VIDEN OM - NYESTE ORD OG BEGREBER

VIDEN-DELING

Også ét af mine pensionist-projekter 😊

Viden giver glæde. Viden gør stærk. Viden er rigtig god at have med i bagagen. Viden gør én mere interessant for andre.  Viden giver et bedre liv.   Sådan er det !!

Men Viden er også noget, man skal omgås med stor omhu. Man bør altid være spørgende: Ka’d nu pass’ ?!  Det er ikke bevis nok, at man selv har snakket med ham, der har fortalt det!  Og kommer man på sporet af noget ”viden-snavs”, så gør alt for at rette det.

En anden vinkel på Viden er, at når man nogenlunde uskadt er kommet godt op i en moden alder ( som mig ! ), så har man i tidens løb oplevet så meget og fået så megen Viden proppet ind i knolden, at det må være på høje tid at dele den med andre. Man kan intet tage med sig herfra. Heller ikke Viden.  Derfor bør den efter min mening deles med andre, mens tid er !

Derfor har jeg brugt især mine aktive pensionistår til at lave en del rimeligt kortfattede oversigter over netop Viden – og stillet dem til fri afbenyttelse via internettet.

Herhjemme har vi også fornøjelse af dem, især efter morgenkaffen, hvor vi især hygger os med Viden, der på én eller anden måde knytter sig netop til den dag.  Vi kalder det Hjemme-Undervisitetet ! 

Her er syv eksempler på min-vor aktive Viden-Deling:

1. 1.     DAGEN I DAG:     En kronologisk oversigt i en Google mappe over alle årets 365 dage – hver med oplysninger knyttet til dagen – såsom hvorfor dagen hedder det, den gør, begivenheder på dagen, fødte og døde på dagen, osv.  Alle med hyperlinks, så man nemt selv kan klikke videre, hvis man vil vide mere.

1. 2.     DAGEN KORT:  En blog med fortløbende informationer om dagene  - med den seneste dag øverst. Det er de samme oplysninger som i DAGEN I DAG – bare sat op som en blog.

1. 3.     VIDEN OM:     Masser af normalt kortfattede oplysninger om alt muligt – sat i en Google mappe i alfabetisk rækkefølge. Og af og til med en snært af mine egne oplevelser og holdninger.

1. 4.     HVAD MAN DOG SIGER:     En Google mappe med kendte og mindre kendte udtryk og mundheld – med forklaringer om baggrund og betydning.  Altsammen sat op i alfabetisk rækkefølge.   Lige til at gå til.  Og af og til har jeg tilføjet, hvad det tilsvarende udtryk hedder på engelsk – og i festlige stunder måske endda også på tysk og fransk.

1. 5.     EUROPA-HJØRNET:  Nu er det en slet skjult hemmelighed, at jeg har en fortid i det europæiske og også en meget aktiv nutid i at prøve at gøre folk begribelige, hvorfor Europa og EU-samarbejdet er så livsvigtigt for os alle sammen.

Derfor er det vel ikke overraskende, at jeg også er i gang med at opbygge en let-brugelig Google mappe med vigtige europæiske emner. Den er også sat i alfabetisk rækkefølge, så den er let at finde rundt i.

1. 6.     EUROPA I ARBEJDSTØJET:  Dette er en hjemmeside, der prøver at følge og beskrive vigtige, fundamentale regler, konkrete aktiviteter og udviklinger i Europa. Den koncentrerer sig om korte, facts-baserede oplysninger om regler og rettigheder – og om aktiviteter, der allerede er i gang.  Konkrete, vigtige oplysninger om, hvad der rent faktisk sker i Europa hver eneste dag.

1. 7.     LISELOTTES KØKKENSKRIVER:   Og sidst, men ikke mindst:  Uden mad og drikke duer helten ikke !! Derfor er det mig magtpåliggende at fortælle, at alle de første seks aktiviteter kun er mulige, fordi jeg her i huset har noget nær den bedste mad-tryllekunstner til at bakke mig op.  Heldigvis har Liselotte skrevet mange af sine kreationer op – eller snarede ned.  Så det er én af hendes former for Viden-Deling.  En alfabetisk oversigt over herlige mund- og ganeforlystere af alle slags.  Jeg har kun været glad og villig assistent – i form af at nyde smagen af dem 😊    

Det er vigtigt også at fortælle, at der ikke er copyright på disse Viden-Delinger.  Man kan i de fleste tilfælde let sende de enkelte Viden-bidrag videre til andre interesserede.

Og én ting mere:  forslag og kommentarer er til enhver tid mere end velkommen.

Hvis I har ideer og forslag til, hvordan vore forskellige VIDEN-DELINGER kan bruges endnu bedre, så sig også endelig til 😊

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com 

Juli 2021.

VIDEN OM...

Nye tilføjelser fra 1.- 8. marts

Aqualeia

Belgien-Danmark  - forbindelser

Belgien – den gradvise genåbning

Corona-låget i Belgien på klem

Dansk-spansk kultursamarbejde

Gabestok

Hollænderne i Danmark

Kvindernes kampdag

Spaniolerne i Danmark

Wien

Baggrund:

Viden kan bringe én vidt omkring. Både mentalt, oplevelsesmæssigt og fysisk. Jo mere man ved, desto sjovere er livet     

Derfor har vi altid været store tilhængere af:  HVAD ER DET ? HVORFOR DET ? KA’ED NU PASS’ ?  Fortæl mig mere. Meget mere!

Man kan sige, at vi er livsvarige SPØRGE-JØRGEN’er  !

Al den viden vil vi sørme gerne dele med andre.  Også for at få ny inspiration, ny viden, nye udfordringer !

Denne nye ”site” på Google DriveVIDEN OM......er ment som et bidrag til dette.

Jeg håber, du synes, den er nyttig. Og at du vil dele den med dine venner og andre gode kontakter.

Med viden skal verden – og livet – bygges !!  

PS: Og man kan let SØGE efter bestemte ord og vendinger i denne større og større oversigt.

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com 

EF-AFSTEMNINGEN 2. OKTOBER 1972 Niels Jørgen Thøgersen

Det er 50 år siden, vi i Danmark holdt den måske vigtigste folkeafstemning nogensinde. Skal vi være medlem af Fællesmarkedet: JA eller NEJ ? Resultatet var klokkeklart: 63 % stemte JA – 37 % stemte nej. Og ialt 90,1 % af vælgerne deltog i afstemningen. Det var et resultat, der var til at føle på! Regeringen med statsminister Jens Otto Krag havde den 22. januar 1972 ( på min 27 års fødselsdag ! ) skrevet under på forhandlingsresultatet i Bruxelles. Her er beviset: Folkeafstemningen blev udskrevet kort tid efter. Muligvis kunne tilslutningen til EF være vedtaget i Folketinget med over 5/6-deles flertal. Men Krag og de radikales leder Hilmar Baunsgaard havde fortroligt besluttet, at der under alle omstændigheder skulle holdes en bindende folkeafstemning. Der var nemlig uenighed i deres to partier om sagen. Sådan blev det – og det var nok klogt. Vælgernes viden om spørgsmålet kunne i starten ligge på et meget lille sted. Ingen havde lavet en systematisk oplysnings-kampagne om sagen – heller ikke partierne. En typisk vælger blev i starten spurgt: Vil De med i Fællesmarkedet ? Svaret var: Ja, det vil jeg gerne. Men jeg vil have min hund med! Det var udgangspunktet for den kommende kampagne! Hurtigt efter underskrivelsen i Bruxelles organiserede modstanderne mod EF sig i Folkebevægelsen mod EF. De forskellige politiske partier gik også så småt i gang. Men det var for tilhængerne oplagt, at dette slet ikke var nok. Der skulle meget mere til. Derfor tog fhv. statsminister Viggo Kampmann ( Socialdemokratiet ) og fhv. finansminister og tidl. OECD-generaldirektør Thorkil Kristensen initiativet til at danne Komiteen for Tilslutning til EF. Andre medlemmer af Komiteen fra starten var bl.a. tidl. undervisningminister Helge Larsen, redaktør Janne Normann og folketingsmedlem Harald Westergaard Andersen ( radikal ). Vor aktive sekretariatsleder i København var Per Thygesen Poulsen. De store organisationer på fagforeningssiden ( LO, m.fl. ) og fra erhvervslivet var aktivt med. Jeg tilsluttede mig Komiteens arbejde i marts og fik en aktiv rolle både på landsplan og lokalt i Aarhus, hvor jeg boede dengang. Og netop Aarhus var meget vigtig, fordi modstanderne var meget aktive her – ikke mindst ledet af min gamle studiekammerat Svend Auken. Vor Komités formål var formuleret således: Vi vil arbejde for et klart dansk JA til Europa den 2. oktober. Ikke fordi vi kun kan se fordele for Danmark i EF, men fordi vi efter grundig overvejelse mener, at det vil få alvorlige konsekvenser for os – økonomisk, politisk og socialt – at stå uden for EF. Én af vore brochurer Tegneren Hans Bendix plakat Kampagnen fik stor støtte af den aktive hjælp, som Markedssekretariatet i Udenrigsministeriet gav. De oprettede en stor informationsafdeling, der svarede på alle spørgsmål fra alle parter. Vi blev også hjulpet af de økonomiske midler, der blev stillet til rådighed for alle af regeringen – under ledelse af fhv. undervisningsminister K. Helveg Petersen. Vi oprettede aktive komiteer i alle landets 14 amter. I Aarhus var formanden for Komiteen amtsborgmester Robert Svane Hansen ( Socialdemokratiet ). Og vi havde et lokalkontor i Frederiksgade 67. Det blev ledet af Mogens Poulsen. Der blev udgivet masser af oplysningsmaterialer, plakater og mundrette slagord. Der blev holdt møder og kurser over det ganske land. Der var også en række oplysningsrejser til Bruxelles, hvor den danske ambassadør, Finn Gundelach, fortalte om EF og det daglige arbejde. Medierne var også meget positive til et JA – undtagen Ekstrabladet ( hvor den politiske chefredaktør Sven Ove Gade dog var meget aktiv på JA siden ) og selvfølgelig det kommunistiske Land og Folk. Da Norge så stemte Nej til medlemskab ( på grund af de mange nej-stemmer i Nordnorge ) var der en kort stund en trykket stemning også i Danmark. Men meget hurtigt blev det klart for de fleste, at Norge skal ikke bestemme over Danmark. Kampagnen fortsatte. Og blev som nævnt vundet klart ! Her er TV-avisens morgenudsendelse den 3. oktober 1972 om resultatet: Danmark stemmer ja til optagelse i EF - 3. oktober 1972 - YouTube ( klik på linket ) Danmark tiltrådte som medlem af EF fra 1. januar 1973 – sammen med Storbritannien og Irland. De Seks var blevet til De Ni. EU er i dag vokset fra De Ni til De 27. Næsten hele Europa er i dag med – eller ønsker at være med: EF 1958-72 EU 2022 Hvad har vi så lært af folkeafstemningen i 1972 ? Lad os sige det på denne måde: Vi har haft 8 folkeafstemninger om EF-anliggender siden 1972. De fem har givet et JA – de tre et NEJ. Det afgørende er efter min mening, at tilhængerne af EU ikke har organiseret sig som i 1972. Hverken mellem folkeafstemningerne eller op til dem. Man har ikke anset det for vigtigt at engagere og mobilisere vælgerne. Man har ladet stå til – regnet med, at det nok skulle gå. Det har været en afgørende og fundamental fejl. Man har ikke anset Europa for at være så vigtig, at man ville aktivt satse på det – selv om det er livsnødvendigt for den danske velfærd og udvikling. De fleste mener åbenbart ikke, at der er stemmer i at støtte og fremme EU – i hvert fald ikke til daglig. Ved folkeafstemningen om det indre marked i 1986 lykkedes det dog at få et klart flertal ( 56 % mod 44 % ), selv om Socialdemokratien stemte imod. Men i 1992 gik det galt. Ved afstemningen om den nye Maastricht-traktat ( med Euro’en, retligt samarbejde og udenrigs- og sikkerhedspolitik ) blev det et dansk Nej med 50,7 % mod 49,2 % JA. Og en valgdeltagelse på 83 %. Kun 26.000 stemmer gav et Nej-resultat. Selv modstanderne var overraskede. Min påstand er, at hvis man fra JA-siden med en velorganiseret indsats havde mobiliseret vælgerne på samme måde som i 1972, så var det med garanti blevet et JA. Og så havde meget set helt anderledes ud. Danmark havde været fuldt og helt med i EU – og skønne spildte kræfter på en række folkeafstemninger om forbeholdene kunne være undgået. Kræfter, der i stedet kunne og burde være brugt pro-aktivt til at fremme danske og europæiske interesser på snart sagt alle områder ! Mon ikke det er et meget relevant ønske her på 50-års dagen, at Danmark og de danske vælgere virkelig tager den politiske ske i den anden hånd, engagerer sig grundigt og godt og bidrager meget aktivt til den nødvendige videre udvikling af EU ! Det gælder både de politiske partier, de mange organisationer og ikke mindst også befolkningen i bred forstand.

På med vanten, kære danskere !

Niels Jørgen Thøgersen 2. oktober 2022 niels4europe@gmail.com