskrifter – de vil glæde mange blandt os
Se
min e-mail ovenfor!
KØKKENSKRIVEREN ..... om mad med mere Redaktør: Liselotte Thøgersen E-mail: liselottethogersen@gmail.com
Blog med nogle tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com
Denne gang skal det handle om Grækenland, og det er der oplagte grunde til. Vi følger vel alle med i medierne og hører dagligt om det økonomiske drama, som udspiller sig der, og det er næsten ikke til at holde ud . De tunge byrder, som grækerne nu skal bære på deres skuldre, får een til at gyse. Personligt er jeg meget berørt, for jeg har flere meget gode græske venner, og det er det land i Europa, som jeg har besøgt flest gange både arbejdsmæssigt og på ferie, og ikke mindst så er vores svigersøn græsk og de to børnebørn derfor små skønne græsk/danske piger, Anna Maria og Zoë Kiriaki! De bor ganske vist i England, men der er jo familien på Kos, som er stærkt berørt, og som vi tænker meget på. Og hvad kan man så som almindeligt menneske stille op?
Personligt har jeg taget den beslutning at købe græske varer, hvor det overhovedet er muligt: Græsk yogurt (Total 2%), græsk honning, græsk olivenolie, græsk feta, dolmades (de gode farserede vinblade), oliven og græsk vin. Jeg ville ønske, jeg kunne finde endnu flere græske produkter, men det er svært og måske et udtryk for et af landets problemer – manglende eksport af de mange lækre sager, som fremstilles i det dejlige land. Og så kunne det være en overvejelse værd at tage på ferie til Grækenland, for turismen er en af de allervigtigste indtægtskilder for grækerne, hvis ikke den allervigtigste – så det er i hvert fald en sikker måde at støtte dem og bakke dem op på. Og det synes jeg, de trods alt fortjener.
Og så er det snart påske, og påsken er den ortodokse kirkes absolut vigtigste højtid. I år falder den i Grækenland en uges tid efter vores påske, men i hvert fald har også dette inspireret Køkkenskriveren til at dele nogle dejlige græske retter med jer i denne udgave. Måske er det græske køkken ikke verdens mest berømte og mest alsidige, men de har fantastiske råvarer, og de kan få selv de kedeligste grønsager til at smage himmelsk. Hemmeligheden er iflg. en vis græsk svigermor simpelthen olivenolie – masser af olivenolie!
Vi starter med begyndelsen:
Forleden læste jeg, at een af de pt mest søgte artikler i Den Store Danske (encyklopedien) var om tzatziki. Ja, den herlige yogurt/hvidløgs dyppelse, som er så nem at lave, og som minder os om skønne feriedage i Grækenland. Riv en hel agurk groft, kom den i et viskestykke og tryk væden godt af. Kommes i et par dl af den gode græske yogurt fra Delhaize (gerne den fede på 10%), tilsæt et STORT fed presset hvidløg, salt og hæld et ordentligt skvæt olivenolie ovenpå. Voila, en hyggelig forret med et stykke godt brød.
Så tar’ vi et par hurtige, sunde og fyldige retter, som kan stå ganske alene – måske suppleret med en god salat. De rækker fint til 4 personer som hovedret. Græske Linser: Brug 250 g små grønne. Kog dem op og smid første hold vand væk. Svits et hakket løg i gryden i lidt olivenolie, tilsæt linser og en dåse flåede tomater, 1-2 fed grofthakket hvidløg og endelig et laurbærblad og en god skvat rødvinseddike – de 2 sidste ingredienser er de vigtigste! Spæd om nødvendigt med lidt vand, ikke for meget. De er klar efter ca. 30 minutter – kom en ordenlig skvat olivenolie i de sidste minutter. Man kan også tilsætte lidt revne gulerødder og/eller selleri.
Græske hvide bønner: Læg 250 g hvide bønner i blød aftenen før. Dagen derpå smides vandet væk, og bønnerne skyldes godt i en sigte under koldt vand. Det er meget vigtigt at gøre dette, da der kan udvikle sig giftstoffer. Svits et hakket løg og et par fed hvidløg i lidt olivenolie, tilsæt en dåse flåede tomater og en lille dåse tomatpuré, bønnerne og lidt vand. Lad koge i to timer ved svag varme. Kan spises kold eller varm, drys med oregano og hæld godt med olivenolie ovenpå.
Lammekød hører påsken til, og du har garanteret en god opskrift til køllen eller boven, men husk: Skal det være rigtig græsk, så skal der spækkes godt med hvidløg, halve kartofler i bunden af bradepanden, masser af oregano, citronsaft og olivenolie over det hele – salt og peber selvfølgelig også. Til lammet serverer grækerne en salat af romainesalat med masser af frisk dild, forårsløg og en dressing af citron og olivenolie.
Og så lige en skøn spinattærte med dild – ja, det er også ægte græsk: Græsk spinattærte med dild 1 mørdejs- eller butterdejsbund 1 kg frisk spinat 300 g feta ost 1 stort hakket løg 1 bundt dild 2 æg 1,5 dl mælk eller fløde Salt og peber Svits det hakkede løg i lidt olivenolie, tilsæt spinaten og lad den falde sammen, tilsæt lidt salt og peber, hak dilden groft og lad den ”koge” med de sidste par minutter. Hæld blandingen op i en sigte, og lad den dryppe godt af før den lægges på tærtebunden. Bland æg, mælk/fløde, hæld det over spinaten og smuldr tilsidst fetaen over. Bages ved 200 grader i 30 minutter.
Ja, dette var så mit græske indlæg, men hvis sandheden skal frem, så har jeg fået god hjælp af Anne Glinos!! Og ja, det er hendes svigermor, jeg refererer til ovenfor! Så 1000 tak til Anne!! Så har du eller måske din svigermor spændende opskrifter, så modtager Køkkenskriveren dem altid med glæde.
God appetit – velbekomme – og glædelig påske!
KØKKENSKRIVEREN
..... om mad med mere
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog
med nogle tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Det
er blevet februar, og året er allerede blevet mere end en måned gammelt! Ved du
forresten, hvorfor måneden hedder februar? Jeg kan fortælle, at der er to
forskellige forklaringer. For det første skulle navnet komme af det latinske
ord februare, som betyder renselse, for
det var i denne måned, at romerne holdt deres renselsesfester med højdepunkt d.
15. februar. Andre mener, at måneden har navn efter en før-romersk, etruskisk
gud Februus. Men det ene udelukker
vel ikke det andet. Den gamle danske benævnelse var Blidemåned. Blid betød i
denne forbindelse lys eller hvid - måske
som sne. I vor kristne kultur er februar også fastemåned, der er karnevaller,
og så er der jo faktisk også et par andre traditioner, som er værd at hæfte sig
ved. F.eks. d. 2. februar, som er Kyndelmisse eller Missa Candelarum, som det
så smukt hedder på latin – altså lysenes fest! Dagen er den katolske kirkes
mindedag for Jomfru Marias renselse, da hun 40 dage efter fødslen efter jødisk
skik fremstillede Jesus i templet. Eller d. 14. februar, Valentins Dag, som
iflg. mit leksikon (fra 1988) fejres i England og Skotland, hvor ungdommen på
denne dag valgte deres udkårne for det kommende år! Og så er der skuddagen, den
ekstra dag, som indskydes i februar måned i skudår, og skuddagen er faktisk d.
24. februar og IKKE den 29. februar, som man kunne forledes til at tro. Så det
er den dag , man skal ud at fri!! Og så skal jeg lige tilføje en lille
gastronomisk tradition for Kyndelmisse, nemlig at man her i Belgien spiser
pandekager på denne dag! Så blev vi så kloge!
* * * * * *
HVOR KOMMER DE DOG FRA?
Ja, jeg spørger bare.
Forleden bladrede jeg igennem min mappe med ”Liselottes samlede opskrifter” en
samling med rødder helt tilbage i 70’erne, og der fandt jeg nogle, som jeg ikke
aner, hvor stammer fra, eller hvem som har givet mig dem. Her får I tre styk, som
forhåbentlig kan være til glæde for ganerne – de er gode!!
BOSERUPS
SVAMPECREME
Det
må vist være den berømte Henrik Boserup, som er mester for denne opskrift, som
jeg har på et løsrevet ark: Svampe af alle slags dækkes af rødvin og koges ind
med timian og hvidløg. Når de er færdige, piber de, når man rører ved dem. Så
hakkes de groft eller fint, som man vil og røres med en anelse dijonsennep,
creme fraiche, timian, reven citronskal og salt! Kan serveres til alle stegte
kød- eller fiskeretter, og lur mig, om cremen ikke smager godt smurt på et
stykke ristet brød, som en lille lækkerbid til aperitifen!
* * * * * *
GROVE
FISKEFRIKADELLER (
nedskrevet
i hånden)
600 g hvid frisk fisk f.eks torsk
50 g røget laks
krummen af 2 skiver hvedebrød (blødes
ud i lidt mælk)
1,5 dl letmælk
1revet løg
2 æg
1 spsk kartoffelmel
1 knivspids reven muskatnød
1-1,5 tsk salt
Peber
Håndhak fisken inklusive laksen groft – det er det
bedste. Røres sej med saltet, og så tilsættes de øvrige ingredienser. Lad
farsen hvile en halv times tid og form 20 ”deller”, som steges i en blanding af
olie og smør. Server med kartofler og en salat af revne gulerødder og selleri
med en senneps-vinaigrette-dressing.
* * * * * *
og så tar’ vi
lige BEDSTES FRANSKBRØD (
også
på et løsrevet ark)
500 g hvedemel
3 dl sød- eller kærnemælk
30 g margarine (smør er for hårdt!)
25 g gær
2 tsk salt
1 tsk sukker
1 sammenpisket æg
Margarinen
smeltes, og mælken lunes håndvarm i samme gryde. Tilsæt gær, salt og sukker.
Rør mælk og mel i og tilsæt det sammenpiskede æg. Ælt dejen grundigt, og lad
den hæve til dobbelt størrelse – det tager mellem 30 og 45 minutter. Slå dejen
ned og læg brødet i en bageform. Rids overfladen og pensl evt. med lidt kold
kaffe, som giver en fin farve. Bages ved 200 grader i 25-30 minutter. Og det
skal selvfølgelig smøres med tandsmør og lækkert syltetøj, præcis som Bedste
ville have gjort!
PS!
Jeg bruger altid min køkkenmaskine til at røre dej med! Det er det nemmeste,
men dejen skal alligevel en tur ud på køkkenbordet for at blive ordentligt
æltet!!
HUSK AT JEG
ALTID ØNSKER MIG OPSKRIFTER!
SEND MIG EN MAIL
MED DIN YNDLINGSOPSKRIFT – OG SE DEN I KØKKENSKRIVEREN!!
KØKKENSKRIVEREN
.......... om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med nogle tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Forhåbentlig er alle kommet godt ind i det
nye år! Køkkenskriverens trofaste læserskare ønskes et glædeligt og spændende
2012 og et sundt og inspirerende nyt gastronomisk år. Den gode og sunde mad bør
fortsat være en daglig glæde i alle hjem. Intet er så godt som at sætte sig ved
et veldækket bord sammen med familien hver eneste dag, hvad enten man er 2, 4,
6 eller mange flere. Her kan man samles, og hver især kan fortælle om dagens
begivenheder store eller små. Og så er en rigtig god diskussion heller ikke at
kimse ad, vel?
Og der er jo nok at diskutere lige pt. Ny
regering i Danmark (med diverse sære verserende sager!), omsider en ny regering
i Belgien, vrøvl med Euroen, økonomien går ad h...... til, og det europæiske
samarbejde er inde i en kritisk fase. Nu må de søreme til at tage sig sammen de
”gode” politikere, for de skal åbenbart som Churchill sagde, se galgen inden de
virkelig tager sig sammen. Jeg er ukuelig optimist og er overbevist om, at vi
også klarer udfordringerne denne gang ved ja, nemlig, fælles hjælp. ”Det gælder
om at holde egoismen i tømme. Ingenting vil lykkes, hvis hr. Egoist overtager
magten i os”, sagde Anker Jørgensen engang – sandt ikke?
Og så passer vi åbenbart lidt for godt på
pengene. Vi tør ikke spendere, og det er tilsyneladende ikke nogen god idé
iflg. diverse økonomer. Konsekvensen er bankerot og konkurs og ikke mindst
risikoen for endnu flere tabte arbejdspladser. Det er godt nok svært at være
menneske! Men lad os bare gå med på sparedillen! Så her kommer 3 rigtig gode
vinterretter med hhv søde kartofler, hvidkål og en gang kødboller i stærk sovs.
Her lider pengepungen ingen overlast! Alle 3 retter er til 4 personer.
Eksotisk suppe af søde kartofler
400
g søde kartofler skrællet og skåret i tern *)
2
fed hvidløg
1
løg i skiver
2
nip malet ingefær
2
nip tørrede chili flager (pili pili)
2
spsk olivenolie
2 dl
grønsagsbouillon
2 dl
kokosmælk
et
bundt frisk koriander – hakket
salt
og peber
lidt
spinatblade til pynt
Varm olien i en gryde ved mellemvarme, tilsæt
løg og hvidløg og lad dem blive gyldne og bløde i løbet af 3-4 minutter. Tilsæt
chili flager og ingefær, og lad det stege med i 1 minut. Tilsæt så de søde
kartofler og lad dem stege med i 3-4 minutter. Tilsæt bouillon og kokosmælk, og
lad det simre i 8-10 minutter eller til kartoflerne er møre. Tilsæt koriander
(kun bladene). Tag gryden fra varmen, lad den køle lidt og blend så hele
herligheden. Smag til med salt og peber og server i varme suppetallarkener med
spinatblade som pynt. Det smager fantastisk, ja man kan gå hen og blive helt
afhængig!!
*) søde kartofler er rige på protein, fibre,
A og C vitamin samt calcium og jern! Opskriften skyldes en af mine engelske
yndlingskokke Anthony Worral Thompson! Tak for den.
* *
* * * * *
Coleslaw – amerikansk kål-råkost *)
350
g fintskåret hvidkål
200
g revne gulerødder
1
tsk revet løg
30 g
hakkede hasselnødder
2
spsk hakket persille
1
nip kommen
Dressing
af:
5 spsk mayonaise, 1 dl mager creme fraiche, 1
spsk citronsaft, 1 tsk dijonsennep, 1 tsk sukker, salt,peber
Bland alle ingredienser til dressingen,
tilsæt grønsagerne og pynt med hasselnødderne og persillen. En herlig salat til
både fisk og kød eller som frokostsalat.
* *
* * * * *
Spanske kødboller i stærk tomatsauce *)
100
g hakket løg
1
fed presset hvidløg
500
g hakket oksekød
1 æg
1
spsk vand
2
tsk stødt koriander
½
tsk cayenne eller stødt chili
1
tsk stødt anis – 1,5 tsk salt
Til saucen: 100 g hakket løg, 1 fed hakket
hvidløg, 2 spsk olivenolie, ½ tsk cayenne, 1 spsk tørret basilikum,
2 dåser flåede hakkede tomater, ca ½ tsk
sukker, salt.
Bland alle ingredienser til farsen, og lad
den hvile i mindst en halv time. Form bollerne til valnøddestørrelse med en
teske. Der bliver ca. 25-30 stk.
Svits løg og hvidløg i olie med basilikum og
cayennepeber et par minutter til løgene er klare. Tilsæt de flåede tomater og
lad retten simre under låg i mindst en halv time – gerne lidt længere. Smag til
med salt og sukker. Kom bollerne direkte i saucen (brug en bred pande eller
gryde) og skru op for varmen til den simrer igen. Kog under låg til bollerne
kommer op til overfladen – ca. 10 minutter. Server med ris, grøn salat med
ristede mandler og evt. lidt revet spansk manchego-ost i en dressing af
olivenolie og balsamico. Det er en skøn ret!
*)
de to sidste retter stammer fra de herlige kogebøger af Sonja Bock og Tina
Scheftelowitz – de suveræne og geniale, you know!!
Flere opskrifter efterlyses – send mig en mail med en
eller flere af dine!
BON APPETIT!
KØKKENSKRIVEREN
.......... Om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@gmail.com
Blog med (nogle) tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspots.com
Det er, så vidt jeg kan se af mine gemmer,
mindst 5 år siden, jeg startede med at
forfatte denne Køkkenskriver-side til klub-bladet. Det er blevet til mange
opskrifter, som jeg håber I har været glade for og måske er blevet inspireret
af. I hvert fald har jeg fået mange meget positive kommentarer, og det er jo
noget, der varmer. Selv om jeg har hyldemetervis af kogebøger, blade og
”løsagtige” opskrifter i mapper, er jeg altid glad for at modtage nye! Så send
mig endelig fortsat dine yndlingsopskrifter på hvad som helst! Det er altid
dejligt med ny inspiration.
December nærmer sig med alt hvad dertil hører
af forberedelser til julens glæder. Julemarkedet som i år finder sted i vores nye danske
kirke, Vor Frue, er fyldt med spændende, indbydende og lækre sager – også dem
til ganen – som skal fylde op på julens borde. Derfor synes Køkkenskriveren, at
det er passende at komme med et par anderledes (tror jeg) og ikke mindst meget delikate
fiske-indslag til de kommende julefrokoster – og middage, som vil fylde godt på
decembers kalender.
Sild med hvidløg smagte jeg for første gang
sidste jul i Danmark hos gode venner. Jeg var solgt på stedet – det er virkelig
godt! Og den appelsin-gravede laks har jeg tilberedt nogle gange – den er
suveræn. De to opskrifter skal I sandelig også have glæde af. Så her kommer de:
CHARLOTTESILD
1
lille glas marinerede sild
100
g mayonaise – af den gode slags
1 dl
crème fraiche 18%
2
fed knust hvidløg
Tynde
ringe af porre eller forårsløg
Mayonaise, crème fraiche og hvidløg blandes
sammen. Silden afdryppes og skæres i passende stykker. Læg dem i et fad og hæld
dressingen over – den må gerne dække sildene helt. Pynt med tynde ringe af
porre eller forårsløg.
* *
* * * * *
Følgende opskrift har jeg fået for mange år
siden af Inge-Lise, en af de gode ”gamle” Bruxelles-veninder. Det er en uhyre
lækker sag og portionen rækker som forret til et større selskab, men vil helt
sikkert også gøre lykke på det store julefrokost-bord!
ORANGE-GRAVAD-LAKS*
1
laks eller ørred – ca. 2,7 kg
100
g groft salt
100
g sukker
1
spsk knust hvid peber
Reven
skal og saft af 1 usprøjtet appelsin
1
bdt. skyllet og klippet dild
Orange-tomat-sauce:
4 dl crème fraiche 38%
reven
skal af 1-2 appelsiner
3 dl
appelsinsaft
2
flåede og udkernede tomater i små terninger
hvid
peber og salt
* laksen skal trække i køleskab 1-2 døgn før
servering. Saucen kan tillaves dagen før. Server et godt brød til.
Få evt. fiskehandleren til at skære fisken
igennem til 2 fileter. Fjern hoved og ben, men lad skindet blive på. Læg den
ene filet i et aflangt fad med skindet nedad. Bland salt, sukker, peber,
appelsinskal og saft i en skål og fordel det over fisken. Læg klippet dild på
og læg den anden halvdel af fisken over med kødsiden nedad. Dæk til og lad
fisken trække 1-2 døgn – vend 2 gange pr. dag.
Bland alle ingredienserne til saucen sammen
og hæld den i en smuk skål – pynt med lidt klippet dild. Skær laksen i fine skiver ved servering – et voila – det er meget, meget lækkert.*
OBS! Har du en spændende opskrift til julefrokost-bordet
vil jeg meget gerne have den til december-bladet. Mail den senest til mig den
10. november!
BON APPETIT!
Køkkenskriveren
……… Om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@gmail.com
Blog med (nogle) tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspots.com
Blæsten går frisk over både Limfjordens og Sejrøbugtens
vande på denne torsdag d. 15. september, som er deadline for oktobers
Køkkenskriver, og som ikke mindst er dagen, hvor der skal vælges et nyt
Folketing. Ja, stormen har raset både ude og inde, havet har vist tænder,
træerne og flaget har vajet og mere end antydet at efteråret er lige på
trapperne, og politikerne har blæst til kamp om de 179 pladser med tilhørende
ministertaburetter. Argumenter og politiske slagord har føget gennem medierne
de sidste tre uger, og politikere og journalister har hæsblæsende stormet
landet rundt for at overbevise vælgerne om, hvad der er bedst for vort lille
land midt i den krise, som vi kunne kalde en rasende økonomiske orkan, som
raser i Europa. Selv kan jeg bare sidde helt vindstille og vente på resultatet,
for jeg har jo for længst mistet retten til at stemme på Helle eller Villy,
Lars eller Lars, Pia eller Margrethe eller nogen som helst af de andre kloge
hoveder. Sådan er det – længe leve valgretten og demokratiet!!
Køkkenskriveren afholder i stedet sit eget private valg,
nemlig følgende: Hvem skal stemmes ind som denne måneds leverandører af lækre
opskrifter? Resultatet blev Gitte, Lily og Anja – sidstnævnte alias Jamie
Oliver! Så her kommer 3 sunde og smagfulde opskrifter til fri afbenyttelse.
Gittes
hokkaido suppe (8 personer)
9
gulerødder
7
pastinakker
1
helt hokkaido-græskar (1-1,5 kg kød)
Lidt
selleritern
Lidt
porreringe
1
grønsagsbouillon terning
Safran
tråde
Salt
3
laurbærblade
Lidt
hvidvin
Juice
og finrevet skal af 1 stor appelsin
Alle grønsager skrælles, renses og skæres i tern, hæld
vand på til det dækker grønsagerne, og kog dem sammen med de øvrige
ingredienser til de er møre – ca. 25 minutter. Sigt vandet fra (gem det) og
fjern laurbærbladene. Blend grønsagerne og tilføj så meget af kogevandet, at
blandingen bliver tilpas flydende – men ikke for flydende. Suppen skal have en lidt fast konsistens. Tilføj
appelsinjuice og skal og en sjat hvidvin. Smag til. Server suppen meget varm pyntet
med l tsk. kvark eller lækker creme fraiche, lidt frisk dild eller basilikum og
friskkværnet peber.
*) Hokkaido-græskar kan være orange eller grønne,og de
stammer fra den japanske ø Hokkaido. De kan veje 1-3,5 kg. De er meget sunde!
Indeholder store mængder antioxidanter bl.a. A-vitamin, betacaroten,
C-vitaminog B6-vitamin og desuden jern, kalium og fibre. Hokkaido-græskarret
virker varmende, og er derfor specielt velegnet til at spise efterår og vinter.
Og så et lille kuriosum: Andre græskar virker kølende og er derfor velegnede,
hvis man har hedeture!! Så blev vi så kloge.
Ledsag med et godt brød, som f.eks. kunne være
Lillys
lækre flûtes (4 stk)
25 g
smør
40 g
gær
4 dl
mælk
1 dl
sur fløde eller andet surmælksprodukt
600
g hvedemel
1
tsk groft salt
½
tsk sukker
2
spsk sesamfrø
2
spsk solsikkefrø
1æg
til pensling
Smelt smørret, tilsæt mælk og gær, og rør derefter de
andre ingredienser i (hold lidt af melet tilbage). Ælt dejen til den er blank
og smidig, og sæt den til hævning et lunt sted i ca. 30 minutter. Del dejen i
4, form til flûtes, pensles med æg og drysses med sesam og/eller solsikkefrø.
Bages i 20 minutter ved 225 grader.
* *
* * * *
For meget længe siden (undskyld!) fik jeg denne Jamie
Oliver opskrift af Anja, som tidligere var leder af klubbens Biblioteksudvalg,
men som man siger: Bedre sent end aldrig!
Jamie’s
ovnbagte rødbeder
500
g skrubbede rå rødbeder (ikke større end golfbolde)
10
fed uskrællede og bankede hvidløgsfed
1
håndfuld frisk merian, oregano eller timian
Salt
og friskkværnet peber
1,5
dl rød balsamico-eddike
4-6
spsk jomfru-olivenolie
Forvarm ovnen til 200 grader. Tag et stykke
aluminiumsfolie på ca. 1,5 m og læg det dobbelt. Placer rødbederne (større eksemplarer
kan deles i mindre stykker) sammen med hvidløgsfedene midt på alu-folien. Krydr
godt med salt og peber, drys med den hakkede krydderurt. Løft kanterne på
alu-folien op og luk til – men ikke helt. Hæld olivenolie og balsamico igennem
åbningen og luk så helt til. Sæt pakken på en bageplade og bag rødbederne i ca.
1 time. Åbn pakken ved bordet, så den liflige duft kan brede sig! Meget velegnet til hvid fisk, til okse-carpaccio
og italiensk charcuteri (anti pasti)!
WOW, det var da lækre sager!! Har du opskrifter på andre
lækkerier, så send mig en mail – adressen står ovenfor! Køkkenskriveren bliver
glad for alle opskrifter, og husk at det er skønt at dele bordets glæder med
andre!
BON
APPETIT!
GULERODSSUPPE
700 g gulerødder
(skrællet vægt) skæres i skiver
25 g smør og 2-3 spsk
rapsolie
100 g løg i skiver
2 tsk tørret timian
2 dl friskpresset
appelsinsaft
Ca. 1 l
grønsagsbouillon (brug kun en enkelt terning)*
Salt og peber – evt.
lidt sukker
Kom smør, rapsolie og
gulerødder i gryden og lad rødderne koge i fedtstoffet i ca. 10 minutter. De må
ikke stege. Tilsæt løg, timian, appelsinsaft og bouillon, og lad herlighederne
koge til de er helt møre, det tager ca. 25 minutter afhængig af størrelse. Blend
suppen, sættes tilbage på varmen og smages godt til med salt, peber og evt.
sukker. Pynt med et grønt drys (jeg brugte karse) og evt. en pyntelig klat
creme fraiche, hvis det skal være ekstra festligt!
*det er svært at sige
præcis hvor meget væske, man skal bruge. Det afhænger af, hvor tynd eller tyk,
man ønsker suppen skal være. Det er lettere at tilsætte mere end det
modsatte...........
DEN GODE MÜSLI
150 g speltflager
(fuldkorn)
50 g solsikkekerner
50 g hørfrø (bør
knuses – jeg bruger en elektrisk kaffekværn)
1 spsk honning efter
ønske (fast eller flydende)
Opvarm honningen på
en varm pande (pas på den brænder hurtigt). Når det bruser kommes alle de gode
korn på og ristes under konstant omrøring i 7-10 minutter. De skal blive smukt
gyldne og ”poppe” lidt. Køl af og hæld müslien på et lufttæt glas. Sådan en
portion rækker som drys på morgen- yogurten i en uges tid til 2 personer.
Advarsel!! Man bliver let afhængig!
God appetit!
Liselotte d. 15. august 2011
KØKKENSKRIVEREN for august 2011
KØKKENSKRIVEREN ….. om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@gmail.com
Blog med nogle tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com
Forestil
dig, at du vågner op en ganske almindelig torsdag morgen. Solen skinner
svagt gennem gardinet. Du trækker fra, og så ligger Jørn Utzons
operahus lige udenfor! Nej, det var ikke en drøm, men skinbarlig
virkelighed. En fantastisk afslutning på et ikke mindre fantastisk
krydstogt, som havde bragt os rundt om det sydlige Australien, til
Tasmanien og New Zealand, og som afsluttedes i Sydney! Fantastisk by
ikke bare på grund af Operahuset. Her er der gang i den! Den er en
”vibrant city”, som man ville udtrykke det på engelsk. Ja, netop
vibrerende, sitrende, fuld af liv. Her er et mylder af mennesker af alle
slags, og fra alle verdensdele. En storby lige efter mit hoved. Var jeg
25 år og fri som fuglen, tror jeg, jeg ville flyve til Australien. Men
det er jeg ikke, så jeg bliver her i Belgien, i Europa, som i grunden
ikke er det værste sted at leve og ånde, vel? Man spiser godt i
Australien, og mangfoldigheden af mennesker smitter naturligvis af på
det man spiser. Så uanset hvad ens smagsløg er til, så findes det her.
Jeg har forresten aldrig set så store østers i mit liv. De var, som der
stod på fiskehandlerens skilt, absolut XXXL! Selvfølgelig også andre
skaldyr, fisk, frugt og grønt og kød herunder kænguru, som for resten
smager rigtig godt, men der findes ingen kænguru-opskrifter i mine
kogebøger! Men jeg er sikker på at Internettet kan levere. En enkelt
af de her nævnte opskrifter faldt jeg over på The Central Market i
Adelaide. En marokkaner havde opslået sit lille stade med diverse
marokkanske delikatesser, herunder det som han benævnte ”gulerods
humus”. Det måtte jeg hjem og prøve, så hermed kommer min opskrift: Marokkansk gulerods humus 750 g gulerødder 1 tsk harissa (stærk chilipasta) 2 tsk stødt spidskommen 1 spsk frisk presset appelsin 4 tsk frisk presset citronsaft 1 dl creme fraiche (den fede) 2 spsk hakket persille 2-3 fed presset hvidløg Salt og peber Kog
gulerødderne til de er helt møre. Afkøl og put dem i blenderen med alle
ingredienser. Kør til en fin mos, anret i en skål og drys med hakket
persille. Spises på små brødbidder eller brug den som dip til, hvad du
nu synes. * * * * * * En af efterårets glæder er de mange svampe,
som dukker op på markederne. Her er en klassisk fransk opskrift på en
tærte, som hører til i den fede ende, men den er det hele værd, og en
god optakt til den efterfølgende spadsere- eller løbetur: Champignontærte med Comté 1 mørdejstærtebund 500 g brune champignons (de Paris) 100 g smør 20 g mel 4 spsk piskefløde 1 dl mælk Salt, peber, muskatnød 125 g revet Comté * Rens
svampene, skær dem i halve eller kvarte. Svits dem i halvdelen af
smørret, drys med salt og peber og lad dem simre ved middelvarme i 5-6
minutter. Væden skal være delvis kogt væk. Forbag tærtebunden i ca.
10-15 minutter ved 180 grader. Tilbered imens en bechamelsauce af 30 g
smør, melet og mælken. Kog den godt igennem, tag den fra varmen og
tilsæt piskefløden, resten af smørret, og den revne ost. Smag til med
salt, peber og muskatnød. Hæld den tykke sauce i den forbagte bund, og
bag tærten i 15-20 minutter ved 200 grader til den er smukt gylden.
Serveres varm med en rigtig god grøn salat. * Er efter min mening en
af de mest smagfulde franske oste, som kommer fra France-Comté i det
østlige Frankrig bl.a. fra departementerne Jura og Doubs. Gruyère eller
emmental kan erstatte comté, men det er ikke helt det samme. * * * * * Og
så har Inger Vilsøe sendt denne lækre opskrift på en super dessertkage.
Tusind tak, Inger, nu kan vi alle få glæde af kalorierne! Chokoladekage til 8 personer 200 g fint blendede mandler 200 g smør 200 g mørk chokolade 5 æg 2,5 dl sukker 4
æggeblommer + et helt æg piskes sammen med sukker. Hviderne piskes for
sig. Smelt smør og chokolade over vandbad. Bland de blendede mandler i
chokoladen sammen med æggesnapsen. Hviderne vendes forsigtigt i. Hældes i
en smurt springform og bages ved 150 grader i ca. 50 minutter. Bedst,
hvis den får lov at trække et par dage. Server med en sauce af blendede
frosne hindbær, flormelis og piskefløde. Wow, det er da en dessert, der
vil noget! * * * * * Jeg bliver altid glad for nye inspirerende og
spændende opskrifter. Send dem til mig på en mail (se ovenfor), så
kommer de med i KØKKENSKRIVEREN på et tidspunkt. TUSIND TAK!
BON APPETIT OG VELBEKOMME!
KØKKENSKRIVEREN
………. Om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspots.com
Jeg sidder her ved tasterne med sommerfugle i maven (et
dansk udtryk som den berømte svensker Ingmar Bergman elskede). Jeg kunne også
kalde det god gammeldags rejsefeber, for jeg skal nemlig ”down under” på onsdag.
Ja, jeg skal til Australien og New Zealand på et spændende krydstogt fra Perth
til Sydney. På vejen om jeg så må sige skal vi sejle langs Australiens sydkyst,
rundt om Tasmanien og tværs over vandet til New Zealand, hvor vi blandt andet
skal navigere i de smukkeste fjorde. Så Sydney og Ayers Rock i det centrale
Australien. Det bliver stort, som man siger nu om dage. Og det er meget langt
væk.
Men jeg vil ikke svigte mine trofaste læsere, så derfor
denne april-udgave af Køkkenskriveren skrevet på den næstsidste dag i februar.
Jeg vil divertere med en virkelig let og god forret, en hovedret modtaget fra
Eva (undskyld, men jeg har ikke dit efternavn – men i hvert fald tusind tak!)
hvori bl.a. ansjoser indgår, og en dessert som jeg lige skal udvælge inden jeg
når dertil i manuskriptet. Disse forslag kunne glimrende være en af Påskens
menuer – for nu at gøre det lidt mindre traditionelt.
Så lad os komme til det væsentlige:
Tun-mousse
– 8 personer
2 dåser tun i olivenolie *
4 spsk crème fraiche – den
fede
2 spsk fint hakket skalotteløg
2 tsk citronsaft
2 tsk hakket persille
½ tsk dijonsennep **
Salt og peber
* Jeg havde kun tun i vand, så jeg rørte 2 spsk rigtig
god olivenolie i i stedet.
** Jeg havde ingen kapers, så det blev sennep i stedet.
Rør alle herlighederne sammen og lad det gerne trække et
par timer eller 3. Server på ristet eller grillet godt brød smurt med et
overskåret hvidløgsfed. Anrettes på individuelle tallerkener, pyntes med
hårdkogt æg (det er jo påske), lidt tomat og et drys persille. Det er nemt og
det er godt!
*
* * * * * *
Osso
Bucco in Bianco – 4 personer
6 skiver kalveskank i ca. 4 cm
tykkelse
Mel, havsalt og friskkværnet
peber
Smør og lidt olivenolie
2-3 hakkede rødløg
4 stilke grofthakket
bladselleri
1 lille grofthakket fennikel
1 bundt hakkede forårsløg
2 fed finthakkede hvidløg
6 afdryppede ansjosfileter
3,5 dl tør hvidvin
Vend kødstykkerne i mel, salt og peber, brun dem på begge
sider i smør i en stor gryde eller pande. Læg dem i et stort ovnfast fad eller
bradepande. Hæld fedtstoffet fra. Kom olivenolie i gryden. Rist så alle
grønsager under omrøring i et par minutter. Tilsæt hvidløg og ansjoser, hæld
hvidvin ved og kog videre endnu et par minutter, så alkoholen fordamper. Fordel
grønsagerne med væden over kødet, dæk det med et dobbelt lag bagepapir og et
dobbelt lag alu-folie eller tætsluttende låg. Lad retten simre i en 150
gradervarm ovn i ca. 2,5 time, eller til det er helt mørt. Kødet skal falde fra
benene.
Server evt.med cremolata: fintrevet citronskal, hakket
hvidløg og persille – så er det helt klassisk.
Og så lige denne dejlige, friske og nemme dessert:
Passionsfrugt-dessert
– 6 personer
4 passionsfrugter
2 æg
2 æggeblommer
3 spsk sukker
1,5 dl piskeflødesk
2-3 tsk sukker til drys
Halver frugterne og skrab kernerne ud. Sæt ovnen på 100
grader. Pisk hele æg, æggeblommer, sukker, fløde og frugtkerner sammen. Fordel
blandingen i smurte portionsskåle. Sæt dem i ovnen på midterrillen ca. 45
minutter til æggestanden er netop stivnet. Lad desserten køle en time – gerne
længere. Tænd for grill-elementet. Drys hver portion med sukker og gratiner
hurtigt på øverste rille, så sukkeret smelter og karameliseres. Har du en
gas-blæser, så brug den. Server straks. Ja, det er vel nærmest en crème brulée,
men ”passionerne” gør en herlig forskel.
God
påske og bon appétit!
KØKKENSKRIVEREN ….. om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Det er ikke helt almindelige tider vi lever i lige nu. De begivenheder, som vi i øjeblikket er vidne til i Mellemøsten især i Tunesien og Ægypten, er kommet ligeså overraskende som Berlinmurens fald i 1989. Man bliver ganske målløs. Man slås af beundring for disse tusindvis af mennesker, som ganske pludseligt manifesterer og protesterer mod årtiers undertrykkelse og forarmelse. Deres mod er næsten ufatteligt, og deres vilje tilsyneladende stålsat. Verden er forandret ikke mindst på grund af de nye kommunikationsmidler, som selv den værste tyran tilsyneladende ikke kan standse helt, selv om de forsøger. TV og internet har gjort det muligt for mennesker at kommunikere på tværs af landegrænser og kontinenter. Vi kan se, hvordan andre mennesker lever, og befolkningerne i fattige lande med undertrykkender og diktatoriske regimer må spørge sig selv: Hvorfor skal vi have det så ringe og være så ubeskyttede i vort eget hjemland? Vi kan håbe med den ene hånd og tro med den anden på, at disse samfund vil ændre sig og følge folkets vilje. Det sker nok ikke i morgen, i år eller til næste år. Vi selv har brugt århundreder på at nå frem til det demokratiske samfund, vi er så heldige at leve i. Det bliver spændende at følge, hvad den kommende tid bringer disse modige mennesker. Vi må i hvert fald alle håbe og ønske det bedste.
Køkkenskriveren vil gerne bringe en velfortjent hyldest til Mellemøsten på sin egen meget beskedne måde. Derfor får I et par klassiske opskrifter fra den del af verden. De stammer fra en dejlig kogebog ”Middle Eastern Cooking” af Christine Osborne, som jeg erhvervede for nogle år siden. De er værd at prøve, og så er de for resten vegetariske!!
Tabbouleh
225 g bulghur
175 g fint hakket løg
1 spsk hakket mynte
8 spsk hakket persille
2 mellemstore tomater uden skal, i små terninger
½ agurk i små terninger
Salt og peber
3 spsk olivenolie
3 spsk citronsaft
Sorte oliven til pynt
Tlbered bulghur som beskrevet på pakken. Sørg for den er velafdryppet- evt. tørret af i et viskestykke. Bland alle ingredienser i bulghuren – især skal citronsmagen være fremherskende. Spises med pitabrød, eller på helt traditionel vis i et salatblad.
* * * * *
En anden klassiker er Falafel små ”frikadeller” af bønner eller kikærter. Jeg selv bruger kikærter fra dåse, det smager helt fint, og mon ikke også børnene vil elske dem!
Falafel
450 g kikærter
6 finthakkede forårsløg
3 fed hvidløg
6 spsk fint hakket persille
1 tsk kommen-pulver
1 tsk fint hakket koriander
Salt og cayenne-peber
Kom kikærterne i blenderen eller mal dem i en morter. Det første er nemmere! Tilsæt alle andre ingredienser, og blend videre til du har en fast dej. Lad den hvile i 15 minutter, og sæt derefter dejen i køleskabet en times tid eller længere. Det gør dejen lettere at håndtere. Med våde hænder formes dejen til små flade ”frikadeller”. Opvarm ½ centimeter olie i en stor pande, steg dem ved middelvarme til de er smukt brune, vend dem ofte og læg dem til sidst på fedtsugende papir. Server straks med små citronbåde, humus og tahini-dip, som kan fås i særdeles gode udgaver i Delhaize, hvis ikke du selv vil tillave dem. De følges også fint med tabbouleh.
* * * * * *
Til sidst! Jeg har flere af jeres gode opskrifter liggende i venteposition. De skal nok komme med i Køkkenskriveren på et senere tidspunkt. Og jeg vil stadig blive MEGET GLAD for flere!! Tusind tak!
BON APPETIT OG VELBEKOMME!
KØKKENSKRIVEREN ………. om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Denne gang har Køkkenskriveren taget et ”hold-kæft-bolsje” i munden og besluttet sig til at fatte sig i korthed – sådan er det! På denne regnvåde januardag kan man sidde drømmende og forestille sig den lune brise på en palmesmykket strand, hvor bølgerne slår dovent mod land, og hvor en iskold cocktail kan afkøle den svedende pande og sende blodet i fart parat til aftenens dans til inciterende sambarytmer. Åh ja, lyder det ikke bare skønt.
Men man kunne jo også bare affinde sig med situationen og det belgiske klima og arrangere lidt indendørs hygge med tilhørende lækkerier. F. eks. en hjemmebagt kage til kaffen eller den varme chokolade med flødeskum. Så her kommer en af mine gamle kageopskrifter – lidt af en klassiker:
KOKOS-TOSCA-KAGE
2 æg
300 g sukker
150 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1,5 dl mælk
75 g smeltet og afsvalet smør
Til kokos-tosca:
50 g kokosmel
150 g sukker
3 spsk smør
3 spsk mælk eller fløde
1 spsk hvedemel
Start med at smelte og afkøle smørret. Pisk æg og sukker skummende, bland mel og bagepulver, og tilsæt melblandingen skiftevis med mælken. Rør det smeltede og afkølede smør i til sidst. Kom dejen i en velsmurt og melet springform (ca. 24 cm) og bag kagen på nederste rille i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min.
Tillav imens kokos-tosca blandingen: Kom alle ingredienser i en lille kasserolle og kog den hurtigt sammen. Bred massen ud over kagen i et jævnt lag, og sæt den tilbage i ovnen i ca. 10 minutter til den har fået en pæn gylden farve. Lad kagen afkøle på en bagerist. Server som den er, eller hvorfor ikke pynte op med en skefuld god vaniljeis!
Og så får I lige en anden af mine gode gamle opskrifter med svinemørbrad. Herlig gæstemad eller til familiens søndagsmiddag:
MØRBRAD I SENNEPS-SAUCE
(til 4-6 personer)
2 store svinemørbrader
lidt mel, salt og peber
2-3 løg
50 g smør
2 spsk hvidvinseddike
1 dl bouillon
2 tsk lys dijonsennep
2 spsk hakket esdragon
2-3 dl piskefløde
Skær den trimmede mørbrad i tykke skiver på ca. 2-3 cm og bank dem let flade. Vendes i det krydrede mel, og brunes hurtigt på begge sider i gyldent smør. Tag dem af panden. Svits løgene i smørret til de er klare og gyldne. Tilsæt vineddike, sennep, bouillon, esdragon og fløde, og lad det koge godt sammen. Læg kødet tilbage i saucen og lad det simre i 10-15 minutter.
Server med små pillekartofler drysset med hakket persille og masser af brøndkarse ved siden af. Brøndkarsen er vanvittig sund har jeg lige lært – fyldt med proteiner, fibre, kalk og jern.
Til sidst et fromt ønske
MAIL MIG EN AF JERES YNDLINGSOPSKRIFTER – SÅ KOMMER DEN I BLADET!
VELBEKOMME OG BON APPETIT!
KØKKENSKRIVEREN ......... om mad og andet godt
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Ekspedit, ekspres, gesvindt, med lynets fart, i løbet af nul komma fem, lynsnar, rapid, i en ruf, tjep eller i musikkens verden allegretto! Blot nogle af de talrige synonymer for ordet ”hurtig” eller ”fast” på godt engelsk. I har sikkert gættet det, Køkkenskriveren starter det nye år med en rap omgang skriveri om ”Fast Food”, lidt om historien og oprindelsen af fænomenet. At vi ikke skal spise for meget af det, ved vi alt om. Alligevel er emnet et par ord værd, og denne måneds opskrifter er ikke at sammenligne med hverken ”hamburger” eller ”hot dog” – derimod er de hurtige.
Lad mig starte flyvende med at fastslå, at ”fast food” overhovedet ikke er noget nyt. Det eksisterede allerede i oldtiden hos de gamle grækere, og romerne gik heller ikke lynhurtigt af vejen for at indtage det. Det var ganske enkelt sådan, at de fleste helt almindelige mennesker ikke havde et køkken. Derfor trivedes gadesalget både i Athen og Rom. I sidstnævnte by kunne man bl.a. nyde grød med fiskesauce. Også kopterne i det gamle kristne Egypten spiste gadens mad nemlig datidens falafel: friturestegte kugler af bønner. Langs Europas pilgrimsruter, hvor pilgrimmene hastede mod f.eks. Santiago di Compostella, blev der solgt ”fast food”, ofte det rene hundeæde, men lidt kvik tilsætning af stærke krydderrier fik det til at glide hastigt ned.
Nå, men vi må med stormskridt tilbage til nutiden. Hvorfor hedder en hamburger egentlig en hamburger? Jeg har læst følgende: I 1850’erne sejlede mange jøder til Amerika fra Hamburg. Rejsemaden var stegte kødboller med masser af salt og krydderier, som sikrede lang holdbarhed. I New York blev bollerne populære under betegnelsen ”stegt som i Hamburg”!
Nå, jeg iler videre med Storbritanniens ”fish & chips” mani. Den opstod samtidig med trawler-fiskeriet i midten af det 19. århundrede, og fisken blev tilberedt på kajen.
Siden har der været fart i udviklingen af ”fast food” nu er det ikke længere bare hot dogs og hamburgere. Idag er det Kentucky-kyllinger, italienske pizzaer, mellemøstlige falafel og pitabrød, kinesiske nudler og ikke at glemme i al denne hast ”frites”med mayonaise i Belgien.
Lige i skyndingen til allersidst historien on den japanske sushi. I 1923 blev Tokyo ramt af et forfærdeligt jordskælv. Restauranterne kunne ikke tilberede maden i de ødelagte køkkener, og derfor drog japanske kokke i en fart ud på gaderne med små rullende boder med rå fisk. Det er vel en rigtig kvik ”fast food” historie eller hvad?
Og så hastigt videre til opskrifterne. Vi starter med en herlig salat, som jeg for længe siden fik tilsendt fra Inger Vilsøe. Her kommer den:
HØVLET GULERODSSALAT (8 personer)
I kg gulerødder
frisk ingefær efter behov og lyst
godt med bredbladet persille
Dressing:
1 dl olivenolie
1 dl hvid balsamico eddike
4 fed hvidløg - finthakkede
cayennepeber og sukker efter smag
Skræl og høvl gulerødderne og ingefæren. Læg rødderne på et fladt fad, drys med ingefær, hæld dressinger over og pynt med masser af hakket persille.
Salaten kunne sagtens følges med denne herlige tærte, som jeg opsnappede fra en italiensk kok på fjernsynet:
TÆRTE MED ARTISKOK, SPINAT OG ROQUEFORT
1 stk. tærtebund af mørdej (din egen eller supermarkedets)
350 g frisk spinat
1 ds. artiskokbunde eller hjerter
1 stort løg i halve ringe
3 æg
2,5 dl mælk eller fløde
50-75 g roquefort
lidt olivenolie
Varm olien let på en pande, tilsæt løget og lad det blive gennemsigtigt, tilsæt så den friske og renvaskede spinat. Lad spinaten falde sammen, smag til med salt og peber. Hæld vandet fra artiskokkerne og skær dem i mindre stykker. Hæld evt. vand fra spinat-løg-blandingen, og bred den ud på tærtebunden sammen med artiskok-stykkerne. Pisk æg og mælk sammen med lidt salt og peber. Hæld det over grønsagerne og smuldr tilsidst roquefort-osten over. Ind i ovnen på midterrillen ved 180 grader i godt en halv time.
Til allersidst en hurtig og nem opskrift på knækbrød, som jeg har fra en god veninde i Frederikshavn. Deres 10-årige drenge-barnebarn elsker at lave det!
Nemt knækbrød
1 dl af hver af følgende:
Havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner
3 dl hvedemel
2 dl vand
1,25-1,5 dl olie (dejen skal nemt kunne rulles ud)
1 tsk. bagepulver
2 tsk. fint salt
Rør alle herlighederne sammen, og del dejen i 2 portioner Hver portion rulles ud mellem 2 stykker bagepapir, så den fylder en bageplade. Træk det øverste stykke papir af og skær dejen for, hvor den skal knækkes. Bages ved 175 grader i varmluftsovn i ca. 20 minutter. Afkøles på en bagerist og opbevares i en kagedåse.
Send mig gerne din yndlingsopskrift – en mail er nok – så bliver jeg og andre glade!
Se adressen ovenfor!
KØKKENSKRIVEREN .......... om mad og andet godt
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Passende må det være først at ønske RIGTIG GLÆDELIG JUL! Og en stor tak til alle jer, som har sendt mig opskrifter i de seneste måneder. Nogle er allerede blevet bragt her på siden – andre skal helt sikkert komme med i det nye år!
Ingen højtid har som julen mange traditioner, dem kan I læse mere om på min meget skrivende mands hjemmeside:
http://www.niels-jorgen-thogersen.dk/5642148
. Her kan man læse om julens traditioner i de fleste europæiske lande og måske lade sig inspirere til nye hjemlige ritualer. Den er absolut et besøg værd!
Men fejring af nytåret er bestemt også værd at kigge nærmere på. Hos os er det jo især rådhusklokker, dronningens nytårstale, 90 års føs’da’, torsk, champagne, fyrværkeri og bordbomber, som fylder. Danskerne spenderer iøvrigt iflg. pålidelig kilde 250 millioner kr alene på nytårsfyrværkeri, så pas på ørerne! I Tyskland hedder nytårsaften slet ikke nytårsaften, men derimod Sankt Sylvester. Og hvem var han så?Jo, han var såmænd pave i Rom fra 314-335 og omvendte iflg. legenden Konstantin den Store til kristendommen, og så indviede han 3 af Roms berømte kirker bl.a. Peters Kirken.
I Spanien skal man på slaget 12 indtage 12 vindruer meget hurtigt efter hinanden, og så skal man være iført rødt undertøj! I mange byer samles store menneskemængder bl.a. i London på Trafalgar Square og her i Bruxelles foran kongeslottet, hvor der er folkefest og stort festfyrværkeri.
Og så er der dem som slet ikke fejrer nytår d. 31. december! F.eks. fejrer jøderne deres nytår – Rosh Hashana – i september. I år var det d. 8. september, og deres årstal i år er 5771! Kineserne fejrer det kommende nytår d. 3. februar, deres årstal er 4708 og så går man for øvrigt ind i kaninens år! I Kina må man ikke feje i sit hus omkring nytår, for så fejer man familien med ud. Og man må heller ikke vaske hår, for så vasker man al lykken bort!
Og skal vi lige slutte af med russerne, så pynter de juletræ den 31. december, for de fejrer nemlig jul efter den julianske kalender d. 6. og 7. januar. Ak ja, verden er mangfoldig og spændende!
Her er ikke plads til flere nytårsbeskrivelser – men jeg tror de fleste mennesker på vor planet trods alt synes at d. 31. december er en god dag at fejre nytår på. Så derfor skal der lyde et ønske til jer om ET RIGTIG GODT, SUNDT OG HERLIGT NYTÅR og så får I selvfølgelig lige nogle festlige opskrifter til årets sidste aften! De kræver ikke meget forberedelse, så der bliver også tid til at slappe af!
Vores gode veninde Janne Normann har sendt mig følgende indledning:
GRILLET GEDEOST
Lav en tapenade af:
75 g sorte udstenede oliven
skal af en usprøjtet appelsin
40 g mørk chokolade (mindst 70%)
3-4 spsk olivenolie
Put alle ingredienser til tapenaden i blenderen. Servering: Tag små stykker flutes eller franskbrød og rist dem på begge sider. Smør tapenaden på og læg et stykke rundt gedeost ovenpå. Så ind under grillen i nogle minutter. Server på et leje af rucola og hæld eventuelt lidt rigtig lækker olivenolie over.
Som hovedret en skøn fiskeret fra en af mine utallige kogebøger – denne er fransk og hedder ”1000 recettes”:
FISKESPYD MED HAVTASKE OG BACON
1 havtaskefilet på 800 g
(lotte på fransk!)
2 tykke skiver røget flæsk/bacon
1 stor rød el. grøn peberfrugt
1 -2 løg
2 spsk olivenolie
1 dl hvidvin
5 dl piskefløde
Skær fiskefileten i 16 smukke firkanter. Skær flæskeskiverne i 8 stykker. Tøm peberfrugten for kerner og skær den i 12 pæne firkantede stykker. Skær løgene i mindre både. Sæt alle ingredienserne skiftevis på 4 spyd (bruger man træspyd, skal de lægges i vand først, ellers brænder de) – start og slut med peberfrugten, den holder godt sammen på tingene. Steg spyddene på en stor pande i olien for højt blus i et par minutter på begge sider, og læg dem derefter i et ovnfast fad. Kog panden af med hvidvin og tilføj piskefløden, smag til med salt og peber, og hæld saucen over spyddene. Sættes i ovnen ved 200 grader i ca 20-25 minutter, indtil saucen er tyknet og lidt gylden. Server omgående evt. med en lækker rispilaf med safran, og lad en smuk grøn salat følge efter – som man gør det i Frankrig.
Og så skal I lige have Jannes forrygende, festlige og ”dekadente” dessertopskrift – jeg citerer:
NEGERBOLLE-DESSERT
(ikke tale om, jeg vil være så politisk korrekt – det hedder negerboller, basta!)
”3 lagkagebunde sopper godt i Grand Marnier eller Cointreau, 6 negerboller uden bund klaskes oveni den ene, derpå hældes lidt creme af 300 g moset hindbær blandet med ½ liter piskefløde (godt stiv), så endnu en lagkagebund med 6 negerboller og cremen. Øverst den sidste lagkagebund med resten af cremen, som smøres ud over hele kagen. Pyntes med hele hindbær og evt. valnødder. Den lyserøde kager ser rædsomt vulgær ud – men den smager godt! Mange hilsener Janne!”
Det må da siges at være en festlig afslutning på året! Ridtig god fornøjelse og bon appétit!
Køkkenskriveren ønsker sig altid gode opskrifter og idéer – så send mig en mail!
KØKKENSKRIVEREN – om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Bruxelles er en fantastisk by. Overskuelig, uhøjtidelig, charmerende og en sand cocktail af alverdens kulturer. Det er – i mine øjne – det der gør Belgiens hovedstad til en hel unik og fascinerende by, hvor alverdens nationer sætter deres præg på gadebilledet, kulturudbuddet og ikke mindst byens gastronomiske liv, som det udfolder sig på restauranter, caféer og de mange markeder. Det er måske ikke verdens smukkeste by, og dog gemmer der sig små perler af gader og torve overalt. Bruxelles fortjener at blive udforsket i alle kroge! Sprogligt er byen også en udfordring. Snart snakkes der fransk snart flamsk, og på en tur igennem byens gader kan man lægge øre til alverdens sprog, hvis man slår dem ud. Pas på – der er også mange som taler dansk!!
Denne mangfoldighed giver også inspiration til ”Køkkenskriveren”. Så opskrifter fra mange lande og kulturer har også deres plads her. I denne omgang en dansk suppe, et græsk brød og en ungarsk gullasch!
Den danske suppe er en opskrift fra Dragsholm Slot i Odsherred, en af Danmarks nye gastronomiske højborge med særlig vægt på danske råvarer og iøvrigt stærkt inspireret af Restaurant Noma, hvortil de har tætte forbindelser.
Gulerods- og jordskoksuppe *
(10 portioner)
2 store skalotteløg – fint hakket
2 hvidløgsfed – fint hakket
1 stor dusk timian
1 dl hvidvin
6 dl hønsebouillon
4 dl piskefløde
200 g jordskokker – i skiver
500 g gulerødder – i skiver
1 citron
Chili og ingefær – efter egen smag
salt og peber
Sauter løg og hvidløg i lidt smør sammen med timian, tilsæt hvidvin og lad det koge et øjeblik, så alkoholen fordamper. Tlsæt så bouillon, jordskokker og gulerødder. Kog til grønsagerne er møre – ca. 20 minutter. Blend suppen, tilsæt fløde og kog suppen igennem til den er godt varm. Smag til med citronsaft, chili, ingefær, salt og peber.
* jordskokker hedder på fransk: Topinambours. På flamsk: aardperen (jordpærer direkte oversat).
Dette er en absolut original ungarsk opskrift. Retten har sit navn fra de magyariske ”cowboys”, som kaldes gulyas. En god veninde i Danmark (en fan af ”Køkkenskriveren!) har sendt mig den:
Ungarsk gullasch
750 g oksetyksteg eller inderlår i mundrette stykker
2 løg i ringe
2 grønne peberfrugter i tykke strimler
3 spsk svinefedt (olie kan bruges)
11/2 tsk sød paprika
3 flåede tomater i mindre stykker
2 fed knust hvidløg
1 tsk malet kommen
ca. 2 dl vand
4 kartofler
Salt og peber
Svits løg- og peberfrugtstrimler, drys paprikaen over – pas på den ikke brankes. Tilsæt kødet og vend det med grønsagerne. Kom tomater, hvidløg og kommen i og lad det koge nogle minutter under låg. Hæld så meget vand på, at det står i højde med indholdet og lad det snurre 15 minutter. Skræl imens kartoflerne og skær dem i terninger. Kom dem i gryden, og lad alle herlighederne koge 25-30 minutter. Skal det være ægte ungarsk, så skal der tilsættes små dej-ærter, som laves således: Pisk 1 æg med lidt salt og ca. 5 spsk mel. Det skal være en fast dej. Rul små ærter af dejen, kog dem i få minutter i letsaltet vand, tag dem op og put dem i gullach-gryden. Lad dem koge med i ca. 5 minutter. Server straks, og se det er en ægte gullasch!!
Og til begge retter er et godt brød jo sagen. Her er et græsk af slagsen, som Anne Glinos har sendt til mig:
Græsk landbrød (2 stk)
1 kg økologisk hvedemel
1 kg sigtemel
150 g gær
6 tsk salt
12 dl kærnemælk
Mel og mælk skal have stuetemperatur! Rør gær, salt og mælk sammen. Bland ¾ af melet i og slå dejen til den er glat og smidig. Sæt den til hævning et lunt sted, til den er blevet 3 gange så stor – ca. 2 timer. Tag den ud på køkkenbordet og ælt resten af melet i – ælt længe og grundigt. Del dejen i 2, som hver slås flade, fold den ene halvdel over den anden, så brøddene ligner halvmåner. Læg dem på en bageplade og skær 4 skråsnit i hver. Efterhæver 15 minutter. Drys lidt mel over og bag ved 200 grader i 5 kvarter på nederste rille. Bag evt. en halv portion – det kommer der et kæmpebrød ud af!
Tusind tak for mange spændende opskrifter!
Køkkenskriveren er altid modtagelig for såvel opskrifter som andre gode mad-idéer!
Send mig en mail – se ovenfor!
KØKKENSKRIVEREN ………. Om mad og mere godt
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com
Velkommen til Belgien og ikke mindst til det belgiske køkken og den belgiske madkultur!
Du vil meget hurtigt opdage, at i dette lille land står gastronomien og madglæden højt på dagsordenen! Jeg husker mit første besøg i supermarkedet ”Delhaize” i Ixelles i 1988, som var det i går. Aldrig havde jeg set så mange forskellige slags salater og grønsager, så mange forskellige slags kød og udskæringer og så mange slags smør! I Danmark var et halvt pund smør jo et halvt pund smør, basta! Det var og er stadig en sand fornøjelse at gå ud at handle. Belgierne går efter kvalitet, når de køber ind til de daglige måltider, og selvfølgelig er de prisbevidste, men seriøse forbrugerundersøgelser viser klart, at kvalitet går forud for pris!
En anden og meget charmerende mulighed for indkøb er de utallige markeder, som findes i Belgien. Hver bydel i Bruxelles har sit ugentlige marked, og hver eneste by og landsby sit. Grønsager og frugt, kød og fisk, blomster og planter, brød, tærter og kager, pølser og skinker, ost og andre mejeriprodukter bugner i de mange stader og vogne. Bemærk også de særlige vogne med f.eks. italienske og spanske specialiteter. Måske møder du ”svampemartin”, som på årsbasis sælger over 35 forskellige slags paddehatte lige fra markchampignon til trøfler! Det er en ren fornøjelse, at spadsere rundt, indånde duftene og atmosfæren på markederne, og der er helt sikkert en lille café i nærheden, hvor en kop kaffe eller et koldt glas belgisk øl er med til at højne oplevelsen.
Meget glædeligt er det også at opleve, at mange små lokale butikker stadig er i live i Belgien og har det godt. En lokal slagter, bager eller købmandsbutik (alimentation générale) hører med til indkøbssortimentet – støt dem – de både pynter og gavner i det lokale miljø!
Er du til økologi? Fortvivl ikke – ALLE varer kan stort set fås økologiske - oftest betegnet BIO i Belgien. Økologiske varer er at finde i alle supermarkeder, i specialbutikker og sandelig også på markederne, hvor det f.eks. kan være ost og mælkeprodukter direkte fra bondegården.
Den store mangfoldighed af nationaliteter i Belgien gør, at du stort set altid kan finde den originale vare, hvad enten den er europæisk, amerikansk, asiatisk eller afrikansk – kig dig omkring – tag på opdagelse – snak med naboen – kort sagt oplev den store gastronomiske mangfoldighed. Det er bare skønt at være glad for mad i Belgien!
DET BELGISKE KØKKEN
I Belgien spiser man stort set alt fra østers til havsnegle, fra kålrabi til slikasparges, fra oksefilet over lammelever til komaver. Belgien har sit helt eget køkken, så det er en god ide at indkøbe en kogebog med belgiske opskrifter. Meget typisk for Belgien er f.eks. rosenkål og julesalat, og netop i denne efterårstid står muslinger med pommes frites (!) og mange slagt vildt med bl.a.selerimos højt på menuen.
Som en lille og særlig velkomst til jer nye, får I her nogle klassiske, belgiske opskrifter!!
Først en herlig og kraftig vinterret, naturligvis tilberedt med god belgisk øl:
Les carbonnades flamandes – til 4 personer
1 kg oksekød til ”carbonnades” (slagteren kender alt til det)
3 pænt store løg
50 g smør
1 tyk skive landbrød (uden kerner og skorpe)
Dijon-sennep
2-3 stilke frisk timian
1 laurbærblad
¼ liter øl (mørk – f.eks 1,5 % Piedboeuf) + ¼ l vand
Sukker
Salt og pebber
Skær kødet i stykker på 80-100 g eller få slagteren til det. Skær løgene i halve og derefter i tynde skiver. Smelt og brun smørret i en stegegryde og steg løgene indtil de er let gyldne. Tilsæt kødstykkerne og brun dem med løgene. Krydr med salt og pebber. Smør landbrødet med et godt lag sennep og læg det oven på kødet (det jævner saucen). Hæld øl og vand på og kom timiankvistene og laurbærblad i. Kog op, kom låg på gryden, og lad herlighederne koge ved meget svag varme i ca. 2 timer. Rør af og til og tilsæt mere øl om nødvendigt. Lige før servering tilsættes 2 stykker sukker. Hertil er pommes frittes det klassiske tilbehør. Jeg har min egen og mindre fede version:
Køkkenskriverens sunde pommes frites
1 kg bagekartofler
2 spsk olivenolie
salt og pebber
Vask kartoflerne grundigt og skær dem i store både 3-4 cm lange og 1-2 centimeter tykke. Kom bådene op i en skål, hæld olivenolien over, drys med salt og pebber, rør rundt så bådene er smurt ind i olivenolien og krydderierne. Hæld dem op i et ildfast fad eller i bradepanden dækket med bagepapir. De skal ligge i eet lag. Sættes i en forvarmet ovn 180 grader i ca. 30 minutter. Lad dem ikke blive for mørke og stik i dem for at sikre, at de er helt gennembagte. Samme metode kan bruges med andre rodfrugter – en blanding af forskellige er ikke nogen dårlig ide til karbonaderne. Læg eventuelt et par timiankviste og/eller en kvist rosmarin ovenpå. Det giver en herlig aroma.
En anden fortryllende ting er denne salat, som er en glimrende forret eller frokostret med et godt stykke brød til:
Frisée aux lardons – frisée salat med røget flæsk
1 frisée salat
150 g røget flæsk
1 spskf smør
100 g valnødder
2 spskf vineddike f.eks.rød balsamico
Salt og peber
Skyl salaten, tør den godt af og skær den i mindre stykke. Skær det røgede flæsk i terninger og steg det gyldent i smørret. Hak valnødderne groft, hæld dem i salaten sammen med flæsketerningerne og den tilhørende saft. Kog panden af med vineddiken, tilsæt salt og peber og hæld det over salaten tilsidst. Bland og server!! Er man til roquefort-ost, så er det lækkert med lidt småbidder drysset over.
Til allersidst endnu en herlig belgisk klassisker:
Chicons au gratin – gratineret julesalat (3-4 personer)
6 julesalat
4 skiver kogt skinke
Til saucen:
50 g mel
50 g smør
½ liter mælk
100 g revet gruyère ost
Salt og pebber
Fjern eventuelt de ydersteblade og skær bunden til ved at lægge et lille kegleformet snit ind i kalorius.Vask dem, men lad dem ikke ligge i vand, så bliver de endnu mere bitre Læg dem et øjeblik i kogende vand med salt (blanchering), smelt lidt smør i en kasserolle, læg julesalaten i og lad den koge stilfærdigt i smørret i 8-10 minutter. Tag dem op og rul et stykke skinke om hver julesalat. Tilbered saucen som en bechamel og smag den godt til. Hæld halvdelen af saucen i et ildfast fad og læg skinke/julesalaten ovenpå. Hæld så resten af saucen over og drys med den revne ost . Læg lidt smørklatter på og gratiner retten i ovnen ved 200 grader til den er smukt gylden. Pas på den ikke bliver for mørk, så bliver osten bitter.
Har du et godt tip, en lækker opskrift eller et godt råd?
Send mig en mail – se ovenfor – velbekomme og tak!
KØKKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Når dette klubblad dumper ned i postkassen, så er sommeren over os. Nogle er på vej på ferie et eller andet sted hen, medens andre stadig kæmper med eksaminer, arbejde og andre mere eller mindre tyngende gøremål. Under alle omstændigheder er det tid til at komme i afslapnings- og ferie ”mode”.
Vi vil være på vej mod sommerhuset, hvor een af mange glæder er hen under aften at pakke en kurv med diverse lækkerier og daske ned til stranden, finde en plads i solen og nyde de lækre sager og den skønne udsigt. Kort sagt vi tar’ på skovtur eller som det også kaldes ”picnic” – eller på fransk pique-nique! Slår man op i en engelsk eller en fransk ordbog kan man læse, at det selvfølgelig er en udflugt, hvortil man medbringer en madkurv, men egentlig betyder det også, at alle deltagere medbringer noget spise- eller drikkeligt på udflugten – kort sagt det er også et sammenskudsgilde! Så kald naboer, venner og familie sammen til skovturs-sammenskudsgilde. Hvorfor ikke?
Der for er ”Køkkenskriveren” denne gang gået ad skovtursstien, og I får et par idéer til, hvad der kan puttes i kurven. Opskrifterne er til 4 personer.
Lad os starte med en kølig drik, hvor børnene også kan være med
Melon-drik
En mellemstor moden melon efter eget valg skæres i småstykker, kommes i blenderen sammen med saft af 2 citroner, sukker efter smag og frugtens naturlige sødme, og et par myntestilke. Blend det hele til en tyk grød og fortynd med vand/mineralvand efter ønske. Afkøles godt og hældes på en termokande.
Dertil lidt mundgodt som f.eks. små stykker af sommerens grøntsager: Gulerødder, blomkål, agurk og cherry-tomater, lidt chips og jeres egen yndlingsdip.
Så er forretten på plads!
Fortsæt med en skøn
Kold kartoffelsalat med kylling og tomatpesto
500 g kyllingefilet
1 kg små nye kartofler
1 rødløg
1 dåse artiskokhjerter
50 g rucola
Pesto:
1 dl soltørrede tomater
½ dl olivenolie
1 spsk ristede pinjekerner
1 spsk revet parmesan
Kog kyllingefileterne i ca. 15 minuter (pas på de ikke får for meget og bliver tørre), afkøl og skær dem i mindre stykker. Skrub kartoflerne, kog dem akkurat møre, afkøl og skær dem i mindre stykker. Snit løget og skær artiskokhjerterne i kvarter. Tilbered pestoen i blenderen. Bland alle ingredienserne med pesto og rucola og kom salaten i et kønt fad – og så ned i skovturskurven.
Herpå kunne et par lækre oste følge med disse herlige og nemme
Durumboller
25 g gær
3 dl lunkent vand
1 tsk havsalt
3 spsk olivenolie
300 g durummel
150-175 g hvedemel
Opløs gæren i det lunkne vand, tilsæt salt, olivenolie, durummel og til sidste hvedemel. Ælt til dejen er blød og smidig. Sæt den til hævning tildækket på et lunt sted til dobbelt størrelse. Slå dejen ned og form 10-12 boller, lad dem efterhæve et kvarters tid og sæt dem midt i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.
Desserten
kunne være noget så enkelt som en skål med friske frugter og bær suppleret med en rigtig god kage eller tærte - din yndlingsopskrift. Og så skal der selvfølgelig et par gode flasker kølig rosé eller hvidvin med til at skabe den rette stemning! Go’ fornøjelse.
KØKKENSKRIVEREN ØNSKER ALLE EN DEJLIG SOMMER!!
PS. Jeg takker for mange gode opskrifter, som jeg har fået som svar på mit opråb! Dem vil I få glæde af, når vi er tilbage efter sommerferien.
KØKKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
KÆRLIGHEDSFRUGT! Hvor romantisk! Peru-æble, guld-æble eller akacie-æble. Ja, kært barn har mange navne! Barnet jeg her refererer til er såmænd den helt almindelige og dejlige TOMAT! Ordet tomat stammer fra aztekisk, hvor det staves tomatl. Sæsonen for rigtig gode tomater begynder netop nu, så derfor må en tomat-lektion her i Køkkenskriveren være på sin plads.
Dens latinske navn er lycopersicum esculentum, oprindelsen er Sydamerika nærmere be-tegnet Peru. Den spanske conquistador Francisco Pizarro (ca. 1476-1541) bragte den hjem til sit fædreland i 1520’erne, og det var da meget interessant! Faktum er, at man anså den for giftig og altså ganske uspiselig, selv om den var køn! Først i det 18. århundrede fik man øjnene op for dens velsmag og mange muligheder. Spanierne vænnede sig til den, senere fandt den vej til Napoli, så kom turen til Norditalien, Sydfrankrig og Corsica. Først i 1790’erne nåede den helt til Paris. Og så må man jo sige, at den har gået sin sejersgang verden over lige siden. Fra omkring 1900 begyndte man at dyrke den i Danmark.
Vel kan tomater fås hele året, men det er i perioden fra maj til oktober, de er allerbedst.
Der findes idag hundredevis af tomatsorter, udviklet igennem tiderne. De dyrkes oftest i drivhuse, og de findes i mange farver og nuancer: Gule, grønne, sorte og ikke mindst røde – mon ikke kærligheden kommer ind i billedet her? Belgien og Holland er idag nogle af de mest tomat-dyrkende lande i verden
Tomater skal være faste, kødfulde, skinnende, uden rynker og med en umiskendelig duft af ja, tomat. Skindet kan være svært fordøjeligt for sarte maver, men det er jo nemt at fjerne. Et minut i kogende vand og vupti kan skindet tages af.
Næringsindhold: Tomater er rige på betacaroten (så blir’ vi solbrændte), 100 g tomat indeholder 20 kalorier, og så er den rig på A, B og C vitamin. Nogle kloge folk hævder at tomaten har sygdomsforebyggende evner, og at den er sund i alle sine former: Friske, konserverede eller tørrede, som juice, puré eller ketchup. Og anvendelsesmulighederne i mad-lavningen er nærmest uendelig. Kan man forestille sig et køkken uden tomater? Det kinesiske køkken er vist en af de meget få undtagelser.
Jeres kogebøger er fyldt med opskrifter på supper og saucer og meget andet. Så for min del bliver månedens opskrifter denne gang til en lille gastronomisk rejse med tomaten! Og vi starter i
Danmark:
Smørrebrøddets hjemland ikke sandt, så må jeg foreslå en god skive rugbrød med tomat, mayonaise og rå løg eller purløg. Eller f.eks. en ægge-tomat-mad toppet igen med mayo og purløg– ikke at kimse ad vel!
Belgien:
”Tomates aux crevettes” – tomater fyldt med de små grå rejer: 1 tomat pr person tømt for indhold, som fyldes op med 50 g rejer vendt i mayo tilsat persille, salt, peber og en spiseskefuld whisky! Server dem som forret, eller som man ser mange steder i Belgien, som hovedret med pommes frites!! Det kan da vist kun belgierne finde på!
Spanien:
Her en en lille interessant ting, som jeg mødte i Alicante på hotellets morgenbuffet. Friskbagt brød smøres med et overskåret hvidløgsfed og stænkes med en rigtig god olivenolie. Hertil rå tomat-syltetøj, som gøres således: Fjern skindet, blend eller allerbedst mas tomaterne, som naturligvis er de skønne solmodne, i en morter, smag til med lidt krydderurter, friske eller tørrede efter smag, salt og peber. Smør tomat-syltetøjet på brøddet og smid eventuelt en skive jamon serrano (den berømte spanske tørrede skinke) ovenpå. Skønt til morgenmad, men også flot som tapas.
Italien:
Ja, hvem kan forestille sig et italiensk måltid uden tomater. Tomater og mozzarella og basilicum – ikke sandt – det italienske flag på en tallerken. Tomater i pastasaucen, på pizzaen, på escaloppen, ja, bare over det hele. Ikke mindst på bruschetta’en. Rist eller grill et stykke godt landbrød, smør med et overskåret hvidløgfed, skær tomater med skind i små stykker, overhæld med olivenolie af bedste slags, salt, peber og basilikum revet i små stykker. Ikke skære, så falder bladene sammen! Lægges på det gode brød – hurtig, nem, smuk og sund forret til en sommeraften på terrassen.
Schweiz:
Her får I lige en meget herlig og nem Pizza fra Tessin, den italiensktalende del af Schweiz. Skær 500 g tomater i skiver og læg dem til afdrypning på et stykke køkkenrulle et kvarters tid. Læg en mørdejsbund i en tærteform, smør bunden med et godt lag esdragon-sennep, læg herpå et lag emmentaler-ost ca. 150 g i skiver, og top med tomatskiverne. Drys med oregano, salt og peber og stænk med lidt olivenolie. Finthakkede sorte oliven kan også drysses på. Sættes midt i ovnen ved stærk varme ca. 240 grader i ca. 20 minutter. Det smager fantastisk med en god grøn salat til. Velegnet til natmad.
SEND ENDELIG FLERE OPSKRIFTER – DET GLÆDER MIG,
OG IKKE MINDST ALLE JER TROFASTE LÆSERE AF KØKKENSKRIVEREN!
KØKKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Det er definitivt på vej, det er lige om hjørnet, fuglene kvidrer (stæren ankom her til morgen!), en anelse lunhed i luften, vintergækkerne har fået selskab af gule og lilla krokus, knopperne begynder at svulme – jo det er ved at være der – FORÅRET! Og dermed også tid til nye oplevelser og opdagelser på alle måder. F.eks. en hyggelig udflugt ud i det belgiske landskab, som gemmer på så mange små og store overraskelser. Lad mig give et eksempel, som også strejfer det gastronomiske, og det passer jo som fod i hose i denne sammenhæng.
Det var ikke forår, men januar, min gemals fødselsdag, og vi ville opleve noget andet end det sædvanlige. Ved et lykketræf (Google nærmere bestemt) fandt vi frem til den lille landsby WATOU i Vestflanderen, 10 km fra Poperinge, 20 km fra Nordsøen og 5 km fra den (usynlige) grænse med Frankrig. Hurra for EU!
Det var virkelig en dejlig overraskelse. En charmerende ganske lille landsby med velholdte huse, stærkt præget af den årlige 3-måneders poesi- og kunstfestival hver sommer. Poesien er at læse hele året på mure og bygninger, og det lille hotel på byens Grote Markt har såmænd reference til et digt af den berømte nu afdøde belgiske forfatter Hugo Claus:
”Tussen Dag en Morgen” – mellem dag og morgen. Lyrisk ikke sandt. Ved siden af hotellet ligger en skøn restaurant/brasserie ’T Hommelhof, hvor man har specialiseret sig i retter med øl. Meget passende for der brygges også Watou-øl, og i omegnen dyrkes der selvfølgelig humle på flotte espalierer. Læs mere på www.watou.be.
Lidt om humle – fransk houblon – flamsk hop
: Latinsk navn Humulus – flerårig klatreplante. Der dyrkes kun hunplanter, for det er de små hunblomster, som indeholder bitterstoffet lupulin, som giver den særlige smag til øllet. Humle dyrkes især i Bayern, Tjekkiet og ikke mindst i Belgien, hvor det er blevet benyttet til brygning siden Middelalderen. I folkemedicin blev humle anvendt til dæmpning af uro, mod blærelidelser og som seksuelt beroligende middel i puberteten!
Men vidste du, at man også kan spise humle? Nej vel, men det er faktisk en unik belgisk specialitet at sætte de små, friske humleskud til livs. De kan findes på markeder og i supermarkederne netop her om foråret i april/maj. Kendere siger, at disse små skud, jets de houblon, er ligeså delikate som friske asparges. Det må jo prøves og her kommer en opskrift:
Jets de houblon à la bière (4-6 personer)
1 kg humleskud
1 lille flaske øl (f.eks. trappiste blonde eller Duvel)
2,5 dl piskefløde
1 lille bundt persille
2- 3 skiver hvidt brød
150 g smør
Salt og pebber
Skyld humleskuddene, og blancher dem kort i kogende vand. Hæld vandet fra. Tilsæt øl og fløde og lad det simre i 15 minutter. Tag skuddene op, hold dem varme og kog væden ind til den tykner let. Krydr med salt og pebber. Hæld saucen over skuddene og drys med persille. Rist brødskiverne i smørret, skær dem i små trekanter. Anret stuvningen på et fad eller på portionstallerkener og suppler med brødcroutonerne. Server eventuelt et pocheret æg til – således gør du:
Pocheret æg
1 meget frisk æg pr. person
1 l vand
1 spsk eddike
½ spsk salt
Bring vand tilsat salt og eddike i kog – derefter skal vandet kun simre. Slå ægget ud i en kop. Hviden skal være en samlet klump omkring blommen – MEGET friske æg er en forudsætning for succesen. Lad ægget glide ned i vandet – kog kun 2 æg ad gangen. Koges i ca. 3 ½ minut. Tag ægget op med en hulske og læg det i koldt vand, så kogningen stopper. Puds eventuelle trevler af og server.
Noget om sigtemel!
I sidste nummer af bladet fik I opskriften på Græsk Brød, hvortil man skal bruge sigtemel. Fra Susan Soll i Etterbeek har jeg fået dette gode tip, jeg citerer:
”Iflg.Camilla Plums bog ”Et ordentligt brød” er sigtemel såmænd en blanding af sigtet rug og hvede, som regel i forholdet 1:2. Så hvis man ligger inde med rugmel og (fuldkorns-) , hvedemel, behøver man ikke kører helt til Scanshop i Waterloo”.
TUSIND TAK!
Til Susan og til flere andre, som allerede har reageret på mit opråb i sidste blad! Det får I alle glæde af i de kommende måneder. Men jeg modtager som altid meget gerne flere mails med jeres yndlingsopskrifter og gode råd! Velbekomme.
KØKKENSKRIVEREN ........ om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
”Vil du i verden frem så brok .....” gik man rundt og sagde engang! Og jeg har egentlig lyst til at brokke mig, fordi jeg nu i 3-4 år har opfordret læserne af bladet og ”Køkkenskriveren” til at sende mig opskrifter og gode råd. Jeg har indtil for få dage siden kun fået 2 e-mails (skriver TO) med gode råd, men vist ikke nogen opskrifter. Over 3-4 år!! Det er for dårligt venner!!
Her forleden var vi sammen i kunstgruppen, og der fik de kniven sat for struben. Og det var åbentbart lige det, der skulle til, for jeg har allerede modtaget indtil flere herlige opskrifter, og et par stykker af dem vil jeg dele med jer i denne udgave.
Jeg blev også spurgt, hvilke opskrifter, jeg gerne ville have. Svaret er enkelt:
Alt har interesse!
Så send mig opskrifter på brød og grød, supper og saucer, grøntsager og frugt, kød og fjerkræ, fisk og skaldyr, kager og desserter.
Gode råd har vi også alle brug for!
Har du ideer til, hvordan man kan gøre livet lettere, sundere og bedre i køkkenet, så kom med dem.
Skriv i kort og pæcis form – jeg skal nok passe det ind i teksten!
Jeg glæder mig allerede – for dette lille opråb kan I da ikke helt ignorere, vel!!
Slut med brok! Til gengæld TAK for de mange rosende kommentarer, som jeg har fået på ”Køkkenskriveren” undervejs. Det varmer.
Men over til dagens tekst. Denne gang bliver det til et ordentligt græsk brød og en meget elegant forret!!
* * * * * * * * * *
Anne Glinos
har sendt mig denne skønne opskrift og skriver, at hun ofte bager en halv portion, og det kommer der et stort flot brød ud af:
GRÆSK LANDBRØD – 2 stk.
1 kg bio-hvedemel
1 kg sigtemel *
150 g gær
6 tsk salt
12 dl kærnemælk *
Mel og mælk skal have stuetemperatur. Rør gær, salt og mælk sammen. Bland ¾ af melet i og slå dejen til den er glat og smidig. Sæt den til hævning et lunt sted, til den er hævet til det 3-dobbelte – ca. 2 timer. Tag dejen ud på køkkenbordet og ælt resten af melet i – ælt længe og grundigt. Del dejen i 2, som hver slås flade, fold den ene halvdel over den anden, så brøddene ligner halvmåner. Læg brøddene på en bageplade, skær 4 skrå snit i hver. Efterhæver 15 min. Drys lidt mel over. Bages ved 200 grader i 5 hvarter på nederste rille.
* fransk: farine blutée – flamsk ? (dansk sigtemel kan fås hos Scanshop i Waterloo)
* fransk: lait battu/fermenté (luxlait’s udgave er meget lig den danske kærnemælk) flamsk: Karnemelk.
* * * * * * * * * *
Ellis Hansen
diverterer med denne elegante forret:
LAKS I NOILLY PRAT-SAUCE – 4 personer
8 skiver røget laks – ikke for tynde
4 store tsk lakserogn
1 stort rødløg
¼ l piskefløde
1 dl tør Noilly Prat (Vermouth)
1 spsk smør
1 knsp hønsebouillon-terning
1 knsp reven citronskal
1 tsk citronsaft
1 knsp peperoncini (stærk chili-peber)
1 knsp safran – pulver
Salt og peber
Frisk koriander el. bredbladet persille
Skær rødløget over på langs og skær det i tynde skiver. Svits dem i smør til de er bløde og tilsæt vermouth, citronsaft- og skal, bouillon, safran, peperoncini, lidt salt og til sidst fløden.
Sauces koges sammen i nogle få minutter, så safranens umiskendelige gule skær kommer frem, og peperonciniens smag kommer frem. Server på store tallerkener. Anret laksen og hæld saucen over, uden at den dækker helt. Drys med lakserogn, kværn hvid peber over, og pynt endelig med friske korianderblade eller persille ditto. Spis et godt brød til.
Velbekomme!! – og glem ikke at sende mig gode råd og retter!!
Min e-mail står ovenfor!!
KØKKENSKRIVEREN .......... om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Så kom vi i gang med det nye år 2010! Forhåbentlig et godt et – tallet ser i hvert fald godt ud på tryk. Men det er også et år hvor mad ikke kun handler om, at det skal være sundt og grønt og fedtfattigt, nej nu skal det minsandten også være politisk korrekt, hvad vi lægger i indkøbskurven – og ikke bare det – det skal også være klimavenligt og CO2 nedsættende. Puh! Det er faktisk efterhånden blevet lidt af en videnskab at være ansvarlig for familiens indkøb og madlavning. Turen til supermarkedet er krævende, for der skal læses etiketter og findes ud af, hvad varen indeholder, hvor den kommer fra, hvornår den er pakket, hvor længe den kan holde, og endelig om der er snydt på vægten, snydt med fedt- eller sukkerindholdet osv osv. Det kræver tid, som de fleste ikke har for meget af, og med et par medfølgende utålmodige unger, halvtrætte af dagens aktiviteter i børnehave og skoler, kan det gå hen og blive lidt af et mareridt for enhver velmenende forælder!! Ak, ak – jeg har ikke hverken løsningen eller opskriften på den del af hverdagslivet, så det må I selv finde ud af. Derimod kan jeg give jer nogle gode tip og opskrifter, og det vil ”Køkkenskriveren” så henholde sig til i de kommende måneder.
Lidt om bønner og linser .....
Vinteren er den absolutte årstid for disse meget sunde og nærende dimser, som mennesker har indtaget i årtusinder. De er meget rige på protein, jern og diverse mineraler, og så kan de indgå i et utal af tilberedninger. De kan købes tørrede eller på dåse, og selv de mest konservative gastronomer mener, at bønner og linser på dåse let kan hamle op med de tørrede. Insisterer man på de tørrede så vid, at bønner uanset kulør skal ligge i blød i adskillige timer, før de koges, medens tørrede linser kan bruges direkte fra posen efter en grundig afskyldning. Er man vegetar er bønner og linser en meget væsentlig kilde til protein. Og vi andre kødædende kan spare på køernes CO2-udslip (ja, jeg mener prutter!) ved at spise disse vegetariske sager istedet for hakkebøffen og steak’en! Se her hvad de indeholder af gode sager:
Bønner pr. 100 g:
Protein 6 g, kulhydrater 16 g, fedt 0, fibre 8 g, magnesium 50 mg, calcium 60 mg, jern 2 mg.
Linser pr. 100 g:
Protein 7 g, kylhydrater 17 g, fedt 0, fibre 3 g, jern 2 g.
..... men livet skal jo ikke være så kedeligt, så her kommer en virkelig herlig opskrift på chili con carne med røde kidney-bønner. Denne opskrift er lidt mere raffineret end de fleste, synes jeg, og ideen med frisk korinander i retten og limesaft og crème fraiche på toppen gør den ekstra delikat! Det er rigtig god og uhøjtidelig gæstemad. God fornøjelse!
CHILI CON CARNE
(6-8 personer)
2 spsk olivenolie
2 hakkede løg
2 knuste fed hvidløg
1 kg magert hakket oksekød
2 glas rødvin
2 x 400 g dåser hakkede tomater
3 spsk tomatpuré
2 røde chili’er, tyndt skåret
(eller 3-4 spsk tørrede chili frø)
1 tsk stødt kommen
1 tsk stødt koriander
1 kanelstang
god gang Worcestershire sauce
1 oksebouillon-terning
Salt og peber
2 x 400 dåser røde kidney bønner uden væde
1 stort bundt frisk koriander hakket groft
limefrugter i både
crème fraiche (altså sur fløde!)
-
Varm olien i en stor, tung gryde og sauter løg og hvidløg indtil de er bløde. Skru op for varmen og kom kødet i – steg det hurtigt til det er brunt og grynet. Hæld rødvinen på (tag et glas til dig selv!!) og lad det koge 2-3 minutter.
-
Tilsæt dåsetomater, tomatpuré, frisk chili eller chili frø, stødt kommen, stødt koriander, kanelstangen og Worcestershire sauce samt bouillonterningen. Krydr med salt og peber. Lad det koge op og lad retten simre under låg i 50-60 minutter indtil den har tyknet lidt. Rør af og til. Tilsæt bønner og groft hakket koriander. Lad det koge videre i ca. 10 minutter. Smag til og server med limefrugter i både og crème fraiche i en skål.
-
Nogen vil have ris eller kartofler til. Jeg synes at et godt stykke brød og en skål flot grøn salat rækker. Og så kan retten med fordel laves dagen før – det smager den kun bedre af!!
PS! En vegetarisk variation er mulig med denne opskrift: Erstat kødet med 200 g champignon og 900 g blandede grøntsager f.eks. kartofler, gulerødder, auberginer, majroer eller selleri – alt skåret i grove stykker!
Gode tips og opskrifter modtages altid med glæde – send mig en mail!!
KØKKENSKRIVEREN ........... om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
”Det er danskerne, som er de dårligste ambassadører for dansk mad”!!
Udtaler køkkenchefen fra Danmarks nu verdensberømte restaurant NOMA i København og tilføjer, at det efter hans opfattelse, er en del af den famøse danske ”selvundervurdering”. Det giver stof til eftertanke! René Redzepi, som han iøvrigt hedder, havde jeg fornøjelsen af at lytte til ved et foredrag på Dragsholm Slot i Odsherred. Fordomsfuld ankom jeg med mistanken om, at her skulle jeg nok møde en af disse uudholdelige ”køkkenkrukker”, men jeg blev hurtigt overbevist om det modsatte. Her var der ikke blot tale om en suveræn kok, men også om et menneske med begge ben på jorden og store ambitioner om at bevise, at dansk og nordisk mad hører til blandt verdens store køkkener. Der er så mange friske, spændende og varierede råvarer fra hav, mark og skov, og dertil en hær af fødevareproducenter, som kan deres kram, og som satser alt på kvalitet og friskhed.
Så meget desto mere pinligt og uforståeligt er det, at vi i Danmark oplever den ene kødskandale efter den anden. Gammelt kød, forkerte fedtprocenter, lammekød som indeholder svinekød, ny datomærkning for at forlænge salgbarheden etc. etc. Hvad i alverden er meningen, må man spørge!!
Ministeren og politikerne, Forbrugerrådet, Fødevarestyrelsen er alle oppe på mærkerne for at gøre noget ved denne skandale. Regler, love og kontroller skal naturligvis til, men det er selvfølgelig først og fremmest producenterne og ikke mindst deres forhandlere (og især supermarkederne) som har det store ansvar. Det siger sig selv, men alligevel mangler der en part, og det er efter min mening FORBRUGERNE SELV. Vi burde gå i protestdemonstrationer og eftertrykkeligt boykotte alle de berygtede supermarkeders køddiske. Hverken mere eller mindre. De kan komme, kan de, med alle deres elitære, glade eller sure ”smileys”, men de er jo ikke til at stole på, og derfor er der faktisk kun een part der kan virkelig kan gøre en forskel nemlig de danske forbrugere, som jeg til gengæld ikke vil give nogen ”elite smiley” til! De skal være meget bedre til at stille krav, STORE krav til fødevareproducenter og supermarkeder, der naturligvis skal følge alle fastsatte regler og levere varer, som er af tip-top kvalitet. Hverken mere eller mindre. Vi vil ikke sætte hverken helbred eller pengepungen over styr pga gamle,dårlige for ikke at sige falske varer! Slut finale!!
Og når vi, forbrugerne, så får at vide, at kvalitetsvarerne faktisk findes i rigelige mængder hos os selv, så er der ikke længere nogen undskyldning. Gå ud og find dem, de er der!!
Også i Danmark!
Imens de leder i Danmark, kan vi jo så glæde os over at bo i et land, hvor det ikke er nogen kunst at finde høj-kvalitets-fødevarer. Hurra for Belgien og bon appetit!!
PS!
Jeg erfarer netop, at mange forbrugere har boykottet supermarkedskæden ”Superbest” (alene navnet, ikke sandt!!), som har lidt et milliontab og tilmed har måttet sætte helsidesannoncer i de store dagblade for at sige UNDSKYLD!! Men vid, at alt kun er tilgivet, når kødet i disken beviseligt er tip-top!!
* * * * * * * * *
Efter denne svada hvad kan så være mere på sin plads end et par gode vegetariske opskrifter med intet mindre end friske rødbeder, som netop hører denne mørke årstid, og som med sin flotte farve nok kan lyse op på et veldækket bord. Elin Kærsol (tidligere Nonbo) er en af de gode ”gamle” Bruxellespiger, og hun har været venlig at sende mig denne skønne og særdeles sunde opskrift:
Rødbedetærte
Tærtebund:
75 g smør
200 g grahamsspelt
½ tsk stødt koriander
½-1 del vand
Fyld:
100 g løg i tern
250 g revne rå rødbeder
200 g fetaost i tern
1 dl crème fraiche (gerne mager)
1 æg
½ tsk tørret timian
½ tsk stødt koriander
Salt og pebber
Smørret smuldres i melet og det hele samles med vandet. Lad dejen hvile i køleskab. Rul den ud (prøv at gøre det mellem to stykker bagepapir), læg den i en tærteform (20 cm). Stik huller i dejen med en kniv, og bag tærtebunden ved 200 grader i 10-15 min. Læg evt. et stykke bagepapir i bunden og fyld op med tørrede bønner, så holder dejen formen.
Løg og rødbeder svitses i lidt olie til de er møre – det tager ca. 10-15 minutter. Resten blandes i og lægges på bunden. Bag tærten ved 180 grader i ½ time. Smager skønt med en grøn salat
Og endelig en anden rødbedeopskrift Rødbede-Tzaziki: Skift agurken ud med revne rødbeder, bland med græsk yogurt, masser af knust hvidløg og lidt knust kommen, salt og peber. Det smager himmelsk.
Køkkenskriveren ønsker alle en rigtig glædelig jul og et rigtig godt nytår!!
og jeg modtager som altid gerne tips og herlige opskrifter fra jer!!
KØKKENSKRIVEREN .......... om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Med herlige sommerminder fra Veddinge Bakker, Samsø, Thy, Skagen og Anholt frisk i erindringen, skal jeg faktisk lige vænne mig til tanken om, at det nu er efterårets og vinterens gastronomiske glæder, som skal dominere dagsordenen, eller i hvert fald dominere indholdet i denne og kommende ”Køkkenskrivere”. Tallerkenen har jo lige været fyldt op med friske jordbær, nye kartofler, sommerkål, friskfangede fjordrejer og jomfruhummer, for nu at nævne nogle af mine personlige favoritter. Ak ja, hvor blev sommeren af? Men når alt kommer til alt er de kommende måneder nu ikke at kimse af, heller ikke sådan rent madmæssigt. Når efterårsstormen raser og regnen styrter ned, er der intet så herligt som at samles om eftermiddagskaffen og middagsbordet. Derfor et par hyggeopskrifter, een på en fyldig grønsagstærte og een på en lækker kage.
SPINAT- OG CHAMPIGNONTÆRTE
Dej:
180 g hvedemel, 75 g smør, 1 tsk. Salt, 1 æg
(eller køb en færdiglavet fra supermarkedet)
Fyld:
2 porrer
250 g champignon
200 g frisk spinat
1 spsk olivenolie
2 tsk timian
3 æg
1,5 dl creme fraiche (mager)
2 tomater
50 g revet emmentaler ost
Hvis du selv tillaver tærtebunden, skal den forbages ca. 10 minutter ved 200 grader.
Til fyldet skærer du porrerne i ringe og champignon i skiver. Skyl spinaten grundigt. Svits porrer og champignon i olien tilsat timian i ca. 5 minutter. Kom spinaten i og svits yderligere et par minutter. Smag til med salt og peber. Hæld grønsagerne til afdrypning i en sigte.
Pisk æg med creme fraiche og tilsæt den revne ost. Skær tomaterne i skiver. Fordel grønsagsfyldet på tærtebunden, læg tomatskiverne på og hæld til sidst æggemassen over.
Sæt tærten i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Server med din yndlingssalat og f.eks. parma- eller seranoskinke.
* * * * * * * * * *
Og så får I lige en af mine absolut yndlings-kage-opskrifter:
KOKOS-TOSCAKAGE
2 æg
300 g sukker
150 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1,5 dl mælk
75 g smeltet, afsvalet smør
Kokos-tosca:
50 g kokosmel
150 g sukker
3 spsk smør
3 spsk mælk
1 spsk hvedemel
Til kagen piskes æg og sukker skummende, bland mel og bagepulver og tilsæt melblandingen skiftevis med mælken. Rør det smeltede og afsvalede smør i til sidst. Kom dejen i en velsmurt og meldrysset springform og bag kagen på nederste rille i oven ved 200 grader i ca. 30 minutter.
Bland alle ingredienserne til kokos-tosca’en i en tykbundet gryde og kog den hurtigt sammen. Bred toscamassen i et jævnt lag over kagen, når den er næsten færdigbagt, sæt kagen tilbage i ovnen i ca. 10 minutter, til den har fået en smuk gylden overflade.
* * * * * * * * * *
EFTERLYSNING!!
Send mig din yndlingsopskrift på fisk eller kød, salat, gryderet, tærte, kage eller brød – ja faktisk en hvilken som helst opskrift, som du kunne tænke dig at dele med os andre! Det ville glæde os alle! Se mail-adressen på ”Køkkenskriveren” ovenfor!
KØKKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
”Det er sommer, det er sol, og det er søndag”
sang familien ”Far til fire” for mange år siden, og det er alle tre dele idag. Solen, denne fantastiske og for jorden livsvigtige stjerne, skinner fra en skyfri himmel fra rummet i gennemsnitlig afstand til jorden på 150 millioner kilometer ned på min matrikel i Rixensart!
Jeg har lige været ude for at tage min daglige dosis D-vitamin: 20-30 minutter med bare arme og ben i selskab med en god bog. Og meget vigtigt helt uden nogen form for solcreme, ingen faktor 10, 20 eller 50! Det er nemlig ifølge pålidelig medicinsk kilde den allerbedste måde at få dette vigtige vitamin på, og man mener faktisk også, at een af årsagerne til, at så mange lider af mangel på D-vitamin skyldes en overdreven omgang med netop solcreme.
D-vitaminet eller solskinsvitaminet
får de fleste af os faktisk for lidt af. Så den daglige dosis solskin (hvis ellers vejrguderne vil!) er vigtig, fordi vi ad den vej kan oplagre D-vitamin til den mørke tid. Men det har vist sig, at det faktisk ikke er tilstrækkeligt, og da D-vitaminer kun findes i begrænset omfang i kosten anbefaler sagkundskaben, at vi alle inklusive børn indtager et kosttilskud for at få behovet dækket.
D-vitaminer er specielt vigtige for kroppens optagelse og omsætning af kalk
og dermed vital for knogler, muskler og tænder. Der er divergerende meninger om, hvor mange D-vitaminer vi skal bruge, for at kroppen fungerer optimalt, så jeg kommer ikke med nogen anbefalinger , men henviser istedet til disse to internetsider: www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamind.htm eller den lidt mindre videnskabelige www.altomkost.dk/Viden_om/Vitaminer_og_mineraler/D-vitamin.
Det er meget svært at få dækket sit D-vitamin behov via kosten alene
, og kostundersøgelser viser således, at vi kun får dækket en mindre del af vores behov ad den vej. D-vitamin findes i større mængder i fede fisk, som f.eks. laks, sild, makrel eller sardiner, og i begrænset omfang i kød, ost og æg. I planteafdelingen er det kun visse svampe, som indeholder vitaminet, og endelig og ikke uvæsentlig
D-vitamin er fedtopløseligt og optages derfor bedst til et måltid, som ikke er for fedtfattigt!
Så efter denne lettere videnskabelige svada får I et par spændende og fede opskrifter på D-vitaminrige retter fra det solrige Spanien!!
Fra min tapas-bog
SPANSKE STEGTE SARDINER
12 sardiner
50 g krydret mel
Til marinaden:
2 tsk hakket persille
Ca. ½ dl citronsaft
½ tsk presset hvidløg
Salt og peber
4 spsk olivenolie
Skær hoved og hale af de friske og rensede sardiner, læg dem med skindsiden opad og pres dem flade (rygbenet kan fjernes med kærlig hånd, hvis man foretrækker det). Pisk marinaden sammen og læg fileterne deri i en halv times tid. Drys mel over og ryst dem for overskydende mel. Opvarm olien godt og steg sardinerne i 2-3 minutter på hver side til de er smukt gyldne. Kan serveres med en mayonaise tilsat hakket tomat, hakket grøn pebber, hakket løg og smagt til med salt og peber. For husk D-vitaminer optages bedst med fed mad!!
Server dem lune som del af et tapas-bord eller som en forret med godt brød!
* * * * * * *
Og vi bliver i det spanske med
ASTURISK* LAKS
4 laksefileter à ca. 200 g
Salt og peber
Mel til panering
2 spsk olivenolie
2 spsk smør
75 g serrano-skinke i tynde strimler
1 ¼ dl fiskebouillon
1 ¼ tør æblecider
Krydr laksestykkerne med salt og peber og vend dem i mel. Steg laksen i ca. 5 minutter på hver side i olie og smør ved jævn varme. Tag dem af panden og hold dem varme. Steg skinkestrimlerne i olie og kog panden af med fiskebouillon og cider og lad det koge lidt ind. Server laksen overøst med saucen, og som tilbehør nye kogte kartofler og stegte tomater. Drik cider eller en let hvidvin til.
* Asturien er en Spaniens nordvestlige provinser med hovedbyen Oviedo!
HERMED ØNSKES I EN SOL- OG D-VITAMINRIG SOMMER!!
KØKKENSKRIVEREN ........... om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Selv om det er længe siden, det var påske, når I læser dette, så nævner jeg alligevel højtiden som blev tilbragt i sommerhuset i Veddinge Bakker. Det er nemlig her maj måneds ”Køkkenskriver” nedfældes, og når vi er i Danmark er det altid de gode danske retter og råvarer, som får lov at dominere. Og denne sidste påskeferie bød på både frikadeller med stuvet spidskål, flæskesteg, gode danske oste og danske frokostretter helt som det sig hør og bør. Vi har mange gårdbutikker her i omegnen, og dem frekventerer vi meget gerne, også selvom der skal køres lidt længere. På den måde får vi også set andre omgivelser end supermarkedernes monotone interiører og overfyldte parkeringspladser. Således kan indkøbsturen pludselig blive til en særlig oplevelse, og det er en hyggelig måde at fordrive noget af ferien på. I de kommende måneder vil udbuddet ved vejkanterne og i gårdbutikkerne bugne i Danmark, og det er bare herligt – husk at benytte jer af det!
BRUG AF MADRESTER
skrev jeg lidt om i sidste nummer, for spild af mad er stort set unødvendigt. Og det passer fint med, at jeg har en rest flæskesteg og nogle kogte kartofler i køleskabet, som i aften forvandles til den gode klassiske biksemad, inden hjemrejsen mod Belgien starter imorgen.
BIKSEMAD
2-3 løg skåret i halve skiver
500-750 g kogte kartofler
300-500 g kold stegt eller kogt flæske-, lamme eller oksekød
ca. 60 g smør
salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
1 spejlæg pr. næse, rødbeder, engelsk sovs m.m.
Skær kartofler og kød i små terninger ca. 1x1 cm. Brun 1/3 af smørret og svits først kødet til det er brunt. Tag det op, tilsæt endnu 1/3 smør og svits kartoflerne ved kraftig varme til de er gyldne og sprøde. Tag dem op. Læg resten af smørret på panden, svits løgene til de er gyldne og klare, og bland så kød og kartofler i. Svits det hele sammen og smag til med salt og peber. Server med et spejlæg ovenpå og diverse tilbehør, som man nu lyster.
PS!
Har du en rest spege-, rulle-, medisterpølse eller lignende, så tag det med. Let svitset æble i terninger siges også at være godt!
KØDRESTER
kan naturligvis bruges på anden vis. F.eks. kan det hakkes eller blendes og bruges i en tomatsovs til pasta, det kan anvendes skåret i terninger i en fyldig salat, og endelig er det en god ide at opvarme tynde skiver af stegen i den saucerest man måske også har. Og så er der dem, der bare synes, at koldt kød er godt på et stykke rugbrød med surt!
KARTOFFELRESTER
kan anvendes til kartoffelsalat, brasede kartofler, til fyld i en spansk tortilla eller i en italiensk fritata, eller på godt dansk i en æggekage. Og når først de nye og lækre dukker op, er der jo intet så godt som en kartoffelmad med purløg eller rå løg og måske en enkelt klat mayonaise!!
VELBEKOMME!!
Kommentarer og opskrifter er altid mere end velkomne- send mig en mail - se ovenfor!
KØKKENSKRIVEREN .......... om mad og mere godt
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Forleden kom jeg til at tænke på en oplevelse jeg havde i Sydafrika for en del år siden. Vi, en flok glade danskere, var på vej til lufthavnen i Johannesburg efter 2-3 fantastiske uger i dette vidunderlige og modsætningsfyldte land. Hotellet havde givet os en pic-nic med, som vi indtog på en flot rasteplads under blomstrende jacaranda-træer. Vi var 14, og der var mad til mindst 20 personer. Vi spiste så meget, vi orkede, og så meldte spørgsmålet sig, hvad gør vi med resterne? Vi kunne jo ikke tage det med i flyet mod Europa. Der var ikke en sjæl i nærheden umiddelbart, og vi havde det mildest talt dårligt med at smide hele molevitten i de opsatte affalskurve. Heldigvis dukkede et par lokale sydafrikanere op, og vores problem var løst. De var mere end lykkelige for den delikate mad, og vi velnærede danskere lettede over at kunne glæde mennesker, hvis liv var betydeligt mere beskedent for ikke at sige fattigt. Det var en mental lektion, vi fik der, og den kom tilbage i erindringen, da jeg læste om en ny kampagne i Danmark: STOP SPILD AF MAD!
Vidste du, at der alene i Danmark hvert år smides over 300.000 tons mad direkte i skraldespanden!! 63 kg pr. dansker! Det er rystende for ikke at sige uanstændigt. Gå ind på hjemmesiden stopspildafmad.dk, og læs om baggrunden, hensigten, få gode råd til indkøb, opbevaring og meget mere. Ambitionsniveauet er af gode grunde højt.
Dette kan Køkkenskriveren selvsagt ikke sidde overhørig, og derfor vil der i de kommende udgaver være nogle gode råd til, hvordan rester af dagens måltider kan bruges fornuftigt og godt. Men først skal I lige have en opskrift på ”Bobotie” den sydafrikanske nationalret, som kan være et glimrende alternativ til lasagne eller moussaka – altså mad i fad.
Bobotie (8 personer)
1 kg hakket lamme- eller oksekød eller halvt af hver
smør og olie
2 hakkede løg
2 fed knust hvidløg
1 spsk karry
1 tsk gurkemeje
2 skiver brød - smuldret
½ dl mælk
Saft og reven skræl af en halv citron
1 æg
1 tsk salt og pebber fra kværnen
100 g tørrede og hakkede abrikoser
1 æble skrællet og hakket (Granny Smith el.lign.)
1 dl rosiner
50 g skivede mandler ristet på panden
6 laurbærblade
”TOPPING” til Bobotie
: 2,5 dl mælk, 2 æg og salt
Sæt ovnen på 160 grader. Kom smør og olie på en stor pande og svits løg og hvidløg til de er gennemsigtige. Tilsæt karry og gurkemeje og svits det let med. Tag panden af varmen og bland kødet i sammen med alle de øvrige ingredienser undtagen laurbærblade. Hæld kødblandingen i et smurt ildfast fad (farsen skal stå 3-4 cm op i fadet) og glat overfladen ud. Fordel laurbærbladene i kødblandingen. Dæk fadet med folie og bag retten i ovnen i 1 time og 15 minutter. Tag fadet ud af ovnen og hæv temperaturen til 200 grader. Bland ingredienserne til ”topping’en” (jeg har ikke fundet et godt dansk ord for det!), hæld det over kødet og sæt fadet i ovnen utildækket i ca. 15 minutter indtil retten er let brun på overfladen. Server med ris, en god chutney og en grøn salat.
* * * * * * * * * *
GØR BRUG AF MADRESTERNE!
Noget af det man oftest står tilbage med er gammelt brød, og det kan man naturligvis give til fuglene, men man kan også finde på noget andet. Hermed et par idéer.
BRØDCROUTONER
til suppen eller salaten. Skær brødet i små firkanter (1x1 cm) og rist dem i rigeligt god olivenolie på en pande til de er kønne og gyldne. Du kan tilsætte lidt tørret basilikum eller oregano. Det er ikke nødvendigt for croutonerne smager godt i sig selv.
BRUSCHETTA
er en anden herlig måde at bruge det gamle brød på. Her får I min lette version. Skær brød i skiver og rist det på brødristeren. Mens det er varmt gnides det med et halveret hvidløgsfed. Hak friske og velsmagende tomater, tilsæt olivenolie, salt, peber og basilikumblade revet i småstykker. Rør godt rundt og læg tomatblandingen på det hvidløgssmurte brød og server – som en lille forret eller frokostret. En himmerigs mundfuld. Man kan også lægge et stykke mozzarella-ost på og sætte bruschettaerne under grillen i få minutter til osten er smeltet.
Har du forslag til ”GØR BRUG AF MADRESTERNE”!
Så send mig en mail - se adressen ovenfor!
Liselotte har nu også lavet en særlig udgave af sin KØKKENSKRIVER på engelsk. Anderledes end den danske - men med samme formål. At udbrede glæden ved dejlige spiser vidt og bredt. Måske har I lyst til at sende den til jeres ikke-dansk-talende venner :)
I kan se den på min engelsk hjemmeside her:
http://www.simplesite.com/kimbrer/5741892
Den engelske tekst er her:
KØKKENSKRIVEREN ..... something about food
For a few years now I have been writing about food and given recipes in a Danish club magazine in Belgium, and my column is called ”KØKKENSKRIVEREN”. It’s a strange Danish word which cannot even be found in a Danish dictionary. Yet it exists. It’s a combination of the Danish words for a kitchen and a scribe, and as such it is, I think, quite properly used in this connection.
Anyway, Niels has for a long time been asking for an English translation, and as he does not take no for an answer – here we go.
I think food should be easy to prepare. Spending hours in the kitchen does not necessarily mean better food. I like simple ingredients, which you can find in your local shop or supermarket, and I like old fashioned food, though I am always tempted to try out new combinations and new twists. So here for the very first time in English a few “greatest hits” which all serve 4 persons.
So why not start with one of the most common of common foods the good old potato, which the Spanish conquistador Francisco Pizarro kindly brought to Europe in 1534.
ROASTED POTATOES WITH PARSLEY AND GARLIC
1 kg small firm potatoes
1 bunch of broad leaf parsley
2-4 cloves of garlic
Olive- or rape oil *
Salt and pepper
Wash the potatoes, do not peel them. Cut them in half lengthwise and roast them until slightly brown in a pan with a little oil, salt and pepper. Chop the parsley and the garlic and mix with the potatoes. Give it a good stir and put the potatoes in one layer in an ovenproof dish. Cook in the oven at 200 degrees centigrade for 20-30 minutes and stir every once in a while. What a smell! This is great with any piece of roasted meat, and particularly with lamb.
* rape oil is very nice and healthy, easy to get in Denmark and in Belgium. It is good for frying and also very nice in your salad dressing. Is has a mild and nutty flavour.
* * * * *
Another favourite of ours is “Stoemp” an original Belgian recipe, a real winter dish which you could also call “mash with a twist”. It goes like this:
STOEMP AUX CAROTTES
6-10 carrots
3 onions
4 big potatoes
1 tablespoon of butter
20-30 ml of milk
Salt and pepper
Peal carrots, potatoes and onions, cut into lumps and cook them in unsalted water until they are very soft. Mash it all and add the butter, the milk, salt and pepper. Serve with a good sprinkle of parsley, some really nice roasted sausages and a nice strong mustard.
Variations: Instead of carrots you can use other roots like turnips, parsnips or celery. It could also be Brussels sprouts, spinach or leaks. If you use leaks then leave out the onions.
Finally a very easy snack, which has become very popular in our house with the aperitif.
ROASTED PUMPKIN SEEDS
200 g of pumpkin seeds
1 table spoon of good soy sauce or teriyaki
Roast the pumpkin seeds in a non stick dry frying pan at a fairly strong heat. Stir constantly and when they start to “pop” and turn golden they are done. Take off the heat and mix well with the soy or the teriyaki. The whole process will take 6-7 minutes. Leave to cool and enjoy with your favourite drink! Cheers and skål!
So for now KØKKENSKRIVEREN will come to an end. If you like it, I might give you more great, easy and delicate suggestions.
BON APPETIT!
Liselotte Thøgersen
KØKKENSKRIVEREN .......... om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Jeg har snesevis af kogebøger stående købt alverdens steder og modtaget som gaver, altid med stor glæde. De er ret hyggelige at bladre igennem og læse i, men efterhånden bruges de mere som inspiration end som egentlige opskrifter, som følges punkt for punkt. Øvelse gør mester, siger man, og måske er det 40-45 års øvelse, der gør at jeg (omsider!) løsriver mig fra opskrifternes bundne opgaver. Alligevel kan jeg ikke undvære dem, netop til inspiration og til genopfriskning af mængder, ingredienser og disses kombinationer, nye idéer kort sagt. Og til inspiration for ”Køkkenskriveren” er de uundværlige. Her kommer et par efterhånden uundværlige lette opskrifter og en enkelt nyfunden, som jeg lyst til at dele med jer.
Først en lækker og rigtig sund müssli – vi indtager den hver morgen med yogurt – portionen rækker til 2 personer en uges tid. Den er hurtig og nem – det gør den ikke ringere:
HERLIG MÜSSLI
150 g havre- eller speltgryn *
50 g solsikkekerner
50 g hørfrø
50 g honning *
Hav en non-stick pande klar, smelt honningen (jeg bruger en vidunderlig citron-honning – men en hvilken som helst kan bruges) og kom gryn og kærner på panden ved god varme. Rør, rør, rør til alt er gyldent – det tager en 5-7 minutter. Bred herligheden ud på et stykke bagepapir, og lad det køle af. Hæld op i en beholder – og vupti den sunde morgenmad er klar. Det er rigtig sundt guf.
* begge dele fås i min gode sundhedsbutik ”Autre chose” i Rixensart.
Med lidt madæbler tilovers gik jeg igang med at lede efter alternative æbleopskrifter og fandt frem til dette herlige brød. Æblet tilfører lidt sødme, men gør også holdbarheden bedre. Så prøv det:
ÆBLEBRØD
2 æbler (200 g)
3 dl vand
50 g gær *
½ dl olivenolie
2 tsk salt
ca. 700 g mel
et æg til pensling - evt. smør til formen
Skyl æblerne, tør dem og riv dem groft. De behøver ikke at blive skrællet. Opvarm vandet til knapt håndvarmt (ca. 35 grader) og opløs gæren heri. Tilføj revet æble, olie og salt. Tilsæt derefter melet lidt efter lidt og ælt dejen glat og smidig. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse ca. 45 minutter. Ælt dejen kort igennem og læg den i en 2-liters form (evt. smurt med smør – jeg bruger en non-stick rugbrødsform, som ikke behøver smør), og lad den hæve endnu 45 minutter. Sæt ovnen på 200 grader. Rids brødet, pensl med det sammenpiskede æg. Bages på nederste rille i ca. 50 minutter. Lad det svale lidt i formen, tag det ud og afkøl det utildækket på bageristen.
* min erfaring er, at en mindre mængde gær i de fleste opskrifter ikke er nogen katastrofe. Jeg har tit stået med en halv pakke (20-25 g) og har alligevel fulgt opskriften. Dejen skal simpelhen blot hæve længere tid.
Endelig en nem forret som alle hvidløgselskere vil nyde:
REJER I HVIDLØG OG CHILI *
Beregn 8-10 stk mellemstore kogte rejer pr. person
2-3 spsk olivenolie pr. person
hvidløg i rigelig mængde
tørrede chili-flager (hel pili-pili)
hakket persille
Opvarm olivenolien langsomt i en gryde sammen med fintskårne hvidløgsfed og de tørrede chiliflager. Det må under ingen omstændigheder stege, så hold øje med sagerne. Når det begynder at syde omkring hvidløg og chili tages gryden fra varmen, og så skal olien bare stå og trække smag – gerne i flere timer. Hæld olien gennem en sigte, kom den tilbage i gryden sammen med de pillede rejer. Varm det op til lidt mere end lunkent – rejerne må ikke stege, så bliver de seje. Server i små skåle med et godt drys persille og brød til at suge den lækre olie op med. Det er nemt og det er godt.
* dette er en af de opskrifter hvor det er svært at angive eksakte mængder. Nogen vil have mere olie, andre mindre hvidløg og chilien kan sagtens undværes. Smag og forsøg dig frem.
Bon appétit!
Som altid modtager jeg gerne gode idéer og herlige opskrifter – så send mig en mail!!
KØKKENSKRIVEREN .......... om mad og meget mere
(opskrifterne er til 4 personer, hvis intet andet er angivet)
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Så kom vi endnu engang igennem festlighederne, og vi kan med frisk mod og oprejst pande tage imod udfordringerne i det nye år 2009. Vinteren er stadig over os, lyset er endnu sparsomt, men heldigvis er der ingen undskyldning for ikke at skabe lidt hygge indendøre. Og hvad er bedre end at tage plads ved et veldækket bord sammen med familien og vennerne. Og selv om man er ungkarl eller bare lejlighedsvis alene, er der minsandten ingen grund til at spare på hyggen! Et par stearinlys og en lille blomst kan gøre hele forskellen. Og selvfølgelig kan man bruge radioen eller tv’et som selskab i mangel af bedre. Der er jo ingen der ser det, vel?
Mens vi venter på alt det nye og friske fra marker, buske og træer må vi nøjes med at kaste os over vintersagerne, og de er faktisk slet ikke kedelige. Så her kommer en herlig hverdagsret med hvidkål. Et par gode venner, som jeg besøgte i november i København er, ligesom jeg selv, store tilhængere af god gammeldags mad, og de serverede denne herlige ret:
Farmors fars i fad med hvidkål og bacon
Tilbered en rigtig god frikadellefars af ca. 750 g kalve- og svinekød
½ fintsnittet hvidkålshoved
200 g fed bacon i tern
Afsmelt bacon i en varm gryde eller pande – tilsæt evt. lidt olie hvis der ikke er tilstrækkeligt fedt. Kom den snittede hvidkål i, rør godt og grundigt så bacon og kål blandes og svitses godt. Tilsæt ½ l vand - så kålen ikke brænder på. Lad kålen falde godt sammen – det tager vel 10-15 minutter. Glem ikke at vende og dreje undervejs. Hæld evt. overskydende vand fra. Smør et ovnfast fad – f.eks et rundt på ca. 20 cm i diameter med høj kant. Kom halvdelen af frikadellefarsen i – så al hvidkålen med bacon – og til sidst resten af farsen. Sæt fadet midt iovnen ved 180 grader og giv det en times tid. Server med en robust salat af f. eks. rå julesalat og kogte rødbeder med en sennepsdressing - drys med karse.
Og nu vi taler om salater, så kommer her en herlig én af slagsen – en rigtig god forret forresten:
Spinatsalat med skalotteløg og gedeostecreme
250 g fine spinatblade
200 g skalotteløg
2 spsk olivenolie
1 spsk honning
200 g cherrytomater
Til cremen:
80 g blød gedeost
1,5 dl creme fraiche (mager udgave)
Ca. 2 tsk mælk
Salt og pebber
Pil skalotteløgene, bevar rodskiven, og skær evt. større løg i mindre stykker. Steg dem i olie til de er brune og mørke. Tilsæt honning og steg under omrøring ca. 1 minut. Afkøl løgene.
Nip og skyl spinaten (her i landet slipper man for det sjaskeri – spinaten kan købes frisk og afvasket). Halver tomaterne. Til cremen røres osten med creme fraiche lidt ad gangen. Tilsæt mælk, hvis cremen er for tyk – den skal kunne flyde ud over salaten. Smag til med salt og pebber. Anret portionsvis eller på et fad: først spinat, så cremen og tilsidst tomater og skalotteløg. Overflødigt at sige måske – men spis et godt stykke brød til. (opskriften stammer fra ”Suveræne salater og brillante buffeter” af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz – en fremragende bog, som jeg tidligere varmt har anbefalet).
Endelig en lille hygge-snack – verdens nemmeste og slet ikke usund:
Ristede græskarkerner med soya
200 g græskarkerner *
1 spsk god soyasauce eller teriyaki
Rist kernerne ved god varme under konstant omrøing på en tør pande. Når de begynder at ”poppe” og blive gyldne er de klar. Det tager ca. 5 til 6 minutter. Tag panden af varmen og tilsæt soyasauce eller teriyaki. Rør godt rundt, hæld kernerne i en skål og lad dem køle af. Jeg har serveret dem til en velkomstdrink masser af gange – hver gang stor succes!
* jeg køber økologiske græskarkerner i en herlig butik (udelukkende økologiske varer) i Rixensart: ”Autre chose”, Avenue John F. Kennedy 1. Den ligger i det meget lidt charmerende Kennedy-center lige overfor GB – bag ved Q8 tanken. Den er virkelig et besøg værd. De har alt fra frisk brød, ost, frugt og grønt til konserves, korn- og melsorter, kosmetik, teer, naturmedicin og meget mere.
Gode ideer og opskrifter bliver altid modtaget med glæde !
Send mig en mail – se ovenfor!
KØKKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
På søndag rejser jeg til Italien, nærmere betegnet Toscana og Umbrien, to vidunderlige områder, som, ud over alt det kunstneriske og historiske, byder på lækkerier en masse for os med hang til god mad. Det inspirerer mig til at videregive et par gode opskrifter, som er typiske for det italienske køkken. Må jeg i den forbindelse anbefale jer Elisabeth David’s bog ”Italiensk køkken” fra 1950!! Stadig fuldt gyldig og inspirerende. Den kan være lidt svær at få fat på i dansk udgave; jeg fandt den antikvarisk for år tilbage, men en engelsk skulle være mulig at opdrive. Jeg har en Penguin udgave fra 1987, Italian Food, som jeg fandt i en boghandel i Covent Garden i London. Den er herlig læsning, fyldt med helt originale opskrifter, gode forklaringer og små anekdoter. Men nu til det virkelig vigtige, og allerførst en ultra-nem forret:
Carpaccio di Bresaola
8-10 skiver papirtynde skiver af bresaola* pr person
olivenolie
parmesan-flager
basilikum
friskkværnet peber
* Bresaola er meget magert lufttørret oksekød – en specialitet fra Lombardiet. Du kan få den i supermarkederne, men allerbedst fås den i talienske specialbutikker. Anret de fine skiver i et lag på en tallerken, pensl godt med olivenolie, strø parmesanflagerne over, riv basilikumbladene i småstykker, drys dem på og kværn en god gang peber over. Server med godt brød – et voila!
* * * * * * * * * *
Risotto ai funghi (Svamperisotto)
300 g svampe – blanding af champignon og tørrede karljohan
75 g smør
1 stort løg i tynde skiver
400 g risotto-ris (af typen carnaroli eller arborio)
ca. 1,5 liter hønsebouillon
1 dl tør hvidvin
50-75 g parmesan
Salt og peber
Det kræver en kærlig hånd og lidt tid, men det hele er umagen værd, og gør man alle ingredienser klar før tilberedningen er det en hyggelig ret at lave. Tag et glad vin til og gå i gang.
Læg de tørrede svampe i varmt vand i en skål, lad dem bløde op i ca. 15-20 minutter. Tør dem godt af og gem vandet, det kan bruges som væde til retten.
Rens de friske svampe godt og skær dem i tynde skiver, skær løget i tynde skiver, tilbered hønsebouillon, hav den tørre hvidvin parat og riv parmesanen. Således forberedt kan til-beredningen begynde:
Smelt halvdelen af smørret i en tykbundet gryde og svits svampe og løg til de er bløde – ikke brune. Krydr med salt og peber. Rør risene i og vend dem godt i fedtstoffet til de skinner. Så hældes væden i lidt ad gangen: Start med vinen og lad risene absorbere den helt. Tilsæt svampevand og bouillon lidt ad gangen og rør rundt og gentag denne proces, hver gang væden er næsten absorberet. Det vil tage ca. 15-20 minutter. Risene skal være al dente og konsistensen cremet og fugtig. Tag gryden fra varmen og rør parmesanosten i. Risottoen må endelig ikke blive til en tung klump. Drys måske med lidt persille, og server den straks. Det er en skøn og smagfuld ret. Lad en rigtig lækker grøn salat følge efter.
Det er italiensk så det vil noget!!
* * * * * * * * * *
KØKKENSKRIVEREN HOLDER FERIE
og vil være tilbage til efteråret med nye opskrifter og små kommentarer! Men I er alle velkomne til at bidrage med jeres helt egen yndlingsopskrift i mellemtiden og også meget gerne, når Køkkenskriveren er tilbage!! Se adressen ovenfor eller send den direkte til Gitte, bladets redaktør, på adressen:
gitteskovlarsen@skynet.be
I ønskes alle en herlig og solrig sommer!!
KØkKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Mens vi venter på forårets nye grøntsager og frugter, kunne man passende kaste sig over det som man på engelsk kalder ”Comfort Food” baseret på de forhåndenværende søm, som man siger. På en sådan halvvåd og lettere grålig søndag kan en gang boller i ovnen og forventningen om den fælles søndagsmiddag lette sløret. Og om ikke, mens jeg skriver dette, bryder solen frem!! Så ikke mere snak, men direkte til ”hyggemaden” og de gode boller:
Køkkenskriverens søndags-boller (12-14 stk)
25 g gær
3 dl lunkent vand
1 tsk havsalt
3 spsk olivenolie
300 g speltmel (speltbloem/farine d’épautre)
250-300 g hvedemel *
½ dl græskarkerner + ½ dl solsikkekerner
Start med at riste kernerne på en varm og tør pande, rør godt, og når de begynder at blive gyldne tages de af panden til afkøling. Det tager 3-5 minutter.
Opløs gæren i det lunkne vand, tilsæt salt, olivenolie, speltmel og de afkølede kerner. Rør det godt sammen – meget gerne i røremaskinen, det er meget nemmere.
*Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og vær opmærksom på, at det er meget forskelligt, hvor meget mel dejen kan opsluge. Måske skal du bruge lidt mere, måske lidt mindre. Det afgørende er, at når dejen slipper dejkrogene, er den klar til en gang æltning på bordet. Smør en skål let med lidt olie, læg dejen i, og lad den hæve tildækket en times tid. Slå dejen ned og sæt bollerne på en plade med bagepapir. Drys bollerne med lidt mel og tænd ovnen på 200 grader. Bag bollerne midt i ovnen i 15-20 minutter.
* * * * * * * * * * *
Min bedre halvdel er så småt begyndt at interessere sig for at lave mad, og hvad er bedre end at tilberede noget fra de gode gamle dage, i dette tilfælde en ret fra studentertiden indtaget på det nu hedengangne ”Viking Bøfhus” i Århus i 60’erne og 70’erne. Man kunne spise så meget man ville for 9 kroner og 65 ører!! Den originale opskrift blev opsporet via gamle venner, og her får I den:
Vikingbøf
1 kg svinemørbrad
Olie og smør
1 spsk karry med top
2 spsk paprika
2 fed hvidløg
1 stort hakket løg
Lidt tomatketchup
40 g tomatpuré
1,5 dl vand
2-3 dl kaffefløde
2 -3 dl piskefløde
Befri kødet for sener og skær det i små skiver. Brun dem let i olie og smør og tag kødet op af gryden. Tilsæt lidt ekstra smør og svits karryen til det ryger. Kødet lægges tilbage i gryden, og der tilsættes paprika, hakket løg, presset hvidløg, tomatketchup, tomatpuré og vand. Spæd med kaffefløden og lad retten småsnurre til kødet er mørt – ca ½ time. Tilsæt piskefløden og smag godt til med salt og pebber. Server med lækre pommes frites, ovnstegte eller ovnbagte kartofler. Flotte ristede champignon og grønne bønner klæder bestemt også retten, som sagtens kan laves dagen før – det bliver den ikke ringere af!
* * * * * * * * * *
Og nu vi er ved vore heroiske forfædre, så får I også lige min mands helt egen
Kimbriske salat-dressing *
1,5 dl piskefløde
0,4 dl æble-eddike
1,5 spsk fin dijonsennep
2-3 fed knust hvidløg
1 spsk honning
1 tsk merian eller oregano
Fint salt
Bland alle herlighederne godt – her er til flere omgange. Men brug ikke peber, det fandtes ikke på kimbrernes tid!
*) Udviklet efter kimbriske idéer og råd fra museumsinspektør Anne Mette Gielsager fra Museet Fyrkat i Hobro. Og hvis I vil læse mere om kimbrerne (og meget andet) så gå ind på min mands hjemmeside www.123hjemmeside.dk/kimbrer/5642147.
BRØDOPSKRIFTER EFTERLYSES!!
Har du en rigtig spændende opskrift – så send den til mig – se ovenfor!
KØKKENSKRIVEREN ........ om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Det er marts, dermed forår og meget snart påske. Ordet påske kommer fra det hebraiske Pesach, som betyder skånende forbigang. Pesach, den jødiske påske, fejres til minde om jødernes udgang fra Ægypten. Pesach kaldes også Massoth-festen eller ”de usyrede brøds fest”. Ethvert rettroende jødisk hjem er fuldstændig støvsuget for syret (gæret) brød, alle krummer i hvert eneste hjørne er fjernet. Det særlige Pesach- porcelæn tages frem fra gemmerne, for nu skal der festes i en hel uge. Jeg har selv deltaget i både forberedelser og fejring af Pesach hos min jødiske au-pairfamilie i Génève, og det var ganske uforglemmeligt. Fyldt med alvor og megen morskab.
”Første søndag, efter første fuldmåne, efter forårsjævndøgn” er påskesøndag i de protestantiske og katolske kirkers kalender. Den ortodokse kirkes (græsk/russisk) påske falder som regel senere, i år godt og vel en måned efter vor påske. Hvor julen er vores traditionelt største fest, er påsken i den ortodokse kirke den absolut største.
Til enhver religiøs fejring knytter sig særlige retter og ikke mindst særligt festlige retter. Det gælder også påsken, hvor især lammekød og æg er i centrum. Skidne æg, smilende æg i sennepssovs, var tidligere en fast ingrediens på påskebordet i Danmrk, og det er faktisk en herlig forret. Jeg har serveret den i en moderniseret udgave som følger:
Skidne æg
Beregn et smilende æg til hver, lav en dressing af mayonaise og creme fraiche smagt godt til med grov dijon sennep, salt og pebber. Steg 3 skiver bacaon eller italiensk pancetta til hver. Halver ægget og læg det med den flade side nedad på en tallerken, overhæld med dressingen, pynt med baconskiverne og karse, og server med et godt stykke rugbrød.
Nye toner!
Tro det eller ej, men det er i selveste fast-food-landet over alle fast-food-lande, USA, at der er begyndt at lyde helt nye toner. Vi skal simpelthen tilbage til de ordentlige råvarer i gårdbutikker og i markedsboderne, tilbage til de gode gamle lokale og regionale retter, og hele familien skal tilbage til det fælles spisebord. Det er sød musik i mine ører. Der råbes død over elendig industrielt fremstillet hundeæde, fyldt med ukendte e-numre og mystiske kemiske tilsætningsstoffer, og et nyt slogan kunne f.eks. være: Mad skal kunne rådne!! Vi skal kort sagt tilbage til noget mad, som selv vores bedstemødre ville kunne genkende. Vi skal spise rigtig mad uden forsagelse omend i anstændige mængder.
Så i anledning af den forstående påske og for at fejre smørret og piskeflødens mulige genopstandelse, får I her et par kaloriefyldte opskrifter til festlighederne.
Gratin Dauphinois
fransk kartoffelgratin til 8 personer
2 kg kartofler
Salt og peber
En smule muskatnød
Godt med smør
1 fed hvidløg
7,5 dl sødmælk
7,5 dl piskefløde
Skræl kartoflerne eller lad vær! Tør dem godt, skær dem i tynde skive, bland dem med salt og peber og en anelse muskatnød. Tag et stort ildfast fad og gnid det med det overskårne hvidløg, smør det godt og grundigt - med smør! Læg kartoflerne i fadet (der skal være 1 cm fri til fadets kant) og hæld mælke-flødeblandingen over, slut af med rigelig mængde af smørklatter. Bag gratinen i 1,5 – 2 timer ved 180 grader. Opskriften er original fransk (Larousse), garanteret et hit hos alle og fremragende til lammestegen.
Og så slutter vi af med en herlig
Chokoladekage
100 g mørk chokolade (70%)
100 g smør
250 g sukker
2 æg
100 g hvedemel
2 spsk kakao
½ tsk bagepulver
½ tsk salt
50 g grofthakkede valnødder
Smelt smør og chokolade over vandbad. Pisk det sammen med sukker og æg. Sigt mel med kakao, bagepulver og salt og vend det i dejen. Tilsæt de hakkede valnødder og hæld dejen i en lille firkantet form ca. 30x15 cm. Man kan også bruge en rund!!
Bag kagen ved 180 grader i 20-25 min, indtil den har dannet skorpe, MEN den skal være fugtig indeni. Lad kagen afkøle.
Server den til kaffen eller, hvorfor ikke, som dessert med en ordentlig klat flødeskum eller vaniljeis og måske lidt røde bær!!
Rigtig god påske!!
Har du en god (rigtig fed!) opskrift eller et godt råd, så send en e-mail – se ovenfor!!
KØKKENSKRIVEREN .......... om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
”Han er en heldig kartøffel!”
sagde man spøgefuldt i 1863 om den danske prins Vilhelm, da han blev udset til at blive konge af Grækenland under navnet Georgios d.1!
Og netop i dette år 2008 står den gode, farinøse knold øverst på dagsordenen. Selveste FN har udnævnt året til Internationalt Kartoffelår, og dette glimrende initiativ må Køkkenskriveren naturligvis støtte.
Kartoflen (solanum tuberosum) kom til os fra Sydamerika, hvor inkaerne dyrkede den, og hvorfra den spanske conquistador Francisco Pizarro bragte den til Europa i 1534. Her blev den først og fremmest anvendt som svinefoder og fattigmandskost. Der skulle gå adskillige århundreder inden kartoflen kom til ære og værdighed blandt menneskenes børn, og det takket være den franske næringsmiddelkemiker Antoine Augustin Parmentier (1737-1813).
Kartofler er nemlig rige på c-vitamin og kalium, og FN’s landbrugsorganisation FAO vurderer, at kartofler kan være en vigtig del af løsningen på sult og underernæring i verdens fattigste lande. Der dyrkes årligt 315 millioner ton, hvoraf halvdelen dyrkes i udviklingslandene.
Da kartoffelhøsten slog fejl i Irland i 1845-46 udløste det en humanitær katastrofe af uhyggelige dimensioner. Over 1 million irere døde af sult, og flere millioner udvandrede til Storbritannien og USA. Så galt kan det gå, når man ikke har kartofler!!
Kartoflen ankom til Danmark i 1719, og den blev som bekendt også hos os en vigtig del af den daglige kost. Et middagsmåltid uden kartofler (og sovs) var igennem årtier aldeles uhørt, ja nærmest utilladeligt!
Ordet kartoffel
kommer fra ældre tysk Tartoffel. På ældre italiensk hed den Tartufolo en diminutiv af tartufo = trøffel, næppe på grund af dens ædelhed, snarere fordi også kartoflen findes under jorden. Tænk også i hvor mange sammenhænge ordet kartoffel anvendes: Man kan hyppe sine egne kartofler, en prekær sag er ”en varm kartoffel”, kartoffelkur, kartoffelferie, kartoffeltyskere (tysk indvandring især fra Baden Würtemberg til alheden ved Viborg i 1760), og Kartoffelrækkerne ved Sortedamssøen i København opført af Arbejdernes Byggeforening i 1881-82 på B&W-arbejdernes initiativ. Ak ja, kært barn har mange navne eller betydninger, skulle man måske snarere sige.
Til sidst en lille selvoplevelse: I 1972 var jeg på Mauritius, tropeøen midt i Det Indiske Ocean, som rejseleder for en gruppe danskere her iblandt en gartner. Foran hotellet stod en pragtfuld busk med hundredvis af skønne lilla blomster, og jeg spurgte den kyndige gartner om, hvad dette dog var for en eksotisk plante. Efter nogle sekunders betænkningstid kom det højst uventede svar: ”Jeg kender ikke det præcise navn, men den er formodentlig af kartoffelfamilien”!!
Og hvad ville livet være uden kartoffelmel? For slet ikke at nævne snaps og vodka!
Og så naturligvis til et par gode opskrifter, først en rigtig belgisk:
STOEMP AUX CAROTTES
6-10 gulerødder
3 løg
4 store kartofler
1 spsk smør
2-3 dl mælk
salt og peber
Skær gulerødder, løg og kartofler i grove stykker og kog dem til de er godt møre. Hæld vandet fra, mos hele herligheden, tilsæt smør, mælk og smag godt til med salt og peber. Server denne herlige mos med et drys persille, rigtig gode pølser og sennep.
Variationer: Erstat gulerødderne med f.eks.majroer, selleri eller anden rodfrugt. Det kunne også være rosenkål, spinat eller porrer, i sidstnævnte tilfælde undlades løgene.
* * * * *
STEGTE KARTOFLER MED PERSILLE OG HVIDLØG
1 kg små faste kartofler
1 bundt bredbladet persille
2-4 fed hvidløg
Oliven- eller rapsolie
Salt og peber
Vask kartoflerne, skræl dem ikke. Skær dem i halve på den lange led, og brun dem (evt. i flere omgange) på en pande med en smule olivenolie, salt og peber i nogle minutter. Hak persille og hvidløg og bland det med kartoflerne. Rør godt rundt, og hæld kartoflerne i et ildfast fad, som sættes i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter. Rør lidt i dem af og til. Hvilken duft!! Herligt til al slags stegemad, men måske især til lammekød.
* * * * *
...... der findes i 1000-vis af opskrifter!!
I kogebøgerne, på nettet (f.eks. www.wikipedia.org, hvor jeg fandt 66!). Kig også på den danske www.kartofler.dk eller prøv på Google – det bare vælter ind – og husk at kartofler skal opbevares mørkt, luftigt og køligt ved 8-10 grader!
Har du en god opskrift med KARTOFLER eller andet godt??
Send mig en mail – se ovenfor!!
KØKKENSKRIVEREN.......... om mad og mere godt
Redaktør Liselotte Thøgersen – e-mail: liselottethogersen@yahoo.com
Jeg er villig til at indgå et hvilket som helst væddemål om, at alle dameblade vil omhandle slankekure i januar måned 2006! Hvor opløftende ovenpå alle julens glæder! Januar måned kan jo godt være lidt af en nedtur efter al jule- og nytårshalløjet. Men hvorfor skal det være så surt? Det skal det heller ikke. På fødevaredirektoratets hjemmeside www.altomkost.dk (7.11.2005) berettes om en stor amerikansk undersøgelse, som viser at en traditionel slankekur kun virker så længe, den bliver fulgt. Når kuren er slut vender man tilbage til de gamle spisevaner. Så drop den idé! Og helt ærligt, den er jo røget ind på lystavlen, at vi skal indtage færre kalorier, spise mindre fedt og sukker og mere frugt og grønt og fisk og magert kød, spise varieret, motionere en halv time om dagen osv osv. Man kan blive helt forpustet, men i virkeligheden skal vi bare sørge for at spise sundt og rigtigt HVER DAG. Så lad os følge alle disse gode råd, men uden at den daglige kost går hen og bliver en hel videnskab eller ligefrem religion. Køb årstidens varer, giv ikke køb på kvaliteten, lav enkel, velsmagende og hurtig tilberedt mad, tag familien med i køkkenet og sæt jer så til bords, nyd det og glem alt om slankekure. Og så har jeg fundet ud af, at små fikse skåle med f.eks agurkeskiver, pebberfrugt i strimler, cherrytomater, æbler i kvarte, appelsin- og mandarinbåde går som varmt brød (!) på morgenbordet. Således bliver det sunde rent slik, især når man ikke skal gøre pillearbejdet selv!
Fra mit køkken i januar ........
Kartofler, gulerødder og andre rodfrugter hører årstiden til, så her følger et par enkle, nemme og sunde opskrifter på lækkert tilbehør:
Ovnbagte rodfrugter
serverede jeg til en vildsvineragout og det er jo en kraftig og herlig sag. De akkompagnerer andre kødretter ganske glimrende. Beregn 200-250 g pr person. Jeg brugte kartofler, pastinakker og majroer, men tilføj gerne både gulerødder og/eller knoldselleri. Skær ”rødderne” ud i lillefingertykke- og lange stave, læg dem i en skål, hæld lidt olivenolie, salt og pebber ved og smør stavene med olien – gøres lettest med hænderne. Lægges på bagepapir på en braddepande i eet lag og sættes i ovnen ved 200 grader i ca 20-30 minutter. Drys med masser af hakket persille.
Mos af kartofler og majroer
(halvt af hver) er en anden herlig sag. Skær kartofler og majroer i store terninger. Kog dem i usaltet vand (kun så det lige dækker) og tilføj 1-2 fed hvidløg!! (Jeg kunne ikke drømme om at lave kartoffelmos uden hvidløg). Lad det koge 15-20 min. Hæld vandet fra, når det er mørt og mos hele herligheden med et godt skvæt olivenolie, smag til med salt og pebber, og tilføj gerne groft hakket persille eller brøndkarse. Majroerne kan naturligvis skiftes ud med selleri og pastinak, eller hvad man nu har lyst til. Kun fantasien sætter grænser. Lækkert til gode pølser.
Og så tar’ vi lige rodfrugtsuppen med
. Til 4 personer beregnes ca. 500 g rodfrugter ialt, et lille løg og et fed hvidløg gør ingen skade. Alt skrælles og skæres i mindre stykker. Opvarm en spskf olivenolie forsigtigt og lad grøntsagerne svitse 5-7 minutter uden at blive brune. Tilsæt en liter vand (måske lidt mindre, og tilsæt så mere efter blendningen, hvis suppen er for tyk) tilsat en terning hønse- eller grøntsagsbouillon. Lad koge i 25 minutter, køl lidt ned og blend hele molevitten. Tilbage i gryden smages godt til med salt og pebber og en spskf Dijon-sennep. Skal der være fest så tilsæt lidt mager fløde, ellers giv den et godt drys persille og spis et herligt hjemmebagt groft brød til.
Og til slut et godt tip til opbevaring af grønsager
De fleste grønsagsbokse i vore dages køleskabe er bestemt ikke store nok til f.eks. kartofler, gulerødder, selleri etc. Så da jeg for et par år siden havde hele familien samlet tog jeg terrassen til hjælp. Man tager en stor terracotta-urtepotte, forer den med en avis i bunden, en plastikpose hvori grøntsagerne lægges (den skal stå åben) og lægger en tætsluttende underskål over! Trues der med frostgrader, så læg et gammelt håndklæde over grønsagerne og læg låget på. Det er et perfekt opbevaringssted, og så ser det faktisk også lidt fikst ud!
Har du et godt tip, en god og let opskrift eller andet, du kunne tænke dig at bidrage med, så send mig en mail. Se adressen ovenfor.
KØKKENSKRIVEREN ......... om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter;
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Så blev det december!! Julen står for døren, er overalt og allevegne. På gader og stræder, i aviser og kulørte blade, i tankerne og i alle vore gøremål. Hvad skal man så skrive om?? Flæske-, ande- eller gåsesteg? Småkager, knas, konfekt, sul, gløg, æbleskiver, ris à l’amande?? Nej, ingen af delene, men derimod om KÅL, som jo er en fast og vigtig del af både vinterens og julens kost. Hermed lidt facts om denne ældgamle sag.
KÅL hører til korsblomstfamilien, som består af mellem 3-4000 arter. Foruden kål hører også sennep, raps, radise og karse med i denne omfangsrige gruppe. Kål har været kendt i Europa i 4000 år, men den kål vi spiser idag, er en kulturplante, som kendes siden oldtiden, og der findes mere end 200 sorter. Stamplanten er grønkål, som især dyrkedes i kystegnene i Vest- og Sydeuropa, og som mest blev anvendt til supper.
Kål opdeles i hovedkål f.eks. rødkål, hvidkål, spidskål og kinesisk kål, og bladkål f.eks. grønkål og rosenkål. En mellemform er dog savojkål, lidt hoved og lidt blad, og en nær slægtning er broccoli eller aspargeskål, som den også kaldes, og naturligvis blomkål. Sidstnævnte siges at være den lettest fordøjelige. Og naturligvis er den, som de fleste andre grønsager og frugter blevet tillagt medicinske dyder.
Kål er en særdeles sund spise. Aldeles fedtfri og rig på især vitaminer og fibre, og mulighederne for tilberedning er næsten ubegrænsede. Stuvede, gratinerede, kogte og stegte, syltede og ikke at forglemme rå i salater.
Kål hører julen til mange steder. I Vejle og omegn spiser man ”vridkål”, en hvidkålsstuvning som drysses med kanel og sukker. Jeg har smagt det, og det var ikke dårligt. I Sønderjylland spises der grønlangkål, og det gør man også i Vendsyssel, og vendelboerne påstår hårdnakket, at deres version er den rigtige, og eftersom min svigermor var vendelbo, så er jeg naturligvis enig i det. Hos os er det aldrig rigtig jul, hvis ikke der er vendsysselsk grønlangkål på bordet 1.juledag, som forresten også var min svigermors fødselsdag. De færreste af os har grønkål i køkkenhaven, men fortvivl ikke for idag kan grønkålsbollerne købes i frossen stand i de fleste supermarkeder i Danmark op til jul. Følg opskriften på pakken, men vær lidt flottere med piskefløden. Det er jo jul! Server med kold, kogt medisterpølse, kold kogt hamburgerryg og glem ikke den rigtig gode sennep. Spørgsmålet er så bare om du vil have drysset sukker på eller ej? Se det er en rigtig julehistorie, og hvis du vil vide mere, så gå ind på denne hjemmeside:
www.vendsysselske-groenlangkaal.dk.
Men vi lever jo i 2007 (lidt endnu!), så derfor får I her et par moderne kålopskrifter velegnet til julens fjerkræ:
ROSENKÅL MED INGEFÆR OG MANDLER *
1 kg rosenkål (chou de Bruxelles!!), 50 g mandler
Til dressing: 4 spsk smagsneutral olie, 2 spsk citronsaft, 1,5 spsk kinesisk soja og 1 tsk friskrevet ingefær
Gør rosenkålen i stand og kog dem hele i ca. 5 minutter i letsaltet vand. Hæld vandet fra, halver dem og hæld dressingen over. Hak mandlerne groft og rist dem på en tør pande til de er smukt gyldne og drys dem over salaten.
STEGT RØDKÅL MED ÆBLER OG BACON *
350 g rødkål, 1 belle de boskoop madæble, 150 g bacon, 2 spsk olivenolie, ½ tsk stødt anis, 1 tsk tørret timian, 1 spsk balsamicoeddike, salt og pebber
Skær bacon i små terninger og steg dem gyldne på en tør pande ved middelvarme. Afdryp dem på et stykke køkkenrulle.
Snit rødkålen fint, skær æblet i tynde både, og steg begge dele i olivenolie på en varm pande med anis, timian, salt og peber. Ikke for meget, den skal stadig være sprød. Tag panden af varmen og tilsæt balsamicoen. Bacon tilsættes, smag til og lad den afkøle.
* begge opskrifter findes i den pragtfulde bog ”Suveræne salater og brillante buffeter” fremstillet for ”Bog og Idé” og skrevet af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz. Har du den ikke, skulle du ønske dig den i julegave, den er meget inspirerende!!
KØKKENSKRIVEREN ØNSKER EN RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GOD APPETIT!!
KØKKENSKRIVEREN ....... om mad med mere
Redaktør Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com
Det hvide papir truer, og nu skal jeg igen igang med køkkenskriverierne!! Lidt fornyelse kan vi alle have brug for, så jeg vil forsøge, at gøre det lidt anderledes end før. Frygt ikke, der vil stadig være opskrifter på lækre, nemme og hurtige retter, for vi har jo alle meget andet vi skal og vil nå.
I kommende udgaver vil der være en lille klumme med oplysninger om en enkel ingrediens: frugt, grønsag, krydderi, fisk eller andet. Denne gang om citronen. Måske er der noget du gerne vil vide noget om?? Så send en mail, som blot behøver at indeholde et ord, nemlig det du vil vide noget om. Det må da siges at være overkommeligt!!
Noget andet jeg gerne vil slå flere slag for er improvisation! Kort sagt, lave mad uden opskrift. Vi kunne kalde det metode (det lyder bare så kedeligt!), vi kunneogså kalde det ”slå gækken løs i køkkenet”, det lyder lis’som sjovere, ikke! Så den klumme starter i næste nummer!!!
*** NOGET OM CITRONER ***
Citronen kom til Europa fra Kashmir via Persien, og i det 10 årh. sørgede araberne for at sende den videre ud over hele Middelhavs-området. Den er blevet tillagt mange medicinske dyder, men den er først og fremmest rig på C-vitamin (80 mg pr. 100 g), og den har derfor spillet en betydelig rolle i kampen mod sømændenes skørbug.
Citroner kan købes året rundt. En god citron skal være pæn rund og have en fin skal. Mange citroner behandles for at undgå grøn mug, men skal man bruge skallen, så kan vi heldigvis idag få økologiske og dermed ubehandlede frugter. Husk at det kun er selve skallen, man skal bruge, da den hvide underhud er for bitter. Citroner findes i en gul og en gøn udgave. Den grønne er mindre, lidt mere syrlig og parfumeret end den almindelige gule. Den går også under navnet lemon, men kan iøvrigt anvendes præcis som den gule.
Både saft og skal bruges i utallige sammenhænge. Hvem kan forstille sig en gin og tonic eller en rejemad uden?? Den kan bruges i desserter, i kager, i marinader, i téen og så er den god til at forebygge, at frugter eller grønsager bliver mørke ved kontakt med luftens ilt. Citronen er i høj grad også et smagsstof, som kan betragtes på linie med sukker, salt eller peber. I virkeligheden er en rets gode smag netop afhængig af balancen mellem det søde, det salte og det sure.
Og så har jeg engang fået et godt råd mod træthed og tømmermænd: Pres en citron og drik saften – ikke noget med sukker. Så vågner man op!!
Men et par sukrede opskrifter skal det nu blive til, så her kommer de:
EN FRISK CITRONKAGE
2 æg
225 g sukker
180 g mel
2 tsk bagepulver
1,5 dl mælk
50 g smeltet smør
Saft og skal af en usprøjtet citron
Glasur: 100 g sigtet flormelis og ca 2 spsk citronsaft
Pynt: Ristede mandelflager og/eller citronmelisse
Smelt smørret og lad det køle af. Pisk æg og sukker skummende. Bland mel og bagepulver og rør denne blanding i æggemassen skiftevis med mælken. Rør det smeltede og afkølede smør, citronsaft og den revne citronskal i, og fordel dejen i en velsmurt og raspet springform (20-22 cm). Bages ved 175 grader i ca. 40 minutter til den er gylden og gennembagt. Lad den afkøle og tag den ud af formen. Rist mandlerne på en tør pande, mens kagen bages. Rør flormelis og citronsaft sammen, bred glasuren over den kolde kage og drys de ristede mandelflager over inden glasuren stivner, så hænger de bedre fast.
KØKKENSKRIVEREN .......... om mad og mere godt
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com
Man skal sætte kulør på tilværelsen, siger et godt dansk udtryk. Man kan male byen rød, tage i den grønne skov, boltre sig i det blå hav, tale sort, blive brun, hvidte mure og elske farven lilla!! Farver bliver man kort sagt i godt humør af. Det gælder også når man laver mad og ikke mindst når maden skal anrettes. Tænk hvilken forskel en klat snehvid flødeskum på den brungrumsede øllebrød kan gøre. Det lille drys persille på de nye kartofler eller på den kogte blomkål. Basilikumbladet på tomaterne og mozzarellaen eller citronmelisseskuddet på vaniljeisen. Alting glider ”lissom” lettere ned, når det også ser indbydende og farverigt ud.
Så i anledning af sommeren vil jeg divertere med et par meget smukke og meget enkle retter, som vil pynte i sig selv på et veldækket bord på en herlig solskinsdag. Begge opskrifter rækker til 4 personer.
Kold, grøn sommersuppe
1 pæn stor og meget moden avocado
½ agurk i små stykker
125 g fine frosne ærter
1-2 fed hvidløg
2 spsk. Olivenolie
½ l hønse- eller grønsagsbouillon
Saften af ½ citron
Salt og peber
Evt. I knsp. Chili
Kog agurkestykkerne 3-4 minutter i bouillonen, tilsæt de frosne ærter og lad dem koge med et par minutter. Sæt gryden til side.
Kom avocadoen i blenderen sammen med hvidløg, olivenolie og lidt af bouillonen. Blend til det er helt moset ud og tilsæt så resten af bouillonen med ærter og agurk. Blend videre og smag godt til med citronsaft, salt og peber og, hvis man har lyst, en anelse chili. Hæld suppen i en skål og stil den i køleskabet – den skal være iskold!
Farven er virkelig sommergrøn, og den kan f.eks. serveres med små fikse reje-madder til!
Og så til en herlig og meget sommerlig dessert!
Jordbær, jordbæris og champagne
500 g friske jordbær
Lidt flormelis
Lidt citronsaft
Jordbæris
Champagne eller crémant af den tørre type
Vask og pyn (!) jordbærrene, ja pyne hedder det at fjerne den grønne bladdel. Mos dem groft – gerne i blender – sammen med lidt flormelis og citronsaft. Det kan gøres på forhånd. Tag 4 smukke, store glas på fod, læg jordbærmosen i bunden og kom derefter en flot klump jordbæris ovenpå. Sæt glassene foran gæsterne og hæld lidt champagne over. Det ser virkelig festligt og farverigt ud og resten af champagnen kan man jo drikke til!!
A propos asparges!!
som jeg skrev udførligt om i sidste nummer af bladet, så har jeg fået et par gode tips af Jens Christoffersen. Han fortæller om en kogebog med 50 opskrifter på asparges:
Véronique og Michel de Meyer:
Asperges, recettes originales et variées (Editions Standard).
Han har selv indkøbt den i Carrefour for tid tilbage, og henviser til nogle gode kogebogs-boghandlere, som måske også har ovennævnte: FNAC, ”Filigranes” i Av. des Arts 39-40 eller kogebogsforretningen i Woluwe Shopping Center.
Rigtig god sommer – bon appétit – og på gensyn til september!
KØKKENSKRIVEREN .......... om mad og mere godt
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Det er blevet forår, nej faktisk er det blevet sommer! Jeg sidder her d. 14. april under parasollen i haven, og her er mindst 25 grader. Næsten for varmt. Haven står i fuldt flor, jeg har følelsen af, at alt – alle busker og træer – springer på een gang. Fantastisk!
Med foråret kommer alle de nye lækre grønsager, og lige nu er det om noget: Asparges-tid! Så denne gang bliver det et par opskrifter på denne herlige grønsag! Allerede i Antikken var den højt værdsat, både hos ægypterne, grækerne og romerne, men faktisk blev den først indført i Frankrig i d. 18. århundrede.
Asparges har sæson fra marts til juni. Det er en staude altså en flerårig plante, og den findes i tre farver: Hvid, violet og grøn. Den dyrkes mange steder, men nogle af de bedste kommer fra Belgien og Frankrig. De forhandles i 3 kategorier: Extra, 1 og 2. De hvide har mindst smag, de grønne mest og den lilla er iflg. Larousse Gastronomique den mest delikate og frugtagtige. Det er en kaloriefattig sag, rig på A og C vitaminer. Den findes også i vild form. De er ganske tynde, bløde og meget grønne, og de fås af og til i supermarkederne her i Belgien. De er nok mest at betragte som et kuriosum – ikke meget smag.
Men asparges er faktisk mere end et delikat nydelsesmiddel. Den kan bruges i medicinens tjeneste, hvad jeg faktisk selv har erfaret som barn. Jeg havde slugt en hårnål!! Min mor troede mig ikke, men tro mig, jeg kan tydeligt huske, da den lille tingest, som normalt holdt mit hår på plads, smuttede mellem fingrene på mig og gled ned gennem halsen. ”Hvor er din hårnål?”, blev jeg spurgt. ”Jeg har spist den!”, svarede jeg. Og ganske rigtigt, røntgenbilledet afslørede den. Så jeg fik ordineret asparges morgen, middag og aften samt, ja hold jer fast, havregrød med vat! Og til sidst kom nålen nok så nydelig ud, uden at have gjort skade på mine indre organer. Asparges har nemlig evnen til at lægge sig som en kokon om slugte genstande f.eks. et fiskeben eller som i dette tilfælde en hårnål. Havregrød har jeg ikke rørt siden, og asparges blev jeg først fristet af mange år senere. Det var i Génève i maj, hvor alle byens restauranter bød på friske asparges, og det måtte jeg så prøve. Siden har jeg elsket dem!
Asparges er glimrende som forret. Beregn 200-300 g pr. person, men de er også fantastiske som tilbehør til f.eks. kogt fisk eller for den sags skyld en bøf. Hvide og violette asparges skal skrælles, de grønne behøver ikke at blive skrællet. Vær forsigtig, det er sarte sager. Læg en asparges på et brædt og skræl fra hovedet og ned. Brug en kartoffelskræller eller endnu bedre en asparges-skræller. Bræk det nederste stykke af, lige der hvor det knækker rigtig. De skal se smukke ud!
Asparges koges eller dampes, og de grønne kan til og med også steges på grill-pande med en smule olivenolie (10-15 minutter). Kogetiden er vanskelig at fastsætte. Det afhænger helt af deres tykkelse. Tykke hvide asparges koges mellem 20-30 minutter. De grønne tyndere af slagsen koger jeg et sted mellem 10 og 15 minutter. De skal stadig have bid og ikke være slaskede. Prøv dig frem.
Der er mange klassiske opskrifter på asparges i enhver god kogebog, men her er det vel på sin plads at starte med en rigtig belgisk for derefter at følge op med min egen yndlingsopskrift:
Asperges à la flamande
200-300 g hvide eller grønne asparges pr. person
1 hårdkogt æg pr. person
smeltet smør (så lidt eller meget som du lyster)
citronsaft
masser af persille
salt og peber
Aspargeserne koges i let saltet vand. Smelt smørret og hak æggene og persillen. Bland det hele og smag til med citronsaft, salt og peber.
Lad aspargeserne svale og dryppe af i et rent klæde. Server grønsagerne overhældt med saucen på et fad eller portionsanrettet. Giv et godt brød til, det er godt til at suge det lækre smør op med.
Iøvrigt kan denne tilberedning også bruges med kogt julesalat!
********
Liselottes favorit asparges
200-300 g grønne asparges pr. person
4-5 spsk olivenolie
4-5 spsk reven parmesanost
2 tynde skiver pancetta pr. person *
peber
Kog aspargeserne akkurat møre – jeg skyder på et sted mellem 7 og 10 minutter. De drypper af i et klæde og lægges på et smukt ildfast fad. Hæld olivenolie over, drys med parmesanosten, mal lidt peber over, og sæt retten i ovnen ved 200 grader til osten er let smeltet. Imedens steges pancetta’en på en tør pande til det er helt sprødt. Bræk det derefter i små stykker og drys dem over retten. Det smager herligt!
* Pancetta
er en italiensk bacon-type, sjældent røget, men som regel saltet og lufttørret svinebugflæsk. Det fås i supermarkederne eller hos italienerne på lokale markeder. Det er også velegnet til f.eks. pasta alla carbonara, men det vender jeg tilbage til ved en senere lejlighed.
Måske har du en spændende opskrift med ASPARGES eller noget helt andet!!
Mail den til mig – det er herligt at få nye idéer!! Se adressen ovenfor.
Bon appétit!
........ og så en lille ekstra opskrift fra Anja Reitzel
Jamie Oliver’s ovnbagte rødbeder
500 g skrubbede rå rødbeder (ikke større end goldbolde)*
10 fed uskrællede og bankede hvidløgsfed
1 håndfuld frisk merian, oregano eller timian
Salt og friskkværnet peber
1,5 dl rød balsamico eddike
4-6 spsk jomfruolie
Forvarm ovnen til 200 grader.
Tag et stykke alu-folie på ca. 1,5 m og læg det dobbelt.
Placer de skrubbede rødbeder sammen med hvidløgsfeddene midt på folien. Krydr godt med salt og peber, og drys den hakkede krydderurt over. Løft kanterne på alu-folien op og luk til – men ikke helt. Hæld olivenolie og balsamico ned gennem hullet og luk helt til.
Sæt pakken på bagepladen og bag rødbederne i ca. 1 time. Åben pakken ved bordet, så den liflige duft kan brede sig.
Meget velegnet til hvid fisk, til okse-carpaccio og italiensk charcuterie (antipasti).
*større rødbeder skæres i halve eller kvarte.
Velbekomme og rigtig god påske!!
KØKKENSKRIVEREN .......... om mad og mere godt
Redaktør Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com
Opskrifter, opskrifter og atter opskrifter! Vi finder dem overalt og allevegne. I dameblade, i aviserne, i de utallige kulørte gastronomiske magasiner og selvfølgelig og ikke mindst på Internettet, som er en sand guldgrube. Gå ind i GOOGLE og skriv frikadeller, confit d’oignons, kartofler eller margeritas og vupti, så myldrer det frem. Men hvad kendetegner en god opskrift? Selvfølgelig at den omhyggeligt opremser ingredienser, fremgangsmåde og tilberedningstid, men alt afhænger jo også af, hvor øvet og god man er til at lave mad. At tilberede mad kræver øvelse, men som man siger: Øvelse gør mester. Enhver opskrift kan tilpasses familiens smag, og endelig kan man jo begynde at improvisere og ikke mindst opfinde sine helt egne opskrifter efter devisen: Hvad har jeg i køleskabet, og hvad kan jeg få ud af det? En opskrift skal efter mit hoved også være enkel, og råvaren selvfølgelig af god kvalitet, som f.eks. denne opskrift med laks til 4 personer:
Citronbagt laks
4 laksefileter uden skind (150-200 g pr. person)
2 spsk olivenolie
1 fed presset hvidløg
1 lille bundt persille, finthakket
Salt og peber
8 tynde skiver citron
Læg laksefileterne i ovnfast fad smurt i lidt olie. Rør olien med persille, presset hvidløg, salt og peber, og fordel blandingen på fileterne, læg de tynde citronskiver ovenpå. Sæt ovnen på 175 grader, og bag laksen i ca. 20 minutter midt i ovnen. Spis små kogte kartofler og dine yndlingsgrønsager eller salat. En nem, velsmagende og smuk ret.
Lidt om mel
Et af de områder, hvor jeg med større eller mindre held har improviseret er tilberedning af brød. Har man gær, mel, vand og salt i huset, så kan man bage et brød. Man kan også tilsætte mælk, yogurt, olie, honning, kerner eller frø og selvfølgelig bruge forskellige slags mel. Sidstnævnte skal være af god kvalitet, for det er jo trods alt hovedingediensen. Men hvad er god kvalitet, når det drejer sig om hvedemel?
God hvedemel er hvid (det lette) eller gullig (det tunge = durum). Det skal dufte neutralt. Man har ved forskellige forsøg påvist, at man skal bruge mel af forskellig kvalitet til forskellig slags bag. Noget er velegnet til brød andet til kager. Speltmel, som også er en hvedesort, er blevet meget moderne, og kan også fås her i Belgien under navnet speltbloem/farine d’épautre.
Delhaize har glimrende mel, og jeg anbefaler gerne mærket SOUBRY: Farine pour pain blanc og DECECCO: Italiensk durummel. Og læg mærke til, at der også er særligt mel til grove brød og til kager. Så vælg det, der passer, og opbevar det tørt og mørkt.
Ved moderne maskinel produktion af hvedemel tabes en del proteiner og mineralske salte undervejs. Men fortvivl ikke, det er faktisk muligt at købe gammeldags møllemalet mel! Tag en udflugt til landsbyen Grand Leez, som ligger godt 40 km syd for Bruxelles i nærheden af Gembloux. Her ligger Moulin Defrenne, en rigtig mølle med vinger og det hele, hvor melet males på gammeldags manér. Der er åbent hver søndag eftermiddag, og 3 kg mel koster 4 euro!! Der sælges to sorter: farine blanc eller intégrale. Og så er der the-dansant fra kl. 16-20 med levende musik. Se det er lige til en meget landlig søndagsudflugt!! Og så må I selvfølgelig have en opskrift på et godt brød. Dette brød skal koldhæve mindst 7 timer, så lav, som jeg gør, dejen om aftenen, og bag det næste morgen:
Græskarkernebrød (3 stk)
200 g græskarkerner
1 l lunkent vand
250 g grove havreflager (gryn)
2 spsk. honning
17 g gær
2 spsk salt
1 kg hvedemel
Rist græskarkernerne godt gyldne på en tør og meget varm pande. Rør rundt undervejs. Køl dem af. Rør vand, havreflager, honning, gær og salt godt sammen. Ælt mel og kerner i. Brug allerhelst en røremaskine, da det er en meget fugtig dej, som er svær at ælte i hånden. Rør dejen længe og godt, og sæt den til hævning i køleskabet. Sørg for at skålen er stor nok, eller del den evt. i to skåle – den hæver godt. Som sagt lad den hæve mindst 7 timer eller natten over i køleskabet. Ælt dejen på et meldrysset bord (det går nemmere efter hævning) og form den til 3 brød. Sæt brødene på 2 bageplader med bagepapir. Brødene sættes i en kold varmluftsovn– sæt temperaturen på 180 grader – og bag dem 45-50 minutter. Hust at et færdigbagt brød skal lyde hult, når man banker på bunden. De er meget lækre, og særdeles velegnet til frysning.
Har du en god opskrift eller et godt råd?? Så send mig en mail – se ovenfor!
KØKKENSKRIVEREN ......... om mad og mere godt!
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com
Ja, så er det atter blevet forår – i hvert fald ifølge kalenderen! Oprigtigt talt så har der faktisk været forår i haven længe. Allerede i december viste de første vintergækker sig og enkelte kirsebærtræer har jeg set blomstre lige omkring nytårstide! Mærkeligt og lidt foruroligende med så lidt vinter og frost, men på den anden side så har jeg i mine næsten 19 år i Belgien aldrig oplevet streng vinter. OK, frost et par uger i januar og nogle få gange en ordentlig omgang sne, som ret hurtigt forsvandt! Dejligt er det dog at dagene længes, og tanken om ny høst af frugt og grønt, gør ikke glæden mindre.
Jeg har tilbragt 3 herlige uger i januar på Lanzarote, efter min opfattelse den mest spændende af De Kanariske Øer. Vulkanske landskaber barske og måneagtige, grønne oaser, smukke hvide landsbyer, og en turisme som bliver ”holdt i kort snor”. Det betyder at f.eks. al hotel- og lejlighedsbyggeri bygges i traditionel arkitektur, og vigtigst af alt, der bygges ikke højt! Snesevis af vulkaner får heldigvis stadig lov til at dominere. Her er faktisk alt, hvad man kan ønske sig af ferieoplevelser: Herlige badestrande, smukke vandreruter langs havet og på vulkaner, kunst og kultur, sol og varme og selvfølgelig mange restauranter, barer og bodegaer. Her lider man ingen nød!!
Hermed har jeg givet de to inspirationskilder for månedens ”Køkkenskriverside” – vintermad med inspiration fra syden og solen!
Hvidkål
er jo go’ gammeldags vintermad! Sundt er det: en hel del B- og mange C-vitaminer! Et hvidkålshoved skal være tungt, fast og smukt klart i farven. I rå tilstand kan den være lidt svær at fordøje, i kogt tilstand går det nemmere. Frikadeller og stuvet hvidkål er jo klassisk dansk mad, men denne opskrift har jeg fået en svaghed for; man kunne kalde den stuvet hvidkål med et italiensk tvist eller
Gratineret hvidkål (4 personer)
750 g fint snittet hvidkål
1 liter grønsagsbouillon (brug 1 terning)
Til saucen:
25 g smør
2 tsk mild paprika
2 spsk mel
1 ¼ dl letmælk
1 ¼ dl kålbouillon
100 g revet ost (parmesan f.eks.)
Kog bouillonen op, læg kålen i, og lad den snurre under låg ca. 20 minutter. Hæld den op i en sigte og gem bouillonen. Til saucen smeltes smørret, rør melet i og tilsæt letmælk og kålbouillon lidt ad gangen. Tilsæt paprika, og lad saucen koge ved svag varme nogle minutter under omrøring. Tag gryden fra varmen og tilsæt halvdelen af osten. Smag til med peber. Sæt ovnen på 225 grader. Smør et ovnfast fad og kom kålen i. Hæld saucen over og drys med resten af osten. Gratinér i ovnen i 8-10 minutter til retten er let gylden – server - meget gerne til frikadeller!
Coleslaw
er også en fin ting til frikadeller. Tag 500 g hvidkål, 2 gulerødder, 1 stort æble og et løg. Alt snittes fint og blandes i 3-4 dl dressing bestående af f.eks. mayonaise og crème fraiche. Du kan sagtens undgå mayonaisen og alene bruge et magert surmælksprodukt. Tilsæt 2 spsk hvidvinseddike og ½-1 spsk sukker, salt og peber. Prøv dig lidt frem, men smagen skal være sur-sød. Bland grønsager og dressing. En rigtig vitaminbombe og børnene vil elske den!
Kødfri dag
kan da være en glimrende ide en gang imellem. En af favoritretterne her i huset er den spanske kartoffeltortilla, og jeg har en gammel opskrift fra 1978 skrevet af den legendariske danske gastronom George Kringelbach, og den er go’:
Tortilla de patata (4 personer)
5 jævne kartofler
1 stort løg
3-4 spsk olivenolie
Salt og peber
6 æg
Skræl kartoflerne og skær dem i små terninger. Tør dem godt. Hak løget. Varm olien op på panden (brug en slip-let)og steg kartofler og løg heri. Rør rundt en gang imellem – det tager ca. 20 minutter for kartoflerne at blive møre. Krydr med salt og peber. Pisk æggene sammen og hæld dem over grønsagerne. Når tortillaen er gylden på undersiden, vendes den ved hjælp af en stor tallerken, glides tilbage på panden og bages gylden. Brug rask varme, den må ikke blive alt for hård. Servér den med en skål grøn salat med en god dressing, som kunne være oliefri!!!! Erstat i al sin enkelhed olien med ahorn-sirup. Brug din yndlingseddike, smag til med salt og peber. Tilsæt gerne sennep, knust hvidløg og/eller hakkede urter – helt efter dit eget hoved.
SOM SÆDVANLIG – mail mig et godt madråd og/eller en lækker opskrift!!
Det ville glæde mig og alle andre MEGET!!
KØKKENSKRIVEREN ......... om mad og mere godt
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com
”Du Perikles – Kan du sige mig – hvornår smager en Tuborg bedst?” Og Perikles svarer som bekendt: ”Hvergang”. Ja, sådan står der faktisk på den famøse plakat, som hænger i min kælder! Glæden ved et glas velskænket øl er noget vi danskere jo i høj grad deler med belgierne. I firserne og halvfemserne faldt forbruget af øl betydeligt, i hvert fald i Danmark. Vi gik over til vin – det var li’som finere! Men i de sidste år har det gode bryg fået en sand renaissance. I Danmark skyder det ene nye bryggeri op efter det andet, og mange nye ølsorter ser dagens lys. At servere en ”øl-middag” med diverse øl i stedet for diverse vine er blevet in og hot! I Belgien fandtes der omkring år 1900 ikke mindre end 3.500 bryggerier; idag findes der lidt over hundrede, som brygger omkring 700 forskellige ølsorter, så der er da stadig noget at tage af. Belgierne har, synes jeg, en herlig ølkultur! På en hvilken som helst eftermiddag, på et hvilket som helst listigt sted her i Belgien kan man møde og se folk, mænd såvel som kvinder, nyde deres favorit øl, selvfølgelig serveret i det glas som hører øllen til. SKÅL!
Men i Belgien er øl også en særdeles vigtig ingrediens i madlavningen. Jeg ejer en kogebog ”Cuisine légère à toutes les Bières” skrevet af den belgiske kok og ølkender Michel David. Den indeholder ikke mindre end 400 opskrifter fra cocktails og supper, over salater, kød- og fiskeretter til desserter.
Hør f.eks. her: Potage à la bière, faisan à la gueuze, huitres au sabayon de Hoegarden eller sorbet à la Kriek!
Hva, sir’ I så??
Her får I en af de helt klassiske øl-retter – herlig og kraftig vintermad – nemlig
Les carbonnades flamandes – til 4 personer
1 kg oksekød til ”carbonnades” (slagteren kender alt til det)
3 pænt store løg
50 g smør
1 tyk skive landbrød (uden kerner)
Dijon-sennep
2-3 stilke frisk timian
1 laurbærblad
¼ liter øl (mørk – f.eks 1,5 % Piedboeuf) + ¼ l vand
Sukker
Salt og pebber
Skær kødet i stykker på 80-100 g eller få slagteren til det. Skær løgene i halve og derefter i tynde skiver. Smelt og brun smørret i en stegegryde og steg løgene indtil de er let gyldne. Tilsæt kødstykkerne og brun dem med løgene. Krydr med salt og pebber. Smør landbrødet med et godt lag sennep og læg det oven på kødet (det jævner saucen). Hæld øl og vand på og kom timiankvistene og laurbærblad i. Kog op, kom låg på gryden, og lad herlighederne koge ved meget svag varme i ca. 2 timer. Rør af og til og tilsæt mere øl om nødvendigt. Lige før servering tilsættes 2 stykker sukker. Serveres godt varm med kogte kartofler eller f.eks. med disse gode og sunde ”pommes frites”:
Sunde pommes frites
1 kg bagekartofler
2 spsk olivenolie
salt og pebber
Vask kartoflerne grundigt og skær dem i store både 3-4 cm lange og 1-2 centimeter tykke. Kom bådene op i en skål, hæld olivenolien over, drys med salt og pebber, rør rundt så bådene er smurt ind i olivenolien og krydderierne. Hæld dem op i et ildfast fad eller i bradepanden dækket med bagepapir. De skal ligge i eet lag. Sættes i en forvarmet ovn 180 grader i ca. 30 minutter. Lad dem ikke blive for mørke og stik i dem for at sikre, at de er helt gennembagte. Samme metode kan bruges med andre rodfrugter – en blanding af forskellige er ikke nogen dårlig ide til karbonaderne. Læg eventuelt et par timiankviste og/eller en kvist rosmarin ovenpå. Det giver en herlig aroma. Til eller efterfølgende (på fransk maner) en skål blandet grøn salat med en god vinaigrette, et voilà et herligt belgisk måltid!
...... og så lige lidt om jordskokker!
Eller topinambours som de så malerisk hedder på fransk. Jeg har haft svært ved at finde dem i Belgien, men på det seneste er de begyndt at dukke op på markeder og i Delhaize blandt bio-grøntsagerne. I Larousse Gastronomique kan man læse, at det var den berømte franske apoteker Parmentier, som fik overbevist folk om, at jordskokker (og kartofler) er glimrende menneskeføde. De er rige på fosfor og kalium og lidet kalorieholdige. De fås hele vinteren og foråret og tilberedes stort set som kartofler. De kan være lidt besværlige at skrælle, fordi de er så knoldede, men de smager herligt som mos (bland dem med kartofler), i supper, bagt i ovn (som kartoflerne ovenfor) eller friterede for den sags skyld.
...... og så til allersidst
kig på denne website www.ale.dk – det er Ølentusiasterne!
erstat en del af vandet i rugbrødet med en mørk øl, f.eks. Leffe!
Har du nogle gode og sjove øl-opskrifter – så mail dem til mig!!
KØKKENSKRIVEREN..........om mad og mere godt
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail:liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com/
Pludselig er festen forbi! Med ét er julen og årets afslutning ”a thing of the past”, og vi har taget hul på 2007! Man er igen hverdags-, skole- og arbejdsramt! Fest og farver er godt, men den gode hverdag er nu alligevel det allervigtigste for os alle. Ligeså den gode, sunde og velsmagende mad. Hver dags mad kan faktisk (og bør) også være festlig. Smage godt, bestå af gode ingredienser (læs god kvalitet) og se indbydende ud. Besværligt og tidskrævende behøver det slet ikke at være, så jeg vil straks fyre nogle gode, velsmagende, sunde og lette retter af, som passer til årstiden. Prøv f.eks. denne fløjlsbløde lækre
Blomkålssuppe
1 pænt stort blomkålshoved
1 stor bagekartoffel
1 lille løg
4 fed frisk hvidløg
Hønsebouillon
Salt og peber
Lidt olivenolie
Del blomkålen i små buketter, skær kartoflen i små stykker, skær løg og hvidløg i tynde skiver. Kom lidt olivenolie i gryden sammen med løg og hvidløg og svits det let (det må ikke brune) i nogle minutter under omrøring. Tilsæt blomkål og kartoffel og svits på samme måde i 3-4 minutter. Tilsæt hønsebouillon så det lige dækker, og lad herlighederne småkoge under låg i ca. 20-25 minutter, til de er godt møre. Blend suppen og tilsæt mere bouillon, hvis den er for tyk. Smag godt til med salt og peber. Server med et drys af persille, purløg eller begge dele.
Lidt om linser
og her tænker jeg ikke på de lækre fra bageren i Danmark, men på de små tørrede kerner, som fås grønne, gule eller røde. De er vanvittigt sunde og rige på B-vitamin, proteiner og jern. De mest berømte er de grønne fra Puy i Frankrig, og de står på hylden i alle belgiske supermarkeder. De er meget velsmagende og lette at tilberede. Her er en opskrift, jeg har fået fra en veninde. Rigtig god som en let frokostret.
Linsesalat med æg og avocado
125 g grønne linser fra Puy
4 hakkede hårdkogte æg
1 moden avocado i terninger
1 bakke karse
1 finthakket skalotteløg
Til saucen:
1 lille bæger crème fraiche (crème épaisse 15%)
2 spsk dijon-esdragon-sennep
Salt og pebber
Kom linserne i en sigte og skyl dem grundigt under koldt vand. Dette skal man altid gøre, når man tilbereder linser. Således forsvinder alle urenheder. Kog dem derefter i vand med lidt salt i ca. 15 minutter; de skal være kogte, men stadig have bid. Afdryp og afkøl dem. Vend linser, æg, avocado, karse og skalotteløg i saucen. Server den med et godt stykke skinke, røget kød eller røget fisk og selvfølgelig et groft stykke brød.
Rodfrugter
hører jo vinteren til, så her er en opskrift, som er elegant tilbehør til gæstemad:
Grønsagstimbale
500 g persillerod, gulerod, pastinak eller selleri
2 spsk smør
1 dl fløde 15%
2 æggeblommer
Salt og peber
4 små folie- eller porcelænsforme
Skræl rødderne og skær dem i mindre stykker. Kog dem i letsaltet vand til de er møre og lad dem dryppe af i en sigte. Smelt smørret og svits de kogte grønsager uden at de bruner. Krydr med salt og peber og mos dem til en purè. Lad puréen afkøle. Bland æggeblommer og fløde og rør det i den afkølede puré. Smør formene med olie og kom puréen heri. Bages i vandbad ved 175 grader i ca. 25 minutter til massen er stivnet og fast. Ved servering vendes timbalen ud på tallerkenen. Er lækkert til både fisk og kød, og så ser det smukt og festligt ud.
Velbekomme og bon appétit!!
Har du et godt råd og/eller en lækker opskrift?? Så send mig en mail – se ovenfor! TAK!
En julehistorie om GLÖGG
Forleden hørte og så jeg noget sjovt på TV. En julehistorie om glögg, og nogen mere traditionel svensk juledrik findes vel næppe. Men, vil en skeptisk dansker måske spørge, er glögg nu også rigtig svensk? Nej, det er såmænd en græsk opfindelse fra oldtiden. Ingen ringere end lægekunstens fader, Hippokrates, er ophavsmand. Hippokrates var læge og tilhørte en anset lægeslægt på Kos. Han levede ca. 460-370 f.Kr., så han er jo en gammel svend. Hippokrates plejede sine patienter med bl.a. Vino Hippokrates, vin tilsat krydderurter og faktisk præcis de selvsamme urter, som vi putter i glögg’en idag. D.v.s. kardemomme, nellike og kanel. Tiden gik, og drikken nåede ad snørklede veje og ved munkes hjælp helt til Sverige. Vinen blev naturligvis importeret fra fremmede lande, men efter en lang og tidkrævende transport var den ofte ikke værd at drikke, som den var. Derfor genoplivede man traditionen med at tilsætte krydderier. Men da både vin og krydderier var kostbare sager, så endte drikken med at blive en festdrik til jul! I gamle dage varmedes vinen med krydderierne over åben ild, og en sukkertop blev langt oven på gryden. Derpå hældte man stærk alkohol (helst 60%) over sukkertoppen, som derpå dryppede sødt og stærkt ned i den lune krydrede vin. Se det var sager!! Denne historie vil helt sikkert gøre lykke, når vi om en uges tid sidder i Rixensart og julehygger med glögg og æbleskiver sammen med familien - inklusive vores græske svigersøn. Han er nemlig fra Kos!
Glögg betyder at gløde og således ved vi hvorfor det hedder Glühwein på germansk. Og alt dette gjorde, at jeg pludselig kom i tanker om, at der et eller andet sted i mine gemmer gemte sig en opskrift på en varm drik, hvortil man skal bruge en, ja, en sukkertop. Den kommer her:
KRAMBAMBULI
Til 6-10 personer:
2 flasker rødvin
Saften af 1 citron og 2 appelsiner
1 stk. sukkertop (200-300g)
3-4 dl rom
Hæld vinen i en gryde og opvarm ved lavt blus. Den må ikke koge, så forsvinder alkoholen!!!! Tilsæt citron- og appelsinsaft og opvarm rommen i en separat gryde. Læg nu sukkertoppen hen over gryden med vinen og hæld forsigtigt rommen over sukkertoppen ned i rødvinen. Sluk alt lys!!! Antænd rommen, og små fine flammer vil danse henover og rundt om sukkertoppen. Dør flammerne ud hældes mer rom på!! Rør rundt og server denne herlige drik godt varm!
Ost og små salte snacks passer fint til!
Jeg har aldrig prøvet at lave Krambambuli, men alene navnet gør jo at man får lyst til at prøve. Lad os høre, hvordan det går!!
Rigtig glædelig jul!!
Liselotte Thøgersen
December 2006
KØKKENSKRIVEREN..........om mad og mere godt
Redaktør Liselotte Thøgersen
E-mail:
liselottethogersen@yahoo.com
Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com/
Så står julen atter for døren! Og bortset fra julemanden, træet, gaverne, pynten, lysene og det glade budskab, så er bordets glæder jo en uafvendelig traditionel del af festlighederne. Alle har vi vore traditioner nedarvet fra barndommens jul, og alle har vi vore personlige opskrifter til ”risalamangen”, andestegen eller sildene på julefrokostbordet. Farmors sildesalat, mormors leverpostej, oldemors vaniljekranse og hvad ved jeg. Ugeblade og magasiner bugner med forslag til traditionel, anderledes, udenlandsk eller mindre fed julemad, så jeg vil afholde mig fra at komme med gode idéer hertil. Det må i selv finde ud af!! Til gengæld har jeg reflekteret lidt over forskellighederne mellem Belgien og Danmark, når det kommer til julemaden. I Belgien er det jo først og fremmest de rigtige luksusvarer, som fylder hylderne: Østers, hummer, foie gras og champagne. I Danmark er vi mere prosaiske. Rødkål, risengrød, leverpostej, vendsysselsk grønlangkål, flæsk og hvidtøl med sukker. Måske sat lidt på spidsen, men alligevel med et stænk af realitet. Tænk samtidig på, hvor forskellige retter kan være fra et område til et andet, selvom man egentlig har helt de samme råvarer til rådighed. Prøv at sammenligne Normandiet med Danmark. Her er råvarerne de samme. Fisk, skaldyr, landbrugsprodukter, kvæg og fjerkræ, frugt og grøntsager. Alle råvarer som også findes i rigt mål i Danmark. Alligevel er det i Normandiet man har opfundet ”le cidre”, den gærede æbledrik med mindst 5% alkohol, æblebrændevinen Calvados, oste som camenbert, brillat-savarin og pont-l’évêque, retter som er blevet verdensberømte som: Tripes à la mode de Caen og le poulet à la crème et au calvados. Også i belgiske supermarkeder findes de gode råvarer fra Normandiet, både smørret, fløden og ostene er ikke til at komme uden om. Det er kvalitet!! Og à propos kvalitet så viser en helt ny undersøgelse blandt belgiske forbrugere, at kvalitet kommer før pris! Så ved vi det!! Rigtig glædelig jul!!
.. og så tilbage til Belgiens grønne glæder
Hvad kan vel være mere belgisk end rosenkål, eller som de kaldes her ”choux de Bruxelles”! Faktisk er det slet ikke en belgisk opfindelse. Iflg. ”Larousse Gastronomique” kommer den fra Italien og er blevet indført af romerske legionærer til disse breddegrader. Rosenkål har sæson fra september til marts, og de skal være frisk grønne og faste. De indeholder svovl (spises derfor kun tilberedt), kalium og betacarotin, som bliver omsat til A-vitamin i organismen. Disse molekuler findes også i gulerødder, rødbeder og tomater – og spiser man meget af den slags bliver man solbrændt! Det er sandt! Frosne rosenkål er akkurat lige så gode som friske og nemmere at tilberede. Rosenkål skal koges i letsaltet vand i 8-10 minutter. Skal det være ekstra festligt, så vend dem i lidt smør inden de serveres. De smager godt!! En anden klassisk belgisk opskrift er
Frisée aux lardons – frisée salat med røget flæsk
1 frisée salat
150 g røget flæsk
1 spskf smør
100 g valnødder
2 spskf vineddike
Salt og peber
Skyl salaten, tør den godt af og skær den i mindre stykke. Skær det røgede flæsk i terninger og steg det gyldent i smørret. Hak valnødderne groft, hæld dem i salaten sammen med flæsketerningerne og den tilhørende saft. Kog panden af med vineddiken (gerne balsamico) tlsæt salt og peber og hæld det over salaten tilsidst. Bland og server!! Er man til roquefort-ost, så er det lækkert med lidt småbidder drysset over.
.... og så lige en gang vildtfrikadeller!
Vor gode ven kongelig operasanger Ove Verner Hansen er en rigtig gourmet og en både hengiven og dygtig kok. Fra hans ”Vildt kogebog” får i en opskrift på vildtfrikadeller, som nok også kan fryde børnenes ganer, og han skriver således:
Afpudset dyrekød er velegnet til denne ret, men da det jo er meget fedtfattigt, er det en god idé at blande skinkekød i. Ved afpudsningen af dyrekødet er det vigtigt, at alle hinder og sener skæres væk. Vi bruger ofte denne opskrift til gæstemad. Der skal bruges:
300 g hakket vildtkød
300 g hakket skinkekød
1 revet løg
1 dl havregryn
2 dl bouillon (fra terning)
1 dl fløde
2 æg
Ca. 1,5 tsk. Salt
friskmalet peber
½ tsk. knust enebær
1 tsk. friske timianblade
Olie/smørblanding til stegning
Først blandes havregryn med bouillon, som hviler i 20 minutter, før de øvrige ingredienser røres i. Farsen skal være fast, hvorefter den formes til frikadeller, der steges i smør/olie på panden, til de er smukt gyldne. Det er altid en god idé at prøvestege en frikadelle eller to for at sikre sig, at frikadellerne bliver faste nok. Hvis de er for løse, blandes lidt hvedemel i. Man kan spise dem med en fast kartoffel til og med en pande- eller flødesauce. Det smager godt med tyttebær og lidt surt til.
Har du et godt tip, en lækker opskrift eller et godt råd?? Send mig en mail – se ovenfor!! TAK!
Sandelig om vi ikke igen er tilbage I Belgien og i hverdagen. Skolen og arbejdet kalder, skønt nogle af os er så heldige at have fri hele tiden, kald os bare pensionister, grå pantere eller gråt guld! Gyldent er det, og ligeså efteråret, som venter os med fantastiske farver, som inspirerer til udflugter i skoven. Et par raske efterårsstorme venter vel også, hvor bladene falder og riven må i sving for at fjerne forårets og sommerens løv. Måske er der valnødder og kastanjer i haven, helt sikkert svampe i skovbunden, hvis man har forstand på det. Frugt og bær er stadig på markedet, ny høst af appelsiner og grapefrugter venter, vildtsæsonen er på trapperne, jo bordets glæder er uendelige og fristende.
Et besøg på restaurant i ny og næ er jo heller ikke til at kimse af i dette højgastronomiske land. Og à propos restaurant, så har I det måske som jeg, nemlig allermest lyst til at spise en to-tre forretter og aldeles se bort fra de ofte tungere hovedretter. Jeg ved ikke hvorfor, men det er ofte der, synes jeg, de mest spændende kombinationer og ingredienser findes. Lad det være havets frugter, eller havens og dyrenes ditto. Faktisk har vi spist en del på den façon flere gange i eftersommeren, og vi afsluttede tiden i sommerhuset med en frokost med gode venner efter samme opskrift. Menuen bestod af følgende:
Groft brød med tzatziki og humusdip
Toscansk skinke med melon
Bruschetta med stuvede svampe og tomatsalat
et lille osteudvalg
clafoutis med blommer
Og det er ikke besværligt. Tzatziki og humus kan laves i forevejen, ligeså de stuvede svampe og desserten, clafoutis’en, en klassisk fransk dessert fra Limousin oprindelig med kirsebær, men blommer, æbler og pærer egner sig også glimrende. Og her et par af opskrifterne:
Tzatziki:
Riv en agurk groft, lad den ligge på skærebrædtet drysset med lidt salt i 10 minutter. Om yogurten skal afdryppe eller ej afhænger af tykkelsen, skal den, så hæld den i et kaffefilter et par timer før. Beregn ca 2-3 dl yogurt, bland den med agurk, 2-3 fed hvidløg, 2-3 spskf olivenolie, smag til med salt og pebber. Den har godt af at trække nogle timer.
Humusdip:
Blend en lille dåse kikærter med 11/2-2 dl græsk yogurt, smag godt til med hvidløg, citron, salt og pebber – og skal den have et mellemøstligt tvist, så tilsæt 1-2 spskf tahina/sesampasta.
Stuvede svampe:
Alle svampetyper duer, men jeg brugte 250 g markchampignon samt en håndfuld tørrede svampe af den italienske type: Porcini secchi. Udblød de tørrede svampe i kogende vand i 15-20 minutter. Hæld vandet fra og gem det. Champignonerne skæres i skiver. Kom tørrede og friske svampe på panden med en klat smør, salt og pebber, og lad dem stege ved kraftig varme i ca. 7 minutter, så er de smukt brune. Kom svampevandet på og lad det koge godt ind, men ikke mere end der stadig er væde tilbage. Kom ca ½ dl fløde på panden og brug eventuelt en smule jævning. Sovsen skal være tyk og klynge sig godt til svampene. Rist godt italiensk brød og server stuvningen på brødet portionsanrettet. Pynt op med brøndkarse og giv en god tomatsalat til.
Clafoutis:
En helt genial dessert, ligetil og enkel. Jeg lavede den med blommer, 500 g som udstenes. Læg blommerne med den buede side opad i et velsmurt tærtefad og drys med 50 g sukker. Dejen er nærmest en pandekagedej: Sigt 125 g hvedemel i en skål, tilsæt en knivspids salt og 50 g melis samt 3 sammenpiskede æg. Rør godt og tilsæt endelig 3 dl mælk. Bland godt og hæld dejen over frugterne. Bages ved 180 grader i 35-40 minutter. Serveres lun drysset med lidt flormelis.
Bon appétit!
Og til sidst et par tips!
Husk Fødevarestyrelsens hjemmeside http://www.altomkost.dk/. Her er gode idéer til madpakken og tips til børnefest uden slikposer!!
Tidligere opskrifter
fra ”Køkkenskriveren” kan læses på min ”blog” - se ovenfor.
Opskrifter og gode råd
fra jer er altid velkomne, send en mail til mig – jeg glæder mig allerede!!
KØKKENSKRIVEREN.......... om mad og mere godt
Redaktør: Liselotte Thøgersen
e-mail: liselottethogersen@yahoo.com
blog: http:/kokkenskriveren.blogspot.com
Inspiration er ikke alene en god ting, men ganske uundværlig i tilværelsen. Hvad enten man maler, tegner, digter, rejser eller hvad man nu ellers gør, så er det dejligt at blive begejstret, stimuleret eller ligefrem åndeligt tilskyndet. Således kan man udlægge fremmedordbogens forklaring af fænomenet. Inspirationen kan komme mange steder fra: TV, radio, aviser, fortællinger, billeder, oplevelser med mennesker og i naturen. Det kan være en ubetydelighed, en nuance, en lille detalje eller et spørgsmål, en opfordring, som pludselig sætter noget igang. Således også for mig! I en gastronomisk spalte i en dansk avis, blev der henvist til den gode gamle ”Gyldendals Kogebog”, som jeg har stående i en udgave fra 1968!! Godt nok er den slidt, men det er helt ærligt længe siden, den er blevet brugt. Og det er, som det stod i artiklen, godt nok en skam, for der kan man finde de gode, gamle klassiske opskrifter både danske og udenlandske. Så jeg har lovet mig selv, at den kommer i brug igen, og måske vil den, og hvem ved måske også Frøken Jensen, give inspiration til kommende køkkenskriverier! En anden inspiration fik jeg forleden: Kan vi ikke få noget at vide, om de mange mindre kendte grøntsager, som bugner på hylderne i supermarkederne her i Belgien? Jamen, det er jo oplagt! Så her og i kommende numre af bladet, vil jeg gøre noget ved dette og finde andre spændende belgiske specialiteter frem, forhåbentlig til glæde. Lad mig starte med den rigtig belgiske:
JULESALAT
, hedder i Frankrig ”endive”, i Belgien ”chicon/witloof”. Den kan spises rå eller tilberedt. Højsæsonen er fra april til oktober, men da den også kultiveres, kan den fås stort set hele året. Julesalat er temmelig rig på C- og B-vitaminer og indeholder tillige fibre og protein. Man fjerner de yderste blade og fjerner i bunden det midterste af stokken ved at lægge et lille kegleformet snit. Skyld den, men lad den ikke ligge i vand, for så bliver den endnu mere bitter. Den egner sig glimrende rå i salater f.eks. blandet med kogte rødbeder skåret i små tern og overhældt med en sennepsvinaigrette: Olivenolie, hvidvinseddike, sennep, salt pebber og en anelse sukker. En anden variation er at blande den med appelsinstykker og valnødder. Her gør appelsinsaften det ud for dressing. En klassisk ret i Belgien er
Chicons au gratin – gratineret julesalat (3-4 personer)
6 julesalat
4 skiver kogt skinke
Til saucen:
50 g mel
50 g smør
½ liter mælk
100 g revet gruyère ost
Salt og pebber
Rengør julesalaten (se ovenfor). Læg dem et øjeblik i kogende vand med salt (blanchering), smelt lidt smør i en kasserolle, læg julesalaten i og lad den koge stilfærdigt i smørret i 8-10 minutter. Tag dem op og rul et stykke skinke om hver julesalat. Tilbered saucen som en bechamel og smag den godt til. Hæld halvdelen af saucen i et ildfast fad og læg skinke/julesalaten ovenpå. Hæld endelig resten af saucen over og drys med den revne ost . Læg lidt smørklatter på og gratiner retten i ovnen ved 200 grader til den er smukt gylden. Pas på den ikke bliver for mørk, så bliver osten bitter.
Majroe
, som på fransk hedder ”navet” og vist nok ”raap” på flamsk, er en i dansk køkken ganske glemt grøntsag. Det er en rodfrugt, som regel hvid med lidt lilla pletter, men den findes også i en gul udgave. Da den indeholder svovl er den lidt svær at fordøje, derfor skal den tilberedes/koges. Indeholder C- og B-vitaminer. Nye majroer kan spises med skrællen på, ældre udgaver skal skrælles. Under alle omstændigheder bliver de hurtigt mørke efter skrælning, nøjagtig som kartofler. Her kommer en ægte fransk opskrift, som jeg tit tilbereder:
Mos af kartofler og majroer (4 personer)
500 g kartofler
500 g majroer
2 fed hvidløg
olivenolie
salt og pebber
Skræl kartofler og majroer, skær dem i mindre stykker, kom dem i en kasserolle sammen med hvidløgsfed, og hæld vand (uden salt) på, så det lige dækker. Kog under låg indtil rodfrugterne er møre, ca. 15-20 minutter. Hæld vandet fra, mos hele herligheden og kom et par spiseskefulde olivenolie i. Smag til med salt og pebber. En gang hakket perslille og/eller purløg gør ikke retten ringere.
Mosen er velegnet til alle kødretter, og husk at andre rodfrugter kan erstatte majroerne. Det være sig persille- eller pastinakrod eller gulerødder. MEN HUSK hvidløgsfeddene! Jeg kunne ikke drømme om at lave kartoffelmos uden!
Velbekomme!
Tidligere ”Køkkenskriver-opskrifter”
kan læses på min ”blog” – se ovenfor!
Opskrifter og gode råd er altid velkomne
, send en mail til mig – jeg glæder mig allerede!🤩
|
|
|
|
|
|