NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 20. MARTS

Ny 2021 udgave

DAGENS EMNE:

COVID-SITUATIONEN I BELGIEN ( og i en del andre lande ) er fortsat alvorlig. Forleden var der er par dage ca. 5.000 nye smittede pr. dag. Gennemsnittet for syv dage er 3.438 nye tilfælde. Antallet af indlagte på hospitalerne stiger med omkring 11 % pr. dag. Derimod falder antallet af døde.  Samtidig rulles vaccinationerne med alle 3 indtil nu godkendte vacciner ud over hele landet.  Her i Wallonien blev der i denne uge åbnet 30 nye vaccinationscentre.

Det man frygter er, at en 3. bølge er alvorligt på vej, ikke mindst af den virus man kalder den britiske variant.

De belgiske myndigheder holdt i går et særligt møde i deres krise-komite, der behandler alle spørgsmål om COVID.  Efter enlang og ihærdig diskussion blev man enige om, at alt skal gøres for at fastholde, at folk igen må rejse udenlands fra den 19. april – og at cafeer og restauranter må genåbne fra den 1. maj.

For at prøve at sikre dette blev bl.a. disse beslutninger taget:

• Udendørs aktiviteter skal fortsat begrænses til 10 personer ad gangen
• Aktiviteterne i skolerne skal yderligere begrænses og reguleres. Undervisningsministrene skal fremlægge en konkret plan på mandag den 22. marts.  Også mindre skolebørn skal bruge masker. Og der skal ske hyppige COVID-tests i alle skoler
• Systematiske og hyppige tests skal ske for alle, der ikke kan arbejde hjemmefra
• Fra den 3. april blive antal tog til den belgiske kyst stærkt reduceret. Man vil ikke have masser en éndags-turister ud på den 65 km lange (korte ) belgiske Nordsø-kyst
• Pligten til hjemmearbejde (tele-working) vil blive yderligere skærpet og kontrolleret.
• Det holdes et nyt møde i Krise-komiteen i næste uge.

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 4 timer og 12 minutter længere end d. 21. december. Dens længde er på 12 timer og 9 minutter – fra kl. 06.45 til kl.18.55.

I København er dagen blevet 5 timer og 16 minutter længere – og den er nu på 12 timer og 2 minutter.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

Dagen hedder CORDIUS DAG.   Cordius var en af den romerske kejser Diocletians officerer omkring år 300 e.Kr.  Han lod sig omvende til kristendommen og levede derefter mange år i ørkenen som eremit. Han vendte senere tilbage til byen Cæsarea, hvor han erklærede sin tro. Derefter blev han arresteret og tortureret med vanlig romersk omhu. Til sidst blev han i år 320 e.Kr. dræbt af spyd.

I Belgien hedder dagen SAINT WULFRAMs DAG – efter en fransk ærkebiskop i Sens i Bourgogne. Han levede i årene 640-703.  Han var også missionær hos friserne.

DAGENS BEGIVENHED:

DAGENS SPØRGSMÅL:

En polsk rigsdag – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Dette udtryk sigter til forholdene i Polen fra 1572 til 1795. I den periode herskede der i den polske rigsdag (der især havde adelige medlemmer) en sådan uenighed, at næsten intet kunne vedtages. Det kom bl.a. af, at der til beslutninger krævedes enstemmighed. Ethvert medlem af Rigsdagen kunne nedlægge veto (kaldet liberum veto = frit veto), hvorved en sag kunne standses.

Udtrykket en polsk rigsdag hentyder i dag stadig væk til, at der hersker så stor uenighed, at intet vedtages. Man kan kalde det beslutningsmæssigt kaos.  Det kan være, fordi der gælder en regel om veto, f.eks. for ethvert land – stort eller lille -, eller fordi partidisciplin eller grundige forberedelser lader meget tilbage at ønske.  FN’s sikkerhedsråd med dets regel om veto til hvert af de permanente medlemmer lammes ofte og kan ikke tage beslutninger (f.eks. om krigen i Syrien).  EU lammes på samme vis i mange tilfælde af, at  meget fortsat skal vedtages i enstemmighed.  Tænk på, hvor amerikansk politik ville være henne, hvis alle 50 stater skulle være enige, før en beslutning kunne træffes.

Derfor er udtrykket en polsk rigsdag ikke noget positivt. Og det bør man tænke på, når man diskuterer, hvordan f.eks. EU bør udvikle sig og gøre sig mere beslutningsdygtig, så Europa ikke skal gå hen og bliver irrelevant og i stedet helt være underlagt hvad store lande rundt omkring i verden beslutter.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Plusfours – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad er det?

_____________________________________________

SVAR PÅ NU 42 EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Skolen i menneskekundskab er for købmanden fuldt så nødvendig som anden skolegang.

            Det blev engang sagt af den danske industrimand og iværksætter C.F. Tietgen.

2.  Dagens citat:

Luftkasteller – de er lette at søge tilflugt i. Og også lette at bygge.

Hvem har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

43. f.Kr.:  Ovid ( Publius Ovidus Naso )    ( død 18 e.Kr. )

1770:   Friedrich Hölderlin  ( død 1843  )

1828:   Henrik Ibsen   ( død 1906 )

1890:   Lauritz Melchior  ( død 1973 )

1916:   Pierre Messmer  ( død 2007 )

1917:   Vera Lynn   ( død 2020 )

4.  Kendte døde på denne dag:

1727:   Isaac Newton   ( 84 år )

1874:   H.C. Lumbye  ( 64 år )

1968:   Carl Th. Dreyer     ( 79 år )

1990:   Lev Yashin  ( 61 år )

2004:   Dronning Juliana  ( 95 år )

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com   

www.niels-jorgen-thogersen.dk    + EUROPE AT WORK:   www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET    www.europa-i-arbejde.be

COVID-19 logo

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 30. NOVEMBER

Ny udgave

DAGENS LÆNGDE:

Denne dag er her i Belgien 8 timer og 9 minutter kortere end den 21. juni. Dens længde er på 8 timer og 20 minutter – fra kl. 08.22 til kl. 16.42.

Se mere om, hvor du er på:  www.dagenslaengde.dk

DAGENS NAVN:

I dag hedder ANDREAS DAG  ( eller på gammelt nordisk: ANDERS DAG ). Andreas var en af Jesu disciple, bror til Peter.  Han tog bl.a. til Grækenland for at missionere. Her blev han senere korsfæstet på grund af sin tro. Han led døden i år 60  i Patras i Grækenland på et X – formet kors.  Dette er senere blevet betegnet som et Andreaskors.

I den ortodokse kirke anser man patriarken i Konstantinopel som efterfølger til Sankt Andreas.

Dagen er traditionelt blevet brugt til vejrvarsler.  I Norden sagde man i gamle dage, ”at kulde på Anders Dag giver blid vinter, men kold vår ”.

I Belgien hedder dagen det samme:  SAINT ANDRÉ.

DAGENS BEGIVENHED:

DAGENS SPØRGSMÅL:

Eau de Cologne – 4711:  Hvad er det – og hvad er historien bag ?

Eau de Cologne - og tallet 4711 - hvordan hænger det sammen ?

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

December – hvad kommer det ord af?  Og hvad knytter der sig til denne måned?

_____________________________________________

SVAR PÅ EUROPA-SPØRGSMÅL:

EUROPA I ARBEJDSTØJET:  www.europa-i-arbejde.be

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Vi ender som en flok folkedansere, hotelkarle og ludere, hvis vi ikke gør noget

ved det!

        Det er engang sagt af filminstruktøren  Erik Balling.

2.  Dagens citat:

         Bøger, hjernens børn.

             Hvem af nedenstående kommer det mon fra?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1667:  Jonathan Swift  ( død 1745 )

1817:  Theodor Mommsen  ( død 1903 )

1835:  Mark Twain  ( død 1910 )

1874:  Winston Churchill  ( død 1965 )

1936:  Hanne Borchsenius  ( død 2012 )

1960:  Gary Lineker

4.  Kendte døde på denne dag:

1879:  Auguste Bournonville  ( 74 år )

1900:  Oscar Wilde  ( 46 år )

1957:  Beniamino Gigli  ( 67 år )

2007:  Francois-Xavier Ortoli  ( 82 år )

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk    +  EUROPE-AT-WORK    www.europe-at-work.be

+ EUROPA I ARBEJDSTØJET:   www.europa-i-arbejde.be

UGEDAGENES NAVNE

Hvorfor hedder de det?

            1.  MANDAG:      Navnet kommet af ”Månedag”. På latin hedder den ”Dies Lunae”

Månens Dag.  På Middelalder-latin blev dagen også betegnet som

”Ferie Secunda” – Den 2. dag. Alt dette forklarer også, hvorfor dagen hedder Monday på engelsk og Montag på tysk. Og det latinske forklarer, hvorfor den f.eks. hedder Lundi på fransk.

                2.  TIRSDAG:      Dette navn kommer af den nordiske gud Tyr – Tyrs Dag.

                                              På latin hedder dagen ”Martis Dies” – ”Mars Dag”. Den germanske

                                              gud Tiwaz var ikke så meget en krigsgud, men mere en gud for

                                              retfærdighed og forhandlinger. Germanske soldater i romersk

                                              tjeneste stillede derfor altre op til ”Mars Thingsus”, dvs. Mars som

                                              Tingets beskytter.

                                              Alt dette forklarer, hvorfor dagen hedder Tuesday på engelsk og

                                              Dienstag på tysk. Og det latinske forklarer, hvorfor den f.eks.

                                              hedder Mardi på fransk.

                3.  ONSDAG:       Dette navn kommer fra  gammel nordisk: ”Odins Dag”.  På latin

                                              hedder dagen ”Mercurii Dies” – ”Merkurs Dag”. Nordboerne

                                              mente, at Odin, romernes Merkur og grækernes Hermes lignede

                                              hinanden. De var alle vandrende guder, der fulgte sjælene til

                                              Dødsriget  ( Hades / Hel ). Det engelske navn for dagen,

                                              Wednesday, kommer oprindelig også fra Odin. Tyskerne har i

                                              dette tilfældet valgt at kalde den Mittwoch – altså ”dagen midt i

                                              Ugen”. Og franskmændenes Mercredi kommer naturligvis fra

                                              Merkur.

                4.  TORSDAG:    Denne dag har navn efter den nordiske gud Thor – Thors Dag.

                                              Dens latinske navn er ”Jovis Dies” – ”Jupiters Dag”.

                                              En reference til den øverste romerske gud Jupiter og ikke til 

                                              planeten  Jupiter – der selvfølgelig er opkaldt efter guden, fordi

                                              den er den største af planeterne. Jupiter hos romerne svarer i høj

                                              grad til Zeus hos grækerne og til Tinis hos etruskerne. Det

                                              engelske navn Thursday og det tyske Donnerstag kommer begge

                                              fra Thor. Og latinernes navn for denne dag, f.eks. franskmænde-

                                              nes Jeudi, har sit ophav i Jovis = Jupiter        

                5.  FREDAG:       Dette navn kommer af gudinden Frigg, der var Odins kone.

                                              ”Friggs Dag”. Fejlagtigt tror mange, at det stammer fra gudinden

                                              Freja.  Frigg var frugsbarhedsgudinde. På latin hedder dagen

                                              ”Venesis Dies” – ”Venus Dag”.  Venus var også frugtbarheds-

                                              gudinde. Igen følger englænderne og tyskerne trop med Frigg –

                                              med  Friday og Freitag. Og franskmændenes Vendredi kommer

                                             fra Venesis ( Venus )

               6.  LØRDAG:       Dette navn kommer af det oldnordiske navn ”Laug”, der betyder

                                              bad eller vaske.  Dagen er altså ”Vaskedag”.  På gammel dansk

                                              blev dagen ofte kaldt ”Løverdag”.  Det latinske navn for denne

                                              dag er ”Dies Saturii” – ”Saturns Dag”.  I dette tilfælde har eng-

                                              lænderne fulgt Saturn og kaldt dagen Saturday. Tyskernes Sams-

                                              tag er muligvis også en gammel afledning fra planeten Saturn. Det

                                              samme gælder nok franskmændenes Samedi. Så nordboerne er

                                              alene om særligt at vaske sig på denne ugedag J

               7.  SØNDAG:       Ugens sidste dag har navn efter Solen. På oldnordisk hed den

                                             ”Sunnudagr” – ”Solens Dag”.  Det latinske navn fra omkring år

                                             300 var ”Dies Domenicus” – ”Herrens Dag”.  På et kirkekonvent

                                             i 380 blev det besluttet, at denne dag skulle være de kristnes

                                             helligdag. Dette forklarer også englændernes Sunday og tyskernes

                                             Sonntag. Og også hvorfor franskmændene kalder dagen Dimanche

                                             Og italienerne Domenico.

     Når man dykker ned i historien, så finder man næsten altid forklaringen! Og det gælder

     helt sikkert også for ugedagens navne på alle mulige andre sprog.

    Niels Jørgen Thøgersen

    April 2008 

    e-mail:  kimbrer@gmail.com