Spørgsmål:

 

I diskussionen om Danmarks undtagelser, f.eks. euro-undtagelsen, bruges begrebet suverænitet i både pro-undtagelser-fløjen og i mod-undtagelser-fløjen. Dem, der gerne vil beholde undtagelserne, siger at vi mister suverænitet, hvis vi mister undtagelserne. Men den modstatte fløj mener, at vi mister suverænitet, hvis vi beholder undtagelserne, fordi vi ikke sidder med ved bordet, hvor beslutningerne tages. Har begge parter ret?

 

Svar:

 

Det klare udgangspunkt er, at Danmark under alle omstændigheder er stærkt påvirket af det, der sker inden for de områder, hvor vi har fået undtagelser. Vi kan ikke melde os ud af verden i denne globaliserede verden. den øjeblikkelige finansielle krise er et klart eksempel. Og at være påvirket UDEN at være med til at bestemme - det må efter min opfattelse være at miste suverænitet. Og et stort demokratisk underskud. DERFOR er det vigtigt at være aktivt og fuldt med der hvor beslutningerne tages. Nogen vil sige, at ved at stå uden for € samarbejdet har vi mulighed for at gøre med vor valutakurs og renteniveau, hvad vi vil. Det er en meget teoretisk betragtning. En forstandig dansk politiker sagde en gang, at den danske suverænitet er på 10 minutter - nemlig den tid det tager fra Den europæiske Centralbank i Frankfurt tager en beslutning indtil Danmarks Nationalbank tager en tilsvarende beslutning. Med de moderne elektroniske midler er disse ti minutter sikkert reduceret betydeligt :) Endelig vil nogen sige, at vort forsvarsforbehold betyder, at vi derfor ikke er nødt til at være med i fælles EU-aktioner på dette område. Det er rigtigt. Men kan vi være det bekendt? Det drejer sig som bekendt om minerydning i Bosnien, fredsbevaring i Congo og i Darfur, uddannelse af lokale sikkerhedsfolk i Mellemøsten,osv. Operationer, som Danmark med stor succes deltager i igennem mange år under FN. Og operationer, som bl.a. ikke EU-landet Norge ofte er med i. Før man bruger ordet suverænitet er det nok en god ide at tænke lidt over, hvad det i virkeligheden betyder.

 

Spørgsmål:

 

I diskussionen om ØMU-forbeholdet bruger modstanderne tit Norge som forbillede. De mener, at Danmark ikke kommer til at lide nogen nød af at stå uden for 3. fase af ØMU-samarbejdet, for det går jo glimrende for Norge, selvom landet hverken er med i EU eller bundet af Euroen. Men kan man sammenligne Danmarks og Norges økonomi på den måde?

 

Svar:

 

Nu er der vel ingen fornuftige mennesker, der påstår, at Danmark kommer til at lide nød ved at stå uden for EURO-samarbejdet. Spørgsmålet er bare, om vi ikke ville have det endnu bedre og endnu sikrere ved at være med. Vi vil få direkte indflydelse på alle beslutningerne ( der under alle omstændigheder påvirker os direkte ). Vi vil fjerne usikkerheden omkring valutakursen ( en altafgørende ting for en handelsnation som danmark ). Og vi vil undgå at skulle sætte vor rente klart højere end Euro-landene for at forsvare kronen - som vi gør lige i øjeblikket ). Og sammenligningen med Norge? Husk på, at omkring 60 % af den norske lovgivning gennemføres for at være på linje med EU. En linje, som nordmændene som ikke-medlemmer INGEN indflydelse har på. Det er da demokratisk underskud, så det batter! Men den pris har Norge for tiden valgt at betale. Og for det andet er dansk og norsk økonomi på mange måder meget forskellige. det har også stor betydning.

SÅ kom den endelig: Forskernes rapport om betydningen af de fire danske EU-forbehold fra 1993.

Og den slår på 240 veldokumenterede sider fast med syvtommersøm, at Danmark skyder sig selv ualmindeligt dumt i foden ved at bevare disse undtagelser. Vi hæmmer vore egne handlemuligheder på en lang række vigtige områder. Og ikke nok med det: For at forsvare disse forbehold har vi mere end svært ved på troværdig vis at kæmpe for andre danske mærkesager. 😥

Rapporten, herunder det korte summary, er virkelig god og interessant læsning. Find den her:   http://www.diis.dk/sw62534.asp

Og hvad siger automat-modstanderne så til rapporten? Selvfølgelig at den er bestillingsarbejde og slet ikke kan bruges.

Denne reaktion var selvsagt alt for forudsigelig. Mere end 35 års erfaring med deres unuancerede og ofte uvidende nej-arbejde gør, at man ikke længere kan overraskes.  Men det er dog et utroligt hovmod over for seriøst arbejdende forskere og over for de uimodsigelige facts. Men det er selvsagt ikke indholdet, de beskæftiger sig med :(

Hvor ville det dog være forfriskende, hvis selv automat-NEJ'erne - eller bare nogen af dem - kunne tænke lidt nye tanker en skønne dag !

1. Så er Lissabon-Traktaten i hus. I hvert fald for Danmarks
vedkommende.  Eneste reelle sten på vejen mod dens endelige vedtagelse
er folkeafstemningen i Irland den 12. juni. Forhåbentlig går den også
godt - også selv om visse danske EU-modstandere gør hvad de kan for at
blande sig i den irske debat 😥

2. Derfor kan kræfterne i Danmark nu koncentreres om debatten om til
den eller de folkeafstemninger, som statsministeren har bebudet om
afskaffelsen af de fire 15-år gamle danske EU-forbehold. De forbehold,
der på mere og mere vigtige områder holder os uden for indflydelse og
deltagelse.

Om afstemningen / afstemningerne bliver i efteråret eller i foråret er
efter min mening ikke det vigtigste.

Det VIGTIGSTE er, at vi får en ORDENTLIG INFORMATION og en ORDENTLIG
DEBAT om hvert forbehold FØR vi stemmer. Der vil givetvis blive mange
forsøg på at afspore debatten fra, hvad sagen drejer sig om.
Mudderkastning, beskyldninger, gamle fortærskede påstande helt tilbage
fra 1972 - og meget andet løjerligt. Hvis sagen ikke var så alvorlig,
kunne man vælge at tage det som underholdende folklore.

Europabevægelsen i Danmark har taget et glimrende initiativ. Den har
oprettet en særlig Hjemmeside om EU-forbeholdene.  Her kan enhver let
og gratis gå ind:

- dels for at læse, hvad sagen drejer sig om
- dels for at stille spørgsmål til en gruppe EU-eksperter
- og dels for selv at bidrage til debatten

Adressen er:   www.euforbehold.dk

Jeg vil personligt gerne FORESLÅ JER:

1) at I selv bruger denne Hjemmeside ( til oplysning, til at stille
spørgsmål og til at debattere )

2) at I gør alt, hvad I kan for at udbrede kendskabet til Hjemmesiden:
 i jeres familie- og vennekreds, i jeres firma, i jeres skole, i jeres
avis eller blad og på alle andre mulige måder.

Sagen fortjener virkelig, at vi alle bruger det nødvendige knofedt og
den nødvendige tid på at få debatten og til sidst afstemningen /
afstemningerne til havne rigtigt på benene :)

Kommentarer og forslag er mere end velkommen !

         

FULDT OG HELT – IKKE HALVT OG DELT

 

Ud med undtagelserne – ind med fornuften

 

 

Inden så længe skal vi danskere igen til folkeafstemning. Denne gang om de undtagelser fra EU-sammenholdet, som Danmark besluttede sig til for 15 år siden. Altså for en halv menneskealder siden.  Der er løbet rigtig meget vand i havet siden da. Verden, Europa og Danmark ser derfor meget anderledes ud end dengang.

 

Derfor bør vi naturligvis op til afstemningen ( eller afstemningerne ) have en debat, der tager højde for, at situationen i dag er en helt anden end dengang. Lad os for en gangs skyld prøve at danne vore holdninger og synspunkter ud fra, hvordan situationen er NU. Og ikke hvordan den var for mange år siden. Det har aldrig været en god ide at styre ind i fremtiden i krebsegang eller ved at tage sine pejlemærker ved at kigge i bakspejlet!

 

Lad mig sige med det samme, at mit grundsynspunkt er, at når man er med i noget – så skal man være det fuldt og helt og ikke bare halvt og delt. Det gælder venskaber. Det gælder ægteskabet. Det gælder samfunds-engagementet. Og det gælder også deltagelsen i internationalt og europæisk samarbejde.

 

Og når det kommer til den aktuelle sag – Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU – så synes jeg, at der er mindst SEKS meget, meget vigtige grunde til, at vi fremover skal være med fuldt og helt:

 

VI HAR ALLE SAMME VÆRDIER

 

Alle landene i EU-kredsen på knap 500 millioner mennesker har et samfundssystem, der er baseret på de samme fundamentale værdier. Værdier, der desværre slet ikke er en given ting ude i den store verden, ikke engang i hele Europa. Vi har alle et demokrati, der er bygget på et parlamentarisk styre med mindretalsbeskyttelse, med de grundlæggende friheder, med en fri og uafhængig presse, og meget mere. Vi er imod dødsstraf. Og vi forsvarer alle disse værdier hjemme og ude, når de er under pres.

Disse værdier er direkte nævnt i charteret til den nye Lissabon-Traktat, og de får derved en endnu stærkere juridisk styrke.

 

Danmark hører naturligvis værdi- og holdningsmæssigt 100 % hjemme i denne kreds. Uden forbehold – uden undtagelse. Derfor bør vi naturligvis også være 100 % med, når de skal bevares og forsvares.

 

VI HAR SAMME INTERESSER

 

Danmarks fundamentale politiske og økonomiske interesser ligger i EU-samarbejdet. De er alle vore nærmeste naboer. Det er her langt størstedelen af vor udenrigshandel ligger. For et land som Danmark, der er SÅ afhængig af sin eksport og import, er det af kolossal værdi, at vi har et stort, købedygtigt hjemmemarked på 500 millioner forbrugere liggende lige ved vort dørtrin. Et samarbejde, hvor der er fælles regler gældende for alle. Og hvor der er fælles institutioner og forpligtende regler, som kan hjælpe os, hvis der opstår problemer. Det vil sige, hvis nogen ”snyder på vægten”.  Af samme grund er det af uvurderlig værdi for dansk økonomi og velstand, at vor krone er så snævert forbundet med EUROen.  Det giver ro og sikkerhed i vor samhandel. Og det forhindrer, at nogensomhelst kunne drømme om at prøve at spekulere mod den danske krone. Vi er totalt beskyttet af vor EURO-tilknytning.

 

Politisk er det især i EU, at Europas fremtid formes. Og det er herfra, at vi i samlet flok har en chance for at påvirke omverdenen med det, VI står for.

 

Derfor skal vi selvfølgelig være helt og holdent med.

 

EU TIL AT HÅNDTERE GLOBALISERING

 

Globaliseringen får ofte skylden for både det ene og det andet. Tab af arbejdspladser, fraflytningen fra landet, farlige og giftige varer fra udlandet, indvandringen af folk fra andre dele af verden. Det er naturligvis rigtigt, at verden er blevet meget mere åben. Man taler endda om, at den er blevet som en landsby. Masser af nye internationale regler og aftaler har åbnet, hvor der tidligere var lukket. Og det er da indlysende, at det i bund og grund er i klar interesse for et lille og stærkt eksportorienteret land som Danmark. Jo bedre adgang vi har rundt omkring i verden, desto mere har vi mulighed for at tjene penge.  Det er den første simple sandhed.

 

Den anden simple sandhed er, at EU ikke er en del af problemet. EU er en del afløsningen. Ikke ved at bekæmpe eller stoppe globaliseringen. Men ved at styre den – lave regler for den. Og tage fat i fælleskab, når den skaber  væsentlige problemer. Både økonomiske og politiske problemer.

 

De konkrete eksempler herpå findes i massevis: Det er kun EU i fællesskab, der kan forsvare vore interesser over for Rusland. F.eks. på energi-området. Man behøver kun at nævne Gazprom for at få sat navn på. Det er også kun et samlet EU, der kan hamle op med USA, Kina og Japan, når vi skal sikre, at vore synspunkter får vægt. Klimaforhandlingerne om CO2 m.v. må vi stå fuldt og helt sammen om.  Miljøet kan kun sikres i samlet flok. Det samme gælder kampen mod international kriminalitet som narkotika- og menneskehandel.

 

EU er det helt centrale instrument i disse bestræbelser. Derfor er det dér, Danmark hører hjemme.

 

MERE INDFLYDELSE VED AT VÆRE HELT MED

 

Og så findes der forhåbentlig ikke nogen, der tvivler på, at Danmark har mereindflydelse med atvære med end ved at stå udenfor? Ikke uden for EU som sådan, men uden for de samarbejdsområder i EU, som især er i hastig udvikling i disse år. Det sikkerheds- og forsvarsmæssige. Det retlige. Og det økonomiske og valutariske samarbejde. For vi HAR vel ideer, ikke?? Og vi kan vel også argumentere stærkt og overbevisende for dem, eller ??  Mange års personlig erfaring i det daglige europæiske samarbejde har altid vist mig, at vi som land altid er ”lidt foran i points”. Vi er et lille, rart og hyggeligt land. Vi har (normalt) ingen ekstreme synspunkter. Og vi er kendt for at være rimeligt godt forberedte.  Hvorfor dog ikke indkassere denne fordel fuldt og helt? Nemlig ved at sidde med ved ALLE bordene, hvor Europa formes og forsvares. Jeg synes ikke, at der bør være megen tvivl.

 

Der er naturligvis meget – både i Danmark og i EU – der kan og bør være bedre. Men det sikrer man kun ved at være med der, hvor beslutningerne træffes. Ikke ved at holde sig udenfor.

 

OM OGSÅ AT TAGE ANSVAR

 

Vi er forhåbentlig også enige om, at Danmark ikke bare kan være med, når vi selv direkte kan få noget ud af det. Vi skal naturligvis også tage VORES  del af ansvaret for, at Europa fungerer og yder sit bidrag til en fredelig og menneskevenlig verden. Det kan være aktiv indsats mod konflikter og krige. Det kan være bomberydning som i det tidligere Jugoslavien. Det kan være aktiv hjælp til at få et nyt land som Kosovo på benene. Det kan være fredsbevarelse i Darfur, Congo eller Mellemøsten. Det kan være fælles nød- og katastrofehjælp, hvor det er nødvendigt.  Selvfølgelig kan og skal vi også yde vore bidrag hertil på egen hånd. Men meget af dette batter jo altså først, hvis man optræder samlet og koordineret.  Danmark har så meget at bidrage med – både i holdninger, i viden og erfaring og i konkrete indsatser.  Vi kan simpelt ikke være bekendt ikke at være med i dette solidaritets-arbejde. Fuldt og helt.

 

OG OM AT LÆRE AF HINANDEN

 

Og sidst, men ikke mindst kunne det endda være, at vi i dette tætte og forpligtende EU-sambejde kunne lære noget af ”de andre”. Danmark er et dejligt og dynamisk land. Men det forhindrer ingenlunde, at vi skal suge til os fra vore 26 europæiske partnerlande på masser af vigtige områder. Det taber vi ikke noget ved. Tværtimod. Studerende kan få en endnu bedre uddannelse ved at tage en del af den i et andet land. Og ved at studere her i landet sammen med studenter udefra. Det samme gælder for forskerne på snart sagt alle felter. Vort sundhedsvæsen er ofte under voldsom kritik. Hvorfor ikke lære af andre, der åbenlyst kan køre det mere effektivt – og for de samme penge? Frankrig og Belgien er gode eksempler. Skoler er vigtige for alle. Her har f.eks. Finland nogle spændende erfaringer, som vi kunne lære meget af. Kollektiv trafik er et tredje område. Integration af indvandrere et fjerde.  Vore europæiske samfund har i høj grad de samme udfordringer i disse år. Hvorfor ikke gøre meget mere for at lære af hinanden? Det er win-win for alle.  Bevares, man kan naturligvis også lære af hinanden på tværs af landegrænser UDEN et stærkt og dynamisk EU-samarbejde. Men det gør det altså ulige mere effektivt, når man i forvejen samarbejder med venner og kolleger i de andre lande på masser af områder. Så er det altså noget nemmere og noget mere naturligt at ”spærre øjnene op og slå ørerne ud” til eget bedste, end hvis man først skal ud i marken for at finde nogen at lære noget af.

 

Dette indlæg er naturligvis baseret på mine personlige holdninger og erfaringer. Men det er min mere end faste overbevisning, at disse seks temaer er helt centrale i den debat, som vi skal i gang med. Danmarks helt fundamentale interesse er, at vi med hele vor styrke og tyngde er med på alle områder. Fuldt og helt. Ikke bare halvt og delt.

 

Niels Jørgen Thøgersen

Sandbakken 2, Asnæs.    E-mail: kimbrer@gmail.com