LIVETS GLÆDER
Herren som skabte alt på jord
skabte vel også dette bord
okser og vildsvin, markens urt
fjerkræ og fisk og sødt og surt.
Tro De, at al den ting er groet
blot for at visne på sin fod,
nej, for at skænke kraft og mod
skabningens stolte herre
Af kød og blod
til overflod
gavmild os mennesker blev bordets glæder givet
og derfor, vid
til evig tid
er det en hellig pligt at elske livet!
Gemt i en drues gyldne skal,
sleben og fin som klart krystal
gløder den vin, som viet ind
blev til at kvæge sjæl og sind.
Tankernes flugt får større hast,
alle de bånd, der bandt så fast,
som ved en trylleformel brast
over det fyldte bæger.
Thi vinens blod
til sjælebod
og skøn opbyggelse os mennesker blev givet
og derfor, vid,
til evig tid
er det en hellig pligt at elske livet.
Paradishaven lyste grønt,
skaberen fandt, at alt var skønt
grundende så han sig omkring
har jeg nu husket alle ting?
Da så han Adam som en sten
sove og straks han var ej sen,
tog han et overflødigt ben
og skabte så en kvinde.
Ved himlens gunst
for kamp og kunst
til fryd for sjæl og legem gav han os en kvinde
Og derfor, vid,
til evig tid
er det en hellig pligt at elske hende!
Musik: Emil Reesen
Tekst: Mogens Dam
Fra operetten FARINELLI, sunget af Axel Schiøtz på Det ny Teater i 1942 og af Poul Bundgaard i Fjernsynsteatret i 1981