Oplev
B E L G I E N
Et fantastisk land. Et anderledes land. Et kompliceret land. Man siger om belgisk politik, at hvis man tror, man forstår den, så er det, fordi man har fået den dårligt forklaret !
Det hele begyndte i 1830, da landet blev selvstændigt ved, at borgerne i en rap revolution smed hollænderne på porten.
Nej, det begyndte meget tidligere. Nemlig under Cæsar før Kristi fødsel. Han skriver i sine dagbøger, at ”af alle de keltiske stammer, jeg har kæmpet imod, var belgierne de tapreste”. Han måtte opgive at erobre en stor del af landet. Faktisk nåede han til en linje, der kun ligger 1 ½ km fra vort hus i Rixensart. Det er præcist dér, hvor grænsen mellem det fransktalende og det flamsktalende Belgien stadig ligger.
Nu lidt om landets størrelse og den slags ting:
Belgien i dag er nøjagtig af samme størrelse som Jylland, 30.000 kv.km. Og der bor godt 11 millioner mennesker her. I Jylland bor der ca. 1 ½ million. Belgierne er fordelt med 6,4 million flamsktalende, 3,6 mill. fransktalende wallonere og 1,1 million indbyggere i hovedstaden Bruxelles. Hertil kommer et lille tysktalende mindretal i øst. Mere om dette senere.
Alle ( næsten ) er katolikker. Så det er ikke religionen, der skiller. De går dog ikke voldsomt meget op i det religiøse. Lidt ligesom de fleste i den danske folkekirke.
Der er 3 officielle sprog: fransk, flamsk ( som næsten er det samme som hollandsk – dog udtalt meget blødere ) og tysk.
Landet har altid været øretævernes holdeplads. Det ligger lige midt imellem de store europæiske magter. Og da disse af og til er blevet så grueligt uvenner, gik det normalt voldsomt ud over netop belgierne. Historikere har optalt over 1000 krige på belgisk jord.
Området har været under mange forskellige herskere: spanierne, østrigerne, franskmændene og hollænderne. Ja, også de danske vikinger var her. Derfra kommer de mange stednavne, der i dag ender på –beek ( = bæk ). Spaniernes indflydelse kan man f.eks. se på de flotte karneval, der mange steder har et latinamerikansk islæt. Og et nutidens ord for en belgisk cafe-restaurant, Estaminet, stammer også fra den spanske tid.
Selvstændigheden kom den 21. juli 1830. Det er naturligvis fest- og fridag den dag i dag. De fransktalende var totalt dominerende i landet frem til efter 2. verdenskrig. Det skyldtes bl.a., at de sydlige dele af landet, hvor de boede og bor, var de stærke industriområder med kul, stål og anden storindustri. Det franske sprog var det dominerende overalt. I hæren blev der f.eks. udelukkende talt fransk. Dette gav en naturlig modstand hos flamlænderne mod de fransktalende. Dette er noget af forklaringen på, hvorfor en del flamlændinge gik i tyskernes tjeneste under 2. verdenskrig. Ikke så meget fordi de var nazister. Men fordi det var en måde at bekæmpe de fransktalende, wallonerne, på.
Efter 2. verdenskrig er det gået grueligt galt for mange af de fransktalende områder, ikke mindst i provinsen Hainaut omkring Mons. Den hører til en af Europas fattigste egne. Der findes familier, hvor man igennem tre generationer har været arbejdsløs.
Men inden alt dette havde Napoleon været på alvorligt besøg. Atter en gang var Belgien kommet i klemme. Det var i 1815. Det berømte slag ved Waterloo ca. 20 km syd for Bruxelles var i realiteten slutningen på Napoleon og hans dominans i Europa. Ialt 72.000 soldater faldt i løbet af kun tre dage. Og så var det faktisk sådan, at han var lige ved at vinde over Wellington og hans britisk-nederlandske hær. Det gik kun anderledes, fordi den prøjsiske general Blücher nåede frem med sine styrker i sidste øjeblik. Han kom rent faktisk igennem vores have Det overrumplene Napoleon. Og så var det slut. Napoleon måtte til Sankt Helena. Men han blev ved med at være ganske populær i Belgien. Store gader og pladser i Bruxelles er den dag i dag opkaldt efter nogle af hans generaler – såsom Belliard, Froissart og Jourdan.
Omkring 100 år senere var den helt gal igen. Første verdenskrig startede i 1914 med, at meget store og stærke tyske tropper invaderede Belgien for ad den vej at komme ind i Frankrig. Modstanden fra belgierne og deres store hjælpetropper fra Frankrig og England var dog så stor, at det gik helt anderledes, end tyskerne havde regnet med. Det afgørende blev, at det lykkedes belgierne at lukke op for alle sluserne ude ved Nordsøen. Derved blev store dele af Vestflandern – hvor de tunge tyske styrker ville igennem – oversvømmet. Og alt det tyske isenkram kørte uhjælpeligt fast i mudder og søle. Derved opstod fronten igennem hele den fire-årige krig i den vestligste del af Belgien. Tyskerne holdt det meste af Belgien voldsomt besat ( de henrettede f.eks. i tusindvis af politikere og andet godtfolk som skræk og advarsel ). Men fronten i vest holdt. Og den belgiske regering befandt sig under hele krigen i den lille by Veurne i Vestflandern. Kampene langs fronten var frygtelige. Der blev på et tidspunkt også brugt giftgas fra begge sider. Der er i dag 175 krigskirkegårde i Vestflandern fra dengang – belgiske, britiske, franske, tyske. På de tyske kan man også finde faldne danske soldater. Det var sønderjyder, der efter 1864 var tysk og derfor tvungne til at være tyske soldater. Omkring 6.000 sønderjyder faldt i løbet af krigen, herunder en del her i Belgien.
I byen Ypres er der i dag et moderne og meget interessant museum, man kan besøge. Alle går derfra med bare et lille indtryk af, hvor forfærdeligt det var. Men det er nok til at tænke over livet på en noget anden måde. Iøvrigt var byen Ypres totalt jævnet med jorden efter krigen. Den er bygget flot op igen.
Jeg nævnte tidligere, at befolkningen i en lille del af Østbelgien taler tysk. Det skyldes, at Belgien efter 1. verdenskrig fik tildelt dette tyske område som noget af kompensationen for lidelser og de enorme ødelæggelser. Og selv om tyskerne under 2. verdenskrig tog området ( der hedder Haute Fagne / Hohes Venn ), tilbage igen, har det været belgisk igen siden 1945. Man siger, at den tysktalende befolkning dér ( ca. 70.000 ) i dagens politiske debat i Belgien er de allerstærkeste tilhængere af, at landet forbliver samlet.
Et par ord specielt om Bruxelles – eller Brussel, som den hedder på flamsk. Den er som bekendt landets hovedstad med alt, hvad dertil hører. Samtidig er den én af landet tre regioner. De to andre er Flandern og Wallonien. De har alle tre et udstrakt selvstyre. Det er kun meget få ting, centralregeringen har ansvaret for. En pudsig vinkel på denne opdeling i regioner er, at også Flandern betragter Bruxelles/Brussel som deres hovedstad. Så deres regionale parlament og alle deres ministerier ligger også i Bruxelles. Jeg tror, det er det eneste ”land” i verden, hvor dets hovedstad ligger uden for regionen. Baggrunden er, at flamlænderne mener, at Bruxelles ER en del af Flandern. De markerer det f.eks. en gang om året ved at lave et kæmpe cykelløb for flamlændere rundt om hele byen. Bruxelles er nemlig omgivet af Flandern på alle sider.
I øvrigt siger man, at Bruxelles er flamsk om dagen og fransk om aftenen. Det skyldes, at så mange flamlændere kommer til byen hver dag for at arbejde.
Bruxelles er på 1,1 million indbyggere. Knap så stor som København. Den er af historiske grunde opdelt i 19 kommuner. Og det internationale islæt er umiskendeligt. Omkring en tredjedel af alle indbyggere er ikke født i Belgien. Dels ligger EU-institutionerne i byen. NATO gør det samme. Masser af ambassader fra hele verden er her også. Mange lande, herunder Danmark, har hele tre ambassader: én for EU, en anden for NATO, og en tredje for Belgien som sådan. Og så har masser af amerikanske og andre internationale virksomheder deres europæiske hovedkvarter i Bruxelles. Dertil kommer masser af indvandere fra bl.a. Marokko, Tyrkiet og det tidligere belgiske Congo. Alt dette giver en fantastisk spændende atmosfære med uanede mængder af tilbud på det kulturelle, det restaurantsmæssige og det folkelige plan.
Til sidst skal belgierne have mit meget positive ord med på vejen. De er søde og venlige – somme tider lidt reserverede i starten. Og meget hjælpsomme, også i trafikken. Det er en fornøjelse at bo her blandt dem. Vi har ikke en eneste gang i vore godt 23 år her i landet følt os andet end godt tilpas. Derfor er det så at sige også vort land nu. Javel, der er ting de gør anderledes. På en anden måde end vi er vant til. Sådan er det. Det gør det kun yderligere spændende og motiverende at være her.
Vi hørte engang en totalt uinformeret og flabet dansk kvindelig TV-journalist sige på skærmen, at ”Belgien er lige så interessant som en tom bananskræl!” Så må en sådan skræl saftsuseme være spændende Eller også skal den fjollede journalist have alle sine skolepenge tilbage
Go’ fornøjelse med Belgien!
Og så har jeg slet ikke fortalt om deres 450 forskellige øl! Den ene mere spændende en den anden. Og om deres fantastiske madkultur. Man siger, at når franskmændene virkelig skal ud for at spise godt, så tager de til Belgien!!
Gak ud og gør ligeså!
Niels Jørgen Thøgersen
e-mail: kimbrer@gmail.com
www.niels-jorgen-thogersen.dk
Den 7.2.2012