Oplev
B U L G A R I E N
Landet Bulgarien er meget gammelt. Og det har stort set altid ligget på samme sted som i dag. Det blev grundlagt flere århundreder før vor tidsregning af et
tyrkisk nomade-folk, der hed Bulgars.
Bulgarien er i dag på 111.000 kv.km, dvs. ca. 2 ½ gange så stort som Danmark. Og der bor 7,5 millioner mennesker i landet.
På et kort
set landet således ud:
Det er omgivet af ialt 5 lande: Rumænien, Serbien, Nord-Makedonien, Grækenland og Tyrkiet. Og mod øst
har det en lang kyst ud mod Sortehavet.
Historisk har landet i årtusindernes løb dels været selvstændigt ( som nu ), været en del af oldtidens Makedonien, en del af det Byzantinske Rige og i 500 år
en del af det Osmanniske Rige fra 1396. I 1878 oprettedes et bulgarsk fyrstedømme, og i 1908 blev det et kongerige. Efter 2. verdenskrig blev Bulgarien en såkaldt folkerepublik styret af kommunistpartiet ( og af Stalin i Moskva
). Bulgarien deltog i begge verdenskrige på tysk side. Under Hitlers jødeforfølgelser blev landet dog kendt for at beskytte de bulgarske jøder så godt, det kunne. Fra 1991 har landet været
en demokratisk republik. Jeg var selv med i den første EU delegation, der besøgte det nye styre i Sofia i januar 1991. Fra 2004 har Bulgarien været medlem af NATO og fra 2007 af EU.
Landet kæmper fortsat med store korruptions-problemer. Derfor har EU af og til holdt udbetalinger fra EU-fonde tilbage, indtil opdagede korrupstions-skandaler var løst tilfredsstillende.
Kulturelt er Bulgarien
en sand smeltedigel af mange forskellige kulturer såsom græsk, slavisk, osmannisk og persisk. Det ser man bl.a. i de mange traditionelle danse, musikken, skikkene og håndværket.
Sproget er
slavisk, tæt beslægtet med russisk. Og de bruger det kyrilliske alfabet. Det opstod netop i det bulgarske rike i 900-tallet. Dets fader var den hellige Kyrillos fra Thessaloniki ( deraf navnet ).
Hvad religion
angår er 82 % af befolkningen bulgarsk ortodokse ( beslægtet med de andre ortodokse kirker ). Der er 12 % muslimer i landet og 2 % katolikker.
Bulgariens flag er fra 1881 og er hvidt, grønt og rødt:
Landets penge hedder LEV. 1 EURO er ca. 2 LEV. Eller sagt på en anden måde: 1 LEV er knap 4 danske kroner. Bulgarien skal som EU-land
med tiden indføre EUROen som valuta. Det vil de også gerne. Men de er nødt til at vente, indtil landets økonomi er klar til det.
Bulgariens hovedstad hedder som bekendt Sofia. Navnet går helt tilbage
til det 5. årh. f.Kr. og er af græsk oprindelse. Det kommer fra det græske pigenavn Sofia, der betyder visdom og klogskab. Byen ligger lige op ad bjerget Vitosha, der når op i 2.300 m højde.
Der er 1,2 millioner indbyggere i Sofia i dag.
Maden i Bulgarien er for det meste fremragende. Bulgarerne elsker deres traditionelle retter, og mange af dem serveres på de lokale restauranter.
Eksempler er: Youghurt med agurk; shopska-salat; ovnbagt ost; vinbladsdolmere; patatnik; moussaka; kål-salat; kold agurkesuppe; bønnesalat; kogte bønner; grillede pølser; nøddetærte osv.
Bulgarske vine findes i mange fremragende mærker. Man har faktisk produceret vin i landet siden thrakernes tid i ca. 5.000 år, så de har øvelsen 😊 Mavrud-vin går
for at være særlig god. Gymza er en anden. Den lokale champagne er også anbefalelsesværdig.
Hvad spirituosa angår, så er RAKIA landets nationaldrik. Den lavet på mange forskellige
slags frugt. Det meste Rakia er lavet på druer ( ligesom grappa i Italien ). Eller på pære ligesom slavernes sliwowitz. Jo ældre Rakiaen er, desto bedre er den normalt.
Og hvor i
Sofia kan man så bedst nyde alle disse herligheder?
En gammel ven af mig, Helle Dalgaard, er en stor Bulgariens-kender. Her er, hvad hun foreslår:
Jeg vil lige sige, at hvis I har tid i Sofia,
så besøg Kulturpaladset, og ikke mindst litteraturcafeen ”Pero”, der er hyggelig. Man kommer ind til fra den østlige side af den gyselige mastodont.
Spisesteder:
- Divaka /Дивака på William Gladstone gade /Ул. Гладстон 54 –
folkeligt og godt
- Бирария Трафа, ligger også på Gladstone, nr. 27, småt, men supergodt, hvis
der er plads
- Check Point Charlie /Чек пойнт Чарли, Ул. Иван Вазов
12 / rigtig godt spisested. Deres andelever er uovertruffen
- Vores hotels restaurant Garden Restaurant Hotel NIKI, ulitsa Neofit Rilski, 16.
- Sinijat Löv/Синият
лъв - Den blå løve, Ulitsa Ivan Vazov 6 - tæt på Nationalteateret.
Der er så mange, også nede i kvarteret bag de gamle bade, som nu er Sofia
bys historiske museum, og som også er et besøg værd.
Der er bestemt noget, endda
meget, at gå efter 😊
Og til sidst - HUSK så noget MEGET VIGTIGT:
Fra gammel tid har bulgarerne
– og kun bulgarerne – en helt særlig måde at sige JA og NEJ på !!
JA siger man ved at ryste på hovedet!
NEJ
siger man ved at nikke !
Hvis man glemmer det, er der meget, der kan gå grueligt galt ☹
Nu er
det vist ikke sikkert, at alle bruger det i dag. Men GIV AGT alligevel !
Niels Jørgen
Thøgersen - niels4europe@gmail.com
Oktober 2019