PORTUGAL-FERIE
Marts 2018
Torsdag, den 1. marts:
Tidligt oppe! Vor søde vært Jean Francis henter os kl. 07.10.
Som vi siger til ham: Vi har en lejekontrakt med taxa og halvpension ! ( fordi han kører os til og fra lufthavnen, når vi skal på ferie - og ofte laver en suppe til os, som venter på os ved hjemkomsten! Hvem kan stikke
den :-) )
Hygge i lufthavnens Lounge, hvor vi indtager en god og fortjent morgenmad. Nem flyvetur på knap tre timer med Brussels Airlines ( nu belgisk Lufthansa!). Og hyre af Hertz-bil i Lissabon lufthavn. De bliver bedre
og bedre, de Hertz folk. Vi "fik" en næsten ny Renault Clio med GPS og "Bro-Bizz" til "frit" at køre ind og ud af motorveje.
Første mål var det østlige Portugal: en Pousada langt ude på landet.
Den hed FLORA DA ROSA. Bygget i 1346, levet livet som både slot, fæstning og kloster for Malteser-ordenen. Og siden 1995 som luksushotel i Petsana-kæden. Det ophold bekom os gevaldigt godt! Og til 114 € i døgnet for 2, inkl.
morgenmad. Hvis det var røveri, så var det os, der var røverne!
Lidt om Pousada: ordet betyder kro på portugisisk. De blev startet i 1941 og var i mange år et statsligt foretagende.
De var hoteller, der var indrettet i historiske bygninger og slotte. De blev som mange andre statslige foretagender efterhånden et underskudsforetagende. Derfor besluttede den portugisiske regering under en ikke ukendt statsminister Barroso i 2003 at
privatisere dem. Og det blev Petsana hotelgruppen, der løb af med dem. Der er i dag (2018) ialt 44 Pousadaer i Portugal. Spanien har en tilsvarende slags hoteller i gamle, historiske bygninger. Derovre hedder de: Parador ( det betyder
"et sted at sove").
Vi fik et meget behageligt ophold på denne Pousada. Et af de gamle værelser for før, det blev nu. Og hvor man gjorde klogt i at bukke sig, når man gik fra det ene rum til det andet, for døren
var ca. 25 cm lavere, end det niveau mit hoved normalt bevæger sig i. Og da muren omkring døren var knap to meter bred, var jeg med garanti ikke tykhovedet nok til at vinde et frontalt sammenstød. Det lykkedes mig kun een gang at opleve
et "hovedstød", da jeg ved nattetide skulle ud for at lette ben! Og det var ikke muren, der ømmede sig!
Fredag, den 2. marts:
Sikke udsigt ud over Alentejo's
sletter! Alentejo udtales : alentæsjo - med tryk på tæsjo. Dette er en rigtigt landdistrikt. Ja, det var faktisk i denne provins, at ca. 150 danske landmænd opkøbte jord i årene efter diktaturets fald i 1974. Indtil
da havde det meste af området været ejet af herremænd med store godser. Og hvor landarbejderne levede en ret ussel tilværelse. Derfor var det vel ikke særligt overraskende, at de nu efter Salazars fald drev herskerne på
flugt, erklærede sig som kommunister og regnede med bedre tider. Om det blev sådan, kan diskuteres. De danske bønder behandlede helt sikkert folk ordentligt. Men hvor mange af danskerne, der stadig er hernede, ved jeg ikke.
Når vi fra vort malteserkloster kiggede ud over stepperne, var der dyr af næsten alle slags at skue. Store og små. Allesammen fredelige og vennesæle. Vi vovede os endda ud på en køretur til den nærmeste
by - Portalegre. Hyggelig by med præg af fortidens storhedstid. Eneste ulempe var en påtrændende regn, der kom til at jage os ind på et lokalt værtshus. Vi fik dog gjort de indkøb til livets gode opretholdelse,
som vi havde planlagt.
Lørdag, den 3. marts:
Nu var det skiftedag. Afsted fra Pousadaen - og ca. 400 km sydpå. Vi ville se noget andet af Portugal, end vi havde set
tidligere. Dette er mit 19. besøg i landet. Og for Liselotte er det 7. gang, hun er her. Vi besøgte på vejen Alentejo's hovedstad, Évola. En by, der har været her helt siden romernes tid. Med
aquaduct, bymure, og det hele. Ja, den har som Portugals eneste by hele 3 stjerner i Michelens turistguide. Og den var fin. Vi fik os en god gåtur op og ned ad de smalle gader, hvor fortovene var smallere, end Twiggy var om taljen!
På vej sydover løb vi ind i Vorherres øvelse med at lukke op for alle himlens porte. Ikke for at lukke os ind ! - men for at lukke alle vandreserver ud. Og det kan nok være, at alle de mange levadaer var fyldt til randen!
Nå, det vidste I ikke lige hvad er?! En levada er en menneskeskabt - normalt af cement - rende, som vandet kan løbe ned igennem. De er meget kendte, ja berømte, på Madeira. Men de findes også i tusindvis her på
egnen. Det kan nok være, at de var på arbejde i går. Formålet er at styre regnvandet derhen, hvor der er mest brug for det. Klogt tænkt i ofte tørre egne.
Vi fandt frem til vor lejlighed
i Algarve. Nærmere betegnet i landsbyen Alvór ( udtales med tryk på ..vor). Den ligger i den vestlige del af området - ned til Atlanterhavet. Vi har byttet os til denne dejlige lejlighed med en af vore vinterlejligheder på
Jeckels i Gl. Skagen. Stor 2-værelses lejlighed med køkken, to badeværelser, stor altan - og det hele. Lige til at klare.
Vi spiste på stedets reataurant i aften. Adega, hedder den. Det er den portugiske
version af det spanske Bodega. Sådan lærer man noget hele tiden. Og ved I hvad! Vi fik dagens menu: en 3 retters middag, inkl. en hel flaske dejlig lokal rødvin. Lækkert og rigeligt altsammen! Og ordet fik må
være den rigtige beskrivelse! Hvorfor? Fordi den kostede 38 €. ialt. For 2 ! Så har man næsten ikke råd til ikke at være sulten :-)
Søndag -
mandag - tirsdag - onsdag i Alvór:
En rigtig slappe-af ferie med lidt gang, lidt kørsel, meget læsning, et par morfar'er ind imellem, spise ude og spise inde, noget TV ind imellem. Sådan
som en afslappende ferie skal være :-) Temperaturen er rigtig forår - op til 19 grader og 15 om natten. Blæsten lader os ikke helt i fred. Og heller ikke regnen. Vi synes at have tiltrukket en perlerække af luskede
vejrsystemer ude fra Atlanten - der kun ligger en lille km herfra. Men pyt ( må vel være det rigtige ord).
Landsbyen Alvór er hyggelig med alt hvad dertil hører. Vi har også fundet dejlige vandhuller,
hvor tingene koster 3 gange ingenting.
I kan prøve at kigge med i vort elektroniske fotoalbum fra ferien her:
https://drive.google.com/drive/folders/1Uw3OCVmj_utV0Oyrr2Ud9ImmnR9avgBk
Vort resort Pestana Alvor Resort er meget velfungerende og behageligt. Vor lejlighed er stor og rummelig og bliver fint ordnet og gjort ren hver eftermiddag. Udenfor på vor store balkon har vi fået
en flok små venner - gråspurve. De kan ikke forstå, at vi ikke fodrer dem hele tiden. Dette er også storke-land, så vi ser storke både her og der, herunder på toppen af en megahøj
skorsten i nabo-landsbyen.
Og så har vi været på musejagt! Ikke så meget for at forlyste vor søde, hvide hotelkat, der lusker rundt, som om hun ejer det hele. Nej, fordi jeg i Rixensart var
så koncentreret om at huske min opladerledning til min laptop, at jeg helt glemte min mus. Og selv om jeg godt ved, at man kan klare sig med den lille firkantede sag på laptoppen, så finder jeg aldrig lyst derudi. Så efter higen
og søgen mange steder, lykkedes det at løbe en hjælpsom mus op i en lokal pakistaner-forretning. Den er endda så tjenstvillig, at den både tænder og slukker selv, når jeg har brug for det.
Lørdag, den 10. marts:
Så er vi vel installeret i den dejlige lounge i Lissabon lufthavn! Her har vi nydt livet flere gange før, bl.a. undervejs til og fra Madeira. Vinen er bedre end føden
- og det er fint med mig :-)
Vi havde en fin køretur op gennem landet i dag. Vi tog en landevej og ikke motorvejen, da vi heldigvis havde rigtig god tid. Overalt så vi hundredevis af venlige,
flotte storke. De bygger deres reder alle mulige steder. Som I kan se i vort elektroniske fotoalbum, bygger de ikke mindst i de høje elmaster, som der er masser af. Ja, de gode storkes byggelyst er så stor, at jeg tror, at hvis man har et
stort hår og står stille lidt tid, så kommer der sikkert en stork og bygger en flot rede oven på ens hår :-)
På vejen kom vi også forbi "mit" helt særlige
tårn i Lissabon. For 20 år siden var der en stor verdensudstilling EXPO98 her i Lissabon. Jeg var chef for EUs imponerende pavillion, der var bygget som en meget flot skibsstævn ud i Tejo-floden. 10-12 etager. Meget populær, besøgt
af millioner af gæster dengang. Efter EXPO blev bygningen overtaget af et af Lissabons universiteter - bl.a. til forskning og undervisning i marinbiologi. De har bygget mit tårn lidt om. Men jeg tog selvfølgelig et billede af mit gerningssted
for tyve år siden!
Nå, mit tomme rødvinsglas kalder. Vi er hjemme i Rixensart ved godt midnatstide i aften. Og vi snakkes lige pludselig ved :-)
Niels Jørgen Thøgersen
March 2018
niels4europe@gmail.com