Oplev
KOS
Vi var i juli 2018 på vort 4. besøg på den kendte græske ø Kos. Vor svigersøn Nikos stammer fra øen, og hans forældre og bror bor der fortsat.
Øen er meget spændende både naturmæssigt og historisk. Derfor er den et meget populært turistmål for folk fra hele Europa. Man kan om foråret, sommeren og efteråret flyve direkte til Kos fra masser af steder
i Europa, inkl. Bruxelles og København.
Kos er på størrelse med Møn. Den har i dag ca. 33.000 indbyggere. Dens kendte historie går som alt i Middelhavs-området meget langt tilbage i tiden. I nyere
tid var den i de kristne ridderes besiddelse i lang tid. I 1523 blev de jaget ud af osmannerne (tyrkerne). De sad på magten på øen i 390 år. Det var ikke festlige tider, ej heller menneskevenlige tider. Derfor er det ikke bare
forbavsende, men direkte imponerende, at det lykkedes den gamle græske kultur at overleve. Da Grækenland blev selvstændigt i 1831, kom det ikke Kos til gode. Øen og de andre 11 øer i Dodekaneserne ( dódeka betyder
12 på græsk ) forblev i osmannisk besiddelse. Men efter Balkankrigene i 1911-12, overtog Italien de tolv øer. Kos blev på italiensk kaldt Coo. Det blev både en positiv og en svær periode. Ny forskning
har vist, at italienerne blev modtaget og set positivt af den lokale befolkning på øerne. Den eneste fundamentale brøler, italienerne gjorde, var, at de prøvede at påtvinge den ortodokse befolkning den romersk-katolske
religion. Det var dumt og gav kun negative resultater. Efter et altødelæggende jordskælv i Kos By i 1933, hvor stort set alt blev ødelagt, var det italienske arkitekter, der genopbyggede byen. Derfor ser man den dag i dag et
klart italiensk præg på byen. Det rimeligt gode forhold til italienerne fik syn for sagen, efter at tyskerne i 1943 brutalt overfald også Kos og satte sig på magten. Masser af italienere blev henrettet af tyskerne og kastet i massegrave.
Men mange i lokalbefolkningen gjorde hvad de kunne for at skjule italienere for tyskerne. Det har Italien ikke glemt.
Efter Tysklands og Italiens nederlag i 1944-45 overtog briterne ansvaret for Kos. Og i 1948 blev Kos endelig en del
af Grækenland.
Jeg tror, det er de færreste turister og andre, der er klar over dette, når de i dag besøger Kos, Rhodos, Kalymnos og de andre øer i området.
Hvad mange nok
heller ikke ved er, at lægevidenskabens grundlægger, Hippocrates, kommer fra Kos. Han levede i årene 460 - 370 f.Kr. Ruinerne fra hans hospital findes stadig på øen. Og det er stadig hans læge-løfte,
som nyudklækkede læger den dag i dag skal skrive under vi, inden vi går igang med at doktorere på os mennesker.
Øen ligger i et jordskælvsområde. Det mærkede man tydeligt i juli
2017, da et kraftigt skælv tog godt for sig af byen og området ved 1 tiden en nat. Alt rystede og skælvede. Minareten på den gamle moske i centrum styrtede sammen, og den lokale kirke fik også meget store skader. Vore to børnebørn
og deres forældre var på ferie på Kos i de dage. "We are going to die", skreg Zoe i rædsel over det, hun oplevede. Så galt fik det dog ikke. Men sjovt var det ikke. Der var stadig mange synlige tegn på
jordskælvet, da vi var der i år.
Kos ligger kun ca. 4 km fra den tyrkiske kyst. Man kan sejle på besøg derovre - og omvendt. Det er dog ikke fryd og gammen altsammen. Den brovtende og autoritære
tyrkiske præsident Erdogan holder sig ikke tilbage for at lade sine militærfly komme ind i græsk luftrum. Og tyrkiske flådeenheder er ganske ofte meget provokerende over for græske skibe. I midten af 1990erne var det også
slemt, selv om begge lande er medlemmer af NATO og dermed tætte allierede. Dengang måtte den daværende amerikanske præsident Clinton ringe til de to ledere for at dæmpe gemytterne.
Også lidt om Nikos' familie og deres historie på Kos:
Hans mor Maria er ud af en gammel slægt fra Kos. Hun blev uddannet lærer og blev iøvrigt i en tid under oberst-juntaen 1967-74 tvunget til
at arbejde på en anden græsk ø, selv om hun havde lille Nikos derhjemme. Diktaturer er sjældent rare ved mennesker :-(
Hans far Manolis kommer fra en familie fra Lilleasien, der som nævnt kun ligger få
km væk fra Kos. Hans forældre og deres forfædre hørte til de grækere, der boede på kysten af det, der i dag er Tyrkiet. Faktisk i byen lige over for Kos. Den hed siden den græske oldtid Halicarnassus. I dag
hedder den Bodrum. Det er her et af verdens 7 vidundere fra Antikken ligger - kong Mauselos's Maosuleum ( deraf navnet ). I dag er der kun store ruiner tilbage. I 1923 blev alle grækere i Tyrkiet - efter en græsk-tyrkisk krig - tvunget
til at forlade landet. Det drejede sig om ca. 900.000 personer. Manolis forældre flyttede de få km til Kos. I 1923 aftalen indgik også, at tyrker, der boede i Grækenland, skulle flytte til Tyrkiet.
KOS TOWN er en hyggelig lille by med en meget aktiv havn, især for udflugtsbåde. Der er masser af hyggelige og gode restauranter og barer over alt i byen. Vi kan bl.a. anbefale restaurant SUNSET på vejen ud mod bydelen
Lampi. Og i den modsatte ende af byen er restaurant BELLA VISTA bestemt også et besøg værd. Uden for selve byen kan man oppe i de nærliggende bjerge også finde dejlige restauranter med den herligste udsigt.
Det er også bemærkelsesværdigt, at forne tiders hyppige snyd med moms og afgifter nu hører fortiden til. Man får uanset om man beder om det eller ej altid en momskvittering, når man køber noget.
Ingen slinger i valsen mere. Det har grækerne klart lært af de senere års enorme krise. For et par år siden så vi det meget klart oppe i Nordgrækenland: på en lille bæverding ved en benzinstation
ude på landet sad der et skilt på disken, hvor der stod: Hvis I som gæst ikke får en momskvittering, har I ikke pligt til at betale regningen! Det er da et sprog, der er til at forstå.
Hvis
man har brug for et hotel, kan vi stærkt anbefale HOTEL AEGEAN HOUSES. Det er velindrettede lejligheder og med tilhørende restaurant og stort, velplejet swimmingpool.
Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen - Juli 2018 - niels4europe@gmail.com
K
O S
Familieferie den 15.-22. juli 2016
Dette er vort 3. familiebesøg på Kos. Første gang var i juli 2006 til Anna Marias
barnedåb ( Hotel Oscar ). Anden gang var til Zoes barnedåb i juli 2011 ( Hotel Nefeli ). Og denne gang boede vi i en dejlig lejlighed på Aegean Houses - ikke langt fra noget som
helst.
Først lidt om Kos:
Øen Kos er på størrelse med Møn. Den har i dag ca. 33.000 indbyggere. Dens kendte historie går som alt i Middelhavs-området meget langt
tilbage i tiden. I nyere tid var den i de kristne ridderes besiddelse i lang tid. I 1523 blev de jaget ud af osmannerne (tyrkerne). De sad på magten på øen i 390 år. Det var ikke festlige tider, ej heller menneskevenlige tider.
Derfor er det ikke bare forbavsende, men direkte imponerende, at det lykkedes den gamle græske kultur at overleve. Da Grækenland blev selvstændigt i 1831, kom det ikke Kos til gode. Øen og de andre 11 øer i Dodekaneserne ( dódeka
betyder 12 på græsk ) forblev i osmannisk besiddelse. Men efter Balkankrigene i 1911-12, overtog Italien de tolv øer. Det blev både en positiv og en svær periode. Ny forskning har vist, at italienerne blev modtaget og set
positivt af den lokale befolkning på øerne. Den eneste fundamentale brøler, italienerne gjorde, var, at de prøvede at påtvinge den ortodokse befolkning den romersk-katolske religion. Det var dumt og gav kun negative resultater.
Efter et altødelæggende jordskælv i Kos By i 1933, hvor stort set alt blev ødelagt, var det italienske arkitekter, der genopbyggede byen. Derfor ser man den dag i dag et klart italiensk præg på byen. Det rimeligt gode
forhold til italienerne fik syn for sagen, efter at tyskerne i 1943 brutalt overfald også Kos og satte sig på magten. Masser af italierere blev henrettet af tyskerne og kastet i massegrave. Men mange i lokalbefolkningen gjorde hvad de kunne
for at skjule italienere for tyskerne. Det har Italien ikke glemt.
Efter Tysklands og Italiens nederlag i 1944-45 overtog briterne ansvaret for Kos. Og i 1948 blev Kos endelig en del af Grækenland.
Jeg
tror, det er de færreste turister og andre, der er klar over dette, når de i dag besøger Kos, Rhodos, Kalymnos og de andre øer i området.
Så lidt om Nikos' familie
og deres historie på Kos:
Hans mor Maria er ud af en gammel slægt fra Kos. Hun blev uddannet lærer og blev iøvrigt i en tid under oberst-juntaen 1967-74 tvunget til at arbejde på en anden græsk ø,
selv om hun havde lille Nikos derhjemme. Diktaturer er sjældent rare ved mennesker :-(
Hans far Manolis kommer fra en familie fra Lilleasien, der kun ligger få km væk fra Kos. Hans forældre og deres forfædre
hørte til de grækere, der boede på kysten af det, der i dag er Tyrkiet. Faktisk i byen lige over for Kos. Den hed siden den græske oldtid Halicarnassus. I dag hedder den Bodrum. Det er her et af verdens 7 vidundere
fra Antikken ligger - kong Mauselos's Maosuleum ( deraf navnet ). I dag er der kun store ruiner tilbage.
Efter 1. verdenskrig fik den nye tyrkiske leder, Kemal Atatürk, tvunget igennem, at alle grækere, der boede
på fastlandet, skulle tvangsforflyttes til Grækenland. Han ville have et land kun for tyrkere. Og alle tyrkere, der boede i det græske område, skulle tilbage til Tyrkiet. Sådan blev det. Nikos's bedsteforældre
blev derfor i 1923 tvunget til at flytte fra Halicarnassos ( Bodrum ) til Kos. Iøvrigt stammer deres efternavn - Ntoumanis - derovrefra. Det betyder kulsvier. Og der er så vidt vides ikke andre familier med det navn
i hele Grækenland.
Og så noget om vor dejlige ferie på Kos fra den 15. til den 22. juli:
Fredag, den 15. juli:
For vort vedkommende var
afgangen fra Veddinge Bakker kl. 03.45. Inden da fandt jeg i nattens mulm og mørke ud af, at der skulle skiftes en pære i den selvtændende lampe ud mod vejen. Tyveknægtene skal naturligvis ikke have for nemt et job. Det
lykkedes ! Vi arriverede til vor forud-reserverede parkeringsplads i Kastrup Lufthavn til tiden. Karen, Dennis, Claus og Lasse ankom pr. taxa fra Nivå samtidig med os til lufthavnen. Indcheckning og det hele gik let. Og vi lettede med Thomas
Cook ( og Spies ) som planlagt kl. 07.00. Dejligt Airbus-fly - og dejlig besætning, der serverede lækker morgenmad.
Så alt var godt, da vi landede på Kos kl. 11.40 lokal tid, fik fat i vore lejede biler
hos Hertz og kørte frejdigt mod Kos By, ca. 25 km væk. Flot tur.
Vi boede på det dejlige lejlighedskompleks Aegean Houses ( lejl. 313 ). De andre boede på Hotel Nefeli godt 1 km væk. Alle
var glade, vejret var i top. Og vi var klar til what might come !
Om aftenen var der græsk aften på Hotel Nefeli, som vi deltog i med stor fornøjelse.
Skønt at se familien fra Australien
igen. Sidste gang var i København i begyndelsen af januar. Magen til hjertelig modtagelse, som vi fik af Anna Maria ( 10 ) og Zoe ( 5 ), skal man lede længe efter.
Vi mødte også den lille familie fra Birmingham,
Jenny, Sofia og Ellie. De var pigernes legekammerater fra tiden i England. Det fungerede virkelig godt.
Og så var det iøvrigt den aften, der var et stort anlagt kup mod regeringen i Tyrkiet. Vi vidste ikke meget.
Men de moderne sociale medier og medie-websites gør, at man i dag kan følge slige begivenheder næsten minut for minut. Ret rystende!
Lørdag, den 16. juli:
Der var for alle dømt
slappedag! Fælles hygge om eftermiddagen på Nefeli - og fælles middag på en dejlig græsk restaurant inde i byen. Tjeneren var tidligere en kendt lokal fodboldspiller. Og han var lige så god som tjener. Dejlig mad!
Søndag, den 16. juli:
Liselotte og jeg besluttede at prøve byen af til fods. Det var 1,6 km hver vej. Det var
ingen sag. Og gaderne bugner af forretninger på begge sider - iøvrigt forretninger, der stort set allesammen sælger det samme. Utroligt at de alle kan overleve.
Liselotte fik sig også i de små snævre
gader erhvervet en flot fingerring, som hun er så glad for, at jeg tror, hun vil sove med den om natten :-) Nydelig er den i hvert fald!
Om aftenen havde Karen og Claus inviteret os alle til fødselsdagsfest på
den dejlige restaurant Petrino inde i centrum. Der har vi været mindst to gange før. Skøn mad, skøn vin, skønne fødselsdagslagkager. Og flotte, vedkommende taler af Claus og af Cecilie (der endda begik
et digt til de to fødselarer! ). Tillykke til jer begge også fra os ! Manolis, Nikos's far, og bror Stergios og Nomiki, deltog også i fødselsdagen.
Mandag, den 17.
juli:
Fælles afgang ved 11-tiden til den pragtfulde strand ved Tingaki nogle km væk. Der blev badet, solet, drukket og spist. Dejligt sted, som vi ikke har besøgt før.
Om
aftenen var vi alle til pizza-aften på Nefeli. Det kan de, de dér Nefeli-folk. Vi spiste om kap med en meget sulten ung mand i et andet selskab. Men til sidst var mængden af nye pizzaer så imponerende, at vi måtte
hejse det hvide flag.
Tirsdag, den 18. juli:
Om formiddagen gik Liselotte og jeg en hyggelig tur langs vandet og indtog det nødvendige - dog ikke mad - på en hyggelig
strandbar, der hedder Baltic. De tilbød gratis liggestole. Dem nøjedes vi dog med at kigge på. Men der var ikke ende på alle de gode ting, de havde at tilbyde. Det må blive en anden god gang.
Midt
på dagen kom alle over til os på Aegean Houses. Dels fordi de var nysgerrige efter at se, hvad det var, vi havde kastet os ud i. De var vist ret imponerede. Bagefter chokerede vi den søde tjener-dame i baren med, at vi gerne alle 13
ville have frokost. Det lykkedes med hiv og sving. Vi så for os hotellets eneste kok (tror vi) ude i køkkenet blive helt bleg og overvældet af alle de 13 forskellige bestillinger. Men med stor tålmodighed, også hos
de fire unge damer ! , lykkedes det altsammen. Det var dog ikke turens bedste måltid !
Om aftenen var vi alle inviteret til kaffe hos Nomiki og Stergios - Nikos' bror. De bor i et dejligt nyt hus nogle km fra centrum,
et hus, som Nomiki's afdøde far har bygget til hende/dem. De blev gift sidste sommer. Her mødte vi også Nikos's forældre og en del familie til Nomiki. De så alle meget søde og venlige ud. Men vort græske er
desværre ikke godt nok (læs: ikke eksisterende! ) til, at vi kan andet end smile venligt sammen med dem. Heller ikke, da en af dem medbragte de skønneste vindruer fra egen have. Vi forstod dog på ham, at han havde sejlet i handelsflåden
og bl.a. været i Fredericia og Skærbæk. Han syntes rigtigt godt om Danmark. Flink mand !
Onsdag, den 19. juli:
Efter en lille fælles
frokost ved pool-side på Nefeli var det dagen, da Lasse og jeg sammen tog benene på nakken og sammen gik en tur ind på havnen. Varmt var der. Men det skal man ikke klage over. Vi fandt uden besvær et dejligt vandhul med udsigt
til det hele - det samme vandhul, som Liselotte og jeg havde frekventeret om søndagen. Og det samme vandhul, som Liselotte, Karen, Dennis og Claus "til bils" kom til, mens vi sad der. Hvor godtfolk er.... Og det var den samme
venlige, modne tjener hver gang. Så vi var lige ved at blive i familie efterhånden !
Om aftenen kørte vi alle til en restaurant lidt uden for byen, hvor vi nærmest kunne sidde med fødderne i vandet og
indtage vor dejlige føde. Den hedder rest. Nestoras i Psalidi. Lidt ude i vandet lå der et flot tyrkisk sejlskib for anker. Og få km væk havde vi en flot udsigt til det tyrkiske fastland. Det satte naturligvis
mange tanker og diskussioner i gang på grund af den igangværende udrensninger efter kuppet i fredags.
Torsdag, den 21. juli:
I dag tog vi energiske og muntre Zoe
med på en indkøbstur. Hun bliver nemlig 6 år den 13. august. Og da vi af geografiske grunde ikke kan være med på dagen, var det nu, at vi sammen ville købe en fødselsdagsgave til hende. Hun var meget
excited både før og under hyggeturen. En fugl havde hvisket os i øret, at hun ønskede sig en ny og større skoletaske. Den fandt vi i fællesskab. Endda suppleret med et stof-penalhus (det hed det i gamle dage!)
i samme mærke. Det var en meget stolt ung dame, der straks prøvede det hele af. Bagefter tog vi sammen en tur rundt i byen med det lille udflugtstog, der på ca. 25 minutter viste os, hvad der er værd at se og vide. Og vi sluttede
med en stor is. Hvor? På samme vandhul, hvor nogle af os allerede havde været. Det var altsammen meget populært. Både hos fødselaren og hos os andre to. Dejligt også at have pigerne hver for sig. Vi gjorde
det samme med Anna Maria - også i Kos - for fem år siden.
Til aften havde Karen inviteret os alle til en liflig drink på den flotte strandbar Bella Vista . Lige over for Tyrkiet. Og derefter havde vi inviteret
på afskedsmiddag på restauranten Hellas i den indre by. Den ejes og køres af broderen til Nikos, ejeren af Hotel Nefeli. Det blev en skøn oplevelse. Dejlig, dejlig mad. Og midt i det hele kom Nomiki og Stergios
for at kysse farvel og på gensyn. Også selv om Stergios var blevet offer for en væmmelig tandbyld :-( Vi lovede med stor glæde at rose restauranten på hjemmesiden Tripadvisor.
Fredag, den 22. juli:
Det var hjemrejse-dagen. Afgang fra Aegean Houses kl. 09.30. You are my favourite guests, sagde den søde receptionist Amanda, da vi checkede
ud. Fedterøv, tænkte jeg. Men det kan jo være, hun mente det. Det var da i hvert fald værre, hvis hun havde sagt det modtatte!
Alt i lufthavnen gik smertefrit. Det samme gjorde flyveturen
med dejlig og rigelig mad. Og vi ramte Veddinge Bakker i det herligste sommervejr ved 17.30 tiden.. Som vi siger til alle vennerne heroppe. Vi tog lige vejret med fra Kos !
Liselotte &
Niels Jørgen - den 24.7.2016