Besøg Tyskland pulserende hovedstad

Oplev BERLIN

                                      Oplev

B E R L I N

Berlin er igen Tysklands hovedstad. En by som vækker mange følelser, ikke mindst i Tyskland. Rhinlænderne har aldrig brudt sig om byen. De anser den for at være alt for prøjsisk. At de så også har måttet ”afgive deres egen hovedstad” Bonn til Berlin, hjalp nok heller ikke.

Berlin er befolkningsmæssigt også en meget sammensat by. Ikke bare er der selvsagt mange berlinere – med deres særlige berliner-dialekt og deres sarkastiske form for humor. Den såkaldte ”Berliner Schnauze”  http://www.uni-potsdam.de/u/putz/dez98/14.htm  Der er også et meget stort antal tyrkiske borgere i byen. Bydelen Kreuzberg i centrum kaldes normalt ”Klein Ankara”.  Siden kommunismens fald er der også kommet en stor russisk befolkningsdel – nogle siger, at de tog den russiske mafia med sig til byen. Den har dog ingen officiel website!

Men Berlin er først og fremmest en enorm stor by. Ikke bare i befolkningstal – men især i udstrækning. Enorm. Så apostlenes heste kan ikke alene klare opgaven, hvis man vil have et bare nogenlunde overblik over byen.  Berlin er også Europas grønneste by – målt i grønne områder pr. kvadratkilometer. Bruxelles er nr. to.

Ta’ inden besøget en tur på byens officielle website:  http://www.berlin.de/english/ 

Nu nogle hyggelige tips til gøre- og drikkemål i den dejlige by:

  1. Køb et BERLIN WELCOME CARD http://www.berlin-tourist-information.de/english/e_welcomecard.html

  1. Ta’ en rundtur i byen med bybus – sightseeing bus – den første dag. Det er en fantastisk god måde at danne sig et helhedsindtryk. Og finde ud af, hvor man vil gerne vil ”spilde resten af opholdet” i byen. Og hvor ikke.

  1. Pariser Platz med Brandenburger Tor, Hotel Adlon ( og EUs kontor på den anden side af pladsen – dog ikke så stort! ) er naturligvis et must. Vel nærmest centrum af centrum. Læs mere her:  http://de.wikipedia.org/wiki/Pariser_Platz  

  1. Potsdamer Platz lidt længere mod syd var et af de livligste steder i byen før krigen(e). Og et af de mest døde steder under den kolde krig, da Muren gik lige midt over den og var omgivet af dødstriber, skydetårne og andet ”godt”. Nu er det igen et fantastisk sted med enorme investeringer i skyskrabere af bl.a. Sony og Mercedes-Benz.  Stål og glas. Enten ka’ man li’ det – eller også kan man ikke.  Lidt mere her:  http://www.potsdamer-platz.net/ 

  1. Holocaust mindesmærket med 2.711 betonklodser i forskellige størrelser ligger som en labyrint mellem Brandenburger Tor og Potsdamer Platz. Meget smukt og tankevækkende.

  1. Der Bundestag i den gamle Rigsdagsbygning ( som nazisterne brændte ned i 1933 ) skal også på besøgslisten. Ligger meget tæt på Brandenburger Tor – på den ”vestlige side”, som man stadig siger. Ikke mindst den berømte britiske arkitekt Norman Foster’s nye berømte kuppel er bjergtagende.   Læs her:   http://www.bundestag.de/    Besøg i kuplen skal normalt bestilles i forvejen på:  https://visite.bundestag.de/BAPWeb/pages/createBookingRequest.jsf?lang=en

  1. Mellem Forbundsdagen og Brandenburger Tor ligger der et mindesmærke for dem, der forsøgte at flygte over Muren.

  1. Forbundskansler Angela Merkel nye arbejdsplads er Bundeskanzleramt.  En ret ny og moderne bygning tæt på parlamentet. Forbundskansleren var en af de få ministre, der ved flytningen til Berlin fik sin egen, nye bygning. http://www.berlin-tourist-information.de/cgi-bin/sehenswertes.pl?id=13805&sprache=english           De fleste af de andre ministerier rykkede ind i gamle bygninger – især i det tidligere kommunistiske Østberlin. Udenrigsministeriet holder til i Erich Honecker’s gamle kommunistiske hovedkvarter (der i Nazitiden var landets centralbank – Reichsbank).  Ministeriet – der på tysk hedder Auswärtiges Amt – ligger på adressen Werderscher Markt 1  på sydsiden af Unter den Linden. Man kan besøge en hyggelig cafe i ministeriets glasoverdækkede gård, hvis man vil lade sine tasker undersøge i en ”detektivmaskine”.  Mere om dette ministerium:  http://www.auswaertiges-amt.de/diplo/de/Startseite.html

  1. Berlins nye hovedbanegård er bestemt også et besøg værd. Byen har aldrig haft en samlet hovedbanegård før. Togene i de forskellige retninger gik fra forskellige dele af byen – ligesom det stadig er tilfældet i Paris og London. Men i 2005 fik berlinerne deres egen. Se mere her:   http://www.hbf-berlin.de/site/berlin__hauptbahnhof/de/start.html  

  1. Unter den Linden er igen Berlins hovedgade.  Den går fra Brandenburger Tor og lant østpå. Underligt nok hed den det samme under kommunisterne. De var ellers vaccineret med en bacille om at opkalde alle vigtige gader efter deres forbryderiske koryfæer.  Ifør jer apostlenes heste og drys østpå fra ”Porten”.  På højre side har I  hurtigt den kolonorme (og ret grimme) russiske ambassade. Det var kommandocenter nr. 1 under kommunisttiden. Senere ned ad gaden kommer det nye (og ret lille) Guggenheim Museum.  På venstresiden kan I med fornøjelse besøge ”vandhullet” Cafe Unter den Linden, hvor man for demokratiske priser kan indtage kæleting for ganen.   Læs hellere mere om gaden og dens historie her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Unter_den_Linden  

  1. Àpropos hovedgade:  under den kolde krig var Vestberlins absolutte hovedgade Kurfürstendamm – i folkemunde:  Ku’damm.  Selv om den nu er degraderet til nærmest en forstadsgade, bør man bestemt smutte derover også.  For enden ligger ruinen af den store Kaiser-Wilhelm-Gedächnis-Kirche. Den står der bevidst som et håndgribeligt minde om krigens rædsler. Berliner-viddet kalder den: ”Der hohleZahn”.  Ned ad gaden kan man gå på Ku’dam-bummel – især om aftenen og om natten. På højre side – når kommer fra Tanden – ligger der iøvrigt nede i en kælder et herligt bryggeri med glimrende servering af ganelindrende produkter. Prøv den lokale Berliner-øl, der hedder Berliner Weisse  (en hvede-øl lidt ligesom belgiernes Hougaarden).

  1. Hvis man igen tager til Brandenburger Tor og kigger – ja, måske endda går i vestlig retning – så er man på den brede gade, der i krigstiden hed: ”Die Ost-West Achse”  Da Berlin var omringet af russerne i 1945, landede og lettere tyske militærfly på denne gade. Formentlig også med mange krigsforbrydere, der forsvandt fra Berlin i sidste øjeblik. Martin Bormann, Adolf Eichmann, Josef Mengele, og mange andre.  Hitler fik også buddet, men ville ikke.   Senere fik gaden navnet Strasse des 17. Juni.  Hvorfor? Fordi det var til minde om de østberlinske arbejderes oprør mod russerne den 17. juni 1953 – kort tid efter Stalins død. Et oprør, der hurtigt blev blodigt nedkæmpet af sovjetiske panserstyrker.  Mere om dette:  http://en.wikipedia.org/wiki/Stra%C3%9Fe_des_17._Juni  For enden af den brede boulevard ser man et højt krigsmindesmærke – kaldt Siegessäule.  Det er lavet af erobrede kanoner fra Tysklands krige. Herunder også danske kanoner fra Dybbøl i 1864!  Mere her:  http://www.aviewoncities.com/berlin/siegessaule.htm    

  1. Tilbage til Østberlin – til centrum. Gendarmenplatz  med de to flotte kirker  Französischer Dom og Deutscher Dom og med Berlins Skuespil- og Koncerthus er virkelig et smukt sted. Meget tæt på Unter den Linden. Prøv forresten restauranten Refugium  på Gendarmenmarkt 5 ( www.refugium-bin.de )

  1. Berlins kongeslot på slotspladsen længere nede blev sprængt i luften af Ulbricht og kumpaner i 1954. Men nu er man igang med at genopbygge det.  Kommunisternes såkaldte parlament – der Volkskammer – lå på stedet – fyldt med asbest og løgne. Det er nu revet ned. Berliner Dom ( Berlins Domkirke ) ligger også i området og er blevet ombygget efter krigens ødelæggelser. Se her:  http://www.aviewoncities.com/berlin/dom.htm 

  1. I er nu nået til Berlins Museumsinsel.  Man behøver bare sige Pergamon Alteret. Men der er meget, meget mere. Man kan se arkæologiske fund ikke bare fra romersk tid, men fra hititterne, assyrerne og babylonerne.  Pas på ikke at blive væk (eller endnu værre: blive udstillet!). Jeg går selv nødig på museer, da jeg jo en ved at nå en alder, hvor man risikerer, at de beholder en som udstillingsværdig genstand!   Her er meget mere om Museumsøen:  http://en.wikipedia.org/wiki/Museumsinsel 

  1. Nu vi er ved museer, kan Deutsches Historisches Museum stærkt anbefales. Her forklares skabelsen af den tyske nationale identitet, Tysklands samling under Bismarck, 1. verdenskrig, 20erne, 30erne, osv.  Det er rigtig flot lavet.

  1. Hvis man er interesseret i gallerier o.l., bør man købe Kunstguide Mitte

  1. Det er også oplagt at besøge det nye Jødiske Museum i Berlin. Her samles mest mulig viden om jødernes skæbne i Tyskland, ikke mindst under nazisterne. Som slægtsforsker, der af og til har brug for jødiske oplysninger, er museet en guldgrube. Læs meget mere her:  http://www.juedisches-museum-berlin.de/site/EN/homepage.php

  1. Muren og dens forfærdelige konsekvenser i dens 28-årige eksistens fra 1961-89 skal naturligvis heller ikke glemmes. Næsten hele Muren (der var på næsten 200 km) er revet ned i dag. En lille stump er dog bevaret et stykke nord for Brandenburger Tor – vistnok i Bernauer Strasse. Området hvor muren stod er nu lavet til grønt område mange steder (cykelstier og andet ”væmmeligt friskt”).  Dog ikke på Pariser Platz og Potsdamer Platz.   Man bør i hvert fald besøge museet ved det gamle grænseovergangssted Checkpoint Charlie   Se her:  http://www.mauer-museum.com/index-english.html   Og her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Checkpoint_Charlie    Det særlige Mauermuseum har fine fotografier og eksemplar på propagandaen i forbindelse med opførelsen af Muren i august 1961.

  1. Vil man have det store overblik over byen, bør man besøge restauranten højt oppe i Funkturm på Alexanderplatz.  Så vidt jeg husker, kører den automatisk 360 gr. rundt – også før man indtager spirituøse drikke!  http://www.berlin.citysam.de/fernsehturm.htm  

  1. Som bekendt spærrede russerne og de stedlige kommunister Vestberlin inde i næsten et år i 1948-49. De ville forsøge at knægte den. Alt – alt – alt måtte flyves ind fra Vesttyskland. Det skete med den såkaldte luftbro, hvor vestmagterne (amerikanerne, englænderne og franskmændene) landede i Berlin med fly hvert eneste minut døgnet rundt. Til sidst gav russerne op. Vesten havde vist, at man var determineret på at forsvare sig. Luftbroen gik især til lufthavnen Tempelhof i den sydlige del af Vestberlin.  Man kan foran lufthavnen se mindesmærket for de mange allierede flyvere, der mistede livet under luftbroen. Mindesmærket kaldes af berlinerne:  ”EeneHungerkralle”.  Læs mere om denne vigtige epoke i den kolde krig:   http://www.german-way.com/airlift.html     Tempelhof lufthavnen er nu nedlagt.

  1. Når vi er ved det indesluttede Vestberlin, skal man også mindes præsident Kennedy’s berømte tale til berlinerne i juni 1963 – fem måneder før han blev skudt.  Han holdt talen fra balkonen på Schöneberger Rathaus – hvor byens administration dengang holdt til. Til stede var selvfølgelig også forbundskansler Adenauer og byens overborgmester Willy Brandt. Kennedy’s slutord (med fed amerikansk accent): Ich bin ein Berliner  er gået over i historien.  Bare man dog havde skrevet den tale!  I kan faktisk både høre og se begivenheden her:   http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/june/26/newsid_3379000/3379061.stm 

  1. Vil man have et indtryk af de enorme sovjetiske tab under slaget om Berlin i foråret 1945, kan man tage til det sovjetiske krigsmindesmærke i Treptower Park. Ikke nogen munter oplevelse, men naturligvis særdeles tankevækkende. Mere herom her:   http://en.wikipedia.org/wiki/Soviet_War_Memorial_(Treptower_Park)  

  1. Den totale tyske kapitulation i maj 1945 blev først underskrevet  på en teknisk skole i Rheims i Østfrankrig (man kan besøge salen, hvor papirerne blev underskrevet) og dagen efter også i Berlin (fordi russerne insisterede på det). Man kan se de dokumenter, som de slagne tyskere måtte skrive under på, her:  http://www.ibiblio.org/pha/war.term/093_02.html  At de virkelig skrev under, bevises her:  http://www.historyplace.com/worldwar2/timeline/keitel.htm     Og man kan besøge det tidligere sovjetiske hovedkvarter i bydelen Karlshorst, hvor kapitulationen fandt sted. Se her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Karlshorst   og   http://www.museum-karlshorst.de/  

  1. Hitlers førerbunker lå meget tæt på Hotel Adlon i sydlig retning fra Brandenburger Tor. Den er beskrevet på denne website:  http://en.wikipedia.org/wiki/F%C3%BChrerbunker    Man kan se mere på et kort her:  http://www.xs4all.nl/~odu/bunker.html      Men der er ikke noget at besøge i dag.  Måske en dag i fremtiden?  Bunkersystemet under krigens Berlin var enormt, så alt er sikkert ikke kendt endnu.

  1. Stasi-forbrydelserne under Ulbricht-Honecker-Mielke perioden bør heller ikke forbigå den besøgendes opmærksomhed. Stasi står for Ministerium für Staatssicherheit.  Afløseren for nazisternes Gestapo – og formentlig i mange tilfælde med de samme folk – blot i andre uniformer. Stasi’s arkiver er nu åbne og har gjort mange en tysker (og danskere med) rystende nervøse. For tysk grundighed var en dyd også i Stasi. Alt er minutiøst noteret og arkiveret. Og Murens fald gik så tjept, at de ikke nåede at brænde arkiverne. Jeg var faktisk selv i Berlin, da demonstranterne invaderede Stasi’s hovedkvarter i Normannenstrasse og kastede møbler, billeder og papirer ud af vinduerne. Heldigvis blev det meste reddet – og retfærdigheden kan nu ske nogenlunde fyldest.  Læs meget mere her:  http://www.answers.com/topic/stasi    og på:  http://www.stasi-museum.de/    

  1. Hvis man efter disse dystre oplevelser har lyst til at opmuntre sig, kan man gå en tur i den berømte Tiergartenhttp://en.wikipedia.org/wiki/Tiergarten    Den var de tidligere prøjsiske kongers og kejseres private have med mange sjældne dyr. I dag er der fredeligt.  Den nye og ret flotte fællesnordiske ambassade ligger i et hjørne af haven.  Se her:  http://www.ambberlin.um.dk/da/menu/OmOs/Bygningen/ 

  1. Ikke så langt derfra i bydelen Charlottenburg ligger (Vest)Berlins Opera. Den var en gave fra USA i 1961. På grund af dens særlige svungne form gav de lune berlinere den straks navnet ”Den svangre østers”. Se mere om brugen i dag:  http://www.deutscheoperberlin.de/

  1. I den allervestligste del af byen ligger naturområdet Grunewald.  Parker, søer og lignende ting og sager. Berlinernes udflugtsmål, når vejret indbyder til det.  Her ligger også området Wannsee – også berygtet, fordi det var i et hus her, at nazisterne i  januar 1942 besluttede at udrydde jøderne systematisk i hele Europa. Mere her:  http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp      

  1. Det er også i den del af byen, at man finder den berømte Glienicke Brücke.  Den gik under den kolde krig mellem Øst- og Vestberlin. Og den blev bl.a. brugt gennem mange år til at udveksle spioner mellem russerne og vestmagterne. Vil du vide mere også om det, så ta’ en kigger her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Glienicke_Bridge    

     Niels Jørgen Thøgersen

     Bidrag velkommen til:  niels@niels-jorgen-thogersen.dk          

     December 2012

     Min Hjemmeside:  www.niels-jorgen-thogersen.dk    

  1. Køb et BERLIN WELCOME CARDhttp://www.berlin-tourist-information.de/english/e_welcomecard.html