MARTS:

 

Måneden MARTS er opkaldt efter romernes krigsgud Mars. I den gamle romerske kalender indtil 153 f.Kr. var den årets første måned.

 

I det gamle Norden kaldtes denne måned TORMÅNED – eller THORDMÅNED. Den var naturligvis opkaldt efter den nordiske krigsgud THOR.

 

Fra gammel tid er der også en del vejrvarsler knyttet til denne måned:

 

• En mild januar og en lun februar giver meget hyppigt en kold marts måned
• Tordenvejr i marts spår sne og kulde i maj
• Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og køligere sommer
• Svaler i marts varsler en varm sommer
• Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer mindst 9 gode dage.

 

Man kan se meget mere om marts på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Marts.htm  

FEBRUAR:

Navnet Februar kommer af det latinske ord FEBRUARE, der betyder RENSELSE.  Det var i denne måned, at romerne holdt deres store renselsesfester – med højdepunktet den 15. februar.

 

Andre mener, at måneden også har navn efter en før-romersk, etruskisk gud, der hed FEBRUUS.   Men det ene udelukker vel ikke det andet.

 

Det gamle danske navn for denne måned var BLIDEMÅNED.  Blid betød i denne forbindelse lys, hvid  ( sne ).

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor februar er årets anden måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

Man kan se meget mere om februar på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Februar.htm   

NOVEMBER :

 

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni .   Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.   I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED . Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

 

Og her er månedens vers :

       De rige nu fede gæs af mig køber

      jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

 

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

• 1919:  Koldeste november:   + 0,7 grader i gennemsnit   ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
• 2006:  Varmeste november:   + 8,6 grader i gn.snit   ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
• 1993:  Solfattigste november:   19 timer
• 1989:  Solrigeste november:     162 timer
• 1902:  Tørreste november:   13 mm
• 1969:   Vådeste november:   155 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm

JULI :

 

Denne måned er opkaldt efter Julius Cæsar .   Han blev født den 13. juli i år 100 før vor tidsregning. Efter at han i år 46 f.Kr. var blevet Romerrigets enehersker, gennemfører han bl.a. en stor kalenderreform. Det romerske år havde hidtil været baseret på måneåret og var startet på hvad der i dag hedder 1. marts. Og juli måned hed dengang Quintilis, der er latin og betyder den 5. måned. Nu baserede Cæsar sin nye kalender på sol-året – startende den 1. januar. Og han opkaldte sin egen fødemåned efter sig selv, nemlig Juli.   Det er denne såkaldte julianske kalender, som i 1582 blev korrigeret af pave Gregor den 13.   Derved fik vi den gregorianske kalender , som vi bruger den dag i dag.

 

Juli er iøvrigt navnet på denne måned på snart sagt alle germanske og romanske sprog:   Juli   ( dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk/flamsk, spansk ); July ( engelsk ); Juillet ( fransk ): Lugnio ( italiensk ); Julho ( portugisisk ); Iulie ( rumænsk ).

 

I vikingernes kalender hed denne måned Ormemåned.   Måneden forud hed Hømåned   og den bagefter Høstmåned.   Hvorfor Ormemåned ?   Formentlig fordi det netop er i denne måned, at det kribler og krabler alle vegne. Edderkopper, biller, larver, snegle, hugorme, snoge, fugleunger, haletudser.

 

Der hører også nogle gamle danske vejrvarsler il denne måned: Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.   Og et andet varsel:   Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

 

De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer til den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.   Myten siger også, at det er i denne periode , at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om JULI måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juli.htm  

APRIL:

April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig.  Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren.

I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED.  Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid.

 

Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april:

 

·         Svaler i april varsler en varm sommer

·         Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred

·         En smuk april varsler en skidt maj

 

Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/April.htm  

DECEMBER:

Navnet December kommer af ordet decem. Det er det latinske ord for tallet ti.  Det skyldes, at denne måned var den tiende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt KRISTMÅNED. Eller JULEMÅNED.  

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til december:  

• Kold december med megen sne varsler hyppigt en god og meget frugtbar sommer
• Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde
• Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i december, så er her et par rekorder:

 

• 1981:  Koldeste december:  - 4,0 grader i gennemsnit 
• 1981:  Koldeste temperatur i december:  - 25,6 grader
• 2006:  Varmeste december:  + 7,0 grader i gn.snit 
• 1953:  Højeste temperatur i december:  + 14,5 grader
• 1890:  Tørreste december:  7 mm
• 1985:  Vådeste december:  140 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i December kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/December.htm   

NOVEMBER  :

 

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni.  Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

 

Og her er månedens vers:

      De rige nu fede gæs af mig køber

    jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

 

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

• 1919:  Koldeste november:  + 0,7 grader i gennemsnit  ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
• 2006:  Varmeste november:  + 8,6 grader i gn.snit  ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
• 1993:  Solfattigste november:  19 timer
• 1989:  Solrigeste november:    162 timer
• 1902:  Tørreste november:  13 mm
• 1969:  Vådeste november:  155 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm    

SEPTEMBER:

 

Navnet september kommer af det latinske ord septem, der betyder syv.  Denne måned var nemlig årets syvende måned ifølge den gamle romerske Numa-kalender. I den begyndte året den 1. marts.  I vores nutidige kalender er måneden som bekendt den 9. i året.

 

Det gamle danske navn for denne måned er Fiskemåned. Det hed den, fordi det var nu, man fangede de fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Disse sild var også en kærkommen fastespise i de katolske lande. Den store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet.

 

September havde også sit eget særlige vers i gamle dage i Danmark:

 

Nu skal bonden sit korn udtærske,

Og fiskeren fanger silden ferske.

Svineflæsk jeg gerne æde må,

Dejligste fåremælk og gedemælk også.

 

De gamle danske vejrvarsler har også noget at bidrage med for september:

 

·         Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi

·         Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne

·         Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen

 

Der er to såkaldte Tycho Brahes dage i denne måned:  den 16. og den 18.

 

Dagens længde aftager med 2 timer og 16 minutter i løbet af måneden.  Den laveste målte temperatur i september måltes i 1886 og var på minus 5,6 grader. Den højeste temperatur var i 1906 og var på 32,3 grader. Nedbøren veksler mellem 18 mm ( i 1947 ) og 162 mm ( i 1994 ).

 

Den 23. september er efterårsjævndøgn, dvs. at dag og nat er lige lange.

 

Endelig er det i september, at trækfuglene flyver sydpå. Og de yngledygtige ål begynder deres lange rejse til Saragossahavet ved Latinamerika.

 

Hvis man vil læse mere om SEPTEMBER måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/September.htm    

AUGUST:

 

Denne måned har navn efter den romerske kejser Augustus. Han regerede i årene 31. f.Kr. til 14. e.Kr. Navnet betyder Den Ophøjede  Han blev født i Rom i år 63 f.Kr. og hed før sin kejsertid Gaius Octavius.  Han døde af naturlige årsager ( modsat langt de fleste romerske kejsere ) som 51-årig i år 14 e.Kr. Han var Cæsars adoptivbarn.

Det er en hyppig misforståelse, at det var kejser Augustus, der var skyld i, at august har 31 dage. Legenden siger, at han ikke ville acceptere, at den måned han omdøbte efter sig selv, skulle være kortere end juli, som var opkaldt efter hans forgænger og adoptivfar Julius Cæsar.

 

Ændringen skyldtes ikke Augustus, men blev tidligere gennemført af Cæsar i år 45 f.Kr. Han forlængede denne måned, der oprindelig kun havde 29 dage, med to dage.

 

Månedens latinske navn var  Sextilis   ( med reference til at det var den 6. måned i romernes hidtidige kalender. Det startede den 1. marts ).

 

 

Det gamle danske navn for denne måned er  HØSTMÅNED.

 

Høsten ønskede man naturligvis helst i godt vejr. Et gammelt dansk mundheld siger, at torden i august betyder megen sygdom for mennesker og dyr.

 

I høsten var det i gammel tid skik, at hvis der kom  en fremmed ud i marken  , så stillede høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens knage. Forkarlen slog så tre slag med sin strygespån på le-bladet, og derefter strøg alle deres le. For denne opvisning måtte den fremmede betale med  en flaske brændevin  .

 

Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden  og på øerne Høstkællingen. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige.   Hvad Høstkællingen angik var pigerne ikke begejstrede for at binde det. Pigen, der gjorde det, skulle nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde medHøstkællingen som dansepartner.

 

 

De såkaldte Hundedage startede den 22. juli og varer tre uger ind i august - indtil den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om AUGUST måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/August.htm 

Hermed et link til mit speciale om:

JULI  :

 

Denne måned er opkaldt efter Julius Cæsar.  Han blev født den 13. juli i år 100 før vor tidsregning. Efter at han i år 46 f.Kr. var blevet Romerrigets enehersker, gennemfører han bl.a. en stor kalenderreform. Det romerske år havde hidtil været baseret på måneåret og var startet på hvad der i dag hedder 1. marts. Og juli måned hed dengang Quintilis, der er latin og betyder den 5. måned. Nu baserede Cæsar sin nye kalender på sol-året – startende den 1. januar. Og han opkaldte sin egen fødemåned efter sig selv, nemlig Juli.  Det er denne såkaldte julianske kalender, som i 1582 blev korrigeret af pave Gregor den 13.  Derved fik vi den gregorianske kalender, som vi bruger den dag i dag.

 

Juli  er iøvrigt navnet på denne måned på snart sagt alle germanske og romanske sprog: Juli  ( dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk/flamsk, spansk ); July ( engelsk ); Juillet ( fransk ): Lugnio ( italiensk ); Julho ( portugisisk ); Iulie ( rumænsk ).

 

I vikingernes kalender hed denne måned Ormemåned.  Måneden forud hed Hømåned  og den bagefter Høstmåned.  Hvorfor Ormemåned ?  Formentlig fordi det netop er i denne måned, at det kribler og krabler alle vegne. Edderkopper, biller, larver, snegle, hugorme, snoge, fugleunger, haletudser.

 

Der hører også nogle gamle danske vejrvarsler il denne måned: Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.  Og et andet varsel:  Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

 

De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer til den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om JULI måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juli.htm     

Rørende besøg på den danske soldaterkirkegård i Frankrig

Lørdag den 15. juni 2013 

De fleste tænker ikke over, at der også var danskere med i 1. verdenskrig.  Vi var som bekendt neutrale i krigen – og tjente iøvrigt godt på at sælge fødevarer og heste til Tyskland igennem hele krigen.  Udtrykket Gullasch-baroner kommer fra de år.

Men der var danskere med. Rigtig mange danskere.  Efter nederlaget i 1864 måtte Danmark som bekendt afstå hele Slesvig-Holsten til Tyskland.  Grænsen kom til at gå lidt syd for Kolding.  Også selv om det store flertal i hvad der i dag er Sønderjylland  var dansksindet.  Det var en del af det tyske kejserrige.

Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, blev alle unge og halvunge mænd indkaldt til militærtjeneste.  I Sønderjylland boede der dengang knap 150.000 mennesker. Af dem måtte de 30.000 i den tyske trøje. Det var 20 % af befolkningen. Og de fleste var med i alle fire krigsår. En del på Vestfronten og endnu flere på østfronten.

Da krigen var slut i 1918, havde ialt 5.333 sønderjyder mistet livet. Hver eneste familie i landsdelen havde mistet et medlem.  Det er svært at fatte i dag. Og de fleste af dem var vel at mærke faldet i kampen for en sag, der ikke var deres.

Efter krigen blev en del af de faldne bragt hjem til deres hjemsogn til endelig begravelse. Men mange blev begravet på soldaterkirkegårde i nærheden af fronten.

I Frankrig skete der i 1924 det, at ialt 79 sønderjyske faldne blev begravet på en særlig dansk kirkegård i landsbyen Braine ved Soissons (øst for Paris).  Kirkegården var en del af en større fransk militær kirkegård med masser af faldne franske soldater.

Som årene er gået, var der mindre og mindre opmærksomhed omkring den lille danske kirkegård, og den gik efterhånden noget i forfald. Derfor besluttede Løkke Rassmussen regeringen for nogle år siden at give 1,4 mill. kr. fra de danske kulturarv-midler til at sætte den i stand.  Denne beslutning blev senere omgjort af kulturminister Uffe Elbæk i Thorning regeringen. Man fjernede halvdelen af pengene. Derfor blev istandsættelsen kun mulig, fordi den sønderjyske erhvervsmand Laurids Jessen gav de manglende 700.000 kr.

Nu står kirkegården i en endnu bedre stand end nogensinde før. Omgivet af hvide mure med tagsten på toppen og med hvide istandsatte gravsten på alle 79 grave.  Og med en flot indgang med Dannebrog vajende udenfor.

 

Lørdag, den 15. juni 2013 blev kirkegården officielt genindviet af prins Joachim og med mange officielle og private gæster fra Sønderjylland. De franske myndigheder var også repræsenteret på højt niveau. Dagen var valgt, fordi den er den danske flagdag, Valdemarsdagen. Det var ifølge legenden den dag i 1219, at Dannebrog fandt ned fra himlen og sikrede danskernes sejr i et slag uden for Tallinn i Estland.

Uden for kirkegården er der sat en særlig mindeplade om denne indvielse.

 

Tilfældigheder spiller altid en stor rolle i livet, uanset hvor godt man planlægger alting. Og heldigvis for det. Nu var det sådan, at vi i dagene før indvielsen var på en meget spændende tur Bretagne rundt sammen med belgiske venner. Vi kørte ialt 2.050 km. Og på vejen hjem havde jeg ønsket mig at besøge den danske kirkegård.  Jeg vidste ikke noget om istandsættelse eller genindvielse. Vi nåede ad små snoede veje frem til kirkegården i Braine ved 17-tiden. Og stor var vor overraskelse, da vi mødte en dansk bus på stedet. Den havde ca. 40 sønderjyder med.  Og da vi så fik os en god snak med danskerne, gik det op for os, at den store ceremoni havde fundet sted om formiddagen. I mellemtiden havde gruppen været i Compiègne for at se togvognen, hvor 1. verdenskrig afsluttedes den 11.11.kl. 11 i 1918.  Tidligere havde gruppen bl.a. været i Verdun, hvor nogle af de værste kampe under krigen fandt sted.

Turen var arrangeret af et rejsebureau i Tønder og havde lektor Jørn Buch fra Haderslev Seminarium med som kyndig guide. Og der var deltagere med fra både de dansksindede og de tysksindede i Sønderjylland.

Jeg fik mange spørgsmål om, hvorfor en nordjyde som jeg interesserede sig for denne historie. Det var ikke svært at forklare.

Jeg var meget rørt over at snakke med flere af deltagerne. Især da en ældre herre, der havde sine slægtninges medaljer på, fortalte, at han havde 16 familiemedlemmer på denne kirkegård.  Der er ikke noget at sige til, at dette rørte ham dybt.

Som gammel århusianer nævnte jeg monumentet i Marselisborg Mindepark. Det er lavet af billedhuggeren Axel Poulsen og indviet i 1934 til ære for de faldne i 1. verdenskrig. Ialt 4.140 navne er opført på monumentets hvide mure.  Hvorfor ikke alle 5.333 faldne?  Det fik jeg en forklaring på i Braine. I Aarhus er kun de dansk-sindede sønderjyder opført. Ikke de tysk-sindede. 

For kirkegården i Braine har man gjort en særlig indsats gennem museer, arkiver og slægtsforskere at få alle faldne med.  På en særlig mur bagerst på kirkegården er alle 5.333 navne opført. Og de er opført i grupper efter deres fødesogn. Det gør det meget let at finde sine slægtninge. Og jeg kan berette, at de sønderjyske gæster forleden var meget optaget af netop at studere disse tavler.

Sønderjyllands Museum i Sønderborg beretter om Braine-kirkegården på dets hjemmeside:

http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Det-sker/05a46-Oktober2012.html%23I

 

Som en ekstra krølle på historien skal også nævnes, at Braine er venskabsby med Haderslev.

 

Det var i sandhed en helt speciel eftermiddag i Braine i det flotte, imponerende og bølgende østfranske landskab.

Og som Tønders borgmester Laurids Rudebeck sagde ved indvielsen:  Vi kan i dag bruge historien til at huske hinanden på, at vi skal værne om freden!

 

Niels Jørgen Thøgersen                   Juni 2013                    e-mail:  kimbrer@gmail.com

JUNI:

Måneden Juni har sit navn fra den romerske gudinde JUNO. Hun var datter af Saturn og gift med Jupiter. De fik sammen børnene Juventas, Mars og Vulcan. Juno var gudinde forægteskabslykke, og derfor mente man tidligere, at juni var en god måned at blive gift i.

Juno blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Og hun var Roms og Romerrigets gudinde og protektor.

Det gamle danske navn for denne måned er SKÆRSOMMERNATSMÅNED. Det er afledt af ordet skær, som i dette tilfælde betyder lys.

 

Der findes intet gammelt dansk vejrvarsel, der dækker hele måneden i sin helhed. Men man sagde dog:

 

”I juni varme og regn dertil

  Således bonden det have vil ”

Hvis man vil vide meget mere om juni måned, kan man kigge her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juni.htm

MAJ:

Maj har sit navn fra den romerske gudinde MAJA. Hun var gudinde for frugtbarhed og for naturen.  I det gamle Rom holdt man den 1. i denne måned en stor fest, hvor en præst skulle ofre et drægtigt svin til ære for Maja.   Maja var datter af Atlas ( ham der som straf bar himmelhvælvingen på sine skuldre ). Og hun var gift med Vulcan. De fik sammen sønner Merkur.

  I Norden blev denne måned i gamle dage også kaldt BLOMSTERMÅNED. Det skyldes, at netop i denne måned ”eksploderer naturen”. Alting spirer og gror.

  Helt tilbage i før-kristen tid bar måneden også navnet GØGE-MÅNED.  Den måned, hvor gøgen vendte tilbage og bidrog til hverdagen med sin hyggelige kukken.

  Maj hedder stort set det samme på alle europæiske sprog: May ( engelsk );  Mai ( tysk, fransk og rumænsk ); Mayo ( spansk ); Maggio ( italiensk ); Máj ( tjekkisk ); Maj ( dansk, norsk og svensk ).

  Maj har gennem tiderne været kendetegnet ved, at der holdtes mange folkefester.  I Norden valgte man ofte blandt stedets unge mænd en såkaldt ”Maj-Greve”. Han var en slags ceremonimester, der skulle arrangere festen.

  Børn født i maj anses i mange lande for noget særligt. I England anses de for mere pivede end børn født i andre måneder. I Norge mener man derimod, at alle maj-børn er lykkebørn.

 

  Gamle danske VEJRVARSLER siger om maj:

·         Maj måneds kulde, gør laderne fulde. ( kulde her forstået som regn )

·         Maj måneds frost giver en lille høst.

·         En varm maj gør ikke bonden glad.

·         Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

 

Du kan se meget mere om MAJ MÅNED på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Maj.htm

Artikel i Jyllands-Posten den 15. april 2013:

Kristne er de mest forfulgte

 

AF LARS FROM , INTERNATIONAL KORRESPONDENT

OFFENTLIGGJORT   14.04.13 KL. 23:40

Religion: Mens Vesten har travlt med at støtte det muslimske oprør i Mellemøsten, har islamister sat gang i en bølge af forfølgelser af kristne. Eksperter advarer mod en udvikling ude af kontrol.

Hver dag bliver kristne forfulgt og dræbt pga. deres tro. Ifølge forskere er 75 pct. af de religiøst forfulgte i verden kristne. Tusindvis dræbes hvert år, nogle eksperter taler om titusindvis.

Efter Saddam Husseins fald i Irak er to tredjedele af landets 1 million kristne flygtet. Nu er det samme begyndt at ske med Egyptens 8 millioner og Syriens ca. 2,2 millioner kristne. Forfølgelsen breder sig også i folkerige lande som Nigeria og Pakistan.

I sidste weekend blev kristne angrebet og dræbt af muslimer i Egypten. Ugen før blev 19 kristne dræbt og 4.500 sendt på flugt i det centrale Nigeria, da muslimske nomader angreb kristne. Flere tusinde – primært kristne – er blevet dræbt i Nigeria de seneste år.

  Særligt mange forfølges i Nigeria og Egypten

»Forfølgelsen af kristne er ved at antage alvorlige former især i Egypten og i Nigeria,« konstaterer lektor Peter Lodberg, studieleder på den teologiske uddannelse vedAarhus Universitet Han ser pessimistisk på de kristnes fremtid især i Mellemøsten.

»Vi har troet, at man bare kunne vælte totalitære regimer i Mellemøsten, så ville demokratiet vokse frem, som da man væltede nazisterne i Europa, og et demokratisk Tyskland voksede frem. Men det er lige præcis det, der ikke sker i Mellemøsten. Det har været en falsk analyse, fordi man ikke har medtaget den religiøse rolle i det politiske spil,« mener Peter Lodberg.

Andre eksperter er enige. Det gælder bl.a. den internationale menneskeretsadvokat Nina Shea, leder af Center for Religious Freedom ved Hudson Institute i USA.

»Vi ser lige nu en ny bølge af forfølgelser af kristne som følge af den stigende islamisme i verden,« vurderer Nina Shea.

Udviklingen bekymrer også udenrigsminister Villy Søvndal (SF):

»Det er meget bekymrende, hvad vi ser i Egypten og Syrien. Og det er rigtig svært for det kristne mindretal i Irak. Det er helt afgørende, at lande respekterer menneskerettighederne, herunder de religiøse,« siger Villy Søvndal, der er klar til at skære i hjælpen til lande, der ikke forhindrer forfølgelse af kristne.

APRIL:

 

April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig.  Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren.

 

I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED.  Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid.

 

Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april:

 

·         Svaler i april varsler en varm sommer

·         Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred

·         En smuk april varsler en skidt maj

 

Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/April.htm   

MARTS:

 

Måneden MARTS er opkaldt efter romernes krigsgud Mars. I den gamle romerske kalender indtil 153 f.Kr. var den årets første måned.

 

I det gamle Norden kaldtes denne måned TORMÅNED – eller THORDMÅNED. Den var naturligvis opkaldt efter den nordiske krigsgud THOR.

 

Fra gammel tid er der også en del vejrvarsler knyttet til denne måned:

 

• En mild januar og en lun februar giver meget hyppigt en kold marts måned
• Tordenvejr i marts spår sne og kulde i maj
• Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og køligere sommer
• Svaler i marts varsler en varm sommer
• Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer mindst 9 gode dage.

 

Man kan se meget mere om marts på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Marts.htm

FEBRUAR:

Navnet Februar kommer af det latinske ord FEBRUARE, der betyder RENSELSE.  Det var i denne måned, at romerne holdt deres store renselsesfester – med højdepunktet den 15. februar.

 

Andre mener, at måneden også har navn efter en før-romersk, etruskisk gud, der hed FEBRUUS.   Men det ene udelukker vel ikke det andet.

 

Det gamle danske navn for denne måned var BLIDEMÅNED.  Blid betød i denne forbindelse lys, hvid  ( sne ).

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor februar er årets anden måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

Man kan se meget mere om februar på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Februar.htm   

JANUAR:

Navnet Januar er opkaldt efter den romerske gud JANUS ( Ianuarius ). Han var gud for al begyndelse. Han associeres med døråbninger, byporte og lignende. Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes, så længe Rom var i krig. Han var udstyret med to hoveder, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Selve ordet kommer fra det latinske ord for dør:  ianua.

 

Månedens gamle danske navn var GLUGMÅNED. Det kommer af ordet glug, der betyder kighul. Det der kigges ind i er naturligvis det nye år.

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til januar:

 

• Kraftigt snefald i januar varsler en god høst
• Megen regn i januar gør marken bar
• Tør januar varsler ganske ofte en tør juli
• Når januar og februar er milde, bliver marts kølig
• Blæst i januar varsler en mild marts måned
• Mild januar lover frost i marts og april

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i januar, så er her et par rekorder:

 

• 1942:                Koldeste januar:  - 6,6 grader i gennemsnit 
• 1982:                Koldeste temperatur i januar:  - 31,2 grader
• 1989:                Varmeste januar:  + 4,9 grader i gn.snit 
• 1990 og 1993:  Højeste temperatur i januar:  + 12,0 grader
• 1996 og 1997:  Tørreste januar:  6 mm
• 1988:                Vådeste januar:  113 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i Januar kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Januar.htm

DECEMBER:

Navnet December kommer af ordet decem. Det er det latinske ord for tallet ti.  Det skyldes, at denne måned var den tiende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt KRISTMÅNED. Eller JULEMÅNED.

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til december:

 

• Kold december med megen sne varsler hyppigt en god og meget frugtbar sommer
• Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde
• Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i december, så er her et par rekorder:

 

• 1981:  Koldeste december:  - 4,0 grader i gennemsnit 
• 1981:  Koldeste temperatur i december:  - 25,6 grader
• 2006:  Varmeste december:  + 7,0 grader i gn.snit 
• 1953:  Højeste temperatur i december:  + 14,5 grader
• 1890:  Tørreste december:  7 mm
• 1985:  Vådeste december:  140 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i December kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/December.htm   

NOVEMBER :

 

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni.  Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

 

Og her er månedens vers:

     De rige nu fede gæs af mig køber

    jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

 

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

• 1919:  Koldeste november:  + 0,7 grader i gennemsnit  ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
• 2006:  Varmeste november:  + 8,6 grader i gn.snit  ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
• 1993:  Solfattigste november:  19 timer
• 1989:  Solrigeste november:    162 timer
• 1902:  Tørreste november:  13 mm
• 1969:  Vådeste november:  155 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm   

OKTOBER:

 

Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er det latinske ord for tallet otte.  Det skyldes, at denne måned var den ottende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor Oktober derfor er den 10. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SÆDEMÅNED. Det skyldtes, at det var nu, at vintersæden ( der var rug ) skulle såes.

 

Og her er månedens vers:

   Nu skal man pløje og rugen så,
   med ny vin man fadene fylde må.
   Nu monne kulde til os henskride.
   En varm kakkelovn kan jeg vel lide

 

Der er også en del gamle danske vejrvarsler for Oktober måned:

 

• Oktober er i slet humør, fordi den gamle sommer dør
• Vil træerne ej lade løvet fare, bliver vinteren streng

 

   Og hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

• 1905:  Koldeste oktober:  + 5,2 grader i gennemsnit  ( fra + 14,6 til – 8,9 grader )
• 2006:  Varmeste oktober:  + 12,2 grader i gn.snit  ( fra + 20,5 til – 0,9 grader )
• 1976:  Solfattigste oktober:  26 timer
• 2005:  Solrigeste oktober:    162 timer

 

  Hvis man vil læse mere om naturen i Oktober kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/oktober.htm   

JUNI:

 

Måneden Juni har sit navn fra den romerske gudinde JUNO. Hun var datter af Saturn og gift med Jupiter. De fik sammen børnene Juventas, Mars og Vulcan. Juno var gudinde forægteskabslykke, og derfor mente man tidligere, at juni var en god måned at blive gift i.

 

Juno blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Og hun var Roms og Romerrigets gudinde og protektor.

 

Det gamle danske navn for denne måned er SKÆRSOMMERNATSMÅNED. Det er afledt af ordet skær, som i dette tilfælde betyder lys.

 

Der findes intet gammelt dansk vejrvarsel, der dækker hele måneden i sin helhed. Men man sagde dog:

 

”I juni varme og regn dertil

  Således bonden det have vil ”

Hvis man vil vide meget mere om juni måned, kan man kigge her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juni.htm

 

MAJ:

 

Maj har sit navn fra den romerske gudinde MAJA. Hun var gudinde for frugtbarhed og for naturen.  I det gamle Rom holdt man den 1. i denne måned en stor fest, hvor en præst skulle ofre et drægtigt svin til ære for Maja.   Maja var datter af Atlas ( ham der som straf bar himmelhvælvingen på sine skuldre ). Og hun var gift med Vulcan. De fik sammen sønner Merkur.

 

I Norden blev denne måned i gamle dage også kaldt BLOMSTERMÅNED. Det skyldes, at netop i denne måned ”eksploderer naturen”. Alting spirer og gror.

 

Helt tilbage i før-kristen tid bar måneden også navnet GØGE-MÅNED.  Den måned, hvor gøgen vendte tilbage og bidrog til hverdagen med sin hyggelige kukken.

 

Maj hedder stort set det samme på alle europæiske sprog: May ( engelsk );  Mai ( tysk, fransk og rumænsk ); Mayo ( spansk ); Maggio ( italiensk ); Máj ( tjekkisk ); Maj ( dansk, norsk og svensk ).

 

Maj har gennem tiderne været kendetegnet ved, at der holdtes mange folkefester.  I Norden valgte man ofte blandt stedets unge mænd en såkaldt ”Maj-Greve”. Han var en slags ceremonimester, der skulle arrangere festen.

 

Børn født i maj anses i mange lande for noget særligt. I England anses de for mere pivede end børn født i andre måneder. I Norge mener man derimod, at alle maj-børn er lykkebørn.

 

 

Gamle danske VEJRVARSLER siger om maj:

 

·         Maj måneds kulde, gør laderne fulde. ( kulde her forstået som regn )

·         Maj måneds frost giver en lille høst.

·         En varm maj gør ikke bonden glad.

·         Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

 

Du kan se meget mere om MAJ MÅNED på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Maj.htm    

APRIL:

 

April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig.  Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren.

 

I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED.  Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid.

 

Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april:

 

·        Svaler i april varsler en varm sommer

·        Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred

·        En smuk april varsler en skidt maj

 

Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/April.htm  

Website:  http://coldwarsites.net%20%20

 

AN ADVISORY GROUP AND AN HONORARY BOARD

 

The Baltic Initiative and Network is now standing at a crossroads.

 

Two important informational activities have been fulfilled: the guide book and the website. Several new activities are under development.

Ole Loevig Simonsen has retired as chairman of the Initiative Group and it is gives a good reason to look at the organizational matters.

A first step is to involve a wider group – an Advisory Group - on broader issues, in order to ensure effective support for the network’s activities on all important issues over the coming period. In fact, the Advisory Group, will replace the old Chairmanship of the Initiative. At the same time, the Initiative Group will be replaced by an Honorary Board. The Initiative Group has fulfilled its role as initiator of the network’s activities.

The Advisory Group will function until a new organizational structure can be approved for the network (hopefully within 2 years).

 

Ideally, the Advisory Group would include representatives from all member countries; however, we need to have a small group of people because of financial constraints with regard to administrative activities. For the same reason, it has also been impossible to hold democratic elections to the Advisory Group across the now 100 or so museums and institutions that have expressed an interest to participate in network activities. I hope everybody will understand this point of view. 

The members of the new Advisory Group come from both museums and institutions. The members are also involved in new project proposals.

The National Contact Persons will continue to function and will, of course, still be involved in national activities. (There will be some personal changes soon, mainly due to job changes).

The members of the Advisory Group are:

 

ADVISORY GROUP

-          Mr. Helmuth Frauendorfer, Vice Director, Berlin-Hohenschönhausen Memorial (former STASI prison), Germany.

-          Ms. Lidia Klupsz, Expert, National Centre for Historical Monument Studies and Documentation, Poland. President of ICOMOS, International Scientific Committee on Fortification and Military Heritage, ICOFORT.

-          Mr. Peter Wetterberg, Regional Manager, Swedish Military Heritage, Sweden.

-          Mr. Kristjan Luts, Director, Estonian War Museum –  General Laidoner Museum, Estonia.

-          Elena Zhemkova, Vice President,  and Dmitryi Kokorin, Director of Development, MEMORIAL Moscow (International Historical and Human Right Society)

-          Mr. Johannes Bach Rasmussen, The Baltic Initiative and Network, Denmark.

 

Mr. Johannes Bach Rasmussen will act as Group Secretary. The group will be self-elective until a new organizational structure can be approved.

 

With the best regards

Johannes Bach Rasmussen

THE BALTIC INITIATIVE AND NETWORK.

HONORARY BOARD.

 

Denmark

·         Mr. Uffe Ellemann-Jensen . Former Foreign Minister.

·         Mr. Niels Jørgen Thøgersen . Former Director for Information in EU. (Special contact person to EU).

·         Ms. Rikke Helms . Director, the Danish Cultural Institute, St. Petersburg, Russia.

·         Mr. Jan Eriksen . Director, the Danish Outdoor Council.

 

Estonia

·         Mr. Trivimi Velliste . Former Foreign Minister and Estonian ambassador to United Nations. Co-founder, former chairman and today Honorary Chairman of the Estonian Heritage Society.

·         Mr. Indrek Tarand . Member of the European Parliament. Former director of Estonian War Museum-General Laidoner Museum.

 

Finland

·         Mr. Pär Stenbäck. Minister (Hon.). Former Foreign Minister and Minister of Education. Former Secretary General of the Nordic Council of Ministers.

·         Mr . Pentti Airio. Brigade General (retired). Deputy Chairman of the Association of Military History.

·         Mr. Ove Enqvist . Commander (retired). Chairman of the Finnish Society for Coast Artillery Traditions.

 

Germany

·         Mr. Markus Meckel . Former Foreign Minister. Former dissident in GDR. Member of German Bundestag 1990-2009. Chairman of the Council, Federal Foundation for the Reappraisal of Communist Dictatorship. Member Board, European Network Remembrance and Solidarity. Member Advisory Office, Federal Commissioner for the Stasi-Archives.

·         Ms. Anna Kaminsky . Executive Director, Federal Foundation for the Reappraisal of Communist Dictatorship.

·         Mr . Hubertus Knabe. Director, Memorial Berlin-Hohenschönhausen.

 

Iceland

·         Mr. Jón Baldvin Hannibalsson . Former social democratic leader and Minister for Foreign Affairs and External Trade of Iceland.

 

Latvia

·         Ms. Sandra Kalniete . Former Foreign Minister and EU Commissar . Member of the European Parliament. Chair of the Reconciliation of European Histories group in the European Parliament.

·         Mr. Valters Nollendorfs . Professor Emeritus. Chairman of the Board, Occupation Museum Association of Latvia.

 

Lithuania

·         Mr. Vytautas Landsbergis . Former Head of State of Lithuania. Member of the European Parliament.

·         Mr. Arvydas Anušauskas . Member of the Lithuanian Parliament. Chairman of the Committee on National Security and Defense. 

·         Mr. Albinas Kentra . Chairman of the Lithuanian Freedom Fighters and Forest Brothers Association.

·         Ms. Audra Sabaliauskiene . Director, the Danish Cultural Institute, Vilnius.

 

Norway

·         Mr. Anders C. Sjaastad . Former Minister of Defense.  The Norwegian Institute of International Affairs.

·         Mr. Gullow Gjeseth . Major General (retired). The Norwegian Institute for Defense Studies.

 

Poland

·         Mr. Bogdan Borusewicz . President of The Senate . Former leading member of

Solidarity trade union.

·         Mr. Basil Kerski. Director, European Solidarity Centre, Gdansk.  

 

Russia

·         Mr. Arseny Roginsky . Co-founder and President of MEMORIAL, Moscow. International historical and human rights society.

 

Sweden

·         Mr. Anders Björck . Former Minister of Defense and Governor of Uppsala County.

·         Mr. Leif H. Sjöström . Ambassador (retired). Former Director-General and Commandant of the Swedish Coast Guard. Former Consul-General of Sweden in Hamburg.

·         Mr. Leif Törnquist. Colonel (retired).Former Director General of the National Swedish Museums of Military History.

·         Mr . Christian Braunstein. Lieutenant-colonel (retired). Former Head of Swedish Military Heritage.

 

 

 

MARTS:

 

Måneden MARTS er opkaldt efter romernes krigsgud Mars. I den gamle romerske kalender indtil 153 f.Kr. var den årets første måned.

 

I det gamle Norden kaldtes denne måned TORMÅNED – eller THORDMÅNED. Den var naturligvis opkaldt efter den nordiske krigsgud THOR.

 

Fra gammel tid er der også en del vejrvarsler knyttet til denne måned:

 

• En mild januar og en lun februar giver meget hyppigt en kold marts måned
• Tordenvejr i marts spår sne og kulde i maj
• Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og køligere sommer
• Svaler i marts varsler en varm sommer
• Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer mindst 9 gode dage.

 

Man kan se meget mere om marts på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Marts.htm    

 

FEBRUAR:

Navnet Februar kommer af det latinske ord FEBRUARE, der betyder RENSELSE.  Det var i denne måned, at romerne holdt deres store renselsesfester – med højdepunktet den 15. februar.

Andre mener, at måneden også har navn efter en før-romersk, etruskisk gud, der hed FEBRUUS.   Men det ene udelukker vel ikke det andet.

Det gamle danske navn for denne måned var BLIDEMÅNED.  Blid betød i denne forbindelse lys, hvid  ( sne ).

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor februar er årets anden måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

Man kan se meget mere om februar på denne hjemmeside:

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Februar.htm  

SIEBENGEBIRGE

En lille introduktion

Siebengebirge  ligger i den tyske delstat Rheinland-Pfalz.  De strækker sig over et større område øst for Rhinen og syd for Bonn.  De består af over 40 bjerge og bakker. Og de er alle af vulkansk oprindelse. De blev dannet for mellem 28 og 15 millioner år siden.

Der er 7 af bjergene, der betragtes som de vigtigste – og ikke nødvendigvis de højeste:
1.    Grosser Ölberg  ( 460 m )
2.    Löwenburg  ( 455 m )
3.    Lohrberg  ( 435 m )
4.    Nonnenstromberg  ( 335 m )
5.    Petersberg  ( 331 m )  Tidl. kaldt Stromberg
6.    Wolkenburg  ( 324 m )
7.    Drachenfels  ( 231 m )

Hvorfor hedder de Siebengebirge, når der nu er over 40 ?  Det strides man om. Der er tre formodninger:

a)    Sieben kommer fra Siefen, der betyder en snæver dal med en bæk
b)    Sieben kommer fra Sieben Berge, fordi man fra Rhinen altid kan se 7 bjerge. Ikke altid de samme. Det afhænger hvor man er
c)    Sieben kommer fra Sieden ( sæbe ) og refererer sæbekogere, som var forbudt i dalene på grund af lugten

Så du kan selv vælge, hvilken betydning du bedst synes om 

Siebengebirge er nu er Naturpark – én af de første i Tyskland. Den er på 4.800 ha og har omkring 200 vandrestier anlagt.

Der er masser af seværdigheder i parken.

Den lille by WINDHAGEN ligger midt i Siebengebirge og har ca. 4.200 indbyggere.
http://www.windhagen.de/   

Byen ligger ikke langt fra byen Remagen, der blev berømt, fordi det var her, de allierede i 1945 ubesværet kunne gå over Rhinen over en bro, som tyskerne havde glemt at sprænge i luften. Det siges, at Hitler på den ene side og Eisenhower på den anden fik deres frokost helt galt i halsen, da de fik denne helt uventede nyhed. Det blev begyndelsen til enden

NJT – 19 01 2012   

Konrad Adenauer

1876 – 1967

Forsøg på et portræt  

Behøver vi at sige Ja og Amen til alt, hvad De foreslår, hr. Forbundskansler ? spurgte en medarbejder engang Adenauer. Hvortil han rapt svarede: De behøver ikke sige Amen!

Denne ordveksling er en meget passende måde at introducere denne tyske leder på.

Konrad Adenauer var igennem flere menneskealdre en af Tysklands vigtigste politikere. Som født i Køln var han hele livet igennem en inkarneret Rhinlænder.  Han havde utroligt lidt til overs over for ”preusserne i Berlin”, som han sagde. Og han var flere gange positiv over for at gøre Rhinlandet til en mere eller mindre selvstændig tysk stat. Han var også meget aktiv katolik, hvad også er vigtig for at forstå ham og hans politik.

Adenauer var uddannet både som jurist og økonom og kom tidligt ind i sin hjembys kommunale administration.  Det førte ham hurtigt ind i politik som repræsentant for de katolske partier. Fra 1917 til 1933 var han overborgmester i Køln.  Han organiserede byen særdeles godt – ofte i samarbejde med socialdemokraterne. I slutningen af 1. verdenskrig sørgede han for, at byens befolkning undgik de værste problemer med sult . Blandt andet sørgede han for, at der hver dag blev uddelt 200.000 madrationer i byens fattigste kvarterer. Han opfandt personligt en soja-pølse, der fik stor betydning i kampen mod sulten i de år. Og da briterne besatte byen i en tid efter krigen, havde han også et godt forhold til dem.

Det gik værre, da nazisterne overtog magten i Tyskland fra januar 1933. De ville ikke vide af ham og han ikke af dem, og han blev afskediget og al hans ejendom blev taget fra ham og hans bankkonto spærret. I de følgende år boede han først på et kloster og derefter i nogle år hos venner og bekendte.  Fra 1937 lykkedes det dog at finde en løsning, så han fik mulighed for at bygge sig et dejligt hus i Rhöndorf syd for Bonn og også en god pension. Han kastede sig over sin store hobby – dyrkning af roser. Og med at spille boccia, som han med ildhu gjorde hele sit liv. Og det gik tiden stort set med indtil Tysklands kapitulation i 1945. Dog blev han som kendt Hitler-modstander fængslet efter attentatet mod Hitler i sommeren 1944. Og da han var på vej til at blive sendt østpå til værre fangelejre, blev han reddet ved snarrådig indgriben af én hans tidligere ansatte i Køln.  Han var i øvrigt kommunist – men hjalp alligevel den højborgerlige Adenauer. Så kunne han vende hjem til sine roser igen.

Da 2. verdenskrig var forbi, indsatte de amerikanske besættelsesstyrker igen Adenauer som borgmester i det helt sønderbombede Køln.  Det varede dog kun indtil englænderne overtog Køln. De fyrede ham kort tid efter ”på grund af uduelighed”, som den britiske kommandant skrev!  Hjem til roserne igen.

Helt passiv var han dog ikke. Han var stærkt involveret i at få de demokratiske tyske politiske partier på benene igen. I hans tilfælde som én af lederne af det kristeligt-demokratiske parti CDU.

Da Tyskland ( Vesttyskland ) blev selvstændigt fra 1949 og de første valg til Forbundsdagen ( parlamentet ) fandt sted i august 1949, var det CDU, der vandt.  En måned senere blev Adenauer valgt til landets første forbundskansler. Med én stemmes flertal. Det var hans egen. Han var 73 år, og mange forventede, at han var en slags overgangsfigur. Så skulle det ikke blive. Han var kansler uafbrudt i 14 år. Samtidig tog han også en god del af tiden udenrigsministerposten på sine skuldre. Det job var for vigtigt til at overlade til andre!

Det var også Adenauer, der fra starten fik trumfet igennem, at Bonn blev hovedstad i den nye forbundsrepublik. Beethovens fødeby.  Egentlig ville det vel have været mere naturligt, at én af storbyerne – Hamburg, München eller Köln fik tjansen. Men nej. Bonn skulle det være. Og sådan blev det.  Den reelle grund var nok, at Adenauer boede i Rhöndorf – en lille Rhinby på omkring 2000 indbyggere lige syd for Bonn.   Og i folkemunde kom Bonn i alle årene til at hedde ”Bundeshauptdorf” !

Politisk var Adenauer meget klar i mælet. Han var stærk tilhænger af NATO og af EU. Nemlig at Tyskland blev fast og permanent forankret i de vestlige alliancer.  Han sikrede aktivt venskab med Frankrig – ikke mindst ved et tæt, personligt forhold til de Gaulle. De lavede sammen et meget tæt fransk-tysk samarbejde på masser af områder ved en traktat i 1962. Han var også meget tæt på USA og var én af amerikanernes stærkeste støtter i Europa. Dog sagde Kennedy engang, at Adenauer var et levn fra fortiden. Han er for gammel til at forstå mig, og jeg er for ung til at forstå ham!   Han fik også etableret et godt forhold til Israel.

Da forhandlingerne om EU/EF startede i begyndelsen af 1950’erne, var Adenauer 200 % med fra starten. Et forpligtende samarbejde, der rent fysisk ville forhindre en ny krig, da kul og stål blev så at sige taget fra medlemslandene og lagt under en fælles overnational myndighed. Og uden kul og stål – ingen krig. 

Adenauer talte kun tysk. Han forstod dog fransk. Men i forhandlingerne i starten af 1950erne var det så heldigt, at de andre europæiske ledere også talte tysk. Den franske udenrigs- og senere statsminister Robert Schuman var fra Alsace/Elsass og talte flydende tysk. Han var iøvrigt tysk soldat under 1. verdenskrig. Alcide de Gasperi, premierministeren i Italien var fra Sydtirol/Alto Adige – og talte derfor også tysk. Og Benelux-lederne var også tysktalende alle tre.  Sådan noget betyder meget, når man sammen skal forhandle om noget, der i allerhøjeste grad kræver gensidig tillid.

Over for Danmark var Adenauer også venligt stemt. Det var ham, der i 1955 lavede de såkaldte Bonn-protokoller med statsminister H.C.Hansen. De bestemmer, at de to mindretal omkring den dansk-tyske grænse ( det tyske nord for grænsen og det større danske syd for grænsen ) skal have særlig støtte af det land, de bor i, f.eks. ved at have lettere ved at få medlemmer af landenes parlamenter end andre befolkningsgrupper. Og ved at få støtte til deres skole- og kulturliv.  Denne aftale har været et forbillede for mange andre nationale mindretal verden over.

Når det kom til kommunisterne ovre østpå, spillede Adenauers fløjte en helt anden melodi. Han hadede dem af et godt hjerte og ønskede dem hen, hvor peberet gror. Han sagde det aldrig. Men jeg er sikker på, at han var meget tilfreds med, at preusserne havde fået kam til deres hår og var kommet under det kommunistiske diktatur i DDR.
Russerne fik dog Adenauer lokket til Moskva i 1955. Meget modvilligt tog han på besøg i Kreml. Og hvad var årsagen? Det var, at de lovede ham, at han kunne få tusinder af tyske krigsfanger fra 2. verdenskrig med hjem, hvis han kom.  Denne invitation kunne Adenauer ikke sidde overhørig af indenrigspolitiske og humanitære grunde. Og han fik ca. 10.000 tidligere tyske soldater med hjem. De havde i ti år arbejdet under slavelignende forhold i de sovjetiske kul- og uranminer forskellige steder i Nordrusland ( Vorkuta ) og i Sibirien. Mange kunne dårligt nok tale tysk, da de kom hjem.  Og nogen har bagefter skrevet deres erindringer. Meget interessant læsning.  Langt de fleste tyske krigsfanger i Rusland var døde på det tidspunkt.

Efterhånden som Adenauer blev ældre, var der flere og flere, der synes, at nu måtte ”Der Alte” smutte. Også i hans eget parti. Og han blev kaldt ”Der Alte” – af gode grunde. Egentlig havde han ikke selv tænkt at stoppe. Men et par skandaler omkring Franz-Josef Strauss ( hans iltre bayerske forsvarsminister ) hjalp ham ud af døren. Det var i 1963. Han var nu 87 år gammel. Hjem til roserne i Rhöndorf atter en gang. Her byggede han sig et dejligt, stort havehus i italiensk stil. Og skrev her i hånden sine erindringer. Det blev til 4 tykke bind.

Her døde han fire år senere. Og hans datter har fortalt, at hans sidste ord var:  Da jitt et nix zo kriesche.  Det er Köln-dialekt og betyder: Det er ikke noget at græde over!

Niels Jørgen Thøgersen
Januar 2012 

kimbrer@gmail.com 
  

JANUAR:

 

Navnet Januar er opkaldt efter den romerske gud JANUS ( Ianuarius ). Han var gud for al begyndelse. Han associeres med døråbninger, byporte og lignende. Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes, så længe Rom var i krig. Han var udstyret med to hoveder, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Selve ordet kommer fra det latinske ord for dør:  ianua.

 

Månedens gamle danske navn var GLUGMÅNED. Det kommer af ordet glug, der betyder kighul. Det der kigges ind i er naturligvis det nye år.

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til januar:

 

• Kraftigt snefald i januar varsler en god høst
• Megen regn i januar gør marken bar
• Tør januar varsler ganske ofte en tør juli
• Når januar og februar er milde, bliver marts kølig
• Blæst i januar varsler en mild marts måned
• Mild januar lover frost i marts og april

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i januar, så er her et par rekorder:

 

• 1942:                Koldeste januar:  - 6,6 grader i gennemsnit 
• 1982:                Koldeste temperatur i januar:  - 31,2 grader
• 1989:                Varmeste januar:  + 4,9 grader i gn.snit 
• 1990 og 1993:  Højeste temperatur i januar:  + 12,0 grader
• 1996 og 1997:  Tørreste januar:  6 mm
• 1988:                Vådeste januar:  113 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i Januar kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Januar.htm

NOGET OM SPA

 

Byen SPA ligger i det fransktalende Wallonien i Belgien – ca. 35 km sydøst for Liège. Den har ca.

10.500 indbyggere. Den kaldes ofte ”The Pearl of the Ardennes”.

 

SPA er Europas ældste kendte health resort. Romerne kaldte stedet Aquae Spadanae, og de indrettede romerske termer på stedet. Selve navnet Spa kommer fra det gamle wallonske ord for ”kilde”:

Espa .

 

Fra begyndelsen af 1300-tallet blev stedet igen brugt som helse-sted. Men det var først fra 1700-tallet, at Spa blev et virkelig populært sted blandt Europas fineste.

 

Hyppige gæster i Spa har f.eks. været:

 

Zar Peter den Store fra Rusland  ( 1672-1725 )

Kejser Joseph II fra Østrig  ( 1741-90 )

Kong Leopold II af Belgien  ( 1835-1909 )

Victor Hugo  ( 1802-85 )

Alexandre Dumas  ( 1802-70 )

 

Byen har givet navn til alle andre steder i verden, hvor man har helbredende kilder – såsom i

Bath i England, Karlovy Vary ( Karlsbad ) i Tjekkiet, Marianske Lazne ( Marienbad ) også i Tjekkiet,

Baden-Baden i Tyskland, Vichy i Frankrig, osv.

 

Vandet i Spa kommer fra kilden ”Clementine”, og det har en temperatur døgnet og året rundt på

32 grader C.  Det kan drikkes, men det smager ikke – med alle dets salte, m.v. – som verdens lækreste vand L    Man kan prøvesmage det i forskellige former i de gamle termer i centrum af byen.

 

I Spa ligger også verdens ældste Casino fra 1763.

 

Og i parken byggede man i 1878 Leopold II Galleriet – en overdækket terrasse, oplyst af gaslamper,

hvor badegæsterne kunne spankulere som i en gammel græsk agora.

 

Der knytter sig også en hel anden historie til Spa:

 

Den tyske hær oprettede i 1918 sit hovedkvarter i byen. Det var herfra, tyskerne sendte deres repræsentanter for at forhandle våbenstilstand med Marshal Foch i Compiègne-skoven nordøst for

Paris i november 1918. Det var en tur på 350 km.   

 

Og i dagene 6.-16. juli 1920 fandt konferencen om tyskernes

krigsskadeserstatninger til de allierede efter krigen sted i Spa. Det blev ialt sat til 132 milliarder

tyske guldmark ( 33 milliarder US Dollars i datidens penge ), der skulle betales i afdrag frem til 1963. Det udgjorde ca. 6 % årligt af Tysklands BNP.

 

I 1932 opgav de allierede at få flere afdrag betalt.

 

Endnu en anden indgang til Spa er, at Agathe Christie’s fiktive detektiv Hercule Poirot var født

 i Spa J

 

I nutidens Spa er Les Thermes de Spa nok de mest kendte.  http://www.thermesdespa.com/ De er

bygget for en halv snes år siden oppe i højderne over byen. EU bidrog med nogle millioner fra Regionalfoinden. De har ca. 800 kv.m indendørs og udendørs varme pools.  Man kan købe dagbesøg

( ca. 18 € pr. dag ).

 

Just neden for Termerne ligger byens bedste hotel: Radisson Blue Palace.  www.radissonblu.com/palacehotel-spa  Det hed tidligere Hotel Spa-Balmoral.

Herfra har man med en glas-elevator som gæst direkte adgang til Termerne.

 

Hotellet har også andre interessante faciliteter:

 

·         IIn-room Innergizer treatments

·         HHammam

·         FFitness facilities

·         BBaby-sitting  J

·         FFree high-speed internet ( wifi ) all over the hotel

 

 

Go’ fornøjelse J

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

28.12.2011

 

 

niels@niels-jorgen-thogersen.dk   

 

www.niels-jorgen-thogersen.dk   

DECEMBER:

Navnet December kommer af ordet decem. Det er det latinske ord for tallet ti.  Det skyldes, at denne måned var den tiende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt KRISTMÅNED. Eller JULEMÅNED.

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til december:

 

• Kold december med megen sne varsler hyppigt en god og meget frugtbar sommer
• Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde
• Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i december, så er her et par rekorder:

 

• 1981:  Koldeste december:  - 4,0 grader i gennemsnit 
• 1981:  Koldeste temperatur i december:  - 25,6 grader
• 2006:  Varmeste december:  + 7,0 grader i gn.snit 
• 1953:  Højeste temperatur i december:  + 14,5 grader
• 1890:  Tørreste december:  7 mm
• 1985:  Vådeste december:  140 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i December kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/December.htm   

NOVEMBER :

 

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni.  Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

 

Og her er månedens vers:

      De rige nu fede gæs af mig køber

      jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

 

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

• 1919:  Koldeste november:  + 0,7 grader i gennemsnit  ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
• 2006:  Varmeste november:  + 8,6 grader i gn.snit  ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
• 1993:  Solfattigste november:  19 timer
• 1989:  Solrigeste november:    162 timer
• 1902:  Tørreste november:  13 mm
• 1969:  Vådeste november:  155 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm   

Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er det latinske ord for tallet otte.  Det skyldes, at denne måned var den ottende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor Oktober derfor er den 10. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SÆDEMÅNED. Det skyldtes, at det var nu, at vintersæden ( der var rug ) skulle såes.

 

Og her er månedens vers:

   Nu skal man pløje og rugen så,
   med ny vin man fadene fylde må.
   Nu monne kulde til os henskride.
   En varm kakkelovn kan jeg vel lide

 

Der er også en del gamle danske vejrvarsler for Oktober måned:

 

• Oktober er i slet humør, fordi den gamle sommer dør
• Vil træerne ej lade løvet fare, bliver vinteren streng

 

   Og hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

• 1905:  Koldeste oktober:  + 5,2 grader i gennemsnit  ( fra + 14,6 til – 8,9 grader )
• 2006:  Varmeste oktober:  + 12,2 grader i gn.snit  ( fra + 20,5 til – 0,9 grader )
• 1976:  Solfattigste oktober:  26 timer
• 2005:  Solrigeste oktober:    162 timer

 

  Hvis man vil læse mere om naturen i Oktober kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/oktober.htm   

SEPTEMBER:

 

Navnet september kommer af det latinske ord septem, der betyder syv.  Denne måned var nemlig årets syvende måned ifølge den gamle romerske Numa-kalender. I den begyndte året den 1. marts.  I vores nutidige kalender er måneden som bekendt den 9. i året.

 

Det gamle danske navn for denne måned er Fiskemåned. Det hed den, fordi det var nu, man fangede de fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Disse sild var også en kærkommen fastespise i de katolske lande. Den store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet.

 

September havde også sit eget særlige vers i gamle dage i Danmark:

 

Nu skal bonden sit korn udtærske,

Og fiskeren fanger silden ferske.

Svineflæsk jeg gerne æde må,

Dejligste fåremælk og gedemælk også.

 

De gamle danske vejrvarsler har også noget at bidrage med for september:

 

·         Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi

·         Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne

·         Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen

 

Der er to såkaldte Tycho Brahes dage i denne måned:  den 16. og den 18.

 

Dagens længde aftager med 2 timer og 16 minutter i løbet af måneden.  Den laveste målte temperatur i september måltes i 1886 og var på minus 5,6 grader. Den højeste temperatur var i 1906 og var på 32,3 grader. Nedbøren veksler mellem 18 mm ( i 1947 ) og 162 mm ( i 1994 ).

 

Den 23. september er efterårsjævndøgn, dvs. at dag og nat er lige lange.

 

Endelig er det i september, at trækfuglene flyver sydpå. Og de yngledygtige ål begynder deres lange rejse til Saragossahavet ved Latinamerika.

 

Hvis man vil læse mere om SEPTEMBER måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/September.htm    

AUGUST:

 

Denne måned har navn efter den romerske kejser Augustus. Han regerede i årene 31. f.Kr. til 14. e.Kr. Navnet betyder Den Ophøjede  Han blev født i Rom i år 63 f.Kr. og hed før sin kejsertid Gaius Octavius.  Han døde af naturlige årsager ( modsat langt de fleste romerske kejsere ) som 51-årig i år 14 e.Kr. Han var Cæsars adoptivbarn.

Det er en hyppig misforståelse, at det var kejser Augustus, der var skyld i, at august har 31 dage. Legenden siger, at han ikke ville acceptere, at den måned han omdøbte efter sig selv, skulle være kortere end juli, som var opkaldt efter hans forgænger og adoptivfar Julius Cæsar.

 

Ændringen skyldtes ikke Augustus, men blev tidligere gennemført af Cæsar i år 45 f.Kr. Han forlængede denne måned, der oprindelig kun havde 29 dage, med to dage.

 

Månedens latinske navn var Sextilis  ( med reference til at det var den 6. måned i romernes hidtidige kalender. Det startede den 1. marts ).

 

 

Det gamle danske navn for denne måned er HØSTMÅNED.

 

Høsten ønskede man naturligvis helst i godt vejr. Et gammelt dansk mundheld siger, at torden i august betyder megen sygdom for mennesker og dyr.

 

I høsten var det i gammel tid skik, at hvis der kom en fremmed ud i marken , så stillede høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens knage. Forkarlen slog så tre slag med sin strygespån på le-bladet, og derefter strøg alle deres le. For denne opvisning måtte den fremmede betale med en flaske brændevin .

 

Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden og på øerne Høstkællingen. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige.   Hvad Høstkællingen angik var pigerne ikke begejstrede for at binde det. Pigen, der gjorde det, skulle nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde med Høstkællingen som dansepartner.

 

 

De såkaldte Hundedage startede den 22. juli og varer tre uger ind i august - indtil den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om AUGUST måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/August.htm 

JULI :

 

Denne måned er opkaldt efter Julius Cæsar.  Han blev født den 13. juli i år 100 før vor tidsregning. Efter at han i år 46 f.Kr. var blevet Romerrigets enehersker, gennemfører han bl.a. en stor kalenderreform. Det romerske år havde hidtil været baseret på måneåret og var startet på hvad der i dag hedder 1. marts. Og juli måned hed dengang Quintilis, der er latin og betyder den 5. måned. Nu baserede Cæsar sin nye kalender på sol-året – startende den 1. januar. Og han opkaldte sin egen fødemåned efter sig selv, nemlig Juli.  Det er denne såkaldte julianske kalender, som i 1582 blev korrigeret af pave Gregor den 13.  Derved fik vi den gregorianske kalender, som vi bruger den dag i dag.

 

Juli er iøvrigt navnet på denne måned på snart sagt alle germanske og romanske sprog:  Juli  ( dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk/flamsk, spansk ); July ( engelsk ); Juillet ( fransk ): Lugnio ( italiensk ); Julho ( portugisisk ); Iulie ( rumænsk ).

 

I vikingernes kalender hed denne måned Ormemåned.  Måneden forud hed Hømåned  og den bagefter Høstmåned.  Hvorfor Ormemåned ?  Formentlig fordi det netop er i denne måned, at det kribler og krabler alle vegne. Edderkopper, biller, larver, snegle, hugorme, snoge, fugleunger, haletudser.

 

Der hører også nogle gamle danske vejrvarsler il denne måned: Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.  Og et andet varsel:  Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

 

De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer til den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om JULI måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juli.htm    

Derfor fejres Grundlovsdag den 5. juni  .....

Alle ved, at den 5. juni er Danmarks grundlovsdag. Måske også, at det var tirsdag den 5. juni 1849, at landets fik sin allerførste frie grundlov

Men ved du også, HVORFOR det netop blev den 5. juni ?  Sikkert ikke.

Det er sød historie. Og det skulle være ganske vist.

Den grundlovgivende rigsforsamling med landets brave mænd ( ingen kvinder, naturligvis ) havde siden oprøret i foråret 1848 drøftet og debatteret, hvordan den nye grundlov skulle  se ud. Der var mange synspunkter. Også nogen om, at det slet ikke var nogen god ide med en fri forfatning. Bl.a. salig Grundtvig forfægtede dette synspunkt.

I foråret 1849 var et stort flertal blevet enige om en tekst. En tekst, der ligger tæt på den første belgieske grundlov fra 1830.

Nu skulle den enevældige konge, Frederik den 7., så skrive den under. Det var ikke noget problem. Han ville gerne. Og han interesserede sig i det hele taget ikke så meget for rigets styrelse.

Da datoen skulle fastlægges, tog hans elskede Louise Rasmussen, snart grevinde Danner, fat.  Hun insisterede på, at han skulle skrive under den 5. juni.

Hvorfor ? Fordi så var hun sikker på, at hele landet  fremover ville flage på hendes søns fødselsdag. Han var nemlig født den 5. juni 1841.  Godt tænkt!

Men hvad var det nu for en søn ? Kongens søn? Ingenlunde. Faderen var kongens bedste ven, bogtrykker Johan Carl Ernst Berling. Arvingen til Berlingske Tidende.  Han var siden 1830erne Louise Rasmussens faste elsker. Og han ville egentlig også gerne gifte sig med hende. Men det satte hans mor og hans søster sig voldsomt imod. Det ville efter deres opfattelse være langt under hans stand at gifte sig med en almindelig danser fra Det kgl. Teater.

Alligevel kom der en søn ud af forholdet. Han hed Frederik Carl Christian Louis Berling. Han blev født diskret i Flakkebjerg i Vestsjælland. Senere kom han i pleje hos Ane Jacobsen i København under navnet Carl Christian Jacobsen.

Som voksen flyttede han til England og fik en uddannelse på forskellige universiteter. I 1879 erhvervede han godset Waybread Hall i Suffolk. Og i 1894 blev han britisk statsborger. Han omkom ved en bilulykke i Ipswich i 1907 og efterlod sig to døtre.

 

Dette er historien om HVORFOR DEN 5. JUNI.  Så sig ikke, at Grevinde Danner ingen indflydelse havde på begivenhederne i landet dengang. Med virkning den dag i dag.

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

kimbrer@gmail.com

 

http://www.niels-jorgen-thogersen.dk/   

JUNI:

 

Måneden Juni har sit navn fra den romerske gudinde JUNO. Hun var datter af Saturn og gift med Jupiter. De fik sammen børnene Juventas, Mars og Vulcan. Juno var gudinde forægteskabslykke, og derfor mente man tidligere, at juni var en god måned at blive gift i.

 

Juno blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Og hun var Roms og Romerrigets gudinde og protektor.

 

Det gamle danske navn for denne måned er SKÆRSOMMERNATSMÅNED. Det er afledt af ordet skær, som i dette tilfælde betyder lys.

 

Der findes intet gammelt dansk vejrvarsel, der dækker hele måneden i sin helhed. Men man sagde dog:

 

”I juni varme og regn dertil

  Således bonden det have vil ”

Hvis man vil vide meget mere om juni måned, kan man kigge her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juni.htm

Maj har sit navn fra den romerske gudinde MAJA. Hun var gudinde for frugtbarhed og for naturen.  I det gamle Rom holdt man den 1. i denne måned en stor fest, hvor en præst skulle ofre et drægtigt svin til ære for Maja.   Maja var datter af Atlas ( ham der som straf bar himmelhvælvingen på sine skuldre ). Og hun var gift med Vulcan. De fik sammen sønner Merkur.

 

I Norden blev denne måned i gamle dage også kaldt BLOMSTERMÅNED. Det skyldes, at netop i denne måned ”eksploderer naturen”. Alting spirer og gror.

 

Helt tilbage i før-kristen tid bar måneden også navnet GØGE-MÅNED.  Den måned, hvor gøgen vendte tilbage og bidrog til hverdagen med sin hyggelige kukken.

 

Maj hedder stort set det samme på alle europæiske sprog: May ( engelsk );  Mai ( tysk, fransk og rumænsk ); Mayo ( spansk ); Maggio ( italiensk ); Máj ( tjekkisk ); Maj ( dansk, norsk og svensk ).

 

Maj har gennem tiderne været kendetegnet ved, at der holdtes mange folkefester.  I Norden valgte man ofte blandt stedets unge mænd en såkaldt ”Maj-Greve”. Han var en slags ceremonimester, der skulle arrangere festen.

 

Børn født i maj anses i mange lande for noget særligt. I England anses de for mere pivede end børn født i andre måneder. I Norge mener man derimod, at alle maj-børn er lykkebørn.

 

 

Gamle danske VEJRVARSLER siger om maj:

 

·         Maj måneds kulde, gør laderne fulde. ( kulde her forstået som regn )

·         Maj måneds frost giver en lille høst.

·         En varm maj gør ikke bonden glad.

·         Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

 

Du kan se meget mere om MAJ MÅNED på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Maj.htm   

APRIL:

April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig.  Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren.

I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED.  Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid.

Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april:

 

·         Svaler i april varsler en varm sommer

·         Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred

·         En smuk april varsler en skidt maj

Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/April.htm   

MARTS:

 

Måneden MARTS er opkaldt efter romernes krigsgud Mars. I den gamle romerske kalender indtil 153 f.Kr. var den årets første måned.

 

I det gamle Norden kaldtes denne måned TORMÅNED – eller THORDMÅNED. Den var naturligvis opkaldt efter den nordiske krigsgud THOR.

 

Fra gammel tid er der også en del vejrvarsler knyttet til denne måned:

 

• En mild januar og en lun februar giver meget hyppigt en kold marts måned
• Tordenvejr i marts spår sne og kulde i maj
• Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og køligere sommer
• Svaler i marts varsler en varm sommer
• Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer mindst 9 gode dage.

 

Man kan se meget mere om marts på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Marts.htm    

FEBRUAR:

 

Navnet Februar kommer af det latinske ord FEBRUARE, der betyder RENSELSE.  Det var i denne måned, at romerne holdt deres store renselsesfester – med højdepunktet den 15. februar.

 

Andre mener, at måneden også har navn efter en før-romersk, etruskisk gud, der hed FEBRUUS.   Men det ene udelukker vel ikke det andet.

 

Det gamle danske navn for denne måned var BLIDEMÅNED.  Blid betød i denne forbindelse lys, hvid  ( sne ).

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor februar er årets anden måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

Man kan se meget mere om februar på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Februar.htm

JANUAR:

 

Navnet Januar er opkaldt efter den romerske gud JANUS ( Ianuarius ). Han var gud for al begyndelse. Han associeres med døråbninger, byporte og lignende. Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes, så længe Rom var i krig. Han var udstyret med to hoveder, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Selve ordet kommer fra det latinske ord for dør:  ianua.

 

Månedens gamle danske navn var GLUGMÅNED. Det kommer af ordet glug, der betyder kighul. Det der kigges ind i er naturligvis det nye år.

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til januar:

 

• Kraftigt snefald i januar varsler en god høst
• Megen regn i januar gør marken bar
• Tør januar varsler ganske ofte en tør juli
• Når januar og februar er milde, bliver marts kølig
• Blæst i januar varsler en mild marts måned
• Mild januar lover frost i marts og april

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i januar, så er her et par rekorder:

 

• 1942:                Koldeste januar:  - 6,6 grader i gennemsnit 
• 1982:                Koldeste temperatur i januar:  - 31,2 grader
• 1989:                Varmeste januar:  + 4,9 grader i gn.snit 
• 1990 og 1993:  Højeste temperatur i januar:  + 12,0 grader
• 1996 og 1997:  Tørreste januar:  6 mm
• 1988:                Vådeste januar:  113 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i Januar kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Januar.htm

DECEMBER:

 

Navnet December kommer af ordet decem. Det er det latinske ord for tallet ti.  Det skyldes, at denne måned var den tiende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt KRISTMÅNED. Eller JULEMÅNED.

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til december:

 

• Kold december med megen sne varsler hyppigt en god og meget frugtbar sommer
• Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde
• Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i december, så er her et par rekorder:

 

• 1981:  Koldeste december:  - 4,0 grader i gennemsnit 
• 1981:  Koldeste temperatur i december:  - 25,6 grader
• 2006:  Varmeste december:  + 7,0 grader i gn.snit 
• 1953:  Højeste temperatur i december:  + 14,5 grader
• 1890:  Tørreste december:  7 mm
• 1985:  Vådeste december:  140 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i December kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/December.htm   

NOVEMBER :

 

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni.  Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

 

Og her er månedens vers:

      De rige nu fede gæs af mig køber

       jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

 

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

• 1919:  Koldeste november:  + 0,7 grader i gennemsnit  ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
• 2006:  Varmeste november:  + 8,6 grader i gn.snit  ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
• 1993:  Solfattigste november:  19 timer
• 1989:  Solrigeste november:    162 timer
• 1902:  Tørreste november:  13 mm
• 1969:  Vådeste november:  155 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm   

OKTOBER:

 

 

Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er det latinske ord for tallet otte.  Det skyldes, at denne måned var den ottende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor Oktober derfor er den 10. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SÆDEMÅNED. Det skyldtes, at det var nu, at vintersæden ( der var rug ) skulle såes.

 

Og her er månedens vers:

   Nu skal man pløje og rugen så,
   med ny vin man fadene fylde må.
   Nu monne kulde til os henskride.
   En varm kakkelovn kan jeg vel lide

 

Der er også en del gamle danske vejrvarsler for Oktober måned:

 

• Oktober er i slet humør, fordi den gamle sommer dør
• Vil træerne ej lade løvet fare, bliver vinteren streng

 

   Og hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

• 1905:  Koldeste oktober:  + 5,2 grader i gennemsnit  ( fra + 14,6 til – 8,9 grader )
• 2006:  Varmeste oktober:  + 12,2 grader i gn.snit  ( fra + 20,5 til – 0,9 grader )
• 1976:  Solfattigste oktober:  26 timer
• 2005:  Solrigeste oktober:    162 timer

 

  Hvis man vil læse mere om naturen i Oktober kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/oktober.htm   

SEPTEMBER:

 

Navnet september kommer af det latinske ord septem, der betyder syv.  Denne måned var nemlig årets syvende måned ifølge den gamle romerske Numa-kalender. I den begyndte året den 1. marts.  I vores nutidige kalender er måneden som bekendt den 9. i året.

 

Det gamle danske navn for denne måned er Fiskemåned. Det hed den, fordi det var nu, man fangede de fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Disse sild var også en kærkommen fastespise i de katolske lande. Den store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet.

 

September havde også sit eget særlige vers i gamle dage i Danmark:

 

Nu skal bonden sit korn udtærske,

Og fiskeren fanger silden ferske.

Svineflæsk jeg gerne æde må,

Dejligste fåremælk og gedemælk også.

 

De gamle danske vejrvarsler har også noget at bidrage med for september:

 

·         Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi

·         Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne

·         Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen

 

Der er to såkaldte Tycho Brahes dage i denne måned:  den 16. og den 18.

 

Dagens længde aftager med 2 timer og 16 minutter i løbet af måneden.  Den laveste målte temperatur i september måltes i 1886 og var på minus 5,6 grader. Den højeste temperatur var i 1906 og var på 32,3 grader. Nedbøren veksler mellem 18 mm ( i 1947 ) og 162 mm ( i 1994 ).

 

Den 23. september er efterårsjævndøgn, dvs. at dag og nat er lige lange.

 

Endelig er det i september, at trækfuglene flyver sydpå. Og de yngledygtige ål begynder deres lange rejse til Saragossahavet ved Latinamerika.

 

Hvis man vil læse mere om SEPTEMBER måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/September.htm    

AUGUST:

 

Denne måned har navn efter den romerske kejser Augustus. Han regerede i årene 31. f.Kr. til 14. e.Kr. Navnet betyder Den Ophøjede  Han blev født i Rom i år 63 f.Kr. og hed før sin kejsertid Gaius Octavius.  Han døde af naturlige årsager ( modsat langt de fleste romerske kejsere ) som 51-årig i år 14 e.Kr. Han var Cæsars adoptivbarn.

Det er en hyppig misforståelse, at det var kejser Augustus, der var skyld i, at august har 31 dage. Legenden siger, at han ikke ville acceptere, at den måned han omdøbte efter sig selv, skulle være kortere end juli, som var opkaldt efter hans forgænger og adoptivfar Julius Cæsar.

 

Ændringen skyldtes ikke Augustus, men blev tidligere gennemført af Cæsar i år 45 f.Kr. Han forlængede denne måned, der oprindelig kun havde 29 dage, med to dage.

 

Månedens latinske navn var Sextilis  ( med reference til at det var den 6. måned i romernes hidtidige kalender. Det startede den 1. marts ).

 

 

Det gamle danske navn for denne måned er HØSTMÅNED.

 

Høsten ønskede man naturligvis helst i godt vejr. Et gammelt dansk mundheld siger, at torden i august betyder megen sygdom for mennesker og dyr.

 

I høsten var det i gammel tid skik, at hvis der kom en fremmed ud i marken , så stillede høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens knage. Forkarlen slog så tre slag med sin strygespån på le-bladet, og derefter strøg alle deres le. For denne opvisning måtte den fremmede betale med en flaske brændevin .

 

Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden og på øerne Høstkællingen. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige.   Hvad Høstkællingen angik var pigerne ikke begejstrede for at binde det. Pigen, der gjorde det, skulle nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde med Høstkællingen som dansepartner.

 

 

De såkaldte Hundedage startede den 22. juli og varer tre uger ind i august - indtil den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om AUGUST måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/August.htm    

JULI :

 

Denne måned er opkaldt efter Julius Cæsar.  Han blev født den 13. juli i år 100 før vor tidsregning. Efter at han i år 46 f.Kr. var blevet Romerrigets enehersker, gennemfører han bl.a. en stor kalenderreform. Det romerske år havde hidtil været baseret på måneåret og var startet på hvad der i dag hedder 1. marts. Og juli måned hed dengang Quintilis, der er latin og betyder den 5. måned. Nu baserede Cæsar sin nye kalender på sol-året – startende den 1. januar. Og han opkaldte sin egen fødemåned efter sig selv, nemlig Juli.  Det er denne såkaldte julianske kalender, som i 1582 blev korrigeret af pave Gregor den 13.  Derved fik vi den gregorianske kalender, som vi bruger den dag i dag.

 

Juli er iøvrigt navnet på denne måned på snart sagt alle germanske og romanske sprog:  Juli  ( dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk/flamsk, spansk ); July ( engelsk ); Juillet ( fransk ): Lugnio ( italiensk ); Julho ( portugisisk ); Iulie ( rumænsk ).

 

I vikingernes kalender hed denne måned Ormemåned.  Måneden forud hed Hømåned  og den bagefter Høstmåned.  Hvorfor Ormemåned ?  Formentlig fordi det netop er i denne måned, at det kribler og krabler alle vegne. Edderkopper, biller, larver, snegle, hugorme, snoge, fugleunger, haletudser.

 

Der hører også nogle gamle danske vejrvarsler il denne måned: Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.  Og et andet varsel:  Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

 

De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer til den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om JULI måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juli.htm    

JUNI:

 

Måneden Juni har sit navn fra den romerske gudinde JUNO. Hun var datter af Saturn og gift med Jupiter. De fik sammen børnene Juventas, Mars og Vulcan. Juno var gudinde forægteskabslykke, og derfor mente man tidligere, at juni var en god måned at blive gift i.

 

Juno blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Og hun var Roms og Romerrigets gudinde og protektor.

 

Det gamle danske navn for denne måned er SKÆRSOMMERNATSMÅNED. Det er afledt af ordet skær, som i dette tilfælde betyder lys.

 

Der findes intet gammelt dansk vejrvarsel, der dækker hele måneden i sin helhed. Men man sagde dog:

 

”I juni varme og regn dertil

  Således bonden det have vil ”

Hvis man vil vide meget mere om juni måned, kan man kigge her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juni.htm

Maj har sit navn fra den romerske gudinde MAJA. Hun var gudinde for frugtbarhed og for naturen.  I det gamle Rom holdt man den 1. i denne måned en stor fest, hvor en præst skulle ofre et drægtigt svin til ære for Maja.   Maja var datter af Atlas ( ham der som straf bar himmelhvælvingen på sine skuldre ). Og hun var gift med Vulcan. De fik sammen sønner Merkur.

 

I Norden blev denne måned i gamle dage også kaldt BLOMSTERMÅNED. Det skyldes, at netop i denne måned ”eksploderer naturen”. Alting spirer og gror.

 

Helt tilbage i før-kristen tid bar måneden også navnet GØGE-MÅNED.  Den måned, hvor gøgen vendte tilbage og bidrog til hverdagen med sin hyggelige kukken.

 

Maj hedder stort set det samme på alle europæiske sprog: May ( engelsk );  Mai ( tysk, fransk og rumænsk ); Mayo ( spansk ); Maggio ( italiensk ); Máj ( tjekkisk ); Maj ( dansk, norsk og svensk ).

 

Maj har gennem tiderne været kendetegnet ved, at der holdtes mange folkefester.  I Norden valgte man ofte blandt stedets unge mænd en såkaldt ”Maj-Greve”. Han var en slags ceremonimester, der skulle arrangere festen.

 

Børn født i maj anses i mange lande for noget særligt. I England anses de for mere pivede end børn født i andre måneder. I Norge mener man derimod, at alle maj-børn er lykkebørn.

 

 

Gamle danske VEJRVARSLER siger om maj:

 

·         Maj måneds kulde, gør laderne fulde. ( kulde her forstået som regn )

·         Maj måneds frost giver en lille høst.

·         En varm maj gør ikke bonden glad.

·         Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

 

Du kan se meget mere om MAJ MÅNED på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Maj.htm   

APRIL:

 

April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig.  Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren.

 

I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED.  Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid.

 

Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april:

 

·         Svaler i april varsler en varm sommer

·         Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred

·         En smuk april varsler en skidt maj

 

Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/April.htm