I får lige en lille påskehilsen fra mig med et par forslag til læsning - bøger jeg netop har læst og læser (måske har I allerede læst dem!!). Jeg er mest til bøger om og fra andre kulturer - jeg plejer at kalde dem eksotiske - jeg er absolut ikke til bøger om frustrerede fraskilte kvinder i et provinsielt miljø eller alkoholiserede mænd i en vestjysk udørk. Så er det sagt. 

Derfor får I her 3 forslag til meget velskrevne og interessante bøger:

1. "The Bastard of Istanbul" - tyrkisk/britisk kvindelig forfatter Elif Shafak. "Heartbreaking" står der på forsiden af min Penguin udgave. På mange måder en dyb tragisk historie, men ikke mindst en bog med et fantastisk indblik i tyrkisk og armensk kultur og disharmoni. Det meste af fortællingen udspiller sig i Istanbul, og har man været i denne fantastiske by, får man lyst til at tage dertil igen. Bogen er fyldt med pudsige og mærkværdige personager. Ved at google Elif Sharak får man bl.a. muligheden for at se et interview med hende. Særdeles begavet og veluddannet kvinde. Og af og til må man heldigvis også trække på smilebåndet!

2. "A Gentleman in Moscow" - amerikansk mandlig forfatter Amor Towles. Fortællingen foregår i begyndelsen af 1920'erne i Moskva - altså i årene omkring overgangen fra Zar-regimet til Bolchevik-regimet. En adelsmand er blevet idømt husarrest på Hotel Metropol i Moskva, og han må absolut ikke sætte en fod uden for hotellet, men det betyder ikke, at han ikke har et liv indenfor murene, og det er værd at læse om. Samtidig får læseren også fortalt om hans liv og livet i al almindelighed under Zar-regimet. For mig er det vigtigt, at en bog kan lære mig noget mere om verden af i går, og det kan dette værk i hvert fald. Forfatteren er tidligere finansmand, og man aner et uhyre kultiveret menneske med dybe indsigter i mangt og meget. Læs også om ham på nettet.

3. Endelig får i anbefalet en britisk krimi-forfatter Martin Walker, som bor i Dordogne! Og det er der hans romaner foregår. Jeg har kun læst den første i serien "The Dordogne Mysteries", og dens titel er "Death in Dordogne". Charmerende, spændende og velfortalt, og så foregår den i en lille landsby, hvor der ellers ikke sker noget som helst. Men også her får man en glimrende indførelse i livets gang og genvordigheder i en fransk provins (lidt mere eksotisk end en dansk!)

Som det fremgår læser jeg meget på engelsk ("Bastarden" er også skrevet på engelsk og oversat af forfatteren selv til tyrkisk), og jeg læser allermest på min Kindle e-bog.

Men jeg har dog også enkelte danske titler på min Kindle bl.a. "Erindring om Kærligheden" af Kirsten Thorup - en fantastisk bog! Der er lige udkommet en ny af hende "Indtil vanvid, indtil døden" - en 2. verdenskrigsroman - den bliver jeg vist nødt til at læse.

Og som en lille afsluttende bemærkning, er der pudsigt nok meget omtale og indtagelse af mad i alle de tre nævnte bøger, og det kan godt glæde en rigtig gourmet som mig!

Hav en rigtig god påske!!

Ole Lange: Stormogulen

En bog om C.F. Tietgen – en finansmand, hans imperium og hans tid 1819-1901.

Ole Lange er professor ved Copenhagen Business School udi virksomhedshistorie, og han kan sit kram. Han har tidligere skrevet om H.N. Andersen og ØK, om Lauritzen-gruppen og om B&W, så han er mere end almindeligt godt inde i forretningslivets tankegange, mål og midler. Ole Lange har også tidligere skrevet om Tietgen, og han er således særdeles godt inde i stoffet om denne meget entreprenante og beslutsomme personlighed, som også havde sine mere skæve og mørke sider.

Carl Frederik Tietgen var en af de helt store danskere og en af den industrielle revolutions absolutte drivkræfter. Han blev udnævnt til direktør for Privatbanken ved dens stiftelse i 1857, og blev derefter medstifter i – man fristes til at sige – alle betydelige danske industrivirksomheder. Her skal nævnes nogle af de mest kendte: Store Nordiske Telegrafselskab, Det Københavnske Sporvei-Selskab, DFDS, B&W, Tuborg, Danske Spritfabrikker, De Brockske Handelsskoler og De Danske Sukkerfabrikker.

Tietgen var ikke kun en benhård og dristig forretningsmand. Han stod f.eks. også for færdiggørelsen af Marmorkirken i København, også kaldet Frederikskirken. Den stod endelig færdig i 1894, 145 år efter at byggearbejdet var påbegyndt. Opførelsen af Tårbæk kirke stod han også for, ja, selv Lyngby kirke havde han købt af staten i 1868. Kort før sin død i 1901 solgte han den til Lyngby Kommune!

Tietgen blev født i Odense i 1829, og idag er flere gader, byens handelsskole og et nyt erhvervsområde ved motorvejen over Fyn opkaldt efter den berømte dansker, men som der også står på CBS’s hjemmeside så ”skabte Tietgen et finansielt netværk ... fra Jylland til Kina. Men han gjorde det ved systematisk at misinformere Børsen, offentligheden og aktionærerne, og han var ikke bleg for yderst risikable storpolitiske eventyr”.

Jeg skal straks tilstå, at jeg kun har nået at læse bogens 6 første kapitler om Tietgens barndom, ungdom, uddannelse og hans entré på den københavnske bank- og forretningsscene, og det er meget interessant læsning. Ole Lange skriver fabelagtigt klart og forklarende, og man får et fantastisk godt indblik i tidens nationale og internationale problemer. Det er ind imellem spændende som en kriminalroman, og jeg har en stærk fornemmelse af, at de 600 sider ikke er een for meget. Bogen er glimrende illustreret, og de mange mennesker som optræder er portrætteret dels med tegning eller foto og dels en kort tekst. C.F. Tietgen er et meget spændende og imponerende bekendtskab, og biografien særdeles velskrevet – en anmelder har kaldt den intet mindre end et mesterværk. God læsning!

Kender du Jan Guillou (født 1944)??

Selvom navnet lyder fransk er JG pæresvensk. Journalist, forfatter og meningsdanner i Sverige. Jeg kendte hans navn, men ikke hans bøger! Så jeg lånte 3 bøger på biblioteket: ”Kodenavn Coq Rouge”, ”Den demokratiske terrorist” og ”I nationens interesse” – alle udkommet i perioden 1986-88. Det er superspændende læsning!! Og så er det også rigtige ”mandebøger”!!

Coq Rouge er dæknavnet for JG’s hovedperson Carl Hamilton, som er uddannet i USA som militær efterretningsmand, ekspert i datalogi, ud af en adelig familie og temmelig godt ved muffen. Men på trods af alt dette har han har en fortid på venstrefløjen – deraf kodenavnet.

Alle 3 bøger har Carl Hamilton som hovedperson. I ”Coq Rouge” er en højtstående embedsmand i sikkerhedspolitiet SÄPO blevet myrdet. Mistanken leder hen imod en palæstinensisk sammensværgelse, men så enkelt er det ikke. Carl Hamilton bliver sat på sagen, og man hvirvles ind i et net af mer eller mindre sammensvorne personer fra nær og fjern, rejser til Mellemøsten, og så får man et tydeligt billede af Carl Hamilton selv. Den hårdtslående, kyniske og våbenkyndige helt, som også er til god vin og klassisk musik. Jan Guillou siger selv, at det kun er på disse to punkter, Carl Hamilton kan sammenlignes med ham selv!

”Den demokratiske terrorist” handler om de vestyske terrorister i Rote Armee Fraktion. Carl Hamilton er igen på banen, denne gang som ”undercover-agent” for den svenske og vesttyske efterretningstjeneste.

”I nationens interesse” handler om en højtstående russisk marineofficer, som er hoppet af i Cairo. Og som der står på bogens bagside: ”Afhopperen konfronterer den svenske regering og efterretningstjenesten med en række foruroligende oplysninger. Spørgsmålet bliver så, hvilket modtræk der tjener nationens interesser bedst. Svaret er: Carl Hamilton”. Endnu engang er der spænding på fra starten!

JG skriver ganske enkelt fremragende, lige ud ad landevejen, og alligevel er bøgerne så fulde af informationer og med en detaljerigdom i handling og med beskrivelser af både personer og steder, som efter min mening er enestående. Personerne og især Carl Hamilton står stærkt og detaljeret beskrevet, og man kommer så at sige ind under huden på ham. Bøgernes politisk-realistiske baggrund er også med til at gøre romanerne til mere end blot spænding. Man får indsigt og bliver klogere.

JG kender tingene indefra ingen tvivl om det. Faktisk har han været fængslet i 10 måneder for spionage, efter at han afslørede sider af den svenske efterretningstjeneste, som lå uden for demokratisk kontrol, den såkaldte IB-affære. Læs mere om dette, om Jan Guillou og om hans forfatterskab på denne fremragende hjemmeside: http://hem.passagen.se/guillou.

Vibeke Grønfeldt (VB): Mindet

”Der var så dejligt ude på landet....” ikke bare jeg, men også en professionel anmelder har følt fristelsen til at benytte denne så kendte H.C. Andersen indledning. For det er ude på landet, på en større gård i Jylland ikke så langt fra havet, at denne absolut IKKE Morten Korch’ske roman foregår. I årene fra omkring 1910 til 1925 følger vi pigen Agate fra hendes fødsel i første kapitel til bedstefaderens død i sidste. Agate er en stærk, følsom, vågen, selvstændig og ikke mindst meget arbejdsom og flittig pige, hvis univers, gården med far, mor, søskende, bedstefar og tjenestefolk åbenbares for os. Der fortælles i første person (Agate), og den korte næsten stakato prosaform skal man som læser lige vænne sig til, men når man først er nået dertil, så drages man ind i en verden med yderst detaljerede beskrivelser af livet, arbejdet og menneskene i og omkring gården. Jeg blev fascineret af denne måske lidt langsomme, men ind imellem også meget lyriske bog! VB lægger ikke fingrende imellem, vi får det hele med også det barske og onde og (med et bysbarns øjne) ulækre, men VB vil helt sikkert også vise os de positive sider af dette landmandsliv, hvor arbejde og flid er en pligt, og hvor socialhjælp og forsikringer er ikke eksisterende, til gengæld medmenneskelig omsorg og hjælp i rigelige mængder til dem som bliver ramt af ulykker og sorg. Lad mig citere fra bogens omslag ”Mindet er en roman om et lille sted med en udvalgt flok, der eksemplarisk ender med at spejle snart sagt hele verden og hvem som helst. Livet i myldrende udfoldelse .... hvor døden ligger og lurer”. Dette er, efter min bedste overbevisning, en fremragende beskrivelse af livet på landet for mindre end 100 år siden. Det er en absolut meget læseværdig bog, som man kan lære meget af og reflektere en hel del over i relation til nutiden, så den får min allerbedste anbefaling. (LT)

Katrine Lilleør og Naser Khader: Samtaler om tvivl, rødder og de 72 jomfruer

Dette er samtaler mellem to begavede mennesker, sognepræsten og medlemmet af Folketinget med en syrisk baggrund, og det er altid både lærerigt og interessant at beskæftige sig med. Mindre interessant bliver det ikke af, at det netop er to personer med vidt forskellig kulturel, social og religiøs baggrund, man lytter til. Fælles for dem er hengivenheden til deres baggrund og religion, troen på mennesket, demokratiet og tolerancen, som gennemsyrer det hele. Mere end 300 siders samtale er lige langt nok; alligevel er den indsigt man får vigtig. For hvem vil ikke gerne, i disse tider, høre repræsentanter fra to kulturer, som på forskellig vis er på koalitionskurs. Så lad det være sagt: Den er lang, men absolut læseværdig. (LT)

Benny Andersen: Spredte digte

Lille, letlæst og som altid, når det kommer fra denne poet og rimsmed, hyggelig og realistisk. Dette er en spredt samling af digte fra 1960’erne til 2005. Tilbageblik på barndom og familie: ”Slægten” og ”Fotoalbum”, på børn og børnebørn, på verden: ”Skandinavisk förstås” og på døden: ”Døden er ikke hvad den har været”. Det er vidunderligt set og underfundigt skrevet. Digte er ikke min store passion, men Benny Andersen kan jeg simpelthen ikke stå for. Han digter så herligt ligefremt, og denne sære leg med sprog og indhold er sublim. Jo, jeg er fan!!

Per Petterson: UD OG STJÆLE HESTE

Hvilken glæde at læse denne bog! Historien er vedkommende, sproget blomstrende og billedfyldt, totalt ribbet for vulgaritet, det er ren poesi!

”Ud og stjæle heste” er historien om far og søn, om en hemmelighedsfuld far og en uvidende søn. Men da Trond som 67-årig bryder op og opsøger ensomheden netop der, hvor alt det hemmelighedsfulde foregik, møder han sin egen skæbne i form af en fremmed, som kan fortælle ham, hvad der egentlig skete dengang under krigen. Og Trond konfronteres med spørgsmålet: Er vi overhovedet hovedpersonen i vort eget liv? Hvor meget bestemmer vi selv, og hvor meget er skæbne?

Det er en bog fuld af hverdagsdramatik, hvor fortid og nutid fletter sig ind i hinanden, og hvor det står klart, at det ikke er muligt at flygte fra sin egen fortid, sin egen historie.

Er man til skønne naturskildringer fra de norske fjelde på grænsen til Sverige, til varme og rørende personportrætter, dramatiske begivenheder og ikke mindst det flydende, smukke sprog, så grib denne bog. God læselyst.

Ulrike Moustgaard (UM): Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner

Storm P har en gang sagt: ”At det er med statistikker som med lygtepæle. De er gode at læne sig op ad, men kaster ikke meget lys over noget”. Godt sagt! Denne bog handler om kvindelige politikere i Danmark. Om hvordan de har det med mandlige politikere, pressen og sig selv. OK det er ikke et statistisk opslagsværk, men der er mange tal og procenter, hvis man kan lide den slags. UM er journalist, og hun har talt med 51 ud af Folketingets 66 kvindelige medlemmer, og de siger meget. Også medierne kommer til orde, for det er jo her mange politiske slag står og hvor ligeså mange skal vindes. Ind imellem er det ret barsk, det kvinder må finde sig i. Det er en bog for piger med kampånd for kønnenes ligestilling og feminismen. Personligt glæder jeg mig til bogen om de mandlige politikere. Den kunne f.eks. hedde ”Skaldepanden, pungrotten og den flommede bodegavom”!! (LT)

Liza Marklund (LM): Nedtælling

Lad det være sagt med det samme! Det er første gang jeg læser en bog af LM, men det bliver helt sikkert ikke sidste. Det er igen en kriminalroman fra hendes hånd, og der er spænding på fra første side. Lad mig citere fra bagsiden: ”I Stockholm er man i fuld gang med at opføre et olympisk stadion. Men en decemberdag seks måneder før indvielsen bliver Victoriastadion sprængt i luften, og på det søndersprængte stadion finder man resterne af OL’s dynamiske og karismatiske chef i Sverige, Christina Furhauge.............”

Vi følger chefen på kriminalredaktionen på ”Kvällspressen”, Annika Bengtzon, som slider som en hest for at få de bedste artikler og billeder til bladet, og hendes arbejde med sagen er samtidig den måde vi følger sagens opklaring på. Slutningen kan jeg af gode grunde ikke skrive om !!! Nu mest fordi, jeg  endnu ikke er færdig med den!  Men det er virkelig spændende og fascinerende læsning. Spændende fordi intrigen er god og fascinerende fordi man som læser får indsigt i en journalists og en bladredaktions arbejde. LM skriver intet mindre end fremragende, hendes sprog er meget nuanceret og mundret, og hun har virkelig tag på historien og personerne, som står skarpt. Det er underholdning på topplan, lige til en efterårsweekend med silende regn, storm og en flammende ild i pejsen. (LT)