MALLORCA
På besøg for 4. gang
Det er nu fredag, den 18. marts 2016. Og vi har nydt en tidlig forårsferie i en lille uges tid. Denne
dejlige ø har en masse at byde på. Tilbage i 1960'erne fik den et noget uheldigt rygte på grund af den startende masseturisme med hurtige hotelbyggerier klumpet sammen i den vestlige del af Palma, grisefester, og lignende. Det
er heldigvis et helt overstået kapitel.
Øen har lige som de fleste lokaliteter i Middelhavs-området en spændende historie. Her har mange forskellige folkeslag slået sig ned - lige fra fønikerne
til kartagenserne (der også var fønikere), romerne, maurerne og til sidst spanierne (især katalanerne). Og vikingerne har faktisk også været her i 8-900 tallet. Sproget her er katalansk ligesom i Barcelona og omegn.
Mallorca tilhører ø-gruppen Balearerne og er den største af øerne. Hovedstaden for denne autonome region (én af Spaniens 17) er Palma. Øen Ibiza ligger vest herfor og Menorca mod øst. Mallorca er
i areal lidt større end Fyn. Og der bor godt 800.000 mennesker på øen, heraf ca. halvdelen i hovedstaden Palma.
Jeg er her denne gang for 4. gang - og Liselotte for 3. gang.
Mit første
besøg var i 1969 sammen med Karen og et vennepar fra Aarhus, Jonna og Bjarne Willium. Vi var sprunget på et Tjæreborg-fly i Billund, mens mormor passede 3-årige Claus i en uge. Vi hoede på et udmærket penalhus-lignende
hotel (på højkant) i det vestlige Palma. Det jeg husker bedst er, at den spanske tjener i baren lærte os at drikke Lumumba'er (en blanding af kakaomælk og spansk brandy). Vi var ret lærenemme! Vi var
også med på en af de berømte/berygtede grisefester en aften. Her fik man grillet svinekød med tilbehør og den lokale vin. Ad libitum, "hed" mærket af det hele :-) Desværre måtte vi selv stå
for indkøbet af hovedpinepiller dagen efter :-(
Næste besøg var i 1997. Da havde Liselotte og jeg byttet os til en RCI-lejlighed oppe i Alcúdia i den nordligste del af øen. Det var i februar
og derfor en overmåde stille sæson. Lejligheden var stor og fin - og endda med en fin udsigt. Men selve byen var næsten død som en sild. Vi fandt dog et par vandhuller til affodring. Og da vi havde lejet bil, kunne
vi let komme rundt på øen. Afstandene er relativt små, og vejene er fortrinlige. Februar er måneden, hvor øens tusindvis af mandel-træer blomstrer. Det var et flot syn.
Tredje besøg
her var i 2012. Denne gang havde vi også byttet en Jeckels-vinterlejlighed med en dejlig havudsigts-lejlighed i Cala Pi på øens sydkyst. Ca. 30 km øst for Palma. Det var første uge af marts. Det var
et herligt besøg - igen med lejet bil. Vi kørte ikke mindst den vestlige del af øen tyndt i den uge, vi var her. Det er her,d e har lagt deres meget imponerende bjerge. Ikke mindst bjergbyen Valldemosa
var vi meget betaget af. Det var den polsk-franske komponist Chopin også i sin tid. Han slog sig ned her sammen med en veninde. Og en køretur igennem bjergene og ned via den sydvestlige del er øen er uovertruffen. Flot,
flot, flot. Og så lavede vi i ugens løb den vane, at vi forsøgte at spise vore frokoster i forskellige små havne et sted på øen. Der er noget særligt ved havne, stemningen, udsigten, livet.
Og man behøver jo ikke spise fisk, selv om man indtager sit måltid på en havn - sagde jeg så!
Og fjerde besøg er så nu i denne uge - fra den 12. til den 19. marts 2016. Igen en bytning
af en Jeckels-vinterlejlighed gennem RCI. Og denne gang bor vi i et resort, der hedder Ona Village Cala d'Or. Det ligger ved den lille havneby Cala d'Or i den sydøstlige del af øen. Ikke langt fra hovedbyen Santanýi.
Dejligt stort og relativt nyt resort, som iøvrigt har samme ejer som Cala Pi for fire år siden. Lejligheden har alt, hvad man har brug for lige fra god plads, stor, overdækket balkon, dejligt velfungerende køkken, sove- og badeværelsesgemakker.
Og selv sengen er nogenlunde menneskevenlig, så min medbragte luftmadras har kunnet holde fri hele ugen!
Vejret er friskt forår - af den kølige slags. Især om morgenen. Men når solen er på, er det
dejligt. Lidt regn og endda torden er det også blevet til.
Dagene er gået med forskellige aktiviteter som det sig hør og bør, når man er et nyt sted, man gerne vil udforske.
Ved
ankomsten tidlig lørdag aften (via Madrid) gik indkvarteringen let og ubesværet. De holdt receptionen åben for at vente på os. Eneste ulempe var beskeden om, at hvis vi ville gøre indkøb til livets
opretholdelse, så skulle det ske inden kl. 21 lørdag aften - og næsten i den anden ende af byen. Her ligger supermarkedet Eroski. Men som vi siger: FFF (fruen fandt frem!). Liselotte har under hele
opholdet været en fremragende chauffør, og jeg har kunnet koncentrere mig om at passe på mig selv og så hjælpe (lidt) med at finde vej med vor Tom-Tom GPS.
Søndag blev
især brugt til en vandretur rundt i byen. Det er altid rart at vide, hvor man er. Vi bor tæt på marinaen, lystbådehavnen i Cala d'Or. Ikke megen aktivitet endnu. Men den kommer helt sikkert her til påske om en uges tid.
I havnen ligger der snesevis, måske hundredevis, af kæmpe motor- og sejlbåde. De fleste i vandet, nogle på land. Man kan ikke lade være med at få den tanke, om de alle er købt for ærlige penge.
Eller om et kvikt raid fra skatte- og toldmyndighederne mon ikke kunne give pæne resultater ! Nå, men det kommer ikke os ved. Alt er pænt, ordentligt og nydeligt. Der ligger ikke noget og flyder.
Vi gik
også op i byen, hvor der var total fred og ro. Vi var der vist i siesta-tiden. Men i det hele taget er der ikke mange mennesker endnu. Til sidst fandt vi en hyggelig lille kro, der hed To-Go. Vi sad udenfor i dejligt
vejr og indtog velsmagende tapas-mad. Og den blev serveret af en særdeles charmerende midaldrende herre, der i hvert fald ikke har mange udgifter hos frisøren!
Mandag var der dømt udflugt
op til øens nordøstlige hjørne. Der har vi nemlig ikke været før. En tur på godt 50 km hver vej. En flot tur - det meste af vejen langs kysten. Og som altid hernede på imponerende, moderne veje.
De fleste af dem sikkert betalt af EUs regionalfond. Vi tog op til byen Cala Ratjada - et gammelt fiskeleje, der nu har udviklet sig til en hyggelig turistby. Alt deroppe var på tysk. Mallorca har nemlig to store grupper turister
- og også fastboende udlændinge. Den ene gruppe er englændere nede omkring Palma og vestpå. Og den anden er tyskere, i høj grad på øst- og norddelen af øen. Vi indtog en drink på en lokal havnebar,
inden vi satte næsen sydpå igen. Her var vi nemlig på vejen op kommet igennem en særdeles charmerende havneby, der hedder Portocristo. Her blev en dejlig mallorquinsk frokost indtaget. Restauranten lige ud
til havnen kan stærkt anbefales. Den hedder Quince.
Tirsdag var der igen gå-dag i området. Vi ville prøve at gå til nabobyen PortoPedro. Men det lykkedes ikke.
Der var for langt - især fordi vi hele tiden gik forkert. I stedet opdagede vi, at vi bor lige ved siden af et område med masser af barer og restauranter - samt et stort supermarked, også et Eroski. Eneste problem var, at de stort set
allesammen stadig var vinter-lukkede. Nogen af dem, inkl. supermarkedet, ville dog lukke op i nær fremtid, endda her i vores uge. Påsketuristerne er på vej.
Vor fodtur gik til endnu en dejlig
restaurant nede ved havnen i Cala'Or - kun 800 m fra os. Den hedder Porto Cari - og kan stærkt anbefales. På min smartphone står den som værende i den dyre ende. Det synes vi bestemt ikke. Maden m.v. var i
hvert fald god! Og det er vel det vigtigste!
Og så var det godt, at vi kun havde 800 meter hjem. For forårsregnen havde besluttet at indtage vort område i aften. Endda med en velvoksen gang tordenvejr.
Jeg kunne på min smartphone se, at lynene på et tidspunkt kun var 9 km væk. Så det blev til hyggetid inden døre. Samtidig fornøjede vi os på BBC med en meget interessant udsendelse om
Obama og hans første tid som præsident. Det var den første af fire udsendelser.
Så blev det onsdag. Den havde vi besluttet skulle være Palma-dagen.
Altså en tur ind til øens hovedstad. Igen en tur på godt 50 km hver vej - det meste på motorvej. Vi har været der under hvert af vore besøg. Så vi vidste, at det er aldeles let at parkere i en underjordisk
garage ved havnen - lige neden for Katedralen. Som sagt så gjort. Der stod lige en tom plads og ventede på os.
Første mål var at komme ind i den kæmpemæssige katedral.
Det er aldrig lykkedes os endnu. I dag kom vi ind. Den er bygget oven på stedet, hvor der tidligere lå en moské og før den en romersk borg. Kirken er kolossal. Det tog også over 400 år at bygge den.
For godt hundrede år siden blev den katalanske arkitekt Gaudí involveret i en restaurering af kirken. Han endte med at blive uvenner med bygherren, så hans indflydelse blev ikke så stor.
Bagefter slentrede
vi igennem den gamle, historiske by, tog et glas på den flotte Placa Major (Grand Place), gik en tur på byens Rambla, der ligesom i Barcelona er en gade med to rækker træer med en stor gå-gade i midten.
Men modsat i Barcelona - hvor Ramblaen er fyldt med turistboder og lommetyve - så er den her i sin oprindelige skikkelse med dusinvis af blomsterboder hele vejen igennem.
Vor frokost nød vi udendørs i en af de små
gader. Stedet hed Mari-Lin Cafe Lounge. Charmerende mindre sted med fremragende betjening - som vi iøvrigt har mødt alle steder.
Torsdag gik med mere opdagelse
i nærområdet. Gennem vor nære ven Anni Walther i Aalborg havde vi fået oplysninger om, hvor den kendte danske arkitekt Jørn Utzon (fra Aalborg) havde sit hus. Det er ikke langt fra os her i Cala d'Or.
Og med nogen kørsel lidt frem og tilbage fandt vi det. Huset hedder Ca'n Lis - opkaldt efter hans kone. Adressen er: Calle Media Luna 77 i nærheden af den lille by PortoPedro. Et stort, gult stenhus bygget lige på kanten
af klippen ud mod Middelhavet. Vi så huset udefra. Var ikke så frække, at vi ringede på. Arkitekten var naturligvis ikke selv i huset, da han døde som 90 årig i 2008. Men det er stadig i familiens eje.
Vi har iøvrigt læst os til, at Utzon på et tidspunkt blev så træt af, at der hele tiden kom folk, der ville se huset (der var hans sommerhus), at han byggede sig et andet hus oppe i bjergene - for at være mere væk
fra alfarvej.
Efter dette nostalgi-besøg syntes vi, at vi fortjente en drink i den hyggelige havn PortoPedro. Og det blev endda også til en gå-tur på havnen. Et helt igennem anbefalelsesværdigt
sted.
Bagefter kørte vi - igen på Annis anbefaling - til den lille by Calonge, hvor restauranten Bona Taula skulle være ekstra god, men svær at finde. Vi fandt den. Men da den først
er åben fra kl. 19 til 23, trillede vi hjem igen. Det er rart at have noget i posen til næste gang.
I stedet indkøbte vi dejlig Cæsar Salat i supermarkedet og indtog det i skjorteærmer
og herlig solskin på altanen. Den er nemlig sydvendt, og da vi har været på togt de fleste eftermiddage, var tiden inde til også at nyde den.
Efter en velfortjent øjenhviler indtog vi vor middag på
havnerestauranten Botavara. Dér hvor de lokale kommer - og det er altid godt at vide. Og det var rigtigt dejligt, inkl. den lokale rødvin Obac.
Fredag
blev sidste fulde dag på denne menneskevenlige og interessante ø. Vi tog en dejlig slapper hjemme i lejligheden og på balkonen. Og som planlagt gik vi midt på eftermiddagen igennem havnen og byen Cala d’Or
og indtog atter en frokost hos vor spanske ven fra i søndags på Cafe TO-DO. Vi var næsten de eneste. Men så var vi jo i det mindste sikre på at være i godt selslab J
Hjemme i lejligheden fejrede vi både EU- Tyrkiet aftalen (som vi synes er god og den eneste mulige i situationen) og også tilfangetagelsen af islamist-banditten Salah Abdeslam i Bruxelles! Samtidig blev den sidste pakning
gjort, inden vi i morgen tidlig flyver hjem med Vueling via Barcelona.
Det har været en dejlig afslappende og også oplevelsesrig uge. Efter vore tre fælles besøg synes vi,
at vi næsten kender alle kroge ( og måske kroer!) og hjørner af øen. Men vi lover ikke, at vi ikke kommer igen en fjerde gang !
Liselotte og Niels Jørgen
Thøgersen
Den 20. marts 2016
niels4europe@gmail.com