Lidt udtryk for vore indtryk
Følg med i vor rejse-gøren og vor rejse-laden
2017 - VORE REJSER OG FERIER

2017 - Rejser og ferier

 

                Januar:   23.12 - 2.1.:   Familiejul og -nytår i Rixensart og Durbuy

                                 16.-19:           Aalborg  ( optagelse af TV program:

                                                                          "Tilbage til Rødderne" )

                                 27.1. - 1.2.:    Innsbruck i Østrig  ( med Lasse )

                                                        Møde med Cecilie efter hendes Alpe-konference

                Februar:  28.2. - 7.3.:    Ferie på Kreta - Village Heights Golf Resort

                Marts:      25.-31.:          NJ på fødselsdags- og nostalgitur med Claus og

                                                         Lasse til Aarhus, Højbjerg, Risskov, Mårslet,

                                                         Hinnerup, Kolind og Horsens

                 April:      8.4. - 1.5.:       Veddinge Bakker m.v.

                                 9.-23.:              Cecilie og familie i Danmark

                                 16.:                  Fødselsdagsfest for Anna Maria og Lasse i

                                                          Nivå

                                 21.-22.:            Liselottes fødselsdagsfest på Falsled Kro

                                 24.-26.:            Mini-cruise med DFDS København-Oslo t/r

                  Maj:       2.-5.:                Weimar

                  Juni:      3.-7.:                 Biltur med Claus og Lasse til Freiburg, Vaduz

                                                           i Lichtenstein og Bernkastel-Kues ved Mosel

                                 27.:                    Afgang Rixensart mod Danmark

                                 27.-30.:             Besøg i Hamburg

                  Juli:       2.-16.:                Cecilie og familie i Danmark ( + Tyskland og

                                                            Spanien )

                                 2.:                      Fødselsdagsfest for Claus i Nivå

                                 6.-9.:                  Anna Maria og Zoe på ferie i Veddinge

                  Aug.:    12.:                      Fødselsdagsreception for Liselotte i Veddinge

                                19.8. - 2.9.:         Ferie på Jeckels i Gl. Skagen

                  Sept.:    8.-9.:                   Besøg hos Claus i Odense

                                9.-10.:                 Hannover   ( på vej mod Rixensart )

                                29.:                     Afg. Bruxelles til Keflavik, Edmonton og

                                                            Vancouver

                                29.9. - 4.10.:        Vancouver

                  Okt.:     4.-6.:                    Seattle

                                6.-29.:                  Krydstogt tværs over Stillehavet  ( Seattle,

                                                             Hawaii, Fiji, Nouvelle Caledonie, Sydney )

                                29.10. - 1.11.:      Sydney

                  Nov.:     1.-4.:                    Canberra

                                4.-6.:                    Tooma, New South Wales

                                6.-7.:                     Gisborne, Victoria

                                7.-10.:                   Lorne, Victoria

                                10.-22.:                 Ardross, Perth  ( hos Cecilie og familie )

                                12.:                        Rottnest Island  ( ud for Fremantle )

                                17.-19.:                  Dunsborough Resort, Western Australia

                                                               ( sammen med Cecilie og familie )

                                23.:                        Hjemkomst til Rixensart - efter 65.000 km !

                  Dec.:     2.-3.:                      Aalborg  ( stor fødselsdagsfest )

                                3.-6.:                      LL i København

                                24.-25.:                  Jul på Chateau du Lac i Genval

                                30.12. - 2.1.:          Nytår i Rixensart med Claus og Lasse

 

        NJT - 05 12 2017


2016 - VORE REJSER OG FERIER

2016 - REJSER OG FERIER

 

              Januar:       3.-7.:         København, Nivå, Karlebo  ( Dennis fest )

                                   23.-30.:     Gemünder Ferienpark, Eifel   ( RCI ferie )

              Februar:     Fred og ro :-)

               Marts:         12.-19.:    Mallorca - RCI ferie - Ona Village Cala d'Or

              April:           28.-30.:     Dubrovnik

                                   30.4.-7.5.: Krydstogt i Adriaterhavet - M/S Splendid

                                                     Dubrovnik - Split - Hvar - etc.

               Maj:            7.5.:          Dubrovnik - Bruxelles

               Juni:            19.:          Afgang mod Danmark

                                    19.-21.:    Wismar

                                    21.- :        Veddinge Bakker

               Juli:             2.:             Overraskelses-fødselsdag for Claus i Veddinge

                                    15.-22.:     Kos - familieferie.  Hotel Aegean Houses.

               August:       13.-14.:      Henne Strand  ( Steen Illeborgs fødselsdag )

                                    14.-15.:     Fåborg og Falsled

                                    20.:            Fredensborg - Karens fødselsdag

                                    21.8. - 2.9.: Jeckels Gl. Skagen

                Sept.:          9.:              Den årlige Odsherred-dag

                                    11.:            Besøg af Palm-Børgesen familierne i Veddinge

                                    17.:            Afg. Veddinge via Odense og Quickborn

                                    18.:            Ank. Rixensart

                Okt.:           7.-8.:          Oberhausen i Ardennerne

                                    20.-24.:      Karen, Dennis og Claus i Bruxelles og Rixensart

                Nov.:           Dele af 1. sal af vort hus males !

                 Dec.:           1.-2.:          Maastricht og Maasmechelen - med Ingeline

                                                        og Bent Nørby-Bonde

                                     9.-12.:        Liselotte i København

                                     23.12. - 2.1.:  Familiejul i Bruxelles, Rixensart og Durbuy

                                     28.-30.:      Juleudflugt til Durbuy i Ardennerne -

                                                        Hotel Sanglier des Ardennes.

                                     31.:             Nytår i Rixensart med Claus og Lasse

 

NJT - 06 12 2017


Vort krydstogt i sept.-okt. 2012
Oplev BERLIN ( ny udgave )

Oplev

 

B E R L I N

 

 

Berlin er igen Tysklands hovedstad. En by som vækker mange følelser, ikke mindst i Tyskland. Rhinlænderne har aldrig brudt sig om byen. De anser den for at være alt for prøjsisk. At de så også har måttet ”afgive deres egen hovedstad” Bonn til Berlin, hjalp nok heller ikke.

 

Berlin er befolkningsmæssigt også en meget sammensat by. Ikke bare er der selvsagt mange berlinere – med deres særlige berliner-dialekt og deres sarkastiske form for humor. Den såkaldte ”Berliner Schnauze”  http://www.uni-potsdam.de/u/putz/dez98/14.htm  Der er også et meget stort antal tyrkiske borgere i byen. Bydelen Kreuzberg i centrum kaldes normalt ”Klein Ankara”.  Siden kommunismens fald er der også kommet en stor russisk befolkningsdel – nogle siger, at de tog den russiske mafia med sig til byen. Den har dog ingen officiel website!

 

Men Berlin er først og fremmest en enorm stor by. Ikke bare i befolkningstal – men især i udstrækning. Enorm. Så apostlenes heste kan ikke alene klare opgaven, hvis man vil have et bare nogenlunde overblik over byen.  Berlin er også Europas grønneste by – målt i grønne områder pr. kvadratkilometer. Bruxelles er nr. to.

 

Ta’ inden besøget en tur på byens officielle website:  http://www.berlin.de/english/ 

 

Nu nogle hyggelige tips til gøre- og drikkemål i den dejlige by:

 

  1. Køb et BERLIN WELCOME CARDhttp://www.berlin-tourist-information.de/english/e_welcomecard.html

 

  1. Ta’ en rundtur i byen med bybus – sightseeing bus – den første dag. Det er en fantastisk god måde at danne sig et helhedsindtryk. Og finde ud af, hvor man vil gerne vil ”spilde resten af opholdet” i byen. Og hvor ikke.

 

  1. Pariser Platz med Brandenburger Tor, Hotel Adlon ( og EUs kontor på den anden side af pladsen – dog ikke så stort! ) er naturligvis et must. Vel nærmest centrum af centrum. Læs mere her:  http://de.wikipedia.org/wiki/Pariser_Platz  

 

  1. Potsdamer Platz lidt længere mod syd var et af de livligste steder i byen før krigen(e). Og et af de mest døde steder under den kolde krig, da Muren gik lige midt over den og var omgivet af dødstriber, skydetårne og andet ”godt”. Nu er det igen et fantastisk sted med enorme investeringer i skyskrabere af bl.a. Sony og Mercedes-Benz.  Stål og glas. Enten ka’ man li’ det – eller også kan man ikke.  Lidt mere her:  http://www.potsdamer-platz.net/ 

 

  1. Holocaust mindesmærket med 2.711 betonklodser i forskellige størrelser ligger som en labyrint mellem Brandenburger Tor og Potsdamer Platz. Meget smukt og tankevækkende.

 

  1. Der Bundestag i den gamle Rigsdagsbygning ( som nazisterne brændte ned i 1933 ) skal også på besøgslisten. Ligger meget tæt på Brandenburger Tor – på den ”vestlige side”, som man stadig siger. Ikke mindst den berømte britiske arkitekt Norman Foster’s nye berømte kuppel er bjergtagende.   Læs her:   http://www.bundestag.de/    Besøg i kuplen skal normalt bestilles i forvejen på:  https://visite.bundestag.de/BAPWeb/pages/createBookingRequest.jsf?lang=en

 

  1. Mellem Forbundsdagen og Brandenburger Tor ligger der et mindesmærke for dem, der forsøgte at flygte over Muren.

 

  1. F orbundskansler Angela Merkel nye arbejdsplads er Bundeskanzleramt.  En ret ny og moderne bygning tæt på parlamentet. Forbundskansleren var en af de få ministre, der ved flytningen til Berlin fik sin egen, nye bygning. http://www.berlin-tourist-information.de/cgi-bin/sehenswertes.pl?id=13805&sprache=english           De fleste af de andre ministerier rykkede ind i gamle bygninger – især i det tidligere kommunistiske Østberlin. Udenrigsministeriet holder til i Erich Honecker’s gamle kommunistiske hovedkvarter (der i Nazitiden var landets centralbank – Reichsbank).  Ministeriet – der på tysk hedder Auswärtiges Amt – ligger på adressen Werderscher Markt 1  på sydsiden af Unter den Linden. Man kan besøge en hyggelig cafe i ministeriets glasoverdækkede gård, hvis man vil lade sine tasker undersøge i en ”detektivmaskine”.  Mere om dette ministerium:  http://www.auswaertiges-amt.de/diplo/de/Startseite.html

 

  1. Berlins nye hovedbanegård er bestemt også et besøg værd. Byen har aldrig haft en samlet hovedbanegård før. Togene i de forskellige retninger gik fra forskellige dele af byen – ligesom det stadig er tilfældet i Paris og London. Men i 2005 fik berlinerne deres egen. Se mere her:   http://www.hbf-berlin.de/site/berlin__hauptbahnhof/de/start.html  

 

  1. Unter den Linden er igen Berlins hovedgade.  Den går fra Brandenburger Tor og lant østpå. Underligt nok hed den det samme under kommunisterne. De var ellers vaccineret med en bacille om at opkalde alle vigtige gader efter deres forbryderiske koryfæer.  Ifør jer apostlenes heste og drys østpå fra ”Porten”.  På højre side har I  hurtigt den kolonorme (og ret grimme) russiske ambassade. Det var kommandocenter nr. 1 under kommunisttiden. Senere ned ad gaden kommer det nye (og ret lille) Guggenheim Museum.  På venstresiden kan I med fornøjelse besøge ”vandhullet” Cafe Unter den Linden, hvor man for demokratiske priser kan indtage kæleting for ganen.   Læs hellere mere om gaden og dens historie her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Unter_den_Linden  

 

  1. À propos hovedgade:  under den kolde krig var Vestberlins absolutte hovedgade Kurfürstendamm – i folkemunde:  Ku’damm.  Selv om den nu er degraderet til nærmest en forstadsgade, bør man bestemt smutte derover også.  For enden ligger ruinen af den store Kaiser-Wilhelm-Gedächnis-Kirche. Den står der bevidst som et håndgribeligt minde om krigens rædsler. Berliner-viddet kalder den: ”Der hohleZahn”.  Ned ad gaden kan man gå på Ku’dam-bummel – især om aftenen og om natten. På højre side – når kommer fra Tanden – ligger der iøvrigt nede i en kælder et herligt bryggeri med glimrende servering af ganelindrende produkter. Prøv den lokale Berliner-øl, der hedder Berliner Weisse  (en hvede-øl lidt ligesom belgiernes Hougaarden).

 

  1. Hvis man igen tager til Brandenburger Tor og kigger – ja, måske endda går i vestlig retning – så er man på den brede gade, der i krigstiden hed: ”Die Ost-West Achse”  Da Berlin var omringet af russerne i 1945, landede og lettere tyske militærfly på denne gade. Formentlig også med mange krigsforbrydere, der forsvandt fra Berlin i sidste øjeblik. Martin Bormann, Adolf Eichmann, Josef Mengele, og mange andre.  Hitler fik også buddet, men ville ikke.   Senere fik gaden navnet Strasse des 17. Juni.  Hvorfor? Fordi det var til minde om de østberlinske arbejderes oprør mod russerne den 17. juni 1953 – kort tid efter Stalins død. Et oprør, der hurtigt blev blodigt nedkæmpet af sovjetiske panserstyrker.  Mere om dette:  http://en.wikipedia.org/wiki/Stra%C3%9Fe_des_17._Juni  For enden af den brede boulevard ser man et højt krigsmindesmærke – kaldt Siegessäule.  Det er lavet af erobrede kanoner fra Tysklands krige. Herunder også danske kanoner fra Dybbøl i 1864!  Mere her:  http://www.aviewoncities.com/berlin/siegessaule.htm    

 

  1. Tilbage til Østberlin – til centrum. Gendarmenplatz  med de to flotte kirker  Französischer Dom og Deutscher Dom og med Berlins Skuespil- og Koncerthus er virkelig et smukt sted. Meget tæt på Unter den Linden. Prøv forresten restauranten Refugium  på Gendarmenmarkt 5 ( www.refugium-bin.de )

 

  1. Berlins kongeslot på slotspladsen længere nede blev sprængt i luften af Ulbricht og kumpaner i 1954. Men nu er man igang med at genopbygge det.  Kommunisternes såkaldte parlament – der Volkskammer – lå på stedet – fyldt med asbest og løgne. Det er nu revet ned. Berliner Dom ( Berlins Domkirke ) ligger også i området og er blevet ombygget efter krigens ødelæggelser. Se her:  http://www.aviewoncities.com/berlin/dom.htm 

 

  1. I er nu nået til Berlins Museumsinsel.  Man behøver bare sige Pergamon Alteret. Men der er meget, meget mere. Man kan se arkæologiske fund ikke bare fra romersk tid, men fra hititterne, assyrerne og babylonerne.  Pas på ikke at blive væk (eller endnu værre: blive udstillet!). Jeg går selv nødig på museer, da jeg jo en ved at nå en alder, hvor man risikerer, at de beholder en som udstillingsværdig genstand!   Her er meget mere om Museumsøen:  http://en.wikipedia.org/wiki/Museumsinsel 

 

  1. Nu vi er ved museer, kan Deutsches Historisches Museum stærkt anbefales. Her forklares skabelsen af den tyske nationale identitet, Tysklands samling under Bismarck, 1. verdenskrig, 20erne, 30erne, osv.  Det er rigtig flot lavet.

 

  1. Hvis man er interesseret i gallerier o.l., bør man købe Kunstguide Mitte

            

  1. Det er også oplagt at besøge det nye Jødiske Museum i Berlin. Her samles mest mulig viden om jødernes skæbne i Tyskland, ikke mindst under nazisterne. Som slægtsforsker, der af og til har brug for jødiske oplysninger, er museet en guldgrube. Læs meget mere her:  http://www.juedisches-museum-berlin.de/site/EN/homepage.php

 

  1. Muren og dens forfærdelige konsekvenser i dens 28-årige eksistens fra 1961-89 skal naturligvis heller ikke glemmes. Næsten hele Muren (der var på næsten 200 km) er revet ned i dag. En lille stump er dog bevaret et stykke nord for Brandenburger Tor – vistnok i Bernauer Strasse. Området hvor muren stod er nu lavet til grønt område mange steder (cykelstier og andet ”væmmeligt friskt”).  Dog ikke på Pariser Platz og Potsdamer Platz.   Man bør i hvert fald besøge museet ved det gamle grænseovergangssted Checkpoint Charlie   Se her:  http://www.mauer-museum.com/index-english.html   Og her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Checkpoint_Charlie    Det særlige Mauermuseum har fine fotografier og eksemplar på propagandaen i forbindelse med opførelsen af Muren i august 1961.

 

  1. Vil man have det store overblik over byen, bør man besøge restauranten højt oppe i Funkturm på Alexanderplatz.  Så vidt jeg husker, kører den automatisk 360 gr. rundt – også før man indtager spirituøse drikke!  http://www.berlin.citysam.de/fernsehturm.htm  

 

  1. Som bekendt spærrede russerne og de stedlige kommunister Vestberlin inde i næsten et år i 1948-49. De ville forsøge at knægte den. Alt – alt – alt måtte flyves ind fra Vesttyskland. Det skete med den såkaldte luftbro, hvor vestmagterne (amerikanerne, englænderne og franskmændene) landede i Berlin med fly hvert eneste minut døgnet rundt. Til sidst gav russerne op. Vesten havde vist, at man var determineret på at forsvare sig. Luftbroen gik især til lufthavnen Tempelhof i den sydlige del af Vestberlin.  Man kan foran lufthavnen se mindesmærket for de mange allierede flyvere, der mistede livet under luftbroen. Mindesmærket kaldes af berlinerne:  ”EeneHungerkralle”.  Læs mere om denne vigtige epoke i den kolde krig:   http://www.german-way.com/airlift.html     Tempelhof lufthavnen er nu nedlagt.

 

  1. Når vi er ved det indesluttede Vestberlin, skal man også mindes præsident Kennedy’sberømte tale til berlinerne i juni 1963 – fem måneder før han blev skudt.  Han holdt talen fra balkonen på Schöneberger Rathaus – hvor byens administration dengang holdt til. Til stede var selvfølgelig også forbundskansler Adenauer og byens overborgmester Willy Brandt. Kennedy’s slutord (med fed amerikansk accent): Ich bin ein Berliner  er gået over i historien.  Bare man dog havde skrevet den tale!  I kan faktisk både høre og se begivenheden her:   http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/june/26/newsid_3379000/3379061.stm 

 

  1. Vil man have et indtryk af de enorme sovjetiske tab under slaget om Berlin i foråret 1945, kan man tage til det sovjetiske krigsmindesmærke i Treptower Park. Ikke nogen munter oplevelse, men naturligvis særdeles tankevækkende. Mere herom her:   http://en.wikipedia.org/wiki/Soviet_War_Memorial_(Treptower_Park)  

 

  1. Den totale tyske kapitulation i maj 1945 blev først underskrevet  på en teknisk skole i Rheims i Østfrankrig (man kan besøge salen, hvor papirerne blev underskrevet) og dagen efter også i Berlin (fordi russerne insisterede på det). Man kan se de dokumenter, som de slagne tyskere måtte skrive under på, her:  http://www.ibiblio.org/pha/war.term/093_02.html  At de virkelig skrev under, bevises her:  http://www.historyplace.com/worldwar2/timeline/keitel.htm     Og man kan besøge det tidligere sovjetiske hovedkvarter i bydelen Karlshorst, hvor kapitulationen fandt sted. Se her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Karlshorst   og   http://www.museum-karlshorst.de/  

 

  1. Hitlers førerbunker lå meget tæt på Hotel Adlon i sydlig retning fra Brandenburger Tor. Den er beskrevet på denne website:  http://en.wikipedia.org/wiki/F%C3%BChrerbunker    Man kan se mere på et kort her:  http://www.xs4all.nl/~odu/bunker.html      Men der er ikke noget at besøge i dag.  Måske en dag i fremtiden?  Bunkersystemet under krigens Berlin var enormt, så alt er sikkert ikke kendt endnu.

 

  1. Stasi-forbrydelserne under Ulbricht-Honecker-Mielke perioden bør heller ikke forbigå den besøgendes opmærksomhed. Stasi står for Ministerium für Staatssicherheit.  Afløseren for nazisternes Gestapo – og formentlig i mange tilfælde med de samme folk – blot i andre uniformer. Stasi’s arkiver er nu åbne og har gjort mange en tysker (og danskere med) rystende nervøse. For tysk grundighed var en dyd også i Stasi. Alt er minutiøst noteret og arkiveret. Og Murens fald gik så tjept, at de ikke nåede at brænde arkiverne. Jeg var faktisk selv i Berlin, da demonstranterne invaderede Stasi’s hovedkvarter i Normannenstrasse og kastede møbler, billeder og papirer ud af vinduerne. Heldigvis blev det meste reddet – og retfærdigheden kan nu ske nogenlunde fyldest.  Læs meget mere her:  http://www.answers.com/topic/stasi    og på:  http://www.stasi-museum.de/    

 

  1. H vis man efter disse dystre oplevelser har lyst til at opmuntre sig, kan man gå en tur i den berømte Tiergartenhttp://en.wikipedia.org/wiki/Tiergarten    Den var de tidligere prøjsiske kongers og kejseres private have med mange sjældne dyr. I dag er der fredeligt.  Den nye og ret flotte fællesnordiske ambassade ligger i et hjørne af haven.  Se her:  http://www.ambberlin.um.dk/da/menu/OmOs/Bygningen/ 

 

  1. Ikke så langt derfra i bydelen Charlottenburg ligger (Vest)Berlins Opera. Den var en gave fra USA i 1961. På grund af dens særlige svungne form gav de lune berlinere den straks navnet ”Den svangre østers”. Se mere om brugen i dag:  http://www.deutscheoperberlin.de/

 

  1. I den allervestligste del af byen ligger naturområdet Grunewald.  Parker, søer og lignende ting og sager. Berlinernes udflugtsmål, når vejret indbyder til det.  Her ligger også området Wannsee – også berygtet, fordi det var i et hus her, at nazisterne i  januar 1942 besluttede at udrydde jøderne systematisk i hele Europa. Mere her:  http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp      

 

  1. Det er også i den del af byen, at man finder den berømte Glienicke Brücke.  Den gik under den kolde krig mellem Øst- og Vestberlin. Og den blev bl.a. brugt gennem mange år til at udveksle spioner mellem russerne og vestmagterne. Vil du vide mere også om det, så ta’ en kigger her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Glienicke_Bridge    

 

 

     Niels Jørgen Thøgersen

 

     Bidrag velkommen til:  niels@niels-jorgen-thogersen.dk          

 

     December 2012

 

     Min Hjemmeside:  www.niels-jorgen-thogersen.dk    


Om vort besøg i Le Touquet-Paris-Plage
KVINDE(H)VIN

På Frankrigs nordkyst en februar-weekend

Venskabsbyer er en dejlig ting. Dem burde alle byer og kommuner have mange flere af. Her i Rixensart har vi en 6-7 stykker. Og de bruges rigtigt. Ikke kun til borgmester-middage. Men til at få rigtige folk til at møde andre rigtige folk. Unge og gamle. Og dem ind midt i mellem.

Her i den forløbne weekend deltog vi med stor fornøjelse i et besøg i vor franske venskabsby. Den hedder Le Touquet-Paris-Plage. Stedet har sin helt egen historie ( se min særlige fortælling om den på min hjemmeside ).  Gemytligt oversat betyder navnet Paris’s strand. Og det er langt hen af vejen noget sludder. Byen ligger laaaangt fra Paris – omkring en 250 km.  Men de vil gerne lokke de gode parisere hertil. Man kan sige, at der er tale om samme listige trick, som da Grønland  fik navnet Grønland. Hvordan så det?

Jo, de gæve vikinger fra Norge sejlede vestpå i tidernes morgen. De ramte et nyt land, som de kaldte Island. Ikke så smart. For hvem gider flytte til et land med det navn?  Da vore behjælmede forfædre lidt senere fortsatte længere vestpå, kom de til et land, der virkelig havde is i massevis.  Men nu havde de lært tricket. Derfor fandt de på navnet Grønland. Og ganske rigtigt: der kom en hel invasion af nordboer efter dem. At de så nogle hundrede år senere bukkede under for isen, var en anden sag.  Den kortsigtede PR-kommunikation havde virket. Lidt senere prøvede de samme lurifakse bedraget én gang til. De kom til det meget uvenlige New Foundland i det nuværende Canada. Og hvad gjorde de? De kaldte det minsandten for Vinland. Men nu var deres luskede kommunikation blevet afsløret, så der kom ikke flere 

Med Le Touquet-Paris-Plage er det samme historie. Men med en mere happy ending. Byen – landsbyen – har til daglig 5.500 indbyggere. Men om sommeren er antallet mere end ti-doblet. Det kan man også se på butikker, badelande, karusseller, restauranter ( ikke mindst ) og barer.  Stille, meget stille – det meste af året. Og sådan var det også her i weekenden. Indtil vi kom 

Et af de modige og kreative initiativer her i vintertiden er et årligt vin-marked.  Kun kørt af KVINDER.  Men derfor kan det jo egentlig godt være ok   Salon du Vin au Féminin. Værs’go.  På 20. år. Og der var i år hele 80 vinbønder og lignende, der bød deres fristelser til.  KVINDE(H)VIN, kalder jeg det.  Der var gang i kvinderne. Og i handelen. Og endda i kurser i at smage på vin. Vi prøvede det hele. Undtagen kvinderne!

Vi fik også luftet de frysende ører, hænder og tæer på gode vandreture i klitterne. Helt ude i den vilde natur. Min skihue fra Ingmar Stenmark gjorde stor lykke. Både for mine egne ører – og for alle dem, der sagde Bonjour Père Noel!  ( Goddag, Julemand ! ).

Sådan kan man også tilbringe tre dejlige februar-dage, mens kulden og sneen boltrer sig på en fransk kanal-kyst.

Niels Jørgen Thøgersen

Den 14. februar 2012  - Og skål for Valentin! Det er i dag, fuglene begynder at parre sig 

www.niels-jorgen-thogersen.dk  
kimbrer@gmail.com  


Enjoy LE TOUQUET-PARIS-PLAGE
About

LE TOUQUET-PARIS-PLAGE


Le Touquet-Paris-Plage is a small and very elegant town on the middle of the Côte d’Opale on the French Channel coast.  It has 5.355 permanent inhabitants. But during the summer the number of guests are many times bigger.  Today the town has 28 hotels.

The town’s website is:  www.letouquet.com  

The name Touquet comes from an old Picardie word meaning “corner”.

The people living in Le Touquet are called “touquettois”.

The area was originally a hunting ground with wild sand dunes and big forests. But in 1873 Mr. Hippolyte de Villemessant ( the founder of the newspaper Le Figaro ) created a holiday station here. The place was in particular meant for rich people from Paris.  Among the very early famous visitors to Le Touquet – also before M. de Villemessant arrived - were Victor Hugo, Charles Dickens and the painter J.M.V. Turner.

In 1902 a rich Englishman, John Whitley, bought the area and wanted to make it into a nice holiday place for people fra the UK. He also involved the famous Frenchman, Pierre de Coubertin , ( the father of the new Olympic Games ) in the plans and tried to make the area a paradise for sports.

Le Touquet became a popular meeting place for famous people in that period. H.G. Wells had a several-weeks-affairs there with Amber Reeves. Noel Coward spent many weekends there. So did Sarah Bernhard. And many more.

The First World War changed it all. All hotels became hospitals for soldiers from the front, which was not far away.

After the war Le Touquet tried to become attractive for rich people from Paris and elsewhere again. The first Casino in France was started here in 1927.  The 1920ies ( “les années folles” ) also arrived here.  This was also the period, where many of the very elegant Villas were built.  The most talented architects were very active and creative between the two world wars in the Touquet area. Most of those Villas are still there.

During World War II about 40.000 German soldiers lived in Le Touquet.  And they placed more than 106.000 mines in the area, as they were afraid of an Allied invasion here.  The town was liberated by Canadian forces on September 4, 1944.  

The town was rebuilt after the war. The new Lighthouse ( with 274 steps ) was opened in 1952 – with a magnificent view, also to be seen via a webcam on the top in a room at ground level 

The town has a local Market, which in the winter months is open Thursday and Saturday mornings ( on Place du Marché Couvert ).

And in early February the annual car and motorbike race on the beach and in the dunes takes place. It is called ENDUROPALE.  This year ( 2012 ) more than 1500 vehicles took part. And a local Touquettois won 

Le Salon du Vin au Féminin  in the Palais des Congres is also very special for the area.

The Salon has a special website ( in several languages ) :

http://www.letouquet.com/salon-du-vin-au-feminin/le-touquet-paris-plage/tabid/3231/offreid/6278f970-ae15-4c53-9a22-7c12967bff73/detail.aspx  





niels@niels-jorgen-thogersen.dk   

www.simplesite.com/kimbrer  

February 8, 2012



Oplev VENEZIA

                                                             Enjoy

 

V E N E Z I A

 

Venezia is a fantastic city. No other city in the world  is like that. Has that background. That history. A similar geographical location. And such a popularity among people from all over the world.

 

Its origins go more than a thousand years back. The first Venetians fled from enemies on the mainland and started building their houses on about 100 small low-lying islands in the middle of a swampy lagoon. They invented a special building technique, which lasted for many centuries. By around 1500 the city more or less had the form it has today. And the Venetian state had become a world power, not least at sea. Marco Polo came from Venice. He went later to China and became mayor of Beijing. The Venetian palaces became a model for many parts of the world. Not least the palace of the Doges is very famous.

 

The old city is today divided in six districts. The Canal Grande goes through it like an upside-down S. And about 140 small bridges are connecting all parts of the city – only for pedestrians. No cars anywhere in the city. They are only allowed in the very western point of Venezia – at Piazza di Roma, where also the train station can be found. From here you have to transport yourself by foot – or on boats on the water.

 

The normal water transport is the Vaporetto. You can say it is a waterbus. Many lines connect most parts of the city, including the international airport, the Marco Polo Airport. If you are there for some days, then buy a Card for 3 days. It costs (2008) 35 €.  You can go anywhere by Vaporetto. But remember to stamp your ticket each time you board a boat.  A single, one-way ticket costs 6,50 € independently of the length of the tour ( Nov. 2011 )

 

You can also use the water taxis. Nice, pleasant and interesting. They take you anywhere, if there is water. But they are expensive. Ask for the price, before you start. To and from the airport to the city centre they cost 110 €  ( 2011 ).

 

What about the gondolas? Yes, absolutely. Very charming.  And very expensive. Do remember to negotiate the price, the route and how long the trip will last, before you start. In November 2005 we paid 70 € for half an hour. But it’s charming. Especially if you can make the gondoliere sing!

 

The traghetto is another means of transport. It is a very small boat a sort of a gondola -, which takes you from one side of the Canal Grande to the other. Very cheap. And you normally have to stand up. Don’t lean too much out!

 

When you do the Canal Grande by boat you will among many other things see the two most famous bridges: Rialto and Accademia.  You should certainly also visit them by foot.

 

What else is a MUST to see in Venice ?

 

The short answer is: Everything. But normally this is not possible. So here is what we think is a MUST:

 

  • St. Mark Square – fantastic layout. If the weather permits, take a (expensive) glass of something on one of the cafes on the Square. Often they have outdoor music. Don’t touch the pigeons. They might be sick. But they are an integral part of the Square

 

  • Go to the top of the Campenile (there is a lift!) – the huge red “pencil” on the square. If the weather is good you have a fantastic view over the city and the lagoon from there

 

  • The Palazzo of the Doges is, of course, very interesting. Go also via the Bridge of  Sighs to the old prison next door

 

  • St. Marc Church is unique in itself. Originally built as the private church of the Doges. Today it’s the cathedral of Venice. Very oriental style. Somewhat dark inside. Don’t miss to see it beautifully illuminated on the outside at night. See it from St. Mark’s Square

 

  • Outside the tourist area:  go to the Cannaregio district. Quiet and nice. Especially the old Jewish area is very nice. See Piazza del Ghetto.  The word ghetto comes from there. There are guided tours in the district now and then

 

  • Another very interesting area outside the main quarters is Dorsoduro with Piazza Barnara on the southern side of Canal Grande. It’s a short walk from the Accademia Bridge towards Rialto. We always by the best parmesan cheese in the world in a small ecological shop on that square

 

  • East of St. Mark’s Square – go to Via Garibaldi.  This is the street where the locals go shopping, and where the restaurants are full of locals. And the prices much lower than elsewhere. This street was built by Napoleon on the top of a canal, because he wanted a real shopping street!

 

  • The fish and vegetable market near the Rialto Bridge is also very interesting.

 

  • There are lots of art exhibitions in Venice. The permanent exhibitions in the Guggenheim Museum and in the Galleria Accademia, both in Dorsoduro near the Accademia Bridge, are very interesting. Ask the hotel what else is available.   The newest art museum is called Punta della Dogana Museum.  www.palazzograssi.it  It’s at the other side of Canal Grande seen from St. Mark’s square. Just next to the church De la Salute.  The building is the old customs house. And the art in the museum is VERY modern and provocative.

 

  • Where to go and eat ?   There are hundreds of nice places. Go for the Osteria  restaurants. They are normally small family owned and run restaurants. Very, very good

 

  • One especially nice restaurant is:  Ristorante Al Ghiadinett. Address: Castello, 4928. Tel. 0039 041 523 8778.   You find it in the small streets behind St. Mark’s Church. Excellent food! And drinks!  Don’t forget their best Grappa!

 

  • Harry’s Bar at the Canal Grande, not far from St. Mark’s Square, is famous and very interesting. For a drink or a snack. It’s small and often very full.

 

  • And where to stay? We have found a very nice family run small hotel just at the Lagune – 200 m from St. Mark’s Square: Hotel Paganelli.   And very reasonable prices.

 

                                 Hotel Paganelli

                                 Riva degli Schiavoni 4182, Campo San Zaccaria 4687

                                 I-30122 Venezia, Italia

                                 Tel. 00390 041 522 4324

                                 e-mail:  hotelpag@tin.it   og  info@hotelpaganelli.com

                                                                       www.hotelpaganelli.com

 

         

  • Excursions by boat out of the centre: Go for two islands: Murano  (the centre of glass)

and Burano.  Departure from Vaporetto station Fundamiente Nuevo.

 

 

    Have a fantastic stay in bella Venezia!

 

    Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen

 

    November 2011.  ( 3rd edition ) 

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com    

 

 

See more:

 

www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk      ( Dansk )

 

www.simplesite.com/kimbrer           ( English )


Oplev KOS i Grækenland
Vi er på KOS til ZOEs barnedåb:

Om KOS:

1. Øen er på 290 kv.kv og dermed lidt større end Møn.    Ca. 40 km på den ene led og ca. 8 på den anden.  Bjergrig

2. Der bor 31.000 mennesker på øen, heraf ca. 18.000 i hovedbyen Kos City.

3. Den er en af de 12 øer i Dodekaneserne ( dodeka kommer af græsk 12 ). Denne ø-gruppe har herudover ca. 150 småøer og skær.

4. Kos var hellensk tilbage i Oldtiden og en vigtig ø på sejlruten fra Mellemøsten til Europa.

5. Efter det ottomanske rige brød sammen i begyndelse af det 20. århundrede og måtte afstå de ny græske øer, blev Dodekaneserne italienske.  Kos hed i den periode Coo.

6. Lægevidenskabens far, Hippokrates kom fra Kos og virkede her i det 5. århundrede før Kristus.

7. Kos ligger ca. 4 km fra den nu tyrkiske by Bodrum ( tidl. Halikarnassos ) med Mausoleum, ét af oldtidens 7 vidundere.


DANSK – GRÆSK PARLØR

50 ord at lære J

( trykket ligger på det fremhævede bogstav )

1.     By  = p o li

2.     Gade =  od o s

3.     I dag    =  s i mæra

4.     I aften   =  ap o psæ

5.     I morgen   =  a vrio

6.     Bank   =    mus i o

7.     Købmand   =   tr a pæza

8.     Læge   =   jatr o s

9.     Hospital  =   nosokom i o

10.           God morgen  =     kalim æ ra

11.           Goddag  =    h æ rætæ  eller j a su

12.           Farvel  =   ant i o  eller  j a su

13.           Godaften  =   kalisp æ ra

14.           Godnat  =   kalin i chta

15.           Ja  = 

16.           Nej  =  o chi

17.           Tak  =  æfcharist o

18.            Selv tak  =   parakl o

19.            Undskyld  =  sign o mi

20.           Glas  =  pot i ri   ( at drikke af )

21.           Koldt  =  kr i o

22.           Varmt  =  zæst o

23.            Stor  =  mæg a lo

24.           Lille  =  mikr o

25.            Vin  =  kras i

26.            Hvidvin  =  a spro kras i

27.           Rødvin  =  K o kino kras i

28.            Øl  =  mp i ra

29.            Vand  = nær o

30.            Fisk  =  ps a ri

31.           Kød  =  kr æ as

32.           Brød  =  psom i

33.            Bøf  =  mpriz o la

34.           Græsk  =  ælinik a

35.           Dansk  =  dan æ zika

36.           Søndag  =  kirjak i

37.           Godt  =  kal a

38.            Dansker  =  dan o s, dan æ za

39.           Flaske  =  mpuk a li

40.           Havn  =  lim a ni

41.           Bil  =  aftok i nito

42.           1 = mia

43.           2 = dio

44.           3 = tris

45.           4 = t æ særis

46.           5 = p æ nta

47.           6 = æ ksi

48.           7 = æft a

49.            8 = ocht o

50.            9 = æni a

51.           10 = d æ ka

 

 

NJT  - 11 08 2011  

OPLEV BORNHOLM & CHRISTIANSØ

Lidt historie og andre tips

 

Alle ved, at Bornholm og Christiansø er meget specielle steder i Danmark. Men det er nok ikke alle, der helt ved hvorfor og hvordan.

Hermed lidt baggrund og ideer, som måske kan være nyttige før, under og efter et besøg.

Det første meget spændende ved Bornholm er vel, at de gæve burgundere i Østfrankrig – også kendt som det vin-berømte område Bourgogne – i virkeligheden stammer fra Bornholm. Det skete i folkevandringstiden, hvor kimbrerne fra Himmerland drog mod Rom og mange andre steder. Og hvor altså bornholmerne traskede ned til det østlige Frankrig. Det ligge før historisk tid, og håndgribelige beviser findes ikke. Men en lang række indicier peger i den retning.  Så drik i hvert fald et glad rød bourgogne-vin når du er på Bornholm.

 

Næste gang bornholmerne for alvor gør sig kendte i historien var i 1659. Da havde Danmark efter en tabt krig netop afstået alle ”landene øst for Øresund” til Sverige. Alle ved, at det var Skåne, Halland og Blekinge ( hvor oprørsbevægelsen snaphanerne forsøgte at få disse landsdele tilbage til Danmark ). Det lykkedes som bekendt ikke, og kong Frederik III forlangte fortsat vinduerne mod øst i sit slot på Christiansborg muret til, så han ikke kunne se over til det nye fjendeland.

Hvad de færreste ved er, at også Bornholm blev afstået til Sverige. Øen ligger så langt mod øst, at det naturligvis hørte med til ”landene øst for Øresund”. En svensk guvernør blev hurtigt indsat på øen – med sæde på Hammershus. Det ville bornholmerne saftsuseme ikke finde sig i. Så de kom ved list inden for murene på Hammershus og smed korporligt den svenske chef ud over muren og sendte straks et brev til Frederik III om, at de nu igen var hans undersåtter. Af mystiske grunde lykkedes forehavendet. Svenskerne havde åbenbart andre prioriteter end at kæmpe for Bornholm. Og derfor er øen den dag i dag dansk.

 

Der skulle igen gå nogle århundreder indtil Bornholm atter kom på den politiske dagsorden. Det var ved afslutningen af den 2. verdenskrig. Montgomery befriede Danmark fra de tyske tropper den 4.-5. maj, bl.a. ved at sende sine tropper op til Lübeck, hvorved han afskar de fremrykkende russere i at smutte om hjørnet og gå ind i Danmark. Han kom  endda selv til København dagen efter og fik en stormende velkomst. Men han glemte, at Bornholm langt ovre mod øst i Østersøen også var dansk. Derfor ville russerne befri denne ø, Den lokale tyske kommandant, von Kaupitz, nægtede at overgive sig og sine tropper til russerne. Han ville kun overgive sig til Montgomery. Det fik russerne til at bombe Rønne og Nexø. De havde givet varsel på forhånd, så befolkningen kunne nå væk i tide. Og selv om de sovjetiske bombefly kom en time før annonceret ( p.g.a. nogle misforståelser omkring tidsforskellen ), skete der ingen store katastrofer ved bombardementerne.  Resultatet blev, at den tyske garnision overgav sig. Og de blev alle sammen med chefen sendt i mange års krigsfangelejr i Rusland. Bornholm blev med det samme besat af sovjetiske tropper. De blev der faktisk i 9 måneder. Og da de rykkede ud i 1946, skete det på den betingelse, at Danmark lovede aldrig at tillade ikke-danske tropper på øen.

Der går mange sjove og mindre sjove historier om russernes besættelse af Bornholm. De første soldater var deciderede frontbisser, der ikke holdt sig tilbage fra meget. De var ikke til at spøge med. De ranede og stjal, hvad de kunne komme afsted med. Mange af dem var meget lidt uddannede og vidste vel dårlig nok, hvad det var, de huggede. Som f.eks. ham, der havde neglet et guldur. Da det ikke gik, henvendte han sig til en lokal urmager, der åbnede det for at se, hvad problemet var. Inde i urværket lå en død væggelus. Ahh, udbrød soldaten forstående: Maskinist kaput !  Men snart kom der meget mere disciplin i tropperne. Og da bornholmerne fandt ud af, at hvis de angav en sovjetisk soldat for et eller andet, blev han uden videre skudt, så besluttede de at angive så få som muligt.

Denne betingelse fik praktisk betydning, da Danmark i 1949 blev medlem af NATO.  Øen lå SÅ godt – nærmest inde bag jerntæppet, at man med en megakraftig radar installeret i Almindingen nærmest kunne se, hvad de spiste til middag i Kreml. Og disse informationer var naturligvis til rådighed for hele NATO. Der var ikke meget russerne kunne gøre ved dette – ud over at brumme fælt. Men der er ingen tvivl om, at dette radaranlæg ville være noget af det første, der ville være blevet udraderet, hvis det var kommet til krig. Måske endda med en lille sovjetisk atombombe, som man i dag ved ville være blevet kastet over Langelandsfortet – et andet meget centralt led i forsvaret under den kolde krig.

Det var lidt om Bornholms historie.

 

 

 

Hvad med Christiansø ?  Eller rettere Ertholmene, som den lille klynge øer hedder.

Da Danmark havde afstået Skåne, Halland og Blekinge til Sverige i 1659, blev Sverige den helt store stormagt i Østersøen. De havde i forvejen besiddelser i Pommern i Nordtyskland. Derfor ville Danmark gøre noget for at kunne følge med i, hvad svenskerne foretog sig i Østersøen. Det blev starten til den militære fæstning på Christiansø – opkaldt efter kong Christian V, søn af Frederik III.  Da øerne samtidig blev brugt som fangelejr, satte man soldater og fanger til at bygge fæstningen. Den fik aldrig den store betydning. Englænderne forsøgte at indtage dem i starten af 1800-tallet, men opgav forehavendet. Fæstningsanlægget blev nedlagt som militært område i 1855. Men det hører fortsat under Forsvarsministeriet, og de ca. 100 fastboende tilhører ikke nogen kommune eller region.

Blandt fangerne er den mest kendte Dr. Dampe, der sad i det lille statsfængsel på Frederiksø ( i celle nr. 8 ) i mange år i starten af 1800-tallet. Han var en kendt videnskabsmand, der kæmpede for folkets frihed under den enevældige konge ( Frederik VI ). Han slap først ud få år før den første danske frie grundlov i 1849. En meget spændende personlighed.  Læs: Iselin Hermanns bog: DAMPE – fin lille roman med megen information om øerne.

Folk på Christiansø er af og til meget sig selv. Meget lokalpatriotiske. Jeg hørte engang for mange år siden et radio-interview med en 100-årig mand på Christiansø. Han blev bl.a. spurgt, hvor mange gange han havde været over ”på landet”. Det betyder Bornholm for de lokale på Ertholmene. To gange, var hans svar. Én gang under 1. verdenskrig. Og én gang under 2. verdenskrig. Og som han tilføjede: Vi har gæster allesteder fra herovre. De siger alle, at dette er det bedste sted, de kender. Jeg har det sådan, at jeg tror på folk. Hvorfor skulle jeg så rejse ud for at se, om de har ret!

 

Det var lidt historie. Hvad skal man så se og gøre derovre ?

Hermed 10 konkrete forslag for Bornholm:

  1. Besøg det spændende Middelaldercenter ved Østerlars http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/  
  2. Ta’ den flotte Rundkirke i Østerlars med ved samme lejlighed ( den største af øens fire rundkirker ). Ved siden af den ligger en gammel gård med en alt-mulig-butik.  http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98sterlars_Kirke  
  3. Bornholms Kunstmuseum ved Helligdomsklipperne ved Rø bør også besøges. Det er det eneste sted, jeg kender, hvor der løber en bæk ( en lille af slagsen, ganske vist ) lige igennem huset.  http://www.bornholms-kunstmuseum.dk/  
  4. Gudhjem med de meget stejle gader ( cykling er forbudt ! ) og ikke mindst med Gudhjem Røgeri, hvor man kan indtage et spændende måltid, hvis man er til den slags J   http://www.youtube.com/watch?v=2pPxBRz0vX8   
  5. Svaneke er en flot gammel by, hvor ikke mindst den store gamle købmandsgård, Siemsens Gård ( nu hotel ) er et kig værd. Og måske en enkelt skål ude i gården med den vidunderlige rosenhave mod havnen. Tæt på Siemsens ligger der også både en lokal lakridsfabrik og et karamelkogeri    http://da.wikipedia.org/wiki/Svaneke 
  6. Hammershus oppe nordpå ( der hvor den svenske guvernør fik sig en dødelig lufttur ) er også imponerende. Og der er om sommeren mange aktiviteter på stedet.   http://da.wikipedia.org/wiki/Hammershus  
  7. Rytterknægten inde i Almindingen er øens højeste punkt på 162 meter ( àpropos radarstationen ). Her kan man få sig god motion.  http://da.wikipedia.org/wiki/Rytterkn%C3%A6gten   
  8. Ekkodalen er også et bornholmsk klenodie. Råb: Hvad drikker Møller ?  Og det sikre svar tilbage er naturligvis:  Øller !  http://da.wikipedia.org/wiki/Ekkodalen 
  9. Dueodde helt nede sydpå sender nærmest én til den jyske vestkyst med de flotte og meget hvide sandstrande.  Læg bl.a. mærke til den flotte træbelagte sti ned til stranden fra parkeringspladsen. Det kunne andre lære meget af. Og lidt længere vestpå – helt ud til vandet – ligger en herlig restaurant, der hedder Kadeau.  Meget dyr, men også meget god og spændende.
  10. Og så er der de bormholmske gane-specialiteter, som MÅ prøves. Kan købes flere steder, bl.a. i en specialforretning i Åkirkeby.  KLEMENS BLÅ osten er uden sammenligning den bedste blå ost, jeg kender. BORNHOLMSKE RUGKIKS overgår enhver anden form for kiks, selv de jyske rugkiks, med lysår. Og så er der jo SOL OVER GUDHJEM, som jeg som ikke-fiskespiser ( har aftalt med fiskene, at hvis jeg ikke spiser dem, så spiser de heller ikke mig ! ) må forlade mig på endda meget stærke anbefalinger fra folk, der ikke har indgået alliancer med de gode havdyr.

Af meget drikkelige drikkevarer rager øllen SVANEKE BRYG og BORNHOLMER-SNAPSEN højt op over alle andre. Også uden sild J

 

Og 6 konkrete forslag om Ertholmene – Christiansø og Frederiksø:

  1. Et besøg derovre er et MUST, når man er på Bornholm. Tro ikke på de underfundige rygter om ”gevaldige bølger”. Katamaranen fra Allinge stryger derover med 70 km. i timen – i hvert fald noget af vejen.  http://www.christiansoe.dk/   
  2. Gå en runde på Christiansø. Op og ned ad fæstningen. Oplev de meget larmende grønne frøer, der lystigt kvækker det meste af dagen. Gå evt. helt ud til ”Verdens Ende” – som et af øens yderpunkter naturligvis hedder. Og træd i rugesæsonen ikke på de mange rugende edderfugle. De er overalt og flytter sig ikke.
  3. Aflæg et besøg på Gæstgiveriet tæt på bådens ankomststed. Dejligt, venligt og velsmagende sted. De har endda værelser, hvis man skulle finde lyst derudi.  http://www.christiansoekro.dk/  
  4. Vov dig over den 10 meter lange jernbro fra 1912. Den går nemlig helt over til Frederiksø. Naboøen – knap så stor. Her ligger fængslet – àpropos Dr. Dampe. Og i et forsvarstårn er der indrettet et lokalt museum om øerne.
  5. Det er også på Frederiksø, at man kan købe de berømte Christiansø Sild. Nemlig hos RUTH – en venlig ung dame – nede på havnen. Flere forskellige sild er i butikken . F.eks. hendes hjemmelavede 600 grams ”spand” til 135 kr.  http://www.christiansoe-pigens-sild.dk/historie/  
  6. Tæt på de to ”civiliserede øer” ligger Græsholmen. Her må kun fugle af mange arter komme lige fra store måger til longvier og sikkert også mange andre slags. Hvis jeg var fisk, ville jeg holde mig laaaangt væk fra denne ø. De gode fugle lever nemlig især af fiskestimer i det omliggende vand.

 

Niels Jørgen Thøgersen

kimbrer@gmail.com

www.niels-jorgen-thogersen.dk  

Den 03.07.2011 
Oplev ROM - mange gange
Otte ideer til herlige oplevelser i Den evige Stad:

1) Trastevere-bydelen:  Byen på den anden side af flodene Trastevere. Neden for Vatikanet. Det er virkelig noget særligt. Hyggelig. Uprætentiøs. Med især Campo di  Fiore-blomstermarkedet. Og dejlige små gader med små listige steder. Og ikke langt væk. Flere broer går derover. Vi har besluttet, at vi vil bo derovre, når vi næste gang er i Rom.

2) Piazza del Popolo: Et virkeligt folkeligt sted - lidt larmende ( som folket jo er ). Men det rigtige Rom. Og det er vist den danske embedsmand Vilhelm Bergsøe, der har skrevet en hyggelig roman om stedet. Men den kan I måske ikke nå at læse inden på søndag!

3) Enoteker: De normalt ret små restauranter, der hedder ENOTECA, er værd at gå efter. Det er familieejede restauranter og barer, som serverer virkelig god mad og normalt til demokratiske priser.  Sidst vi var i byen, fandt vi rigtig god én på en gade mellem Piazza di Colonna og Pantheon / Trevi-fontænen. Navnet på den er desværre smuttet. Der er også et herligt lille Enoteca midt på langsiden af Piazza Navova - over for kirken.

4) Katte-ruinerne:  Et sted i midtbyen er der et område / en plads, hvor der er gamle ruiner. Og i disse ruiner spankulerer der i hundredevis af katte rundt. Hvorfor? Fordi et kattefirma åbenbart har lejet området. Og man kan frit gå derind og se på dyrene og måske endda kommunikere med dem på den ene eller anden måde. Javel, det lugter lidt af kattepis - af naturlige grunde. Men man ser de gode dyr ha' et ret godt og afslappet liv. Hvis man altså ka' li' katte!

5) SPQR:  Læg mærke til, at der på alle dæksler til kloakkerne står SPQR. Det stammer fra det gamle Rom.  Se mere om forkortelsens historiske oprindelse her:
http://en.wikipedia.org/wiki/SPQR

6) Det danske Institut i Rom:  Danmark har et særligt kulturinstitut i Rom - oppe i hjørnet af den flotte Villa Borghese park. Det ligger flot og betyder meget i den danske kultureksport til Italien. Hvis I alligevel er deroppe i området, hvorfor så ikke kigge indenfor.

I kan læse mere her: http://kum.dk/om-ministeriet/organisation-og-institutioner/andre-institutioner/det-danske-institut-i-rom/

7) Hotel Hassler Roma:  Dette er noget af det dyreste og fineste i Rom - lige oven for Den spanske Trappe. Og det var her Dronning Ingrid og Kong Fredertik boede hvert år i mange år. Irene og Hans Jørgen spiste frokost der for et par år siden, da det havde 25 års træffe-jubilæum. De syntes vist, det var sjovt at se. Men ikke nødvendigvis pengene værd :-(

8) Lad jer føre og forføre. Og gå derhen, hvor I synes, det ser dejligst ud!  Dette er Liselottes varme råd.

Bremerhaven og Worpswede juni 2010
I Bremerhaven har man udviklet hele den kæmpe havnefront med fantstiske aktiviteter - i høj grad finansieret af EU midler som kompensation for, at skibsværfter og rutetrafik forsvandt.

Der er mindst 4 spændende ting der - også for børnene:

1) Deutsche Auswandermuseum:

http://www.dah-bremerhaven.de/

Der udvandrede over årene frem til 1970erne ialt 7,5 millioner europæere gennem Bremerhaven. Fra Tyskland og Østeuropa. De allerfleste til USA. Museet er nok et af de mest spændende, vi har oplevet. Med en rigtig havnekaj, hvor de pårørendevinker farvel, til selve det kæmpeskib med de mange klasser ombord. Og med en modtagelse i den anden ende i New York ( Ellis Island ).

2) Das KLIMAHAUS:

http://klimahaus-bremerhaven.de/

Det er kun et par år gammel. Ideen med huset er, at man besøger en halv snes meget forskellige steder på jordkloden - allesammen liggende på den 8. LÆNGDEgrad ligesom Bremerhaven. Man kommer til de schweiziske Alper, til Sardinien, til Niger, til Cameroun, til Antarktis, til Samoa øerne og til Alaska.  Altsammen meget fantastisk lavet. Og naturligvis med en klimapolitiske pointe.  Fantastisk oplevelse.

3) Deutsches Schifffahrtsmuseum:

http://www.dsm.museum/

Dette er en stor udstilling om Tyskland på havet. Man kan også besøge en gammel tysk u-båd fra 2. verdenskrig, der ligger i havnen ved siden af museet.

4) Forretnings- og underholdningscenteret MEDITERRANEO på havnepladsen er bygget som et rigtigt italiensk-spansk rundt moderne forretningscentrum. Meget flot og hyggeligt. Og masser af butikker og restaurater.

Det ligger altsammen lige ved siden af hinanden.


Påsketur på DOURO-floden m.v.

PORTUGAL – SPANIENS TUR

Den 19. april til den 2. maj 2011 

Kort punkt-dagbog

Tirsdag, den 19. april:

·         Fly København – Bruxelles – Porto

·         Leje af to biler i Porto lufthavn ( Renault og Fiat )

·         Flot motorvej til Santiago de Compostela ( ca. 225 km. )

·         Hotel San Lorenzo i Santiago

·         Middag på hotellet til 14 € - inkl. vin

·         Poul fortæller om Camino’en ( i vor rejse-undervisitets-serie J )

 

Onsdag, den 20. april:

 

·         Santiago rundt i lille tog. Flot by – meget kuperet

·         Pilgrimme på torvet med deres stokke og rygsække

·         Besøger Paradora’en på torvet ( gammelt slotslignende hus )

·         Besøgte byens elegante overdækkede marked

·         Købte den lokale ”grappa” ( Onouro ) + 3 glas

·         Besøgte den berømte pilgrimskirke

·         Herlig forretningsmiddag på Paradorens restaurant

·         Liselotte fortæller om galisisk mad

 

Torsdag, den 21. april:

 

·          Annelises fødselsdag –hele dagen J

·         Kørsel fra Santiago til Vigo

·         Besøgte undervejs en lille lystbådehavn ved kysten. Sol

·         Indkøbte også nye batterier til vore walkie-talkies i lille landhandel

·         Frokost i lille by i vildt torden- og regnvejr. Og med ”blæk-vin” L

·         Hotel Tryp de Galeones i Vigo

·         Middag på rest. El Capitan i den gamle by ( anbefalet af ambassadør Lars Thuesen i Madrid )

 

Fredag, den 22. april:

 

·          Kørte en tur i bilerne. Prøvede at finde stranden. Tog i stedet til centrum

·         Ufærdige bygninger og tomme lejligheder overalt.

·         EUs fiskeri-agentur ligger i byen. Vi opsøgte det dog ikke ( påske )

·         Så stort krydstogtskiv Queen Victoria fra Cunard Line i havnen

·         Gik en tur i den berømte østers-gade med tonsvis af restauranter

·         Hans Jørgen fortæller om og udskænker galiziske vine ved særligt arrangement på hotellet

·         Middag på hotellet

 

Lørdag, den 23. april:

 

·          Kørsel fra Vigo i Spanien til Porto i Portugal ( ca. 120 km )

·         Besøg i lille portugisisk by Viana do Castelo undervejs. Store festligheder med mega-larmende trommer og meget mere

·         Hotel Residencial Pau de Acucar i centrum af Porto

·         Pigerne på vor ”stambar” Apolo, mens vi afleverede bilerne til Hertz

·         Portvin på havnen  ( ned, ned, ned fra vort hotel )

·         Middag i hyggelig kælder på havnen

·         Styrtregn og torden – derfor taxa hjem

 

Søndag, den 24. april:

 

·         Hop-on-Hop-off bus i godt halvanden time byen rundt

·         Flot, men noget slidt by

·         Frokost på italiensk udendørs restaurant i Gaia

·         På bar hos vor ven på ”Apolo” ( igen J )

·         Middag på brasserie. Mødte dansk par, der var kørt herned

·         Vi blev tegnet af en tegner på restauranten.  Niels Jørgen købte ”sig”.

·         Midnat: Kæmpe fyrværkeri i anledning af revolutionsdagen ( Nellike-revolutionen i 1974 )

·         Og musiktribune med sanger på torvet tæt på vort hotel

 

Mandag, den 25. april:

 

·         Liselottes fødselsdag – hele dagen J

·         Gåtur i Porto. Også på den høje Eiffel-bro over Douro

·         Poul købte Ronaldo fodboldtrøje til den yngre generation

·         Frokost på torvet

·         Og sidste besøg på ”Apolo” baren, hvor chefen gav mig et kursus i, hvordan man skænker portugisisk cognac op J

·         Ombord på vort krydstogtskib ”Infante D. Henriques” kl. 16.30.

·         Lynhurtig indkvartering i kabinerne 204, 206 og 208. Kæmpe vinduer

·         Preæsentation af det fransk-portugisiske personale ombord

·         Vor første middag ombord – med fri vin J

·         Andre passagerer var på natbustur i Porto. Vi passede på skibet J

 

Tirsdag, den 26. april:

 

·         Vort skib ligger hele dagen i Porto. Udflugt for de, der lyster.

·         Første gang vi har været på et krydstogt, hvor man ikke sejler J

·         Gik en tur i omegnen – vi til Gaia. Inkl. en lille café.

·         Fik købt et flot kort over hele Douro-dalen

·         Frokost og middag ombord. Og en lille ”morfar”.

·         Fado sang om aftenen.

 

Onsdag, den 27. april:

 

·         Afgang fra Porto ved 10-tiden. Vort søsterskib Vasco da Gama sejlede dagen før

·         Douro er den flotteste flod, vi har set J

·         Høje, stejle bjergskråninger med let bebyggelse, grønt over det hele – og mere og mere vin, efterhånden som vi kommer østpå

·         Liselotte fortæller om portugisisk mad i ”rejseundervisitetet”

·         Kort ophold i lands- og vinbyen Leverinho

·         På gåtur nøs Niels Jørgen. Og alle byens hunde begyndte at gø  L

·         Bagefter snakkede Niels Jørgen med en flok høns – på hønsesprog. Hanen blev totalt forskrækket, hans kam lagde sig helt ned og han pilede i sikkerhed med alle hønsene efter sig!  Hvad mon jeg dog har sagt ?! J

·         Under konkurrence på skibet om floder i Europa vandt teamet VIKINGERNE. Det var os! Præmie: En flaske portvin – og ros fra andre passagerer J

·         Gåtur om aftenen i byen Regina.  El Classico fodboldkampen på alle TV

 

Torsdag, den 28. april:

 

·         Videre med vort skib mod den spanske grænse. Sejler kun om dagen.

·         Vinmarker overalt. De kendte mærker Sandeman, Offley, etc.  Engelsk oprindelse

·         Niels Jørgen fortæller om Portugals og Spaniens nyere historie, ikke mindst Salazar- og Franco-diktaturerne, hvad de gjorde og hvordan man slap af med dem. Og lidt EU sneg der sig også ind J

·         Niels Jørgen lærer Excel af Poul  ( også rejseundervisitetet )

·         Hans Jørgen fortæller om og udskænker protvin. Endda medbragt fra Danmark J

·         Besøg hos skibets franske kaptajn på Broen

 

Fredag, den 29. april:

 

·         Heldagstur med bus til den flotte spanske by Salamanca. 150.000 indbyggere. Herunder 35.000 studerende

·         Ligger i provinsen Castilla y Leon –kendt for pata negra svinene

·         Masser af storke og frøer

·         2 katedraler – en gammel fra 11. årh. Og en ny fra 16. årh. Bygget delvist sammen

·         Europas 4. ældste universitet ( efter Bologna, Paris og Oxford )

·         Flot Plaza Mayor, der en gang var tyrefægter-arena

·         Glimrende frokost på lokal kælderrestaurant

·         Hjemme til aften til hans Jørgen ( der passede på skibet ) og middag

 

Lørdag, den 30. april:

 

·         Sejltur fra grænsen mod Porto.  Overskyet, let regn.  Sol alle de første dage

·         Irene fortæller om Vasco da Gama – den berømte portugisiske opdagelsesrejsende

·         En del på portvins-tur med bus oppe i de flotte bjerge, mens Niels Jørgen og nogle få andre sejlede videre med skibet

·         Ellers dase- og morfar-dag

·         Galla-middag om aftenen

 

Søndag, den 1. maj:

 

·         Morgenens nyhed: En del af Gadaffi-familien dræbt i luftangreb i Tripoli

·         Fredelig dag på floden. Kort ophold i Regina.

·         I Porto ekstra tur med skibet ud til Douros udmunding i Atlanterhavet – forbi Porto med dens stejle og gamle gader og bydelen Gaia på den anden side

·         En gruppe på 30 glimrende portugisiske folkedansere om aftenen på skibet – inkl. 2 små børn, der næsten tog al opmærksomheden J

 

Mandag, den 2. maj:

 

·         Sidste dag ombord. Ud af kabinerne senest kl. 09.00

·         Hyggeformiddag ombord, mens flere og flere passagerer blev sendt til lufthavnen og andre gode steder

·         Taxaer til lufthavnen kl. 11.30.

·         Brussels Airlines fly kl. 14.00. I Bruxelles 17.25 og i København 21.45.

·         Dagens store nyhed: Osama bin Laden dræbt af amerikanske Navy Seals ( frømandskorpset ) og straks begravet til søs.

 

Endnu en herlig tur er forbi og klar til at blive fordøjet J

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

kimbrer@gmail.com  
AUSTRALIEN og NEW ZEALAND 2011
Se min Dagbog fra vort krydstogt down-under fra den 2. marts til den 1. april 2011:

http://cruising2downunder.wordpress.com

Og se også vore 183 fotos her:

http://www.flickr.com/photos/cruisedownunder2011

Krydstogt Kroatien til Egypten

KRYDSTOGT FRA DUBROVNIK TIL SHARM EL SHEIKH

Den 4. – 20. november 2010  

 

Dag 1:      Den  4. november

For at komme til Dubrovnik i Kroatien må vi denne gang over Paris. Eller nærmere over Charles de Gaulle lufthavnen. Derfor startede vi fra parcellen i Rixensart i morges kl. 09.30.  Vor flinke og meget snakkende lokale taxamand Mario ( han hedder Marcello Mario, er fra Toscana og har været taxamand i Rixensart i 50 år ) hentede os standsmæssigt og bragte os sikkert til Gare du Midi ( Sydbanegården ) i Bruxelles.

Her besteg vi TGV toget, der med over 300 km i timen kører direkte til Charles de Gaulle lufthavnen nord for Paris. På halvanden time. Herlig tur i dejligt vejr. Ikke mange med toget. Men det var ikke vores problem. Motorvejen går et langt stykke lige ved siden af banelinjen. Vi kørte så stærkt, at det så ud, som om bilerne holdt parkeret på motorvejen. Men det gjorde de jo nok ikke.

I lufthavnen har vi indlogeret os på Sheraton Airport Paris. Vi vidste ikke helt, hvor det var. Men så snart vi stod ud af toget og kiggede os om efter en bus til hotellet, ja så lå det lige foran os – bygget ind i lufthavnens Terminal 2.  Nemmere kan det ikke være J   Fra vort værelse kigger vi direkte ud på flyene – både de parkerede, de kørende og de flyvende. Finnair holder 75 m fra os. Og det helt fantastiske er, at man ikke kan høre en lyd. Vinduer og det hele er så supergodt lydisoleret, at intet slipper ind. Eller ud.  Eneste ulempe er, at man ikke kan åbne vinduerne. Heldigvis.  Værelset er fantastisk. Egentlig havde vi talt om at tage RER toget ind til centrum af Paris. Men efter ca. 10 sekunders overvejelse besluttede vi: Nej! Vi bliver her.

Det blev så til en buffet lunch i hotellets hyggelige brasserie og i aften en snack og en snak i dets ligeså hyggelige bar. Og ind imellem en dejlig ”morfar” og en lige så dejlig ”bedstemor” i de superbe senge J

Hvad mere kan man forlange! Og vi skal jo varme op til alle oplevelserne, der vinker forude J

Vi er rede! Kom bare an med det hele !!

 

 

 

 

Dag 2:   Den 5. november:

Fantastisk vejr her i Paris. Sol fra en skyfri himmel. Og klar til det store togt mod sydøst. Vi har lige set på BBC, at der er 21 grader i Dubrovnik. Lige til at holde ud J   

Dubrovnik – eller Ragusa, som den hedder på italiensk – er en af Middelhavets mest fantastiske byer. Gammel Middelalderby, bygget ud i havet med tykke mure omkring.  Serberne med banditten Mladic i spidsen forsøgte med nogen held at sønderbombe denne kroatiske by under krigen i ex-Jugoslavien i midten at 1990erne. Men alt er nu tilbage til den gode gamle orden. Det bliver virkelig en oplevelse at komme tilbage.

Men først skal vi flyve ned over det mellemeuropæiske, over de flotte Alper og ned igennem Adriaterhavet. Det er ”hårdt” at være senior-turist J

Lad mig sige det med det samme: Dagen blev ”køernes dag”! Ikke dem, der prutter ( forhåbentlig ikke! ). Men dem af forventningsfulde mennesker, der vil på ferie. Lufthavne er –syntes jeg tidligere i dag – noget, en vis mand har fundet på. Vente, vente, vente. Det gjorde vi i Charles de Gaulle i dag. Nu hjalp det nok ikke, at Frankrig på grund af terrortrusler lige nu er i forhøjet beredskab. Og det hjalp nok heller ikke, at der i samme kø som os var en flok muslimer på pilgrimsrejse til Mekka. Men da vi først var kommet igennem ”skærsilden”, gik det tjebt. Fin flyvetur med ”Dubrovnik Airways” (som jeg ikke vidste fandtes ). Og fin og meget effektiv ankomst til Dubrovnik. Første bus indtil vort skib. Om bord, hvor personalet stod i samlet flot og sang for os. Udlevering af kahyt, køb af bar-kort og introduktion til nødssituationer som altid + præsentation af det venlige og hjælpsomme personale. Kroatisk kaptajn – endda fra Dubrovnik. Og vi syntes, det var godt for franskmændene at opleve, at han bød velkommen – ikke på fransk – men på engelsk J Resten af personalet var også kroater ( de ledende ), en hollandsk dame Nancy til at styre hele præsentationen ( chef de bord, kalder franskmændene det ), en fransk kok ( heldigvis ! ) og et dejligt personale i øvrigt, som udelukkende er filippinere. Dejlige mennesker. Vi blev allerede venner med en af barfolkene i aften. Han hedder Carlo og har helt forstået, at Black Label Scotch Whisky er min bedste go’nat drink! Han lovede at reservere et par flasker til det formål på turen

Bordsætningen var spændende. Hvilke typer ville vi blive ”parret med” ?!  Det endte mere end godt. Vi havde valgt et seks-mandsbord.  Vor hjemmebryggede lommefilosofi var, at hvis de nu var no’en kedelig typer, kunne de 4 snakke sammen. Hvis man var nødt til at sidde sammen med kun to af slagsen, ville vi være mere på’en L   Men det endte som sagt endda rigtig godt. To franske overhyggelige par. Et fra Bretagne og et fra Normandiet. Fuld af hygge og humor. Fuld af snak. Og fuld af positiv nysgerrighed. Dem skal vi nok få det sjovt med. De skal alle fire kun med på halvdelen af turen, nemlig til Bodrum i Tyrkiet. Så må vi se, hvad der sker derefter.

 

Og så et par ord om aftenens drama:  Efter kun en time ombord havde jeg mistet mit personlige adgangskort til skibet L Hvor i h…… var det blevet af ??  Jeg og vi ledte i øst og i vest – på skibet vel at mærke. Vi havde ikke været fra borde overhovedet.  Men lige lidt hjalp det. Det var ingen steder at spore L   Så Liselotte gik beredvilligt ud til receptionen. Og de lovede at lave et nyt. Uden det kan jeg nemlig slet ikke komme fra borde i de næste 14 dage!   Men da vi senere på aftenen ville hente kortet, bad de os endnu engang lede efter det formastelige kort. Vi havde den teori, at det måtte være skibets tryllekunstner, der havde hittet det. Ham bor vi nemlig ved siden af. Og vi hilste endda på ham tidligere. Så det var sikkert ham, der med lynets hast havde fisket det ud af mine lommer. Ja, man tyer til alle tænkelige muligheder i en sådan åndssvag situation.

Nå, men mysteriet blev løst, da vi ikke længere ledte efter kortet. Det var simpel hen faldet ned på gulvet ved siden af min seng. Du kommer her! Råbte jeg. Og jeg vil nærmest ligge vågen hele natten for at sikre, at det ikke smutter igen. Det elendige kort L

Dagen er mere end opbrugt J Men alle følelser i brug! Nu hedder det dyner og øjenhviler! Og vort gode skib tøffer afsted mod Montenegro kl. 2 i nat.

Vi nåede for resten ikke ind til det gamle Dubrovnik i aften. Dels var alting på grund af ”køerne” gevaldigt forsinket. Og dels tog løjerne på skibet i aften meget tid. Så vi blev enige om, at vi er nødt til at komme tilbage hertil snart for at opleve denne UNESCO bevarings-by for alvor.

Go’ nat!

Dag 3:   Lørdag, den 6. november:

Tidligt oppe for at opleve den flotte indsejling til Kotor i Montenegro – der betyder ”de sorte bjerge”. Og de er virkelig flotte, ikke mindst i fuld solskin som i dag. De lokale påstod, at det er den sidste sommerdag i år. Så meget desto bedre for os. Efter en glimrende morgenmad lagde vi til i den lille, ældgamle by. Egentlig havde vi meldt os til at følge med på en af de arrangerede gå-ture med guide. Men efter et kort med-lyt smuttede vi og gik byen rundt for os selv. Dejlig by – typisk Middelhav med gamle huse, bymur, højt bjerg bagved. Små torve med cafeer og barer næsten overalt. Og et fyldigt lokalt marked lige uden for bymuren. Alt blev oplevet med stor fornøjelse. Vi så, at en del af vore medrejsende også gjorde byen på egen hånd. Inkl. Vore søde bordfæller.

Men dagen i dag er naturligvis ISÆR vigtig, fordi vi fejrer, at det i aften er nøjagtig 25 år siden vi første gang mødtes! Så den står på champagne og en dejlig kroatisk middag her på det gode skib ud for Albaniens kyst i aften. Og måske en hyggelig svingom senere på aftenen!  En rigtig ”SØLVAFTEN”!! 

Vi havde i øvrigt besluttet ikke at fortælle andre om vor særlige aften. Den ville vi gerne have for os selv. Skibet havde ellers opfordret alle med fødselsdage, jubilæer, o.l. om at give dem et praj, så de kunne gøre ”noget”. Men vi stod for fristelsen J

Vi har i øvrigt besluttet, at hele turen de 16 dage skal være en fejring af sølvet J    De 25 år føles som en dejlig rejse, der lige er begyndt!!

 

Dag 4:   Søndag, den 7. november:

Denne dag var helliget den vestgræske ø KORFU. Også en rigtig god oplevelse. En temmelig stor ø. Og en meget grøn ø.  Vi lagde til i hovedbyer Kerkyra midt på øen. Og fik en hyggelig gå-tur rundt i byen med en fremragende kvindelig guide.  Netop i dag var der i byen en kæmpefest med optog m.v. Det er en af byens fire årlige religiøse fester. Vi var der lige før den startede kl. 11. Efter den tid måtte vor bus ikke komme ind i den gamle by.

Øen er meget præget af, at den i lange perioder har været under italiensk – eller rettere veneziansk herredømme. Det kan man se ikke mindst på byggestilen.  Senere overtog Napoleon Korfu i nogle år. Og da hans krigslykke slap op i 1814, overtog englænderne den som et protektorat indtil 1864. Det var her, at øen blev en del af det nye Grækenland, der startede i 1830.

Det er også på Korfu, at den britiske prinsgemal Prince Philip lod sig føde som græsk prins i 1920. Nærmere betegnet i den royale villa med store omgivelser. Den hedder Mon Repos.  På samme sted er ex-kong Konstantin født.

Vor sightseeing sluttede med en bustur til den vestlige side af Korfu. Her kørte vi op gennem nogle meget imponerende bjerge med endnu mere imponerende udsigter. Formålet var at besøg et meget gammelt, højtliggende græsk munkekloster. Vi tog med – men inspicerede den lokale græske bar ved siden af i stedet for.  Man må jo deles om pligterne J

 

Dag 5:          Mandag, den 8. november:

Natten til mandag tog vi og især vort skib nogle gevaldig livtag med søens kræfter. En kraftig storm havde besluttet sig til at indtage det ioniske hav. Og selv et skib på 110 meter må indrette sig i et sådant vejr. Vi havde det fint. Men i morges hørte vi om adskillige, også Marcel ved vort eget bord, som havde haft behov for at ”tale i den store hvide telefon” i nattens løb. Alt det hører også med til oplevelserne på havet.

I dag var der besøg på OLYMPIA. Det sted, hvor de olympiske lege blev opfundet i antikkens Grækenland. Det er et kæmpeområde, som først er blevet gravet fri inden for de sidste hundrede år eller så. Især af tyske arkæologer. Indtil da vidste man ganske enkelt ikke, hvor stedet var. Men det lykkedes at finde et manuskript lavet af en dygtig og pålidelig geograf i Antikken. Og da man gik efter hans anvisninger, ramte man med det samme plet.

 

Det har været et utroligt flot sted. En del jordskælv har væltet søjler og bygninger. Men nogle af dem er man nu ved nænsomt at rejse igen. Samtidig er der bygget et flot museum ved siden af området. Her udstilles de mange af de flotte ting, der er fundet under udgravningerne.

Det gamle stadion er også genskabt på flotteste vis. Og det blev brugt aktivt til atletik under OL i Athen i 2004.

Vi så også stedet, hvor den olympiske flamme bliver tændt hvert 4. år før de olympiske lege. Herfra løbes den af løbere frem til OL byen. Når det som sidste gang er i Beijing, bliver flammen dog fløjet en del af vejen. Men når OL skal være i London i 2012, er jeg sikker på, at den bliver løbet helt derop. Alle løbere anser det for en stor ære at få lov til at løbe med den et stykke af vejen.

I eftermiddags var vi igen til søs. Og i et par timer i virkelig hårdt vejr. Vi sad på agterdækket og fulgte slagets gang med stor fornøjelse. Det gyngede og rullede. Himlen var fyldt med tunge skyer og regn. Regnen sejlede vi dog fra. Der var meget ro på skibet i disse par timer – men ikke nødvendigvis ro i kahytterne L   Men de fleste nåede dog fint frem til den splendide middag kl. 19.15. Da var vi også sejlet ind i smulte vande på vej til Korinth.

Dagen sluttede med den traditionelle underholdning lavet af hele personalet på skibet. Det var faktisk ganske godt denne gang. Ikke mindst en filippinsk sanger. Han er opvaskemand på skibet, men kan med garanti drive det til meget med sin stemme, hvis han vil og får mulighed for det.

 

Dag 6:              Tirsdag, den 9. november:

Ankomst til KORINTH tidligt om morgenen. Vi har på fornemmelsen, at skipper havde ligget stille ude på fjorden i nogle timer. Så sparer man havnepenge J   Hele dagen er for skibet gået med at få nye forsyninger ombord. Vi 250 mennesker, inkl. staff, fortærer ganske meget hver eneste dag. Varerne kom med en stor lastbil fra Heidelberg i Tyskland. Og de gode folk sled og slæbte for at få det hele helskindet ombord.

I formiddags var der afsat tid både til gymnastik, til magi ( der er en tryllekunstner ombord ) og til et foredrag. Vi undslap det meste. Liselotte gik dog til foredraget om ”Grækenland før og nu”. Og blev lidt klogere. Jeg passede mine e-mails imens.

Hovedstyrken ombord skulle i eftermiddag på en 5-timers tur til Mykene, også et af oldtidens MUST steder. Men da Liselotte allerede har været der og jeg ikke er overmåde interesseret i alle detaljerne og stenene fra dengang, besluttede vi at ”gøre” Korinth i stedet for. Som sagt så gjort. Op og ned ad gaderne. Byen er som det gamle Fredericia med snorlige gader vinkelret på hinanden. Den må have været garnisionsby engang.  Det pudsige ved byen er, at der stort set ingen restauranter er. Og det var skade, fordi vi var fast besluttet på at inspicere mindst én af dem til frokost. Til sidst lykkedes det os med opbud af de sidste kræfter at finde en meget lokal på havnen. Vi kom endda med ud i køkkenet for at se, hvad de kunne byde på. Det så fint ud. Et godt græsk fars-brød og så tog jeg noget suppe først. Den nød jeg faktisk – indtil Liselotte sagde, at det var komave-suppe L   Så har jeg også prøvet det. Jeg spiste faktisk en god del af det. Også ”the hardware”. Men pludselig var det ligesom for meget .  Men lidt stolt af min indsats var - og er jeg J

Vi havde også tænkt på at aflægge det antikke Korinth et impressionisk besøg – uden guide. Det blev dog ikke til noget, da de gamle grækere havde været så upraktiske at lægge byen en 15-20 km væk fra staden. Eller også er det omvendt.  Men vi fik et kort over det gamle. Det kan vi så studere nøjere. Hvis vi får tid J

I eftermiddag tog vi dejlig sol, en lille morfar og lidt læsning på soldækket.  Lige til at holde ud.

Og sikke en herlig middag. Som ( næsten ) hver dag. Suppleret med en aldeles livlig og givende snak med vore fire franske bord-venner J De er virkelig stimulerende. Vi håber, de synes det samme om os! Vi gør i hvert fald vort bedste. Jean og Jocelyne fra Bretagne. Marcel og Rose Marie fra Normandiet.  Vi er dejligt på linje alle sammen om verdens vigtigste problemer. Men samtidig i stand til at stimulere hinanden gevaldigt til ny viden og nye tanker.

Aftenen sluttede med livlig dans fra 60erne og 70erne. Stimuleret af vor særdeles dygtige sangerske Catarina ( hun er moldaver ).  Vi dansede og hyggede. Sammen med alle de andre på vores ”unge alder”. Der er sågu fut i seniorerne, skal jeg sige. Lige fra Tja-Tja-Tja til Let’s Twist Again og diverse Sjælere. Vi tog det hele. Og højdepunktet var, da Liselotte med klingende ren stemme sang: Strangers in the Night. Ikke bare for mig. Men i mikrofonen for alle.  Katarina var i fuld gang med det gamle Sinatra-hit, da hun pludselig satte mikrofonen foran Liselottes syngende stemme. Og skibstaget var ved at lette. Ikke mindst hos Catarina. Hun blev ganske ellevild. Så ellevild, at da vi mødte hende dagen efter ( i dag ), fik Liselotte et kæmpeknus!  Jeg lagde an til osse at få et. Men det måtte jeg desværre kigge i vejviseren efter. Men jeg havde jo heller ikke sunget. Ikke engang på det sidste vers J

Til køjs i nr. 242 ved midnatstide.

Og sikke en kur vi ( jeg mener: jeg ) skal på efter dette togt L

 

Dag 7:        Onsdag, den 10. november:

Op tidligt – meget tidligt. Faktisk før kl 7. Og husk, at det er før kl. 6 belgisk/dansk tid J Hvorfor disse uhyrligheder? Fordi vi her til morgen skulle begive os gennem den berømte Korinther-Kanal. En betagende oplevelse. En 6 km kanal – håndgravet mere end 50 meter ned i klipperne mellem det ioniske og det ægæiske hav. Det meste af vejen ca. 21 meter bred.  Gravet for 150 år siden. En opgave, som var meget sværere, end de dengang havde ventet. Men da arbejdet var færdigt, fik kanalen enorm betydning for skibsfarten. Det vil den gang sige for erhvervs-skibene. Det er helt slut nu. Dagens skibe er alt for brede. Så i dag har kanalen især betydning for turismen. Og det er selvsagt også en vigtig slags erhverv. Vi gled majestætisk igennem – trukket af en lodsbåd foran. I let tåge. Det gav en ekstra dimension til hele herligheden. Alle mand på dæk. Faktisk lige midt i morgenmaden. En meget givende oplevelse. Once in a lifetime.

Fra kanalens ophør var der 61 km til Piræus – vor næste destination. Athens havneby. Berømt – både i Antikken – og også i dag som en af Europas største og travleste havne.  Her bordede vi lokale busser for at køre de knap ti km ind til Athens pulserende centrum. Hovedparten tog fodturen op på Akropolis. Men da dette flotte sted og vi havde gjort hinandens bekendskab mange gange før, droppede vi ud og gik en tur i det Athen’ske.  Med en græsk rødvin og en cappucino til følge. Vi kom bl.a. forbi det nye og meget flotte Akropolis-museum. Et besøg indeni må vente til næste gang.  Vejret var alt for godt til at være indendøre nogetsteds. 24 grader og fuld sol. Og ikke mange turister – bortset fra os. Et rigtigt godt tidspunkt at gæste den græske hovedstad på.  Vi tænkte både på vore gamle venner Flora og Giorgios og på Nikos’ forældre Maria og Manolis, som nu er i Athen for vinteren. Vi havde med vilje ikke givet nogen af dem et varsel om vort visit i deres by. Det var opholdet for kort og tidsmæssigt for usikkert til. Men vi snakkede om, at de alle ville blive gevaldigt overraskede, hvis vi pludselig løb på hinanden på gaden J Det skete dog ikke. Så vidt vi ved.

Tilbage på vort gode skib var der Græsk Aften.  Med herlig hellensk middag med dolmades, taziki, græsk kødret på pita-brød og til slut græsk nøddekage med appelsin-is. Fulgt galant på vej af liflige vine af den bedste franske slags. Vore søde filippinske tjenere var iklædt de just indkøbte sorte græske T-shirts med det græske flag på for at sætte stemningen i vejret. Og i højttalerne lod munter græsk musik sig høre i behagelig dæmpet form.

Hvad har vi gjort, siden vi skal ha’ det så godt, som vor gamle ven Poul ville sige!  Fordi vi harfortjent det, ville vor anden gamle ven Ole prompte svare !  Og han har helt sikkert ganske ret!

 

Dag 8:         Onsdag, den 11. november:

SANTORINI er dagens hovedmenu!   En fortryllende vulkan-ø i den sydlige del af det Ægæiske Hav. Sprunget i luften flere gange. Resultat: et KÆMPEkrater midt i det hele. Her ligger skibene på 300-400 meter vand, mens øen med dens ca. 8.000 indbyggere for det meste bor oppe på toppen af de høje klipper. Alle sammen i hvide huse. Det kan få én til at tro, at der er sne på klipperne. Men ingenlunde. Og slet ikke i dag, hvor der var 24 grader!

Vort gode skib ”La Belle de l’Adriatique” lagde sig pænt ude på dybt vand. Og på næsten kongelig vis blev vi hentet i chalupper – ind til øens eneste havn. Her tog busser sig af det meste af resten. Op, op, op – og derefter op! Kringlede, men fine veje. Besejret af vor dygtige lokale chauffør Nicomedius. Og vor franske guide fra de foregående dage var fortsat med os. Hun har gjort et virkelig godt job. Dygtig, underholdende, vidende og endda morsom ind imellem.

Først besøgte vi den østlige landsby Oia ( udtalt IA ) fra oldtiden. Flot anlagt med imponerende udsigter. Men lidt for mange turistbutikker. En af deres specialiteter er pistache-nødder  rullet i sesam.De er virkelig en lækkerbisken. Men vi nøjedes med en lille smagsprøve J   Alle klarede turen op og ned af de mange trapper på bedste vis. Selv de mest stivbenede og dem med stok oksede afsted. De ville heller ikke gå glip af noget som helst.

Næste mål var vinsmagning på et lokalt vinkollektiv. Udsigten var igen mega-flot. Men vinen smagte som dårlig eddike L   Heldigvis hældte de kun en fingersbredde op. Den drak jeg ikke engang.

Til sidst ”gjorde” vi hovedbyen FIRA. Eller rettere: gik en god tur på hovedgaden langs kanten ud mod krateret. Imponerende. Og varmt. Op og ned. Frem og tilbage. Med fristende tavernaer og caféer til højre og venstre. Igen: vi modstod det hele. Nød udsigten, tog dygtigt med billeder – og tænkte på den frokost, der ventede os på vort skib.

Som alle øer her i Cykladerne er Santorini meget bjergrig og som nævnt en vulkanø. Man skal være godt til bens for at få fuld udbytte af den. Vi var enige om, at en uges afslappet ferie på øen ville være dejlig. Især som nu, hvor antallet af turister er stærkt begrænset. Alle priser i butikkerne var sat ned med 50 % for trods alt at få solgt noget.

Eneste kedelige ting ved øen er, at Pia Kjærsgaard har et hus her L   Vi var dog ikke så ”heldige” at løbe ind i hende!

Turen tilbage til skibet var også spændende på den måde, at vi blev kørt ned med en svævebane. Med 6 kabiner à 6 personer på hver tur. Den er rimelig ny – givet af en lokal fond. Tidligere måtte man enten gå ned. Eller hyre et æsel. Vi så dem. De er stadig til rådighed, selv om de ikke længere har så meget at bestille.

Nu ruller vi hyggeligt videre mod BODRUM i Tyrkiet.  I aften er der Gala-Middag. Og inden da giver Liselotte champagne til vore fire franske venner ( og måske endda til mig ) i piano-baren. De skal nemlig rejse hjem til Bretagne og Normandiet i morgen formiddag. De var en dejlig oplevelse. Vi håber, at de mener det samme J Ja, i overmodige øjeblikke tror vi det endda J

 

Dag 9:   Fredag, den 12. november:

BODRUM – vort andet besøg i denne by i det vestligste Tyrkiet. I gamle dage – indtil 1923 – hed byen HALIKARNASSOS. Den var nemlig græsk helt siden Antikkens tid.  Og det præger naturligvis byen stadig væk i meget stor grad.

Et af Oldtidens 7 vidundere ligger her i byen: Kong Mausolus’s Mausoleion ( eller Mausoleum, som vi kalder det ). Det var hans gravmæle. Bygget fra år 337 f.Kr. Altså for næsten 2.300 år siden. Vi besøgte det selvfølgelig også denne gang. Det skal så siges, at der ikke er meget tilbage af fortidens vidunder af et gravkammer. Eller som jeg siger: De har haft en ordentlig fest her i aftes!  Ruin på ruin er, hvad der er tilbage.  Og alligevel imponerende. Og tankevækkende.

Og gravkammeret har lige siden givet navn til andre berømte gravmæler – inkl. Formand Mao’s på Den himmelske Freds Plads i Beiging, som jeg besøgte i 1978. Det burde naturligvis hedde et Mao-solæum J

Nu spørger du naturligvis – drevet at din naturlige nysgerrrighed – hvad var de 6 andre vidundere i Oldtiden? Svaret er her: de hængende haver i Babylon; fyrtårnet i Alexandria; Kolossen på Rhodos; Artemis templet i Efesos; Kheops pyramiden i Egypten, og Zeus statuen i Olympia. Det er kun Kheops pyramiden, der stadig eksisterer. Den er heller ikke så let at flytte eller fjerne. Og vi vil sågar besøge den om føje dage.

Tilbage til Bodrum. Vi gik en over 13.000 skridt tur i byen i dag. Den ligger flot strøet ud langs det blå ægæiske hav. Med smalle, hyggelige gader, masser af fristende forretninger og naturligvis ”vandhuller” af alle slags. Vi faldt i et par stykker af dem. Herunder til tyrkisk frokost på et dejligt sted i vandkanten. Den stod på Döner Kebab – grillet øksekød på spyd med alskens lokalt tilbehør. Herligt.

Tyrkerne er nogle af de sødeste mennesker, vi kender. Venlige, smilende, hjælpsomme. Det eneste jeg har at udsætte på dem er, at så snart man bare stopper op et øjeblik for at pille næse, så strømmer 3 af dem straks til for at spørge: Kan jeg hjælpe ?  Eller sagt på en anden måde: Hvis man så meget som kaster et kvart blik på en forretning, så står de der: Kom indenfor. Verdens bedste tilbud. Just for you !   Vi besluttede, at de mener det venligt. Og vi reagerede derefter. Dog ikke ved at købe noget. Men med et smil og om muligt en kvik bemærkning J

Vi gik også på lidt nostalgi-tur. Og fandt bl.a. det hotel, som vi boede på sidste gang. DELFI, hed det. Et hyggeligt, gedigent mellemhotel midt i byen. Og vi spottede også den bar, hvor vi dengang sad i vandkanten og indtog kølige drinks ved solnedgang.

Stedets historie er – som alt på disse kanter – en indviklet og blodig sag. Med grækerne som stedets beboere og ejere indtil 1923. Det var året, hvor tyrkerne efter at have vundet en krig mod hellenerne overtog hele kysten og som aftalt i Lausanne-Traktaten fordrev næsten hele den græske befolkning til Grækenland, også til øen Kos, der ligger få km herfra. Jeg købte i dag en fantastisk bog om alt dette – skrevet af englænderen Andrew Mango - med titlen: From the Sultan to Atatürk 1919-23.  Den er simpelt hen så spændende og så godt skrevet, at jeg var lige ved at komme for sent både til min ”Morfar” og til vor middag!

Det var også i dag, vi skulle tage afsked med vore fire franske bordvenner. Vi har virkelig haft det sjovt sammen. Kun ved bordet, for resten af tiden gjorde vi hver sit. Men med alle de måltider, man er ”idømt” på et sådant krydstogt, er bordtiden rigelig til at komme tæt på hinanden. Vi udvekslede adresser og telefonnumre og ønske om at ses en anden god gang. I Bretagne, i Normandiet, i Lille, i Rixensart, eller måske på et andet krydstogt. Det sidste nok ikke med Marcel fra Normandiet. Han fik et meget anstrengt forhold til havet og dets til tider gyngende bevægelser. I aftes måtte han igen hejse det hvide flag og gå til køjs før middagen. Han nåede dog lige den champgane, Liselotte bød på for at sige tak for ugen. Men så var det også slut. For ham.  I morges fortalte han så, at løjerne ikke var slut med den hastige ørehviler.  Da han efter en god søvn kiggede på uret og så, at klokken var 7, fór han op og gik i brusebad. De skulle nemlig afsted til lufthavnen senest kl. 9. Da hans kone Rose Marie bemærkede, at de kun havde sovet lidt, fandt han ud af, at han var kommet til at vende sit ur forkert L   Klokken var kun 23.35.  Så var det på hovedet i køjen igen.

Sig ikke, at man ikke oplever noget på krydstogter J

Apropos det: I aften løb vi atter engang ind i et tordenvejr af en middag. Fantastisk dejlig. Fantastisk veltillavet. Tre retter. Og vin af det gode mærke Ad Libitum.  Og hver gang slutter det med en fælles forsikring om, at NU er det slut. Ikke al den mad.

Vi får se! Nu hedder det i hvert fald dyner. Og forresten: Det ER dyner, de betjener sig af på dette skib. Ikke de forskrækkelige lagenposer, man ofte må trækkes med her sydpå. De er ordentlige folk. Sikkert ikke bare af hensyn til os. Men også fordi det er meget nemmere at rede en sådan seng end  én med alle de mærkelige ( og trælse ) ”spændetrøjer”, ingen af os kan fordrage!

 

Dag 10:  Lørdag, den 13. november:

Dagens besøg sker på den store sydøstgræske ø, RHODOS. Én af de 12 øer i øgruppen Dodekaneserne ( dodeka betyder 12 ).

Rhodos by – der er den største på øen – blev grundlagt i år 408 f.Kr. En gammel svend. Det var hellenerne, de gamle grækere, der som de første bosatte sig her. Og sprog og kultur har været græsk lige siden. Hvorfor er det vigtigt ? Fordi netop denne ø ( og de andre ”dodekanesere” ) i århundrederne har været underlagt et stort antal forskellige lande. Det blev faktisk først en del af Grækenland fra den 6.marts 1948.

Her er en kort oversigt over de forskellige perioder og øens herskere:

·         408 f.Kr – ca. 350 e.Kr:  Hellenerne

·         350 – 1328:     Byzans ( det østromerske rige med hovedstad i Konstantinopel )

·         1328 – 1522:   Korsridderne  ( se nedenfor )

·         1522 – 1912:   Tyrkiet

·         1912 – 1943:   Italien ( fra 1921 under Mussolinis fascister )

·         1943 – 1945:  Tyskland

·         1945 – 1947:  Storbritannien 

·         1948 -:             Grækenland

 

De mange forskellige herrer har sat sig tydelige spor, ikke mindst i bygningsstilen. Men altså ikke i sproget og kulturen. Imponerende.

Fra den antikke tid under hellenerne stammer ”Kolossen på Rhodos”. Et af oldtidens 7 vidundere. En enorm kæmpe, der skrævede over havneindløbet. Desværre er den der ikke mere. Et jordskælv for længe, længe siden gjorde det af med den. Men man ved, hvordan den så ud. Dens mage findes ikke.

Et andet spor fra oldtiden er Apollon Templet oppe på byens Akropolis.  Enhver oldgræsk by har sit Akropolis. Akro betyder ”det højeste punkt” og Polis betyder ”by”.  Apollon Templet har også fået ”en ordentlig én på hatten” af diverse jordskælv, så der står kun nogle få doriske søjler tilbage + en stor udgravning.  Og hvorfor dorisk ? Fordi de hellenere, der først kom hertil, kom fra det nuværende Nordgrækenland. Herfra stammer den doriske byggekunst ( som er den ”tungeste” af de oldgræske byggestile ).

Apropos Apollon: Det får mig naturligvis til at tænke på mit eget gamle rejsebureau, der hed –hvad ellers  -  APOLLON.  Det gebærdede sig i mange dele af Europa i slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne.  Hvorfor hed det Apollon? Ja, noget skulle det jo hedde J Noget, der let kunne udtales på alle sprog. Så jeg valgte Apollon. Ikke at forveksle med det nutidige københavnske Apollo. De kan åbenbart ikke engang stave rigtigt J   Og hvad er der blevet af mit gode rejsebureau siden? Formelt eksisterer det stadigvæk. I en papkasse et eller andet sted. Det er rart at have noget at falde tilbage på, hvis alt andet glipper.  Min gode ven Povl Christian startede sin karriere som ulønnet frimærke-slikker i Apollons kældre på Emiliehøj 7 i Højbjerg. Og han har siden drevet det til meget i verden. Så det var åbenbart et godt sted at starte J

Korsridderne har især efterladt sig fodspor her på øen. Ikke mindst med deres flotte palads midt i byen. De kom hertil, da de var blevet smidt ud af Jerusalem af araberne. De var taget derned i slutningen af det 11. århundrede for at befri kristendommens hellige steder fra de vantro ( læs: tyrkerne ). Det lykkedes i et par hundrede år.  Efter nederlaget til araberne fik de af Bysanz lov til at slå sig ned på Rhodos. De var – ud over at være religiøse – også foretagsomme handelsfolk, og de kom hurtigt til at dominere øen og dens hurtige udvikling. Det var de i et par hundrede år, indtil de igen blev fordrevet. Denne gang af tyrkerne. Og de endte på Malta ( som også har mange bygninger fra deres knap 300 år dér ). I begyndelsen af 1800 tallet måtte de igen pakke mand og mus. Denne gang var det Napoleon, der var på nakken af dem. De kom til Rom, hvor Paven tog sig af dem. Og der er de den dag i dag. Ikke så meget med religiøse aktiviteter. Men som ansvarlige for hospitaler, sygepleje, osv.

Et spørgsmål om disse riddere – også kaldt Malteser-ordenen - er stadig ubesvaret, i hvert fald for mig: Hvordan er det lykkedes De danske Spritfabrikker med rød Aalborg, Gammel Dansk og hele batteriet af ”snabelvaskere” at få lov til at bruge korsriddernes flag som deres logo?  Det må de ha’ betalt ganske mange kasser brændevin for J

Tilbage til Rhodos:  I dag er 4. gang, jeg besøger denne dejlige ø.  Første gang var i 1971, hvor Karen og jeg var hernede på chartertur. Det var første gang, vi havde vores dengang 5-årige Claus med i udlandet. Jeg husker tydeligt, at vi landede i lufthavnen ved midnatstide. Og det første Claus begejstret udbrød var:  Se, der er palmer….  Det blev et hyggeligt ophold med mange familieaktiviteter på og uden for vort hotel.

Mit næste besøg på Rhodos var i begyndelsen af 1980erne. Grækenland var netop blevet medlem af EF ( EU ). Og de var vært for deres første topmøde, netop her på øen. Jeg husker, at det var på et stort hotel nede ved vandet. Der var kun 10 medlemslande dengang, så det var ikke nær så stort et tabernakel, som topmøder er i dag. Men det jeg især husker var, at min gode britiske ven og kollega Bob Elphick var nær ved at blive anholdt eller det, der var værre. En meget tidlig morgen stod han ( og jeg ) op og gik ud til topmødets flagallé. Her hejste han resolut det britiske flag Union Jack ned. Men inden han havde fået det helt ned, stod der to meget oprørte græske soldater nærmest på hans tæer for at forhindre hans forehavende og tilmed arrestere ham. Men de havde gjort regning uden vært! Bob er gammel britisk officer. Og sin lidenhed til trods kunne han i løbet af et ångstrøm af et sekund gøre sig stor og mægtig og med klar og megahøj kommando kalde de formastelige til orden. Ikke så meget fordi de ville anholde ham. Men fordi de havde begjort den utrolige uforskammethed at vende Union Jack på hovedet.  Hvis det ikke pr. omgående blev gjort om, kunne kommandør Bob forsikre dem og hele det græske EF-formandskab om, at Her Majesty’s Royal Marines vil foretage sig uendelig ubehagelige ting!  D’herrer vagter hejste sporenstregs flaget på rette vis, gjorde honnør og Bob sluttede med at give dem en sidste belæring om korrekt flagføring – og kommandere Rør!   Derefter gik Bob og jeg stille og roligt til vores velfortjente morgenmad!

En lille tilføjelse: Jeg vidste  ikke, at man kan vende Union Jack på hovedet. Men det kan man altså. Og de mange, mange gange jeg siden har mødt herlige Bob, har han altid startet med at give mig et lille kursus i netop Union Jack’s rette behandling!  Jeg tror, at jeg snart trænger til et lille kursus igen J

Mit tredje besøg var i 2006 . Da var Liselotte og jeg også på krydstogt – denne gang i det østlige Middelhav. Det gik også ud over Rhodos. Og her fejrede vi faktisk vort kobberbryllup den 12. februar.  På en rigtig græsk taverna med mezze og det hele.  Skønt, dejligt og overmåde hyggeligt. Vi oplevede også under vort korte dagophold, at butikkerne åbnede, fordi vort store MSC krydstogt-skib var i byen. De fleste havde naturligvis været lukket det meste af vinteren. En af dem var en dansktalende græsk juvelér. Han var så ivrig for at sælge os en medaillon med diamanter til en ”røverpris” af 30.000 kr., at han tilbød, at vi bare kunne tage den med og så betale senere J   Der blev dog ikke noget ud af den handel.

Og i dag er altså 4. gang. I det herligste sommervejr med 24 grader.  Det blev ikke mindre dejligt af, at vI hørte, at det regner og blæser voldsomt i Nordgrækenland – ja, i hele Europa J Vi fulgte den ”udleverede” kvindelige ( og alligevel utrolig dygtige ) guide et stykke af vejen. Men da vi blev truet med en rundtur i Riddernes kæmpepalads, gik vi vore egne veje. Fik indkøbt en dejlig kikkert  ( man skulle jo gerne kunne få øje på pyramiderne J ), en flot græsk taske til fruen – og en lille én til halsen under den svalende skygge af et kæmpetræ.

 

Det var så den dag. Vort dejlige skib ”Adriaterhavets Skønhed” fører os nu videre langs Tyrkiets sydkyst på vej østover. I morgen ved middagstide ankommer vi til Limassol på Cyperns sydkyst. Og nye oplevelser er uden tvivl i vente – bl.a. i samvær med den dejlige, antikke Afrodite J

 

Dag 11:     Søndag, den 14. november:

I formiddag gled vi i det dejligste vejr ned langs Cyperns vestkyst. Bjergrig – med små hvide byer på toppen af klipperne. Og af og til også feriehoteller nede ved havet. Der kommer mellem 2 og 2 ½  million turister om året til Cypern. Og det er mange i forhold til øens faste befolkning, som er godt en million.  Turisme er da også så langt det vigtigste erhverv. I de senere år er især russerne kommet i meget store tal. I flyveafstand er der ikke voldsomt langt til Rusland.

Cypern var været befolket i mere end 10.000 år. De tidligste hellenske ( græske ) beboere kom her for over 5.000 år siden. Og i lang tid var øen under de græske kolonier, som nu er en del af Egypten. Der er kun ca. 500 km til Alexandria herfra.  Øen var som Grækenland også under tyrkerne ( ottomannerne ) i mange hundrede år. Derfor består befolkningen i dag af både græsktalende ( ca. 800.000 ) og af tyrkisktalende ( ca. 300.000 ). Siden 1974 har øen været fysisk delt mellem de to befolkningsgrupper. Og grænsen mellem dem ( den ”grønne linje” eller ”Attila-linjen”, som tyrkerne kalder den ) er bevogtet af blå-hjelmede FN-tropper. Også mange danske soldater har i løbet af de 36 år gjort tjeneste her. Der har været mange forsøg på at forene øen igen – både fra FN og fra EU. Men indtil nu uden resultat. Det er dog blevet lettere at gøre besøg på den anden side af grænsen.

Der er også en del armeniere blandt befolkningen. De er givetvis kommet, da de efter 1. verdenskrig som kristne blev jaget ud af Tyrkiet.

Cypern var fra 1878 en britisk koloni. Den fik selvstændighed i 1960 under daværende præsident Makarios, der også var ortodoks ærkebiskop. Han havde under briternes sidste år som koloniherrer været sendt i tvungen eksil på Seychellerne i Det indiske Ocean.  Efter uafhængigheden har briterne stadig to store militærbaser på øen.

Cypern blev medlem af EU den 1. maj 2004. Og nogle år senere indførte de også € som deres valuta. Og landet skal faktisk være formand for EU i 2. halvår af 2012, lige efter Danmark.

Navnet Cypern ( Kipros på græsk ) kommer af ordet kobber. Der er meget af netop dette metal på øen. Derimod er der en enorm mangel på vand. Det regner i gennemsnit kun 26 dage om året. Derfor gøres der en stor indsats for at samle det vand, der kommer ( bl.a. med store dæmningsanlæg ). Og også med indvinding af saltvand til drikkebrug. Det koster til gengæld megen energi.

 

Efter ankomst til øens næststørste by, Limassol ( også øens største havneby ) ved middagstid, blev vi budt på en 5-timers bustur til den vestlige del af øen. Udstyret med en elendig lokal kvindelig guide. Hun vidste gange vist meget. Men hun talte som et bræt. Og der var ikke mere sjov i hende, end der er honning i en tudse L   Smilekursus havde hun heller ikke været på.  Og så snakkede hun næsten uafbrudt om Afrodite – den græske gudinde, som ifølge legenden skal være født her. Vi fik endda forevist en ikke særlig imponerende klippe ude i vandet, hvor hun skulle have ladet sig undfange. Hun er som bekendt kærlighedens og skønhedens gudinde ( ligesom romernes Venus ). Og det er naturligvis ikke så ringe J   Nu var det også sådan, at jeg selv så det hele med vandet stående helt op over øjnene. Jeg havde oparbejdet min helt egen private vanddæmning L   Og det er ikke sjovt, når man kører – jeg syntes i timevis ! – ad hullede veje ( de var ikke særlig hullede ).  Da vi efter laaaang tid skulle se en gammel basilika, lå der heldigvis en taverna lige ved siden af. Den fik lynhurtigt lov til ar ”arve” al min opdæmmede brugte væske J Åh, hvor dejligt J

Sidste stop på udflugten var en besøg på havnen i byen Phafos på vestkysten. Fortsat i det herligste vejr. Og da det var søndag, gjorde de lokale dejlige udflugter på den flotte promenade langs vandet. Vi sluttede os til dem. Og hyggede os bagefter i et dejligt vandhul på havnekanten.

I øvrigt er det tredje gang, jeg selv besøger Cypern. Første gang var i 1987 sammen med Claus, Lasse og Cecilie ( også kaldt ”Krapylerne” ). Vi tog en uges chartertur til feriestedet Aiya Napa ved havet. Herlig tur.  Enormt varmt, husker jeg. Men der var swimmingpool og meget andet godt, så vi havde en dejlig uge.

Anden gang jeg var her var i februar 2006. Liselotte og jeg var på krydstogt i det østlige Middelhav med MSC og lagde bl.a. til i Limassol. Vi tog ikke med på udflugt dengang og gik en tur i byen. Vi husker den som overmåde kedelig. Men vi er måske gået de forkerte steder L

Og tredje gang er altså nu.

Hvis vi skal være helt ærlige – og det skal man jo bare en gang imellem – så er Cypern nok ikke et af de steder, der frister os mest. Dels er landskabet lidt kedeligt og ensformigt. Modsat Grækenland og de græske øer. Og dels er cyprioterne ikke de mest venlige og imødekommende mennesker, vi har mødt. Modsat grækerne J   De minder noget om malteserne, hvor vi var i juni.  Noget tilknappede. Ikke charmerende. Og af og til endda uvenlige. Er det mon en egenskab, som visse øer i Middelhavet fremdriver i deres fastboende? !  Trist, hvis det er tilfældet. Især for dem selv L

 

Tilbage på vort gode skib i aften indtog vi atter et herligt måltid.  Jeg har både tidligt og sent gjort stor reklame for det at ”krydstogte”. Masser af stærke og positive argumenter. Men er der da slet ikke noget negativt ved at tage på Krydstogt ?, vil nogen spørge.

 Jo, det er der.  Man spiser og drikker for meget L   Med mindre man lader være!  Men det er dæleme svært J

 

Dag 12:    Mandag, den 15. november:

I dag føler vi os næsten som ”Agnete og Havmanden” i den gamle danske folkevise. Og i hvert fald ikke – som man synger i Pinafore: Stå aldrig til søs, lad de andre stå !  Vi er nemlig på havet hele dagen, hele aftenen og hele natten.  Det er turen fra Cypern i Europa til Egypten i Afrika, der tager så lang tid. Egentlig er jeg overbevist om, at skibet sagtens kunne have gjort det hurtigere. Men det er upraktisk og noget bøvl at ankomme til en ny havn midt om natten. Dels er der ingen toldere og lignende godtfolk til at tage imod. Og dels skal der betales flere havnepenge. Så vore stærke motorer fik sig en slags slapper, mens vi stille og roligt flød over ”Mare Nostrum” – ”Vort Hav” ( som romerne kaldte Middelhavet ). I øvrigt et hav, der opførte sig ypperligt. Ingen vind. Ingen bølger. Stjerneklart. Og masser af varme.

Andre skibe så vi næsten ingen af. Kun to i løbet af dagen. Det viser, hvor stort dette ”lille hav” i virkeligheden er.  Derimod er der masser af olie- og gasboreplatforme. Især i farvandet tæt på Egypten. I aftenens og nattens mørke så vi dem som permanente lyskilder. Og i dagslyset er det kæmpe-konstruktioner af mange forskellige slags. Formentlig ofte ejet af store interenationale oliefirmaer. Men det reklamerede de ikke med.

En sådan hav-dag er glimrende til afslapning, hyggesnak, sol-bagning, filosoferen, planlægning, og til at øve sig i at gøre ingenting J   Og så er der e-mail og Skype. De fungerer begge på bedste vis – og langt ude til havs. Skibet har en effektiv satellitforbindelse installeret. Og for lidt ”Euro-mammon” kan man købe sig til at nyde godt heraf.  Herligt ikke at være helt afskåret. Desværre virker min daglige download til vor KINDLE e-læser af mine tre aviser International HeraldTribune, Frankfurter Allgemeine og Le Monde derimod ikke, efter at vi forlod Grækenland. Heller ikke i Egypten. De kommer via netværket 3G. Og det er åbenbart ikke nået så langt sydpå endnu L Ærgerligt, men til at leve med.  Derimod lykkedes det mig at fange dagens INFORMATION via internettet. Så vi ved godt, at svenskerne ikke meget længere skal trækkes med taberen Mona Sahlin.

Skibets dynamiske personale indbød i dagens løb til mangt og meget. Det lykkedes os at drible uden om både gymnastik på soldækket, karaoke-sang i baren og diverse spil forskellige steder. Derimod gik Liselotte helt frivilligt til et foredrag om det gamle Egypten. Om 6000 år på 90 minutter.  Skibet har hyret en meget dygtig fransk foredragsholder. Claude Cabanne, hedder han. En ældre, vennesæl herre, der er historiker. Han tilbyder næsten dagligt på hele togtet foredrag om ting og sager, vi kommer til at opleve. Med klar tale, gode overhead plancher og flotte fotos. I dag var det altså Egyptens lange historie, der var på plakaten.  De fleste af passagererne møder frem. Jeg nøjes de fleste gange med at få et godt resumé af fruen over middagsbordet J   Man har vel folk til det grove J

Dagens særlige oplevelse var middagen. Egyptisk middag. Vor dynamiske franske kok finder på nyt hver eneste dag. Både til frokost ( 3 retter ) og til middag ( 3-4 retter ). Så vi går ikke sultne i seng. Hvad mon nu en Egyptisk Middag er for noget ? Vi havde i dagens løb gættet på Nilfisk fulgt af Sandkage. Ingen af delene er på min ønskeliste L    Men vi slap med skrækken.  Det var faktisk en særdeles dejlig oplevelse:  Forretten hed Nilens Delight.  Det var kort fortalt en kop flydende yoghurt med mynte, mandler og andet godt i.  For at forberede ganen til hovedretten, som kokken fortalte i sin introduktion. Det var Couscous. Den bedste vi begge nogensinde har smagt. Ikke 80 % ris-lignende stof og 20 % kød & grønsager. Men omvendt. Virkelig velsmagende. Tilsat spændende smagsstoffer fra det egyptiske køkken.  Det fik rigtig mange ben at gå på. Ikke bare hos os, men i hele restauranten.  Og som dessert lod en dejlig egyptisk chokoladekage-lignende sag sig frembære.  Den havde naturligvis form af en pyramide.  Alt sammen suppleret med vine af det gode mærke Ad Libitum. Franske og kroatiske vine af forskellige slags. Ikke egyptisk, og det var sikkert godt det samme.  Normalt skal man på krydstogter betale for vine til måltiderne. Men ikke denne gang. De er med i prisen. Vi havde på forhånd regnet med, at det sikkert betød et glas eller højst to pr. mand til hvert måltid. Men ingenlunde.  Vi kan få så meget, vi ønsker. Både til frokost og til middag. Og det er både godt J – og skidt L  

Mens vi i sidste uge – som tidligere fortalt – delte bord med to herlige franske par, havde vi i denne uge bevidst bedt om at få et bord til to. Ikke for at være asociale. Men vi var enige om, at uanset hvem vi ville komme til at sidde sammen med, så kunne det kun blive ”nedtur”. Nedtur i den forstand, at det var nærmest utænkeligt, at de kunne være så hyggelige og så muntre, som vore fire venner fra sidste uge. Den risiko ville vi ikke tage. Og skulle vi blive i tvivl, om vi har taget den rette beslutning, behøver vi bare at kaste et hastigt blik på vort nabobord. Her sidder 3 MEGET store herrer ( i hvert fald i munden ! ). Deres tre medbragte fruer har de stort set givet permanent mundkurv på.  Og hver af de oppustede hankatte prøver fra først til slut under hvert eneste måltid at vise, at lige præcis HAN kan ”hoppe højest” rent intellektuelt og videnmæssigt.  Man skulle tro, at der var udlovet en hel Kheops-pyramide til den, der klarer sig bedst !  Fy for en bøvet opførsel L

Så er det, vi kigger på hinanden og siger: Tænk om vi var blevet parret med dem L   På den anden side: Så skulle vi i hvert fald nok ha’ fået sat dygtig med provokerende ild i rumpetten på hver af dem. Og fået fruerne til at tale. Måske endda til at smile J

 

Dag 13:     Tirsdag, den 16. november:

Dette er dagen, hvor vi ”indtager” EGYPTEN for alvor. Resten af vort krydstogt foregår i dette spændende land. Så må vi se, om H.C.Andersen har ret i, at ”storken går inde på marken og snakker egyptisk !”

Vi ankommer her til morgen tidligt til ALEXANDRIA. Egyptens næststørste by med 7 millioner indbyggere. Landets absolut største havneby. Den er grundlagt af makedoneren Alexander den Store i god tid før Kristi fødsel. Han nappede den fra perserne, der havde været herrer her i området et godt stykke tid.  Selv om han kun blev godt 30 år, nåede han at erobre en stor del af den dengang kendte verden og altså også Egypten. Han opnåede endda at få titlen Farao.

Alexander blev efterfulgt af Ptolemæus-kongerne. Alle grækere, og alle dynamiske udviklere af landet. Kleopatra den 7. ( det er hende med Cæsar ) var datter af Ptolemæus den 12.  Efter hende var Egypten i hænderne på alskens herskere: først romerne, så araberne ( der i 600-tallet indførte islam ), derefter osmannerne, og til sidst englænderne.  Først fra 1922 blev Egypten igen nogenlunde selvstændigt.

Oldtidens Egypten er kendt for mangt og meget. I dag vil vi koncentrere os om, hvad der især skete i Alexandria. Det ene var Fyrtårnet. Et af antikkens syv vidundere.  Det var en kæmpesag, der lå lige uden for den nuværende bymidte. Formålet var naturligvis at sikre, at skibene forblev på ”dydens rette vej”, når de begav sig ind i området. Man må gå ud fra, at det virkede med en levende flamme i toppen – ligesom det gamle vippefyr i Skagen. Desværre lader Fyrtårnet sig ikke længere bese. Et eller flere gevaldige jordskælv for flere tusinde år siden gjorde en ende på det. Dets rester ligger formentlig på havnens bund.

Det andet vidunder fra dengang var Bibilioteca Alexandrina. Oldtidens fantastiske bibliotek, som blev startet af Ptolemæerne. Formålet var at samle al viden på ét sted. Fra den ganske verden. Samlingen var på flere millioner bøger – de fleste af dem på græsk.  Men dette mesterværk findes heller ikke mere. Man ved ikke ( endnu ), hvad der reelt skete med det. Man ved, at det flere gange tog stor skade. Men det var der stadig i 300-tallet efter Kristus. Mange tror, at dets endelige banemænd var araberne, da de ankom efter år 600.

En nær ven af os – han er klassisk filolog og historiker – siger med et glimt i øjet, at det var da godt, at alt det gamle gik tabt. Så slap nutidens forskere for at skulle igennem også det. Vi har iforvejen alt for meget stof, siger han.

Alligevel havde vi i dag fornøjelsen af at besøge biblioteket. Ganske vist ikke det gamle. Men det nye Biblioteca Alexandrina – med det samme navn, liggende på det samme sted midt i Alexandria ud mod havet, og med det samme formål som dengang. På initiativ af UNESCO i 1980erne blev de nødvendige ressourcer mobiliseret på internationalt plan og i Egypten. Og i 2002 kunne man indvie det nye imponerende Bibliotek. Det er tegnet af to norske arkitekter. Og er kolossalt flot. Dets ydre ligner et meget stort solpanel – vendt mod havet – mod nord. Det giver naturligt lys til hele bygningen ( i hvert fald om dagen ). Bygningen er på 11 etager. Men det ser man ikke i bybilledet. Mange af etagerne ligger under jorden. Biblioteket har i dag ca. 1 million bøger – på 80 forskellige sprog. Der er plads til 8 millioner. For nylig fik det en gave fra det franske Nationalbibliotek på 500.000 bøger.  Biblioteket er åbent for alle og benyttes meget. Både af forskere, studerende og folk i al almindelighed.

Men dette er efter min mening ikke det mest vigtige. Det allervigtigste er, at biblioteket fra starten har givet digitalisering af dets bøger og dokumenter topprioritet. Ved hjælp af masser af frivillige digitaliserer de masser af bøger hver eneste dag. Og stiller det alt sammen gratis til rådighed for alle på Internettet.  Det er virkelig imponerende.

Ta’ derfor et godt kig på bibliotekets hjemmeside her:  http://bibalex.org    En guldgrube af dimensioner !

Tilbage til byen Alexandria. I dag er der en stor islamisk hellig fest, hvor folk skal slagte får og give kødet til de fattige. Vi så også et par eksempler på får, der pludselig ikke blev ældre! Alle butikker og andre aktiviteter var lukket i dagens anledning. Vort besøg på biblioteket var en helt særlig service for os. Vort krydstogtselskab må have gode forbindelser her !

Bybilledet er også stærkt præget af, at der om få dage skal være parlamentsvalg i Egypten. Bannere ( ikke plakater ) i alle farver og med for os ulæselige slogans er hængt op i træer, på statuer, på bygninger, alle steder. Mange kandidater kæmper om taburetterne. Man skal dog huske, at landet fortsat har militær undtagelsestilstand. Den har været der helt siden 1981, da præsident Sadat blev myrdet. Det betyder, at myndighederne har en stor indflydelse på, hvem der må opstille til valget. Det betyder også, at der helt sikkert under overfladen lurer en stærk utilfredshed, som let kan udvikle sig til noget voldsomt, hvis ikke der passes på. Og det gør der. Kontroller, politi og alle dem, der ikke er synlige, er over det hele.  Venner i Danmark skrev i går til os i valgets anledning:  I må virkelig holde på hat og briller i denne valgkamps-situation. Det gør vi så. Men foreløbig har vi ikke mødt noget, der virkede ubehageligt. Tværtimod.

Alexandria er som nævnt en kæmpeby. Kolossale mængder af beton er brugt på at bygge masser af højhuse, ja nærmest skyskabere, langs hele den lange havnefront og også så langt øjet rækker ind bagved. Det fylder godt at huse 7 millioner mennesker.  I sandhedens navn skal det tilføjes, at byen er en beskidt by. Det roder overalt. Skidt og møj ( og ikke bare de nyslagtede får ) ligger overalt i gaderne og på fortovene. Og bygningerne – selv de nyeste – trænger alle til en kærlig hånd. Faktisk spørger vi os selv om, hvordan det flotte Bibliotek mon ser ud om føje tid. Men i dag er det i hvert fald flot.

Egypterne – inkl. Alexandrinerne – er meget venlige og imødekommende. For imødekommende, vil nogen mene. De prøver at sælge hvad som helst til hvem som helst.  De fleste kvinder går i dag med tørklæde over håret. Folk, der besøgte byen for 25 år siden siger, at sådan var det slet ikke dengang. Så religiøse skikke betyder åbenbart mere i dag. På den anden side skal man ikke være særlig opmærksom for at finde ud af, at især de unge kvinder – ud over et smukt tørklæde – ofte klæder sig i stramme bukser, flotte kjoler eller andre gevandter, der helt oplagt har samme funktion som de unges ”udsmykning” i vore lande i dag. Det kildrer i det mandlige øje J

I hele Egypten bor der i dag 84 millioner mennesker ( så vidt man ved ). Af dem er de 10 % kristne koptere. De betragter sig selv som de egentlige, oprindelige egyptere.

Alexandria er naturligt nok også et yndet feriemål for egypterne om sommeren. I juli og august kan befolkningen vokse til 25 millioner. Så er det med at holde sig væk. Det gør mange af de lokale også, hvis de kan.  I kongerigets tid ( indtil revolutionen i 1952 ) havde kong Faruk og hans forgængere også sin sommerresidens i byen. Den bestod af flere  slotte i en 40 ha stor park, der hedder Montazah. Den er nu åben for alle, og vi måtte også en tur forbi.

Alt dette oplevede vi i løbet af i formiddag. Man kan meget, når bare man står tidligt op. Det gjorde vi. Og vi havde en fantastisk god lokal guide. Hende får vi heldigvis også i Cairo.

I eftermiddag flyder vi stille og roligt østpå på det dejlige blå Middelhav. Forbi den ene olieboreplatform efter den anden. Og stadig uden at møde ret mange andre skibe.

Rigtig ferie J

 

Dag 14:   Onsdag, den 17. november:

I dag skifter vi – ikke gear – men verdensdel. Vi vil begive os til Asien J   Ikke sådan rigtig. Men alligevel. Vi sejler igennem Suez-Kanalen. Og her har vi Afrika på højre side og Asien på venstre. Alt sammen er Egypten. Men alligevel. Det giver en særlig dimension til oplevelsen. Vejret er fortsat mere end med os. Det bliver en ”hård nyser” at komme hjem til dagligdagens klimatiske udfordringer.

Suez-kanalen kender vi alle. Også selv om de færreste har besejlet den. Den forbinder Middelhavet med Det røde Hav ( Suez bugten ). Dens længde er 173 km, bredden 300 meter og dybden 22 meter. Sådan har det ikke altid været. Da Kanalen blev indviet i 1869 ( faktisk for nøjagtig 141 år siden på denne dag ), var den selvfølgelig også 173 km lang. Men betydeligt smallere og kun 14 meter dyb. Men skibene var heller ikke så store dengang.

Kanalen blev bygget af franskmanden Ferdinand de Lesseps. Dog ikke af ham helt alene J   Han havde over 1 million arbejdere til at hjælpe sig. Med håndkraft og lidt hjælp af heste fik de under kolossale anstrengelser bugt med opgaven. Arbejdstilsynet var non-existant dengang. Faktisk døde der 125.000 i løbet af de ti år, arbejdet varede L Men lederne reagerede måske som formand Mao mange år senere, da Kina havde mistet 300.000 soldater i en krig med Vietnam: Så er det godt, at vi har så mange af dem !  ( altså af mennesker ).  I hvert fald holdt den egyptiske konge en kæmpe-fest ved Kanalens indvielse. Og komponisten Giuseppe Verdi lavede operaen AIDA om en egyptisk prinsesse til lejligheden.

Faktisk havde man langt tidligere – helt tilbage i Faraonernes tid – gravet en kanal mellem Det røde Hav og Nilen. Altså i øst-vestlig retning. Men den var lille og smal – og føg til med sand i tide og utide. Så den var ikke meget bevendt i moderne tider. Napoleon havde også en stor plan om en kanal. Men han smuttede igen, inden han fik noget gjort ved sagen.

Bygherre de Lesseps havde i sin planlægning overset en enkelt, vigtig detalje. Vandstanden i Det røde Hav er mellem 10 og 20 meter højere end Middelhavets vandspejl. Det vidste han ikke, hvad han skulle gøre ved. De gravede bare videre. Sluser i moderne forstand brugte han ikke. Og den dag i dag er der stadig ingen sluser.  Så man behøver ikke være Einstein for at finde ud af, hvilken vej strømmen normalt går J

Vi havde en dejlig, fredelig dag imod strømmen. Farten var en 15-16 km i timen, så selv vi feriefolk kunne nå at følge med. Og selv om Kanalen er bygget igennem en decideret ørken, er der i årenes løb opstået en del småbebyggelser undervejs. Vagttårne, bådhuse, hytter til fårehyrderne, en stor jernbane langs kanalen og endda en motorvej et stykke af strækningen. Det giver altid noget hyggeligt at glo på. Vagtposterne inde på bredden kedede sig bravt. Så hvis man opbød alle sine ( tilbageværende ) kræfter og vinkede til dem, vinkede de muntert og oplivet tilbage i løbet af et ångstrøm af et sekund J Man må bestemt gøre noget for ”brutto-lykkeproduktet”!

Og det meget flotte, meget gule sand i ørkenen matchede det dybblå kanalvand til fuldkommenhed. Den rubinrøde farve i vore glas med kroatisk rødvin passede også glimrende til denne farvepalet på denne kanal-dag.

Vi havde på forhånd hørt meget om den voldsomme trafik på Kanalen. At man som skib var nødt til at ”møde op” på et bestemt tidpunkt og så disciplineret sejle afsted i konvoj.  Stor var derfor vor overraskelse ved at se, at vi kun var 3 skibe i vores sydgående konvoj i dag – to halvstore fragtskibe indregistreret i Panama og så os. I øvrigt er vort dejlige skib ”Adriaterhavets Skønhed” indregistreret i Bruxelles og fører derfor belgisk flag. Måske en særlig service for os for at vi skal føle os rigtig godt hjemme J Det gør vi i hvert fald!

Derimod mødte vi ingen – gentager: ingen – skibe, der sejlede nordpå. Underligt. Mystikken blev delvist opklaret efter fem timer. Da lagde vi nemlig sammen med vore to ”ledsagerskibe” til ved ørkenkanten og fik besked om, at vi først sejlede videre om 4-5 timer. Vi var knap halvvejs gennem Kanalen.  Hvorfor vidste vi ikke. Men pludselig så vi oppe over ørkensandet en kæmpeskorsten fulgt af store containere flyde nordpå.  Det var nemlig en ørken-ø ude i Kanalen, vi var parkeret ved. Kanalen var på dette sted delt i to arme. Derved var det muligt for den nordgående trafik at passere. Vi talte mindst en 12-15 skibe i deres konvoj. Heriblandt også en Mærsk-fragter med den blå-hvide syvtakkede stjerne.

Forklaringen var den enkle, at skibe af en vis størrelse ikke kan passere hinanden i Kanalen. De i hvert fald ikke.  Noget kunne tyde på, at kanalen er dybest i midten. Man ønsker ikke strandinger eller det, der er værre. Og det er godt det samme. Vi led ingen nød J

Trafikken igennem Suez-Kanalen er vital for Egypten, ikke mindst økonomisk. Det er den næststørste indtægtskilde rent valutamæssigt ( kun overgået af de penge, som over 2 millioner egyptiske gæstearbejdere i udlandet hele tiden sender hjem ).  Noget tyder på, at trafikken gennem Kanalen er i aftagende. Hvorfor? Dels fordi skibe bliver større og større og derfor ikke kan gå gennem Kanalen. Dels fordi rederier – som alle andre erhvervsvirksomheder – ønsker at spare penge. Og da mange af dem har opfundet såkaldt ”grøn sejlads”, hvor de sejler langsommere end før og dermed sparer meget brændstof, kan det ofte igen betale sig at sejle syd om Afrika.  Og sidst og ikke mindst på grund af faren for sørøvernes pirat-angreb i Adén-bugten. Den skal alle skibe igennem, hvis de bruger Suez-kanalen på vej til fjernere destinationer.   Hvis jeg var egyptisk finansminister, ville jeg være ret bekymret over hele denne udvikling L

Når man sejler på Suez-Kanalen kan man heller ikke lade være med at tænke på krigene her på egnen. Under den berømte Seksdages-krig i juni 1967 lykkedes det israelerne at komme frem til Kanalen i løbet af et par dage. De egyptiske tropper i Sinai flygtede over hals og hoved – ofte uden deres støvler, som de efterlod i tusindvis i sandet. Hvorfor ? Dels fordi man selvfølgelig kan løbe hurtigere uden tunge militærstøvler. Dels fordi en muhammedaner, der dør med sine støvler på, efter sigende kommer på hovedet lige ned i helvede. Og sidst, men ikke mindst fordi egypterne opdagede, at der var kvinder i forreste linje i de israelske kamptropper. Og at dø for kvindehånd ville være det værst tænkelige, der kunne ske dem.

Det gjorde heller ikke egypternes mod og kamplyst større, da de hørte, at general Sharon hurtigt førte en division over på vestsiden af Suez-kanalen. Det var vist nok imod de ordrer, han havde fra sine chefer. Men han var Israels general Patton, så han gjorde ofte tingene på sin måde. I hvert fald havde det den ønskede psykologiske effekt.

Byerne langs Suez-kanalen blev samtidig kraftigt bombet af det israelske flyvevåben. Op imod 80 % af byen Suez blev lagt i ruiner. Bombelarmen kunne høres helt i Cairo. Det gjorde heller ikke egypternes humør bedre.

Krig er forfærdelig. Og det var denne her også. Heldigvis var den ovre meget hurtigt. Israel sad nu på hele Sinai og blev der i 6 år. De opbyggede en forsvarslinje langs dens østlige bred. Mange skibe i Kanalen var blevet bombet og sænket under krigen, og alle broerne havde lidt samme skæbne. Så trafik gennem Kanalen var der ikke noget af i de kommende år.

I oktober 1973 slog egypterne til og fik hele Sinai tilbage. Dagen den 6. oktober fejres naturligt nok fortsat hvert år her i landet som den store befrielsesdag. I Israel og hos os kaldes denne krig for Yom Kippur-krigen, da den bevidst startede præcis på denne jødiske helligdag.

Resultatet af denne krig blev også, at egypternes præsident Anwar Sadat besluttede sig til at slutte permanent fred med Israel. Det lykkedes – med god hjælp af amerikanerne. Let’s Begin, Sa’dat – som man lettet sagde om Sadats aftale med israelernes Begin.

Freden mellem de to gamle fjender holder stadig. Til stor fordel for begge. I tiden derefter havde Egypten hele den arabiske verden på nakken. Præsident Sadat blev også myrdet på ”samme alter” i 1981. Men det er lykkedes hans mangeårige efterfølger, Hosni Mubarak, at genvinde Egyptens plads iblandt araberne og i verden som sådan. Hjemme i Egypten har han også tingene under god kontrol – godt hjulpet af en jernnæve, indpakket i ”mellemøstligt fløjl” !

 

 

 

Dag 15:     Torsdag, den 18. november:

I dag er CAIRO-dagen. En af de oplevelser, vi har set mest frem til. Liselotte har været der flere gange – dog ikke i de sidste tre årtier. Jeg har aldrig været så meget som i nærheden af denne kæmpe af en uregerlig storby.  Byen er som bekendt Egyptens hovedstad og har været det i umindelige tider. Dens forgænger som landets hovedby var Memphis.

Når man spørger egypterne, hvor mange mennesker der bor i byen, bliver de flakkende i blikket. Mellem 16 og 24 millioner, siger de. Stadig med stor usikkerhed. Man ved det ganske enkelt ikke. Og det er der mange grunde til. En af dem er, at landets befolkning ( nu på 84 millioner ) stiger med 1 million om året. Eller en ny egypter hvert 27. sekund, som vor glimrende lokale guide siger. Og tilføjer med et glimt i øjet:  Så vi gør noget ved det!!  Det er meget normalt, at en hastigt voksende befolkning stimler sammen i storbyerne. Således også her. Der er hele kvarterer i byen, som er bygget uden plan og uden nogen form for tilladelse. Store murstensbygninger i kanten af centrum. Vi så masser af dem i dag. ”Man klarer sig”, som Imen ( guiden ) sagde.  I øvrigt så vi masser af halvfærdige, fler-etagers bygninger. Uden vinduer. Og uden beboere ( så vidt vi kunne se ). Et kolossalt ressource-spild. Vi fik også at vide af hende, at regeringens politik er at sikre alle, især de unge, et job. Den ”puster” gevaldigt under anstrengelserne, efterhånden som der bliver flere og flere.  De bliver oftest ansat i det offentlige, som derfor er kæmpestort.  Jobs, der hos os klares af én person, er besat af tre-fire personer i Egypten. Således også i dag. Vi havde ikke én guide med, men en tre-fire stykker.  Det har ganske vist også noget med sikkerhed at gøre. Egypterne gør alt, hvad de kan for at sikre, at der ikke sker turisterne noget. Og ikke bare af hensyn til os turister. Men også fordi et terrorangreb på vi besøgende omgående vil få turiststrømmen ned på nul-punktet. Det er sket flere gange. Dette koster selvsagt mange resourcer.

Egyptens vigtigste indtægter fra udlandet er disse fire ( den vigtigste nævnt først ) :

1)       Penge, der sendes hjem af de ca. 2 millioner gæstearbejdere, især i Golf-landene

2)       Indtægterne fra Suez-Kanalen ( som allerede nævnt i et tidligere afsnit )

3)       Indkomst fra udvindingen af olie og gas

4)       Og som fjerdevigtigste indtægt: turismen

 

Når man ser, hvor mange millioner turister der besøger Egypten, må man stille sig selv det spørgsmål: Hvad går egentlig de mange indtægter til ? Hvor bliver de af?  De går i hvert fald ikke til at istandsætte bygninger, museer eller andre steder af betydning for turisterne.  Som i Alexandria er alt beskidt og faldefærdigt.  Nye huse ser gamle og uplejede ud med det samme. Ordet vedligeholdelse findes åbenbart ikke i den egyptiske ordbog L   I sine filosofiske øjeblikke kan man spekulere på, hvorfor de gamle egyptere kunne bygge pyramider, der kunne holde i 5.000 år. Og deres nye efterkommere ikke kan bygge noget, der holder sig pænt i bare 5 år.  Vort indtryk er, at det simpelt hen ikke optager dem en døjt. De befinder sig glimrende i skidt og møj – og i huse og bygninger, der er ved at falde fra hinanden.  Et valg, de naturligvis er i deres gode ret til at træffe.

Hvis vi var dem og gerne ville bevare tilstrømningen af turister, ville vi nok overveje alligevel at gøre noget alvorligt ved dette problem.

Når vi – som storken – spankulerer rundt i det egyptiske, kan vi ikke lade være med at tænke på Tyrkiet og især på Istanbul, som vi også har besøgt. Også et muslimsk land. Også et land med store udfordringer og stor befolkningstilvækst. Også et land, der kan virke og er fremmedartet for en ærke-europæer.  Men forskellen mellem Istanbul og Cairo er som dag og nat. Hvor den tyrkiske millionby er ren og velorganiseret, er Cairo det stik modsatte. Hvor Istanbul er fyldt med charmerende gader og stræder og mindst lige så charmerende cafeer, restauranter og butikker, ligger Cairo i den modsatte ende. Og hvor Tyrkiet er et land, der har fuld gang i økonomien, især baseret på egen produktion, er Egypten i den modsatte kategori.

Vi synes, det er rigtig synd for egypterne. For de er de sødeste og venligste mennesker, man kan tænke sig. Imødekommende, smilende, muntre og interesserede.

Tilbage til vor udflugt til CAIRO i dag. Vi måtte alle ”op med hønsene”. Det ubarmhjertige vækkeur ringede kl. 05.00. En hastig morgenmad blev det dog til. Og så afsted i vore 5 moderne busser. Heldigvis fik vi igen vor glimrende egyptiske guide 43-årige Imen, som vi også havde i Alexandria, med på turen. Der er 225 km til Cairo fra Suez. Det meste af tiden går motorvejen ( som guiden kaldte en ”strategisk vej”, fordi der bliver passet ekstra godt på alle på den strækning ) igennem et ørkenlandskab uden ophidsende indtryk for øjet. Af og til var en lille café kastet i vejkanten. Ind imellem suppleret med en benzinstation. Men ellers intet.  Undervejs fik vi mangt og meget at vide om Egypten og egypterne. Formentlig sandt – det meste af det. Der var dog ikke megen kritik at spore.

OBS:   Inden du læser videre, er det rimeligt at fortælle dig, at det gamle Egyptens historie ikke står øverst på min personlige ønskeseddel. Det har aldrig rigtig interesseret mig. Man kan ikke interessere sig for alt. Og hvis jeg engang var lidt interesseret, så blev det for alvor manet i jorden af ”Oldævl” ( faget hed vist Oldtidskundskab ), som jeg oplevede det i sidste århundrede i gymnasiet L   Jeg tror, det er det absolut eneste fag i min lange skolegang, der konsekvent slog min kontakt på OFF hver gang, jeg kom i nærheden af det. Og lad mig på denne særlige Cairo-dag tilføje, at mine oplevelser i dag på ingen måde har givet min lille interesse hverken almindeligt eller kunstigt åndedræt. Snarere tværtimod. Det ER bare ikke mig.  Dertil kommer, at da jeg i dag forsøgte at følge lidt med i guidens vældige ordstøm af forklaringer, især på Museet, ja så kunne jeg kun opleve den fantastiske, utrolige rigdom, som disse faraoner og andre herskerfolk havde samlet på den fattige, almindelige befolknings bekostning og lidelser.  Dette byder mig så inderligt imod L   Javel, det er sket tusinder af gange siden. Og vil også ske fremover. Men det er vel ingen undskyldning eller formildende omstændighed.

Misforstå mig ikke: Det er selvsagt meget vigtigt at bevare disse fantastiske ting. De ER en del af menneskehedens ubarmhjertige historie uanset om vi kan li’ det eller ej.  Og de skal derfor gemmes og studeres. Af dem, der interesserer sig for netop det! Det kan vi alle have glæde af.

Hvorfor tog vi så med på udflugten, kan du spørge? Fordi vi trods alt gerne ville have også denne oplevelse med. Eller som præsten sagde, da han var på bordel: Man er nødt til at opsøge synden, før man kan tage afstand fra den !

Nu til dagens oplevelser:

Første udfordring ved Cairo-besøget i dag var det berømte Egyptiske Museum. Lige midt i det mere end pulserende bycentrum. Flot bygning udefra.  Men indefra…….   Jeg har aldrig, aldrig oplevet et så rodet og så desorganiseret museum i mit liv. Og den mening var jeg ikke ene om i vores gruppe. Det var faktisk umuligt at finde én bagefter, der mente noget andet.

Vi fik at vide, at vi skulle afsted så tidligt for at være en af de første grupper. Godaw do’! Der var i tusindvis af besøgende. Alle linet op på et smalt ( og møgbeskidt ) fortov rundt om Museet.  Ind kom vi dog. Og forsøgte at følge vor søde guide Imen tæt. Det havde vi nemlig fået strenge ordrer om. Og vi havde heller ikke lyst til andet. For tænk, hvis man blev væk i dette virvar…  Hun førte os til den særlige Tut-Ankh-Amon samling. Fantastisk kendt. Fantastisk historie. Men det var næsten umuligt at høre en lyd af, hvad hun sagde, med mindre man stak hele sit øre ned i hendes hals. Og det kunne alle 32 i vor gruppe desværre ikke gøre. I hvert fald ikke på én gang. Vi kiggede pligtskyldigt på mange af de flotte ting – guldstole, guldsenge, figurer, det hele. Man kunne dog kun bruge det ene øje til dette formål. Det andet skulle man konsekvent bruge til at holde øje med, hvor vor gruppe nu trippede hen midt i menneskemylderet.  Vi så vist også noget andet end Tut’en. Men det gik aldrig rigtig op for mig, hvad det var.  Vi var også blevet ”truet” med en tur i afdelingen for ”Det nye Rige”. Men efter 1 ½ time opgav guiden ævret, og vi blev løsladt til at gå ud i vores bus. Resten af dagen var truslen os deltagere imellem, at ”hvis du ikke opfører dig ordentligt, så skal du også se resten af museet! ”

Der er ikke et gran tvivl om, at Det egyptiske Museum har fantastiske samlinger. Unikke i hele verden.  Men der er heller ikke et gran tvivl om, at ledelsen ikke har en bønne begreb om, hvordan man formidler viden om denne samling.  Liselotte besøgte sidste gang museet for 30-40 år siden. Der er ikke sket en pind i præsentationen eller opstillingen af de tusindvis af effekter siden dengang.  Gammeldags, ultradårlige lysforhold, en akustik der selv har skullet på museum for hundreder af år siden, totalt uorganiserede besøgsforhold i alle ordets betydninger.

Det er simpelt hen en skandale!  Og det er meget, meget synd for samlingen. Og for egypterne. Og vel også for gæsterne !

Jeg kan ikke lade være med at tænke på det danske Nationalmuseums temmelig nyeOldtidssamling. Fantastisk godt lavet.  Man har udvalgt nogle få, vigtige ting. Sat dem meget flot og meget pædagogisk op. Og lavet det på den måde, at besøgende ved høflig selvbetjening kan vælge mellem at gå samlingen igennem på en kort tur. Eller på en længere tur.  ( Jeg valgte den korte J ). Og i begge tilfælde får man en masse viden og inspiration, som man med garanti ikke havde før.  Det er imponerende gjort.

Selv om jeg efter besøget i dag med stor fasthed og uden at blinke besluttede, at dette er mit allersidste museums-besøg i mit liv, så kunne jeg måske i et ubevogtet øjeblik fristes til igen at besøget Oldtidssamlingen i København J   Den korte tur, naturligvis!

Man kunne unde ledelsen af Det egyptiske Museum en studietur til København. Blandt andet for at lære, at det IKKE er en god ide at vise alle de 100 stort set ensartede krukker, man har. Eller de hundredevis af små ( spændende ) figurer, man har fundet i den ene eller den anden kongegrav. Et flot eksemplar af hver er rigeligt. Forudsat, at der er en god og inspirerende forklaring. Man kan så skifte den udstillede genstand ud en gang imellem.  Det er LIDT , men godt, der er kunsten i formidling. Ikke MEGET og alt.  En så simpel forbedring ville gøre underværker. Og så kunne de passende også få et kursus i indirekte, men klar belysning.  Samt meget, meget bedre forklaringer. Helst med lyd og måske video. Det ER altså ikke så svært. Og det behøver heller ikke koste en jetjager!!

Hvis man vil, kan man installere resten i et særligt forskningscenter, hvor videnskabsmændene har så gode forhold som muligt til at finde ud af det hele.

 

Men denne oplevelse trængte vi alle til frokost. Den blev indtaget på en hyggelig restaurant lige på Nilens bred i den sydlige del af byen. Rigtig, rigtig dejlig mellemøstmad med mezze, kebabspyd, frugter og meget søde kager. Alt sammen skyllet ned med en stor egyptisk øl, der hed Stella.  Og i vandet lige neden for rækværket, hvor vi sad, sejlede en hyggelig egyptisk farfar rundt i en robåd, mens hans sønnesøn forsøgte at fange dagens middag.  Det så bestemt ikke ud til at blive noget overdådigt måltid L

Vort togt fortsatte – nu med pyramiderne som næste mål.  De ER flotte og imponerende. Liggende dér i sandet oppe på bakken. Og det har de gjort nu i mange tusinde år. De er dog ikke helt, som da de blev bygget. Toppen er røget af den ene. Og den glatte kalkbeklædning udenpå er forsvundet, bortset lidt rester nær toppen af den ene. Men det skal ikke tage det mindste fra det faktum, at de er helt enestående.  Alle tre. Faktisk har Egypten i alt 90 pyramider.  De store er kongegrave. Ved siden af ligger der nogle små pyramider til konen og børnene. De måtte finde deres plads.  Men de fleste pyramider findes andre steder i Egypten end her ved Giza.

I øvrigt findes der også pyramider andre steder i verden. Vi har set nogle på Tenerife. Og der findes også pyramider i Mexico. Fra indianernes tid. Er der en sammenhæng ?  Det var bl.a. det, norske Thor Heyerdahl forsøgte at finde ud af med sine ekspeditioner i både bygget af papyrus.

Helheds-indtrykket af vort besøg ved pyramiderne blev noget påvirket af, at det i dag er fridag i Egypten. Det er den religiøse fåre-slagtningsfest, som vi først mødte i Alexandria forleden, der fortsætter. Så alle familier i alle størrelser var på ”skovtur”. Mange ved pyramiderne. Andre alle andre steder i byen. Et gede- og kamelmarked af dimensioner.  Sagt pænere: et spændende folkeliv i alle dets former. Alle var søde. Alle ville sælge os et eller andet. Hvis jeg ville have købt en gammel bedstemor, var det sikkert også muligt.  Jeg holdt mig dog til ”den medbragte”. Og forsøgte heller ikke at sælge hende. Hvad skulle jeg dog stille op med alle de kameler, jeg helt sikkert ville få i bytte J

Vi fik taget flotte billeder. Og fik også dygtig med sand i øjnene og i sandalerne. Det hele var, som det skulle være.

Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at netop her var Lasse og Cecilie faktisk for en del år siden. På Interrail igennem Europa og Egypten.  Det har de snakket meget om. Og det kan jeg godt forstå.

 

Da vi var færdige med at opleve pyramiderne og folkelivet omkring dem, inkl. masser af kamel- og hesteryttere ude i ørkenen, var et besøg i en juvelér-butik ”tilfældigvis” blevet lagt ind i programmet af guiden. Hun tog endda imod særlige bestillinger i bussen om morgenen. Det kan nok være, der kom ”galop-blik” i øjnene på mange af de franske fruer i bussen J Gamle, stivbenede babuschkaer, der dårlig nok kan gå ved egen kraft, kunne pludselig spæne afsted i spændstig form – for at nå først frem til den og den smykkeskranke.  Virkelig et syn for guder!  Jeg ved ikke, hvor meget de købte. Men glansen i guidens øjne bagefter talte sit eget talende sprog!

Og ikke nok med det:  Samme guide havde igen ”ved et tilfælde” organiseret, at vi som sidste punkt skulle besøge en papyrus-forretning. Igen: det lange ben foran det korte. Ned ad trappen. Op ad trappen. Hen til skranken. Ned til kassen. Og til sidst – omsider – op i bussen!

Med de sidste par stop røg guiden signifikant nedad på vor karakterskala.  Men Liselotte har jo nok ret, når hun siger:  Det hører med!    Ja, la’ os tage det som én af de mange, mange spændende oplevelser på dette togt.

 

Dagen er ved at være slut. Oplevelsesbægeret godt fyldt op endnu en gang. Det meste positivt, nyt og spændende. Men noget af det med et utroligt dårligt og nedtrykkende indtryk ( læs: Museet ).

Min konklusion om denne dag er klar: Jeg har nu været i Cairo 3 gange: Første, sidste og enestegang!  Men jeg er meget glad for, at jeg gjorde det !

 

Dag 16:    Fredag, den 19. november:

En afslappende dag venter forude. Herligt. På en måde har vi det begge sådan, at vi elsker at opleve. Men vi elsker især livet på havet. Den kildrende ( og heldigvis somme tider også gyngende ) fornemmelse af bare at flyyyde afsted er meget stimulerende. Uden at skulle noget selv. Hverken styre, finde vej, rydde op eller arbejde. Det er noget nær det tætteste man kan komme på total frihed. Javel, man skal kunne li’ at sejle. Ellers bør man ikke vælge et krydstogt. Hverken et kort eller et langt.

I dag er sådan en dag. Vi forlod Suez Havn i aftes og fortsatte sydpå med Afrikas ørkenbjerge på højre hånd og de asiatiske på Sinai på venstre. Suez bugten er temmelig bred – og bliver bredere og bredere. Ved Sharm el Sheikh går den over i Det røde Hav, der så fortsætter et par tusinde km sydpå ( ned til sørøverne ved Aden ).

Folk nyder livet både i solen på soldækket på 5. dæk og også på den lille balkon agter i skibet. Her er der skygge, så den er det meste af tiden vores foretrukne opholdssted, når vi er udenfor.  Apropos udenfor:  Temperaturen stiger markant, efterhånden som vi kommer mod syd. Og da vi når Sharm el Sheikh ved middagstid, er den langt over 30 grader. Pyha !

Efter frokost tilbydes en tur pr. gåben ind til selve byen. Efter lidt overvejelse afstår vi. Dels på grund af varmen. Og dels fordi vi på forhånd har hørt, at der ikke er noget interessant at se. Det er et udpræget feriested, især med mange russere. Derfor kalder man også byen Sharm el Sheikh’ski J   Og da vi senere i dag snakker med andre, der tog turen derind, får vi bekræftet, at det var skønne spildte kræfter.

Jeg fik i stedet skrevet min - ret lange – DAGBOG fra vort besøg i Cairo i går. Og endda sendt den til dem, der ”pådrager sig” mine daglige udgydelser fra vort togt.

I aften var der Gallamiddag. Dejlig mad. Som på tidligere krydstogter har vi fået en liste over alle de retter, vi har fået på hele togtet. Så kan man prøve at gøre kokken kunsten efter, når man kommer hjem.

Efter middagen var der dans i Salonen. Godt og stimulerende organiseret af vor søde sangerinde fra Moldova. Hun hedder Catarina.  Toppen var da Liselotte sidst på aftenen sang det meste af Frank Sinatras berømte sang STRANGERS IN THE NIGHT for hele forsamlingen.  Det var rørende. Også for Catarina. Une tres belle voix – udbrød hun spontant. En meget smuk stemme.  Fruen blev af gode grunde glad og stolt. Hun har en fantastisk evne til at huske tekster – også selv om hun ikke har hørt dem i mange, mange år.  Og det fik vi alle glæde af i aften.

Som bekendt er vi taget på dette krydstogt for at fejre, at det for nogle dage siden ( den 6. november ) var nøjagtig 25 år siden, vi første gang mødtes ( i Næstved ).  Det gjorde STRANGERS IN THE NIGHT ekstra interessant og relevant. Derfor vil jeg gerne slutte denne ”Sølv-Dagbog” med at give jer den smukke tekst, Liselotte sang for mig i aftes ( og vel også for alle de andre – de var med på en lytter ! ):

Strangers in the night

Two lonely people

We were strangers in the night

Up to the moment

When we said our first hello

Little did we know

Love was just a glance away

A warm, embracing dance away.

 

Ever since that night

We’ve been together

Lovers at first sight

In love for ever

It turned out so right

For strangers in the night.

 

Var det ikke en dejlig måde at slutte netop dette krydstogt på ??!!

 

Niels Jørgen Thøgersen

Sharm el Sheikh,  den 20. november 2010. 

kimbrer@gmail.com

www.niels-jorgen-thogersen.dk  

 

PS: Se vore fotos fra krydstogtet her:

http://www.flickr.com/photos/cruise_nov_2010   

 

Og hele denne Dagbog i elektronisk form kan du også finde på min Hjemmeside på denne adresse:

www.niels-jorgen-thogersen.dk/5642138   





PINSEBEVÆGELSES-TUREN siden
Pinsen kan også bruges til mangt og meget. Også til at rejse ud i den store verden for at få store oplevelser.

Sammen med en lille gruppe rigtig gamle ( altså ikke personerne, men veskabet  ) venner fornøjer vi os selv og pinsen med herlige rejser. Og gruppen hedder selvfølgelig "Pinsebevægelsen" - dog også af og til "Pinseslynglerne" ( det sidste ved jeg ikke hvorfor 🤨  )

Her er listen over "gerningssteder":

PINSESLYNGLERNES TOGTER

 

Oversigt 1993 – 2013    

 

 

 

 

·        1993:  Knokke, Flandern

·        1994:  St. Cécile, Wallonien

·        1995:  Reims, Frankrig

·        1996:  Budapest

·        1997:  Prag  

·        1998:  Rixensart  
1999:  Dublin

·        2000:  Fakkelgaarden, Sønderjylland

·        2001:  Krakow, Polen

·        2002:  Craigellachie, Skotland

·        2003:  Ljubljana, Slovenien

·        2004:  Madrid

·        2005:  Istanbul

·        2006:  Bucharest

·        2009: Sicilien

·        2009/10:  Rhônen

*    2011:  Galizien og Douro

*    2010/11:   Spa

*    2012/13:   Berlin

 




Bedemandsture siden 1999

Bededagsferien kan bruges til mange ting. Også til at rejse i. Det har vi gjort med nære venner fra Aalborg & Omegn i snart mange år. Overordentlig gemytligt og hyggeligt.

Her er listen over de steder, det "er gået ud over":

BEDEMANDS-TURE 1999-2014:

1.  1999:   Rixensart
2.      2001: Bouillon  
3.      2002: Prag
4.      2003: Epernay 
5.      2004: Luxembourg
6.      2005: Friedrichstadt 
7.      2006: Kent
8.      2007: Asmannshausen
9.      2008: Toscana    
10.  2009:  Irland
11.  2010:  Odsherred
12.  2011:  Bornholm  

13.  2012:  Fleesensee, Østtyskland

14.  2013:  Barcelona

15.  2014:  Anholt

 

 


BEDEMÆNDENE indtager Odsherred

BEDEMANDSTUREN 2010

 

Hvad vi gjorde og så...

 

Første programpunkt var DRAGSHOLM REVYEN 2010 – nu i Middelalderens tegn.  En hyggelig blandet landhandel.  Revymiddagen forud var derimod hele vejen igennem en fornøjelse for både øjne, gane og sjæl.

 

Turen Odsherred rundt startede i HØVE, Danmarks højest beliggende landsby.  Over 1000 år gammel – et center i området lang tid før de mange opkomlinge af diverse stationsbyer. Michael Andersen – barnefødt i Høve og bosiddende der igen gennem de seneste 11 år – tryllede og fortalte. Især om Esterhøj med dens Troldsten fra stranden. Flyttet de to km fra Høve Strand, op ad Høve Stræde ( 10 % stigning ) og til sidst op på toppen af Esterhøj – 89 meter over havet. Vejer 25 tons. Flytningen skete i juni 1920 på fire dage med flere hundrede mennesker til at trække sammen med 11 spand heste. Stenen markerer Sønderjyllands genforening med Danmark det år. Igennem mange år havde der været et særligt tæt forhold mellem de danske slesvigere og Odsherred. Børnene kom her på sommerferie. De unge tog på Vallekilde Højskole. Osv. Derfor bliver denne særlige fejret. Kunstneren Troels Trier illustrerede stenen. Og i anledning af 90 året i år er den netop blevet frisket op.

 

Michael viste os også filmmanden Ole Olsens gravhøj fra 1938. En gammel bronzealderhøj, som Ole Olsen med nogen besvær fik lov til at udgrave og gøre til sin egen og sin slægts gravplads. Gravkammeret indeholder Ole Olsens egen urne, hans hustrus og 8 efterkommeres urner. Gravkammeret er udsmykket med kunstneriske illustrationer af de vigtigste tekniske fremskridt i Ole Olsens tid såsom bilen, telefonen, filmen, Lillebæltsbroen, m.v.  Gravkammeret er lukket for offentligheden og må først åbnes i 2143, altså 200 år efter filmmandens død.  Der var dog et voldsomt indbrud i kammeret i januar i år, hvor hærværksmænd en mørk nat med skærebrændere o.l. havde skaffet sig vej til kammeret gennem den tunge bronzedør. Men intet var taget eller ødelagt. Formentlig et lokalt væddemål ? Og af den meget dårlige slags L

 

Neden for gravhøjen besøgte vi en bunker, som Ole Olsen lod opføre under krigen for at gemme mange af sine værdifulde kunstværker for tyskerne. Det lykkedes. Nu bruges den af hjemmeværnet. Den kaldes stadig ”Skatkammeret”.

 

Ved foden af højene ligger Høve Hjemmeværnsgård. Den blev oprindelig opført som hønsehus af samme Ole Olsen. Han købte straks 3000 daggamle kyllinger og hyrede 3 mand til at passe dem. Men efter lidt mere beregning kort tid efter fandt Olsen ud af, at det slet ikke kunne betale sig rent økonomisk. Og så fik de tre mand ordre til at slagte alle kyllingerne. Slut på det eventyr. 

 

Senere er en rød bygning mere kommet til. Den tilhørte i sin tid Den danske Brigade i Sverige under krigen.

 

I dag bruges hjemmeværnsgården til fester og møder. Op til 42 personer kan overnatte i den.

 

I selve landbyen Høve byggede Ole Olsen sig en stor rød bungalow lige ud til vejen og flot udsigt over Sejerøbugten. Her bor nu P4 journalisten Steen Jørgensen.  Ole Olsen ejede også Esterhøjgaard, der nu er friskole. Gården er oprindelig opført af Michael Andersens oldefar. Og i en periode ejede Ole Olsen ligeledes Skovgaarden, som han planlagde at lave til feriested for sine ansatte i Nordisk Film. Det blev dog på grund af krigen aldrig til noget. Og Skovgaarden er siden 1943 på en anden families hænder og er både et stort landbrug, et galleri og har gæstelejligheder.

 

Høve har også et hus, der går tilbage til 1700-tallet. Det var egnens Birkeret. I kælderen var der et fangehul med åbne tremmer ud mod vejen. Og med en tyk stolpe i midten med en fastmoteret jernring. Hertil kunne man binde arrestanterne, mens de var der. Lidt uden for landsbyen ses Galgebakken stadig, hvor nogle af fangerne mistede hovedet L   Huset har indtil for få år siden været den lokale slagterbutik.

 

Der var også tidligere 3 købmænd i landsbyen. Ikke mindst købmand Mathiesen i den nuværende Malergaard. Den var Odsherreds mest velassorterede købmandshandel. Der var også købmand i hjørnehuset, der nu huser Pejsemanden. Dertil kom den lokale Brugs lidt nede ad vejen mod Asnæs. Midt i landbyen lå indtil 1993 den lokale bagerforretning. I dens bygninger blev Michael født og voksede op.

 

Michael og hans kone Elin bor nu på adressen Høvevej 55 i udkanten af Høve. Han samler bl.a. på imponerende gamle veteranbiler og gamle radioer ( er selv radiomand med forretning på Frederiksberg ). Og hun laver perlekæder o.l.

 

Michael er en fantastisk levende fortæller, der ved kolossalt meget om egnen og dens historie. Han skal bl.a. berette om den ved festlighederne den 10. juli for Esterhøjstenens 90 års dag.

 

 

Fra Høve gik turen op forbi den gamle Høve Mølle ( der nu er privat beboelse med TDC mobilantenne oppe under møllens hat ).  Dommerstræde med Galgebakken ligger til venstre.

 

I ASNÆS  ( navnet betyder Gudernes Næs  - ud i Lammefjorden ) besås det overdækkede og netop udvidede shoppingcenter med Odsherreds største og mest velsynede Superbrugs ). Kulturen fik sit med besøg i Odsherreds-kunstnernes eget udstillingssted HUSET.

 

Den nye Middelalderborg Ulvsborg lige uden for Asnæs nåede vi desværre ikke. Her har man opført en rigtig kongsgård i træ og i fuld størrelse. Den blev brugt i kampen mod 1100-tallets værste fjender Venderne. I dag bestyres Ulvsborg af ”Ridder Erik” – der i øvrigt selv er vender J  

 

På vejen fra Asnæs til Rørvig Havn kørte vi igennen Åstofte, Keldstrup og Jyderup og dermed igennem et område med maser af bronzealderhøje, bl.a. de flotte Dutterhøje. Odsherred er det sted i Danmark, hvor der ligger flest bronzealderhøje – og ofte med sten med helleristninger på. Vi kom også tæt på Trundholm Mose, hvor en pløjende bondemand i 1902 fandt Solvognen, Danmarks flotteste skat fra den tidsalder.  Odsherred var tæt befolket allerede for 9.000 år siden og har været det lige siden. Nu også med over 5.000 sommerhuse – landets største samlede sommerhusområde.

 

 

Rørvig Havn oplevede vi både en glimrende fiske-frokost og ungernes fangst af små krabber i havnen.  Altsammen ”skyllet ned” bagefter med en stor væmmelig is J

 

Efter en lille afstikker til Skansehage med udsigt til Hundested og Knud Rasmussens hus på den anden side af Isefjorden gik turen tilbage over Nakke og galleriet BRANTEBJERG til Nykøbing – der var helt død på grund af svensk kronprinsessebryllup – og herfra ud til ANNEBERG. Skibsfarvemanden Hempels flotte glasmuseum højt oppe i bakkerne med udsigt over Isefjorden  og med en glimrende restaurant. De gamle romerske glas må vente til næste besøg. Men kaffen med kage blev indtaget i selskab med den flotte udsigt og den høje himmel – med skumle regnskyer ovre på Hornsherred-siden.

 

Herfra sydpå langs Isefjords-kysten – igennem Egebjerg, i kanten af Kongsøre ( hvor Frømandskorpsets hovedkvarter ligger ), igennem Frenderup og Gundestrup. Med øl-stop ovenpå AUDEBO DÆMNINGEN. Den blev over en 2 km strækning anlagt i 1873 som hovedelementet i inddæmningen af Lammefjorden. Et initiativ af baron Zypthen-Adeler på Dragsholm. Der blev inddæmmet et område på størrelse med Amager. Audebo-dæmningen og Audebo Pumpestation sørger for, at området til stadighed er nogenlunde tørlagt. Pumpestationen pumper konstant mindst 35.000 liter vand ud fra området – i minuttet!!  Og når det regner stærkt, kan kapaciteten gå op på 55.000 liter i minuttet.  Den tørlagte Lammefjord ligger op til 7 ½ meter under havets overflade. Så la’ venligst være med at lave hul i dæmningen !

 

På grund af de særlige jordbundsforhold i den tidligere fjordbund er området især egnet til at dyrke de bedst tænkelige gulerødder, kartofter, porrer, asparges, selleri, søde kartofler ( sweet ), pastinak og persillerod.  Men ingen majroer – hvorfor det ?!

 

 

På turen tilbage ind over den tørlagte fjord passerede vi de nye og kæmpestore Hagested Møller. Der er seks af dem. Og de producerer hver strøm nok til 250 parcelhuse på årsbasis.  De er et led i SEAS netværket.

 

I Fårevejle Stationsby passerede vi bl.a. Poul Johansens maskinfabrik, der med et blåt kunstværk uden på fabrikken viser, hvor højt vandet stod i sin tid. Og på den anden side af vejen ligger den kendte fabrik STELTON, der laver kaffe- og flødekander og meget andet i rustfrit stål. Meget få mennesker ved, at den ligger i Fårevejle.  Dette navn betyder forresten et ”vadested for får”.  Vi lagde også et smut inden om Odsherreds Efterskole – en flot slotsagtig bygning, der ejes og køres af Indre Mission. På en måde lidt overraskende på denne meget grundtvigianske egn, som Odsherred er og altid har været.

 

Videre tværs over den vestlige del af den udtørrede Lammefjord med dens forskellige afvandingskanaler. Videre til stationsbyen Hørve ( privatbanen med ”Grisen” blev anlagt mellem Holbæk og Nykøbing allerede i 1899 ). Og herfra forbi Dragsholm Slot igen ( Danmarks ældste verdslige bygning, anlagt af Roskilde-bispen i 1200 tallet og senere overgået til kongen, der bl.a. indrettede et statsfængsel her ). Videre forbi badestedet Sanddobberne med udsigt til Nexelø. Tur igennem BJERGENE – et flot, flot morænelandskab lige ned til Sejerøbugten.  Så igennem Kårup Skov til landsbyen ORDRUP med det gamle værtshus DEN BLÅ GED – ejet af hollænderen Petrus van Dijk, som jeg har hjulpet med at forhandle glimrende belgiske Petrus-øl  ( indtagelse heraf må vente til næste gang J   ).  Op til TV-tårnet på SKAMLEBÆK med den fænominale udsigt og det tidl. Lyngby Radios mange master nedenfor.

 

Sluttelig hjem til home base på SANDBAKKEN 2 til Liselottes flamske karbonader og TV fodbold fra Sydafrika: Danmark-Cameroun 2-1  ( med svineheldet helt på dansk side ).

 

Og en fælles beslutning om, at BEDEMANDSTUREN 2011 skal ”gå ud over” Bornholm, inkl. Christiansø.

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

Den 21. juni 2010 

 

kimbrer@gmail.com    

 

www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk   


Enjoy BAYERN & NEIGHBOURHOOD

Enjoy

B A Y E R N   &   N E I G H B O U R H O O D

 

We have always enjoyed travelling in Germany. Not least in the very beautiful nature in the south of the country.  Mountains, rivers, forests, villages and cities. All is a great pleasure to see and visit J    And so are the people living there.

Therefore, we decided that our spring trip by car in 2010 should go there.  Two cities we never visited before were on the top of our list: Nürnberg and Rothenburg ob der Tauber.

We decided to take a week off for the trip. And to do it quietly and with reasonable distances between our stops.

 

BAD MÜNSTEREIFEL:

Our first stay was in the small and very pittoresque spa town of Bad Münstereifel.  It has about 19.000 inhabitants. You find it in the Eifel region just east of Belgium, so it took us about 4 hours to get there. It is not far from Bonn, so when the German government had its seat there a number of politicians lived in Bad Münstereifel. Including the liberal Otto Graf Lambsdorff.

You can see more about the town here:

http://en.wikipedia.org/wiki/Bad_M%C3%BCnstereifel  

We stayed at an old, but very good and “hyggeligt” hotel in the very centre of town:

Hotel Wolfsschlucht

Orchheimerstrasse 19, D-53902 Bad Münstereifel

Tel. 0049 2253 92030

http://www.wolfsschlucht.de/   

Life, also meaning good restaurants, were just outside and round the corner. In the evening we enjoyed a great meal in a very good Italian restaurant next door, called “Pane & Vino”.   Afterwards we tried the very good local digestifs in the bar of our own hotel. 

A lovely relaxing day – and very much arrived safely in holiday mode J

 

The next day we headed east. Through the Eifel area, north of Koblenz at the Rhein and further on – most of the time driving on the excellent German Autobahnen.  On the way we passed by Europe’s second largest airport nearFrankfurt. It was exceptionally quiet – due to the volcanic ashes from Iceland. But traffic was starting again. More impressive was a huge new building, which the airport is constructing on the other side of the motorway from the present buildings. It looks like a gigantic cruise ship. And it will be a modern shopping centre for millions of travelers.  Just like normal cruise ships also are.

 

WERTHEIM am MAIN:

Near Würzburg we stopped in the town of Wertheim. It is the most northern town in Baden-Würtemberg, and it lies right where the river of Tauber joins the river Main. Many river cruise ships stop here.

Read more:  http://en.wikipedia.org/wiki/Wertheim_am_Main 

Wertheim looks very nice with old, historical buildings, narrow streets, lots of shops  and bars & restaurants.  We decided to eat a Döner Kebab at a local Turkish café. Excellent. And a very nice owner.

 

NÜRNBERG:

We continued eastwards again and arrived soon as planned in Nürnberg. Great city in the northern part of Bavaria – or Freistaat Bayern, as they call themselves.

See details on this site:  http://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%BCrnberg    

A very historical city, which we had looked very much forward to discover. So we stayed two days and two nights.  It was very cold in the beginning – actually 0 degrees in the morning. But during the day the temperature climbed up to 21 degrees J

Our hotel was in the very centre of the Old City – die Altstadt. It is called Hotel am Josephsplatz:

Romantik Hotel am Josephsplatz,

Josephsplatz 30-32, D-90403 Nürnberg

Tel. 0049 911 214 470

e-mail:  josephsplatz@romantikhotels.com

www.hotel-am-josephsplatz.de

It is a so-called Garni-Hotel meaning that you only can have breakfast there. No other meals. But it was an excellent hotel ( with Wi-Fi J   ), which we can strongly recommend.

After a stroll through the old town in bitter cold we “went Italian” once again at the Osteria PROVENZA  in Hauptmarkt 6-8  ( www.provenza.de ). A huge, modern restaurant with the town hall ( and the tourist office ) just at the other side of the square.  Also a restaurant with our best recommendations.

 

The next day was reserved for discovery of the rich – and often very cruel – history of Nürnberg.  We started by getting excellent advice at the Tourist Office, where we also bought a 24-hour travel card for two to all public transportation in the city ( only 6,20 € ! ).  From there we took Bus no. 36 to the Dukumentationszentrum Reichsparteigelände. 

Nürnberg was during the Nazi period – especially during the 1930ies - made a special and very important city for the party and its activities. The annual  Reichsparteitage took place here – with hundreds of thousands of people from all over the country.  Much of it was inspired by the local, fanatic party leader Julius Streicher ( also the editor of the Nazi propaganda newspaper “Der Stürmer” ).

The Parteitage took place in a huge area to the south-east of the city. This area was all rebuild under the leadership of the Nazi architect Albert Speer. Among the models were the Pergamon alter and the Colosseum in Rome. Nothing was too big for Hitler and his criminal gang.

In this area the Dokumentationszentrum on the crimes of the Nazis has now been built. A very well planned and constructed information centre, where you are guided around in English or German with the help of earphones, which are included in the ticket.   You really become very thoughtful and quiet, when you see all these criminal activities explained and illustrated L   All the stones used to construct the huge buildings were made by KZ prisoners in the Concentration camps, in particular in Flossenbürg and Mauthausen.  An extremely tough and deadly work, which cost lots of prisoners their life.

See more:  www.museen.nuernberg.de

The Documentation Centre is inside the huge congress hall, which the Nazis never managed to finish. When the war started in 1939 they stopped further construction on the site.

Outside you can visit the huge area with space for the military and SS marches – surrounded by hundreds of thousand of spectators. The main parade area is called the Zeppelin Feld ( because it was before the Nazi area constructed for the landing of the Zeppelins ).

See more about the party rallies:  http://en.wikipedia.org/wiki/Nazi_party_rally_grounds

 

We actually visited the Zeppelin Feld and stood on the platform, where Hitler each year made his poisoned and aggressive speeches.  I used the opportunity to be photographed with my thumb downwards  as a sign of disgust !!

After the war the US military in Bavaria used the grounds for excersises and parades until 1995.  Now they are often used for outdoor concerts and folk festivals.  The slave prisoners haven’t worked totally in vain.

 

As everybody knows the final Allied Tribunal against the Nazi leaders also took place in Nürnberg in 1945-46. This was on purpose to really signal the disapproval of everything which Nazism stood for.  The city was heavily destroyed by allied air bombardment during the war. But the Courthouse was still more or less intact. In addition it was huge and had a large prison linked to it.  The Nazi leaders were condemned here, most of them to death. And they were also hanged in the prison here in October 1946. Their ashes were immediately thrown into a nearby river to avoid that any Nazi cult could profit from their graves.

We went to see the Courthouse outside the city centre. But it is closed for renovation until the end of the year. Then a new documentation centre on the Nuremburg Trials will open for the public.

If you want to know more about the Nuremburg Trials, you can read here:

http://en.wikipedia.org/wiki/Nuremberg_Trials

 

Following this historical morning we enjoyed present day Nürnberg for the rest of the day. Especially the Neues Museum is impressive. It’s a museum for art and design.

See:  http://de.wikipedia.org/wiki/Neues_Museum_N%C3%BCrnberg  

Nürnberg is also a great shopping centre. Karstadt  and others are all very attractive.

In the evening we wanted to eat good, local German – especially Franken – food and wine. And we  did so in Germany’s oldest Weinstube from 1498:  Goldenes Posthorn.  Old, big, warm and very popular.  Especially the famous Bärlauch Suppe ( in Danish: ramsløg ) was fantastic. Followed by local grilled dishes with mushrooms, etc. Uhmmmm J   Sent down our  “tasting alley” with excellent Frankenwein in Bocksbeutel bottles.  Life makes real sense in such a situation JJ

On Goldenes Posthorn: 

http://www.die-nuernberger-bratwurst.de/index.php?id=3    

 

( PS: Want to make Bärlauchsuppe?  http://www.kochecke.at/kochrezept-baerlauchsuppe.html  )

( PSS: Und Frankenwein dazu?  http://www.gwf-frankenwein.de/   )

 

VOLKACH:

Filled with great impressions of all sorts we left Nürnberg the following day to discover more of the beautiful Bavarian landscape. The first target was the small and very charming wine village of Volkach.  We have been there before. And we will come again. Really a lovely and joyful village – with half-timbered houses and wine producers everywhere:

http://www.volkach.de/tourismus_tourismus_de,148.html   

Our favourite wine dealer is Max Müller, where we bought a reasonable number of Bocksbeutel bottles.  You can also order wine from them over the Internet:

http://www.max-mueller.de/  

 

ROTHENBURG ob der TAUBER:

Next target on our trip was Rothenburg ob der Tauber:

http://en.wikipedia.org/wiki/Rothenburg_ob_der_Tauber   

A pearl of a small city. With old medieval city walls all around it. And with very steep and narrow streets with old undamaged houses.  It has always been a very popular  town to visit for tourists, also for Danes. We also saw a few.

Our hotel was Romantik Hotel Markusturm. A nice, old hotel built into the old city wall.  More here:

Romantik Hotel Markustur

Rödergasse 1, D-91541 Rothenburg ob der Tauber

Tel. 0049 9861 94280

 e-mail:  markusturm@romantikhotels.com  

  www.romantikhotels.com/Rothenburg

 

We were lucky to be in town at the same time as one of their many festivals. With music, markets, and superb weather.

In the evening we joined the local Night Watchman, who in medieval clothes and with old medieval weapons too showed us around the old city – introducing us in a very entertaining way to the horrors and very difficult “good old days” in Rothenburg.

 

The very special occasion during our stay in Rothenburg was that “my ladyship” turned 29 again J   Of course, this had to be celebrated.  In the evening before the great day we selected the best place in town – at the recommendation of helpful locals. It is called  Restaurant Kloster-Stüble – a very historical place with excellent atmosphere and food & wine.

http://www.klosterstueble.de/   

Here we enjoyed the very best Bärlauch Suppe on the whole trip – perhaps even the best ever J  

Next morning our hotel arranged a nice birthday breakfast with flowers and congratulations. And my local present that morning was “Rothenburger Schneeballen” – a special sort of cake, which is very actively promoted all over the town.

 

MAINZ:

Our last stay on this spring tour took us to the city of Mainz  in Rheinland-Pfaltz at the Rhein. A lovely city, which goes back to the Romans ( there are still big remains of the old Roman water line from outside the city ). And also the city of JohannGutenberg – the inventor of printing.  An  interesting Gutenberg Museum - very recommendable.

About Mainz:  http://en.wikipedia.org/wiki/Mainz   

The city was in former times very much under French dominance ( its name in French is Mayence ). It is said that the reason why the streets signs on street parallel to the Rhein are blue and those on streets going towards the river are read is that it should help Napoleon’s drunken soldiers from getting lost J

A special Danish angle to Mainz is that the Town Hall was made by the famous Danish architect Arne Jacobsen ( who also made the the hall in Aarhus, Denmark ).

Our hotel in Mainz was very pleasant and quiet – a part of a clinic – and placed near the centre in the green belt of Mainz – the former fortress area:

Hotel am Römerwall,

Römerwall 51-55, D-55131 Mainz

Tel. 0049 6131 2577

e-mail:  roemerwall@t-online.de

www.roemerwallhotel.de  

 

After a lovely walk in the botanical gardens and in the old city together with Liselotte’s German cousin Carl-Peter and his Karin we had dinner at a very nice and very intimate Weinstube called Zum Beichtstuhl ( in the “Confession Chair” ).  Perhaps we needed it J   It was great, anyhow.

Try:  http://www.zumbeichtstuhl.de/

And the night cap we enjoyed in another great place: Heiliggeist ( ”Holy Spirit” ) – an old hospital now turned into a huge, swinging wine bar:

http://www.heiliggeist-mainz.de/  

So we ended our German tour in a rather religious mode – at least what the places were concerned J

 

HUNSRÜCK:

The way back towards Rixensart took us through lovely Hunsrück south of the Mosel river:  http://www.hunsruecktouristik.de/ 

There we came across an old SS concentration camp SS Sonderlager Hinzert, which is now made a memorial: 

http://de.wikipedia.org/wiki/SS-Sonderlager_Hinzert   

Always a very sad and reflective experience.  Those people should not have died and suffered in vain. This is definitely OUR task to ensure.

 

SCHENGEN:

Talking about avoiding another disastrous European civil war like World War I and II  it was very natural to go to Schengen on the way home. The small village at the Mosel in Luxembourg, where the borders between that country and Germany and France meet. And where European leaders in 1985 signed the agreement which give us all free movement without borders and border control. A key building stone of what is today’s peaceful and cooperating Europe.

On Schengen:

http://en.wikipedia.org/wiki/Schengen,_Luxembourg

On the Schengen agreement:

http://en.wikipedia.org/wiki/Schengen_Agreement

 

 

A fantastic spring trip came to an end!  Altogether 1.550 km behind us. And an appetite for more visits to Bayern & its neighbourhoods  in our mental bags!

 

It is all recommended to all of you!

 

Liselotte and Niels Jørgen Thøgersen

e-mail:  kimbrer@gmail.com

May 1, 2010  

 

www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk   ( dansk )

www.simplesite.com/kimbrer    ( English )

http://kokkenskriveren.blogspot.com    ( dansk )



Oplev 3-dages fødselsdag i Vestflandern og Bruxelles

Jeg vil  gerne  kort fortælle jer, hvordan mine ”3 fødselsdage” i januar 2010 forløb. Koreografen var Liselotte. Hun havde fundet på det hele og sat det i scene. Herligt J

 

FREDAG:

 

På selve dagen – i fredags – startede løjerne traditionen tro med fødselsdags-morgenmad herhjemme med flag og det hele. Vort bordflag er dog efterhånden så udtjent, at det kunne trænge til en afløser J   Blomster, gaver, musik og morgenhygge. Og sågar gaver af både personlig og praktisk art.  Lige i øjet!

 

Således udstyret gik turen til Vestflanderen. Målet var en dejlig belgisk kro i en ligeså dejlig landsby. Landsbyen hedder WATOU og ligger lige ved den franske grænse og kun 20 km fra Nordsøen. Den er kendt for to ting: Digternes og kunstnernes samlingssted. Blandt andet den kendte Hugo Claus. Og det andet er øl-brygning. Området er centrum for humle-dyrkningen i Belgien. På flamsk hedder humle hommel.  Så vor kro hed selvfølgelig t’HOMMELHOF ( Humlegården ). Et dejligt gammelt sted med store traditioner.  Og maden, det flydende og betjeningen var helt i top.

 

I kan selv kigge med her:      http://www.hommelhof.be/   

 

Kroen og stedet kan på det varmeste anbefales  J

 

Efter en rundtur på gåben i den hyggelige landsby, inkl. et enkelt meget lokalt Gasthof, kastede vi os ud i fødselsdags-middagen med alt hvad dertil hører.  God oplevelse.

 

Jeg glemte at fortælle, at vi på vej fra Rixensart til Watou besøgte det kendte slot BELOEIL – ikke så langt fra Mons. Et slot, der går mange hundrede år  tilbage og næsten altid har været i slægten De Ligne’s besiddelse. Også i dag.  Det var en af familiens tidligere overhoveder, der engang sagde: Enhver har to fædrelande: Sit eget – og Frankrig! Slottets have er noget særligt. Den er anlagt af ingen ringere end Le Nôtre. Det var ham, der også anlagde haverne ved Versailles under Solkongen.  Nå, men slottet behagede ikke at være åbent for publikken før den 3. april. Så vi beså det udefra – og gik så på den lokale kro for at nyde en beskeden frokost over en god belgisk øl ( læs: Chimay Bleu ).

 

Mere om Beloeil her:  http://www.eupedia.com/belgium/beloeil.shtml  

 

LØRDAG:

 

Dagen efter – min fødselsdags 2. dag – gik turen videre. Først et lille smut ind i Frankrig. Ikke et eneste skilt markerede den lokale grænse.  EUs interne marked har virkelig slået til her.  Hurra ! Derefter tilbage til Belgien til den lokale ”storby” POPERINGE. Hummeldyrkningens hovedstad.  Byen lå bag fronten under stillingskrigen under 1. verdenskrig, og den var et slags ”fri-kvarter” for de britiske styrker i området. ”Talbot House” – nu koncerthus – var et af Tommy’ernes fristeder.  Poperinge kan også bryste sig af at være Rixensarts flamske venskabsby.

Om Poperinge:  http://en.wikipedia.org/wiki/Poperinge

 

Efter en tur rundt i centrum og indkøb af stedets bedste bryg til vort hjemlige Valhalla agede vi videre hjemad mod Rixensart.  På vejen gjorde vi holdt i den hyggelige by ATH. Den blev særlig kendt for en del år siden, da den store gasledning, der fragter gas fra Rusland til Frankrig, sprang i luften.  Men nu var det stille og fredeligt. Og vi bemærkede blandt andet, at alle turist-skiltene var både på fransk, flamsk, engelsk og tysk. I Poperinge var de kun på flamsk.  Room for improvement”, kære poperinger L   

 

SØNDAG:

 

På denne 3. fødselsdag festede vi videre sammen med min søn Lasse. Det skete med en stor søndagsbrunch på CAFE WILCHERS på Hotel Conrad inde i Bruxelles.  Byens bedste brunch, siger de selv. Og vi vil bestemt ikke sige dem imod.  Det er lettere at nævne de ( få ) lækkerier, dermanglede, end at omremse alle dem, der var der.  Altsammen akkompagneret af en munter, kolossal dygtig og helt kulsorte hyggepianist – klædt helt i hvidt.   Jo, det var en oplevelse ud over de sædvanlige.

 

Nu har vi så et helt år til at komme af med de ekstra kilo, vi sikkert pådrog os i løbet af de 3 ½ time, vi muntrede os i brunchens favn.

 

Det eneste dårlige ved Caféen er dens hjemmeside. Men I får den alligevel:

 

http://conradhotels.hilton.com/en/ch/hotels/dining_detail.jhtml;jsessionid=H1XY5OU4VNZZ4CSGBIU222Q?ctyhocn=BRUHCCI&index=3  

 

Sidste programpunkt var biffen. Her så vi den nye film INVICTUS – med Clint Eastwood som instruktør og Morgan Freeman som hovedperson.  En fantastisk vedkommende og rørende film. Den handler om Nelson Mandelas geniale arbejde med Nation-Building i Sydafrika i midten af 1990’erne.  Gjort på både inspirerende, kontroversiel og effektiv vis.  Blandt andet gennem hans meget omstridte opbakning til landets primært hvide sportshelte, The Springboks, i rugby.

 

Det er virkelig en film, som man BØR se. Man går både klogere og gladere derfra, end man kom. Og det er vel i grunden ikke så galt J

 

Hvis du ikke kan vente med at vide mere, indtil du ser filmen, kan du kigge indenfor her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Invictus_(film )  

 

 

EFTERTANKE:

 

Jeg lovede at skrive kort. Det holdt jeg ikke. Til gengæld håber jeg, at I gennem min beretning kan leve lidt med i mine 3 fødselsdage. Og måske endda selv få glæde af mine anbefalinger J

 

 

Hvis I også vil se foto-beviser fra ”mine dage”, så kig på de seneste billeder på denne site:

 

www.flickr.com/photos/oplevelser2010  


Oplev RHÔNEN & Omegn

Oplev

R H Ô N E N  &  OM E G N

Udtryk for lidt indtryk fra vor tur 28.12.2009 – 2.1.2010

 

Rhônen er en gevaldig flod i det sydfranske. Den kommer fra det østlige Schweiz. Dens kilder findes i Rhône-gletscheren på vestsiden af Skt. Gotthard Alperne i Valais. Herfra hygger den sig gennem den sydlige del af landet frem til Genève-søen ( som af en eller anden grund hedder Leman-søen ). Den forlader søen igen i den vestlige ende – faktisk inde midt i Genève. Herfra går det videre vestpå og ind i Jura-området i Frankrig. Den slår sig ved Lyon sammen med sin nordfra kommende biflod Saône ( så meget bi- er den nu heller ikke ). Og herfra går det direkte sydpå, hvor den til sidst løber ud i Middelhavet vest for Marseille. Her danner den det kendte Rhône-delta ( der som alle andre deltaer verden over har navn efter det græske bogstav Delta, der ligner et delta ). I alt 812 km flod bliver det til, herunder 531 km i Frankrig.

I de gode gamle romerske dage hed floden Rhodanus.

Lige siden begyndelsen har det været sådan, at Rhônen suser afsted med et kraftigt fald hele vejen. Det har altid gjort den ret vanskelig at sejle på.  Bare fra Lyon til Arles ved Middelhavet falder floden med 147 meter. I dag er der masser af store og små velbyggede sluser hele vejen. Men på trods af det er trafikken meget begrænset. Det er for besværligt og derfor for dyrt at sejle igennem alle disse sluse-forskydninger. Men alle sluser producerer elektricitet.

Til gengæld kan man fra Rhônen komme direkte til de andre større floder i Europa. Der findes siden langt tilbage en kanal mellem Rhône og Rhinen. Det samme gør der til den store vestfranske flod Loire ( Canal du Centre ). Og Bourgogne-kanalen forbinder Rhône-Saône med Seinen.  Så har man tålmodighed nok, kan man krydse sig hele vejen gennem Europa – også til vands.

Læs her noget mere om Rhônen på engelsk:

http://en.wikipedia.org/wiki/Rhone   

 

 

 

FLODKRYDSTOGT:

Vi indtog en god del af Rhônen til nytår 2009-10.  Sammen med gamle venner fra det danske lod vi os fornøje på et flodkrydstogt fra Lyon til Arles – og sågar tilbage igen. Det skete i dagene 28. December 2009 til 2. Januar 2010.  Hvilken herlighed J

Kompagniet hedder CroisiEurope. Vel nok det allerbedste selskab for flodkrydstogter i Europa. Det har hovedkvarter i Strasbourg og ejer 28 skibe, der alle sejler Europas floder tynde – hver med 150-200 passagerer.  Vi par prøvet det før på Donau i 2008. Og det er bestemt ikke sidste gang.

Se mere om firmaet og dets tilbud her:

http://cruise.croisieurope.com/  

Vi sejlede denne gang med MS Mistral ( opkaldt efter den kolde nordenvind fra Alperne netop i Rhône-dalen på visse tider af året ). Dejligt skib fra 1999 –med senere ansigtsløftninger. Skibet er som de andre søsterskibe bygget på et værft i Namur kun 35 km fra os i Rixensart, så vi føler også på denne måde, at det på sæt og vis er vores særlige skib !

Besætningen var først og fremmest ungarsk. Unge, friske mennesker, der kunne og ville tage fat – ikke mindst med at betjene os efter alle kunstens regler. Kaptajnen var dog fransk, en hyggelig, stille mand, der gik rundt og rykkede i diverse hjul og håndtag. Kokken var ikke fransk ( formentlig også ungarer ), men han lavede mad, så franskmændene ville misunde ham det J    Og chefen for hele personalet og over-hygge-mester hed Jean-Marie og var fra Colmar i Alsace.  Således udstyret begav vi os ud på de vilde flod-vover den gode eftermiddag den 28. December.

Inden da var vi vel ankommet til Lyon med Brussels Airlines. Danskerne fra København – de skulle op ved 03.30 tiden J   Men hva’ gør man ikke for en god oplevelse. Til gengæld kostede selve flybilletten kun 120 kr. per person.  Og vi fløj fra Bruxelles ( hvor vi i øvrigt mødte de andre i den morgenstille lufthavn ). Vi landene alle som planlagt i Saint Exupéry lufthavnen 30 km fra Lyon. Den er opkaldt efter den lokale helt, der i sin tid skrev ”Den lille prins”. Som bijob var han fransk jagerpilot under Anden Verdenskrig og var så uheldig at blive skudt ned og dræbt af en tysk jager i 1944. Og selv om den tyske pilot for nylig afslørede, at han som varm ynder af ”Den lille Prins” dybt beklagede, at han havde skudt Saint Exupéry ned, så redder det desværre ikke så meget. Så vi fik aldrig en bog om f.eks. ”Den store Prins” L  

Om Antoine Saint Exupéry:  http://en.wikipedia.org/wiki/Antoine_de_Saint_Exup%C3%A9ry

Om lufthavnen:  http://en.wikipedia.org/wiki/Lyon-Saint_Exup%C3%A9ry_Airport 

 

 

OM  LYON.

Byen Lyon er en dejlig og spændende by. Frankrigs tredjestørste med 1,5 million indbyggere. Dens oprindelse er keltisk ( eller gallisk, som romerne kaldte keltisk ). Under Romerne hed byen Luplunum.  Der er stadig mange gamle bygninger i centrum fra Middelalderen. Gode gemmesteder, også under 2. Verdenskrig, hvor tyskerne havde de største vanskeligheder med at hamle op med den lokale modstandsbevægelse. Lederen af Gestapo i Lyon, Klaus Barbie, også kaldet Slagteren fra Lyon, var yderst hårdhændet i sine metoder og måtte mange år senere stå til regnskab for dem.  Den franske modstands førstemand, Jean Moulin, kom fra Lyon, og blev tortureret og myrdet af Barbie og hans håndlangere.

I dag er byen en gastronomisk højborg. Og det siger ikke så lidt i det madglade Frankrig. Det er især i det gamle Lyon, Saint Jean kvarteret, at man finder de kendte og typiske Lyon restauranter, der kalder sig ”Bouchon Lyonnais”.  En af de kendte lokale specialiteter er grillstegte grisetæer.  Dem besluttede vi dog at udsætte bekendtskabet med til en anden god gang.

I dagens Lyon finder man også EURONEWS’s hovedkvarter med løbende nyheder på 8 sprog. Det blev i 1995 placeret her i skarp konkurrence med bl.a. München.

Se mere her:    http://www.euronews.net/ 

Af andre kendemærker skal nævnes den store Valfartskirke, der ligger på byens øverste bjergtop. Den udmærker sig ved, at alle religioner er velkommen til at bruge den.

Se meget mere om LYON her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Lyon  

 

TOGTET  SYDPÅ:

Hvad er det egentlig, der gør krydstogter, herunder også flodkrydstogter til noget ganske særligt?  Jeg vil nævne 3 væsentlige ting:

1)      At man indkvarterer sig fra starten og derefter tager sit hotelværelse med overalt

2)      At man lader verden med alle dens vidunderligheder passere forbi, mens man på dækket, i salonerne eller på sit værelse stornyder synet og oplevelsen uden at skulle hverken træde i pedalerne eller på speederen eller bevæge sine gangvorter i systematisk følge med langsom fremadskridende bevægelse til følge

3)      At man man bliver betjent på alskens måder døgnet rundt og ikke skal koncentrere sig om andet end at nyyyyde og sove.

Er det argumenter nok? Ellers kan jeg sagtens komme i tanker om flere J

 

Fra Lyon sejlede vi sydpå de godt 300 km til Arles. Vi startede sidst på eftermiddagen og nåede frem ved 13 tiden næste dag. Dels tog det meget tid at komme igennem de mange sluser. Og dels tror jeg også, at kaptajnen skyndte sig langsomt, da vi var kommet ned i Provence-landskaberne, så vi rigtig kunne nyde dem. Det gjorde vi i hvert fald.

På vejen – ikke så langt fra Lyon – kom vi forbi en gammel kending. Nemlig hotellet ”Beau Rivage” i flodbyen Condrieu. Her boede vi under opvarmningen til Liselottes 60 års fødselsdag ( eller var det 30 ?! ) for et par år siden – på vej til løjernes centrum nær Nice.  Vi havde en suite lige ud til floden, inkl. En særlig morgen-læsestue. Et sted HELT i top. Se selv her:

http://www.hotel-beaurivage.com/en/index.html   

 

Om ARLES:

Vi er nu nået til togtets sydligste mål, den lille idylliske Provence-by ARLES.  Byen er grundlagt af selveste Julius Cæsar i år 46 f.kr.  Og den ligger på den nordlige kant af det særprægede område Camarguen med de vilde heste. Der er kun 24 km til Middelhavet.  Under Konstantin den Store var byen Galliens hovedstad. Senere blev den hovedstad i kongeriget Arelat, og først endnu mange år senere kom byen og området under Frankrig. Byen har siden romertiden været i konstant konkurrence med Marseille længere mod øst. Da de nye TGV tog ikke stopper i Arles, var det et stort slag for byen.

Midt i byen ligger der et stort romersk amfiteater med plads til 25.000 tilskuere. I Middelalderen blev der bygget huse inde i arenaen. Men i 1830 blev alle 242 huse revet ned og fjernet. Efter Pompejis og Herculanums opdagelse var interessen for antikken blevet stærkt vakt, og man ville også i Arles genskabe den gamle arena. Den bliver brugt den dag i dag, dog ikke til gladiatorkampe, men til tyrefægtning og andre loke fornøjeligheder.

Arles navn i dag er især knyttet til den hollandske maler Vincent van Gogh. Han flyttede hertil fra Paris og boede her i et par år. I den periode var han meget aktiv. Han lavede bla. 200 malerier i perioden, bla. Nogle af hans mest berømte, bl.a. ”Postbudet fra Arles”, portrættet af hans nære ven. Nogen økonomisk succes var det dog ikke. Han solgte kun 2 malerier i hele perioden og måtte leve på støtte fra sin bror Theo.

Byen har markeret sin kendte ”søn” bla. Ved an Fondation Van Gogh og også med et interaktivt udstillingscenter om ham. Dog findes der mærkeligt nok ingen malerier af ham i byen.

Se mere:

Om Arles:            http://en.wikipedia.org/wiki/Arles

Om van Gogh:     http://en.wikipedia.org/wiki/Vincent_van_Gogh   

 

Om AVIGNON:

Vort næste mål på floden var AVIGNON. Hovedstaden i departementet Vaucluse. Ikke langt fra de berømte kilder, hvor enorme mængder vand konstant fosser ud af bjergene.

 

Romerne kaldte byen Avenio. Den var faktisk romersk koloni fra 48 f.Kr. I år 730 blev den ødelagt af araberne. Og så kom dens storhedstid, da Paverne flyttede hertil fra Rom. Byen var pavens residens i perioden 1309-77.  Det enorme paveslot ligger der stadig. Det blev senere sæde for ærkebiskoppen.  Det var også paverne, der byggede de tykke mure rundt om byen, som stadig er helt intakte.

Ude i floden kan man se den berømte halve bro, Pont d’Avignon.  Det er ruinerne af en gammel bro, der aldrig er bygget op igen. I stedet har den i århundredernes løb givet anledning til mange fortællinger, romancer og folkelige begivenheder. Og den dag i dag er broen især kendt for denne melodi, der stammer fra en lokal folkevise fra det 15.århundrede:

http://en.wikipedia.org/wiki/Sur_le_pont_d%27Avignon

( klik også på melodien i nederste højre hjørne )

På krydstogtet spillede højtalerne naturligvis melodien, da vi passerede den halve bro J

Avignon er en dejlig og hyggelig by med gamle krogede gader, der hyggeligt snor sig op og ned ad de stejle skråninger, som byen er bygget på. Bestemt et eller to besøg mere værd!

Se mere om Avignon på engelsk:   http://en.wikipedia.org/wiki/Avignon  

 

Om VIENNE:

Vort sidste stop på floden var den lille og ligeledes ”romer-gamle” by VIENNE. Den ligger kun 30 km syd for Lyon. Byen har mange gamle romerske mindesmærker, bla. en gammel romersk stenvej. Imponerende.

Byen var før romerne Allobrogernes hovedstad. Under de romerske herskere blev den hovedstad i Gallia Viennenois. Og det mest kendte mindesmærke er ganske sikkert Augustus og Livias tempel.  Et af de mest velbevarede templer fra den periode overhovet. Det er lykkedes at undgå ødelæggelser, fordi templet i mange år blev brugt som kristen kirke.

Se mere om Vienne her:    http://en.wikipedia.org/wiki/Vienne,_Is%C3%A8re  

 

 

Konklusion :   Endnu et fantastisk krydstogt er slut. Men oplevelserne lever stærkt videre. Og appetitten til at se og opleve endnu mere er der ikke blot fortsat. Den er styrket J

 

Se også billeder fra turen her: 

http://www.flickr.com/photos/oplevelser2010    

 

Niels Jørgen Thøgersen

Januar 2010             

e-mail:  kimbrer@gmail.com     

 

www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk    
Enjoy VENEZIA ( opdateret udgave )

                                                             Enjoy

 

V E N E Z I A

 

 

Venezia is a fantastic city. No other city in the world  is like that. Has that background. That history. A similar geographical location. And such a popularity among people from all over the world.

 

Its origins go more than a thousand years back. The first Venetians fled from enemies on the mainland and started building their houses on about 100 small low-lying islands in the middle of a swampy lagoon. They invented a special building technique, which lasted for many centuries. By around 1500 the city more or less had the form it has today. And the Venetian state had become a world power, not least at sea. Marco Polo came from Venice. He went later to China and became mayor of Beijing. The Venetian palaces became a model for many parts of the world. Not least the palace of the Doges is very famous.

 

The old city is today divided in six districts. The Canal Grande goes through it like an upside-down S. And about 140 small bridges are connecting all parts of the city – only for pedestrians. No cars anywhere in the city. They are only allowed in the very western point of Venezia – at Piazza di Roma, where also the train station can be found. From here you have to transport yourself by foot – or on boats on the water.

 

The normal water transport is the Vaporetto. You can say it is a waterbus. Many lines connect most parts of the city, including the international airport, the Marco Polo Airport. If you are there for some days, then buy a Card for 3 days. It costs (2008) 35 €.  You can go anywhere by Vaporetto. But remember to stamp your ticket each time you board a boat.

 

You can also use the water taxis. Nice, pleasant and interesting. They take you anywhere, if there is water. But they are expensive. Ask for the price, before you start. To and from the airport to the city centre they cost 115 €  ( 2009 ).

 

What about the gondolas? Yes, absolutely. Very charming.  And very expensive. Do remember to negotiate the price, the route and how long the trip will last, before you start. In November 2005 we paid 70 € for half an hour. But it’s charming. Especially if you can make the gondoliere sing!

 

The traghetto is another means of transport. It is a very small boat a sort of a gondola -, which takes you from one side of the Canal Grande to the other. Very cheap. And you normally have to stand up. Don’t lean too much out!

 

When you do the Canal Grande by boat you will among many other things see the two most famous bridges: Rialto and Accademia.  You should certainly also visit them by foot.

 

What else is a MUST to see in Venice?

 

The short answer is: Everything. But normally this is not possible. So here is what we think is a MUST:

 

  • St. Mark Square – fantastic layout. If the weather permits, take a (expensive) glass of something on one of the cafes on the Square. Often they have outdoor music. Don’t touch the pigeons. They might be sick. But they are an integral part of the Square

 

  • Go to the top of the Campenile (there is a lift!) – the huge red “pencil” on the square. If the weather is good you have a fantastic view over the city and the lagoon from there

 

  • The Palazzo of the Doges is, of course, very interesting. Go also via the Bridge of  Sighs to the old prison next door

 

  • St. Marc Churchis unique in itself. Originally built as the private church of the Doges. Today it’s the cathedral of Venice. Very oriental style. Somewhat dark inside. Don’t miss to see it beautifully illuminated on the outside at night. See it from St. Mark’s Square

 

  • Outside the tourist area:  go to the Cannaregio district. Quiet and nice. Especially the old Jewish area is very nice. See Piazza del Ghetto.  The word ghetto comes from there. There are guided tours in the district now and then

 

  • Another very interesting area outside the main quarters is Dorsoduro with Piazza Barnara on the southern side of Canal Grande. It’s a short walk from the Accademia Bridge towards Rialto. We always by the best parmesan cheese in the world in a small ecological shop on that square

 

  • East of St. Mark’s Square – go to Via Garibaldi.  This is the street where the locals go shopping, and where the restaurants are full of locals. And the prices much lower than elsewhere. This street was built by Napoleon on the top of a canal, because he wanted a real shopping street!

 

  • The fish and vegetable market near the Rialto Bridge is also very interesting.

 

  • There are lots of art exhibitions in Venice. The permanent exhibitions in the Guggenheim Museum and in the Galleria Accademia, both in Dorsoduro near the Accademia Bridge, are very interesting. Ask the hotel what else is available.   The newest art museum is called Punta della Dogana Museum.  www.palazzograssi.it   It’s at the other side of Canal Grande seen from St. Mark’s square. Just next to the church De la Salute.  The building is the old customs house. And the art in the museum is VERY modern and provocative.

 

  • Where to go and eat?   There are hundreds of nice places. Go for the Osteria  restaurants. They are normally small family owned and run restaurants. Very, very good

 

  • One especially nice restaurant is:  Ristorante Al Ghiadinett. Address: Castello, 4928. Tel. 0039 041 523 8778.   You find it in the small streets behind St. Mark’s Church. Excellent food! And drinks!  Don’t forget their best Grappa!

 

  • Harry’s Bar at the Canal Grande, not far from St. Mark’s Square, is famous and very interesting. For a drink or a snack. It’s small and often very full.

 

  • And where to stay? We have found a very nice family run small hotel just at the Lagune – 200 m from St. Mark’s Square: Hotel Paganelli.   And very reasonable prices.

 

                                 Hotel Paganelli

                                 Riva degli Schiavoni 4182, Campo San Zaccaria 4687

                                 I-30122 Venezia, Italia

                                 Tel. 00390 041 522 4324

                                 e-mail:  hotelpag@tin.it   og  info@hotelpaganelli.com

                                                                      www.hotelpaganelli.com

 

         

  • Excursions by boat out of the centre: Go for two islands: Murano  (the centre of glass)

And Burano.  But be careful: only few Vaporettos to Burano every day

 

 

    Have a fantastic stay in bella Venezia!

 

    Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen

 

    November 2009.  ( 2nd edition ) 

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com    

 

 

See more:

 

www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk      ( Dansk )

 

www.simplesite.com/kimbrer           ( English )


Oplev SICILIEN

Oplev

 

S I C I L I E N

 

Sicilien er nok den mest interessante ø i hele Middelhavet. Det er i hvert fald den ø, der har den mest spændende og den mest afvekslende historie i området.

 

Det er naturligvis heller ikke så mærkeligt. Den ligger lige midt i dette store indhav.

 

Sicilien er på 25.000 kv.km – godt halvt så stort som Danmark. Og den har godt 5 millioner indbyggere – helt som Danmark.

 

Men nu noget om dens meget spændende historie:

 

Grækerne var de første, der i historisk tid slog rod på øen. Deres spor finder man stadig over det hele. Lige fra Archimedes hjemby Siracusa ( Syrakus ) til Catania ( græsk: Katane ) og til Taormina, bl.a. med det store, imponerende græske teater. Det var især korintherne, der kom til Sicilien. Lige over havet.

 

Senere kom fønikerne fra Mellemøsten. Også kaldet punerne. De havde i lang tid et af deres hovedsæder i Karthago lige på den anden side af havet i det nuværende Tunesien.

 

Den græske og puniske dominans blev afløst af romerne. De var Siciliens ubetingede herskere gennem mange århundreder. Og de brugte og ombyggede ofte de græske monumenter, teatre og andre bygninger. Meget af det findes på øen den dag i dag.

 

Da Romerriget blev kristent og snart opdeltes i en vestlig og en østlig del ( byzantisk ), blev det byzantinerne fra Konstantinopel, der blev herskere på Sicilien.

 

De måtte fra 1061 se sig slået af normannerne, der kom ad søvejen fra det nordlige Frankrig. De var i virkeligheden danske vikinger og deres efterkommere. Og på Sicilien kæmpede de ofte mod væringerne fra Byzans ( Konstantinopel ).  Disse var svenske vikinger, der nu var i tjeneste hos kejseren i det byzantinske rige. Altså vikinger mod vikinger. Langt væk fra Norden. Men med enorm magt i det sicilianske samfund. 

 

Næste folkeslag, som overtog magten, var araberne – maurerne fra Nordafrika. De satte sig i nogle århundreder på store dele af det sydligste Europa. Og de har naturligvis også efterladt sig spor. Både i kulturen, i sproget, i maden og på mange geografiske lokaliteter.

 

Den arabiske periode blev afløst af en europæisk – med herskere fra Spanien, Tyskland ogFrankrig. Alle på forskellige tider og på forskellig måde. Herskere, der af den lokale befolkning altid blev opfattet som fremmede og undertrykkere. Men også som beskyttere i urolige tider. Feudalvæsnet havde gyldne tider med herremænd, der havde hals- og håndsret over befolkningen i deres eget område. En tradition, mange anser for at være en væsentlig del af baggrunden for mafiaen  ( se nedenfor ).

 

Da nationalismen for alvor brød frem i det meste af Europa i midten af 1800-tallet, nåede den også til Sicilien. Den daværende dominerende magt i Italien, kongeriget Savoyen med hovedstad i Turino, sendte oprørslederen Garibaldi til Sicilien sammen med 1000 af hans såkaldte ”rødskjorter”. De fik hurtigt magten på øen. Og få år senere ( i 1870 ) var hele Italien samlet i ét land under kong Vittorio Emanuele. Samtidig var det fra disse år, at mafiaen på Sicilien fik virkelig gang i sagerne. Ikke mindst på det vestlige Sicilien. Med politiske mord, beskyttelsespenge og anden voldelig aktivitet.

 

Under 1. verdenskrig gik Italien fra 1915 ind i krigen på de allieredes side. Det anså Østrig-Ungarn som dets hovedmodstander. Og ved fredsslutningen fik det da også belønningen ved at få tildelt de hidtil østrigske områder Sydtirol ( Alto Adige ) og området omkring Triest ved Adriaterhavet. Men landet kom samtidig ud af krigen som et meget fattigt land med store indre spændinger.

 

Det gav fascisterne mulighed for at erobre magten allerede fra 1922. Og Benito Mussolini blev den ubestridte diktator ( Il Duce , et navn han vel tog fra det gamle Venezias Doger ). Han lovede befolkningen at sikre Italien storhed ved at genskabe Romerrigets magt og pragt. Det skulle komme til at gå helt anderledes.  Et af de få positive initiativer fra hans side var at sætte al kraft ind på at nedkæmpe mafiaen – og med stort held. Han kunne naturligvis ikke acceptere flere magtcentre i sit centraldirigerede land.

 

Da 2. verdenskrig brød ud, meldte Mussolini sig straks på Hitlers side. Han så det som en mulighed for at gennemføre sin fantasiplan om et Storitalien.  Det gik som bekendt helt galt.

 

I juli 1943 invaderede englænderne ( under Montgomery ) og amerikanerne ( under Patton ) Sicilien fra sydøst og syd. De havde på forhånd diskuteret denne plan med navnet ”Husky” ganske meget. USA var imod. Men englænderne fik deres vilje. Efter hårde kampe, især med de 32.000 tyske tropper ( under general Kesselring ) overtog de allierede i august 1943 magten på hele Sicilien. Mens det lykkedes stort set alle tyske tropper at slippe over til fastlandet, blev de 140.000 italienske soldater taget til fange.  Samtidig blev Mussulini regimet væltet og diktatoren taget til fange. Og selv om tyske specialenheder kort tid efter befriede ham og indsatte ham som leder af en italiensk lydregering i Norditalien, var tyskerne fra nu af de reelle herrer i det besatte Italien.  Det varede det meste af resten af krigen, hvor de allierede under hårde kampe trængte dem mere og mere nordpå.

 

Efter befrielsen afskaffede italienerne kongedømmet i 1946 og oprettede en demokratiskrepublik. Ialt 5 regioner fik et særligt selvstyre. Sicilien var en af dem. Med eget parlament, egen præsident og egne lokale myndigheder. Men naturligvis stadig en del af republikken Italien.

 

I den første tid efter krigen var der på Sicilien en aktiv bevægelse, der seriøst forsøgte at få øen optaget som en stat i USA. Amerikanerne var meget populære. Men den plan kom der naturligvis ikke noget ud af.

 

I stedet tog de europæiske samlingsbestræbelser fart. Sicilien kom på sin vis til at spille en vigtig rolle heri, da den afgørende konference, der førte til starten af EU, fandt sted i Messina i 1955. Den italienske leder hed Alfredo de Gasperi og var fra Sydtirol og derfor også tysktalende. Det var af afgørende betydning i forhandlingerne med Konrad Adenauer fra Tyskland og Robert Schuman fra Frankrig, også begge tysktalende. Ofte er det i politik de små ting, der får den store betydning.

 

I EU-samarbejdet har Sicilien i alle årene været et af de områder, der har fået allermest økonomisk støtte fra både Bruxelles og Rom. Hele det sydlige Italien kaldes Mezzogiorno og er ét stort udviklingsområde.  Norditalienerne har ofte kun et skuldertræk til overs for folk fra syden. ”Afrika begynder i Rom”, siger de.  Der findes endda nu om dage et stort politisk parti, Nordligaen ( Lega Norte ), som ikke vil betale til de sydlige regioner og nærmest ønsker et uafhængigt Norditalien. De arbejder tæt sammen med Berlusconi.

 

Det er også i hele Mezzogiorno-området, at mafiaen spiller en meget stor rolle. Såsom Comorraen i Napoli og den sicilianske mafia. Efter befrienlsen fra Mussolini i 1943 vendte den meget stærkt tilbage. Skiftende italienske regeringer har enten bekæmpet den og/eller på forskellig måde samarbejdet med den. Mange mennesker i de pågældende egne betragter mafiaen som noget meget naturligt, ja næsten som noget uundgåeligt. Men der er tegn på, at unge mennesker i dag mere og mere vender mafiaen og hele den organiserede kriminalitet ryggen. Der arresteres hvert år i hundredevis af lokale mafiosi, og nogle af dem prøver at få nedsat straf ved at ”synge”, dvs. at hjælpe politiet med oplysninger om organisationen.

 

POLITISK ligger Sicilien klart på den italienske højrefløj. Indtil 2001  havde Berlusconi og hans folk absolut flertal i alle organer, der betød noget på øen. Siden da er der – også på højrefløjen – opstået en ”Sydliga” omkring Raffaele Lombardo. Han blev i 2008 valgt som Siciliens præsident ved en jordskredssejr ( 65 % flertal ). Bevægelsen ønsker uafhængighed eller i hvert fald mere selvstændighed. Men efter at den ved Europa-valget i juni 2009 allierede sig med populistiske og euroskeptiske kræfter, er det gået tilbage for den.

 

ØKONOMISK-ERHVERVSMÆSSIGT er Sicilien stærkt præget af landbrug med dyrkning af vin og oliven som det vigtigste. Normalt delt op i små og selvstændige brug. Kollektiver er ikke populære på øen. Man vil selv. Naboens produkter er helt sikkert ikke så gode som ens egne L   Hvorfor så gå i samarbejde med ham.  På det allerseneste erd er dog visse tegn på, at en del tilslutter sig andelsforetagender.

 

TURISME er selvfølgelig også en meget vigtig faktor i den sicilianske økonomi.   Godt vejr. Smukke landskaber, endda en levende vulkan. Søde og venlige mennesker. Herlig mad ( måske den bedste i hele Italien ). Og liflige og meget ganevenlige lokale vine. Det skal ”gå galt” hvad angår millioner af turister J  

 

SPROGET på Sicilien er italiensk. Udtalen er mere dreven og bredere end i resten af landet. Og med de mange fremmede indvandere i århundredernes løb er det ikke underligt, at dette også har sat sine spor i særlige ord og udtryk samt i mange stednavne, naturligvis.

 

Og så er der UDVANDRINGEN fra Sicilien. Både efter 1. og efter 2. verdenskrig udvandrede millioner. Normalt på grund af dårlige økonomiske vilkår. Men også fordi de ikke ville acceptere den store, organiserede kriminalitet.

 

Masser af mennesker udvandrede til Norditalien. Den moderne økonomi i nord såsom FIAT i Turino er stærkt afhængig af indvandringen fra syd.  Andre – over en million – flyttede til USA, ikke mindst til storbyer som New York. Ofte flyttede mafiaen med. I USA kaldes den Cosa Nostra ( ”Vor Sag” ). Men langt, langt de fleste udvandere var og er helt lovlydige borgere, der på mange måder bidrager meget positivt til deres nye hjemstavn. Og dette samtidig med, at de oftest fastholder den nære kontakt hjem til Sicilien.

 

 

Hvis man som TURIST vil opleve denne spændende ø og dens store  forskelligheder kan man f.eks. starte i det antikke Siracusa, tage vestpå til Agrigento, ind i landet ( f.eks. til PiazzaAmerina med kejservillaen ), fortsætte helt ud vestpå til det meget bjergrige Trappani-område, tage kysten tilbage til den spændende og udfordrende hovedby, Palermo, og slutte i perlen af dem alle, Taormina, på Etnas kant lige ud til havet. Øen har fine motorveje og andre veje med god skiltning. Og store og små hoteller i hundredevis. Og små overnatningssteder som Bed & Breakfast og små kroer findes i tusindvis.

 

Og vil man SMAGE på øens vin, kan jeg anbefale CORVO – Ghini 2007. Og også rødvinen NERO d’AVOLA. 

 

Det SICILIANSKE KØKKEN er kendt og spændende. Enkelt og ukompliceret. Formentlig fordi øen altid har været fattig på penge, men rig på naturlige råvarer. Spørg tjeneren, om de har noget særligt, som ikke står på kortet. Så ”risikerer” man at få nogle særlig dejlige oplevelser J

 

 

Det var lidt – måske endda lidt for meget – om den fantastiske ø, SICILIEN.

 

Rigtig god fornøjelse , hvis du beslutter dig til at gøre den et besøg. Et besøg, hvor du med garanti vil få en masse spændende og usædvanlige oplevelser, også med alle de dejlige, hyggelige og imødekommende sicilianere.

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

Oktober 2009   


Oplev PRAG

Oplev          

P R A G

 

Lad mig sige det med det samme: Prag er en fantastisk by.  Klart min by nr. 1 i Europa. Rom er nr. 2.  Jeg har været der et utal af gange. Ikke mindst i mine unge studenterdage, da jeg med mit rejsebureau APOLLON havde byen som et af min hovedrejsemål. Jeg var faktisk i byen den nat, da russerne invaderede Tjekkoslovakiet den 20. august 1968.

 

Og for at være mere præcis så er det den oprindelige by Prag, der er fantastisk. Ikke så meget de nyere forstæder, der i alt for høj grad bærer præg af kommunisternes mishandling af enhver by med fantasiløst højhusbyggeri af dårlig kvalitet.  Det er den gamle del af byen på begge sider af floden Vltava ( Moldau ), man skal koncentrere sig om. Alt er i gå-afstand. Og sejleafstand, hvis man er til sejlads på den bugtende flod.

 

Byen kan ikke undslippe sin historie som en af Østrig-Ungarns gamle, imponerende byer. Med bygningsværker tilbage fra kejserinde Maria Theresia og mange andre. Mange har sikkert set den berømte film om Mozart. Den hedder AMADEUS.  Handlingen foregår i Salzburg og i Wien. Men optagelserne er sket i Prag. Her er bymiljøet fra 1700-tallet bedst bevaret.  Byen – der også går under navnet Den gyldne Stad – blev skånet under 2. verdenskrig. Et af rygterne er, at nazisterne ( vist nok Göring ) så den som sin kommende bopæl, når Nazi-Tyskland havde vundet L  

 

Som ved enhver by man besøger for første gang er det en glimrende ide at tage en hop-on hop-off bustur rundt i byen den første dag. Her får man sig med det samme et godt indtryk af, hvad der er at se. Vælg bussen med omhu. Tag den bus, der viser det gamle Prag, inklusive borgområdet Hradcany.  Ikke forstæderne.

 

Man kan også med stor fornøjelse tage en bådtur på floden. Måske kan man endda vælge en båd med musik og servering J

 

Her har du et kort over byen:  http://www.pragueexperience.com/maps/map.asp   

 

De vigtigste steder for jeres togt(er) til fods:

 

1)       Hovedgaden Vaclavske Namesti  ( Wenzels Pladsen ) med Nationalmuseet oppe for enden.  Gå op til museet ( ikke nødvendigvis ind ) og se de mange skudhuller fra 2. verdenskrig og især fra russernes invasion i august 1968.

 

VACLAVSKE NAMESTI:  http://vaclavskenamesti.com/   

 

På vej derop kommer I inde midt på gaden forbi Jan Palach mindesmærket. Han var den student, der brændte sig ihjel på dette sted i 1969 som protest mod russernes besættelse.

 

JAN PALACH:  http://en.wikipedia.org/wiki/Jan_Palach    

 

2)       Til venstre for Nationalmuseet ligger en stor, moderne cementbygning. Det var kommunisternes såkaldte ”parlament”.  Den bygning gav præsident Vaclav Havel til Radio Free Europe efter selvstændigheden. Jeg tror, at RFE er der endnu.  Før 1989 lå stationen i München og spillede en meget stor rolle for informationerne til de kommunistiske lande

 

RADIO FREE EUROPE:  http://en.wikipedia.org/wiki/Radio_Free_Europe     

 

 

3)       Midt på Vaclavske Namesti ( på højre side , når man kommer fra museet ) ligger det gamle Hotel Jalta.  Det var her alle spionerne mødtes under kommunisttiden.

 

HOTEL JALTA:   http://www.pragueholiday.cz/jalta.php    

 

4)       Hvis du for enden af Vaclavske går et stykke til højre, kommer du til ”Borgernes Hus”. Et fantastisk flot Art Nouveau hus, der i dag har masser af kulturelle arrangementer. Huset både indefra og udefra er et besøg værd. Er flot istandsat efter friheden

 

5)       Hvis man i stedet går lige ud fra Vaclavske, kommer man ind i den rigtig gamle by. Med snoede gader, små butikker, flotte huse ( især hvis man lægger nakken lidt tilbage ) og hyggelige ”vandhuller”.

 

6)       Fortsætter man igennem den, kommer man ned på Den gamle Markedsplads                 ( Staromestske Namesti ) med det gamle rådhus og med Tejn-Kirken ( Týn ).  På rådhuset er man nødt til at opleve det fantastiske, historiske ur, hvor en imponerende procession af munke og andet godtfolk paraderer forbi på bestemte klokkeslet.

 

TEJN KIRKEN:  http://www.pragueexperience.com/places.asp?PlaceID=595   

 

7)       Midt på pladsen står monumentet for Johan Hus – tjekkernes leder under reformationen. Oprøret mod kommunisterne samlede tusindvis af unge netop her i 1989.

 

JOHAN HUS:  http://en.wikipedia.org/wiki/John_Huss    

 

8)       Tejn-Kirken med de to tårne inde bag den gamle husrække har et særligt dansk islæt. Herinde er den danske astronom Tycho Brahe begravet. Man kan se et dansk flag over hans grav i venstre side af kirken. Det var ham, der havde Uranienborg på Hven i Øresund. Men han blev så uvenner med kongen, at han var nødt til at flygte til Bøhmen ( som Tjekkiet hed dengang ).

 

TYCHO BRAHE:  http://en.wikipedia.org/wiki/Tycho_Brahe    

 

9)       Efter alt dette er du sikkert blevet frygtelig tørstig. Det er der mulighed for at gøre noget ved.  Fortovscafeen foran husene ved Tejn-kirken er én mulighed. Meget turistet, men masser at kigge på.  En anden glimrende mulighed er Rådhuskælderen bag ved / ved siden af det gamle rådhus ( U Radnice ). Man kan være indendørs og også udendørs. Her ligger ”kælderen” på 1. sal. Men det gør vel ikke noget J

Rest. U RADNICE:  http://www.boo.com/prague/restaurants/U_Radnice    

 

10)   Hvis du skulle have lyst til at se, hvor jeg i de go’e gamle dage slukkede tørsten og andre lyster gevaldigt, så stå foran uret og gå venstre om rådhuset og ned ad gaden ( under nogle hvælvinger ). Her kommer du først forbi en glasbutik ( hvor man i hvert fald i gamle dage købte det bedste bøhmiske krystal ). Og når gaden ”slipper op”, ser du inde i et hjørne en indgang, hvor der er en udhugget frø ovenover. Stedet hedder ”DEN GRØNNE FRØ”. ( The Green Frog ). I min tid var det mere lystigt end nu ( naturligvis J   ). Men det er stadig et besøg værd. Inde under gamle hvælvinger og normalt med stearinlys. Priserne er røget opad. Men man behøver jo ikke købe hele beholdningen J   Jeg siger bare:  Hvis disse vægge kunne tale.....

 

11)   Gå nu mod vest – enten langs floden – men der er meget larm fra gaden – eller lidt inde bagved. Her kommer du så hen til starten på KARLSBROEN. Den absolut ældste bro i byen. Nærmest en by i byen. Der er et særligt liv på den bro. Med musik, handlende, optræden, og meget mere. Læg mærke til de flotte statuer, der var ved at blive renset, da jeg var der sidst.  Pas godt på lommetyve – altså på, hvad de kan finde på.  Og når du er kommet over på den anden side ( på Mala Strana siden ), gå så nedenunder broen. Her ligger et hyggeligt spise- og drikkested.

 

KARLSBROEN:  http://www.myczechrepublic.com/prague/sightseeing/charles_bridge.html    

 

12)   Nu er du på ”bjergsiden”. Til venstre for broen ligger et meget hyggeligt gammelt kvarter med flotte huse. Inkl. den danske ambassade, der har til huse i et af dem.  Vælger du at gå lige op – opad  fra broen – kommer du til Wellenstein Pladsen. Den store bygning midt for var det hemmelige politis hovedkvarter under kommunismen. Nu er det musikkonservatorium.   Fortsæt videre op mod borgområdet. Godt for motionen !! 

 

13)   Borgområdet domineres af den store gotiske domkirke St. Veits. Og de omliggende paladser. I et af dem holder Tjekkiets præsident til. I kan se hans officielle flag oppe på taget, hvis han er der.  Det gamle udenrigsministerium ligger også deroppe i et af de gamle palæer. Det var herfra, at kommunisterne i 1948 smed den kendte og meget respekterede udenrigsminister Jan Masaryk ud af et vindue L

 

JAN MASARYK:  http://en.wikipedia.org/wiki/Jan_Masaryk    

 

14)   Bag ved borgen ligger GULDMAGERNES GADE med de bittesmå, farvestrålende huse. Franz Kafka boede en tid her. Man kan komme ind i en del af husene. Og nyd udsigten ud fra nogle af husene.

 

GULDMAGERNES GADE:  http://www.prague.cz/golden-lane/    

 

15)   Lidt vest for borgen, men stadig oppe i højderne, ligger den tyske ambassade. Den er et besøg værd. Eller rettere dens have, som man kan se gennem gitteret.  Her ser du en Trabant med fire ben. Hvorfor ?  Fordi det var denne have, flere tusinde østtyskere i 1989 flygtede ind i ved at kravle over muren. Stedet var dengang Vesttysklands ambassade. Og det lykkedes dem faktisk at få udrejse til friheden efter nogle dages vanskelige forhandlinger med de kommunistiske myndigheder. Et meget sigende monument, som BØR ses !

 

GERMAN EMBASSY IN PRAGUE:  http://en.wikipedia.org/wiki/Prague_Embassy   

 

16)   Ta’ nu tilbage over floden og gå vestpå fra Karlsbroen. Her kommer du til Nationalteatret på hjørnet af den store gade Narodni. På det andet hjørne ligger den berømte CAFE SLAVIA.  Den er bestemt også et besøg værd. Bare for at indsnuse atmosfæren.  Og ikke langt derfra ligger – ud til Narodni – det verdensberømte teater LATERNA MAGICA.  Magisk teater med en blanding af film og teater. Meget specielt og meget overraskende.

 

LATERNA MAGICA:   http://www.ticketsonline.cz/laterna-magica/     

 

17)   Går man lidt videre derfra langs floden og derefter ind i de små gader i retning af Nationalmuseet finder man den endnu mere verdensberømte restaurant U FLEKU. Den gode soldat Svejks ølstue. Gaden hedder Klemensova, og værtshuet kan man se på lang afstand, da der hænger et kæmpe-ur udenfor.  Stedet har både indre barer og en ølhave med musik – i hvert fald om sommeren. En virkelig oplevelse, som enhver Prag-gæst bør unde sig selv J   Læg mærke til, hvor mange kæmpeøl en tjener kan bære på sin bakke – ubesværet og uden at blinke ! Prøv selv det derhjemme. Men start ude i haven J

 

U FLEKU:    http://www.pragueexperience.com/places.asp?PlaceID=368    

 

18)   Du skal nu tilbage igen – helt forbi den gamle markedsplads og Tejn-kirken. Nede i dette jødiske kvarter – Josefov, hedder det – ligger den gamle jødiske synagoge, den gamle jødiske kirkegård og et meget interessant jødisk museum. Ikke just underholdning. Men om hvordan livet var for jøderne under nazismen – og også før.  Folk bliver ret stille bagefter.

 

DET JØDISKE KVARTER:  http://prague.cz/prague-jewish-town.asp   

 

19)   Til slut: Hvad skal man drikke i Prag?  Selvfølgelig Pilsner Urquell. Den rigtige. Og prøv også bøhmisk Champagne ( Bohemian Sekt ). De lokale gulddråber. Ta’ den tørre ( brut ). Hvis du vælger den rigtige, så smager den fantastisk. Den fås mange steder. Blandt andet på hyggelige restauranter og værtshuse bag ved Tejn-kirken – nede omkring pladsen Hastalska, hvor ”mit” hotel ligger. Hotel Maximilian.  Herligt sted.

 

PILSNER URQUELL:  http://en.wikipedia.org/wiki/Pilsner_Urquell    

 

BOHEMIAN SEKT:  http://www.bohemiasekt.cz/?lang=en    

 

20)   Og spise:  Du kan få alt muligt i Prag. La’ være ved at tage Knedlik. Det er en slags tunge, tunge melkugler. ”Bum, så faldt DE ned ”.  Men prøv alle andre gode sager. Fra ægte russisk Borscht ( rødbedesuppe ); det skal være den rigtige med kød i. Til ungarsk gulasch ( igen den rigtige, der rigtig smager af noget og har ”krop” ). Og til steaks og fiskeretter af alle slags. Gå ikke ind på de typiske turiststeder. Gå ind i de smalle, hyggelige gader og find en hvælving-restaurant osende af hygge og historie. Så kan de normalt også servere mad & drikke. Og til demokratiske priser J Selv om intet naturligvis er helt som i gamle dage. Det gælder i hvert fald også byens priser.  Alligevel behøver du ingenlunde at blive eller føle dig plyndret. Det er du selv herre over.

 

RIGTIG GO’ FORNØJELSE i ”MIN BY”. Og hils dem alle fra mig J

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

August 2009 

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com    

 

www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk     

 

PS: Tilføjelser, rettelser og nye ideer og opdagelser modtages med STOR tak J  
Enjoy IRELAND

                                     Enjoy

 

I R E L A N D  /   E I R E

 

The first known inhabitants on the island were the CELTS. They probably came over from England and France. Both countries were populated by Celtic tribes. In England they were called the Brits. And in France the Gauls.  When the Romans pushed north more than 2000 years ago they were fighting the Celts ( Asterix, you know ). Many of them were fleeing westwards. In France to Bretagne (Brittany), where they still are. And in England to Scotland, Wales and Ireland. The saying goes, that the difference between the Welsh and the Irish is that the Welsh could not swim J

 

When the Romans suddenly decided to pull out of England between 400 and 500 AC the Brits took over again. But only for a very short while, because the Anglo-Saxons came ( also from Denmark ) and pushed them west again. Also to Ireland.

 

Celtic Ireland had a couple of centuries in relative peace. Christianity came to the country in that period. And it was actually in many cases monks from Ireland, who went to continental Europe to make it Christian too.

 

But then the Vikings came ( again the Danes L   ). They were soon all over the island. The monks and part of the population tried to hide in the high, round towers which were build for defence purposes and worked relatively well for a time.  Viking settlements in many parts of Ireland were created. Dublin is one of them. The name actually means “the town of the Danes”. A recent DNA test of the population in Dublin showed that 46 % of the permanent population has Danish genes J

 

Wexford and Watford in the southeast are also founded by Danish Vikings.  Especially Wexford has very interesting museums about the settlement.

 

When the Vikings disappeared or were assimilated in the population Ireland after some time became part of the rulers of England ( after 1066 the Normans  - descendants also from Danish Vikings, who went to Normandy in France J   ).  Some immigrants came over from Scotland, esp. in what is now Northern Ireland. As they were mostly protestants (Presbyterians) this is the source of the brutal conflict we have seen until very recently. The rest of Ireland was and has always been predominantly Roman Catholic.

 

The next very disastrous period for Ireland was in the 1840ies.  The country was very poor, and most people lived from potatoes.  But in that period the potato harvest failed completely, and famine was the result. At least 1 million people starved to death. And another 1 million emigrated to the USA.  That is why New York still today is “Ireland’s biggest city”. And what did the Irish do in New York?  They were mostly policemen and fire-fighters. And the Italians were the criminals.  Division of tasks L   And still today New York is the only city outside Ireland where St. Patrick’s Day ( March 17 ) is celebrated with big parades, even on the 5th avenue.  And this day is also always celebrated by the US president in the White House with a big reception and gala dinner, where all Irish top politicians are invited and always come. It was actually at one of these occasions that the then Irish prime minister and the leader of Sinn Fein (the political wing of the IRA ) met for the first time.

 

 

Many former and present day Americans have direct Irish roots. John Kennedy, Bill Clinton, Bing Crosby and many others.

 

The relationship to England was always a major problem. The English introduced Home Rule in the 19th century. But they were still part of the United Kingdom. Most Irish people did not like that at all.  Irish soldiers, of course, had to fight in the same wars as the rest of the country. Some lined up with the French during the Napoleonic wars. If they were caught by the English they were executed.  In the First World War many soldiers from Ireland took part. Also in the battles in Flanders in Belgium. A special monument for the Irish dead was inaugurated near Ypres about ten years ago.  The Irish president as well as the British queen was there. It was the first time they met since Ireland’s independence in 1922.

 

Before the independence a big revolt erupted in Dublin in 1916 – in the middle of WWI. It was brutally ended and the leaders shot.  One of the famous Irish leaders was Michael Collins – a name you often will see in the country even today.

 

After the end of WWI negotiations on independence started, and in 1922 the country became independent. Only six counties in the north-east of the island around Belfast and Londonderry remained British ( due to the protestant majority there ).

 

 

The LANGUAGE.

 

Ireland has two official languages: English and Gaelic. The first is overwhelmingly dominant. But Gaelic is taught in all schools, and you see road signs and street names in the language.  The town of Dunmore, where we will stay, is a Gaelic name – meaning BigCastle ( which is no longer there ). Only about 300 people in the very south and west of Ireland speak the language as their daily language. But recently it was also agreed that it is one of the official languages in the EU.

 

Other Gaelic languages are very much alive in Wales – and to some extent in Scotland and a bit in Bretagne (Brittany ).  Others have disappeared such as Cornish in Cornwall and Manx on the isle of Man.

 

 

The EU:

 

Ireland became a member of the EU by January 1, 1973 – on the same day as Denmark and the United Kingdom.  The country has understood to profit from all the new possibilities in the EU. While the Irish economy before was totally dependant on the UK it is now very well anchored in the wider European economy. While Ireland in 1973 was one of the poorest countries in Europe it became one of the richest in the early 21st century. It was called “The Celtic Tiger”.

 

Unlike the UKIreland joined the EURO from the beginning – January 1999. And in the recent financial and economic crisis they are very, very happy that the country to a large scale is protected under the umbrella of the €.  Otherwise they would see themselves as Iceland no. 2  L

 

The country has had some difficulties in agreeing to new EU Treaties over the last years, esp. due to the referenda.  The Nice Treaty was first voted down. But in the second vote they agreed. And last year the Lisbon Treaty got a negative vote too.  Following a number of assurances concerning abortion, neutrality etc. a new referendum will be organised, probably on October 2.  The polls at the moment are very positive – 54 % yes, 28 % no and 18 % don’t know.

The YES Campaign started on June 21. Have a look at their very good website:

 

http://www.irelandforeurope.ie/   

 

 

SPECIAL CHARACTERISTICS FOR IRELAND:

 

Irish whiskey ( spelled this way ) is one of them.  Jameson, Tullamore Dew and Bushmill ( from the north ).

 

Guinness beer is another one. Dark and strong.

 

Irish coffee ( with Irish whiskey, of course ) belongs to the great things on offer everywhere.

 

Irish pubs are everywhere. This is almost a brand worldwide – like pizza. In Brussels alone we have 12 Irish pubs ( at least ).

 

The Irish are great singers – professionally ( The Dubliners, U2, Bob Geldorf, and many others ) and not least personally. And unlike the Danes they also know the words J

 

They are also great talkers.  Everybody talks to everybody – at all times. Also if they never met before.  How are you today !  is a very frequent opening remark.

 

 

GOOD WEBSITES:  ( I actually made this fact sheet for a new European initiative I am in charge of J   )

 

I R E L A N D

 

Sources to facts, developments and discussions

 

1.       Ireland ’s official website:

 

                                               http://www.gov.ie/en/  

 

2.       Facts about Ireland:

 

                                              http://wwp.greenwichmeantime.com/time-zone/europe/european- union/ireland/facts-about-ireland.htm

 

                               3.   Wikipedia: About Ireland:    ( in English )

 

                                             http://en.wikipedia.org/wiki/Ireland   

 

4.       Ministry of Foreign Affairs:

 

                                             http://www.foreignaffairs.gov.ie/home/index.aspx

 

5.       The Irish Parliament:

 

                                              http://www.oireachtas.ie/ViewDoc.asp?fn=/home.asp  

 

6.       The Irish Media Landscape:  ( European Journalism Centre ) 

 

                                             http://www.ejc.net/media_landscape/article/ireland/

 

7.       Irish newspapers:

 

                                             http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_newspapers_in_Ireland  

 

8.       Irish Public TV and Radio – RTE:

 

                                             http://www.rte.ie/  

 

              9.    NEW EUROPE’s special chapter on Denmark:  ( weekly independent

                                                                                           magazine in English ):

 

                             http://www.neurope.eu/ireland/  

 

            10.   EMM  ( Europe Media Monitor ):  Automatic monitoring service of  …. 

                                                                  on-line Irish media every ten minutes:

 

                             http://press.jrc.it/NewsBrief/clusteredition/en/latest.html

11.     Irish Culture:  ( from Wikipedia )

 

                                           http://en.wikipedia.org/wiki/Culture_of_Ireland  

 

12.     Tourism in Ireland:

 

                                           http://www.discoverireland.ie/  

 

13.     Doing Business in Ireland:

 

                                          http://www.grantthornton.ie/PublicationsAndEvents/Tax/DoingBusinessinIrelandGuide2008

 

 

                             14.  Opinion polls about the attitudes of the Irish:    ( from Eurobarometer )

 

                                           http://ec.europa.eu/public_opinion/index_en.htm    

 

14.     Irish Institute of European Affairs:

 

                                            http://www.iiea.com/  

 

             15. Special interviews with interesting Danes on key issues ( in English )

 

                                             (  to follow  )

 

             16. Google translate:    To and from 34 different languages,

                                                                    including English )

 

                           http://translate.google.com/     

 

 

 

 

GOOD HOTELS, which we have tried:

 

DUBLIN :             LE CIRK,

                              32 Dame Street , Dublin D2

                               Tel.  00353 1 635 0058

                                http://www.lecirk.ie/    

                              e-mail:  info@lecirk.ie  

 

ATHLONE:         RADISSON/SAS HOTEL,

                              Adresse:  Northgate Street, Athlone

                              Tel.  00353 90 644 2600

 

LIMERICK :        RADISSON/SAS HOTEL,

                              Ennis Road Limerick Co.

                              Tel.  00353 61 456 200

 

 

EXCELLENT HOLIDAY HOMES THE COAST IN DUNMORE EAST

 

                              DUNMORE HOLIDAY VILLAS

                              Tel.  00353 51 383 699   Fax:  00353 51 383 787

                              E-mail:  jeankellydhv@eircom.net

 

 

                             

 

 

Niels Jorgen Thogersen

 

July 2009 

 

Email  kimbrer@gmail.com   

 


Om TOSCANA

Enjoy

 

T O S C A N A

 

Toscana in Italy  ( or Tuscany as it is often called in English ) is a fantastic area to visit. We have been there many times – and each time it became more and more interesting. You will never finish finding new, exciting places. Everywhere in Toscana.

 

Please, find in this list a number of the most interesting places we have visited one or several times:

 

1.       Pisa Airport   ( named after Galileo Galilei, born in Pisa )

 

2.       Hotel Royal Victoria in Pisa  - just at the Arno river in the centre

 

3.       The Leaning Tower in Pisa  - world famous and more leaning than you think J

 

4.       The Baptism Chapel – next to the Tower.   Also leaning.

 

5.       Marina di Pisa   - at the sea

 

6.       The city of Lucca  - with old city walls. Puccini’s birth place

 

7.       Monte Catini and Catini Terme   - most interesting, east of Lucca

 

8.       Vinci   - the birth place of Leonardo da Vinci

 

9.       San Gimignano.   The city with the many, tall towers

 

10.   Perugia – large, historical town. Actually in Umbria. Hotel La Rosetta to be recommended, right in the old centre

 

11.   Arezzo – another typical Tuscan town

 

12.   Loro Ciufenna   - small pittoresque village between Firenze and Arezzo.  Origins in the Etruscan era

 

13.   Radde – also a not so small village in the wine area

 

14.   Volterra   - city on the very top of a very high mountain

 

15.   Firenze   -  no further introduction needed

 

16.   Fiesole  -  European University town above Firenze

 

17.   Siena   -  its medieval City Hall is the model for the Town Hall of Copenhagen. Martin Nyrop had been inspired by frequent visits there.

 

18.   And many, many more  J

 

Niels Jørgen Thøgersen   -  May 2009


Om ESTLAND, LETLAND og LITAUEN: Vor tur i april 2009

Baltiske oplevelser i april 2009

 

Lidt om vor fantastiske koldkrigs-tur

 

Estland, Letland og Litauen . De fleste har hørt om dem. De små lande, der ligesom Danmark ligger ved Østersøen. Kun få hundrede km mod øst. I de ”gode gamle dage” havde vi MEGET med dem at gøre. Faktisk tilhørte Estland det danske kongerige for over 800 år siden. Og Dannebrog lod sig falde fra himlen lige øst for Tallinn ( der iøvrigt betyder: Danskerbyen ) hin 15. juni 1219. Valdemarsdag kalder vi stadig denne dag, da kongen dengang hed Valdemar Sejr.  I dag er vi igen sammen med de tre lande – både i NATO og i EU.  Men hvad ved vi egentlig om dem – og om deres historie ?!

Det ville vi gerne gøre noget ved – i hvert fald for vort eget vedkommende. Derfor meldte vi os til en tur, der i løbet af otte dage bragte os rundt i alle tre lande. Formålet med turen var at studere gamle Cold War sites, der nu er offentlig tilgængelige. KGB-fængsler, lukkede sovjetiske militærbyer, raketbaser, partisanernes tilholdssteder ude i skovene, museer der på forskellig vis præsenterede livet under den kolde krig. Samt møde med tidligere GULAG fanger.  Og meget, meget mere.

Det blev en fantastisk oplevelse helt ud over det sædvanlige.

Og turen skal også ses i sammenhæng med et igangværende arbejde med at få lavet et aktivt netværk af Cold War sites på alle sider af Østersøen. Et netværk, som bl.a. Langelandsfortet og Stevnsfortet er aktivt med i.  Den drivende kraft i dette meget vigtige arbejde er JohannesBach Rasmussen. Han var også vores eminente rejseleder på turen.

Lidt om de tre baltiske lande – set i forhold til Danmark:

 

                              Areal:                    Befolkning:        Hovedstad:     Indbyggere:       Sprog:

 

ESTLAND:         45.227 kv.km             1,4 mill.             Tallinn            412.000             Estisk

                                                                                                                                             ( i fam. med

                                                                                                                                               Finsk LETLAND:         64.600 kv.km             2,4 mill.             Riga                760.000             Lettisk

                                                                                                                                              ( eget indoeur.

                                                                                                                                               Sprog LITAUEN:          65.303 kv.km             3,4 mill.             Vilnius            542.000             Litauisk

                                                                                                                                              ( eget indoeur.

                                                                                                                                                sprog )

DANMARK:      43.200 kv.km              5,2 mill.              København  1.500.000           Dansk

                                                                                                                                             ( germansk sp.)

 

Kort om de baltiske landes historie i det 20. århundrede:

Næsten hele sidste århundrede var en frygtelig periode for disse lande og deres befolkninger. Besættelse, krig, forfølgelser, deportationer, ødelæggelser, masseindvandring af russere og andre.

Før 1. verdenskrig hørte alle tre lande til Zarens Rusland. De var små provinser i kejserrigets vestlige udkant. Og under konstant stærk russisk påvirkning på alle måder.

Kort efter den russiske revolution i 1917 fik hvert af landene deres selvstændighed. Ikke så meget fordi de nye bolsjevistiske magthavere ønskede det. Men fordi de var for svage til at fastholde landene i deres greb. De havde andre og større problemer. Derfor havde hvert land sin frihed fra 1918 til 1939. Det var dog kun de allerførste år, at de havde et egentlig, folkestyret demokrati. Allerede fra begyndelsen og midten af 1920erne tog stærke mænd over og gjorde styret i hvert land mere og mere diktatorisk.

Den såkaldte Molotov-Ribbentrop Pagt af 23. august 1939 mellem Sovjet og Nazi-Tyskland gjorde en ende på denne periode. Pagtens hemmelige del gav Sovjet råderetten over de baltiske lande. Og dets hær rykkede meget hurtigt ind med enorm styrke. Sovjetisering af landene startede med det samme. Nationaliseringer, afskaffelse af hidtidige institutioner og organisationer, forbud mod de politiske partier, fængsling og henrettelse af masser af de lokale ledere, osv, osv.  Og i midten af juni 1941 blev ti-tusindvis af baltere deporteret til Sibirien og andre fjerne områder af Sovjetunionen. Fragtet i kreaturvogne i dagevis – ja, ofte ugevis. Masser af fanger omkom undervejs. Det skete kun en uge før tyskernes invasion af Sovjetunionen.

De tyske troppers hastige fremmarch betød, at de baltiske lande meget hurtigt kom i tyske hænder. Dette var et ligeså væmmeligt og voldeligt diktatur som det sovjetiske. Men som reaktion på den voldsomme sovjetiske fremfærd i de to foregående år, blev tyskerne af mange modtaget med glæde og begejstring. Og mange baltere sluttede sig til de tyske styrker i særlige baltiske legioner. Som de sagde og siger: Vi gik med for at bekæmpe kommunisterne – ikke for at støtte Tyskland.  Dette er sikkert korrekt. Men det blev ikke helt set sådan, da russerne senere gennede tyskerne ud af disse lande igen.

Det hjalp heller ikke på balternes situation, at mange af dem deltog meget aktivt i udryddelsen af jøderne i Baltikum under det nazistiske styre. Ikke mindst i Litauen, hvor der før 2. verdenskrig boede flere jøder end i noget andet europæisk land ( set i forhold til landets størrelse ).

I 1944 generobrede Sovjethæren de baltiske lande fra de tyske tropper. En del af de baltiske hjælpetropper tog med tyskerne, men ikke mange. Nogle flygtede over Østersøen til Sverige og Danmark. Men de fleste valgte at blive i deres hjemlande. Tusindvis af dem gemte sig i de store skove i landene. Og mange andre baltere, der ikke havde været involveret i krigen, valgte også at slå sig ned i skovene for at undgå at blive fanget og/eller dræbt af russerne.  De går under navnet Skovbrødrene ( the Forest Brothers ).  I Litauen var de bedst organiseret, gik i uniform og havde en militær enhedsledelse. I Estland var der ingen central ledelse, og de bar ikke uniform.  De boede i selvlavede bunkers i huler i skoven. Og normalt fik de diskret mad fra deres familier, der ikke boede langt væk. I starten lavede russerne ikke store eftersøgninger i skovene. Alligevel blev mange af dem fanget, da de var uforsigtige og ikke var trænet i, hvordan man bedst passer på ikke at blive fanget.  Ud over at gemme sig foretog Skovbrødrene også overfald på sovjetiske enheder og installationer og truede egne landsmænd, der på den ene eller anden måde samrarbejdede med besættelsesmagten.  Den dag i dag mener litauerne, at Skovbrødrenes væbnede modstand og gode organisation er hovedgrunden til, at der kun kom en mindre russisk indvandring til deres land ( i dag er kun knap 20 % af befolkningen ikke-litauere ). Russerne var simpelt hen bange for at komme i kløerne på Skovbrødrene og blev derfor ofte væk. I de to andre lande – hvor den væbnede modstand var meget mindre – kom der mange flere russere. Deres andel af den lokale befolkning er i dag på 40 % ( Letland ) og 33 % ( Estland ).  Der var formentlig også andre grunde til denne forskel, f.eks. at Sovjetmagten besluttede at industrialisere Estland og Letland mere end Litauen. Men man kan naturligvis altid diskutere, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.

 

Sovjetisering

Efter russernes tilbagekomst gik sovjetiseringen af landene for alvor i gang igen. Man ville systematisk organisere landene helt som resten af Stalins Sovjet – med alt hvad det betød af ensretning, fængsling, henrettelser, forbud mod de lokale sprog, afspærring af enhver kontakt med landene uden for Sovjet, og meget mere. I 1949 blev landbruget kollektiviseret. I den forbindelse blev den anden store massedeportation sat i værk. I hundredetusindvis af baltere blev deporteret til de fjerneste egne af Sovjet – de fleste for at udføre hårdt straffearbejde i GULAG-lejrene. Hovedparten fik en straf på 25 år + 5.  Det vil sige 25 år i GULAG straffelejre og derefter yderligere 5 år, hvor de ikke måtte komme hjem til deres hjemland.

Et resultat af kollektiviseringen, hvor hele landbefolkningen enten blev flyttet til de nye kollektivbrug eller deporteret, var, at Skovbrødrene ikke længere havde så let ved at få mad fra familie og venner. De var der ikke mere. Derfor gik mange Skovbrødre over til at lave overfald for at brødføde sig. Det gjorde dem naturligvis mere upopulære – et godt middel i KGBs hænder. Derfor blev flere og flere af dem fanget, skudt eller deporteret. Og fra begyndelsen af 1950erne spiller de i realiteten ikke længere nogen væsentlig rolle. De sidste Skovbrødre blev dog først fanget i 1970erne og enkelte i 1980erne.

Mens den baltiske aktive modstand ebbede ud, udbyggede Sovjetmagten sin position stærkt i de baltiske lande. Ikke mindst på det militære område. Store troppestyrker var placeret i landene. Også strategiske styrker såsom store fly- og raketstyrker. Områderne lå tættest på de vesteuropæiske NATO-lande og var derfor godt egnet til militære operationer imod disse. Samtidig var stort set alle strande gjort til militære zoner, hvor befolkningen ingen adgang havde. Vi hørte endda om områder, hvor hele stranden hver dag blev harvet, så man let kunne se, om nogen havde gået på området i nattens løb. Man ville både forhindre, at landenes egne beboere forsøgte at flygte. Og at folk udefra ( læs: spioner ) forsøgte at komme ind i landet.  Ingen af delene lykkedes helt.

Det daglige liv var stærkt påvirket af sovjetiseringen. Uddannelsen, det økonomiske liv, kulturen, det kommunistiske partis monopol på al politisk aktivitet, kommunistiske kadreorganisationer af enhver art, osv. Og da enorme resourcer blev opslugt til militære og sikkerhedsmæssige formål, var det daglige liv hårdt og præget af stor mangel på snart sagt alle varer. Hele tiden. Folk brugte kolossal meget tid på at stå i kø. Ofte vidste de ikke engang, hvad de stod i kø for. Men når de omsider nåede frem til disken, købte de det, det var muligt at købe – næsten uanset hvad.

Samtidig var en følge af dette stærkt kontrollerede liv, at ingen troede på, hvad de hørte fra myndighedernes side. Man troede automatisk, at alt hvad der kom fra officielt hold, var løgn. En lette fortalte os, at når myndighederne fortalte om nazisternes forbrydelser, troede hun heller ikke på det. Der var simpelt hen en afgrundsdyb mistillid til alt, hvad der kom via de stats- og partikontrollerede medier og institutioner.

Ny opposition fra midten af 1980erne

Det var først i løbet af 80’erne, at der igen kom gang i balternes modstand mod det kommunistiske styre. Det startede med miljøbevægelser. Dels fordi der ofte var god grund til det. Forureningen i mange områder og på mange måder var enorm. Og dels fordi en opposition af denne art synes at gå an. Myndighederne greb ikke særlig aktivt ind.

Også Gorbatjovs nye linje fra 1985 med glasnost og perestrojka gjorde sit til at give balterne nyt blod på tanden. De kunne uden alvorlige konsekvenser nu offentligt markere gamle nationale mærkedage, herunder dagene for de store deportationer i 1941 og 1949.

Fra og med sommeren 1988 følte de fleste i de baltiske lande, at friheden til at mene og sige sin mening næsten var total. Og de nyttede sig i hvert fald af det. Den store menneskekæde fra Tallinn til Vilnius på 50 års dagen for Molotov-Ribbentrop Pagten den 23. marts 1989 var et afgørende vendepunkt. Myndighederne greb ikke ind.

Fra dette tidspunkt og indtil landenes formelle uafhængighed i 1991 blev de folkelige kræfter ( samlet i såkaldte ”Folkefronter” ) simpelt hen stærkere og stærkere.

En ny epoke stod for døren.

 

Estland, Letland og Litauen var endelig blevet en del af det demokratiske Europa.

 

 

Særlige aspekter af Den Kolde Krigs periode 1944-1991 i de baltiske lande:

A)     Sovjets militære installationer:

De baltiske lande spillede en meget stor rolle i den sovjetiske militære opbygning under hele den kolde krig. De gav Sovjet direkte adgang til Østersøen. Tidligere havde de kun adgang fra Leningrad-området. Den gik igennem den rimelig smalle Finske Bugt. Under 2. verdenskrig oplevede russerne, at finnerne sammen med tyskerne ( der havde besat Estland ) lagde en u-bådsspærring tværs over bugten. Det ville de for enhver pris undgå igen.

Da russerne i 1944 generobrede de baltiske lande fra tyskerne, lod de meget store styrker blive i landene. I Estland – der har knap 1 ½ million indbyggere - havde Sovjetmagten ialt 95.000 soldater. Og det var tilsvarende i de to andre lande.

Den Røde Hær blev suppleret med Den røde Flåde, som oprettede sin Østersø-kommando i Estland ( og senere også i Kaliningrad ).  Det var en af de sovjetiske fire store flåder. De tre andre var Ishavsflåden, Sortehavsflåden og Stillehavsflåden. Østersøkommandoen lå i den Pentagon-lignende base i Paldiski vest for Tallinn. En lukket sovjetisk by, som i dag ligger som en total katastrofe. Danmark har forsøgt at hjælpe esterne med at få nogen styr på sagerne. Der er for nylig lavet en film om området.

Det var en sovjetisk u-båd fra denne flåde, der i 1981 var så uheldig at ramle ind i en svensk klippe ved flådebasen i Karlskrona. Båden hed W-137.  I NATO sprog kaldte man disse u-både for Whisky-klassen. Derfor kom uheldet i folke- og avismunde hurtigt til at at hedde ”Whisky on the rocks”.  Kaptajnen, der hed Anatolij Gustjin, måtte gå bodsgang for rullende TV-kameraer til den svenske domstol, men blev så frigivet igen. Hjemme på basen i Kaliningrad ( Baltijsk ) blev han degraderet, men kunne dog forblive i flåden.

Sovjet opbyggede også store atombebevæbnede raketstyrker i de baltiske lande. Vi besøgte to gamle baser, der nu er forladt.  Den ene hed Zemaitija Missile Base og ligger ud i en stor nationalpark i Litauen.  Den blev bygget i begyndelsen af 1960erne og havde fire kæmpe siloer gravet ned. De kunne hver indeholde en mellemdistance raket med atomvåben. De var hver rettet mod store byer i NATO landene i Vesteuropa.  Da russerne fandt ud af, at amerikanerne havde opdaget basens eksistens og beliggenhed, lukkede de den i 1978 og flyttede raketterne til et andet ( af mig ) ukendt sted.  Basen har siden ligget frit og ubeskyttet, og litauere på egnen har i årenes løb sørget for at fjerne stort set alt af værdi. Forhåbentlig har de haft god gavn af det J

En anden raketbase havde i sin tid mobile atomraketter, der kunne affyres fra køretøjer. Basen, der ligger i Zeltine ude i de lettiske skove, havde ialt 22 raketter klar til affyring mod mål i Vesteuropa . Den fungerede helt op i 1980erne.

Det var også meget vigtigt for russerne at holde et vågent øje med, hvad der var af militære aktiviteter i områderne vest for dem. Derfor byggede de en enorm radar ved byen Skrunda sydvest for Riga i Letland.  Radaren var så stærk, at den kunne se fly og raketter over det meste af Nord- og Vesteuropa. Den betjentes af et par tusinde sovjetiske soldater, der sammen med deres familier boed i en lukket by lige ved basen,  De var givetvis allesammen udsat for en meget stor radarstråling. Og masser af dem døde senere af kræft.  Vi blev vist rundt på området af den lettiske nabobys søde borgmester, Nellija Kleinberga ( forresten også medlem af EUs Regionsråd ).  Sovjetbyen med dens mange typiske sovjetiske fem-etagers boligblokke ligger i dag helt ubeboede hen. Myndighederne vil forsøge at bruge dem til et fornuftigt formål. Men da de nu snart har ligget tomme og ubenyttede hen i næsten 20 år, er de naturligvis gået i forfald.

Sovjet byggede også flybaser til strategiske langdistancefly i de baltiske lande. Den største base lå uden for Tartu i Estland. Derfor var den gamle universitetsby Tartu helt frem til 1989 stort set lukket for besøg af udlændinge. Jeg var der dog en dag i 1969 :)   Den sidste kommandant på denne base hed general Dzhokhar Dudajev. Han lærte sig estisk og viste stor forståelse for esternes ønsker om frihed. I ufhængighedsdagene nægtede han at parere ordre om at skyde på estisk TV og det estiske parlament. Han blev senere leder af udbryder-republikken Tjetjenien. Det siges, at han allerede under sit ophold i Tartu lærte mange ting, som han senere brugte i Tjetjenien.  Han omkom i sit land under et sovjetisk raketangreb.  Esterne rejste senere en statue i Tartu over Dudajev. Det er ikke helt normalt i de baltiske lande for en tidligere sovjetisk general. Men dette var et specielt tilfælde. Og hans enke og familie har stadigvæk en privat lejlighed i Tartu.

Til den militære side hører også de såkaldte OMON-tropper, også kaldt Speznaz. De er specialtropper, der hører under det sovjetiske indenrigsministerium, og som havde til opgave at klare særlige vanskelige opgaver under oprør og anden speciel modstand. I det baltiske område havde de hovedkvarter i Riga, men opererede i alle tre lande. Det var dem, der med koldt blod henrettede 7 litauiske grænsevagter ( toldere ), da det frie Litauen i 1991 oprettede en kontrolpost ved Medininkai på grænsen til Hviderusland.

En anden side af den militære opbygning var beskyttelses-bunkerne imod vestlige atomangreb. De fandtes naturligvis på hver af raket- og radarbaserne. Vi besøgte et par stykker af dem.  En særlig bunker ligger i den lille by Ligatne – ca. 70 km nordøst for Letlands hovedstad Riga. Her havde man omkring 1970 bygget en stærkt beskyttet underjordisk bunker, hvor de 250 vigtigste lettiske parti- og regeringsledere skulle opholde sig i tilfælde af faren for et angreb. Der var forråd til alle 250 mand til tre måneder. Og store kommunikationsanlæg ville sørge for, at de kunne komme i kontakt med omverden næsten uanset hvad der ville ske. Inkl. en særlig rød telefon, som naturligvis var forbindelsen til Moskva !  Prisen for denne bunder blev i det sovjetiske budget sat til 4 mill. Rubler. Ikke noget stort beløb. Men vor glimrende og velinformerede lokale guide kunne fortælle, at et godt gæt er, at den i realieten kostede de sovjetiske skatteydere omkring 1 milliard EURO.  Det var en ganske anden snak.  Bunkeren kom aldrig i brug, men blev dog testet ved en øvelse i 1984.  I dag ligger den ubenyttet hen under et hotel for genoptræning af syge mennesker. Dens kodenavn i sin tid var ”The Pension”.  Meget passende.   Bunkerens indhold er fortsat intakt. Vi så både radioudstyr, chefens kontor, et stort kort-rum ( hvor vi ikke måtte fotografere, og derfor selvfølgelig gjorde det J  ), KGB-afsnittet, hvor ingen andre end KGB-folk måtte komme ( dengang, altså ), og endelig bunkerens lille kantine. Her indtog vi en typisk sovjetisk frokost ( grønsagssuppe og tørrede frugter med vand på ). Det smagte iøvrigt ganske godt.  Og bagefter små-hapser med dygtig vodka til.

For at militæret kunne fungere, især atomraketterne og de atomdrevne u-både, skulle der naturligvis også udvindes uran. Det skete bl.a. i den lille estiske by Sillamäe.  Den ligger helt ude ved den finske bugt – i det nordøstlige hjørne af Estland.  Denne by var dengang helt lukket for uvedkommende. Den blev bygget fra grunden af tusinder af sovjetiske krigsfanger ( især baltere, der tidligere havde været i tysk tjeneste ). Arkitekterne vra fra Leningrad. Og resultatet er meget flotte – nærmest prangende – sovjetiske bygninger. Inkl. et rådhus med et kirketårn på.  Her i byen og rundt om den gravede man i mange år uran frem. Og bearbejdede den. Ofte helt ubeskyttet. Hvor mange der døde af dette, fik vi ikke at vide. På et tidspunkt lå der lige uden for byen en stor radioaktiv sø. Den er i dag meget mindre.

Forhåbentlig har man fjernet det farlige stads. Man må ikke håbe, at det bare en sunket ned i undergrunden.  Der bor fortsat masser af mennesker ( alle russere ) i byen, og der er en del ikke-uranbaserede virksomheder i den. Det siges, at myndighederne i byen fortsat nægter at kommunikere med den estiske regering på estisk. I stedet er man blevet enige om et kompromis: De gør det på engelsk.

I udkanten af Tallinn i Estland besøgte vi et meget interessant sted, hvor Estlands National WarMuseum ønsker at bygge et museum med tidligere sovjetisk militærudstyr, etc. Der er også et tidligere fængsel og en lille havn på området. Man har allerede fået penge af EUs fonde til projekter. Og man håber på at få mange flere. Hovedbygningen på området er en kæmpe hangar, der er bygget af danske ingeniører i 1920erne.  I denne bygning opdagede vi det bedste ekko, man kan forestille sig. Så når man med en vis kraft råbte: Hvad drikker Møller ?, så fik man det klare svar Øller tilbage i mange omgange efter hinanden.  Her kan Ekkodalen på Bornholm godt gå hjem og lægge sig.  En anden test var at spille Hitler og råbe:  Wer ist Meister der grosse Welt?  Og svaret: Roosevelt kom prompte.

Til sidst et par ord om de sovjetiske soldater i Baltikum: Der var almindelig værnepligt i Sovjet – en stor del af tiden var den på 3 år. Unge baltiske mænd skulle naturligvis også ”i trøjen”. De gjorde aldrig tjeneste i deres egne lande. Til gengæld kom de sovjetiske soldater, der var stationeret i de baltiske lande, normalt fra fjerne sovjetrepublikker. Det betød ofte, at soldaterne ikke anede, hvor de var. Det var også meningen. En af de få muligheder for at undgå at blive soldat var, at man i stedet meldte sig til at gøre tjeneste i KGB. Her fik man endda en rimelig løn. Derfor var en stor del af KGB-personalet lokale baltere. Kun ledelsen var næsten uden undtagelse russere, ukrainere eller hviderussere.

I dag er der intet tilbage i de baltiske lande af Sovjets / Ruslands militære enheder. Den sidste russiske soldat forlod Baltikum i 1994.

 

B)     Undertrykkelse og forfølgelse af befolkningerne

Men en ting var, at Sovjet rustede sig for at imødegå et muligt angreb vestfra. Og i høj grad også opbyggede styrker, der meget offentsivt kunne angribe NATO og andre lande, hvis ledelsen i Moskva besluttede det.

Noget andet var, at Sovjet også satte sig med en uhyre voldsomhed på de tre baltiske lande. Første gang var i 1939, da russerne efter den hemmelige aftale med Hitlers Tyskland fik fri råderet i hele området. Det var kun omkring 20 år siden, at landene hørte til Zarens Rusland ( igennem århundreder ). Derfor kendte russerne landene godt allerede. Og den kommunistiske regering i Moskva havde givetvis i de tyve år holdt godt øje med, hvem der var toneangivende i landene både politisk, økonomisk, socialt og kulturelt.  Så snart den Røde Hær + KGB i 1939 indtog landene, tog de med det samme fat på at arrestere og i mange tilfælde myrde netop de personer, som betød mest i landene – og som Sovjet derfor regnede med ville give dem størst problemer.  Det var ikke lykkedes russerne at opbygge kommunistiske partier i landene af betydning. Derfor måtte de ty til andre midler. Og de fandt naturligvis lokale beboere, som af forskellige grunde var villige til at arbejde sammen med besættelsesmagten. Teknisk forlød det, at de tre lande frivilligt havde sluttet sig til Sovjetunonen.  Men det var naturligvis løgn og latin. Det var en helt igennem manipuleret tilslutning.

KGB ( som vist på det tidspunkt hed NKVD ) oprettede fængsler og tortursteder overalt. Vi besøgte dem i Vilnius i Litauen og i Tartu i Estland. Og så det udefra i Riga. Hvis disse mure inde i bygningerne, ikke mindst  cellerne i kældrene, kunne tale.....  

Den første masse-deportation af baltere til fjerne egne af Sovjet fandt sted på to dage i midten af juni 1941. Kun en uge før tyskernes invasion af Sovjet.   I tusindvis af beboere fra alle landene blev med få timers varsel læsset på jernbanevogne, der var indrettet til kreaturtransport. Og i dem blev de over flere uger kørt østpå til fangelejre. Lejre hvor de skulle udføre hårdt arbejde det meste af døgnet – syv dage om ugen. Det var mænd, kvinder og børn. Familier blev normalt brutalt skilt ad og kom forskellige steder hen. Mange døde undervejs – eller blev skudt, hvis de ikke kunne klare strabadserne.  Det var gemen folkemord ( genocide ) på alle ledende baltere – uanset hvor de boede.

Den ubeskrivelige terror – både før og under deportationerne – gjorde naturligvis, at balterne nærede et stærkt had til de sovjetiske magthavere og deres lokale håndlangere.  Da tyskerne i løbet af kort tid løb de sovjetiske tropper i landene over ende og satte sig på magten, kan det ikke undre, at de blev betragetet som befriere. Og mange baltiske mænd sluttede sig til de tyske styrker på forskellig vis. Der blev oprettet særlige baltiske legioner og et særligt hjælpepoliti.  Inden længe gik det dog op for den lokale befolkning, at tyskerne stort set var lige så brutale og gemene som russerne. Ikke mindst over for den lokale jødiske befolkning. Den var nemlig stor før krigen. Ikke mindst i Litauen. I Vilnius boede før krigen den største jødiske meningehd uden for Jerusalem. Og de havde 70 synagoger i byen. Alle dem – både menneskene og synagogerne – gjorde tyskerne kort proces over for. De blev hurtigt stuvet sammen i en lille ghetto midt i byen, fragtet til et sted syd for byen, alle skudt og kastet i nye massegrave, som andre jøder var blevet sat til at grave på forhånd.  I dag er der bygget en stor ny synagoge i den gamle by og i den gamle stil. Men der er kun en lille jødisk menighed i byen i dag

I sandhedens tjeneste skal det også slås fast, at mange lokale litauere meget beredvilligt deltog aktivt i mordet på jøderne i landet. Ikke mindst i den store ghetto i Kaunas.

Som en interessant krølle på denne historie kan nævnes, at russerne under deres deportationer lige før tyskernes invasion havde taget også mange jøder med. De hørte ofte til de toneangivende kredse i landene. Det overgik blandt andet familien Rachlin ( Samuel Rachlins forældre ). De kom til Sibirien. På en måde var det deres held. Hvis de var blevet, var de med garanti blevet myrdet af nazisterne. Nu overlevede de – dog måtte de forblive 16 år i Sibirien.  Deres bog om denne tid kan stærkt anbefales.

I Letland var de nazistiske jødeforfølgelser også meget systematiske og helt igennem grusomme. I december 1941 påtog den lokale tyske kommandant Friedrich Jeckern at myrde hele den jødiske befolkning på ganske få dage. Han satte ialt 12 soldater til at skyde ialt 25.000 jøder på to dage. Det lykkedes. Og han var meget stolt af resultatet. De skulle udryddes hurtigt, da tyskerne havde besluttet at sende hele Berlins og andre store tyske byers jødiske befolkning netop til Riga i løbet af januar 1942. Derfor skulle der laves plads til dem i ghettoen. Det blev altsammen gjort som planlagt. På to store massetransporter med tog ( i kreaturvogne ) i løbet af januar blev en meget stor del af Berlins jøder sendt netop til Riga. Herunder også to gamle slægtninge af Liselotte. Og netop her ville det nazistiske styre ”øve” sig på, hvordan man hurtigst muligt kunne udrydde jøderne. Dette var før eller nærmest samtidig med beslutningen på Wannsee-konferencen den 20. januar 1942 om die Entlösung. Senere fandt man ud af, at Riga-metoderne ikke var effektive nok. Derfor gik man andre steder i gang med at bygge tilintetgørelseslejre med gaskamre, osv.

Alt dette har naturligvis ikke noget direkte med russernes undertrykkelse og den kolde krig at gøre. Og dog. De frygtelige begivenheder, der ramte både jøderne og mange andre, skabte en situation, som vi i dag overhovedet ikke kan forestille os. Helt almindelige mennesker levede konstant med en ubeskrivelig frygt.

Denne frygt blev ikke mindre, da sovjetiske styrker under meget hårde kampe erobrede de baltiske områder tilbage fra tyskerne i 1944.

Russerne gik omgående i gang med at fortsætte den systematiske undertrykkelse fra den første besættelse. Det sovjetiske samfundssystem blev indført i alle detaljer. Uden menneskelige hensyn af nogen art. Modstand og uvilje blev nedkæmpet på den mest brutale måde. Folk blev skudt i massevis. Andre blev fængslet og tortureret. Ikke mindst dem, der havde været eller var mistænkt for at have været i tyskernes tjeneste.

I dette ragnarok af vold og uhyrligheder besluttede mange baltere – som allerede nævnt – at gemme sig i landenes store skove. De fik navnet Skovbrødrene ( Forest Brothers ) og boede i årevis i selvlavede og ofte meget primitive bunkers ude i skovene.  Der var flest af dem i Litauen, og her gik de også i uniform og havde på militær vis en enhedskommando. I Letland og Estland opererede de mere individuelt i små grupper. Men alle steder repræsenterede de en særlig kultur. Midt i deres meget vanskelige levevilkår havde de særlige sange og madkulturer. De fik den daglige mad fra familie og venner i nærheden. Men de lavede den også selv på basis af, hvad de kunne plukke eller skyde i skovene. Livet var altid farligt, da russerne var på tæerne for at finde dem. Det var værst om vinteren, hvor man ikke kunne bevæge sig uden for bunkeren uden at lave afslørende fodspor. Kun i snevejr og storm kunne man begive sig ud. Og om foråret gav den smeltende sne ofte ubehagelige oversvømmelser i bunkerne.

Vi besøgte Skovbrødrenes bunkers både i Litauen og i Estland.  I Litauen fik vi en fantastisk præsentation af formanden for tidl. Skovbrødre, den meget energiske og dynamiske 80-årige Albinas Kentra. I det sidste tilfælde var vi endda gæster hos sønnen til en tidligere Skovbror, den hyggelige og godt syngende landmand, Meelis Mottus i det allersydligste Estland. Han delte også glad ud af den hjemmebrændte ”Moonshine”, som skovbrødrene også holdt sig varme ved i sin tid. Og mest rørende var besøget af hans nabo, en ældre og meget veltalende dame, der var datter af en anden tidligere skovbror og GULAG fange. Hun hed Eha Loorits og fortalte med energi og overbevisning om sine oplevelser. Hun er for tiden ved at skrive sine erindringer.

I efterkrigstiden – der i de baltiske lande føltes som en permanent krig med besættelsesmagten – indtraf den næste store katastrofe i 1949. Det var den anden masse-deportation af baltere til Sibirien, Kasachstan og andre fjerne egne. Det skete i forbindelse med kollektiviseringen af landbruget, som de baltiske landmænd naturligvis forsøgte at modsætte sig. Men der var ingen kære mor. Var man det mindste genstridig, var det omgående afsted østpå.  Enten til de berygtede GULAG fangelejre. Eller til fjerne landsbyer eller ubeboede egne, hvor balterne ganske enkelt blev sat af og så måtte prøve at hutle sig igennem.

Først med Stalins død i marts 1953 blev forholdene lidt bedre. Både i Baltikum og i fangelejrene og de sibiriske landsbyer. En del fanger blev frigivet i årene derefter. Men ofte måtte de ikke med det samme flytte hjem til deres eget land. Og selv om man måtte, var man ikke altid velkommen. Måske havde ens kone giftet sig igen – hvis hun troede, at manden var omkommet. Eller der var andre ubehagelige ting i vente. Der er masser af eksempler på, at

hjemvendte fanger tager afsted igen – endda tilbage til de sibiriske landsbyer, de opholdt sig i under fangenskabet.

Efter diktatorens død hørte den helt tilfældige og vilkårlige vold mere eller mindre op i hele Sovjetunionen. Men det var fortsat sovjetmagten, der bestemte alt. Og hvis man ikke makkede ret, endte man fortsat bag lås og slå. Og ofte til forhold, som intet har med moderne menneskerettigheder at gøre.

Undertrykkelsen gjaldt også pressen. Kun aviser, blade, radio og TV, der var godkendt af regimet, måtte se dagens lys. Alt andet var strengt forbudt. Alligevel lykkedes det på forunderlig vis for en del mennesker at få anden litteratur i cirkulation. Vi besøgte på turen et underjordisk og forbudt trykkeri i Kaunas i Litauen. Trykkeren og hans kone blev aldrig opdaget. Og de bor der stadig – og har stadig et trykkeri. Trykkeren hedderVytautas Andzialis. Han var som trykker i Sovjettiden ansat på et offentligt trykkeri. Og det lykkedes ham lidt efter lidt at smugle dele til at bygge en trykkerimaskine ud fra sin arbejdsplads. Og papiret købte han forskellige steder ved at sige, at det var til det sovjetiske militær. Så var der ingen problemer.  Han arbejdede i det forbudte trykkeri i mange år sammen med sin kone. Udenfor var der kun én person mere, der kendte til stedet. Det var ham, der skaffede ordrerne og fordelte publikationerne bagefter. En rigtig solstrålehistorie – der kun lykkedes ved hjælp af et enormt mod, en stor viljestyrke og en vis portion held. Det var fantastisk at se og opleve stedet.

Kom der aldrig hjælpere til balterne fra de vestlige lande ?  Det gjorde der sikkert. Med faldskærm eller på andre måder.  Hvad vi ved er, at hjælpere der blev landsat på kysten blev skudt med det samme på stranden. De var blevet afsløret af sovjetiske spioner i Vesten såsom den britiske Kim Philby og den svenske overst Wennerström.

Man kan se og høre meget mere om denne frygtelige undertrykkelse forskellige steder i hvert af de tre baltiske lande.  Museum on Genocide i Vilnius er i al sin uhygge meget interessant. Det samme er det lille partisanmuseum i Druskininkai i det allersydligste af Litauen.  Og på grænsen til Belarus / Hviderusland øst for Vilnius besøgte vi et lille museum i Medininkai, hvor de syv frivillige litauiske grænsevagter / toldere brutalt blev myrdet i 1991 af OMONs specialstyrker. Vi havde den gribende oplevelse at møde den eneste overlevende fra massakren, Thomas Sernas. Han kom i sin rullestol derud udelukkende for at møde os. Han er i dag præst. Dengang læste han til dyrlæge. OMON-banditterne troede, at også han var død. Men kuglen gennem hans hoved havde ikke ramt noget vitalt. Lammelsen i benene fik han før skuddene, da en OMON-soldat gav ham et hårdt drag over nakken med sin geværkolbe for at få ham til at lægge sig ned.  Hvilken skæbne L

I Letland besøgte vi det største og mest aktive museum om disse år. Det hedder Occupation Museum og ligger på havnefronten. Det er oprindelig bygget af sovjetmagten som et minde for the Latvian Riflemen ( ca. 40.000 letter, der under 1. verdenskrig meldte sig i kampen mod tyskerne, og hvor mange senere aktivt støttede den bolsjevistiske revolution ). Efter uafhængigheden er det nu blevet ombygget efter tegninger af en lettisk-amerikansk arkitekt. Udefra kan man se den første halvdel af bygningen, der er helt sort ( besættelsestiden ) og den anden halvdel, der er hvis ( uafhængigheden ). Der bygges på den sidste del endnu. Inde i museet får man en fantastisk og gruopvækkende indføring i Letlands forfærdelige nyere historie.  Vi havde turens bedste guide under dette besøg.

 

Og i Tallinn i Estland mødte vi på det nye Occupation Museum dets meget vidende og meget tiltalende leder, Heiki Ahonen. Han er selv tidligere dissident og politisk fange. Og han fortalte os om landets historie under Sovjet-tiden. Hvad museet angår var det vigtigt for ham at slå fast, at han så dets hovedformål at være at fortælle om dagligdagen i Estland under den kolde krig. Ikke så meget at beskrive besættelsen – som man har gjort så godt på museet i Riga.  Det var efter vores mening lykkedes fint for ham at indrette museet netop på den måde.

 

C)     Dagligt liv i de baltiske lande under den kolde krig

Det er svært for os andre at forestille os, hvordan det daglige liv i disse lande var i de mange onde år. Og selv om vore guides og de glimrende museer forklarede det på fortrinlig vis, er det naturligvis ikke det samme som selv at opleve det. Det skal man til enhver tid huske på.

Vor guide i Riga fortalte f.eks., at folk ganske enkelt aldrig troede på, hvad myndighederne fortalte. De anså alt for at være løgn og propaganda. Hun er selv i dag meget forskrækket over, at hun aldrig troede på det, når myndighederne fortalte om nazisternes forbrydelser.

Til dagligdagen hørte også, at man altid skulle stå i kø. Så for det ene, så for det andet. Der var mangel på stort set alt. En mangel, der pludselig kunne opstå. Ofte vidste man ikke, hvad man stod i kø for. Når man nåede frem til disken, solgte de ofte noget helt andet, end det man egentlig kom for. Alligevel købte man det. Dels fordi man ikke havde nogen mobiltelefon og kunne ringe hjem for at spørge, om man også manglede netop det. Og dels fordi alt manglede på et eller andet tidspunkt. Eller man kunne bruge det som byttevare med andre, der måske havde det, man søgte.

Man kunne i lange perioder heller ikke tale sit eget sprog. Kun russisk var tilladt.  I hvert fald i skolerne og i kommunikation med myndighederne.  Fordelen ved dette er i dag, at alle baltere kan tale sammen, selv om ingen kan forstå de andres sprog ( estisk, lettisk og litauisk ). Det stærke pres for russisk har i dag også den konsekvens, at de unge ikke ønsker at lære russisk. Det kan være ganske upraktisk, da den store russisktalende nabo – og handelspartner – bliver liggende, hvor den gør.

Samtidig var der en betydelig indvandring af ikke-baltere til de tre lande. Især af russere, naturligvis. Dels fordi der var brug for arbejdskraften i den stærke industrialisering, som Sovjet satte i gang i området. Dels fordi mange russere fik familierne til at komme. Og vel også fordi myndighederne ønskede flere ikke-baltere til området.  De store militære styrker bidrog også til befolkningsforøgelsen.  I Litauen er man i dag af den faste overbevisning, at de undgik den store russiske indvandring, fordi skovbrødrene og deres overfald på ikke-baltere gjorde potentielle tilflyttere bange for at komme. Et faktum er det i hvert fald, at landet i dag har under 20 % russere, mens Letland har 40 % ( endda 62 % i Riga ) og Estland 33 %.

Industrialiseringen skete især i Estland og Letland. Enorme investeringer i enorme anlæg. Visse steder resulterede det i de såkaldte mono-byer, dvs. byer der er helt afhængig af en enkelt virksomhed.  Vi besøgte en af dem: Kunda i Estland.  Den ligger øst for Tallinn ud til den finske bugt. Den enorme virksomhed producerer cement. Den blev bygget før 1. verdenskrig i zar-tiden af danske F.L.Smith og hed dengang Port Kunda. Russerne nationaliserede den i 1939, og tyskerne tog den tilbage efter deres invasion. I den tyske periode fik F.L.Smith fabrikken tilbage. Og det kom for nogle år siden frem, at firmaet brugte KZ-fanger ( formentlig russere ) i produktionen. Det måtte de naturligvis undskylde

og vist nok også betale erstatninger.  Efter Sovjet-magtens tilbagekomst i 1944 blev virksomheden igen nationaliseret og producerede cement til store dele af landet. Der er fortsat i dag cementproduktion. Nu med en tysk virksomhed  ( Heidelberg Group ) som ejer. Og i området omkring fabrikken kan man med gru opleve, hvordan cementstøv har lagt sig på alt og alle – fra huse til træer og planter. Tænk på alle de mennesker, der har skulle leve med det i årenes løb.

På det kulturelle område forsøgte Sovjet også at sætte sin stil og holdninger igennem.  Alt fra Ungpionerer til kunst og litteratur måtte rette ind efter linjen fra Moskva. Og kirker blev for det meste enten lukket og brugt til andre formål. Eller direkte sprængt bort.  Alligevel kan man i dag se, at kulturen i hvert af de tre lande blomstrer mere end nogensinde. Selv 50 års systematisk undertrykkelse kan ikke tage livet af en stærk, folkelig og rodfæstet kultur.

Efter krigen – eller snarere krigene – lå de fleste byer i ruiner. Og det blev de ved med at gøre i mange år. Først i løbet af 1970erne og  især i 1980erne blev især de gamle, centrale dele af de større byer bygget op igen. Og ofte mere eller mindre nøjagtig som de var før krigen. Det vil sige, at Vilnius igen er en af de fineste barok-byer i Europa. Og Riga en af de flotteste art nouveau storbyer. Både Tallinn og Riga har også genskabt den gamle stemning og arkitektur fra deres Hanse-fortid.  Alle disse genopbygninger blev for en stor del foretaget af polske specialister og arbejdere. De havde erfaringen fra genopbygningen af Warszawa og andre polske byer. Og i Sovjet-tiden arbejdede de efter barter trade metoden. Modydelsen for deres arbejde i de baltiske lande var, at disse lande leverede varer af forskellig art til Polen.

Mens vi er ved kulturen skal det også nævnes, at sang altid har været en meget vigtig del af kulturen i disse lande. Især i Estland. Der findes store parker og stadion-lignende anlæg, der er specielt bygget til sangstævner med 100.000 deltagere eller flere. Denne tradition blev ikke mindst vakt til live under forberedelserne til landenes uafhængighed i årene fra 1988 og fremad. Jeg havde selv den store oplevelse at være med til et kolossalt stort sangstævne i Tallinn få dage efter landet erklærede sin selvstændighed i 1991. Det varede hele dagen. Der var mere end 100.000 syngende estere til stede. Også selv om regnen styrtede ned næsten hele dagen.

Som skrevet i starten kan vi i dag og i Danmark IKKE sætte os ind i, hvordan dagligdagen var dengang for vore naboer i Baltikum.  Men vi kan prøve at forstå det. Og måske også prøve at forstå, at den almindelige russiske befolkning i Rusland betragtede disse lande som rige og velstående. Både under Sovjet-tiden og senere. Og de var og er mere velstående. Både fordi de er bedre til at producere fødevarer og bedre til at administrere og fordele det, de har.  Derfor var den største opgave for de nye, uafhængige landes grænsevagter de første år at kontrollere, at ingen bragte varer ud af landet, som der var mangel på i de tre lande. Heller ikke selv om manglen var meget større i Rusland, Ukraine og Belarus. 

 

 

Relevante website:

Genocide Museum in Vilnius:

http://www.muziejai.lt/vilnius/genocido_auku_muziejus.en.htm   

 

 

Demaitija National Park and Missile Base:

http://en.wikipedia.org/wiki/%C5%BDemaitija_National_Park  

 

Skrunda:

http://en.wikipedia.org/wiki/Skrunda   

 

Occupation Museum, Riga:

http://www.omf.lv/eng/about_us/welcome.html  

 

Ligatne nuclear bunker for the Latvian communist nomenclatura:

http://www.rigaoutthere.com/show/event/206   

 

Museum of Occupation, Tallinn:

http://www.okupatsioon.ee/english/   

 

Niels Jørgen Thøgersen  -   den 18. april 2009     

e-mail:  kimbrer@gmail.com

 

Hjemmesider:   www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk   

                           
www.simplesite.com/kimbrer

                          
www.simplesite.com/communicating_better    


Vort KOLD-KRIGS-TUR I Baltikum April 09

VISIT TO LITHUANIA,  LATVIA AND  ESTONIA

 

The Cold War: Historical Sites and Eyewitnesses

 

April 1 – 8, 2009    

 

Programme

 

Wednesday, April 1 :

 

                      06.30:    Meeting in Kastrup Airport

 

                      08.40:    Dep. Copenhagen by Air Baltic   ( BT 162 )

 

                      11.10:    Arr. Vilnius, Lithuania

 

                      Hotel Congress

 

                      Vilniaus Street 2/25,  2001 Vilnius

                      Tel. 00 370 5 269 1919

                      Free WiFi

  http://www.hotels-europe.com/lithuania/vilnius/vilnius/hotel_congress.htm   

 

                      Accomodation and Lunch

 

                      Welcome meeting and Introduction to the programme

 

                      Theme:  KGB activities and the partisan movement

 

                       Visit to:  Museum of Genocide Victims  ( former KGB headquarters )

 

                       http://www.muziejai.lt/vilnius/genocido_auku_muziejus.en.htm   

 

                       Theme:  The independence demonstrations

 

                       Visit to Parliament Square with protected part of the defence wall

                       Around the parliament build by demonstrating people in 1991

 

                        Theme:  The independence demonstrations

 

                         Documentary films from the independent demonstrations by

                         Albinas Kentra.

 

                         Meeting with Albinas Kentra – chairman of the Lithuanian

                         Freedom Fighters and Brothers of the Forest Associations

 

 

                         Dinner independently in the evening

 

 

Thursday, April 2 :

 

                         Theme:  Defence of the border in beginning of the independence

                                        Period in 1991   ( visiting the border with Belarus )

 

                         Visit to:  Medininkai Border Station

 

                          Memorial for 7 executed Lithuanian border guards in 1991

 

                          http://geosite.jankrogh.com/borders/medininkai_border_crossing.htm   

 

http://wikimapia.org/2921974/Border-crossing-Medininkai-Kamennyj-Log   

 

 

                          Lunch

 

                          Theme:  The partisan movement, deportations and exile life

 

                          Meeting with Juozas Jakovonis.

                          Visit to restored command bunker on the farm

 

                           Hotel Spa Vilnius Sana in Druskininkai  ( in the very south of

                                                                                          Lithuania )

 

                           Address:  K. Dineikos St. 1,  Druskininkai

                           Tel.  00370 5 2625241

                           Internet access

 

                            Dinner independently

 

 

Friday, April 3:

 

                            Theme:  Deportations and exile life

 

                            Visit to:  Druskininkai Resistance and Exile Museum

 

                              Theme:  Soviet sculptures and propaganda

 

                            Visit to Grutas Park.

                            Collection of Soviet sculptures, art, propaganda materials, etc.

 

                            Lunch in the Park Restaurant

 

                             Theme:  Illegal printing activities

 

                            Visit to illegal printing house in Kaunas

 

                             Meeting with the printer Vytautas Andziulis

 

                             Site on Kaunas:   http://da.wikipedia.org/wiki/Kaunas   

 

                             Overnight in:

 

                             Hotel Linelis Recreational Base  near Plunge

 

                             Address:   5655 Paplateliu  K.,  Plunge r.

                             Tel.  00370 655 776 66

 

                             http://www.linelis.lt/index.php?lang=en&id=11&do=menu    

 

                             Dinner independently

 

 

Saturday, April 4:

 

                            Theme:  Soviet military installations

 

                            Visit to:  Missile Base, Zementija National Park

 

                            Underground military base with four missile silos

 

                            http://en.wikipedia.org/wiki/%C5%BDemaitija_National_Park  

 

 

                            We cross the border to LATVIA.

 

                            Lunch

 

                            Theme:  Soviet military town

 

                            Visit to:  Skrunda. Former “closed” Soviet military town

 

                             http://en.wikipedia.org/wiki/Skrunda   

 

                             Theme:  Deportations of people from Baltic countries to Russia

 

                             Visit to:  Saldus.  Cattle wagon used for deportation

 

                             http://en.wikipedia.org/wiki/Saldus  

 

                             Arrival in RIGA.

 

                             Staying for 2 nights at:

 

                             Hotel Avalon

 

                             Address:  70 Kaleju St., Riga  ( Old Town area )

                             Tel. 00 371 671 699 99

                             WiFi  available

 

                             http://www.hotelavalon.eu/index.php?atvlap=2   

 

 

 

Sunday, April 5:

 

                             Theme:  Occupation and deportations

 

                             Visit to:  Museum of the Occupation of Latvia, Riga

                              http://www.omf.lv/eng/about_us/welcome.html   

 

                              Theme:  Occupation and independence demonstrations

 

                              Walk in the Old Town of Riga.

                              Sites connected to the Soviet period and freedom

                              Demonstrations.

 

                              Lunch

 

                              Theme:  Locations with connection to Soviet occupation

 

                              Bus tour in Riga. Sites connected to Soviet period – such as

                              the former KGB headquarters with memorial and Riga central

                              cemetery.

 

                              Dinner independently

 

 

Monday, April 6:

 

                               Theme:  Soviet nuclear bunker

 

                              Visit to: Ligatne. Protective bunker for communist

                              nomenclatura in case of nuclear attack on Latvia

 

                              http://www.rigaoutthere.com/show/event/206   

 

                              http://www.rehcentrsligatne.lv/en/vietas/  

 

                              Lunch: Typical Soviet lunch in the bunker canteen.

 

                              Theme:  Soviet military installations

 

                              Visit to:  Missile base, Zeltine

 

                              Meeting with the private owner of the base

 

 

                               Crossing the border to ESTONIA.

 

                                Theme:  Partisan movement

 

                                “Forest Brothers Farm”.

                                Reconstructed partisan bunkers. Life and culture of

                                partisans.

 

                                Overnight at:

 

                                Hotel Kubija   in Voru, Tartu

 

                                Address:  Manniku 43a,  Voru, Tartu

                                Tel.  00 372 7866 001

                                WiFi available

 

                                Dinner independently

 

 

Tuesday, April 7:

 

                                Theme:  KGB activities

 

                                Visit to KGB Museum in Tartu

 

                                http://linnamuuseum.tartu.ee/?m=2&page=front&change_lang=en   

 

 

                                 Theme:  Soviet rule and Stalinism

 

                                 Meeting with Dr. Olaf Mertelsmann, historian at Tartu

                                 University. Expert in Stalinism

 

                                 Lunch

 

                                 Theme:  Closed Soviet military town

 

                                 Visit to:  Sillamäe.   Closed Soviet military town at the coast.

 

                                 Arrival in Tallinn

 

                                 Overnight at:

 

                                  Hotel L’Erimitage

 

                                  Address:  Toompuiestee 19,  10137 Tallinn

                                  Tel.  00372 6996 400

                                  WiFi available

 

                                  http://www.lermitagehotel.ee/?pageid=63    

 

                                  Dinner independently

 

 

Wednesday, April 8:

 

                                 Theme:  Occupation and dissident life

 

                                 Visit to:  Museum of Occupation, Tallinn

 

                                  http://www.okupatsioon.ee/english/   

 

                                  Theme:  Soviet architecture and culture

 

                                  Round trip in Tallinn. Soviet architecture and symbols.

 

                                  Lunch

 

                                  Theme:  The Soviet army and military equipment

 

                                  Estonian National War Museum, Tallinn

                                  ( a former shipyard )

 

  http://www.muuseum.ee/en/muuseumid/eesti_muuseumid/keskmuuseumid?action=details&museum_id=55    

 

 

                                   Concluding debate with:   Indrek Tarand

                                   Director for the National War Museum and also radio

                                   And TV host.

 

                                   16.10:  Departure Tallinn Airport  ( BT 316 )

                                    17.05:  Arrival Riga Airport

 

                                    18.35:  Departure Riga Airport  ( BT 139 )

 

                                    19.05:  Arrival Copenhagen Airport

 

 

 

                                     Bye bye – for now J

 

 

 

Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen

 

March 22, 2009

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com   
VOR "REJSE" IND I 2009

DER VAR EN NYTÅRSAFTEN….

 

Om at balancere fra 2008 til 2009

 

Med en lille velment omskrivning af den gamle danske lørdagsmelodi kan jeg ikke modstå fristelsen til berette lidt om, hvordan vi – en lille gruppe gæve danske – fyrede det gamle år af og tog energisk fat på det nye J   En dejlig oplevelse kan ikke komme for tit. Og det er trods alt nemmere at bringe den tilbage i klar og levende erindring ved at skrive om den end ved at arrangere den én gang til!

 

Vor gode aften startede traditionen tro med HM Dronningens nytårstale kl. 18.00 punktlig. Vi bor og ”gjorde” vor aften her i Belgien. Alligevel kunne vi høre den. Ikke fordi hun talte særligt højt. Men fordi vi har arrangeret os sådan, at en svævende, stationær satellit over ækvator er så venlig at sende DRs signaler ned til vor beskedne hytte i de brabanconske Ardenner.  Og vi benyttede lejligheden til at åbne den første flaske perlende drik, for måske var der noget at skåle for.  Det var der faktisk. Min gamle studiefælle begik faktisk en af sine allerbedste taler gennem årene.

 

Hvad med denne her passus, f.eks.:

 

Danmark er trods den økonomiske krise stadig et rigt samfund og et trygt samfund. Det er noget som mange mennesker har bygget op over lang tid, og fundamentet har først og fremmest været de menneskelige resourcer: flid og godt humør, praktisk sans parret med venlighed.

 

Eller denne her:

 

Andre steder kæmper mennesker med problemer af en helt anden karakter. Der hersker sult og sygdom, nød og krig. Målt med den målestok er Danmark så afgjort blandt verdens mest priviligerede nationer. Det forpligter. Vi kan ikke i en moderne verden isolere os og lade andre om at løse de problemer, der ikke umiddelbart berører os selv.

 

Godt gået, Margrethe !  Det havde vi alle – og især de mest navlebeskuende gammeldags nationalister – rigtig godt af at høre. Vi må håbe, at ordene trængte ind.

 

Iøvrigt har  jeg efterfølgende fra pålidelig kilde fået bekræftet, at Dronningen holder talen direkte, at hun ikke bruger teleprompter, og at hun selv skriver talen – i hånden.

 

Àpropos trænge ind: Det gjorde i hvert fald de gode franske dråber hos os. Suppleret af de lækre zakouski ( eller amuse geule, som franskmændene kalder dem. Det betyder ganehyggere ), fremtryllet af Liselotte. De smuttede let og elegant og under dæmpede lyst-lyde ned i den ene forventningsfulde hals efter den anden.

 

Aftenen var godt begyndt. Men slet ikke halvt fuldendt endnu J

 

Vi – og det vil sige vore fem gæster og os sjælv – trippede derefter i gåsegang nedenunder. Her havde pigerne tryllet et smukt og tillokkende nytårsbord frem. Bordet var dog kun begyndelsen. Da vi havde fået os passende bænket omkring vort otte-kantede bord, arriverede den ene gyldne ganefornøjer ind efter den anden. Liselotte havde – aktivt assisteret af Irene og Annelise – forberedt den ganske sag. Imens havde Poul, Hans Jørgen, Lasse og jeg gjort det, vi er bedst til: nemlig ikke at gå i vejen. Vi bestod prøven.  Dog fik jeg lov til at gøre vinene klar til vore tørstige ganer. Også det lykkedes.  Det blev til sød Pinot Gris vin fra Alsace, hvidvin fra Sipp-Mack også i Alsace og rødvin fra Médoc. Altsammen forsøgt tilpasset til de forskellige retter, vi forventede at gøre aktivt bekendtskab med i middagens løb.

 

Inden maden sættes på bordet – lige et par ord om dresscoden under vor gemytlighed. Vi havde en uges tid i forvejen udsendt dette ”Oprop”:

 

Hej på årets korteste dag - og længste nat!

Vi er blevet tilspurgt, hvad dresscoden ( som det hedder på nudansk ) er Nytårsaften her på parcellen!

Tøj på ?  JA TAK - HELST!

Hvilket tøj?  Som de siger på Coach House:   SMART CASUAL  :)  På godt kimbrisk:  FESTLIGT, FREJDIGT OG FORTRYLLENDE :)

Vi håber, at det er vejviser nok, når I snart går på opdagelse i jeres garderober !!

Stor festhilsen,
Liselotte og Niels Jørgen

 

Og NU til det egentlige: Skafningen og de sultbekæmpende nytårs-varer.  Vi startede med en gedigen fois gras. Finere fransk betegnelse for finere leverpostej.  Lasse havde dog bedt for sit liv og fik i stedet serveret hvidløgsbehandlede rejer, som gled ned i hastig følge. Det så ud, som om alle kunne mere end li’ traktamentet. Og det ER også dejligt. En meget passende måde at tage afsked med et godt år i den fransktalende del af Europa.

 

Efter god palaver og nedkæmpelse af et par ”røg-pinde” var vi klar til næste ret. Det var dyrekød af den ”vilde slags”. Formentlig fra Ardennerne. Garneret med alskens herligheder såsom grønsagstimbale ( gulerødder + pastinakker ), små kartofler vendt i trøffelolie, tyttebær og vildtsauce med Madagascar-peber.  Uhmmm hvor det smagte. Der blev mimret og smagt og nydt hele raden rundt.  Det gode dyr havde bestemt ikke levet forgæves. Desværre fik det ikke lov til at opleve sin egen store succes efter døden.  Også Lasse, der normalt ikke er storspiser af helt kød, havde stærkt lystbetonede glimt i øjnene.  Der blev uddelt mundtlige roser af alle slags til menuens CHEF, Liselotte.Selv om hun er høne om natten, er hun en fortryllende kok om dagen J   Det nyder jeg til stadighed godt af. Og hun har da også fået sin ”ansættelses-kontrakt” hos mig forlænget i en uendelighed. Ja, for bestandig J   Og det er vel at mærke ikke bare i hendes egenskab som kok. Men det hjælper J  

 

De forskellige vine hjalp på god vis både maden og den gode, gemytlige stemning på rette vej. Jeg ved ikke, hvorfor det altid er sådan: Men der synes at være usagt enighed om, at det nederste i vinflaskerne altid er det bedste. Derfor gør vi alle en ihærdig indsats for at kæmpe os frem til netop det nederste. Det gjorde vi også i aften – og med stor succes J

 

Klokken havde efterhånden sneget sig hen ad ostetide. Også den ( altså osten ) blev modtaget med åbne arme eller rettere skarpe knive, spidse gafler og lækkersultne munde. Det skulle deres sponsorer, læs: fårene, bare have vidst derude på de kolde marker. Det var en roquefort-tærte. Heldigvis var der ingen bidrag fra gedefamilien J  

 

Til sidst måtte vi ”finde os i” også at gå i krig med en herlig isbombe. En stor og lækker af slagsen. Vi blev enige om, at den feder først i morgen. Og da er de fleste af os ikke hjemme, så det gør ikke noget.  Hertil blev der serveret en vintage port.  Ikke min livret, men ned skulle den. Og det kom den. Både til det ene og til det andet ben. Når jeg får portvin, glæder jeg mig over, at det ikke er sherry. For i sammenligning smager portvin næsten godt.

 

Resterne af min hukommelse tilsiger mig, at vi ( vist nok ) også fik kaffe. Jeg lavede den måske endda selv. Det er en af de få ting, jeg af og til bliver betroet i køkkenet.

 

I hvert fald så vi alle syv mætte og gevaldigt tilfredse ud, da nedtællingen til årsskiftet virkelig satte ind. Og sådan skal det jo også være. Heldigvis er man modsat juleaften fri for alt det raslende gavepapir på denne aften. Og man brænder eller stikker sig heller ikke på noget træ med flammende lys. Man kan koncentrere sig om det væsentlige: at være klar til det STORE ØJEBLIK.

 

Igen kaldte vi husalteret - læs: fjernsynet – til live. Vi måtte naturligvis følge slagets gang ( det må være det rette ord ! ) på Rådhus-uret i København. Vi havde som altid en lille godmodig diskussion om, nøjagtig hvornår klokken er præcist 24.  Vi ved alle, at det er på det første slag. Men hvilket første slag ?? Et det det første slag i forspillet – eller er det det første egentlige slag ??  Der var almindelig uenighed ( kald det bare forvirring ) om sagen, og sådan skal det nok være. Vi kunne måske bruge 2009 til en gang for alle at finde ud af det J

 

Men 24 blev den. Vi gjorde alle et lille hop ind i det nyeår  og gik i gang med at kysse på alle tilstedeværende efter nogenlunde tur. Det så ud til at fornøje gevaldigt. Ind imellem kunne vi også tænke på alle de andre, som ikke var her hos os. Tanker er toldfrie. Men varme tanker er dejlige at have. Især på dette unikke tidspunkt.

 

Da vi var færdige med al nytårs-kysseriet, blev vore munde i stedet beordret i gang med at synge med på gamle Grundtvigs nytårs-salme:

 

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud, lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

Ikke fordi vi følte os særligt hellige og gudsfrygtige. Men fordi de dejlige piger i Radioens Pigekor sang den yndigt for os fra Domkirken i København. Og da de havde været så ualmindelig venlige at skrive teksten på skærmen, kunne vi ikke modstå fristelsen til at synge med.

 

Som traditionen byder stemte koret bagefter i med Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” og til sidst med den mest blodige af alle Europas national- og kongesange: Kong Christian Stod Ved Højen Mast. Den er begået af Johannes Ewald, og det første drabelige vers lyder sådan:

 

Kong Christian stod ved højen mast
i røg og damp.
Hans værge hamrede så fast,
at gotens hjelm og hjerne brast.
da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Christian
i kamp?

 

Den hjalp vi også de glade syngepiger på vej med. Og jeg tror, at nogen af os endda brugte lidt af Pouls særlige tekst til den melodi:

 

Kong Christian stod ved højen mast

Og bed sig fast

i en knast...

 

Han er  en gavtyv, ham Poul. Vi  se at lokke hele denne helt særlige tekst ud af ham en skønne dag. Endnu en opgave i det nye år J

 

 

NU var det rigtigt nytår. Champagnen rindede i glas og i mund. Det samme gjorde den lækre kransekage, som Irene og Hans Jørgen havde bragt til landet.  Det er altid dejligt at komme lystigt og sødt ind i et nyt år. I år var ingen undtagelse J

 

Men det er ingen belgisk tradition. Champagnen – jo! Men ikke kransekage. Og ( næsten ) heller ikke det traditionelle nytårsknald. Altså det UDENFOR.   Her til lands slukker man lyset i to minutter, når klokker er midnat. Og så fester – læs: drikker – man videre. Og udendørs vil mange automobiler køre rundt i gaderne med truttende horn i en halv times tid. Dog ikke her i Rixensart.

 

Vi  havde dog ikke tænkt os at lade et godt nytårsknald gå vor næse forbi. Derfor havde vort lokale efterretningsvæsen opsnuset en butik i Wavre, hvor man kunne opkøbe særlige knaldeffekter til lejligheden. Hans Jørgen og jeg havde først på eftermiddagen beslutsomt begivet os til stedet og ganske rigtigt fundet de søgte varer. Ikke i store og imponerende mængder. Men nogenlunde hvad vi mente at have brug for.  So far so good.

 

Omkring midnat er der kun lidt skyderi her i Belgien. Næsten udelukkende med raketter. Ikke kanonslag og den slags tossestreger.  I år var der også lidt glimt og bang-bang i forskellige retninger. Så NU skulle vi imponere ”rakket”.  Hans Jørgen iførte sig – også traditionen tro – en tændt KÆMPEcigar,  der var så stor, at han var nødt til at gå dygtigt bagoverbøjet for bare at holde balancen J   Og med den champagneflaske, som vi under stor ”modstand” havde indvilget i at tømme til formålet, tog han opstilling med flaske, raket og cigar midt på vor grønne græsplæne.  Da lunten var godt tændt, løb cigaren med Hans Jørgen hastigt bort. Og raketten tog sig en ordentlig lufttur og lyste gevaldig op højt oppe. Formentlig for at kunne finde vej i vintermørket. Det gav anledning til stor fornøjelse blandt de småfrysende iagttagere på terrassen. Inkl. hos vore belgiske naboer, der endda diskret bag hækken gik i gang med højlydte klapsalver. Om det så mere skyldtes, at de brugte kuskeslag for at holde sig varme, ved jeg ikke. Vi besluttede at opfatte det som begejstret applaus.

 

I hastigt følge blev vor forsamling af raketter sendt til himmels, inkl. et batteri af spruttende fyrværkeri. Ingen af damerne røg med i denne omgang. Men der er kun knap seks måneder til Sankt Hans J  

 

Efter på denne energiske måde at have gjort vore nytårspligter både over for Dronningen, Zakouskierne, Vinene, Maden, Pigekoret, De Kyssesyge og Nattehimlen betrådte vi den ”farlige og listige vej” til selveste VALHALLA.  Et særdeles passende sted at starte et nyt og indtil nu usyndigt nyt år på J Herfra er der som altid totalt referat-forbud !!

 

Dernede dampede vi i fællesskab op og i fælleskab ned indtil ved 2-3 tiden.

 

Så gik vi alle iført en passende ”nytårs-bjørn” fredeligt og larmende til køjs J

 

Eller som man med en let omskrivning siger, når man sammen skal råbe hurra for sådan endejlig aften: 

 

Først de tre korte:

 

FOIS GRAS – FOIS GRAS – FOIS GRAS  !!

 

Og så det laaange:

 

GÅÅÅÅSELEVERPOSTEJ  !!

 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

Januar 2009   


JUL I BIRMINGHAM

JULEFERIE I BIRMINGHAM 2008

 

Det har været en rigtig dejlig familiejul. For første gang fejret i Cecilies og Nikos’s nye hus i Bournville. Tid til det hele. Tid til at fejre. Tid til at spise & drikke. Tid til at slappe af. Og ikke mindst tid til at være sammen med vores allesammens prinsesse Anna Maria.

 

Karen og Dennis ankom onsdag den 17. december for at hjælpe til med alle juleforberedelserne. Det viste sig at være ekstra meget nyttigt, da den særlige engelske influenza havde holdt sit indtog i den lille familie. Først var Nikos og Anna Maria syge. Og da de var ved at være på benene igen, gik Cecilie ned med feber-flaget.  Det blev altsammen meget besværligt. Anna Maria kunne naturligvis ikke komme i vuggestuen. Og indkøb var ikke let heller. Karen og Dennis klarede den største omgang ved at gå til Sainsbury og så tage en taxa hjem med varerne.

 

Da vi ankom mandag den 22. december til aften var Nikos og Anna Maria nogenlunde friske igen.

 

Vi havde indlogeret os på et hyggeligt lille hotel i Bournville – kun 7 minutters gang fra Teazel Avenue:

 

The Old Farm Hotel ,

108 Linden Road, Bournville, Birmingham B30 1LA

Tel. 0044 121 458 3146

e-mail: tony@voogd.freeserve.co.uk

 

Vi havde Room 1 helt oppe på toppen. Det var ok, men lidt småt og klemt. Næste gang vi har brug for at bo der, vil vi bede om et af de bedre værelser. Og de glemte at ordne vort værelse to dage, så det klagede vi ( lidt ) over og fik ( lidt ) rabat.

 

Mandag aften hyggede vi os sammen over dejlig mad ( skinke med kartoffelgratin og salat ) og drikke. Samtidig lavede vi en jule-indkøbsseddel til dagen efter. Nu var det vores tur.  Og ind imellem storhyggede vi os med Anna Maria, der var i topform. Hun genkendte os med det samme, så det var altsammen fryd og gammen.

 

Om aftenen tog Liselotte og Nikos på togt for at købe et juletræ. Det var på mere end høje tid. De fik det næstsidste. Og det var endda lige ved at blive ”stjålet” fra dem, inden de havde betalt det. Til gengæld fik de det til halv pris. Og det var et ualmindelig smukt Normans-grantræ, der passede perfekt til behovet. 

 

Tirsdag den 23 . var dagen, hvor Claus skulle komme fra Odense. Men det blev med nogen besvær L Den unge mand stod op kl. 02.30 om morgenen for at tage toget mod Kastrup en times tid senere. Men ak og ve: Ved ankomsten konstaterede han, at der ikke var noget fly til Birmingham på det forventede tidspunkt. Et hastigt kig på billetten afslørede hvorfor: Han var kommet 2 dage for sent til sin flyver L   Som han selv sagde: Det var aldrig sket for ham før. Han fik sig med det samme booket ind til en ny flyver sidst på eftermiddagen ( og med en pris, hvor han nærmest havde købt hele flyveren ! ). Og da han ikke ville traske rundt i København i ti timer, tog han mod gode ord og især betaling toget tilbage til Odense. Dog uden kufferten, der var blevet indchecket. Ved hjemkomsten til den fynske hovedstad syntes Claus, at hans oplevelser var så specielle, at han MÅTTE fortælle dem til nogen. Derfor gik han hen på sit arbejde, hvor forbavselsen  var rigelig stor J

 

I mellemtiden havde han med nogen besvær fået fat på os i Birmingham og fortalt os om ændringerne. Det blev til, at Nikos hentede ham i lufthavnen ved 18-tiden.

 

En ekstra ”plagsomhed” for Claus på denne flytur var, at han var blevet bedt om at medbringe kirsebærsauce + rødkål til julemaden. Det var han på forhånd vist lidt – endda meget – beklemt ved. Han så i ånden, at alle hans skjorter og alle julegaverne ville være kirsebærs- og rødkålsplettede ved ankomsten til Birmingham. Så galt gik det heldigvis ikke. Og han fik sørme også ros J

 

Mens Anna Maria var henne i sin elskede vuggestue ( sidste dag inden julelukningen til den 5. januar ), tog Liselotte og jeg på storindkøb i Sainsbury. Nikos kørte os derhen. Da vi efter 1 ½ times togt gennem dette superbe supermarked havde fundet hver eneste ting, vi havde på Liselottes dosmer-seddel, ringede vi til Nikos igen for at blive afhentet. Alt lykkedes. Og alle var glade. Nu blev der hygget over en kop både det ene og det andet J  Og da Anna Maria kom hjem ved 16-tiden, fik hun et par for-julegaver. Det kan nok være, de faldt i god jord!

 

Efter Claus’s ankomst storhyggede vi videre, og en større mængde pizzaer blev samtidig nedkæmpet. Før og efter nød vi også Karens og Dennis’s hjemmebagte småkager J

 

Onsdag den 24. december var så DAGEN. Eller rettere AFTENEN. Ikke for englænderne. Her falder al jule-tamtam’en altid på den 25.  Nu gik Liselotte, Karen og Dennis i fuld gang med forberedelsen af alle lækkerierne. Det gik som smurt i (oliven)olie. Man skulle ikke tro, at de tre havde lavet andet end at samarbejde om madlavning. Og Cecilies køkken bestod til fulde prøven på det praktiske og operative plan. Et dejligt køkken med alt hvad der hører til.

 

Lasse skulle komme fra Bruxelles med en formiddagsflyver. Både han og flyveren kom og gik til tiden. Vi havde aftalt med ham, at han for vores regning skulle tage en taxa fra lufthavnen, evt. fra New Steet Station inde i byen. Men resultatet blev, at han på stedet besluttede sig for at tage toget hele vejen – meget let, sagde han bagefter. Og Nikos samlede ham op på Bournville station. Inkl. den lækre belgiske chokolade, som han havde indkøbt og bragt frem til de sødsultne ganer i det engelske.

 

Nu var hele familien samlet, og der blev virkelig julestemning. Anna Maria hjalp Cecilie med at pynte træet. Claus og Lasse havde vist også deres fingre med i spillet.

 

Da aftenen nærmede sig, tog vi alle vores bedste ”stadstøj” på. Anna Maria slog os alle med den kjole, vi lige havde givet hende, inkl. en lille trøje. Altsammen ”Pariser-modeller”, da vi havde købt dem i Paris ugen før J   Hun var selv meget begejstret. Og det var selvfølgelig det allervigtigste.

 

Vi havde af hensyn til Anna Maria aftalt at spise allerede kl. 18. Inden da havde den lille frøken fået sig en tiltrængt lur, da hun havde været længe oppe de to foregående aftener, men dog også sovet hver morgen til ved 10-tiden J

 

Vi blev bænket omkring Cecilies og Nikos’s store, flotte bord, som de fik i bryllupsgave af Karen og Dennis. Det er et fortræffeligt bord – både i længden og i bredden. Og vi havde medbragt en rigtig juledug, der passede perfekt. Den var dog kun til låns, da vi skal bruge den her i Rixensart næste jul J

 

Madherlighederne startede med Liselottes hvidløgs- og chili-rejer. Uhmm .   Derefter kom en kolossal og kolossal god kalkun på bordet. Den havde hygget sig i ovnen siden ved 13-tiden og var perfekt. Utrolig hvad der er af lækkert kød på sådan en sag. Karen og Dennis havde indkøbt dyret i Sainsbury nogle dage forinden. Og Dennis og Liselotte havde fyldt den med vegetariske lækkerier ( champignons, bladselleri, æbler, løg og brød udblødt i hvidvin ).

 

Til sidst fik vi traditionen tro herlig riz à l’amande.  Lavet af Karen på de allerbedste lokale varer. Den var helt i top. Double cream’en gjorde meget til successen. En kæmpeportion blev sat frem. Og den blev stort set spist op af de 9 lækkersultne munde omkring bordet.

 

Så var der naturligvis også en mandelgave.  Anna Maria fandt den første mandel og vandt en ”Bamse og Kyllingen” DVD.  Og den yngste herre i lokalet, Lasse, fandt den anden mandel. Han skjulte den elegant, indtil alle havde spist ( næsten ) op J   Han vandt også en DVD – med filmen Polar Express.  Det var han vist dygtigt tilfreds med J

 

 

Snart var det GAVERNE, der kaldte. De skulle dog først lægges under det gode træ. Og der var så mange, at de næsten væltede træet.  Jeg havde sammen med Nikos produceret de traditionelle danske og engelske julesalmer og –sange i et lille hefte. Og de blev nu på tradionel vis afsunget, mens hele familien vandrede først den ene vej og så den anden vej rundt om træet og gaverne. En række-tur rundt i huset blev det også til.  Anna Maria elsker dette – under den klare forudsætning at hun selvfølgelig har sit eget sanghefte at synge fra J

 

Nu kom så gaverne. Claus og bagefter Lasse var ”julegave-nisse”, dvs. gave-findere og udråbere.  Anna Marias gaver lige fra det røde Brio træ-komfur til potter og pander og til en lille ”værktøjskasse” med alt til køkkenet hørende grej var enormt populær. Og det var hendes mange tøj-gaver bestemt også. Hun tager imod med stor glæde. Men det er også dejligt at se, at hun også med stor glæde deltager  meget aktivt i afleveringen af gaver til andre J  Hun er slet ikke en ”mig-først” pige.

 

I aftenens løb røg der masser af dejlige gaver over ”disken”. Opfindsomheden havde været stor og kreativ. Karen og Dennis og vi havde på forhånd aftalt ikke at give hinanden gaver. Men med gavestrøm fra 5 andre og til alle 9 blev det til rigtig mange.  OBS: Hvis hver person fik én gave fra hver af de 5, hvor mange gaver ville det så blive til ??  Matematikken skal ha’ en tur på panden engang imellem !  Og så var der vist nogen, der fik flere gaver fra samme personer.  Hov, var det dig, jeg tænkte på, Anna Maria J

 

Klokken blev vist hen ad midnat, inden Anna Maria tørnede ind. Og vi andre luskede først hjem mellem 1 og 2. Men det var jo også juleaften! Iøvrigt kunne vi på vej hjem se, at der stadig var lys i de fleste engelske huse. Hvorfor? De var sikkert i fuld gang med at forberede julefestlighederne til næste morgen !

 

 

Torsdag den 25. december fortsatte vi vore fælles familieløjer. Alle sov dog af forståelige grunde rimeligt længe.  Vi nåede frem til Teazel Avenue ved 11.30 tiden. Og da vi denne morgen ikke nåede frem til den lokale continental breakfast, deltog vi i fælles sen-morgenmad med alle.  Bagefter kørte Nikos og Anna Maria i græsk kirke. Anna Maria opførte sig ifølge Nikos eksemplarisk. Måske var hun også lidt beklemt ved de mange kirkegængere. Og så havde hun sin ”værktøjskasse” med køkkentøj med i kirken – for ikke at være der helt tomhændet J  

 

Mens englænderne overalt fejrede deres jul ( undtagen de millioner, der lå i sengen med influenza L   ), startede vore forberedelser til den store traditionelle JULEFROKOST.  Igen med teamet Liselotte, Karen og Dennis i fuld sving i køkkenet. Der var sild, ål og andre gode sager til de sultne ganer. Mit højdepunkt var naturligvis den vendsysselske grønlangkål, som Karen ikke bare havde medbragt fra Danmark, men også tillavet. Uhmmm. Lige i øjet! Og så med kold medister og dygtigt med stærk Dijon-sennep til. Min mor har lært begge sine tilstedeværende svigerdøtre at lave grønlangkål. De er en lille smule uenige om et par detaljer. Men de er begge stor-mestre i sagen. Og de slipper ikke for at lave dem, så længe jeg kan tygge et blødkogt æg J   Heldigvis kan de også mægtig godt li’ grønlangkål. Det samme kan Dennis, selv om de ikke er det samme som de fynske grønlangkål, han kender fra sin fynske barndom. Derimod tror Claus og Lasse ikke, at de har noget med mad at gøre L   Cecilie spiser dem, men ikke denne gang på grund af den stadig drillende dårligdom, der momentant har sat hendes smagsløg på standby.

 

Min store glæde ved at nyyyyde disse grønlangkål langt væk fra deres hjemstavn blev næsten overgået ved tanken om, at min bror Hans, der om muligt elsker grønlangkål endnu mere end mig, klagede sin store nød før jul over, at han ikke havde været i stand til at finde nogen. Derfor kunne jeg heller ikke modstå den enorme fristelse til at sende Hans en personlig sms lige i det øjeblik, hvor jeg satte tænderne i de første grønkål J   Jeg har ikke hørt fra ham siden. Måske faldt han af lutter ærgrelse og afsavn direkte ned under julebordet i Sabro J

 

 

Sikke et julemåltid . Sikke en stemning. Sikke dejlig vin og øl. Og tilmed Linie Akvavit, som Karen og Dennis på vore vegne havde indkøbt til lejligheden i Kastrup lufthavn.

 

 

Det blev igen en lang, dejlig aften. Og med sen sengetid også for familiens yngste.

 

 

Fredag den 26. december hedder i England BOXING DAY.  Jeg har altid troet, at det havde noget med boksning at gøre. Ikke mindst fordi der i mine drengeår altid var store boksestævner på denne 2. juledag.  Men da jeg på dagen læste en artikel om fænomenet i International Herald Tribune, blev jeg meget klogere. Dagen har dette navn, fordi det fra 1700-tallet blev en tradition i England, at arbejdsgivere gav deres ansatte en Box med diverse gaver i. Et slags julegratiale ville man vel sige i dag. Og denne tradition har i mange tilfælde varet helt op til vore dage. Så som IHT artiklen siger, så er Boxing Day en Charity Day – en dag, hvor man giver gaver til ansatte og andre, der arbejder for en. Så ved vi det J

 

For os startede dagen med , at Nikos afhentede os på kroen. Vor store, røde kuffert var for stor til at bakse hele vejen til Teazel Avenue. De dejlige gaver, ikke mindst bøgerne, var godt tunge.  Jeg foretrak dog at vandre de 7 minutter, da kufferten var blevet overdraget. Så kunne jeg også tage et par billeder undervejs i det dejlige klare vejr.

 

For sidste gang inden vor afgang bænkedes vi rundt om bordet igen til alskens lækkerier – levninger, javel. Men det bliver de ikke ringere af. Sikke skafning. Sikken fornøjelse J

 

Vor bestilte taxa ankom kl. 15 – drevet af en ualmindelig venlig og beleven ung pakistaner. Inden afgang blev Anna Maria helt ulykkelig, da hun forstod, at nu drog vi afsted. Heldigvis blev det meste af familien tilbage, så alle drog ikke af gårde på een gang.  Vi må snarest afprøve vor SKYPE video. Så kan vi både se og snakke med hende igen. Hurra for al den dejlige nye teknologi. Og så ses vi under alle omstændigheder i Danmark til påske J

 

Alle formaliteter på hjemturen var små og hurtige. Og vi trillede ind på vor parcel i Rixensart kl. 19.30 – eller tre en halv time efter afgangen fra Bournville. Det må siges at være nemt.

 

Resten af julegæsterne rejser på forskellige tidspunkter. Karen og Dennis søndag formiddag. Lasse søndag eftermiddag. Og Claus bliver nytåret over og skal først hjem på fredag den 2.  Det er Anna Maria helt sikkert ikke ked af. Claus ej heller.

 

Men mon alligevel ikke det bliver rart for den lille familie snart at blive sig selv igen og komme ind i dagligdagen i et nyt og helt ubrugt år J

 

Til sidst en lille rapport om lille, store ANNA MARIA:

 

Den korte version er ( naturligvis ), at hun slet ikke er til at stå for. Charmerende, livlig, social, morsom, påhitsom, nysgerrig, nem, varm. DET HELE J

 

Alt dette dækker blandt over, hvor STOR hun er blevet. Ikke bare i højden – 101 cm. Og det er højt for en pige på 2 ¾ år.  Men også i væremåde.  For det første snakker hun helt rent. Alt hvad hun siger – og det er ikke lidt – er fuldstændig korrekt. Og ikke bare ord, men også hele sætninger. Excuse me, Daddie. Here you go!  sagde hun f.eks. da hun skulle knibe sig forbi Nikos for at give Cecilie en julegave. Eller:  Mormor, I want to wee!  - når hun skal på potten. Hun er nemlig allerede helt renlig J   Og ord som Christmas Stocking og Christmas Tree falder helt naturligt.  Eller da hun forleden blev spurgt en morgen:  Are you tired ?  Og det lille nummer svarede med det samme:  No. But yesterday I was VERY tired!  Hvilket var rigtigt, fordi hun dagen før stadig havde været syg.  Et andet pudsigt eksempel: Da Karen efter AM’s toiletbesøg bad hende vaske hænder, svarede hun med en MEGET bestemt mine på:  NO! I washed them yesterday !  Hun kan også uden besvær tælle til 10.  Og mad-ord som Milk, Sausage, Ham, Cheese og Pasta kommer i løbende strøm, når det er passende. Og det er det tit!

 

Det er naturligt nok ENGELSK, hun taler. Ofte med Birmingham-accenten. Den hedder Brommie. Men hun forstår en masse dansk. Og hun udtaler de danske ord med den fineste renhed, når hun prøver. JULETRÆ, for eksempel. Og hun var helt klar over, at det var det samme som Christmas Tree.  Og ordene Mormor, Morfar, Bedstemor og Bedstefar lyder selvfølgelig ekstra dejlige i vore øren. Ligesom både Claus og Lasse begge er klar til at hente månen ned til hende, når hun med sin fine, klare stemme udtaler deres navne perfekt.

 

Med den energi og det begær efter at lære nyt vil hun givetvis nå meget langt, allerede inden hun som godt 4 årig skal starte i skolen i september 2010 J

 

 

Skrevet med Julefryd den 28. december 2008    

 

 

Niels Jørgen  - far / svigerfar / MORFAR !!

 

 

Se billeder på:

 

www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk       ( under mine bedste fotos )

 

http://www.flickr.com/photos/annamariaphotos/    


Oplev TOSCANA
I selve Toscana kan vi bl.a. anbefale følgende:

1) San Gimignano:  en lille middelalderby med masser af tårne - og et herligt liv. Parkér uden for byen og gå rundt. Afstandene er meget små. Denne lille by er et MUST.

2) Vinci: det er den by, hvor Leonardo kom fra.

3) Fiesole:  En lille by, der ligger på bjerget oven over Firenze. Her ligger bl.a. det europæiske universitet

4) Pisa: det skæve tårn, selvfølgelig. Og så hele den gamle by, der ligger på samme side af floden Arno i forhold til tårnet. Altsammen i gåafstand. Ta' evt. en sightseeingtur med bus ( med mange sprog ). Det gør vi med stor succes tit, når vi kommer til en ny by. Også i Pisa.

5) Lucca er en perle for sig selv. Vær sikker på, at I besøger den centrale plads. Den kan være lidt svær at finde. Men den er helt enestående

6) Fra Montacini Terme går der en tandhjulsbane op til Montacini Alto ( det vil sige det HØJE Montacini ). Helt afgjort turen værd. Og gå så ind på den lille landsbys torv deroppe. Hyggelige små restauranter - altsammen i ro og mag. I hvert fald da vi var der

7) Siena er helt sikkert også dejlig - men med mange turister. Københavns Rådhus er bygget med Sienas rådhus som model. Og Rådhuspladsen ligeså.

8) Hele Toscana området var før italienernes tid etruskernes højborg. Der er masser af etruskisk at se alle vegne

9) Og Toscana vinene er som bekendt et stort besøg værd. Landsbyerne Montepulciano og den meget dyre Montalcini. Men der er herlige steder for vinsmagning alle steder. Meget af den dejlige vin kommer aldrig ud af Toscana.

10 ) Sidst, men ikke mindst selvfølgelig Mediciernes Firenze. Den er så overvældende. Prøv at vælge ud på forhånd, hvad I vil se og gøre. Ellers ender I med kun at være der. Der er simpelt hen så meget at se.  Og når I vil noget til ganen og drøvlen, gå så væk fra de værste hovedstrøg. Så bliver kvaliteten meget bedre og priserne mere demokratiske :)

Det var bare lidt konkrete ideer, som I kan bruge, når I skal planlægge. Og når I skal glæde jer :)


Oplev DONAU m.v.

D O N A U

 

Vort herlige togt imod strømmen 4. – 18. oktober 2008  

 

En perlerække af oplevelser

 

Det hele begyndte med den evigt kildrende rejselyst. Vi måtte afsted igen. Men hvor? Vore tre tidligere krydstogeter på de store have ( Karibien, Middelhavet og Det sydkinesiske Hav ) havde givet os SÅ meget krydstogtsblod på tanden, at vi ikke var i tvivl. Vi måtte finde et krydstogt igen. Det med at rejse rundt med sit hotelværelse og blive beværtet i hoved og i ... tiltaler os overmåde.

 

Valget faldt på DONAU. En flodtur. Ikke med Vagn og DR. Men med det gode franske kompagni CroisiEurope i Strasbourg. Og startende ved Sortehavet og sluttende i den øvre ende af floden. Annelise og Poul var straks med på ideen. Så alt kom hurtigt på plads – og vi gik igang med at glææææde os til de nye eventyr.

 

Med udgangspunkt i Rixensart og Valhalla triller vi i Citroën’en sydpå lørdag den 4. oktober. Vi kom endda afsted til den aftalte tid – ved halvelleve tiden. Meget let trafik og i herligt vejr. Undervejs gør vi et forfriskningsholdt på en af de veludstyrede franske rastepladser syd for Thionville. Og efter godt 4 timer ruller vi ind i Strasbourg. Vor altid tjenestvillige GSM fører os let frem til vort hotel IBIS på Route du Rhin. Lige ved siden af Pont de l’Europe, der er grænseovergangen til Tyskland. Hotellet er kun to-stjernet – sikkert fordi det ingen minibar har L    Men ellers var det fortrinligt til vort simple formål: En gedigen ørehviler for natten.

 

Klokken er kun godt 4 om eftermiddagen, så vi må ud i den alsaciske hovedstad. En overmåde hjælpsom ung taxachauffør sørger snilt for første del af turen. Han viser os også undervejs, hvor vi meget, meget tidligt næste morgen skal mønstre. Heldigvis let at finde. Men sådan er det jo med alting, når man ved det. Det gør vi NU J

 

Allerede hjemmefra har vi lovet hinanden, at vi skal starte vort togt med en Tarte à l’oignon ( løgtærte ) – skyllet ned med en kølig Kronenbourg øl. Begge dele lokale specialiteter. Og de skal selvfølgelig nedkæmpes på  DET  mest lokale sted. Nemlig på Restaurant MAISON KAMMERZELL på Domkirkepladsen. Som agtet så gjort. Turen var dermed fornemt skubbet i gang ( selv om jeg selv var lidt skuffet over den ”turist-løgtærte”, vi fik serveret J )

 

Efter en lille rundgang i den imponerende og berømte Katedral lige ved siden af satte vi i sindig gang kursen mod Strasbourgs perle – LA PETITE FRANCE.  Med de snoede gader med lokale ”Elsass-dyts” ( eller hvad det nu hedder ) navne og med det ene kønne bindingsværkshus efter det andet. Det var lørdag ved aftenstide. Det var herligt vejr. Så allemand var af huse – fastboende såvel som tilrejsende. Og altså også os. Vi fandt hurtigt et skyggefuldt bord til fire under de allestedsnærværende platan-træer. Lige ud til en af de mange aktive kanaler, ja sågar lige ved en sluse, der hyppigt var i brug. Ikke mindst af de flotte turistbåde, der bevæger sig rundt i byen. Liflig Alsace-Riesling burde have fundet vej til vore tørstige ganer. Men skulle det ikke være. Vi besluttede os i stedet for VIN CHAUD ( varm vin – gløggens franske fætter ). Det gjorde godt i det dejlige, men friske vejr.  Værtshuset hed ”Corde de Linge” – Tørresnoren – hvis nogen har lyst til at prøve. Lige ved siden af ligger en irsk bar, hvis man har ufranske lyster.

 

Nu havde ganen fået sit. Snart meldte maven sine behov. Så vi måtte finde et lokalt fodrings-sted. Ikke svært. Men svært at vælge.  Vort valg af et lille familiested – håndfast styret af Mutter herself – viste sig heldigvis at være glimrende. Jeg måtte have den lokale Choucroute ( surkål med alt tilbehør, inkl. dygtigt med sennep ). Den var udmærket. Men jeg skelede dog ind imellem lidt misundeligt til de andres mere elegante spiser ). Liselotte var mest bekymret over det faktum, at min ret også blandt venner kaldes Chouprut.  Jeg mener, at det af hensyn til husfreden lykkedes mig at gøre disse tilbøjeligheder til skamme.

 

En ultra-tidlig opstandelse søndag morgen gjorde, at vi klogeligt tog tilbage til vort hotel allerede før kl. 22.  Vi skulle nemlig op allerede kl 04.30. Med morgenmad kl. 05.00 og afgang kl. 05.30.  Ikke noget problem for ”unge mennesker” som os – når bare vi får en rimelig ”pude-tur” først. Som sagt så gjort.  BONNE NUIT !!

 

 

SØNDAG, DEN 5. OKTOBER 2008:

 

Som nævnt er dette ikke en helt almindelig morgen. Vi skal nemlig meget tidligt afsted for at flyve til Sortehavet. Klokken halvfem ringer hotellets automatiske vækker, og vi formodes at komme op i omdrejninger med det samme. Som forventet – så gjort.  Klokken 5 stod en dejlig morgenmad klar til høflig selvbetjening. Jeg tror aldrig, jeg har spist morgenmad på et hotel så tidligt – og så stille J   Vi skottede lidt ud af øjenkrogene, for der var nok en stor sandsynlighed for, at de andre morgenmadsgæster også skulle på vort krydstogt. De så heldigvis fredelige og hyggelige ud, så vi spiste roligt videre. Man vidste jo ikke, hvornår man blev præsenteret for fast føde igen.

 

Næste udfordring var at borde Citroën’en og især at finde vej hen til CroisiEurope’s kontor og parkeringsplads. Også den opgave lykkedes det os at løse. Ialt 5 ½ minutters kørsel. Og morgentrafikken i Strasbourg en søndag morgen kl. 05.30 er ikke overvældende J Vi fik kareten manøvreret på plads, tog en ”tåge-vædet” afsked med den og ventede nu på næste træk: transporten til lufthavnen.  Klokken præcis 05.45 ankom en flot bus med en endnu flottere – i hvert fald flinke og gemytlige – chauffør. Han kunne ikke forstå, at der ingen repræsentant for CroisiEurope var til stede. På den anden side ville han ikke – som han sagde – kritisere sin klient ! Hvad værre var, så havde han ikke plads til alle ventende passagerer. Men selv om vi ankom til ventestedet som de sidste, kom vi fire alligevel med. Der var nok en del af de efterladte, der skumlede lidt. Heldigvis kendte vi dem ikke. De måtte stå ud i mørket og kulden og vente på deres skæbne. Inde fra vor varme bus lignede de en lille flok ”halv-bumser”, der stod og skuttede sig i den kolde ( + 2 grader ) og tågede, mørke morgen.  Heldigvis for dem ankom den forsinkede CroisiEurope-dame til sidst – uden undskyldning iøvrigt. Det var ikke så heldig en start for det gode kompagni.  Men måske havde ”Nørrebro været oppe” for den stakkels morgendame på vej hertil J

 

Vi ankom stille og roligt til den gode lufthavn i Enzheim. Den ligger 18 km nordvest for Strasbourg. Det er oprindelig en militær flyvebase. Men den har i større og større grad også civil trafik. I dag var det vores tur. Godt nok var CroisiEuropes repræsentant heller ikke nået frem, da vi kom hertil. Vi var lige ved at døbe dem ”CroisiEurope – the always late company”. Men det viste sig nu senere, at det ville have været en stor uretfærdighed.

 

Vi skulle transporteres de godt 2.100 km mod sydøst af charterselskabet BLUE LINE. Et to år gammelt fransk selskab med base i Paris. Og flyet ankom da også fra den franske hovedstad, hvor det allerede var blevet halvt fyldt op af krydstogtsgæster derfra. Flyet var glimrende – pesonalet og betjeningen ligeså. Dog var det indrettet med typisk charterplads til benene, dvs. næsten ingen plads. Og den halvfede franske dame foran mig havde tilmed svunget sin parfumeduftende hvide trøje over sit sæde – dvs. næsten i hovedet på mig. Havde jeg ikke været så vennesæl, ville jeg nok på et tidspunkt med høj stemme have sagt: Hov, der kom jeg sørme til at spilde rødvin på din trøje!”. Det gjorde jeg nu ikke. Blandt andet fordi jeg ingen rødvin havde L

 

Flyveturen var fin. Henover Alperne, Neusiedlersøen mellem Østrig og Ungarn og ned over Transsylvanien. Med en perfekt landing i Constanta Lufthavn ved Sortehavet.  Det bumpede ganske vist godt ved landingen. Men det var mest fordi de rumænske landingsbaner åbenbart ikke er meget bedre end deres veje L   Vi kunne ud af vinduerne se, at vi var landet i et meget tørt og støvet område. Helt sikkert ikke den mest frugtbare del af landet. Eller måske snarere: ikke den mest opdyrkede del. Det viste sig senere, at det var den sidste sandhed, der var den korrekte. Markerne lå simpelt hen ubrugte hen i lange baner. Især de jorder, der stadig ejes af den rumænske stat, bliver ikke benyttet til noget som helst.  Den ske kommer forhåbentlig snart over i en helt anden hånd.

 

Formaliteterne i lufthavnen var få og hurtige. Rumæniens EU-medlemskab fungerede som det skulle. Og snart var vi på vej nordpå i særlige busser. Men vi var dårligt kommet ud af lufthavnen, før vi fik den første overraskelse. Heldigvis af meget positiv art. Vi ville kort tid efter stoppe ved en restaurant ved havnen i Constanta for at indtage vor frokost. Det var ikke nævnt i vort program – det var en uventet gave. Og sikke et hyggeligt sted, vi kom til. Vel nok et typisk afspisningssted fra kommunismens tid. Men sat fint i stand og meget stort. Maden var glimrende, selv om vore engelske bordfæller klagede lidt over den. It will never change, sagde den hyggelige ældre britiske skibsingeniør, der for mange år siden havde arbejdet i byen ( og iøvrigt i samme ærinde boet to år i Vedbæk ). Han blev iøvrigt opsøgt af en gammel rumænsk bekendt, mens vi spiste. Verden er lille.  Og da Poul og jeg havde nedkæmpet et par lokale pilsnere, kom turen til at prøve den lokale palinka.  Den blev hældt i vore glas ud af en stor 10-liters plastic-dunk. Vi drak dog ikke det hele J

 

Imens vi indtog såvel det faste som det flydende, havde vejrguderne en gevaldig orgasme udenfor. Det styrtregnede, og to-tre kraftige lyn blev det også til. Det holdt hurtigt op, og vi kom tørre – om ikke tørskoede – tilbage til vore busser.

 

På vejen nordpå fortalte vor glimrende rumænske guide på sit bedste franske om landet og om turen. Blandt andet kom vi igennem områder og en skov, som stadig har navn fra den osmanniske-tyrkiske tid. Noget i retning af Balabac-skoven.  Her er der iøvrigt i dag en amerikansk militærbase. Det var nok ikke en sådan, at Ceaucencu drømte mest om i sine velmagtsdage J

 

Efter knap et par timer nåede vi frem til vort mål: TULCEA. Rumæniens store havneby ved Donau-deltaet. Den blev grundlagt af romerne i sin tid – endda på 7 høje ligesom Rom. Ved indkørslen til byen kan man stadig se gamle romerske ruiner.  Det er i dag en by med en meget blandet befolkning. Vor guide påstod, at der i området bor ialt 22 forskellige nationaliteter. Særlig bemærkelsesværdige er de russere, der bor ude i deltaet. De kom hertil som flygtninge. Nej, nej ikke under kommunismen. Men i 1700-tallet. De tilhørte sikkert et eller flere mindretal, som Ruslands daværende bryske zarer ikke holdt alverdens meget af L De bor der i hvert fald fortsat, taler russisk – formentlig det gamle russiske fra dengang – og lever i det hele taget et temmelig isoleret liv.

 

Men inden vi kom så langt, skulle vi selvfølgelig først indkvarteres på vort gode skib. Det hedder M/S l’EUROPE.  Hvad skulle det forresten ellers hedde ! J Det er bygget i 2006 i Namur – nærmest i vores baghave. Det er skib nr. 26 i CroisiEurope’s flåde af flodskibe.  Har plads til 180 passagerer på ialt tre dæk. Det fjerde og øverste dæk hedder soldækket og bruges til slige sager – samt til rygning J  

 

Vi var lidt spændte på ankomsten til vort skib. På vore tidligere togter med de meget større krydstogtskibe var der en række procedurer såsom paskontrol, aflevering af voucher, aftryk af vore credit cards, udlevering af en såkaldt Magic Card til at betale alt med på skibet – og sidst, men ikke mindst: en sikkerhedskontrol, der forhindrede, at vi bl.a. kunne tage vin og alkohol med ombord.  Vi havde håbet det bedste og indkøbt forskelligt ”hostesaft” i lufthavnen i Enzheim.

 

Og hvad skete der? Absolut ingen ting. Ingen kontrol. Ingenting af noget som helst. Ud over at det hvidklædte personale med den overmåde flinke og gemytlige hotel-mester Yves i spidsen stod inden for indgangen og hilste os på det hjerteligste velkommen. Og så blev vi med det samme ført til vor kahyt af en af de søde kvindelige ”gaster”.  En kahyt, som indeholder alt hvad hjertet kan begære, inkl. god plads og et kæmpevindue, som man frit kan kigge ud af, hvis man har den slags lyster.

 

Vi er alle mere end enige om, at det er en gevaldig start. Ja, endda en flyvende start på vort kommende togt.

 

Efter en målrettet udpakning førte vore sko os straks hen til skibets bar. Heldigvis ligger den næste lige ved siden af vor kahyt. Gevaldig praktisk. Og her finder vi så ud af, hvorfor vi ikke har fået udleveret noget Magic Card til at betale med.  Systemet på dette skib er, at man kan købe en slags værdikupon til 50 € pr. styk. Den har mange felter – fra 10 € til 20 Cents. Tilsammen udgør de 50 €. Og når man så indkøber sine våde varer ( det er nemlig det eneste, man skal betale for ombord ), ja så krydser den søde ungarske ( de er nemlig næste alle ungarere ) serveringsdame bare det relevante antal rubrikker ud.  På den måde fandt vi også ud af, at det var rimeligt nemt at gå fallit.  Nemlig når der ikke var flere rubrikker, der ikke havde et kryds på sig. I solidaritetens navn besluttede vi i Firebanden, at vi hver især skulle gå fallit, inden vi investerede i nye ”værdipapirer”.

 

Først på aftenen er det vor første middag ombord, der truer. Vi havde fået tildelt bord nr. 10. Her mødte vi vore faste bordfæller Francoise og Bruno fra Toulouse i Sydvestfrankrig. Hun er fysiklærer og han forsker inden for kemiens område. Dem skal vi nok få meget hygge-sjov med undervejs J

 

Maden er ikke bare glimrende, men også rigelig. Det franske køkken fornægter sig ikke. Og den trinde kok er – som kokke bør være – en god reklame for sin egen mad. Og som Bruno sagde til mig fra starten: Hvis man er på kur, så skal man ikke tage på krydstogt!  ( Han har helt sikkert ret. Men jeg ved ikke, hvorfor han specielt sagde det til MIG J ).  Som allerede nævnt er serveringspersonalet næsten udelukkende ungarsk. Søde smilende unge piger, der alle taler både fransk og engelsk. I hvert fald kender de vinmærkerne på begge sprog J  

 

Apropos vinmærker, så skød vi os efter et par ”vådeskud” ind på vore faste vine: Liselotte og Poul holder sig til det hvide – nærmere betegnet Riesling fra Alsace. Og Annelise og jeg fornøjer vore ganer med den mørkerøde Crozes Hermitage nede fra Rhone-dalen.  Efter en dags tid behøver vore ungarske venner slet ikke spørge os, hvilken vin vi ønsker. Vore stærke, faste ønsker er drønet ind på deres lystavler. Og de første par dage satte de altid proppen på vore flasker i igen, når de havde hældt op. Man kan nemlig gemme en halvfuld eller halvtom flaske til næste måltid. Men de fandt hurtigt ud af, at disse prop-isætningskræfter kunne de godt spare J

 

Vor første nat ombord nærmer sig. Stadig i Tulcea’s havn, da vi først skal sejle i morgen eftermiddag. Jeg var især spændt på mit møde med min madras. Ville det være en ubehagelig hængekøje? Eller en bræt-lignende sag, som nærmest ville lave huller i lænd, knæ og albuer ? Heldigvis er den ingen af delene. Den er en yderst ”professionel madras” – lidt hård – men meget samarbejdsvillig. Vi skal nok få en god tid sammen!  Og da der tilmed er rigtige dyner og ikke bare sydeuropæiske konvolutter, hvor man nærmest får klaustrofi, mens man samtidig fryser, så vil ej heller den natlige hygge påvirke vor optimisme i negativ retning.

 

Efter en lille én til næsen GO’ MEGET NAT.   Hvad mon morgendagen bringer !

 

 

MANDAG, DEN 6. OKTOBER 2008:

 

Udflugter er en særlig sag på disse krydstogter. De er der, men de er ikke med i prisen. Men man kan melde sig til dem undervejs. Og så betale for dem senere under togtet. I modsætning til vore tidligere krydstogter har vi denne gang besluttet at deltage i en god del af disse ekskursioner. De varer normalt en 2-4 timer og starter efter morgenmaden.

 

I dag er ingen undtagelse. Vi tager del i en bådtur ind i Donau-deltaet. Ikke med vort eget skib. Det ville ikke kunne manøvrere derinde og måske endda gå på grund. Og det ville jo være en kedelig start på vort eventyr. I stedet tøffede vi afsted med en lokal motorbåd fra før, det blev nu. Det vil sige fra Ceaucescus dage. Desværre regnede det på turen – og en ikke særlig menneskevenlig vind bed samtidig godt i kinderne. Heldigvis var der en god kahyt under dæk. Den tog vi ophold i. For der var endda lidt servering – sågar gratis.

 

Turens hovedformål var at se det rige fugleliv og det tilsvarende planteflora i området. Hele deltaet er på størrelse med Sjælland. Donau deler sig i tre arme, hvor den nordligste danner grænse mellem Rumænien og Ukraine. De har alle tre særlige navne. Jeg kan kun huske, at den sydligste hedder St. George. Og hvorfra kommer forresten ordet DELTA ? Det er taget direkte fra det græske bogstav Delta ( D ). Det ligner nemlig et delta. Eller også er det omvendt J

 

Vi havde en fin tur. Dog så vi ikke så mange fugle. En del af dem var allerede rejst sydpå til varmere himmelstrøg. Det gjaldt storkene og pelikanerne. Men af og til stod der en venlig hvid eller broget fugl ved flodbredden. Ikke særlig bange. De komme sikkert godt se, at vi var lykkejægere – ikke rigtige jægere. Der var gevaldig mange skarv-fugle – de sorte og halvstore fugle, der slås med fiskerne med om, hvem der kan snuppe flest fisk hurtigst muligt.

 

Vi så også enkelte lokale beboere. Formentlig de russere, jeg allerede har omtalt. De roede rundt i deres små både.  Og deres huse kunne vi af og til se inde mellem den urskovs-lignende skov. Hvordan mon deres daglige liv dog foregår ? ! 

 

Vi fik alle taget mange fine billeder. Men hårdt presset vil vi nok mene, at turen ikke var helt så interessant, som nogen af os havde håbet på L  

 

Tilbage på vort skib lader vi velvilligt frokosten glide ned. Vi skal nemlig på dæk for at opleve vor afgang.  Afgangen til de godt 2.000 km sejltur op ad Donau. Mod strømmen. Forbi ialt 9 lande: Rumænien, Ukraine, Moldova, Bulgarien, Serbien, Kroatien, Ungarn, Slovakiet og Østrig. Næsten den samme tur som H.C. Andersen gjorde i 1840-41. Altså for 159 år siden. Vi har indkøbt og medbragt hans muntre rejsebeskrivelse fra dengang.  Den giver god inspiration. Og også indtryk af, hvor meget lettere rejseriet er i dag. Den gode digter måtte f.eks. 10 dage i karantæne på grænsen mellem Det ottomanniske Rige ( Serbien ) og Østrig-Ungarn. Myndighederne ville være sikre på, at han ( og de andre ca. 300 passagerer ) ikke medbragte smitsomme sygdomme. Det slipper vi for. Kahytter havde man heller ikke på dampskibet dengang. Man måtte finde sig et stå- eller liggested for turen og så forsvare det med næb og klør, så længe man var ombord.

 

Vort skib kommer hurtigt op i fart – først mod vest, så mod nord. Og inden længe sejler vi langs med Ukraine. Blandt andet kommer vi forbi deres by RENI. Ingen af os havde hørt om den før. Ifølge vore bøger skulle byen have ca. 20.000 indbyggere. Det eneste vi så var masser af stillestående kæmpekraner på kajen og en række meget nedslidte fabriksbygninger. Men stort set ikke et menneske. Kun 3 ialt. Reni lignede virkelig en spøgelsesby.  Og den bekræftede for mig endnu en gang, at kommunisterne i sin tid var verdensmestre i at få alting til at se forskrækkelig grimt ud. Det var i hvert fald lykkedes her i byen. For at være helt sikker spurgte jeg med det samme pr. SMS en god dansk ven i Ukraine, om han kunne bekræfte, at det var en ren fantom-by. Det kunne han og hans ukrainske personale ikke. De kendte den stort set heller ikke. De troede, at den tilhørte nabolandet Moldova.

 

Mørket tager langsomt, men sikkert over. De mørke og ubeboede flodbredder kan ikke længere ses, og vi må i stedet ”nøjes” med vor 3-retters middag og hvad derefter følger. Vi sejler imens igennem de rumænske oliefelter ved Galati. De felter, som tyskerne under 2. verdenskrig var meget opsatte på at have fingrene i.

 

TIRSDAG, DEN 7. OKTOBER 2008:

 

Imens vi glider afsted skal jeg hver dag huske at sende vennerne deres fødselsdagshilsen. Ikke som sædvanlig pr. e-mail, da der ikke er WiFi her på de rumænske overdrev ( det må EU snart se at få gjort noget ved ! ). Men GSM netværket virker det meste af tiden. I går var jeg en god del af tiden på KyevNet, som er et af de ukrainske mobilnet. Så der er måske en del fødselarer, som undrede sig over pludselig at få en hilsen fra Ukraine. Jeg havde dog været venlig ikke at sende den med kyrilliske bogstaver J

 

Midt på formiddagen ankommer vi til den lille rumænske mikro-landsby Oltenita lige ved grænsen til Bulgarien. Dog kun for at gøre et kort ophold. Der tilbydes nemlig i dag en heldags-udflugt i bus til Bukarest. De fleste tager med. Vi gør ikke, da vi var i denne rumænske stad i mange dage for et par år siden. Så vi blev sammen med  en halv snes andre ombord.  Så snart ”landkrabberne” havde forladt os, sejlede vi videre vestpå – og fik den herlige fornemmelse af at have hele skibet stort set for os selv. Vi finder hurtigt han på bagperronen på 3. dæk. Her kan vi sidde udendørs med kølige ting og sager – og lade solen tilsmile vore ferielystne personager. Sikke et liv!

 

Frokosten blev en meget familiær hyggesag. Vore franske bordfæller var draget afsted. I stedet får vi selvskab af en anden overordentlig hyggelig franskmand. Han er pensioneret frugtavler fra Avignon-området og taler det særlige sydfranske tungemål. Masser af lune, masser af lyst til at snakke. Hans frugtplantage var på 450 hektar. Og normalt kunne han høste 15.000 kg æbler. Meget blev lavet til frugtsaft. Og han eksporterede til hele Europa, ja sågar til Japan og USA. Han fortalte, at i dagens verden er man nødt til at være stor, hvis man vil være frugtavler. De små kan ikke klare sig. Nu havde han delt sin farm ligeligt mellem sine tre sønner. Og de havde derved heldigvis stadig så stor en plantage, at de klarer sig glimrende. Det er nok også derfor, at han hele tiden lister rundt med et hyggeligt smil om læben.  Vi tilbød ham et glas vin ved frokosten. Og selv om vor Croze Hermitage dyrkes bare 20 km fra hans hjemsted, så takkede han høfligst nej og ”nød” i stedet en mineralvand. Selv om vi ikke sidder sammen med ham mere, er det vort klare indtryk, at han også kan li’ andet end frugtsaft J Heldigvis.

 

Hen på eftermiddagen ankom vi som planlagt med vort næsten tomme skib til den rumænske landsby Giurgiu. Formålet var senere at samle Bukarest-farerne op igen. Men inden da var der tid til at foretage et fod-togt på land. Men store forventninger benyttede vi muligheden. Men skuffelsen kunne næsten ingen ende tage, da vi næsten kun kunne finde den store ”intethed”. Lidt havnehuse og ikke andet. Midt i det hele lå der dog et Market, som de kaldte sig. Det var en lille ussel kiosk inde i en ligeså ussel tom bygning. Her stod en lille – også usselt udseende – rumænerinde og ville sælge sine produkter. Heldigvis for frk. Jørgensen hørte Marlborough cigaretter til udvalget. Og formedelst en del EUROer tømte hun lageret. Prisen pr. pakke var ca. det halve af det, disse cigaretter koster i Danmark. Alle var glade, ikke mindst den lille butiksejer. Hun havde gjort månedens – måske årets – handel.

 

Vi var ikke helt alene på kajen. Dels var der et par amorøse par på de nedslidte bænke. Og dels løb der på god rumænsk vis masser af løse hunde rundt. De gør ingen skade, men man skal ikke røre ved dem, hvis man vil undgå dårligheder som lus og lopper.  Disse hunde er efterkommere af de familiehunde, som Ceaucescu tvang rumænerne til at sætte på gaden, da han tvangsflyttede dem ind i nye etagelejligheder. For år tilbage var denne hundeplage af et enormt omfang inde i Bukarest. Men jeg har ladet mig fortælle, at problemet så småt er ved at være løst. Dels fordi myndighederne af og til skyder en masse af disse løse hunde. Og dels fordi de samme myndigheder giver de overlevende dyr P-piller. Begge metoder har selvsagt en kraftig indvirkning på antallet af nye hunde.

 

”Bukaresterne” indfinder sig som planlagt ved 18.30 tiden efter en god og interessant dag. Straks sejler skibet igen afsted. Vi skal nemlig til Ruze / Rousse i Bulgarien og tilbringe aftenen, natten og en del af den næste dag der.

 

Sejlturen er ikke trættende, da den bulgarske by og havn ligger lige på den anden side af floden.  Så efter få minutter er vi i det nye land. Og klar til nye oplevelser.  Herunder en bulgarsk middag – serveret af vore søde ungarere, nu klædt i bulgarske kjoler og bluser.

 

 

ONSDAG, DEN 8. OKTOBER:

 

Efter den altid glimrende morgenmad ( der desværre hver dag slutter ”allerede” klokken 09.00 )

er det udflugten i Ruze og omegn, der ”truer”. Vi har meldt os til den alle fire. En sød og lidt genert bulgarsk pige guider os rundt med vor bus. Vi starter med en lille rundtur t byen, der er Bulgariens 4. største by, men alligevel ikke særlig stor. Den er kendetegnet ved at være særlig multietnisk, dvs. have indbyggere fra flere lande og kulturer. Bulgarerne og rumænerne er i flertal. Men der er også bl.a. et tyrkisk mindretal. Byens bygninger har stadig i høj grad det gamle østeuropæiske præg og trænger mange steder til en kærlig hånd. Naturligvis har kommunisterne i deres storhedstid bygget sig et kolossalt stort hovedkvarter på byens centrale plads. Bygningen er i dag byens rådhus. Vi får også forevist indtil flere mindesmærker om svundne tiders helte og skurke.

 

Et lille traktament på det lokale storhotel blev det også til. Byen er kendt for sine mange, søde kager. En sådan fik vi alle nedkæmpet til noget læskende.

 

Udflugtens absolutte højdepunkt er en tur på omkring 22 km ud af byen. Ind i en dal – til et sted, der hedder Ivanovo. Her findes en række ældgamle små kirker og klostre hugget ind i fjeldvæggene. Og vel at mærke ikke bare lige til at vandre ind i. De ligger højt oppe ad bjergvæggen. Vi må pustende og stønnende ( jeg kan kun tale for mig selv ! ) klatre op ad mere eller mindre stejle  gedestier for at bese sagerne. Her tryller og fortæller en lokal personage ( måske munk, men ikke klædt som sådan ) om kirkernes historie. De har malerier på væggene og lofterne. Det er forbudt at fotografere derinde, og  brug af en lygte er også lige ved at være for meget. ”Beboeren” påstår, at lyset vil ødelægge materierne.  Der er kun een af disse kirker, der er åben for besøg. Den var interessant. Men vor opfattelsesevne er nu også så god, at man ikke behøver flere af slagsen for at forstå, hvad sagen handler om. Disse kirker er givetvis bygget på et tidspunkt, hvor det var farligt at være kristen på disse kanter. Romerne og senere ottomannerne var ikke til at spøge med i slige sager L

 

Efter denne kirkeklatring blev vi kørt lidt mod nordvest. På vejen passerede vi adskillige små landsbyer. I en af dem stod der stadig en stor statue af Lenin.  Guiden påstod, at det var den eneste tilbageværende i hele landet. I kommunist-tiden var der masser af dem her og der og alle vegne. Ikke noget at sige til, at alle kommunistiske lande var fattige og usle, når de bl.a. skulle bruge masser af resourcer på at producere og opstille kæmpestatuer som denne af alle deres ledende forbrydere.

 

Vi mødte igen vort gode skib l’Europe i havne-landsbyen Sizkov. Nu fortsatte vort togt videre op ad Donau. Og vi var fornøjede ved tanken om, at vi nu havde fri i ca. 1 ½ døgn.  Det vil sige, at der ikke var udflugter o.l., der truede os i den periode. Vi skulle sejle hele tiden – ialt 665 km indtil vort næste stop i Beograd i Serbien.

 

Vejret var i sit allerbedste lune på denne tur. Vi kunne sidde på agter- eller fordækket det meste af tiden. Her blev tiden fordrevet med at skue ud over det vekslende og stadig næsten mennesketomme landskab. I løbet af eftermiddagen kom der dog både bjerge og en del små byer nede ved floden. Man kunne falde helt hen ved at prøve at tænke på, hvordan disse menneskers liv mon er. Hvordan ser deres verden ud? Hvad synes de er det bedste i verden ? Og hvad mon de tænker om sådan nogen som os, når vi glider forbi i vort elegante flodskib ?

 

Når vi ikke er på dækket eller forlyster os i spise-salonen, kan vi fordrive tiden med at se TV i kahytten. Skibet er udstyret med satellit-fjernsyn af den bedste slags. Ud på forstavnen sørger to små paraboler for, at vi hele tiden fanger signalet fra i hvert fald to forskellige satellitter. Og de er så smart indrettet, at de automatisk fastholder kontakten til satellitterne – også når skibet drejer i forskellige retninger. Det er helt fascinerende at se på, hvordan de hele tiden små-drejer i takt med skibets bevægelser. De må kun give op, når vi sejler under en stor bro. De tilgængelige TV-kanaler er især franske ( surprise-surprise ) og tyske. Skibet kommer ikke fra Strasbourg for ingenting. Men også BBC World går fint igennem. Her kan vi time for time følge udviklingen i den enorme finansielle krise verden over, mens vi råhygger os her på floden.  Desværre har skibet ikke mit TV, EuroNews. Siden jeg personlig fik EUs aftale med EuroNews igennem for en del år siden, har mit europæiske hjerte slået et par ekstra slag om dagen for denne station. Jeg håber, det fortsat går dem godt, selv om de desværre udmærker sig ved ikke at være til stede på mange hoteller. Og altså heller ikke her på ”prammen”.

 

Hele dagen og natten fortsætter Donau med at være grænse mellem Rumænien og Bulgarien. Ialt løber floden i og langs Rumænien på over 1.000 km.

 

 

TORSDAG, DEN 9. OKTOBER:

 

I dag er vi som allerede nævnt på ”søen” hele dagen. Ikke uden oplevelser – tværtimod. Vi skal nemlig i dagens løb forcere den såkaldte JERNPORT.  Det er den snævre passage, som Donau altid har skullet passere imellem bjergene fra nord ( Karpaterne ) og tilsvarende bjerge fra syd. Stedet har alle dage været anset for at være spændende – men også grumme farligt. På grund af indsnævringen var strømmen på dette sted enorm stærk. På H.C. Andersens rejse for knap 160 år siden måtte alle passagerer i land og dels gå og dels køre i en vogn på en smal kant langs floden. Den gode digter har sikkert været godt nervøs og holdt ekstra godt fast i det tov, han altid rejste rundt med. Dampskibet dengang havde kun kaptajnen og en enkelt matros ombord. Imens trak resten af besætningen og hjælpere fra land skibet igennem Porten ved nævernes kraft.

 

Sligt er det ikke længere. Vi blev alle ombord – og blev samtidig en flot og imponerende oplevelse rigere.

 

Tilbage i 1974 blev de to lokale kommunistiske diktatorer Ceaucescu og Tito enige om at bygge en kolossal sluse på Donau lige syd for Jernporten. Det er nemlig deres lande, Rumænien og det daværende Jugoslavien, der ligger på hver sin side af Jernporten. Bulgarien er ”sluppet op” på dette sted. Byggeriet varede mange år og var først afsluttet i 1992, da begge de herrer havde glædet verden med ikke at leve længere.

Når man kommer fra sydøst – som vi gør – kommer man først til et mindre sluseanlæg ( Djerpap II ). Og derefter lige før Jernporten til den enormt store sluse Djerpap I.  Den har en længde på 310 meter, en bredde på 34 meter og en højde på 30 meter. Man sejler igennem denne sluse i to omgange. Først hæves man 15 meter og derefter 15 meter yderligere. Princippet i enhver sluse er meget simpelt. Alligevel er det kolossalt imponerende hver gang. Og ikke mindst på dette sted.

 

Den konkrete betydning af sluseanlægget her på stedet er, at vandstanden omkring Jernporten i dag er meget højere end tidligere. Masser af gamle landsbyer på begge sider kom til at ligge under vandoverfladen. Ialt omkring 17.000 lokale beboere blev tvangsforflyttet ved operationen. Nogle fik nye huse og ejendomme højere oppe i bjergene. Andre – og det var især de tusindvis af etniske tyrkere, der boede netop her – flyttede mere eller mindre frivilligt til Tyrkiet.

 

Floden er af samme grund i dag meget bredere oven for slusen, end den var tidligere. Den har nærmest form af en sø. Og strømmen i floden er meget langsommere end i de ”gode gamle dage”. Derfor er der ikke længere fare for skibsfarten på dette sted. Det foregår altsammen stille og roligt. Måske knap så spændende end førhen. Men en spænding, der også er farlig, kan de fleste vel godt undvære.

 

Efter passagen af selve Jernporten møder man på den rumænske side en lille gul ortodoks kirke helt ude ved vandløbet. Den var tidligere et vigtigt sømærke for skibsfarten.  Og på den serbiske side kan man se et mindesmærke rejst af den romerske kejser Hadrian, der i sin tid byggede en overgang over Donan på dette snævre sted. Lidt længere fremme kan man på højre ( styrbords ) side beundre et kæmpeportræt af daciernes ( rumænernes forgængere ) berømte konge. Det er hugget ud i bjerget af rumænske kunstnere for en del år siden.  Det var denne konge, der i sin tid kæmpede mod romerne – og tabte.

 

Vejret var hele tiden i høj grad med os. Og vi fik masser af flotte billeder ”i kassen”.

 

Ud over den imponerende natur var det nye alle de smukke serbiske landsbyer, som vi nu passerede på bagbords side. Flotte huse i mange farver. Ofte liggende helt ned til flodbredden. Senere fik vi vor formodning bekræftet. Nemlig at mange af disse huse var sommer- og fritidshuse for serbere fra Beograd og andre steder i landet. De giver i hvert fald indtryk af meget mere aktivitet og rigdom, end de menneske- og hus-tomme bredder i det meste af Rumænien og Bulgarien.

 

 

FREDAG, DEN 10. OKTOBER:

 

I løbet af natten anløb vi Serbiens hovedstad BEOGRAD.  Navnet betyder Den Hvide By.  Den var også hovedstad i Jugoslavien, mens landet var en føderation af seks forskellige republikker. Men efter de tumultantiske og meget voldelige tider i 1990’erne må byen nu ”nøjes” med at være hovedstad i Serbien.

 

Lad det være sagt med det samme: Vi ankom nok til byen iført en del skepsis og med mange forbehold. Byen, landet og beboerne var i vor beveidste eller ubevidste opfattelse forbundet med krig og ulykke. Ikke mindst den snu og meget nationalistiske kommunistiske leder SlobodanMilosovic må givetvis bære en stor del af skylden for denne opfattelse. Men vi tog fra byen senere på dagen med et helt andet og meget mere positivt indtryk af denne spændende og pulserende by. Det var helt underligt – men dejligt – at ændre sin opfattelse i løbet af ganske få timer.

 

Det skal også straks siges, at denne nye opfattelse af Serbien og især af Beograd i høj grad skyldes vore nye dansk-serbiske venner Shahin og Bojana.  De modtog os på kajen og viste os i tre timer rundt i store dele af byen. Og de ikke bare viste rundt. De forklarede og berigede os med deres kolossale viden og engagement omkring landet og byen. Bojana er født og opvokset i byen. Herunder tilbragt mange timer i sin studietid med at deltage i masser af protester mod Milosovic og hans kumpaner.  Hun er jurist og historiker og har bl.a. arbejdet på EU’s Mission her i byen. Shahin har en fortid som garderhusar og senere som NATO-soldat i Bosnien. Senere blev han en af Hans Hækkerups nærmeste medarbejdere, da denne på FNs vegne for nogle år siden skulle forsøge at styre Kosovo.  Shahin er fortsat ansat ved FN i Prestina i Kosovo og kører kun hjem til Beograd omkring weekenderne. Men sådan skal det ikke være meget længere. Hans opgaver i Kosovo er løst, og fra den 1. november starter han – sammen med Bojana - i Beograd sit eget management-firma. Blandt for at bistå danske, serbiske og andre firmaer med at begå sig i det nye dynamiske Serbien og i EU og Europa i det hele taget. Hans lange management-træning og erfaring i forsvaret og senere i FN giver ham en glimrende baggrund for de nye udfordringer.

 

Faktisk havde vi aldrig mødt hinanden før her til morgen på kajen i Beograd. Shahin og jeg havde mailet sammen gennem flere år. Dels fordi hans mor og jeg er gamle skolekammerater og har holdt dejlig forbindelse lige siden. Og dels fordi Shahin i sit arbejde i Kosovo rent faktisk i høj grad arbejdede med EU-relevante projekter og ofte kom til Bruxelles. Men hver eneste gang vi har forsøgt at mødes, kunne det af mange forskellige grunde ikke lade sig gøre. Derfor var det ikke et Gensyn på kajen her til morgen. Det var et SYN.  Og et dejligt syn.  Vi fire stod på kajen med vand i håret og nypudsede sko og ventede på vort hyggelige møde. Øjeblikket efter rullede en smart 4-hjuls trækker op og ud sprang den galante chauffør og sagde: I ligner fire danskere, der venter på at blive afhentet!  Vi brød sammen og tilstod. Og så startede de fælles oplevelser og gemytligheder over de kommende timer. De var som om vi alle havde kendt hinanden ”depuis toujours” – som franskmændene siger. Det betyder: Altid.

 

Bojana – der selv ankom minuttet efter i sin smarte sag af en bil – og Shahin kørte os op til byens højeste punkt i den enorme borg Kalemegdan.  Den stammer fra lang tid før tyrkernes ankomst og er senere benyttet af både disse osmannere og senere herrer på stedet. Selv om det snart er længe siden, at borge havde nogen militær betydning, er anlægget fortsat meget, meget imponerende. Og ikke mindst fordi det hele tiden holdes fint i orden. Og især fordi serberne har den holdning til den slags, at de skal bruges. Alle mennesker har adgang til hele området hele tiden. Et sted var der i voldanlægget f.eks. anlagt en tennisbane. Nogle historikere og arkæologer vil korse sig et utal gange over denne politik. De er bange for, at disse urgamle steder skal blive ødelagt og i hvert miste noget af det oprindelige. Jeg er helt enig med Shahin i, at det er en fantasisk god ide at give borgerne mulighed for at bruge byen. Også disse gamle dele af den.

 

Bagefter gik vi i hyggetempo ned i byen og nåede trods den korte tid at se meget af det centrale af byen. Magtcentrene – gamle som nye - , de livlige og meget moderne gågader, den serbiske ortodokse kirkes hovedsæde, og meget mere. Og vi fik heldigvis også sporet os ind på en lille, men meget veludstyret alko-butik hvor vi kunne indkøbe brilliante lokale produkter af Raki-slagsen til senere stor fornøjelse for vore hyppigt tørstige ganer J   Vort ophold sluttede med et fælles udendørs besøg på en dejlig lokal bar/restaurant midt i byen.

 

Vi havde alle fået en gevaldig én på opleveren på bare tre timer. Og dertil fået nye dejlige venner, som vi glæder os til at møde igen – måske i Rixensart og Bruxelles.  Vi kunne sagtens have brugt meget mere tid i byen og med Bojana og Shahin. Men hvis ikke vi ville risikere at blive sejlet agterud, måtte vi indfinde os på vort gode skib l’EUROPE i tide.

 

I eftermiddag venter nye oplevelser. Vi har meldt os til en bustur fra Beograd til byen Novi Sad i det nordlige Serbien. Eller nærmere betegnet i området Vojvodina, som tidligere ( dvs. før 1. verdenskrig ) hørte til Ungarn. En tur på bare 85 km. Lige før ankomsten til Novi Sad besøgte vi et flot gammelt kloster, der var nyistandsat. Det er helt klart, at den serbiske ortodokse kirke er meget aktiv og formentlig meget velhavende. Det har vi undervejs set flere eksempler på.

 

Byen Novi Sad ( der i den østrig-ungarske tid hed Neustadt ) var som Beograd en meget positiv oplevelse. Øverst oppe en flot borg, hvorfra vi kunne skue ud over hele byen og dens floder, inkl. Donau. Og inde i byen meget livlige gågader med alt hvad dertil hører. Inklusive i tusindvis af studenter, der selvsagt præger bylivet meget. Vi lagde også mærke til, at de allerfleste skilte i byen var skrevet med latinske bogstaver ( modsat i Beograd, hvor det kyrilliske alfabet er klart dominerende ). Vor glimrende guide fra Beograd forklarede, at det skyldtes, at mange forskellige nationaliteter bor i byen, og at det derfor er praktisk, at man især bruger de latinske bogstaver. I det hele taget er det sådan, at alle børn i hele Serbien i dag lærer både det kyrilliske og det latinske alfabet.

 

Ved Donaus bred og stadig inde i byens centrum besøgte vi også mindesmærket for de tusindvis af jøder, som nazisterne og deres lokale håndlangere myrdede under 2. verdenskrig. Mindesmærket med alle navnene var lagt netop der, fordi mange af ofrene blev viklet ind i pigtråd på dette sted og koldt og kynisk kastet i floden til den sikre druknedød. Grusomt ! Der blev meget stille i vor gruppe!

 

I det hele taget var 2. verdenskrig helt forskrækkelig i netop Jugoslavien. Tyskernes grusomheder kendte ingen grænser her. Det bjergrige terræn i landet kombineret med de stærke partisaners heroiske indsats satte dem hele tiden på hælene. Det forsøgte de så at kompensere for ved at udrette helt uhørte grusomheder. Den senere generalsekretær for FN, østrigeren Kurt Waldheim, var en af de tyske soldater i Jugoslavien. Selv om han gjorde alt for at skjule sin fortid, blev han hurtigt persona non grata over hele verden. Også mens han var sit lands præsident. Det mest triste var, at jo mere der kom frem om hans nazistiske fortid, desto større blev støtten til ham i Østrig L   Man muss sich wundern und wird verstimmt !!

 

 

LØRDAG, DEN 11. OKTOBER:

 

Tilbage på skibet først på aftenen indtager vi fulde af nye indtryk og oplevelser vor dejlige middag med de sædvanlige vine. Og natten går med at sejle de 192 km fra Novi Sad til Mohacs i Ungarn. Selv om vi ikke er vågne til opleve det, ved vi, at vi på vejen passerer Kroatien. Vi sejler en rum tid direkte på grænsen mellem Serbien og Kroatien. På den kroatiske side ligger bl.a. byerne Vokuvar  og Osijek. Byer som i begyndelsen af 1990erne blev berygtede for de enorme menneske-slagterier, som serberne og kroaterne påførte hinanden. Jeg ser stadig for mig TV-billederne med børn, kvinder og gamle, som hensynsløst blev myrdet i tusindvis på begge sider. Det var virkelig krigsforbrydelser, så det batter.

 

Vor gamle fælles ven, Bo Weber, der nu er dansk ambassadør i Zagreb, havde tilbudt at komme til Vokuvar for at mødes med os. Men da vi kun kunne tilbyde, at ham midt om natten kunne vinke til os med Dannebrog fra flodbredden, opgav han projektet J   Vi må tage god revanche ved en senere og bedre lejlighed.

 

Da vi vågner, er vi allerede inde i Ungarn. Nærmere betegnet i den lille grænseby MOHACS.  Den er meget kendt i Ungarns historie. Det var lige her, at tyrkerne i 1526 besejrede og udslettede den ungarske hær og derefter dominerede landet i de næste godt 150 år. Ialt 30.000 ungarske soldater, inkl. deres konge, mistede livet her.

 

Byen er i dag en lille hyggelig og meget velfungerende ungarsk provinsby. Det fik vi lejlighed til at konstatere ved en gåtur gennem byens hovedgade. Vi fandt – ud over meget velforsynede supermarkeder – både en Internet Cafe ( som jeg kunne checke min e-mail for første gang siden turens start ) og en gruppe hyggelige tyskere. De var oprindelig fra Stuttgart. Men nu boede de fast her i byen og gav indtryk af at have et dejligt liv. I hvert fald på denne solrige lørdag formiddag, hvor de nød solen og den lokale palinka på en fortovscafe.  Og Poul fik indkøbt en dunk lokal hostesaft til sin uregerlige hals.  Men ud over heldigvis at smage godt har den vist ikke megen effekt L

 

I eftermiddag går turen igen afsted i bus. Denne gang ud på den berømte ungarske PUSZTA.  Den store slette, der starter ved Donaus østlige bred og giver indtryk af at fortsætte den ganske vej til Moskva J   Første stop er i paprikaens hovedstad, KALOCSA . Eller Karl Oskar, som vi døber den for at kunne huske dens navn. Her dyrkes der enorme mængder af denne røde frugt. Efter høsten hænges den til tørre uden på alle husene. Et flot syn med alle disse mørkerøde ”pølser”, som man ser overalt. Senere tages de tørre ”sager” ned og knuses til det paprika-pulver, vi alle kender og bruger. Oprindelig er paprikaen kommet hertil med tyrkerne ( osmannerne ). Det var en af de ting, de efterlod, da de blev drevet tilbage.

 

Vor tur fortsætter ud på den egentlige Puszta. Desværre er vi blevet udstyret med en elendig og i hvert fald meget irriterende lokal guide. Hun ved givetvis meget. Men hun ser umådelig kedelig ud. Og den måde hun præsenterer sit land og sin egn på er endnu mere kedelig. Jeg husker faktisk kun, at hun næsten hele tiden sagde Ladies and Gentlemen  og ligeså tit However. Hun var den eneste af vore mange guider undervejs, der stort set ingen applaus fik, da turen var slut. Og vi få, der klappede, gjorde det, fordi trælsheden endelig var forbi L

 

Men guiden var heldigvis ikke hovedoplevelsen i eftermiddag. Det var derimod besøget på en rigtigPUSZTA-GÅRD. Med masser af heste, ”horse-boys” ( cowboy’ernes fætre ), flotte bygninger, gamle vogne og kærrer, og dejlig palinka med rigtige fedtemadder til. Vi blev alle bænket som på et fodboldstadion. Og så startede et imponerende show af stude, heste, et enkelt æsel og en god håndfuld meget dygtige ryttere. Hvad de kunne med deres flotte heste var overmåde imponerende. Præsenteret med humor og elegance. Et show på knap en time. Det var virkelig hele udflugten værd.

 

Bagefter blev jeg ven med det godmodige æsel, som gik rundt imellem os. Det var nok lidt utilfreds med, at at jeg havde en fedtemad til det. Og jeg var utilfreds med, at det støvede voldsomt, når man i al venlighed klappede det. Jo, vi var rigtig kommet ud på pusztaen.

 

Tilbage på vort skib – der i mellemtiden var sejlet til Kalocsa – blev vi præsenteret for en herlig ungarsk middag med ypperlig GULYAS og det hele. Ikke som vor mor lavede den, men som hun troede, hun lavede den. Et gane-eventyr af de helt store.

 

 

SØNDAG, DEN 12. OKTOBER:

 

Denne dag er helliget Ungarns charmerende hovedstad BUDAPEST.  Ved ankomsten om morgenen parkeres vi lige midt i storstaden – ved gågade-området på Pest-siden.  I det hele taget sørger vor dygtige og altid smilende tyske kaptajn, Wolfgang, for, at vi hver eneste gang parkerer næsten lige midt på ”Rådhuspladsen” i de byer, vi besøger. Af og til må vi lægge til uden på et andet skib og så gå igennem dette, når vi vil i land. Her i Budapest var det skibet Ukraina fra Izmaël i Ukraine, der lå uden på os.

 

Og så skal det siges med det samme, at jeg kan aldrig komme til Budapest uden at tænke på opstanden i 1956. Det er den første virkelige politiske begivenhed, jeg kan huske. Jeg var 11 år dengang. Begivenhederne gjorde et voldsomt indtryk på mig. Jeg hørte hver eneste radioavis og læste aviserne fra ende til anden. Jeg så på Ungarns-kortet, og da jeg var ivrig frimærkesamler, kiggede jeg meget på mine ungarske frimærker i de dage. De var iøvrigt de flotteste, jeg havde. Mange af dem var trekantede.  De dage var virkelig en politisk opvågning for mig. Og den har ikke lagt sig siden. Og jeg skal altid under mine mange besøg i byen ud for at se nogle af de tusinder af skudhuller, som man stadig finder over hele byen.

 

Nå, men nu er vi her. Poul og Annelise har ikke været her før, og vi glæder os alle til at opleve byen. Vi har heldigvis hele dagen til rådighed.

 

I formiddag tog vi på den arrangerede udflugt. En meget dygtig og behagelig ungarsk dame var vor guide på turen, der varede mellem 3 og 4 timer. Først kørte vi over på Buda-siden – den høje bydel vest for Donau. Heroppe ligger det store og flotte kongeslot, hvor Habsburgerne holdt til ( når de ikke var i Wien ). Slottet blev meget beskadiget af bomber under 2. verdenskrig – hvor ungarerne uheldigvis for dem havde valgt at være på tyskernes side. Efter russernes erobring af Budapest i foråret 1945 blev kongedømmet nedlagt. Og slottet er efter en total genopbygning nu kunstmuseum.  Vor rundtur i dag tillod ( heldigvis ) ikke, at vi skulle indenfor. Vi nød synes udefra.  Ved siden af slottet gik vi hen til den enormt flotte udsigt over mod floden og mod Pest. Der var lidt distet i vejret i dag. Men man kunne sagtens få et godt indtryk af den meget flotte by.

 

Fra slottet fortsatte vi til fods hen til Matyas-kirken. Den er meget imponerende, ikke mindst på grund af sit flotte tag. Det er lavet af materialer og i et mønster, som kommer her fra Ungarn. Stefansdomen i Wien har iøvrigt er tag, der er magen til.  Bag ved kirken besøgte vi Fiskerbastionen. Der var her, fiskerne holdt til i gamle dage. Og også herfra er der en fænomonal udsigt ud over byen. Der ligger også en restaurant med udsigt på stedet.

 

Tæt på kirken ligger Hilton-hotellet.  Det blev bygget i 1970erne, dvs. i den kommunistiske tid. Og modsat det allermeste af kommunisternes byggeri, så er dette byggeri lykkedes godt. Den nye bygning falder efter min mening fint ind i den gamle bydel.

 

På vejen tilbage til Pest kørte vi med bussen over ”Kæde-broen” ( The Chain Bridge ).  Det hedder den, fordi den på en måde hænger i kæder. Den er gammel og meget flot, ikke mindst med lys på om aftenen. Broen hedder officielt Elisabeth-broen – opkaldt efter kejser Franz Josefs dronning. Ungarerne kalder den i folkemunde Sisi-broen. Elisabeth kaldtes nemlig Sisi.  I det hele taget er der masser af broer over Donau. De blev alle ødelagt under 2. verdenskrig. Men de er allesammen bygget op igen. Og nye er kommet til.

 

Pest er hovedstadens politiske, forretningsmæssige og kulturelle centrum. Her har vi Parlamentet, som i sin tid blev bygget med det britiske parlament i Westminster som forbillede. I denne bydel ligger også Heltepladsen,  som er Budapests største plads. Her så vi bl.a. statuerne over de ungarere, som var ledere af oprør i tidens løb mod det habsburgske regime.  På deres pladser stod tidligere statuer af habsburgerne. Men de blev skiftet ud ved kejserdømmets fald. Det var også ved denne plads, at russerne efter krigen rejste en kolossal statue af Stalin. Den blev væltet af oprørerne i 1956. Bagefter rejste man en statue af Lenin på samme sted. Men også han er nu kommet på museum langt ude på landet.

 

Der var iøvrigt et særligt liv i byen i dag. Man afholdt nemlig det årlige Marathon løb i byens gader.  Der var masser af deltagere i det gode vejr. Selv en del handicappede var med i deres kørestole.

 

Til frokost havde jeg inviteret to gode ungarske venner til at spise sammen med os. Det var Judit ( Gyarfas ) – informationschef om EU i udenrigsministeriet. Og Livia ( Losonczi ) – tidligere EU-medarbejder på ungarsk TV og nu kommunikationschef i et privat firma.  Dels var det hyggeligt at møde nogle lokale og få det nyeste at vide. Og dels kunne de finde en god, lokal restaurant. Begge dele lykkedes, og vi havde et par hyggelige og gemytlige timer sammen lige ned til vor ven, Donau.

 

Bagefter gik vi selv en tur rundt i Pest. Det var søndag, og de fleste butikker var lukket. Men det var hyggeligt at gå og indsnuse den lokale atmosfære. Og efter en times tid dryssede vi ”hjem” til vort skib, der heldigvis lå lige ved siden af.

 

 

Da mørket var faldet på, og vi havde spist middag ombord, sejlede vi igen afsted. Og det var efter min mening den flotteste afsejling, vi havde på hele turen. Alle vigtige bygninger, alle broerne og mange andre ting er belyst.  Det var et fantastisk skue at se den flotte by på begge sider af floden glide langsomt forbi og til sidst forsvinde. Man blev helt paf J

 

Aftenen og natten igen pløjede skibet sig afsted først nordpå og så oppe ved den gamle kejserby Esztergom mod vest. Desværre så vi ikke noget af det – dels fordi der var mørkt, og dels fordi vi sov på vort grønne øre ( hvorfor er det forresten grønt J   )

 

 

 

 

MANDAG, den 13. OKTOBER:

 

I morges blev vi vækket af en vældig rumsteren. Det var da vi skulle forcere den meget store sluse ved Gabcikovo i Slokakiet.  Den har en længde på 275 meter, en bredde på 34 meter og en højdeforskel på 22 meter. Og det gik fint, og vi sejlede lystigt videre mod næste mål: Slovakiets hovedstad Bratislava.   Her ankom vi ved 13-tiden og havde det meste af eftermiddagen til at gå på opdagelse. Igen lå vi til kajs lige midt i byen.

 

Bratislava betyder ”de slaviske brødre”. I den østrig-ungarske tid hed byen Pressburg.  Der er kun 55 km til Wien, og i kejsertiden gik der sporvogne mellem de to byer. Byens gamle centrum er meget lille og bærer i høj grad præg af at være bygget i den østrigske tid ( ligesom store dele af andre byer som Prag, Ljubljana og Trieste ).  Vi har været i byen mange gange og vidste, hvor vi skulle gå for at se det mest interessante.

 

Så snart vi var kommet i land, løb vi dog direkte ind i noget, der også var nyt for os: nemlig en flot statue af H.C. Andersen. Den er sat der til minde om hans besøg i byen i 1841. Da var han som tidligere nævnt stort set på den samme Donau-tur som os.

 

Længere inde i byen mødte vi ham ”skørtejægeren”.  Det er en flot mandefigur i metal. Han har hjelm på og skal forestille at være en renovationsarbejder. Og han sidder faktisk nede i en kloak, og kun hans overkrop stikker op. Fra denne position kan han ( næsten ) ubemærket kigge op under fruentimmernes gevandter J   En figur, som er godt tænkt – og meget besøgt af alle turister. Længere henne af gaden står ”hans bror”. Han er paparazzi-fotograf og sniger lige sit apparat frem fra et hjørne, så han ( også næsten ) ubemærket kan snuppe sine motiver. Desværre glemte vi at besøge den tredje af disse ”metal-brødre”, nemlig selveste Napoleon, der sidder på en bænk på byens store plads.

 

I det hele taget skal det siges, at hele den indre by virkelig er blevet gennemrestaureret, og man ser det ene flotte hus efter det andet. Også mange gamle palæer står endnu.  Og altsammen helt inden for en slentreturs rækkevidde.

 

Sidst på eftermiddagen er der igen afgang med M/S l’Europe.  Vi har ialt 59 km vandvej til vort næste stop, Wien.  Undervejs skal vi igennem en 3-4 sluser, da Donau falder rimeligt meget her i nærheden af højderne. Men vi har hele aftenen og natten for os. Omkring ved 2-tiden om natten lægger vi til ved Handelskai  midt i den østrigske hovedstad.

 

 

TIRSDAG, DEN 14. OKTOBER:

 

Wien, Wien, nur Du allein.......  Den skønne sang runger straks i ørerne, når man tænker på denne dejlige by. Og det gør den endnu mere, når man ER der. Og det er vi i dag. HELE dagen. Og HELE aftenen. 

 

Vi beslutter selv at håndtere vort møde med byen, altså ikke tage med på de arrangerede ture. Og det lykkes fint.  Først ager vi med den effektive U-Bahn ind til centrum ved Stefansdom – byens hovedkirke.  Den beser vi, for flot er den jo. Som altid var der i gamle dage resourcer nok, når kirkerne skulle bygges. Uanset hvordan landets og borgernes finanser så ellers havde det.  Bagefter slentrer vi ned ad hovedgaden Kärntnerstrasse hen imod operaen.  Her findes alt, hvad man kan forvente at de meget dyre forretninger. You name them – they are there. Uden for Staatsoper stiger vi på en Hop-On-Hop-Off bus, der på en times tid vil køre os rundt til alle den indre bys seværdigheder. Og i de udleverede hovedtelefoner kan vi på mange forskellige sprog få forklaringerne på det hele. Det var en rigtig god tur.  Vi passerer bl.a. Hofburg ( habsburgernes hovedsæde i sin tid ), Universitetet ( der iøvrigt er bygget af den danske arkitekt Theofilus Hansen ), Ringstrasse, Augustinum, Stefansdom,  og mange andre flotte steder. Vi kørte rundt inde i de små gader og fik det gamle Wien udpeget og forklaret.

 

Og vi var faktisk så begejstret for denne form for rundvisning, at vi straks bagefter tog med en ny Hop-On-Hop-Off bus for at se Schönbrunn Slottet ( kejserens sommerresidens ), det Militære Museum og Belvedere Slottet. Altsammen dog kun udefra. Men alligevel.

 

Også her i Wien havde jeg sat en af mine gamle venner stævne. Ikke en østriger, men Nathalie ( Loeffler ), der er fransk – men østrigsk gift og bor i Wien. Hun var en af mine bedste medarbejdere i Kommissionen, da jeg arbejdede for kommissær Barnier. Nathalie havde tilbudt at tage sig af os hele dagen og endda inviteret os hjem til frokost eller middag. Jeg havde i stedet aftalt, at vi mødte hende på den berømte Cafe Sacher lige ved Staatsoper. Det gjorde vi kl. 14. Og ”menuen” var selvsagt den ligeså kendte Sacher-Torte.  Den var jeg nu ikke betaget af. Men ned skulle den, og så har man også prøvet det!

 

Bagefter viste Nathalie rundt i det helt centrale Wien i nærheden. Vi så Bundeskanzleramt, Præsidentens kontor ved siden af, den Spanske Rideskole ( desværre kun udefra ), en rigtig typisk Wiener-cafe, Cafe Central. ( meget flottere end Cafe Sacher ), et yderst velassorteret og dyrt supermarked ( hvor hendes mand er en af cheferne ), en meget overdådig barok-kirke, og flere andre ting.  Steder, som vi ikke selv havde kunnet finde.  Det var en hyggelig og meget afslappet eftermiddag, og vi tog afsked med hende inde ved Stefansdomen, hvor vi var startet i formiddagen. Nu gik det hjemad til en ørehviler, for vi skulle være friske til nye oplevelser i aften J

 

For en god ordens skyld skal det på dette tidspunkt siges, at vi HAVDE prøvet at finde noget rigtigt kulturelt til i aften. Noget med Mozart eller Strauss og alle de gode musikfolk. Men det var desværre ikke lykkedes. Lige præcis i aften var der ingen fristende forestillinger i byen. Der var ganske vist arrangeret en musikaften for de passagerer, der ville med. Men bagefter hørte vi, at det havde været meget kort og meget uinteressant.

 

Sådan gik det ikke for os.

 

Vort mål i aften er GRINZING.  Den berømte forstad til Wien, hvor der er et  rigtigt og fornøjeligt  liv. Med restauranter, barer, hyggelige gader, gamle huse, feststemte gæster – ja, det hele. Og bydelen er især kendt for, at det er her, man kan drikke årets vin, der såkaldte Heurige. 

 

Gamle danske venner af os, Elsebeth og Carsten ( Philipsen ) har for år tilbage boet i hjertet af Grinzing i en del år. Der besøgte vi dem engang og husker stadig det herlige sted. Derfor søgte vi naturligvis råd hos dem – og fik navne og adresser på deres egne foretrukne steder fra dengang.

 

Iført en god lokal taxa kørte kørte vi i aften op til deres 1. prioritet: Weingut am Reisenberg på Oberer Reisenbergweg. Selv om det ligger lidt uden for centrum i Grinzing, ja oppe på bjerget, så kendte vor taxachaffør udmærket stedet. Man skulle det sidste stykke køre op ad en ultrasmal vej og i håbet om, at vi ikke mødte andre biler. Det gjorde vi ikke – betalte og stod af. Da vi kom ind i den flot beliggende restaurant, fik personalet nærmest et chok.  Om vi tilhørtebryllupsselskabet til senere i aften?  Da vi ikke kunne bevise, at det gjorde vi, måtte vi slukørede liste af igen. Og taxaen var selvfølgelig kørt, så nu var vi helt alene – ikke på herrens mark, men højt oppe på et bjerg og næsten i mørke.  Det skulle dog ikke slå hjelmen af os gæve vikinger. Så vi traskede nedad – iøvrigt forbi nogle vinmarker, der så ekstra flotte og tillokkende ud i skumringens varme lys.

 

Vort næste mål var Elsebeth og Carstens 2. prioritet:  Heuriger Reinprecht i Cobenzlgasse 22 lige midt i Grinzing.  Vi fandt den med det samme. Annelise havde faktisk set det fra bilen allerede på vejen op og hvisket til Poul og sig selv: Hvorfor går vi ikke derind ! ”  Det gjorde vi så nu. Og det blev en helt igennem fantastisk fornøjelig aften. Vi fik et bord lige midt i den meget typiske og fornøjelig restaurant. Musikerne var der, som de bør. Maden var glimrende. Vinen ligeså – selv om ikke alle var lige begejstrede for den årets vin, som vi startede aftenen med. Jeg syntes selv, at den var forbavsende god. Smagte som saftevand – men giv agt: pas på J  

 

Musikken – violin og harmonika – spiller lystigt alle de gode, kendte wiener-melodier. Og pludselig rejser en noget ældre østrigsk herre ved bordet ved siden af os og synger uforfalsket med tekst og det hele nogle af de mest kendte af sangene. Der var ikke et øje tørt. Han gjorde det faktisk så godt, at restaurantens ejerinde kom og hentede ham ind til et selskab i lokalet ved siden af.

 

Men løjerne var ikke dermed forbi: En af musikerne fortalte os, at der også sad danskere ved bordet over for os. Det viste sig at være et hyggeligt ældre ægtepar fra Sønderborg. De var i byen sammen med mandens østrigske halvbror og hans kone. De to brødre havde aldrig mødtes før. Men nu var alt fryd og gammen.

 

Og ved bordet til den anden side sad et helt dansk selskab. Det viste sig at være den danskeambassadør i Østrig, Hugo Østergaard-Andersen  ( som jeg husker lidt fra min Københavner-tid ) og hans gæster fra Danmark ( en hyggelig ansat ved Lundbeck ). Jo, det var en rigtig dansk aften – af de rigtig gode.  Da vi sluttede aftenen, lovede jeg ambassadøren, at vi nok skulle forlade Wien samme aften og ikke møde op hos ham på ambassaden dagen efter uden pas og uden penge J

 

Hjemme på vort skib igen – som iøvrigt lå parkeret lige over for den store FN-by i Wien – skyllede vi dagens mange oplevelser ned med passende ting og sager. Og lyttede til den gode sagte musik fra vor sædvanlige ungarske duo.

 

Denne dag kunne vist ikke være komponeret bedre – er vi alle enige om, mens vi danser i valsetakt tilbage til vore kahytter J

 

 

 

 

 

ONSDAG, DEN 15. OKTOBER:

 

Vort dejlige togt er ved at lakke mod enden. I dag er den sidste hele dag på rejsen. I nattens mulm og mørke er vi sejlet 108 km op ad floden – og igen forceret nogle sluser undervejs. Dagens program hedder MELK.  En lille yndig, østrigsk by, der er begavet med et flot, flotkloster oppe på en bjergtop inde i byen. Klosteret er bygget i blomstrende barok og indeholder mange seværdigheder. Vi besluttede ganske vist at deltage i den arrangerede udflugt. Men da vi efter den korte bustur blev parkeret i klosterets gård, og der ikke skete ret meget, havde jeg ikke svært ved på stedet at beslutte, at klosteret måtte leve videre uden at have mødt mig. Jeg gik mig en tur nede i den lille by, købte mig dagens International Herald Tribune og gik gennem skoven tilbage til vort skib. En fin og dejlig spadseretur. Da jeg var næsten fremme ved floden, så jeg et hyggeligt hus, læs: restaurant, hvor man på muren havde markeret, hvor højt Donaus vand havde stået under oversvømmelser i tidens løb.  Den seneste var i 1990’erne, og da var vandet helt oppe ved den øverste kant af vinduerne L   Der må ha’ været ret vådt i baren den dag!

 

Mine tre rejsefæller Liselotte, Annelise og Poul havde lavet et kompromis: De var selv smuttet rundt på klosteret uden at blive ”forfulgt” af en guide og så iøvrigt gået den samme tur som mig.  Og bedst som jeg sad på skibets agterdæk og nød min kolde pilsner, lød der energiske indianerhyl inde fra bredden. De var også gevaldig tørstige og stormede ombord J

 

Her til aften stævnede vort skib ud på sin sidste etape – vel at mærke med os ombord. Vi skal sejle 99 km til Linz.

 

Da det er den sidste aften, byder kaptajnen og hans glimrende besætning på Galla-middag. Ikke noget med kjole og hvidt, men festligt og fornøjeligt. Alle – besætning som passagerer – er stadset op til et ”knald af en aften”.  Den starter med champagne i baren, hvor den rare kaptajn Wolfgang,  den muntre og yderst professionelle ”ceremonimester” Yves og deres 4-5 nærmeste folk skåler og siger tak for denne gang.

 

Og bagefter er der hygget ekstra op i restauranten både hvad angår borddækning, belysning, betjeningens udklædning og ikke mindst maden.

 

Nå, du er nok interesseret i, hvad vi så fik til denne Galla-middag?

 

Menuen bestod af fois gras - fulgt af en dejlig kalvefilet med svampe og andre dejlige sager – og til sidst en ”Glace Norvégienne” – dvs. is indbagt i marengs.  Nogen kalder den også Baked Alaska.  Denne dessert blev inden fortæringen båret rundt i restauranten af kokken og vice-kokken med spruttende lys og til inciterende toner. Et flot punktum for en flot, flot tur. En tur hvor vi ialt har sejlet 2.066 km !

 

 

 

TORSDAG, DEN 16. OKTOBER:

 

Som planlagt ankom vi til LINZ tidligt om morgenen. Skibet var parkeret lige ved siden af byens flotte, nye kunstmuseum. Men eneste punkt på dagsordenen – ud over tidlig morgenmad – var at forlade skibet – bye, bye for now – og afsted mod Strasbourg i gode østrigske busser. Vi havde en strækning på 610 km foran os. Næsten altsammen på motorvej. Vi kom afsted til tiden og havde en flot tur igennem Østrig og Bayern. Undervejs krydsede vi VORES flod Donau flere gange. Og mange af os tænkte os vel som passagerer på vort skibs videre færd. Det skulle nemlig sejle videre med nye passagerer ad Donau til Passau, gennem den 171 km lange Donau-Rhin kanal ( med 22 sluser ) til Regensburg, Rothenburg an der Tauber, Frankfurt a.M., Mainz og til Strasbourg. En herlig tur – som vi måske skal forære os selv en anden god gang J

 

Fremme i Strasbourg ved aftenstide indlogerede vi os på Hotel Mercure lige i centrum – 100 meter fra La Petite France. Middagen blev indtaget på et hyggeligt Brasserie lige ved siden af. Og så var det ellers til køjs. En ny morgendag venter.

 

FREDAG, DEN 17. OKTOBER:

 

Selv om vort krydstogt nu definitivt er forbi, har vi besluttet at slå et ekstra slag med halen J I dag kører vi nemlig fra Strasbourg til Schwarzwald i Tyskland. En tur på godt 100 km. Hvorfor nu det? Jo, her ligger Donaus udspring. Stedet hvor det hele starter. Det MÅTTE vi se. Turen dertil er iøvrigt en fantastisk yndig oplevelse. Sikke landskaber, sikke skove, sikke byer. Vi er i bindingsværkshusenes og ikke mindst i kuk-urenes hjemland.

 

Omkring frokosttide når vi frem til vort mål: DONAUS UDSPRING.  Det ligger i 1.078 meters højde og lige ved det europæiske vandskel mellem Donau og Rhinen. Rhinens udspring ligger faktisk kun godt 1 km herfra. Sjovt at tænke på, at disse to store krabater af floder helt sikkert starter fra den samme kilde. Stedet hedder FURTWANGEN, og starten på Donau bærer ikke dens navn. Det er dens biflod, og den hedder BREG.  Stedet er markeret på forskellige vis med metalplader, der fortæller om stedet og om Donau i det hele taget.  Der går et sus igennem ens historiske og geografiske oplevelses-center ved at stå LIGE her!

 

Dette sus skyllede vi bagefter ned på en hyggelig bjergkro, der meget passende havde placeret sig lige ved siden af J

 

 

Herefter kørte vi videre mod vort næste mål – vinlandet ALSACE. Næmere bestemt til byen RIQUEWIHR.  Også en tur – via Freiburg og Colmar – på kun godt 100 km.  Så vi kunne stornyde også denne del af turen med alle dens landskabelige guf for øjet.

 

Fremme sidst på eftermiddagen indlogerede vi os som planlagt på HOTEL LE RIQUEWIHR. Det ligger lige uden for byporten og kan stærkt anbefales. De nu meget gule, ja nærmest gyldne, vinmarker strækker sig så langt øjet rækker lige uden for vore vinduer.

 

Og efter indlogeringen trasker vi med det samme de få hundrede meter hen i centrum af den lille by. På vejen får vi dog en lille en til ganen: Nej, nej – ikke vin. Men ØL. Der ligger nemlig et lille mikrobryggeri undervejs, så man nærmest falder over det.

 

Byen RIQUEWIHR er næsten som et trylleslot. Overalt ligger der det ene flotte bindingsværkshus efter det andet. Det ene mere idyllisk end det andet. Altsammen med gågader ind imellem. Og masser af butikker, små shops og masser af restauranter og barer. Turistet ? Ja, bestemt. Men på den gode og hyggelige måde. Vi nød den i hvert fald.

 

Det gjorde vi også med den middag, vi indtog på en lokal restaurant i hovedgaden. Iøvrigt et sted, hvor en gruppe muntre vinplukkere pludselig kom indenfor og drak en lille en og sang et par sange. Bagefter gik de straks ud i deres store varevogn, spillede på deres basuner og trillede videre til det næste værtshus. Gemytlige fyre. Også at se på J

 

 

LØRDAG, DEN 18. OKTOBER:

 

Det er dagen, hvor vi triller nordpå. Hjemad til Rixensart. En tur på 453 km. Det skal dog ikke være kørsel altsammen. Vi skal også have nogle af de alsace’iske gyldne dråber med hjem. Vi har søgt gode råd af gode Alsace-kendere, især Karen og Dennis.  Og vi tager ind på et af de vin-steder, som de anbefalede. Det ligger i landsbyen HUNAWIHR – kun få km fra Riquewihr. Og firmaets navn er Sipp-Mack. Et herligt sted. Vi blev betjent af husherren himself. Inden da var vi blevet overrasket over, at Dannebrog vajede på en lille flagstang uden for deres indgangsdør. Forklaringen var, at de handler en masse med danskere. Og har mange danske gæster i de lejligheder og hytter, som de udlejer i området.

 

Vi gjorde vort bedste for at trække den hyggelige prøvesmagning ud så længe ud som muligt.  De smagte s.. godt, de gyldne sager.  Vi forstod også, at firmaet er leverandør til gode danske restauranter som Bøf & Ost og Peder Oxe i København og til Norsminde Kro ved Århus.

 

Vi drog afsted med en dygtig beholdning af både Riesling, Pinot Blanc, Gewurtztraminer ogFined’Alsace.  Modkørende kunne sikkert se, at vore frontlygter lyste lidt højt hele vejen hjem J

 

Parcellen på avenue de l’Europe blev nået ved 20 tiden.

 

Nu er vi gået i gang med at fordøje alle de mange oplevelser J Det vil helt sikkert og heldigvis vare endda meget længe!

 

Liselotte og Niels Jørgen Thøgersen  

 

Oktober 2008   


Oplev DUBLIN

Oplev

D U B L I N

 

Dublin – den by der for 1000 år siden var dansk – er i dag en dynamisk, pulserende og rig by. Dejlig, inspirerende og hyggelig at besøge.

 

Sådan har det ikke altid været. For bare 25 – 30 år siden var byen – ligesom hele landet, Irland – et af Europas fattigste steder. Noget i retning af Danmark mindst 50 år tidligere.

 

EU-medlemskabet kombineret med en imponerende energi og innovation har gjort hele forskellen. Mens det tidligere var meget normalt, at en irsk frokostpause hver dag var både lang og våd, så varer den i dag højst en halv time. Full speed ahead er parolen !

 

Der bygges og kreeres i alle hjørner af byen. En imponerende 5 km vejtunnel under byen. Ny, moderne lufthavn. Motorveje i snart sagt alle retninger. Et meget dynamisk havneområde

 ( the Docklands ). Osv. Osv.

 

Og alt dette giver selvsagt også storbyens mange negative sider såsom trafikkaos, skyhøje ejendomspriser, forurening, m.v.

 

Byen blev i sin tid grundlagt af VIKINGERNE. Første ”besøg” var af norske vikinger. Men de blev der kun i 40 år. Så kom de danske vikinger i tusindvis. Og de bosatte sig ved floden Liffeys munding – der hvor Dublin ligger i dag. Nemt for handel og transport. De første vikinger var ikke kristne. De var efter de kristnes opfattelse hedninge. Og de gjorde hvad de kunne for at nedkæmpe alle eksisterende lokale klostre og munke. Munkene prøvede at forsvare sig, bl.a. ved at bygge de nu berømte høje, runde tårne, hvor de i farens tid kunne trække sig tilbage og trække den stigen med op, når vikingerne nærmede sig. Mange af disse flotte, høje, smalle Round Towers findes stadigvæk, især i Wicklow-området syd for Dublin.

 

Omkring år 1014 lykkedes det de lokale keltiske beboere at slå de fremaddragende vikinger ved Athlone midt inde i landet.

 

Men vikingebeboelsen forblev i Irland. Dels i Dublin og dels i den sydøstlige del af landet. Byen Wexford er en gammel vikingeby. Og mange spor af dem eksisterer den dag i dag.

 

De lokale beboere var keltere og talte et sprog, der lignede deres keltiske fælles tungemål, såsom walisernes, Cornwall folket, Bretagnes beboere, befolkningen på Isle of Man og mange af beboerne i Skotland.  Ja, de oprindelige beboere i England var også keltere med et lignende sprog. De hed briter. De blev dog besejret. Først af romerne. Så af angel-sakserne. Og til sidst af normannerne.  En del af disse erobrere udefra kom også til Irland. Men uden de samme resultater som i England.

 

Efterhånden som England blev politisk samlet, blev øen Irland en del af dette rige.Det meste jord var ejet af engelske rigmænd, der ofte boede i England. De blev kaldt ”the abscentees”. Den lokale befolkning havde i almindelighed meget, meget ringe levevilkår. Og de gjorde af og til oprør mod de engelske herskere.  Der var også direkte hungersnød og sult i Irland. Den første store hungersnød var i årene 1816 – 17. Den næste og meget mere alvorlige var i årene 1845 – 51. Under den sidste faldt befolkningstallet fra godt 8 millioner til omkring 4 millioner i løbet af få år. Over 1 million døde direkte af sult. Mellem 1 og 1 ½ million udvandrede, især til USA.

 

Midt under 1. Verdenskrig gjorde irerne i 1916 voldeligt oprør mod englænderne. Og mange blev dræbt i kampene, især i Dublin. Efter krigen fortsatte uroen. Og Irland blev selvstændigt fra 1922. Dog forblev den nordøstligste irske provins Ulster en del af Storbritannien. Her var flertallet af befolkningen protestanter. I den nye Republik var der et stort flertal af katolikker.

 

Først for få år siden afsluttedes efter fælles engelsk-irske bestræbelser de urolige tilstande i Ulster, og området ånder nu for første gang i generationer fred, ro og fremgang.

 

 

En helt enestående ting ved Irland er IRERNE. De er simpelt hen verdens flinkeste folkefærd.  Og de er meget gemytlige. Venlige, imødekommende, hjælpsomme, interesserede i andre, sjove, snakkende. Der er snart sagt ikke den gode ting, man ikke med god ret kan sige om dem. De er hele besøget værd. Man kan f.eks.ikke stå på gaden og kigge på sit kort uden at en irer stopper op og spørger: Kan jeg hjælpe? Are you lost?

 

Og sådan har de altid været. Bli’ ved med det !!

 

 

I disse år har irerne et stort problem. Der er ikke nok af dem. Den rivende økonomiske udvikling i ”den keltiske tiger” kræver mange flere hænder. Derfor har landet haft en meget stor indvandring af udenlandsk arbejdskraft. Ikke mindst fra de nye EU-lande. Der er f.eks. omkring 200.000 letter i landet. Derfor findes der også lettiske butikker. Polske butikker.  Men der er ingen fremmedhad. I hvert fald ikke indtil nu. Man må bare inderligt håbe, at den ikke kommer, når og hvis Irland får en slags økonomisk krise...

 

 

Hvad bør man se og gøre, når man er i Dublin ?

 

1)      Ta’ en sightseeing tur med en Hop-On Hop-Off bus. Billetten gælder i 24 timer

 

2)      Ta’ en udflugt på floden Liffey. Den varer 45 minutter og giver et glimrende indtryk af byen fra søsiden

 

3)      Besøg det nye og meget interessante interactive Vikinge Museum. Sejl i en vikingebåd – med rigtig vand. Og besøg en ”rigtig” vikingelandsby

 

4)      Se Trinity College – fra 1700-tallet – midt i byen. Oprindelig kun for protestanter. Nu mest et katolsk universitet – i verdensklasse. Glem ikke at gå ind i den imponerende gård

 

5)      Besøg de mange hyggelige irske pubs og barer, f.eks. den hvor ”The Dubliners” startede deres karriere i sin tid.

 

6)      Jameson Visit Centre skal være et must. Forklaringer, smagsprøver – måske endda indkøb

 

7)      St. Stephen’s Shopping Centre er noget helt specielt. Indrettet i en gammel og meget flot fabriksbygning lige i centrum

 

8)      Temple Bar området midt i centrum er noget helt særligt. Tidligere var det nærmest slum. Nu er det liv og hygge. Af den bedste slags

 

9)      Dublin Castle – englændernes hovedsæde i deres  tid - er også godt at visitere.

 

10)  Læg mærke til de mange flotte døre på mange af de gamle huse i midtbyen. I alle farver og meget velholdte. Der findes endda en meget berømt plakat med disse Dublin Doors på.

 

11)  Lidt nord for byen kan man med stor fornøjelse besøge den lille fiske by Howth. Stejle gader, dejlige fiskerestauranter, gemytlig atmosfære.

 

12)  At komme rundt i Dublin er nemt. Det lokale tog DART er næsten allesteder til rådighed. Ellers er det sporvogle og busser. Og selvfølgelig masser af taxaer.

 

13)  Udflugter ud i landet kan man let komme på. Det bedste udgangspunkt er banegården Heuston i den vestlige del af byen. Herfra går der moderne og behagelig – og billige – tog i stort set alle retninger. Hele landet kan ( næsten ) gøres på en dag, hvis man er en god planlægger. Altså ikke HELE landet, men hver egn for sig – nær som fjern.

 

 

Hvor skal man bo i Dublin ?

 

Der er masser af hoteller – dyre såvel som billige. Gode såvel som mindre gode.

 

Shelbourne er et af de bedste – og et af de ældste. Ligger centralt og en moderniseret fornylig

 

Buswell’s er også glimrende – og centralt

 

Jury’s kan stærkt anbefales – ligger lidt længere væk fra det centrale centrum, men alligevel tæt på

 

Mount Herbert Hotel er også et dejligt hotel.  DART banen meget tæt på bringer dig til centrum i løbet af få minutter

 

Hertil kommer masser af små hoteller og Bed & Breakfast.

 

 

Og til allersidst: Et par ord om Irland og EU

 

Irland er uden diskussion et af de medlemslande, der har forstået at få allermest ud af EU-medlemskabet. Landet var ved dets indtræden i EF i 1973 det fattigste land i EF.  I dag er det stort set det rigeste. Hvordan er det dog gået til?

 

De gode irere har forstået at investere de mange økonomiske midler, som EU har stillet til deres rådighed, i områder, der gav vækst og var fremtidssikrede. De har gjort deres land til et meget attraktivt investeringsområde, så Irland idag nærmest er Europas Silicon Valley. Og de har hele tiden gjort deres ypperste for at være aktivt med i alle centrale EU aktivitere. De er f.eks. medlem af EURO området.

 

Derfor var det selvsagt noget af en overraskelse for mange, da et ( lille ) flertal af irerene stemte imod Lissabon-traktaten tidligere i år. Men det må nok med rimelighed siges at være baseret på århundredets største misforståelser og løgne. Godt hjulpet af ikke-irske politikere og medier udefra. Og af en lokal rigmand, der med sine millioner havde held til at få vælgerne til at tro på nogle af de værste usandheder, som EUs hektiske liv nogen side har set.

 

Jeg har meget stor tiltro til, at de kloge og muntre irere nok skal finde en god vej ud af denne blindgyde J  

 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

September 2008  


Vort kommende DONAU KRYDSTOGT

D O N A U

 

Krydstogt fra den 5. – 16. oktober 2008  

 

An der schönen blauen Donau” af Johan Strauss:  Lyt med her: 

 

http://www.youtube.com/watch?v=XJgxSw199QU

 

Herlig måde at komme i den rette stemning på J  

 

Eller I vil måske hellere høre den med de berømte Wiener Sängerknaben:

 

http://www.youtube.com/watch?v=zzipv7e0-0s  

 

 

Ja, ikke sandt ?  Det må virkelig være en flod, der er værd at gæste! Det vil vi så gøre.

 

 

Donau var tilbage i historien på et langt stykke grænsen mellem Romerriget og germanerne. Dens navn kommer oprindelig af det gammelkeltiske ord danu, der betyder at flyde.

 

Floden er 2.850 km lang. Den er dermed den næstlængste flod i Europa – efter Volga. Den har sit udspring i det tyske Schwarzwald og løber ud i Sortehavet.  Ellersagt på en anden måde:  Den går fra Sorteskoven til Sortehavet.

 

Selve Donau starter i byen Donaueschingen . 

Se her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Donaueschingen    Her løber to små floder sammen og danner Donau.

 

Den største af disse ”føde-floder” hedder  Breg .  Den udspringer i højderne seks km fra byen Furtwangen i Schwarzwald.  Se mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Furtwangen  

 

Om flodens videre forløb mod øst og sydøst kan man læse meget. En spændende historie om en af Europas allervigtigste vandveje. Ikke mindst efter at den fra 1992 blev forbundet med Rhinen via den 171 km lange sluserige kanal, der går fra Bamberg via Nürnberg til Kelheim. Derfor kan man i dag sejle fra Sortehavet til Nordsøen – og omvendt.

 

Læs mere om floden Donau – f.eks. her:

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Donau   

 

http://www.berejst.dk/204/Sejltur.htm  

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Danube  

 

http://cruise.croisieurope.com/cruise/european-rivers/danube/map.html  

 

 

 

DETALJER OM VORT KRYDSTOGT

 

Men da vort togt går imod strømmen, dv.s starter ved Sortehavet, skal også denne beretnings detaljer starte dernede fra.

 

Den 4. oktober:

 

Bilturen fra Rixensart i Belgien til Strasbourg er på ialt 411 km og skulle vare ca. fire timer. Den lige vej ( ”Sol Motorvejen” ) går igennem Ardennerne, Luxembourg, Metz i Lorraine og det nordlige Alsace.

 

I Strasbourg skal vi den første nat bo på Hotel IBIS ude ved Rhinen:

 

Hotel IBIS Pont de l’Europe,

59, route du Rhin, F-67000 Strasbourg

Tel. 00 333 8860 1052

http://www.accorhotels.com/accorhotels/fichehotel/gb/ibi/2194/fiche_hotel.shtml

 

Hvis vi sørger for at tage afsted fra Rixensart i ordentlig tid, kan vi få en god dag i Strasbourg. Hotellet siger, at de kun ligger ca. 10 minutters gang fra centrum. Skulle det være et kvarter, dør vi nok heller ikke af det J

 

Først ting for mig i Strasbourg er at spise en tarte à l’oignon ( løgtærte ) og drikke den lokale fremragende øl Kronenbourg til J   Jeg ved ikke, om I vil være med på den galaj J

 

Den 5. oktober:

 

Parkering af bilen på Croisieuropes bevogtede parkeringsplads.

 

http://cruise.croisieurope.com/cruise/cruise-line.html  

 

Herfra bliver vi i bus kørt til Strasbourg Entzheim Lufthavn 18 km vest for byen:

 

http://www.strasbourg.aeroport.fr/E/index.php   

 

Her venter et charterfly fra selskabet Blue Line:

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Blue_Line_(airline)   

 

http://www.flyblueline.com/   

 

 

Det vil transportere os de 2.176 km til Constanta Airport ved Sortehavet i det østlige Rumænien:

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Mihail_Kog%C4%83lniceanu_International_Airport  

 

Herfra kører vi i bus de 125 km nordpå til  byen TULCEA. Den ligger lige ved grænsen til Ukraine og er helt fra Romertiden. Den er som Rom bygget på 7 høje.

 

http://www.romaniatourism.com/tulcea.html   

 

I Tulceas havn går vi ombord i vort krydstogtskib for de næste 12 dage.

Og hvad hedder så det gode skib ?? Hvad ellers kunne det hedde end:

 

M/S  l’EUROPE

 

http://cruise.croisieurope.com/cruise/ships/danube/ships.html

 

http://cruise.croisieurope.com/pdf/ship/europe.pdf  

 

Hun er 110 meter lang, godt 11 meter bred og er bygget i 2006 i Namur i Belgien. Hun har 90 kabiner og plads til 180 passagerer.

 

Velkomstcocktail og præsentation af besætningen.

 

Middag og folkemusikaften.

 

Overnatning ved ( ikke på ! ) kaj i Tulcea.

 

PS: Her er vi lige ved siden af Sortehavet. Derfor er det vel passende at spørge om dette havs historie – og hvorfor det hedder, som det gør.

 

Oprindelig lå der i hele dette område et hav, der hed  Parathetys. Det omfattende nutidens store stedlige have/søer Sortehavet, Det kaspiske Hav og Aralsøen. Efter istidens afsmeltning på grund af de stigende temperaturer og kontinentalpladens stigning blev dette hav delt i de tre nuværende ”vande”. For Sortehavets vedkommende lå dets vandspejl markant lavere end Middelhavets. Omkring 7000 år før Kristus brød vandet igennem ved Bospurus, og det forårsagede voldsomme oversvømmelser af opdyrkede og beboede områder omkring Sortehavet.  Muligvis er det denne katastrofe, der danner baggrund for Bibelens beretning om syndfloden.

 

Og hvad så med navnet Sortehavet ? Det kommer af det gamle tyrkiske navn Kara Deniz ( der betyder Det sorte Hav ). Middelhavet hed på dette sprog Ak Deniz  ( Hvidehavet ). Hvorfor? Fordi farverne sort og hvid i ældre tyrkisk tradition betegnede verdenshjørner – oprindelig vest og øst, senere nordog syd. 

 

Dette er forklaringen på nutidens navn på dette store indhav.

 

 

Den 6. oktober:

 

Morgenmad ombord.

 

Derefter mulighed for en 3-timers udflugt i Donau-deltaet med turistbåd og guide.

Pris:  27 € per person.

 

Donau deltaet er på 3.446 kv.km. Det har 1200 forskellige plantearter, 300 fuglearter og 45 arter af ferskvandsfisk.

 

Deltaet er på UNESCOs liste over verdens vigtigste naturområder.

 

Frokost tilbage på vort skib.

 

Og nu sejler vi afsted på vort krydstogt på Donau. Eller Dunarea som den hedder på rumænsk.

 

Vi sejler hele eftermiddagen, hele aftenen og hele natten.

 

På vejen passerer vi bl.a. følgende rumænske byer ( uden dog at gå i land ! ):

 

GALATI     http://en.wikipedia.org/wiki/Gala%C5%A3i

 

BRAILA      http://en.wikipedia.org/wiki/Br%C4%83ila  

 

HARSOVA   http://www.volunteer-archaeology-romania.org/projects/harsova/

 

CERNAVODA   http://en.wikipedia.org/wiki/Cernavod%C4%83 

 

Middag ombord. 

 

 

Den 7. oktober:

 

Morgenmaden indtages, mens vi stadig sejler fasted.

 

Ca. 10.00:  Ankomst til OLTENITA    http://en.wikipedia.org/wiki/Olteni%C5%A3a 

 

Mulighed for udflugt med bus til Bucharest.

 

Pris:  35 € per person, inkl. frokost, folkedans, rundtur i byen og økomuseum.

 

Vort skib sejler videre fra Oltenita med de passagerer, der ikke vil til Bucharest.

 

Stop i GIURGIU, hvor Bucharest-farerne kommer ombord igen.

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Giurgiu  

 

På sejlturen har vi Rumænien på højre side og Bulgarien på vestre. Floden er simpelt hen grænsen mellem de to lande.

 

Næste stop er byen ROUSSE-RUSE i Bulgarien:

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Rousse   

 

Det er en spændende by med en blandingsbefolkning af bulgarere og rumænere. En smuk by med sine brede boulevarder, store pladser og imponerende bygninger i national renæssance.

 

Her hedder vor flod DUNAE på bulgarsk.

 

Middag ombord. Fulgt af danseaften på skibet.

 

Overnatning ved kaj i Rousse-Ruse.

 

 

Den 8. oktober:

 

Morgenmad ombord.

 

Derefter mulighed for rundtur i Rousse-Ruse. Dels i bil til nogle kirker og klostre. Dels til fods i byen. Altsammen med en lokal guide.

 

Pris:  22 € per person.

 

Og fritid på egen hånd i byen. Husk at smage de lokale kager og den lokale vin.

 

Tilbage til skibet sidst på formiddagen. Frokost.  Og vi krydser videre hele eftermiddagen.

 

Middag og animeret aften ombord J  

 

 

Den 9. oktober:

 

Morgenmad mens vi sejler.

 

Vi sejler hele dagen – med frokost ombord. Tre lande glider forbi os: Rumænien, Bulgarien og Serbien.

 

Om eftermiddagen sejler vi igennem den meget berømte Jernport   på grænsen mellem Rumænien og Serbien. Et fantastisk område mellem Karpaterne og Balkan:

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Jernporten

 

http://www.sitestory.dk/rejser/donau2006/7.htm

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Iron_Gate_(Danube)

 

 

Det mest spektakulære tidspunkt kommer, når vi passerer den såkaldte kedel. Her bobler og syder vandet, mens det presses ind mellem de stejle bjerge.

 

På den serbiske side passerer vi Tabula Traiana – en kæmpe marmorplade, der minder om, at dette var ”den kejserlige rute” mellem Rom og den romerske provins Dacia ( landet mellem Donau og Karpaterne ).

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Roman_road  

 

Vi kommer bagefter til ”de små kedler”. Og pludselig breder floden sig ud og giver indtryk af at være blevet til en sø. Hvorfor? Fordi vandet hober sig op foran Jernporten – næsten ligesom ved en dæmning.

 

Vi kommer også forbi et ”portræt” af den daciske konge Decebalus, der kæmpede mod romerne, først med held. Senere tabte han.

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Decebalus

 

Middag ombord.  Og vi sejler videre mod Beograd.

 

Den 10. oktober:

 

Kl. ca. 8.00 ankommer vi til Serbiens hovedstad Beograd. Den hvide By som navnet betyder.

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Beograd  

 

Der er mulighed for at komme på en byrundtur med guide. Pris: 24 € per person.

 

Om eftermiddagen kan vi vælge mellem at sejle videre med skibet. Eller tage med på en busudflugt på til hovedbyen i det tidl. Ungarske Voivodina. Den hedder Novi Sad.

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Novi_Sad  

 

Byen kaldtes tidligere ”Serbiens Athen” på grund af sin strålende kultur under den tyrkiske besættelse.

 

På udflugten vil man bl.a. besøge klosteret Krudesol.

 

Rundtur i Novi Sad.

 

Ombord på skibet igen i Novi Sad.

 

Pris: 24 € per person.

 

Middag ombord. Og natsejlads.

 

 

Den 11. oktober:

 

Morgenmad mens vi fortsat krydstogter afsted.

 

Vi sejler på selve grænsen mellem Serbien og Kroatien – i det område, hvor der var frygtelige kampe mellem serberne og kroaterne i begyndelsen af 1990’erne.

 

Vi passerer f.eks. byen Vukovar, hvor nogle af de værste massakrer fandt sted:

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Vukovar  

 

 

 

Osijek er en anden berygtet by fra de samme år og ikke langt fra vor rute:

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Osijek  

 

Toldklarering ind til Ungarn i BEZDAN:

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Bezdan  

 

Kl. ca. 12.30:  Ankomst til MOHACS i Ungarn.  Og vor flod hedder nu Duna på ungarsk.

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Moh%C3%A1cs  

 

Frokost ombord.

 

Om eftermiddagen mulighed for udflugt i bus ud på den ungarske PUSZTA.

 

Ialt 2 timer på udturen og en halv time til hjemturen

 

Besøg på Bakodpuszta i nærheden af Kalocsa.

 

http://www.pbase.com/kenkirk/bakodpuszta  

 

Show, tur i char à banc, m.v.

 

Pris: 24 € per person

 

 

Vort skib sejler imens videre til Kalocsa, hvor puszta-folket stiger ombord igen ved 19-tiden.

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Kalocsa  

 

Middag og ungarsk aften ombord.

 

Natsejlads mod Budapest.

 

 

Den 12. oktober:

 

Morgenmad mens vi krydser.

 

Ankomst til Budapest – også kaldt Donaus perle. Byen består af to dele: det høje Buda på vestsiden og det flade Pest på østsiden ud imod pusztaen.

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Budapest    og  http://www.budapestinfo.hu/en/ 

 

Om formiddagen mulighed for en guided rundtur i byen på 4 timer med bus. Både i Buda og i Pest.

Pris per person:  17 €.

 

Frokost ombord på vort gode skib l’Europe.

 

Eftermiddagen til fri disposition.

 

Tilbage til skibet til aften for at spise middag ombord.

 

Afgang mod Bratislava.  Natsejlads nordpå, drejning ved den gamle kejserby Esztergom, og vestpå langs grænsen mellem Ungarn og Slovakiet.

 

 

Den 13. oktober:

 

Morgenmad mens vi sejler gennem de hyggelige landskaber.

 

Kl. ca. 13: Ankomst til Bratislava – Slovakiets hovedstad. Navnet betyder ”De slaviske brødre”. I den østrig-ungarske tid hed byen Pressburg.  Og der gik sporvogne mellem hovedstaden Wien og Pressburg.

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Bratislava    og  http://visit.bratislava.sk/en/ 

 

Også her tilbydes en guided udflugt på 3 timer rundt i byen.

Pris: 20 € per person.

 

Da vi kender byen godt og afstandene i den gamle bydel er små, foreslår vi, at vi selv hygger os rundt i staden.

 

Mine gode slovakiske venner i Bruxelles har bedt os checke et par nye hyggelige lokale barer efter. Det kan vi måske også nå J .

 

Til aften tilbage på skibet.

 

Middag om bord – og afgang mod Wien.   Afstand Bratislava – Wien:  81 km

 

 

 

 

 

Den 14. oktober :

 

Hvad siger I til dette ??

http://www.youtube.com/watch?v=zZ5V95ON8qI  

 

Ja, ikke sandt! NU er vi her !!

 

Morgenmad ombord.

 

Derefter er der mulighed for at komme på en 4 timers udflugt til det gamle kejserslot Schönbrunn og bagefter rundt i Wien.

 

Pris:  32 € per person.

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Wien  

 

http://www.wien.info/article.asp?IDArticle=10445     

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Sch%C3%B6nbrunn_slot   

 

 

Frokost ombord på vort skib ved Donau-kajen.

 

Eftermiddagen og aftenen til fri disposition.  Vi kender byen ret godt og viser gerne omkring – også i ”gemütliche Wasserlöchen”  J   En enkel Sacher Torte skal vi vel også ha’ klemt ned.

 

Middag ombord hvis man ønsker det.

 

Om aftenen muligheder for kulturelle arrangementer af alskens slags.

 

http://www.viennaticketoffice.com/walzer_de.php   

 

 

Vi har kigget lidt på programmerne for netop denne aften.

 

På Staatsoper spiller de Faust  L

 

På Volksoper har de balletten Max og Moritz :)

 

Hverken musiksalen på Hofburg eller Mozart-orkesteret har forestilling den aften.

 

Her er hvad der bydes på:

 

14.10.2008
16:00, Di

EIN ABEND IN SCHÖNBRUNN - WIEN, ORANGERIE IM SCHLOSS SCHÖNBRUNN
Ein Abend in Schönbrunn Die Schlossbesichtigung Bereits Kaiserin Maria Theresia wusste die einzigartige Atmosphäre des Schloss Schönbrunn zu ...
14.10.2008
19:00, Di

WIENER MUSIK + DINNER ABEND IM CAFE - RESTAURANT MAGO - WIEN, MAGO CAFE - RESTAURANT
Wiener Musik Abend im Cafe - Restaurant Mago Galladinner Lassen Sie sich verzaubern in der Hauptstadt der Musik . Die zauberhafte Violine ...
14.10.2008
20:15, Di

WIENER HEURIGEN SHOW - WIEN - NEUSTIFT AM WALDE, HEURIGER WOLFF
Die 1. Wiener Heurigen Show im Weingut Wolff im bekannten Wiener Weindorf Neustift am Walde bietet eine auf höchstem Niveau gelungene Kombination aus ...
14.10.2008
20:15, Di

WIENER RESIDENZ ORCHESTER - WIEN, PALAIS AUERSPERG WIEN
Eines der besten Kammerorchester der Wiener Musikwelt führt Sie auf eine Zeitreise in das Imperiale Wien zurück: Das Wiener Residenzorchester, ...
14.10.2008
20:15, Di

CONCERT & DINNER- STRAUSS & MOZART KONZERTE - WIEN, KURSALON WIEN - LANNERSAAL
Der im Stil der italienischen Renaissance erbaute Kursalon Wien ist eines der prachtvollsten Gebäude der österreichischen Bundeshauptstadt. Die ...
14.10.2008
20:15, Di

STRAUSS & MOZART KONZERTE - WIEN, KURSALON WIEN - LANNERSAAL
Der im Stil der italienischen Renaissance erbaute Kursalon Wien ist eines der prachtvollsten Gebäude der österreichischen Bundeshauptstadt. Die ...
14.10.2008
20:30, Di

SCHÖNBRUNNER SCHLOSSKONZERTE - TÄGLICH. - WIEN, ORANGERIE IM SCHLOSS SCHÖNBRUNN
Traumhafte Melodien, eine harmonisch abgestimmte Choreographie und eine stimmungsvolle Lichtregie garantieren Ihnen einen Abend voller ...
14.10.2008
20:30, Di

VIENNA WALZER CONCERTS - WIEN, PALAIS PALFFY WIEN
Vienna WALZER Concerts - ist eines der renomiertesten Orchester der Wiener Musikszene, das die Musiktradition der Staruss Dynastie und von W.A. ...

 

 

Hvis vi vil noget af dette, skal vi sikkert bestille i forvejen. Det tager jeg mig gerne af.

 

En anden mulighed er at tage op til den nordvestlige og festlige forstad GRINZING .  Her drikker man den nye vin  i spandevis til festlige musikanter. Det foregår på de særlige værtshuse, der hedder Heuriger.  Jeg skal i givet fald nok få at vide fra lokale tørstende venner, hvilke af dem, der er de bedste.

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Grinzing  

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Heuriger   

 

Afgang i nattens løb fra Wien mod Melk. Kun ca. 87 km mellem Wien og Melk.

 

 

Den 15. oktober:

 

Morgensejling og morgenmad.

 

Ankomst til Melk ca. kl. 9.00.

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Melk  

 

Mulighed for at komme på en ca. 1-times udflugt i bus til Melk-klosteret, der ligger på et klippefremspring 50 meter over floden. Det er bygget i blomstrende østrigsk barok. Klosteret er især kendt for sit kejserlige galleri, marmorsalen, terrassen og et bibliotek med 80.000 bøger og 2000 manuskripter samt naturligvis for selve klosterkirken.

 

Pris:  21 € per person.

 

Frokost ombord på skibet.

 

Ca. kl. 15: Afgang mod Linz.

 

Middag og animeret aften ombord.

 

Natsejlads.  Kun godt 100 km mellem Melk og Linz.

 

 

 

 

 

 

Den 16. oktober:

 

Morgenmad ombord. 

 

Ank. Linz kl. ca. 8.00.

 

Kl. 9.00 skal skibet forlades.

 

Derefter afgang med bus til Strasbourg.  Afstand:  610 km.  Køretid iflg. Michelin: 6 timer.

 

Frokoststop undervejs ( på egen regning – frokosten, altså J   )

 

Croisieurope siger, at forventet ankomst til Strasbourg er mellem 21 og 22 om aftenen.

Det lyder meget mærkeligt. Hvad skal vi lave i al den tid ?!

Realistisk skulle vi – med afg. fra Linz kl. ca. 10 – kunne være fremme ved 18-tiden senest.

 

Afhentning af bilen på Croisieuropes bevogtede parkeringsplads.

 

Indkvartering på:

 

Hotel Mercure Strasbourg Quartier Saint Jean

3, rue du Maire Kuss, F-67000 Strasbourg

Tel. 00333 8832 8080

 

http://www.accorhotels.com/accorhotels/fichehotel/gb/mer/1813/fiche_hotel.shtml

 

 

Hyggeaften i det gamle Strasbourg ”Quartier La petite France J

 

 

Den 17. oktober:

 

Morgenmad på hotellet.

 

Dasketur gennem byen – Domkirkepladsen, Place Kléber, la Petite France, en lille én på Maison Kammerzell, måske.

 

Vi skal de knap 100 km ned i det tyske Schwarzwald ( på fransk: Forêt Noir ) for at se KILDEN til den flod, vi just har besejlet. Den ligger som tidligere nævnt lige uden for den lille by Furtwangen ( se ovenfor ).  Selve udspringet ligger 6 km nordvest for byen. Det bliver vi vel nødt til at opspore. Stedet er et såkaldt Naturdenkmal .  Det ligger 1.078 meter over havets overflade.

 

Hvad der også er interessant  er, at kilden ligger kun 100 meter fra vandskellet mellem Donau og Rhinen. Og kun 900 meter væk springer floden Elz ud. Den er en af Rhinens kilder.

 

 

Efter på denne vis at have opsporet ikke VORE rødder, men Donaus ( og tilmed Rhinens ), så triller vi vestpå – ind i herlige Alsace igen.  Vi er på dette tidspunkt lige midt i vinhøsten. Lad os dog ikke blande os i den. Men gerne smage på den gyldne dråber på et eller flere gyldne steder.  Vi skal nok sørge for at have gode anbefalinger med hjemmefra. Så kan vi jo vælge enten at bruge dem – eller at smage efter gehør J

 

Og et herberg for natten finder vi sikkert også. Måske endda i en af de små, hyggelige vinbyer.

 

Såsom:  Ribeauville      http://www.visit-alsace.com/ribeauville/ 

 

                                        http://www.fhr.fr/dk/fhrcity-29555_2-ribeauville-city.html

 

Eller:     Riquewihr       http://www.visit-alsace.com/riquewihr/ 

 

                                        http://www.francehotelreservation.com/dk/francehotelcity-29673_2-riquewihr-cities.html

 

Og indkøb af de gyldne Alsace-dråber er selvsagt også en mulighed. Vi har jo bilen med. Selv om vi i så fald risikerer, at vi skal køre hele vejen hjem med løftet front ( altså på bilen !)

 

 

Aften i høj stemning er sikret J

 

 

Den 18. oktober:

 

Morgenmad på gæstgiveriet.

 

Trilning nordpå.  Afstand  Riquewihr – Rixensart:  453 km.  Ialt 4 ½ time i ét stræk.

 

Hyggeligt fourage-ophold undervejs:  Måske i Luxembourg. Evt. ved Mosel.

Det ER jo lørdag J

 

 

Gute Reise ! Gute Kreuzfahrt! Und viel viel Spass J   

 

 

Niels Jørgen

 

Den 3. september 2008

 

2. udgave 

Oplev LONDON

                                         Oplev

L O N D O N

 

Vor mandetur den 23. – 27. juli 2008   

 

                              ”Let me take you by the hand and lead you through the

                                    streets of London

                                    and show you something to make you change your mind”

 

                                  Det kunne have været sagt af mig. Men det er indledningen

                                  Til Roger Whitakers berømte sagn J

 

1.    Ankomst med Eurostar til Saint Pancras International

 

2.    London Strand Palace Hotel

 

3.    Londinium – romernes by. Efter slag mod briterne

 

4.    Walk around. Så ser man mest

 

5.    Trafalgar Square . Nelson-Søjlen

 

6.    Whitehall ( Old Admiralty; General Haig til hest; War Office; Downing Street; Foreign Office

 

7.    Westminster Abbey – William the Conqueror; Elizabeth I; Mary; Poets Corner 

 

8.    Lunch pub: Arms of Westminster

 

9.    The London Eye ( som vi så, men ikke prøvede på

grund af lange køer og stor varme i kabinerne )

 

 

10.Sejltur på Themsen: Norman Foster’s 

     “Cucumber” building; Tower; TowerBridge;          

      HMS Belfast; Greenwich

 

11. Covent Garden ( tidl. køkkenhave for Westminster Covent )

 

12. Cabinet War Rooms og Churchill Museum

 

13. St. James’ Park, BuckinghamPalace

 

14. St. James’ Palace

 

15. Fortnum and Mason   stormagasinet

 

16. Barneby Street

 

17. Musical Spamalot på Palace Theatre

 

18. The Globe – Shakespeare’s theatre

 

19.   The Golden Hinde – Francis Drakes berømte skib

 

20. The Anchor – en af Londons ældste pubs

 

21. In the footsteps of Jack the Ripper

 

22. Imperial War Museum

 

23. Restaurant Carpoletto

 

24. Claus: Fra Liverpool Street Station til Stansted

 

25. Lasse:  Fra Waterloo Station til Portsmouth og    

                                                 Isle of Wight   

 

26. NJ: Fra St. Pancras med Eurostar til Bruxelles

2. udgave - 18.9.2008  🙂


Vor AKTIVITETSPLAN for 2008

AKTIVITETSPLAN FOR 2008 09

                                                                                                                         

September: 

            

              12.-16.:                     Dublin  ( inkl. Ann og Terrys guldbryllup )           

 

              21.:    13.00:              Afgang Veddinge

                        18.00:              Ank. Hotel Waldesruh am See, Aumühle

                                                Tel.  0049 41046953-0

 

22.                                                          Besøg hos Gisela i Aumühle

 

                                         23.:    10.00:              Afg. Aumühle

                                                   12.30:              Frokost hos Barbara und Khalil Chammas

 

                                                   16.00:              Afg. Pattensen mod Rixensart

 

                                        

 

Oktober:         

 

              4.:    Morgen:          Afgang til Strasbourg  ( start på krydstogt )

 

                                               Hotel IBIS Pont de l’Europe, Strasbourg

                                               Tel. 00 333 8860 1052

 

              5.-16.  :                     Krydstogt på DONAU ( Sortehavet – Rumænien –

                                               Bulgarien – Jernporten – Beograd – Budapest –

                                               Bratislava – Wien – Linz )

 

                                               Se særskilt detaljeret program.

 

              16.-17.:                     Hotel Mercure Strasbourg,

                                                Quartier Saint Jean, Strasbourg

 

              17.-18.:                     Strasbourg – Furtwangen – Alsace - Rixensart

 

              23.:                           Cecilies fødselsdag  J

 

              23.-27.:                     Familiebesøg i Rixensart fra England og Danmark

            

 

November:    

 

              3.:                             Afg. Rixensart i bil mod Danmark.

                                              

              5.:   13.00:                NJ taler på konference i Aalborg            

 

              8.-13.:                       NJ “malermester” hos Claus i Odense

                                                LL hos Annette i København

 

              14.:                           Hjemad mod Rixensart. Overnatning i Tyskland  

 

              19. –23.:                   Club of Venice meeting i Venezia  ( ? )

                                              

                                               Hotel Paganelli, Venezia  Tel. 00390 041 522 4324

 

December:                          

 

              22.:  16.05:               Afg. Bruxelles

                      16.20:               Ank. Birmingham

 

                                               Old Farm Hotel,

                                                108 Linden Road , Bournville, Birmingham B30 1LA

                                               Tel. 0044 121 458 3146

 

              24.:                           JUL hos Cecilie, Nikos og Anna Maria

                                                ( hvis julemændene ellers bestemmer det J   )

 

              26.:  16.50:               Afg. Birmingham

                      19.05:               Ank. Bruxelles

 

              30.:  16.45:               Annelise, Poul, Irene og Hans Jørgen ank. Bruxelles

                  

              31.:                            DET VAR SÅ DET ÅR J   Tju og så Bang!

 

 

Januar:

 

              2.:    17.30:               Annelise, Poul, Irene og Hans Jørgen afg. Bruxelles

 

              22.:  ( torsdag ):      Lidt hygge-tam-tam J  

 

        

 

Februar:                                Lidt varme-ferie et eller andet sted ??

 

               22.:                          Fastelavns-søndag

 

Marts:   28.:                          Anna Marias 3 års fødselsdag

 

April:    9. – 13.:                    Påske

 

              25.:  ( lørdag )          Lidt mere hygge-tam-tam J

 

Maj:      8.:                             Store Bededag

 

              20. – 25.:                  Bedemandstur til Irland ( Vest )

 

              24.:                           30 års fødselsdag for huset i Veddinge Bakker J

 

              31.:                           1. pinsedag

 

Juni:     4. – 7.:                      Valg til Europa-Parlamentet

 

              28.6. – 4.7.:              LL på Filmhøjskolen i Ebeltoft

 

Juli:      Medio:                     Familietur til Irland 

 

August: 19. – 22.:                 Samsø  ( med Inge-Lise og Niels Rossing )

 

              21.:                           Månebryllup

 

              22.8. – 5.9.:             Jeckels, Gl. Skagen

           

September:

 

              Medio:                    Stern-familien mødes i Abterode ( ? )

 

              Ultimo:                   40 års jubilæumstur til Sicilien

 

November:

 

             17.:                           Kommunalvalg i Danmark ( og måske EU afstemning ?)

 

 

 

NJT

 

Den 09.09.08    42. udgave

 


VORT BESØG I BERLIN 9.-12. MARTS 2008

B E R L I N

 

Dagbog fra vort besøg den 9. – 12. marts 2008  

 

 

Berlin er mere end nogensinde et besøg værd. Byen har ( næsten ) altid været spændende at komme til. Men nu er den virkelig spændende og inspirerende.

 

Jeg var der selv første gang i den koldeste del af den kolde krig – nærmere bestemt i efteråret 1964. Muren var ny. Konfrontationen var hård. Og livet var ligesom lidt kunstigt – både på den vestlige og på den østlige side. Senere har jeg været der mange gange – blandt andet kort tid efter Murens fald – i januar 1990. Jeg lejede en hammer og mejsel og ”erobrede” på den måde et pænt stykke af Muren, som nu hænger indrammet i vor stue! Jeg gjorde min drabelige indsats på vestsiden af Muren lige til højre for Brandenburger Tor.  I de samme dage oplevede jeg folkets storm på Stasi-hovedkvarteret, hvor de smed papirer og møbler ud af vinduerne. Dog ikke Stasi-agenterne. De var enten smuttet eller i fængsel. Og vi var der igen dagen efter den formelle genforening i oktober 1990.  Vi boede lige midt i Østberlin og havde nogle meget spændende dage.

 

Denne by simpelt hen oser af historie.

 

Alt ialt vil jeg sige som Marlene Dietrich: Ich hab’ noch einen Koffer in Berlin J  

 

Derfor besluttede vi at besøge storstaden igen.  Og det fortrød vi ikke.

 

 

Søndag, den 9. marts 2008:

 

Med alderen kommer også mageligheden. Derfor besluttede vi denne gang at flyve fra Bruxelles kl. 12.  Ikke noget med meget tidligt om morgenen eller meget sent om aftenen. Og søndag er tilmed en ekstra god dag at flyve på. Der var næsten ingen mennesker i Bruxelles lufthavn.  Til gengæld var der en del vind – ja, nærmest storm – på den godt 1 times tur derover.  Men hvad rører det erfarne globetrottere J

 

Vi landede i den mest centrale lufthavn i Berlin. Den hedder TEMPELHOF.  Den kalder sig også Zentralflughafen. Det er den bare ikke mere.  Der flyves kun til Bruxelles, Mannheim og Friedrichshafen ved Bodensøen derfra. Så den er meget meget stille.  Lufthavnen blev anlagt af nazisterne i 1938 og var deres stolthed.  Det var her, at de vestallieredes storstilede luftbro i 1948-49 gik til. Derfor er der også lige uden for lufthavnen et mindesmærke herom.  Problemet er, at ankommende og afgående fly flyver lige hen over hustagene midt i byen. Og det er befolkningen mildest talt ikke begejstrede for.  Næsten al flytrafik er derfor i de senere år flyttet til TEGEL lufthavnen i den nordvestlige del af byen.  Samtidig arbejdes der hektisk på at færdiggøre en ny storlufthavn BBI  ( Berlin-Brandenburg International ). Den er en udvidelse og modernisering af den gamle østtyske Schönefeldt lufthavn 25 km mod sydøst. Samtidig bygges der en ekspres-metro ind til Berlins nye hovedbanegård. BBI åbner i 2011, og samtidig lukkes de to andre lufthavne.

 

Men vi nød fordelen af, at der kun var 2 ½ km ind til vort hotel.  Det meste af lokaltransporten var strejkeramt, mens vi var i byen. Men taxaer er der masser af, så det var ikke noget problem.

 

Vort hotel, SUITEHOTEL am POTZDAMER PLATZ, lå meget tæt på byens centrum. Vi havde fundet det på en særdeles nyttig web site, der hedder:  http://www.hrs.com/   På denne site kan man finde nye hoteller og hoteller, der er blevet ombygget og moderniseret. I starten tilbyder de via denne site særdeles fordelagtige priser. Og de er nye og moderne. På den måde fandt vi SUITEHOTEL – og var meget tilfredse. Stort 30 kv.m. værelse med alt fra sofagruppe, badeværelse, særskilt toilet, lille køkken med mikroovn, TV, trådløst Internet ( kostede dog lidt ), sengeafdeling – og hyggeligt.   Og prisen for værelset var til at komme i nærheden af:  69 € pr. nat J  

 

Efter hurtig indcheckning begav vi os hurtigt på apostlenes heste ud i byen. Først hen til Potzdamer Platz, der lå knap ti minutter væk. På vejen derhen passerede vi Muren. Hotellet ligger på den gamle vestside – but only just. Og det meste af pladsen på den østlige.  Selve Muren var der dog ikke mere – i hvert fald ikke på gaden. Men man har med særlige brosten angivet, hvor Muren dengang forløb. Det er meget interessant at se.

 

Selve POTZDAMER PLATZ er byens ”Manhatten”. Nye kæmpe højhuse – bygget af bl.a. Sony, Mercedes Benz og Deutsche Bahn.  Det er godt lavet – med masser af sidegader, små cafeer og større restauranter, en station for både U-Bahn og S-Bahn – og meget mere. Man kan også komme op i et af højhusene på 25. etage for at nyde udsigten. Det gjorde vi dog ikke. Vi hørte, at Mercedes Benz for meget små penge havde købt sit grundstykke på den vestlige side før Murens fald. Da så den var væk, tog bystyret fat i bil-koncernen og forlangte, at de skulle betale noget mere for den nu eksklusive grund. Det gjorde de så.

 

Derefter gik vi ad den nye EBERT STRASSE hen imod Brandenburger Tor.  Denne gade hed i nazi-tiden Hermann Göring Strasse, og under den kolde krig var den en del af østtyskernes sikkerhedszone. Muren gik stort set langs med gaden.  Hele vejen har man Tiergarten på sin venstre side.  Når man næsten er henne ved Brandenburger Tor, ser man på højre hånd det nye og meget store HOLOCAUST Mindesmærke. Det ligger ovenpå Goebbels’ daværende palæ og en del af Hitlers rigskancelli.  Mindesmærket er ialt 2.700 store mørke sten i mange størrelser. Alle formet som en slags kiste. De ligger ofte lidt forskudt i forhold til hinanden og har forskellige størrelser. De har ingen indskrifter, men giver et meget stærkt indtryk. Man kan gå ind imellem dem, sidde på den og gå på dem. Da det er et højtideligt sted, bedes man ikke løbe eller lege derinde.  Det er virkelig flot og sigende lavet.

 

BRANDERBURGER TOR er naturligvis en seværdighed i sig selv. Den er fra 1700-tallet og har trods store beskadigelser under 2. verdenskrig stået der lige siden. Og været og er symbolet på Berlin.  Under den kolde krig stod den på østtysk jord.  Man kan se Murens forløb vest for Porten.  Firspandet ( Quadrigaen ) på toppen af Porten har altid kigget mod øst. Det var her byens centrum altid lå. Tiergarten på den anden side var kongernes jagtområde.  Napoleon stjal Firspandet og tog det med hjem til Frankrig ( blandt de ca. 1000 kunstgenstande, han tog i Berlin ). Men efter kejserens fald, bragte den prøjsiske general Blücher ( ham fra Waterloo ) igen Firspandet hjem til Porten.

 

Pladsen foran Brandenburger Tor ( på den østlige side ) hed og hedder PARISER PLATZ.  I DDR-tiden var den en del af sikkerhedszonen, og folk kunne derfor ikke komme derind. Men nu er den igen kommet til ære og værdighed. Det gamle hotel ADLON er blevet meget moderniseret og udvidet. Kig indenfor til en drink – det er virkelig flot og samtidig hyggeligt. På pladsen ligger også USAs ambassade.  Det gjorde den også før krigen, og den er for tiden ved at blive genopbygget. Da amerikanerne af sikkerhedsgrunde forlangte, at al trafik på Pariser Platz fremover skulle forbydes, fik de naturligvis et klart NEIN af bystyret. Så nu er man ved at forhandle om et kompromis, så spærrezonen kun bliver helt henne ved bygningen, og så den større sikring sker på bagsiden af ambassadebygningen.

 

Den franske ambassade ligger også på Pariser Platz. Det samme gør EU Kommissionens Repræsentation i Tyskland ( dog lidt nede ad Unter den Linden ). Og den britiske ambassade ligger som i gamle dage lige rundt om hjørnet i Wilhelmstrasse.

 

Pariser Platz var i nazi-tiden også sæde for Albert Speers rustningsministerium og arkitektstue. De lå der, hvor nu DZ Bank ( kig også inden for i den, da den berømte californiske arkitekt fra Bilbao museet også har rumsteret her ) og Kunstakademiet ligger.

 

 

Næste mål for vor søndagstur var en slentretur på UNTER DEN LINDEN.  Byens gamle og nuværende hovedgade. Altid med det samme navn. Der bygges meget på gaden. Men meget er også færdigt.  Den enorme russiske ambassade ligger på højre side. Det var herfra, at den sovjetiske ledelse og KGB styrede DDR i de ”glade kommunisttider” L  

 

Længere fremme spejdede vi på højre side det dejlige brasserie DRESSLER.  Vi begav os sporenstregs herind. Det kan på det bestemteste anbefales.

 

Vor videre tur ned ad Unter den Linden førte os blandt andet forbi Humboldt Universitetet på ventre side og ned til BEBELS PLATZ på højre side.  Det var her, at Goebbels ( der startede med at være Gauleiter i Berlin ) i 1938 personligt organiserede de store bog-afbrændinger af litteratur, som nazisterne ikke kunne lide. 

 

Videre inde bagved kom vi til GENDARMENMARKT. En af de flotteste pladser i Berlin. Kommunisterne kunne ikke li’ det gamle militære navn, så i den tid hed den Platz der Akademie.  Her ligger de to flotte kirker Französischer Dom ( ja, den har med Huguenotterne og deres flugt til Tyskland at gøre ) og Deutscher Dom.  De ligger som to tvillingekirker med deres forgyldte kupler.  På pladser ligger også det gamle, store Konzerthaus, hvor man kan få store musikalske oplevelser.  Endelig ligger Hotel Hilton for enden af pladsen. Her boede Lasse og jeg efter hans studentereksamen – mens et værelse her endnu var betaleligt.

 

Eftermiddagen var ved at gå på hæld, så vi dryssede hjemad. Hjem via den også berømte FRIEDRICHSTRASSE – herunder over den gamle grænse ved CHECKPOINT CHARLIE.  Her ligger byens MAUERMUSEUM, som bestemt er et besøg værd ( hvis man ikke som os syntes, at vi allerede ved alt om Muren og dens grumme fortrædeligheder ). Påhitsomme personager optræder stadig på stedet i sovjetiske og amerikanske uniformer. De prøver at sælge gammelt militærudstyr. Og hvis man fotograferer dem, skal man slippe en €. 

 

Efter en behagelig øre-hviler på hotellet travede vi igen afsted ud i den dejlige Berliner-luft. Denne gang med tanken fast rettet mod fast og flydende føde. Det fandt vi til stor tilfredshed på BISTROEN på Gendarmenmarkt.

 

 

Mandag, den 10. marts 2008:

 

I dag var hovedmålet at besøge den nye RIGSDAGS-BYGNING med Bundestags hovedsæde. Vi købte os ret til at følge en besøgsgruppe fra Pariser Platz. Guiden var en meget sød og meget dygtig ung pige, der var arkitekt. Hun kunne virkelig sit kram.  Turen startede kl. 11.00, og man køber billetter à 9 € i Informationskiosken ved Brandenburger Tor.  Man kan også på egen hånd besøge Rigsdagen. Men så må man regne med at stå i kø i 2 timer og ikke have nogen guide.

 

Rundvisningen var alletiders. Bygningen er efter Murens fald ombygget under ledelse af den berømte britiske arkitekt Norman Foster. Han er kendt som high-tech arkitekt. Og han har virkelig forstået at kombinere det gamle med det helt nye. Og at gøre det på en meget miljørigtig måde, så der både spares elektricitet og vand. I centrum af bygningen, dvs. lige oven over Forbundsdagens mødesal, findes en flot glaskuppel. Herfra kommer der ( om dagen ! ) naturligt lys, måske endda solskin, ned i mødesalen. Udluftningen med frisk luft sørger kuplen også for.  Alt er bygget let og elegant. Og meget, meget funtionelt.  Det eneste, som Forbundsdagen har medbragt fra sit tidligere hovedkvarter i Bonn, er et meget gammelt tysk flag på en træmast. Det står lige bag ved formandens plads. Norman Foster var meget utilfreds hermed, da han ikke ønsker træ i sine bygninger.  Men han måtte bøje sig for den politiske overmagt J   Den tyske ørn, der er sat op på væggen bag formanden, er ikke ørnen fra Bonn. Det var planen. Men den var for lille. Så man måtte lave en ny. Og lade den gamle ørn ”bo videre” i Bonn.

 

Vor rundvisning indeholdt også et besøg i Forbundsdagens mødesal. Her informerede en af husets egne guider om parlamentets arbejde. Meget dygtigt, meget afslappet, meget pædagogisk.

 

Efter den mere politiske indlæring gik turen med en kæmpe-elevator op på taget af bygningen. Herfra kan man se Berlin i alle verdenshjørner. Flot, flot udsigt – især fordi vi havde valgt verdens flotteste vejr den dag.

 

Selve Rigsdags-bygningen er fra slutningen af 1800-tallet.  Den har været i brug som parlament lige siden – undtagen i de to perioder, hvor demokratiet havde usle vilkår  ( for at sige det diplomatisk ).  Nazisterne var så ”heldige”, at Rigsdagen brændte ned få uger efter deres magtovertagelse. En sindsforvirret hollandsk kommunist fik skylden og blev henrettet. Men rigtig meget tyder på, at branden var iscenesat af nazisterne selv. Göring, der var formand for Rigsdagen  ( L ), boede i embedsboligen lige overfor. I den tunnel, der førte fra hans bolig til Rigsdagen blev der bagefter fundet brændbart materiale.  Hitler benyttede branden til at lukke Rigsdagen. Sådan lå den indtil sovjetiske tropper erobrede den i starten af maj 1945. Fejlagtigt troede de, at bygningen var kernen i det nazistiske regime, og de fik i hast syet en rød, sovjetisk fane af noget rødt tøj, så de kunne hejse den over bygningen. Et meget berømt foto fra dengang.  Efter erobringen lavede sovjetiske soldater en del grafitti inde i bygningen.  En del af denne grafitti er bavaret af Norman Foster – dog efter en gennemgang af indholdet, hvor den russiske ambassadør i Tyskland var meget behælpelig med at få de værste ”strofer” slettet.

 

Under den kolde krig lå Rigsdagsbygningen i den vestlige ( britiske ) zone af Berlin. Men da Vesttysklands hovedstad var Bonn, lå Forbundsdagen naturligvis der.  Den var dog meget aktiv for med jævne mellemrum at bruge lokaler i den istandsatte Rigsdag til visse udvalgsmøder.  Men da Rigsdagsbygningen kun lå 6 meter fra Muren og dermed i lytteafstand fra Stasi, kunne man kun holde møder, der ikke var fortrolige i deres indhold.

 

Forbundsdagen har i dag ialt 612 medlemmer. Derfor er selv den store Rigsdags-bygning slet ikke stor nok til alle aktiviteterne og kontorerne. Man har derfor i sidegaderne, også påtidligere østtysk område, bygget en række bygninger, som parlamentarikerne kan bruge. Man har også bygget et meget flot og elegant bibliotek til medlemmerne.  Det største parlamentsbibliotek i verden efter Washington og Tokyo.

 

Hvis man vil studere Forbundsdagen yderligere, kan man f.eks. gøre det her, endda på engelsk:      http://www.bundestag.de/htdocs_e/  

 

Endnu en lille historisk sag vedrørende området vest for Rigsdagsbygningen:  Indtil mellemkrigstiden lå der i dette område en lang række udenlandske ambassader i dette område. Meget praktisk – meget tæt på regeringskvarteret. Men da Hitler og hans ”hof-arkitekt” Albert Speer havde besluttet at bygge den enorme Welthauptstadt GERMANIA i Berlin, indgik heri en stor Nord-Syd akse med alle de nye nazistiske pomp- og pragtbygninger. Derfor blev omkring 30 ambassader revet ned ( herunder også den daværende danske ), og Hitler byggede nye ambassader andetsteds i byen.  Af grunde, der er mig ukendte, var den schweiziske ambassade den eneste, der ikke blev revet ned. Den ligger der derfor – ret umotiveret midt i det hele – den dag i dag.  Og da tyskerne for nogle år siden skulle bygge en ny jernbane i området, kom den til at gå nedenunder schweizernes område. Men da de anser al jord under deres område helt ind til jordens kerne som landets territorium, måtte tyskerne forhandle om lov til at bygge jernbanen.  Aftalen blev, at tyskerne måtte betale for en modernisering af hele ambassaden for at få lov til at bore en tunnel dybt nedenunder.  De kan, de schweizere J

 

 

Godt mætte af al den information begav vi os over i TIERGARTEN – en kæmpe park, som de preusiske konger anrettede til eget brug. Og som var helt blottet for træer efter kampene i slutningen af 2. verdenskrig. I de magre år efter krigen, og ikke mindst under den sovjetiske blokade i 1948-49, dyrkede mange berlinere kartofler på dette område. Senere er der igen plantet træer i massevis. Og man har i dag et fantastisk grønt område her lige midt i byen. I det hele taget er det sådan, at Berlin er den grønneste by i Europa – målt pr. kvadratkilometer. Og hvilken by er den næstgrønneste? Det er såmænd Bruxelles J   

 

 

Efter en ny omgang fødeindtagelse på Hotel Esplanade havde vi en aftale med min gamle ven Uffe Andreasen. Han er på 6. år kulturråd på den DANSKE AMBASSADE i Tyskland.  Han viste os det fælles nordiske ambassade-område, hvor de fem lande inden for en fælles ydermur hver har deres ambassade. Den ene flottere end den anden. Den danske går for at være den flotteste. Ialt knap 50 personer arbejder på den danske ambassade.

Vor aften stod i kulturens tegn. Vi overværede den kendte musical MAMMA MIA  i Theater am Potzdamer Platz.  Den er bygget over 22 af ABBAs mest kendte melodier – og har en meget morsom handling om en pige, der uden sin mors viden havde inviteret sine tre mulige fædre til sit bryllup. Det kom der mange forviklinger og megen morskab ud af. Besætningen – der var stor – var yderst professionel og sang fantastisk. På tysk, naturligvis. Og det store orkester var lige så dygtigt. Og hvad publikum angår var det morsomt at se alle de gamle tanter og herrer ( på vor egen alder J   ), der vuggede afsted til ABBAs gamle øre-hængere.  En munter tysk herre lige foran os var så begejstret, at håret ikke bare var røget om i nakken. Det var røget helt af J  

 

På hjemturen drejede skoene helt af sig selv ind på et overmåde hyggeligt Ønotek i en af sidegaderne til pladsen!

 

Hjem til dynerne med de nu ret trætte fødder - og GUTE NACHT J

 

 

Tirsdag, den 11. marts 2008:

 

Morgenmaden indtog vi hver dag på e den hyggelige CAFE STRESEMANN lige over for vort hotel. Vort moderne hotel tilbød også morgenmad – men det var plastic-indpakket stangmad, som vi ingenlunde lod os friste af. Og det var ikke med i prisen, så vi kunne lige så godt begive os over gaden. Godt og hyggeligt sted – med store portioner som altid i Tyskland.

 

S-Banen var det eneste offentlige trafikmiddel, der kørte. Så den tog vi ud til SYNAGOGEN. Også kaldt Neue Synagoge. Ikke fordi den er særlig ny, men fordi den er nyere end den, der er ældre J    Den blev som alle andre synagoger ødelagt i november 1938, da nazister iværksatte den såkaldte Kristallnacht eller Reichtpogromnacht.  Den lokale politimester sørgede dog for, at ødelæggelserne blev begrænsede, så den jødiske menighed kunne fortsat bruge bygningen et stykke tid.  Senere i krigen blev den helt ødelagt under et britisk bombeangreb på Berlin i 1942.  I dag er den delvist genopbygget – dog i meget mindre størrelse end dengang, hvor den kunne rumme op til 3.000 mennesker.  Vi så udstillingen om dens historie. Men desværre kan man ikke komme ind i selve synagogen.

 

Bagefter gik vi til fods i retning af BERLINER DOM – kun omkring 20 minutter derfra.  På vejen blev vi fristet af en sejltur på SPREE, som er den flod, der løber igennem hele Berlin.  På en hyggelig gammel båd med navnet NOSTALGIE gik det afsted med en glimrende tysk guide. Samt en overdækket restaurant, hvor man i fred og ro kunne nyde den dejlige berlinske Weiss-Bier ( i både store ( mig ) og små  ( Liselotte ) størrelser.  Vi sejlede først hen i det gamle Østberlin – og bagefter ud forbi Rigsdagen, det nye BUNDESKANZLERAMT ( kæmpestort ), den nye BERLIN HAUPTBAHNHOF ( der er bygger over den tidligere Lehrter Bahnhof ). Også fordi BELLEVUE Slottet, hvor forbundspræsident Horst Köhler holder til.   Hovedbanegården er den første fælles hovedbanegård for Berlin. Indtil nu har byen ligesom bl.a. Paris og London haft ikke-forbundne banegårde i forskellige hjørner af byen. Nu kører alle tog til hovedbanegården – det er omkring 200 i døgnet.  Hele sejlturen kostede kun 7 € per person.

 

Man bliver så mild og så go’ af at sejle. I dag var ingen undtagelse J

 

Nu var det afsted til det nye DDR MUSEUM.  Tænk at landet er kommet på museum. Det var også på tide. Men det havde kumpanerne Ulbricht, Grotewohl, Honecker og Egon Krenz nok ikke helt regnet med! Her kunne man på et begrænset område se ting fra dagligdagen i den østtyske bonde- og soldaterstat. Man kunne endda sætte sig ind i en Trabi og prøve at starte den. Det sidste var sværere end det første. Der var også god forklaring på Stasis overvågning af alt og alle. Og så kunne man selvfølgelig købe diverse rekvisitter fra tiden dengang. Jeg gik lidt og lurede på, om der var nogle nostagi-besøgende. Nogen der drømte sig tilbage. Men de bemærkninger jeg opsnappede tydede i hvert fald ikke på det J

 

Herfra gik vi de få skridt over broen og ind i BERLINER DOM. Det van den gamle prøjsiske konge- og kejserslægt Hohenzollernes kirke. De fleste af deres sarkofager kan besøges i kælderen af kirken. Da vi var der i 1990 ( hvor vi boede på hotellet lige ved siden af ) var kun et lille siderum åben for offentligheden. Kirken havde lidt kolossal skade under krigen. Men nu er den helt genopbygget. Og det runde kirkerum under den enorme kuppel er virkelig imponerende. Kirken, der er lutheransk, virker igen som aktiv kirke.

 

 

Efter en ny og hastig føde-indtagelse – denne gang af kinesisk art – prajede vi en gul taxa og bad om at blive kørt til Stasis gamle hovedkvarter i bydelen Lichtenberg mod øst. Der er et godt stykke derud – taxaen kostede omkring 14 €, der er en hel del i Berlin. Man kan også tage U-Bahnen til stationen Frankfurter Allee – hvis den ellers kører.  Vi var så heldige at få en meget snakkesalig østberlinsk chauffør. Han fortalte glad og fro om Stasi og alle deres forbrydelser. Da Muren faldt, havde Stasi ialt 95.000 medarbejdere – inkl. agenterne overalt i landet. Det var kolossalt. Som han sagde: En stat i staten.  Hele bydelen derude var optaget af deres bygninger, inkl. store karreer til deres boliger.  Vejen dertil er en kæmpe boulevard. Den hed efter krigen Stalin Allee. Det var her, at bygningsarbejderne i 1953 startede den opstand, som sovjetisk panser knuste så brutalt. Undervejs blev der også bygget en kæmpe statue af Stalin. Men den blev fjernet allerede i 1956. Vor chauffør spurgte os, om vi ville kigge i Stasis arkiver for at se, om der stod noget om os?  Det havde vi dog ikke planlagt, selv om vi formentlig begge to har en arkivmappe i arkivet.  Han selv sagde, at han var sikker på, at hans mappe var meget stor. Men han havde besluttet IKKE at tage aktindsigt. Hvorfor? Fordi han ikke brød sig om i dag at få at vide, hvem blandt hans familie og venner han ikke kan stole på. I dag er det jo ret beset ligegyldigt, da de ikke længere kan sladre til nogen.

 

Vor gode taxa afleverede os ved HAUS Nr. 1  - Stasi-ledelsens daværende hovedkvarter. På ingen måde prangende. Gråt og charmeforladt som alle bygninger, DDR-kommunisterne kunne finde på at opføre.  Stasi er en folkelig forkortelse for den hemmelige tjenestes egentlige navn: Ministerium für Staatsicherheit.  Chefen var ERICH MIELKE.   En gammel tysk kommunist, der var uddannet i Stalins Moskva i 1930’erne, havde været med i den spanske borgerkrig og kommet til Berlin i sommeren 1945 sammen med Walther Ulbricht. Han var stadig i live, da Muren faldt i 1989. Han kom også i fængsel, men han var så personlig forfalden og fra snøvsen, at man opgav en retssag mod den gamle mand.  Hans kontor i Haus Nr. 1 stod der, som da han forlod det. Ikke prangende heller. Hvordan skulle det være det, når folk ingen smag har L    Men man kunne ikke undgå at tænke, mens man gik kontoret og huset rundt:  Hvis disse mure kunne tale.......  

 

Det er virkelig en oplevelse at besøge det gamle forbryder-hovedkvarter.  Og så koster det kun 5 €. Og en ekstra €, hvis man vil tage billeder J   

En taxa tilbage til centrum – nærmere betegnet til SCHLOSS PLATZ midt i Berlin-Mitte.  Her lå kongeslottet, indtil det i 1950erne blev sprængt bort af det kommunistiske regime. I stedet byggede de på stedet deres VOLKSKAMMER – DDRs såkaldte parlament.  Efter Murens fald diskuterede man, hvad man skulle bruge bygningen til. Og da man fandt kolossale mængder af asbest i bygningen, besluttede man sig for at rive den ned.  Det er dog lettere sagt end gjort, da alle bygninger i dette sumpede område  ( og det var ikke en politiske bemærkning J   ) er bygget på masser af pæle. Og hvis man bare fjerner den meget tunge bygning, er man bange for, at de omkringliggende bygninger også vil tage stor skade. Derfor går man for tiden meget langsomt frem. For hver tons materiale man fjerner over jorden lægger man et tons materiale i en særlig bygget kælder. Og når man så om nogle år vil genopbygge slottet, vil man gøre det modsatte.   Med andre ord: Området er een stor, rodet byggeplads for tiden.

 

Længere ind mod centrun ligger i en parallelgade til Unter den Linden – på Werdersche Markt – den nye tyske UDENRIGSMINISTERIUM.  Auswärtiges Amt, kalder tyskerne det selv. Hovedbygningen er den gamle Rigsbank fra nazisternes tid. Her sad Hjalmar Schacht og regerede med nazi-økonomien. I den kommunistiske tid blev bygningen partiet SEDs hovedkvarter. Her sad Erich Honecker. Og efter Murens fjernelse flyttede den daværende tyske udenrigsminister Joschka Fischer så ind. Det siges, at den gamle gadekæmper synes, at det var ganske morsomt at sidde i Honeckers kontor.   Ministeriet er nu udbygget med en stor moderne bygning med en gård, hvor man også fra gaden kan gå ind og få en kaffe eller lignende på en cafe. Hvis man altså lader sig checke i en ”bombemaskine” ligesom i lufthavne.

 

Vort slutmål på vandreturen i dag var HOTEL ADLON på Pariser Platz.  Hitlers gamle hotel; også hotellet, hvor min gamle ven HC Ugilt og jeg boede i efteråret 1969 – dengang i et faldefærdigt hotel lige ud til dødsstriben ved Muren og med en portier, der ”aldrig havde hørt noget om, at Hitlers bunker lå lige ved siden af”.  Nu vel nok Berlins fineste hotel.   Vi lod os til liflige klavertoner betjene med en flaske kølig tysk hvidvin.  Hvilken herlighed...

 

Nu var der tid til en slapper på vort eget hotel. Og derefter behov for en hyggelig italiensk middag på en restaurant henne om hjørnet.

 

Vort hotel lå iøvrigt lige ved siden af den udbombede ANHALTER BAHNHOF. Berlins største banegård i 30erne. Den tog sig af trafikken fra syd og fra vest. Nu står kun en del af frontpartiet tilbage. Bagved er der nu bygget et hypermoderne teater.

 

 

Onsdag den 12. marts 2008:

 

Vor sidste dag i den tyske metropol tog som sædvanlig sin begyndelse på Cafe Stresemann. Hovedmålet i dag var det nye JØDISKE MUSEUM. Det ligger i gå-afstand herfra – inde i bydelen Kreuzberg, altså også i det tidligere Vestberlin. Her fortaltes historien om jøderne i Tyskland – helt tilbage fra de første jøder kom til landet. De kaldte sig selv Azhkanazier. Deres kulturelle centrer lå i de tre byer Speyer, Mainz og Worms. Vi er tilbage i 1200-1300 tallet. Snart blev de stærkt forfulgt. Blandt andet fik de skylden for den store pest-epidemi i midten af 1300-årene.  Først i 1800-tallet blev de mere og mere ligestillede borgere – dog ikke helt. I 1. verdenskrig meldte de sig i stort tal som tyske soldater, også fordi de derigennem håbede, at de omsider ville blive anerkendt som fuldgyldige borgere.  Der boede jøder stort set over hele landet. I Berlin var der en meget stor koloni, især i den nordøstlige del af byen. Men med nazisternes overtagelse af magten i januar 1933 blev situationen en helt anden. De så jødernes som deres hovedfjende. Hundredetusinder fik lov til at udvandre, dog kun med få ejendele – aldrig med alle deres værdier. Andre begik selvmord. Og atter andre troede simpelt ikke på, at de var i fare, så de blev i landet.  Med bogafbrændingerne og senere Krystalnatten i  1938 blev det helt galt. Flere og flere kom i KZ-lejre og blev myrdet.  Det lykkedes kun få at skjule sig og overleve krigen.

 

Der var flere hundrede tusinde jøder i Tyskland før nazisternes ankomst.  Det var efter krigen faldet til nogle få tusinde. Nu er antallet i klar vækst. Dels er en del af de udvandrede vendt tilbage. Og dels er mange jøder fra det tidligere Sovjetunionen og fra de østeuropæiske lande kommet til  landet.

 

Museet er meget, meget interessant. Både for at lære mere om jødernes lange historie i landet. Og dels for at se de nazistiske grusomheder i et jødisk perspektiv.

 

 

Som sidste punkt på vort Berlin-program havde vi besluttet at koncentrere os om HITLER-REGIMETS FODSPOR i Berlin Mitte. Meget er væk; men der er også meget tilbage.  De fleste af nazisternes magtcentre lå på gaden WILHELMSTRASSE.  Hitlers Rigskancelli og hans Førerbunker lå der ( i Wilhelmstrasse 77 og rundt om hjørnet i Vossstrasse nr. 4-6. Det er altsammen væk. Udbombet i krigens sidste dage og resten sprængt væk i 1950erne.  I dag går der en ny gade – An der Kolonade – hen over Førerbunkeren. Og på begge sider af den er der opført boligblokke.  Mon beboerne ved, hvad de måske kan finde i kælderen, hvis de graver godt ?  L    Vi ledte efter spor, i det mindste en oplysningstavle. Den fandtes ikke. På den anden side af Wilhelmstrasse, i nr. 49, lå GOEBBELS’s Propaganda-ministerium. Det er i dag Bundesministerium für Gesundheit og Soziale Sicherheit.  Ikke lige de formål, som propagadachefen dengang satte i højsædet L  

 

Længere mod syd ad Wilhelmstrasse, i nr. 97, holdt Hermann GÔRINGs Luftfahrsministerium til. Denne bygning ligger der endnu. Den er simpelt hen kolossal i størrelse.  Göring lod den selv bygge – formentlig med Speers hjælp.  I DDR-tiden hed bygningen ”Haus der Ministerien”, fordi mange af landets ministerier havde til huse her.  Og i dag?  Nu er bygningen hovedsæde for Forbundsregeringens Finansministerium – Bundesministerium der Finanzen.   Sådan kan tiderne skifte.  I dette tilfælde skal det dog siges til myndighedernes fortjeneste, at de har sat en god informations-tavle op om historien ude på gaden!

 

Forresten en lille tilføjelse: Hvad er der blevet af al den marmor, som Hitler havde udstyret sit nye Rigskancelli med?  En stor del blev brugt af russerne efter krigen til at bygge det krigsmindesmærke, som den dag i dag findes få hundrede meter mod vest fra Brandenburg Tor – lige ved siden af Rigsdagen.  De kunne helt sikkert godt li’ den slags genbrug!

 

Mangler der ikke noget? Jo – GESTAPO, SS og SD.  De holdt til  lige syd for Görings ministerium – i den gade der dengang hed Prinz Albrecht Strasse. Nærmere betegnet i nr. 8 og 9. Heinrich HIMMLER var chef for både Gestapo og for SS, så det var meget praktisk. I dag hedder gaden Niederkirchnerstrasse – opkaldt efter en afdød tysk kommunistpige.  Bygningerne findes ikke mere. Men det gør mange fotografier naturligvis.  For øjeblikket er der på en del af området en udendørs fotoudstilling, som hedder:  ”TOPOGRAPHIE DES TERRORS”.  Den så vi naturligvis. Det er ikke nogen søndagsskole, kan man roligt sige. Og selv om jeg synes, at jeg i forvejen kender en masse til uhyrlighederne, får man her flere og for mig nye detaljer.

 

Det er besluttet at bygge et Informations- og Dokumentationscenter på området. Det kommer til at blive et MUST, når man i fremtiden besøger Berlin.  Som Simon Wiesenthal skrev: Ikke for at søge hævn, men for at opnå retfærdighed.   Nye generationer må ikke glemme.  Kun ved virkelig at sikre kendskab til disse forfærdelige år kan man være med til at forhindre, at skøre mennesker igen får vind i forbryder-sejlene.

 

 

Med alle disse oplevelser i bagagen begav vi os sidst på eftermiddagen til Tempelhof Lufthavn og vort Brussels Airlines fly tilbage til vore hjemlige græsgange.

 

Sikke meget man kan opleve på så kort en tid J

 

 

Et par tips til kommende Berlin-besøgende:

 

1)       Byen udgiver hver måned et program om alt, hvad der sker i byen.

 

Find det på denne web adresse:   www.berlin-programm.de

 

2)       Den lille bogserie PAST FINDER er uundværlig, hvis man virkelig skal forstå fortiden

I denne høj-historiske by.  To af de bedste små-bøger hedder:

 

·        BERLIN 1933-1945.   Past Finder. Stadtführer zu den Spuren der Vergangenheit

·        BERLIN  1945-1989.   ( samme undertitel )

 

 

Rigtig GO’ FORNØJELSE J

 

Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen

 

Marts 2008   


Planlagte rejser i 2008
Rejselysten fortsætter 😉

Hermed den foreløbige liste over vore rejseplaner i løbet af 2008:


April:     Toscana i Italien

Maj:      VEDDINGE BAKKER, Danmark 😉

Juni:      Slovenien

Sept.:    Anholt

Oktob.: Krydstogt på Donau ( Linz til Sortehavet )

Nov.:    Venezia

.... og andre sjove steder ind imellem 🤩


Dagbog fra Krydstogt i Fjernøsten

DAGBOG FRA DET SYDKINESISKE HAV

 

 

Onsdag, den 24. oktober 2007:

 

Den store dag er oprunden. Vi skal afsted til det sydøstasiatiske. Vor lokale taxamand Marcello Mario skal hente os kl. 1300. Han plejer at være her mere end punktlig, men ikke i dag. Efter et kvarter ringer vi til ham – og han svarer med forbavselse i stemmen: Er det i dag ? Der er vist noget, han ikke har helt styr på. Nå, men han sendte straks en anden – og vi nåede lufthavnen i meget fin tid.

 

Her kom næste forsinkelse – Brussels Airlines til København var 50 minutter for sent på den. Heller ikke noget problem. Bortset fra at vi så kom sent frem til Susanne og Thomas i Snekkersten. Faktisk henad 20 tiden. Vi skulle lige nå at indkvartere os på Hilton i Lufthavnen ( Skal der være ferie, så Skal der! ) Toget direkte fra Lufthavnen til Snekkersten var også godt tyve minutter forsinket – åbenbart en vane for alle i dag L    Men Thomas afhentede os i fin stil, og vi havde en herlig aften. Som altid sammen med dem J  

 

Torsdag, den 25. oktober 2007:

 

Som sagt skal en god ferie være en virkelig god ferie. Og ikke mindst starte godt. Derfor havde vi indbudt Annelise og Poul til brunch ( blandt venner kaldt ”brunst” ) på Hotel Hilton. Den indtog vi i højt humør kl. 12-14. Ikke nogen særlig godt brunch må jeg så desværre sige. Selskabet var i top – men madens kvalitet var ikke på højde med vore forventliger. En time efter kunne jeg ikke engang huske, hvad vi havde fået L   Og hotellet skuffede også på et andet vigtigt felt: Den eneste whisky, de havde i minibaren på værelset, var gudhjælpemig den amerikanske Jack Daniels!! Det eneste, der smager endnu værre, er billig brillantine L   Så det er stort set tommelfingeren nedad for Hilton Copenhagen. Bortset fra beliggenheden og værelset. Ikke engang gratis WiFi kan de tilbyde! Og værelsesprisen er ellers høj nok!

 

Nå, livet er for kort til dumme ærgrelser. Vi trillede over til lufthavnen for at borde British Airways, som via London Heathrow skal fragte os til Hong Kong. Det gik fint – dog ikke som forventet med en let gruppe-checkin, fordi rejseleder Peter ikke havde sørget for det på forhånd.  Vi klarede derfor selv paragrafferne let og elegant og fik tilmed points på vore nyerhvervede medlemskort til British Airways Executive Club! (Lyder det ikke godt J   ). Så kan vi nok senere få en gratis tur et andet sted hen!

 

Opholdet i London Heathrow var traditionen tro lettere hektisk, fordi man med gangben og bus skal fragtes fra den ene terminal til den anden. Og fordi man er sikker på at miste mindst een kuffert i bagage-behandlingen. Således også denne gang. Men det endte som altid godt. Den gæve røde kuffert kom blot nogle timer senere til Hong Kong.

 

Atter en gang må vi rose British Airways. De er virkelig i stand til at lave en lang flyvetur på 11 ½ time til en fornøjelse. Lige fra dejlige flysæder (selv på monkey class)  til velsmagende mad, gratis drinks ( som er en sjælden fly-ting i disse tider) til overmåde søde stewardesser. Vores var endda en lille kineserinde, så vi kunne komme i den rette stemning allerede på turen.

 

 

Fredag, den 26. oktober 2007:

 

Efter de 11 ½ times behagelige flyvetur ankom vi i dag kl. 13.20 til den nye lufthavn i Hong Kong. Der er 6 timers forskel fra Danmark, så i virkeligheden ankom vi til Kina kl. 07.20. Ikke slemt. Vi havde sovet i mange timer – med god hjælp fra dejlig vin og vore små slumrepiller, som vi fik af vor nye belgiske læge forleden.

 

Formaliteterne i lufthavnen var hurtige og enkle. Enormt venlige pasbetjente. De manglende kufferter fra Heathrow gav lidt bøvl, men blev ordnet. Og bussen ind til det flotte Holiday Inn hotel i byens centrum var der og var fin.  Et dejligt bad og en herlig ørehviler var en god baggrund for en fælles tur til en typisk kinesisk restaurant nogle hundrede meter væk. Her diskede de op med alskens dejlig kinesisk mad. Kun nogle meget støjende og bøvede fastlandskinesere ved bordet ved siden af forstyrrede lidt den gode stemning i starten.  Pyt med det.

 

Inden vi slog ørerne i puderne, frekventerede vi et særdeles hyggeligt ”Watering Hole” ( ja, det hed stedet!) lige over for hotellet. Vi fik en snak med den yngre kinesiske ejer, der også var en glimrende sanger. Dog ikke hele tiden  med sange fra VORES favoritalbum L

 

Lørdag, den 27. oktober 2007:

 

Dagen var afsat til ophold i Hong Kong. De andre på holdet tog med Don Pedro på tur til markeder m.v.  VI besluttede at klare os selv. Bagagen tog Peter og bussen sig af, så vi skulle kun koncentrere os om at fragte os selv rundt. Det var nemt, fordi afstanden fra vort hotel til skibet var kort og ukompliceret. Vi stilede først mod en anbefalet foto-forretning, hvor også lokale kinesere handler. Den lå i Beijing Street, hedder ”Fortress” og var virkelig god. Efter kort betænkningstid købte jeg et enormt godt og enormt billigt CASIO digitalt kamera. Med over 10 millioner pixels og et memory card på 2 GB. Plus diverse andre ekstra ting. Pris 1984 kr. Herligt.

 

Herefter begav vi os mod havnefronten, hvor vort gæve skib COSTA ALLEGRA lå og ventede på os. Vi kunne først komme om bord kl. 15, så vi ”var nødt til” først at besøge en hyggelig havnebar. Vi skulle jo også vænne os til tropevarmen. Det gør man nu en gang bedst på en kølig bar med et par kolde Tsinshao pilsnere!

 

Indchekningen var meget effektiv. Inden vi så os om, var vi om bord og indtog vore kahytter. Ikke store, men hyggelige. Og med alt hvad man har brug for. Undtagen vinduer. Så dem måtte vi tænke os til. Vi ærgrede os over, at vi ikke havde taget Susannes vægtæppe med et fingeret vindue med en lige så fingeret udsigt med. Det kunne fint have hængt på væggen.

 

Det eneste vi var klart utilfredse med var, at vi havde fået plads i restauranten ved to forskellige borde. Det måtte vi straks ordne. Som tænkt så gjort. Vi fandt hurtigt den hyggelige italienske restaurantchef Domenico og hans smilende indonesiske assistent – og fik sagen ordnet. Bord 14 ved vinduet i restaurant ”MONTMATRE” skulle være vor faste plads hver aften i 15 dage.  Det lille møde bevirkede , at vi straks blev gode venner med samme Domenico. Han inviterede os endda på privat middag i den fine restaurant AMALFI nogle aftener senere.

 

Efter en sen og lille frokost og en dygtig middag om aftenen sluttede vi førstedagen af med et besøg i baren MURANO  ( blandt os hurtigt døbt ”Morænebakken”). Den var udstyret med søde filippinske tjenerinder ( blandt andet Teresa ) og med flotte glasting fra øen Murano uden for Venezia.

 

Det skal dog tilføjes, at der IKKE udskænkes nogen form for vin eller spiritus, mens man ligger i Hong Kong Havn. Det var jo en streg i regningen for alle. Derfor så vi alle ( og IKKE bare os fire ! ) frem til afsejlingen fra Hong Kong. Den skete kl. 23.59 punktlig og var enormt flot med the Hong Kong skyline. Tågen, disen og ikke mindst smog’en fra i eftermiddags var næsten forsvundet, så vi kunne nyde det hele, mens vi gled ud af havnen. Samtidig kunne vi opleve, at byens sø-politi opbragte en lille båd, der sneg sig gennem havnen med slukkede lanterner. Ikke smart – altså af båden. Hvad mon han smuglede ??

 

 

Søndag, den 28. oktober 2007:

 

Vor første nat på havet blev noget af en vippetur. En stiv kuling skråt ind forfra på bagbords side vippede og rullede skibet i ukongruente bevægelser.  Egentlig var vindstyrken ikke på mere end 74 km/t. Men det virkede af mere. Ikke mindst ude i stævnen, hvor VI har vores kahyt nr. 5008. Hvor mange af passagererne der oplevede det som et problem ved jeg ikke. Men morgenmaden var alligevel godt besat.

 

Vor randrusianske rejseleder ”Don Pedro” ( også af og til ( af mig ) kaldt ”Den store Rorgænger” ) holdt i dag et informationsmøde for vor lille gruppe. Ikke de store sager at byde på, desværre. En del af det fremførte var deciderede usande røverhistorier, som vel mest dækkede over, at han ikke havde forberedt sig ordentligt! Gamle erfarne rejseledere som os er naturligvis ikke lette at imponere. Men mindre kan også gøre det. Men hans ”varer” var MEGET mindre end det tilladelige. Blandt andet gav han en gruppe på 280 spaniere skylden for, at vi er nødt til at have air condition om bord L    Mon dog ikke snarere det er af hensyn til os nordboere. Jeg ville i hvert fald nødig vade rundt – for ikke at sige sove – i en meget fugtig 32 graders varme!

 

Internettet ombord virker relativt godt. Det er koblet op med en satellit-forbindelse og derfor ikke billigt. Og det var også for langsomt. Men så lang tid man kan komme i kontakt med omverdenen er en gammel kommunikations-freak jo glad J

 

Der er masser af siddesteder både ude og inde på skibet. Med hyggelig udsigt til de vilde vover. Og til de andre passagerer. Det er utroligt som folk kan se forskellige ud. Næsten alle gæster ombord er europæere – med store ”kontingenter” fra Italien, Spanien, England og delvis Frankrig. Vi er ialt omkring 800 passagerer – noget under halvdelen af det antal vi var på vore to tidligere togter i Karibien og Middelhavet.  Skibet er også tilsvarende mindre, men stort nok. Besætningen består især af kinesere og filippinere ( ja næsten udelukkende). Kaptajnen og de fleste andre officerer er dog naturligt nok italienere.

 

I denne ”hav-dags” løb bydes der på mange aktiviteter lige fra danseundervisning til fitness-center, bridgespil og kasino. Selv en religiøs messe er på programmet for dem, der skal have lidt syndsforladelse.

 

Poul repræsenterede os fire ved at gå på fitness-cyklen. Det fik vi det helt sikkert alle meget bedre af J

 

Middagen om aftenen var som forventet superb. Vi havde valgt den sene seating, dvs. at vi hver aften spiser kl. 21.00. Hver gang ved bord 14.  Vor faste tjener Mark (Santos) fra Filippinerne er simpelt hen alletiders. Selv om han tager sig af flere borde, føler vi helt bestemt, at han ISÆR er der for OS J   Altid med en hyggelig bemærkning, et glimt i øjet og med tommelfingeren op som tegn på glæde og anerkendelse! Hans indiske assistent Anin betager damerne ved sin skøn- og mildhed. Også med et hyggeligt glimt i øjet i det mørke sydindiske ansigt. Og vor særlige vin-tjener er fra Shanghai i Kina. Han er stor-kender af vine og deler glad og gerne ud af sin viden.

 

En dejlig ”fridag” sluttes sædvanen tro af i ”Moræne-bakken” sidst på aftenen.

 

Mandag, den 29. oktober 2007:

 

Vel ankommet til Manila – Filippinernes hovedstad – tidligt i morges tager vi forventningsfulde afsted på den første arrangerede tur. Poul og jeg var her første gang for nøjagtig 29 år siden på vor eventyrs-rejse med den transsibiriske jernbane m.v. Noget kan vi huske – men ikke meget. F.eks. forekommer varmen (som næsten er ved at slå de andre helt ud ) IKKE at være så infam og så fugtig som dengang. I 1978 sprang vi fra kirke til kirke ( heldigvis har de rigtig mange af dem ) for dog at få LIDT kølighed. Sådan føltes det ikke i dag.   Jeg var her selv på EU-arbejde igen i 1991. Men dengang blev der ikke megen tid til sightseeing.

 

Dagen i dag startede med, at vor bestilte bus med rejseleder IKKE kom til tiden. Efter nogen  ventetid i tropevarmen bordede vi vort gode skib igen for at få lidt kølig ganevæder. Da så bus + guide kom med godt en times forsinkelse ( og han sagde formentlig de berømte filippinske ord: ”I am already here!” ) drog vi afsted. Afsted til ingenting. Da turen ca. tre timer senere var slut, spurgte alle: ”Hvor var byen??”. Vi kørte op og ned ad en stor boulevard flere gange, så et kæmpeforretningscenter (heldigvis kun udefra ) og drejede kun lige forbi byens berømte ”Fort Santiago” fra spaniernes tid. Eneste lyspunkt var da DON PEDRO som kompensation for forsinkelsen bød på et herligt glas Mango-saft på en meget lokal udendørs bar. Det smagte himmelsk.

 

Vi tog selv en lille tur inde i byen. Det blev dog ikke til meget mere end en tur med en rulletrappe op til en kinesisk restaurant i et forretningscenter. Her fik vi bl.a. nogle af de bedste forårsruller, jeg har smagt. Derfor tog vi også to portioner J   Derefter besluttede vi igen at tage ”hjem” – dvs. hjem på vort skib.

 

Det besøg ydede overhovedet ikke Manila retfærdighed L    Ganske vist er byen ikke verdens mest spændende metropol. Men den har helt bestemt sin egen charme. Grundlagt for hundreder af år siden af den islamiske stamme Maynila. I 1500-tallet erobret af spanierne, der ver her i 333 år. Efterladende sig både sprog (filippinsk er en slags afart af spansk), den romersk-katolske religion og en masse bygningsværker lige fra det førnævnte fort Santiago til katedraler, bymur og spansk byggestil Intramuros. I 1898 blev spanierne jaget på porten af USA, der derefter ”havde” Filippinerne indtil 1946. Kun afbrudt af en meget brutal japansk besættelse fra 1941-45. Landet fik sin selvstændighed i 1946 efter at amerikanerne med store tab havde befriet landet igen. General MacArthur er stadig den store helt herude. Senere styredes landet i mange år af den autoritære præsident Marcos og ikke mindst hans sko-elskende hustru Imelda. Hun havde efter sigende ialt ca. 30.000 par sko! Derfor taler vi/jeg ofte om alle pigers indbyggede ”Imelda Marcos” -gen, når man ser dem ”voldtage” den ene skoforretning efter den anden J

 

Bybilledet i Manila er bl.a. stærkt præget af de flot udstyrede JEEPNEYS. Det er små offentlige bybusser, som oprindelig blev lavet af efterladte amerikanske jeeps efter krigen. I årenes løb er de blevet udviklet både i størrelse og i udsmykning. De fleste er meget flot dekorerede – og der er ikke to Jeepneys, der er ens. Vi nåede desværre ikke at prøve nogen af dem.

 

Alt dette hørte vi (næsten) intet om i dag. Og så endnu mindre. Det var synd! Også for os. Og især for alledem, der aldrig havde været her før!  Fy, fy skamme dig, Don Pedro L  

 

Middagen i aften var ”som altid” ekcellent med mange valgmuligheder. Den blev kun afbrudt af, at alt lys pludselig forsvandt på skibet ude i rum sø. Folk troede vist, at der var en, der havde fødselsdag (det var der forresten også). Vi kunne høre motoren gå i stå, og ud ad vinduet ( ko-øjet ) kunne vi fra vort bord konstatere, at vi nu langsom drev tilbage mod Manila igen.  En del af lyset vendte ind imellem tilbage, og når det så igen forsvandt helt, så klappede folk. ”Der er ikke noget at klappe af” – som Poul sagde. Vi var sikre på, at både kaptajn, maskinmester og chef-elektrikeren om bord havde overmåde megen sved på panden. Det blev da også bekræftet af skipper over højttaleren lidt senere. Skibets strøm-generator var gået i sort..  Efter nogen tid lykkedes det at overtale den til at give os strøm igen. 

 

Vi var aldrig bange for sikkerheden. Men vi kunne lige se i ånden, at skibet var nødt til at returnere til Manila eller gå direkte til Singapore for at få ”el-sjoveren” repareret eller udskiftet. Det er usandsynligt, at de gode folk på Borneo har slige varer på hylderne L   Men vor stille angst blev gjort til skamme. Vi fortsatte, som om intet var hændt. Og vi ”tager masser af strøm på Skibet” uanset hvor vi befinder os! Dag og nat!

 

Tirsdag, den 30. oktober 2007:

 

I dag har vi igen ”fri”. Det vil sige, at vi er på havet. På vej til Malaysia på Borneo. Magsvejr, solskin, behageligt. Tid til afslapning. Internet. Poul på sin motionscykel. Læsning – for mit vedkommende af min gamle ven Kristian Hvidts fremragende nye bog om: ”EUROPA:  1000 ÅRS HISTORIE”.  En dejlig bog til at blive meget klog af. Og skrevet med Kristians særlige, hyggelige form for humor og vid.

 

Efter gårsdagens non-performance af Don Pedro besluttede vi at tage rejse-skeen i vor egen hånd. Derfor brugte vi også noget af dagen til at forberede besøget i Malaysia, nærmere betegnet i Kota Kinabalu – hovedstaden i provinsen Sabah. Vi VIL ud for at opleve stedet, kulturen, menneskene, livet. Og ikke bare med på den planlagte ide-forladte ø-tur til en badestrand. Vi er ikke rejst til den anden ende af jorden for at bade L   Så vi lavede en fin plan. En (lille) liste over ting, som vi VIL opleve i morgen. Heldigvis har vi i Bruxelles indkøbt en indholdsrig bog om hele South East Asia. Den guider os fint på vej.

 

I aften var det Galla-middag. Ikke bare skulle vi prøve at klæde os pænt på. Men vi fik skam en ekstra udsøgt middag. Klart opgraderet i forhold til de daglige ”af-fodringer” (som også er upåklagelige). Egentlig er vi alle fire imod alt det tam-tam med Galla, mørk tøj, slips, vand i håret og sprit i halsen (dog mindre imod det sidste). Men vi besluttede os for at gå med – og det fortrød vi ikke.

 

 

 

Onsdag, den 31. oktober 2007:

 

Halloweens-dag. Mest amerikansk og engelsk. Men også klare spor af det her på skibet. Det skal dog ikke forstyrre vor dag – endsige vore fastlagte planer!

 

Vi besluttede at tage med Don Pedro’s bus, dvs. vor danske gruppes bus, ind til centrum af Kota Kinabalu. Det viste sig at være en ekstra god ide, da en af de to lokale guider, Eddie, straks kom ned til os i bussen for at give os en håndfuld tips og ideer til vor egen byrundtur. Hvordan vi kom hvorhen, hvad taxaer kostede, hvor man kunne spise godt og hvad man gjorde for at veksle til den lokale malaysiske valuta Ringgit. Og til sidst hviskede han til os, at VI havde gjort det rigtige ved at blive inde i byen J   Øerne – som gruppen skulle ud til – var efter hans opfattelse ikke specielt interessante.  Desværre kunne vi ikke ”købe” ham med os. Han skulle naturligvis som aftalt med gruppen. Iøvrigt sammen med den anden muntre lokale guide, der hed Clay. ”I kan huske mit navn”, sagde han. ”Bare tænk på Muhammed Ali / Cassius Clay!”. Så var den på plads. Og Eddie præsenterede iøvrigt Clay ved at sige, at han kom fra den stamme, der tidligere var menneskeædere : L    Så var den også på plads.

 

Iøvrigt hørte vi fra flere deltagere fra ø-turen, at de havde haft en dejlig dag, inkl. et stort barbecue. Godt for dem J

 

VOR tur var også helt igennem interessant og hyggelig. Først hen til byens MEGET flotte turistkontor på en af hovedgaderne. Venlig og meget professionel hjælp. Derfra i en taxa ( der her i landet ikke bruger taxametre ) ud til The STATE MUSEUM.  Også en moderne og meget flot bygning, hvor udstillingerne og forklaringerne var fremragende. Og ikke for store og indviklede. Vi blev indført i områdets lange historie; så hvordan man havde levet og virket gennem tiderne; og gik derefter en tur i områdets regnskov. Indbefattet en rigtig hængebro, som jeg vovede mig ud på. Dog mest for at blive fotograferet ud midt på den J   Undervejs mødte vi tre af vore danske rejsefæller, Grethe, Jens og Steffen. De var som os taget på deres egen ”springtur”. Midt i regnskoven fandt vi sammen hvile i et overdækket hus på pæle. Men uanset hvor meget vi bønfaldt de lokale regnskovsguder om at få serveret en lille én, lige lidt hjalp det L   Det var ellers et ideelt sted til at indtage læskende gane-afkølere!

 

Mens de andre gik i Moské, lod vi en taxa fragte os til the WATERFRONT. Her spottede vi straks den lokale irske bar med navnet Shamrock. Den havde alt, hvad vort hjerte begærede – så vi tog en liflig belgisk Stella Artois øl! Eller rettere: Vi tog endda én hver!  Herfra gik vi et begrænset antal skridt hen til en meget lokal restaurant ( ”Atlantis” ), hvor vi lod os servere de bedste lokale retter. Og brugte ventetiden til at beskue deres imponerende fisk og skaldyr i husets eget akvarium.

 

Vi havde straks fra morgenstunden i dag lagt mærke til, hvor fantastisk søde og venlige alle mennesker er her på stedet. Altid smilende. Altid hilsende. Og de vil gerne snakke for at høre, hvor vi kom fra. De er ikke uvant med udlændinge. Den lille by har så mange fastboende udlændinge, at den har en international skole. Byen hed i den britiske tid Jefferton, og det navn går stadig igen mange steder. Den blev stort set helt ødelagt under 2. verdenskrig. Først i 1941, da japanerne jog englænderne ud. Og siden igen i 1945, da australierne jog japanerne på flugt.

 

Venligheden og smilene strømmede os også konstant i møde, da vi bagefter gik en tur igennem de lokale markeder. Markeder med fødevarer, tøj, sko, perler – og meget, meget andet. Liselotte indkøbte nogle små perlekæder ( for den formidable sum af ca. 80 kr. ). Og hun erhvervede sig også en sød, rød orangutang! Ganske vist ikke en rigtig af slagsen. De kommer ellers her fra øen. De anses for at være en truet dyreart og er derfor ikke bare fredede, men bliver hjulpet til at øge bestanden. Vi følte, vi hjalp dem lidt på vej ved at købe kæledyret, da 15 kr. af prisen ville gå til at støtte de rigtige bestande ude i regnskoven! God, kreativ ide!

 

Vi mødte – så vidt vi ved – ingen rigtige menneskeædere ( eller headhunters, som de selv siger her på øen ). Så vidt jeg ved er der ikke flere af dens slags skikke. På den anden side er der vist stadig stammer i det indre denne ø ( Borneo ), som aldrig har haft kontakt til den omliggende verden. Og man kan derfor aldrig vide, hvad de ind imellem forlyster sig med L  

 

Trods ihærdige anstrengelser nåede vi ikke at bruge de 360 Ringgit, som vi havde vekslet os til. Derfor vekslede vi de fleste tilbage til Brunei-dollars ( til i morgen ). Det endte med, at vi til sidst ikke havde Ringgit nok til taxaen tilbage. Vi ville nemlig gerne have driveren til at køre forbi en flot, ny moske uden for byen, inden vi sluttede ved skibet. Han forlangte 40 Ringgit – vi havde kun 21. Derfor sagde vi: ”Kør direkte til skibet.” Det ville kun koste 10.  Undervejs kom han i tanker om, at han egentlig gerne ville tjene alle 21, så vi kom skam også omkring den imponerende lokale helligdom. Forhandlingerne blev vanskeliggjort af, at den gode chauffør kun talte malay – og det sprog er ikke vor stærke side. Men man kan nå langt med store håndbevægelser, klap på skulderen, bedende smil og opgivende skuldertræk.  Slig taktik hjalp os også til fulde i dag J

 

Konklusion på dagen: Alletiders oplevelse. Og hvis alle i Malaysia er på samme måde, så vil vi bestemt gerne besøge dette land igen J

 

Torsdag, den 1. november 2007:

 

En ny dag truer! Belært af Manila-erfaringerne havde vi i går igen forberedt os grundigt til selv at udforske dagens nye land: BRUNEI. Et rigtigt ”Jeg-skal-komme-efter-dig-Land”, hvor Sultanen er enehersker og bestemmer ALT. Vi havde endda forstået, at korte bukser var forbudt L

 

Vore forventninger både til Peters arrangerede tur og til landet blev i høj grad gjort til skamme! Vi besluttede os nemlig til at tage med på fællesturen, da den blandt andet omfattede de 3-4 highlights, som VORES tur indeholdt. Og turen blev en STOR, POSITIV OPLEVELSE.

 

BRUNEI er et lille sultanat, der blev uafhængigt i 1984. Indtil da var det et britisk protektorat. Der blev fundet olie og gas i landet allerede i 1920’erne. Og det har givet landet den enorme rigdom, som fremgår overalt. Der bor ialt 375.000 mennesker i landet. Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger er ca. 114.000 kr.pr. år. Sultanen – der er den 29. i rækken og kan føre sin slægt direkte tilbage til 1300-tallet – har en indtægt på ca. 28 millioner kr. – om dagen! Han regnes for at være verdens rigeste mand.  Han har to koner ( + én han har skilt sig fra ) og 11 børn. Kronprinsen er 33 år og venter på at blive den 30. Sultan af Brunei. Valg er der ikke noget af – Sultanen bestemmer. Til gengæld er han god til at tage en del ”gode beslutninger”. Der er f.eks. ingen indkomstskat i landet. Boliger er billige. Benzin koster godt en krone pr. liter – halv så meget som mælk ! Al undervisning er gratis ( næsten). Man opfordrer unge til at tage højere uddannelse i udlandet – med alt betalt af staten. Hvis man f.eks. studerer i England, får man 600 britiske pund per måned i støtte!

 

Det kan derfor ikke undre, at mindst 93 % kan både læse og skrive. Og ikke bare med det latinske alfabet – som bruges mest. Men også med det arabiske ”alfabet”. Alle skal nemlig kunne læse Koranen med profetens eget alfabet.

Enhver form for alkohol er forbudt. Dog kun for muslimer. Ikke-muslimer ( og det er ca. 25 % af befolkningen ) har lov til at indføre en vis mængde alkoholiske drikke.  Desværre tillader den herskende sharia-lovgivning vist nok ikke, at en muslim kan konvertere til en anden religion! Ellers kunne det nok være ganske fristende for en del J

 

Som nævnt har Sultanen 2 koner. En muslim har lov til at have op til 4 koner – hvis han har råd. Det HAR Sultanen. Og da han har bygget sig et kæmpe-palads med 1788 værelser, har han også plads til dem. Han praktiserer dog sit flerkoneri ved på fornuftig vis at have et andet slot ca. 30 km væk til sin kone nr. to. Hende besøger han hver anden dag – man går vel ind for ligestilling J

 

De allerfleste malayere har kun een kone. Man KAN blive skilt ved at henvende sig til til den øverste Sharia-domstol. Det er dog kun omkring 2 % af ægteskaberne, der bliver opløst.

 

Sultanen er også aktiv på det religiøse område. Hver fredag deltager han naturligvis i fredagsbønnen. Men hver fredag i en forskellige moské. Med sig selv ved rattet og kronprinsen på passagersædet kører han uanmeldt til en moské. Og efter bønnen kan alle komme til at hilse på ham og fortælle ham om løst og fast.

 

På ét område er den gode Sultan dog mindre venlig. Hvis man taler dårligt om ham, ryger man direkte i kasjotten. Uden rettergang – uden appelmulighed. Kontant afregning.  Jeg kan trøste jer med, at jeg skriver disse linjer EFTER at vi har forladt Brunei’s territorialfarvand.  Ellers var jeg nok røget samme vej! Og selv om jeg er født meget nysgerrig, så kan jeg godt undvære at stifte bekendtskab med den indvendige sider af landets fangehuller L

 

Frokosten i dag blev indtaget samlet af vor gruppe på en dejlig restaurant med en delikat buffet. Indtaget med kølige læskedrikke af den ikke-berusende slags. Jvf. Ovenfor.

 

Og bagefter besøgte vi en af Sydøstasiens største seværdigheder og største mærkværdigheder: The Water Village.  Det er huse bygget på pæle ude i vandet. Huse, der i mange tilfælde er flere hundrede år gamle. Det må man også sige, at de bærer præg af. Vi sejlede i en lokal speedbåd ud til dem og besøgte to af dem. Tidligere var de stort set den eneste beboelse i området. I dag er de nærmest et status-symbol. De kan kun gå i arv fra familiemedlem til familiemedlem – ikke handles på det frie marked. Generelt var husene efter min mening noget bras og fulde af alt som på et kræmmermarked! Men unikke – det er de!  Gangbroerne mellem husene har ikke noget gelænder. Vores hyggelige lokale guide påstod, at det var derfor, at det er forbudt at sælge alkohol i Brunei J

 

Besøget i Vandbyen blev rundet af ved, at en større familie marekatte lavede opvisning i trætoppene. Vor Guide sagde, at de var meget frække og stjal alt, hvad de kunne komme afsted med L

 

MIN konklusion på en meget spændende dag er simpel: Brunei er et land, der dumper med et brag ved den politiske eksamen. Og består med glans til den økonomiske!

 

Hvad man end mener om Brunei’s enehersker, så må man sige, at der er en del olie-despoter i Afrika, som kan lære en hel del af ham hvad angår materiel pleje og omsorg for befolkningen.Der er sikkert langt til revolutionen i Brunei.

 

 

 

Fredag, den 2. november 2007:

 

Så er der igen ”hav-dag” – blandt os betegnet som ”fri-dag” J   Behageligt vejr, hvor vi i dagens løb sejler forbi forskellige små og halv-små indonesiske øer.  Øer, som ingen af os nogensinde har hørt om. Og øer, som man sikkert skal være noget af en én-spænder for at nyde at bo på! Der er sikkert beboere, der aldrig har været uden for deres ø i hele deres liv. Ligesom på Christiansø og Frederiksø.

 

En sådan fridag er også god til at nyde al den enorme venlighed på skibet. Næsten alt personale er fra Kina og fra Filippinerne – samt officererne, der vist nok alle er italienere. UDEN undtagelse er de søde, imødekommende og hjerteligt venlige. Ikke påtagne venlige. Ikke servile. Men ægte og ligefremme. Det er i hvert fald det indtryk, som man får fra lav til høj.  Det er for os alle en stor oplevelse i sig selv. Man føler sig virkelig forkælet og passet på.

 

I aften er så middagen, hvor vi er inviteret til ”privat middag” af restaurantchefen Domenico. En hyggelig og gemytlig mand fra Bari – julemandens hjemby i det sydlige Italien. Middagen foregår i den fine restaurant på 7. etage. Den hedder AMALFI – opkaldt efter en dejlig italiensk lokalitet på vestsiden af støvlelandet. Retterne heroppe er ekstra gode og velsmagende. Normalt skal man betale 20 € pr. person for at nyde disse herligheder. Det skal vi ikke som Domenicos særlige gæster. Kun den af os selv udvalgte vin gør som sædvanlig et indhug i familieformuen. En herlig gane-oplevelse hele vejen igen. Domenico spiser ikke med – han skal trods alt passe sit arbejde nedenunder. Men han kommer i slutningen af måltidet et smut forbi og siger: ”Vælg det bedste!”.  Det havde vi allerede gjort J

 

Ved bordet ved siden af os havde skibets italienske kaptajn sin middag sammen med en del af personalet og et par inviterede. Vi konstaterede, at også han nød et par velfortjente glas af den bedste vin.

 

En af officererne ved hans bord kom til sidst over til os for at hilse på. Danskere?, spurgte han på dansk. Og han ER italiener med et typisk italiensk udseende.  Da vi havde brudt sammen og tilstået vor oprindelse, betroede han os, at hans forhold til dansk – som for så mange andre – var lært på hovedpuden. Nemlig sammen med en dansk kæreste fra Rudkøbing på Langeland. ”Dansk-kurset” havde varet så længe, at de også sammen havde lagt kølen til en sød datter. Eks-kæresten og datteren bor i dag i København, mens farmand som hoteldirektør ombord sejler verden rundt på de vilde vover – for tiden altså på Costa Allegra. For at direktør-jobbet ikke skal tynge alt for hårdt, har han for tiden medbragt en sød italiensk veninde J Vi fandt senere ud af, at han bærer det gode italienske navn Paolo.

 

 

Lørdag, den 3. november 2007:

 

Singapore er dagens by. Eller rettere land, for den gode by har siden 1965 været et selvstændigt land. Stedet fik sit navn for nogle hundreder år siden, da en opdagelsesrejsende mente, han havde mødt en løve. Og løve hedder på sanskrit SINGH. Nu var det nok ikke en løve, han havde mødt, da dette væsen ikke findes i Asien. Det har snarere været en hvid tiger. Den har Singapore så i dag til gengæld opkaldt sin bedste ØL efter.

 

Byen/landet Singapore er som Danmark et sted næsten uden naturlige resourcer. Derfor skal befolkningen i stedet leve af ”det grå stof, den har mellem ørerne”. Hovederhvervene i byen i dag er derfor shipping, banking, højteknologi og turisme. Levestandarden er efter sydøstasiatiske forhold meget høj. De knap 5 millioner indbyggere har indrettet sig godt på det lille landområde, som de har til rådighed. Ialt 77 % af befolkningen er kinesere. Resten er indere, malayere og en lille del vesterlændige. De lever fredeligt og fordrageligt med hinanden – ofte i hvert deres kvarter i byen. Lige fra Chinatown til ”Little India”. Der er også stadig et såkaldt Colonial Quarter i byen, hvor man kan se bygninger fra den britiske kolonitid. Ikke mindst det berømte Raffles Hotel – opkaldt efter en af de første britiske beboere i Singapore, Stamford Raffles.

 

Vor lokale guide, Juffrey, var et glimrende eksempel på byens sammensatte karakter. Kinesiske bedsteforældre, indisk far. Og også noget malay-blod i årerne. Og han var muslim. Så et virkelig godt ”global product” – som han kaldte sig selv.

 

Vor byrundtur i dag gik først op til områdets højeste punkt, Mount Faber. Opkaldt efter den indiske ingeniørkaptajn, som i 1845 byggede vejen helt op til toppen. Herfra har man en herlig udsigt ud over det meste af byen. Og man kan købe sig til en tur med den nye svævebane over til den helt igennem kunstige ø på den anden side af vandet.

 

Bagefter gæstede vi den imponerende Botaniske Have i byen. Ikke mindst den imponerende samling af orchideer var interessant. Normalt er denne snylteplante duft-fri. Men for at gøre den mere interessant har singaporgenserne gen-manipuleret den, så nogle af arterne udsender forskellige dufte. F.eks. er der én, der dufter af chokolade.  Og vi mødte også kød-ædende planter i haven. Vi slap dog forbi dem med alle lemmer i god behold J

 

Rundturen fortsatte ned til Koloni-området ved havnen med både de gamle imponerende bygninger fra ”dengang”, med alle de nye high-tech skyskrabere og med den enorme sten-løve, der spyder en kæmpe vandstråle ud i havnen uden ophold. Vi så også det hvide mindesmærke for de ca. 50.000 mennesker, der mistede livet under den meget brutale japanske besættelse fra 1941-45.

 

Til sidst blev vi efter eget ønske sat af ved ”Little India”. Dels for at frekventere et seks-etagers storcenter, hvor der udelukkende sælges high-tech produkter lige fra computere til mobiltelefoner og meget mere. Alt det nyeste kan beses og erhverves her. Selv om priserne ikke er helt så lave som tidligere, kan man sagtens gøre et godt køb. Det gjorde jeg med indkøb af et 2 GB memory card til min nye Nokia telefon og et trådløst klaviatur til samme. Nu skal jeg så i gang med at lære mig selv, hvordan jeg bruger det J

 

En lille rundtur til fods i ”Little India” var også interessant. Et hektisk sted, hvor alle kører deres geschæft på bedste vis, inkl. ude på fortovene, så det var tit meget svært at komme frem. Et par øl blev det da også til undervejs. Singapore ligger kun 129 km nord for ækvator, så temperaturen og fugtigheden er i top. Derfor er tørsten det også J

 

Styret i Singapore er demokratisk. Men vel at mærke med et stærkt islæt af ”jeg-skal-komme-efter-dig” L   Medierne er mere styrede af myndighederne end godt er – inkl. områdets iøvrigt respekterede største avis ”Straits Times”. Og der lovgives om – eller snarere IMOD – alt mellem himmel og jord. For eksempel er det forbudt at tygge på tyggegummi på offentlige steder. Eller at spise noget som helst i offentlige transportmidler. Eller at smide selv det mindste papir eller cigaretskod på gaden. Hvis man alligevel skulle formaste sig til at gøre det, vanker der på stedet en kæmpe bøde L Singapore-genserne er simpelt hen over-fanatiske hvad renlighed angår. Både godt og skidt ( om man så må sige ).  Og endnu klarere er den første besked på tavlerne, når man kommer ind i landet:  ”If you carry any drugs you will be executed!”  Først derefter kommer der et skilt, der siger: Welcome to Singapore.

 

Lad mig sige det på denne måde: Jeg er IMOD al form for narkotika. Men jeg er også DØD-meget imod alle lande, der stadig har dødsstraf.  Den totale afskaffelse af denne er blot én af de mange værdier, som vi i EU vil og bør forsvare med næb og klør!

 

Summa summarum: Besøget i Singapore i dag var en god og positiv oplevelse! Også fordi vor ”store ror-gænger” Peter fra Albatros er kommet godt op i omdrejninger og får lavet gode og interessante udflugter. Det skal han have ros for J

 

 

Søndag, den 4. november 2007:

 

Endnu en sø-dag, hvor vi igen begiver os nordpå. Singapore var det sydligste, vi kommer til på dette krydstogt. Udenfor er der MEGET varmt og MEGET fugtigt. Så vi går mest i læ indendøre, hvor skibets air condition anlæg konstant sørger for, at det er dejligt at være der. Vi skal i dag tværs over den sydlige del af Det sydkinesiske Hav. Igen forbi nogle indonesiske småøer ude midt i det store hav. Og forbi en del olie- og gasboreplatforme. Dem lykkes det os dog ikke at se. Vi så heller ingen flyvefisk, selv om andre på vort hold så dem flyve op til 50 meter tæt over vandet. Hvad disse særlige fisk så laver uden for deres naturlige element er stadig et åbent spørgsmål. Men det kan vi jo prøve at finde ud af, når ”Hjemme-Undervisitetet” igen åbner i Rixensart J

 

Liselotte benyttede dagen til at besøge The Beauty Saloon – hvor hun kom under kærlig behandling af mani- og pedicure-damen. Så når hun nu på denne måde har fået ”hvæsset kløerne”, må jeg vel til at passe ekstra godt på J Det vigtigste er, at hun synes, det var en god oplevelse at være i ”kløerne” på en lille kineser-dame.  Så dejligt, at hun agter at gå der igen!

 

Dagen i dag bød også på et glimrende foredrag om Vietnam. Det var en god forberedelse til vort besøg i dette land i de kommende dage. En veltalende og velforberedt italiener holdt sit indlæg på et særdeles godt engelsk. Et indlæg, der var meget praktisk orienteret. Og et indlæg, som han på andre tidspunkter af dagen holder på fransk, italiensk og spansk for andre passagerer. Et rigtigt godt initiativ fra skibets side.

 

I aften lyder indbydelsen til ”Captain’s Dinner”. Iført pænt tøj, vand i håret og sprit i halsen! Aftenen dækker også over, at man kan blive fotograferet sammen med den flotte italienske kaptajn i sin hvide uniform. Det ser især ud til at være et stort hit hos mange op-i-årene-damer. De glæder sig allerede til at komme hjem for at vise billedet af deres ”store øjeblik” til deres oldebørn J   Vi foretrak ( som sædvanlig ) at lade os se i selskab med en drink før middag i ”Moræne-baren”.

 

I dag blev også dagen hvor min medbragte mave havde besluttet sig for at gøre knuder. Eller måske snarere det modsatte L Jeg diskuterede med den i flere omgange, hvad den krævede for at opføre sig ordentlig igen. Poul påstod, at den råbte på Gammel Dansk. Det valgte jeg at overhøre, ikke mindst fordi sligt stof ikke er at opdrive her på egnen. Til sidst lykkedes det mig at få ”gnavpotten” bragt under kontrol. Dels med ”Livets Vand” i passende portionsanretninger ( skotterne kalder det whisky ). Og dels med en ekstra ørehviler i eftermiddags.  Vi HAR særlige mavepiller med hjemmefra. Med jeg foretrækker altid at klare ærterne på mere naturlig vis J

 

 

Mandag, den 5. november 2007:

 

I dag har vi længe anset for at være turens højdepunkt:  Besøget i SAIGON – eller Ho Chi Minh City, som de nuværende kommunistiske herskere kalder byen. Og lad det være sagt med det samme: Vore forventninger blev mere end opfyldt! Selv om vi ikke havde så meget tid til besøget ( fra kl. 10 til 15.30 ), så nåede vi lige så meget, som vi kunne rumme. En dejlig, summende, aktiv, hektisk by – fyldt med søde og smilende mennesker. Og ikke bare fyldt med. Fyldt med OVERALT. Vi synes, vi har set hektisk aktivitet andre steder tidligere på turen. Men her: det slår alt J   Bare trafikken! Der er 4 millioner scootere i byen. Og de synes allesammen at være på vejen lige nu. Samtidig. Foredragsholderen i går fortalte, at det kunne tage fodgængere op til 20 minutter at krydse en gade. Det kunne sagtens se sådan ud, når man sad oppe i vor bus. Men jeg prøvede det to gange. For at gå over i en bank for at veksle penge. Og for at komme tilbage igen. Man skal bare se stålsat ud og vandre fremad. Og overse at scootere i alle størrelse tøffer forbi både lige foran og lige bag ved dig!  No problem. Alle trafikanter tager faktisk meget hensyn til hinanden. På trods af den enorme trafik er der ingen trafikpropper. Alt glider. Vi blev fortalt, at der i gennemsnit er 35 personer, som hver dag kommer på hospitalet efter uheld i trafikken. Det er ikke mange, når man ved, at der er 10 millioner indbyggere i byen.

 

Byen ligger godt gemt inde ved Saigon-floden. Det ”kræver sin kaptajn” – eller rettere en god lokal  lods – at få bugtet sit store skib herind. Vi har kajplads meget tæt på byens centrum, og vor bus med den glimrende vietnamesiske guide Johnny tager os elegant rundt til de vigtigste se-steder. Først besøgte vi en kinesisk pagode inde midt i det kinesiske kvarter. Godt gemt inde mellem husener. Og flot, flot udstyret. Vi forstod, at hver kineser stort set besøger pagoden hver dag for at tænde sine røgelses-pinde. Det fremgik også af duften derinde. Saigons kinesere stammer fra en kinesisk befolkningsgruppe, der blev smidt ud af Kina under Ming-dynastiet. De taler stadig kinesisk indbyrdes, men vietnamesisk med accent med vietnameserne. Vi kørte også forbi mange kinesiske læge-klinikker, hvor man kan blive behandlet med diverse krydderurter og ikke mindst med akupunktur. Vi kastede os dog ikke ud i eksperimentet – selv om jeg tror, at akupunktur kan hjælpe mod flere ting end normalt antaget J

 

Næste stop på byrundturen var en lokal fabrik, hvor man laver lak-varer. Lakerede billeder, æsker, møbler, perlekæder – alt.  Virkelig flotte ting – hvis man altså synes om den slags. Poul og jeg var enige om, at de 35 minutters ophold på fabrikken var 20 minutter for længe L

 

Herfra kørte vi til byens gamle midtpunkt ved den fransk byggede katedral Notre Dame og det ligeledes fransk byggede posthus. Det var i franskmændenes tid jernbanestation. Man kunne sagtens se ligheden med gamle banegårde i Frankrig såsom den imponerende Quai d’Orsay i Paris ( nu et berømt kunstmuseum ). Et kæmpe portræt af Ho Chi Minh  ( også på stedet kaldt Uncle Ho ) fyldte hele den ene endevæg af posthuset.

 

På vor fart videre frem passerede vi – efter vort direkte ønske – den tidligere amerikanske ambassade. Den husker alle som stedet, hvorfra den sidste USA-ambassadør  sammen med sine folk og nogle sydvietnamesiske topfolk fløj bort i helikopter fra taget, lige før kommunisterne erobrede Saigon den 30. april 1975.  Bygningen er i dag amerikansk generalkonsulat ( ambassaden ligger selvfølgelig i Hanoi ). Vi fik besked på IKKE at fotografere stedet. Det var uklart, om ordren skyldes vietnameserne eller amerikanerne. Men når man kører ved et sådant sted, er det, at man tænker: ”Hvis bare disse mure kunne tale....”.

 

Derefter nåede vi frem til de fleste danskeres foretrukne programpunkt: frokosten! Den blev indtaget i en glimrende lokal restaurant, der hed INDOCHINES.  Et minde om den franske tid her, hvor området netop blev kaldt dette. Frokosten var som altid på disse kanter let og lækker – serveret i små skåle. Der var også pinde til rådighed ved hver plads. Men kun vor Guide begav sig dog ud i dette ”eksperiment”.

 

Det næste – og sidste – programpunkt var et besøg i det tidligere sydvietnamesiske Præsidentpalads. Også det husker mange tydeligt fra TV-billederne den 30. april 1975, da nordvietnamesiske tanks brød ind igennem gaten til paladset. De to første tanks er iøvrigt i dag udstillet inde på området. Vi fik en rundtur i en del af paladset, der blev bygget i 1964 og derfor har et moderne tilsnit. Det kaldes idag Unification Palace for at markere landets enhed.  Vor Guide fortalte, hvor de indtrængende kommunistiske soldater havde taget hele regeringen til fange – undtagen Præsidenten, der forinden var flygtet til Taiwan. Vice-Præsidenten blev med det samme med en revolver for panden tvunget til at skrive under på landets forening og derefter i radioen at meddele, at Vietnam nu var forenet.

 

Det var iøvrigt interessant at iagttage vor Guide. Han var på mange måder klar i mælet og fortalte ting, som jeg ikke havde forventet i et menings-diktatur som det vietnamesiske. F.eks. at da landet i 1954 blev delt i Nord og Syd var 2 millioner flygtet fra Nord til Syd – og INGEN flygtet den modsatte vej. Og også at ialt 2 millioner vietnamesere er udvandret til USA siden 1975.  Men som gammel Sovjet-kender lagde jeg med det samme mærke til, at han gav disse oplysninger, når vi stod rundt om ham uden for bussen. Aldrig inde i bussen. Hvorfor? Fordi der ud over Guiden og chaufføren var en tredje vietnameser med på rundturen. Han sagde aldrig noget og gjorde ikke noget.Tilsyneladende. Men han var helt klart ”systemets” øjne og øren – kontrollanten L Ikke så meget over for os, men over for Guiden.  Men da han altid blev i eller ved bussen, kunne vor flinke Guide slippe flere interessante ting ud, når vi var på ”markvandring”.  Derfor viste ”vor store rorgænger” også sin naivitet, da han prøvede at få Guiden til at fortælle om livet i Sydvietnem før den kommunistiske erobring. Og han prøvede sågar også at få han til at fortælle os om sit syn på regimet. Altsammen INDE i bussen. Og altsammen selvfølgelig uden resultat.

 

Vel tilbage på skibet kunne vi helt fremme i forstavnen nyde den snoede udsejling, mens mørket faldt på. Kun afbrudt af de kolonorme TRUT, som skibet afgav, når skipper var jævnt utilfreds med andre skibes manøvrer i det snævre farvand.

 

Ved afrejsen kunne jeg ikke undlade at falde hen i tanker om, hvad dette land har måttet gå igennem af lidelser i historiens løb. Efter ca. 1000 års kinesisk dominans fulgte snart det franske herredømme, som dog gjorde ganske meget for at udvikle området. Og derefter kampen mellem kommunister og ikke kommunister. Vor Guide forsøgte at bilde os på ærmet, at Ho Chi Minh i sin ungdom havde besøgt Frankrig, USA og Sovjet for at finde ud af, hvilket system der ville være bedst for Vietnam. Og at han efter moden overvejelse havde valgt kommunismen. Magen til vrøvl og historieforfalskning skal man lede længe efter L Han var stålsat kommunisk fra starten, medstifter af det franske kommunistparti ( som næste altid har været blandt de hårdeste af slagsen ) og uddannet i 1930’erne i Stalins Moskva. Hvis det kaldes moden overvejelse, så er jeg indianer....

 

Regimet er den dag i dag et af de mest kontrollerende kommunistregimer i verden. Måske kun overgået af Castros Cuba. Politiske sidespring af nogen art er forbudt. Ved de såkaldte valg er der kun ét parti opstillet: det kommunistiske.  At disse stålsatte kommunistiske ledere så siden 1997 har bevæget sig klart ind på en kapitalistisk linje i økonomien er en anden sag. Inspirationen fra Kina er klar. Og successen lige så klar. Den berømte vietnamesiske flid og påhitsomhed er kommet til fuld udfoldelse – ikke mindst i Saigon, som alle dage har været en kreativitetens højborg. Enhver saigoneser med respekt for sig selv har to jobs, blev vi fortalt. Og forretningerne bugner af varer af enhver slags. Altsammen næsten til foræringspriser set fra vort synspunkt. Den lokale valuta, DONG, har en vekselkurs til vore penge, så vi næsten ”kan købe hele byen”. For hver dansk krone får vi 3000 DONG.  Vi undlod dog at købe ret meget andet end nogle postkort. Der er nemlig ikke megen plads tilbage i kufferterne på hjemturen !

 

Friheds- og selvstændighedstrangen i Saigon er sikkert også baggrunden for, at byen fortsat af alle på stedet kaldes SAIGON. I tale, i skrift, på TV.  Det kommunistiske navn Ho Chi Minh City har ikke slået an. Til nød skriver man ind imellem HCMC.    Og myndighederne ser åbenbart trods alt igennem fingrene med denne lille ”uartighed” fra befolkningens side J

 

Tirsdag, den 6. november 2007:

 

Denne dag er først og fremmest vor 22. års træffedag! Nøjagtig 22 år siden vor berømmelige første rendez-vous på Hotel Vinhuset i Næstved J    Det skal i aften fejres med en dygtig middag for fire i restaurant Amalfi J   

 

Dagen er igen en ”sø-dag” – Herligt at have et helt døgn til egen rådighed samtidig med, at alle forsyningsproblemer er ordnet af skibet. ”Hr. Vind” er atter en gang oppe på stikkerne. Der blæser en giftig pelikan fra nordøst – dvs. skråt ind forfra på styrbords side. Skibet gynger derfor hele tiden. Det generer os dog ikke mere, end at vi for en sikkerheds skyld beslutter os for at erhverve nogle søsygetabletter. Vi begiver os derfor ned til skibets læge, der meget logisk er at finde på Skibshospitalet på 2. sal. Her bliver vi dog kun mødt af en hermetisk lukket dør, hvorpå man venligst har skrevet, at der udleveres gratis tabletter i skibets reception. Her modtager vi derefter den ønskede sikkerheds-ration.

 

I dag sendte jeg 3. rejsebrev om turen til venner og bekendte over Internettet. Det blev til en kort beskrivelse af besøgene i Singapore og Saigon. Og en henvisning til, at hele min dagbog fra turen kan læses på min hjemmeside, så snart jeg er landet sikkert i Rixensart J

 

Vi begav os i aften som planlagt og bestilt forventningsfulde op til Amalfi restauranten ved 20-tiden. Det gav en lettere panik hos den flinke indonesiske restaurantleder. Han havde klart glemt alt om, at han forleden personligt lovede os at reservere et godt bord til os i aften. Og selv om han sagde, at alle borde desværre var optaget, gav han os sporenstregs et godt bord. Mange af de bestilte borde blev iøvrigt alligevel ikke besat – formentlig fordi de pågældende gæster lå nede i deres kahytter og måske endda ”talte i den store hvide telefon” L

 

Vi indtog vor dejlige middag med særligt udvalgte vine, ønskede hinanden tillykke med alt muligt og begav os endda udi en brainstorming om, hvor vi om tre år sammen skal fejre Liselottes og mit ”sølvbryllup” henne J

 

Vi fik endda ikke lov til at betale de ekstra 20 € pr. person, som en middag i denne særlige restaurant normalt koster. Det var nok COSTAs lille 22-års gave til os J

 

En god dag var omme, og vi begav os slingrende ( på grund af stormen !! ) på vore otte ”sø-ben” ned til vore kahytter.

 

 

Onsdag, den 7. november 2007:

 

Da Nang midt i Vietnam er vor station for i dag. Det var her, at de første amerikanske styrker efter invitation fra den sydvietnamesiske regering gik i land i 1965. Og det var her, amerikanerne et par år senere havde deres største militærbase under Vietnam-krigen, ikke mindst til helikoptere og fly. På vor tur i dag så vi en del af bygningerne, især hangarer, fra dengang. Det meste af det meget store areal, der ligger lige ud til kysten, er ved at blive tilbygget med en række kæmpe ferie-resorts.

 

Det er også i området her, den kendte film om Vietnam-krigen, ”Good Morning, Vietnam” finder sted.

 

Byen Da Nang har omkring en million indbyggere og er Vietnams 4. største by. Den er især præget af industri, især tekstilindustri, og er ikke særlig interessant fra et historisk og turistmæssigt syndpunkt. Derfor tog vor meget venlige lokale guide, Johnny, os i vor bus et stykke mod syd, hvor vi i flere timer besøgte den særdeles interessant lille by HOI ANN. Også kaldet ”skrædderbyen”, da den er fyldt med skræddere af enhver art. Man går bare ind i en forretning, får taget mål  og kan så hente sit færdigsyede tøj få timer senere. Og til en meget, meget billig penge. Det benyttede flere damer i vor gruppe sig af. Skræddernes service var endda så stor, at deres bude leverede de færdige produkter ved vort skib lige før dets afsejling få timer senere.

 

Byen Hoi Ann indeholder meget mere end skræddere. Templer, pagoder, markeder, småbutikker af snart sagt enhver art. Alle fyldt med venlige og smilende vietnamesere, der ivrigt forsøgte at sælge både dette og hint. Ikke på en ubehagelig, anmasende måde ( som f.eks. i Syditalien og i Tyrkiet ), men elegant og charmerende. Vi fik selv indkøbt nogle små, smukke akvareller, nogle kinalamper ( til både hjemme og i Veddinge ), et par håndbroderede duge samt en kold øl til at skylle det hele ned med.

 

Selv om de lokale beboere var glade og gå-på-mods-agtige, skal det også siges, at der ikke var megen rigdom at se. Tværtimod. Alt var rodet og ret uordentligt. Vejene var mest bumpede jordveje. El-ledningerne hang langs vejene i store, sorte spaghetti-lignende bundter ( en dansk elektriker ville falde død om, hvis han så dette!). Og husene så i mange tilfælde ikke ud til at holde til en kraftig storm. Men alle beboere var pæne og rene, i pænt og meget forskelligartet tøj. Børnene – og dem er der rigtig mange af - var velklædte og glade. Ingen tvivl om, at de har det godt.

 

Vi fik af vor guide at vide, at Vietnam især får hjælp fra USA og Japan til genopbygningen. Bagefter tænkte jeg: Det var alligevel sørens. Hvorfor bliver EU ikke nævnt i den forbindelse? Så i aften mailede jeg til min gamle ven og kollega, Emmanuel Mersch, der nu arbejder på EUs Delegation i Hanoi, og spurgte om det korrekte facts. Han fortæller, at EU som sådant i år giver Vietnam 65 mill. US dollars i hjælp. Hertil kommer en stor hjælp fra EUs medlemslande. Frankrig alene giver således i år 370 mill. US $. I 2005 kom det samlede støttebeløb for EU + medlemslandene op på 960 millioner US dollars. Derved var EU i hvert fald DET år den største bidragsyder J  

Han oplyser meget interessant også, at USAs hjælp i år kun er på 60 mill. $. Det er atter en gang interessant at se, hvordan de gode amerikanere altid er i stand til at ”sælge” deres hjælp som den største og bedste – selv om den i virkeligheden ofte er det modsatte L

 

Japans samlede hjælp i år er på 900 mill. $. De er derfor næsten på højde med EU. Ret skal være ret.

 

Besøget i Hoi Ann afsluttes med en fremragende frokost med ialt 8 typiske vietnamesiske retter. Lette og velsmagende. Næsten det bedste måltid vi indtil nu har fået på turen.  Og det faktum, at vi indtog frokosten på en elegant restaurant lige ude til floden, gjorde selvfølgelig ikke oplevelsen ringere. Her mødte vi i øvrigt en anden dansk rejsegruppe -  også fra Albatros. De var på en bus-, båd- og flytur igennem hele Vietnam, både syd og nord.

 

Hjemme på vort gode skib igen blev vi præsenteret for en såkaldt ”Romantic Dinner”. Ud over maden og lidt runddans af tjenerne besod den især af, at hver dame ved middagen fik overrakt en langstilket rød rose af bordets tjener J

 

Vi var ved nattetide enige om, at vi havde gennemlevet en dejlig dag – fuld af spændende oplevelser!  Vore personlige ”harddiske” må snart være fyldte med alle de ting, vi har lagt på dem i løbet af de sidste par uger J

 

 

Torsdag, den 8. november 2007:

 

Natten bød atter engang ikke bare på vilde vover, men også på et gyngende og rullende skib ! I slige tilfælde er det lettere at ligge ned end at vandre rundt i sale og korridorer. Alle kom godt igennem det og var klar til nye eventyr.

 

Vi lagde til morgen til i feriebyen SANYA  ( det udtales med tryk på sidste stavelse ) på øen Hainan i Kina. Vel at mærke det ”rigtige”, røde, Kina. Her holder landets øverste kommunistiske kadrer – også kaldet pamperne – og deres familier ferie. Man kan vel nærmest sammenligne stedet med Jalta i Sovjettiden. Feriebyen bruges sikkert også til at belønne stræbsomme almindelige medlemmer af kommunistpartiet og af fabrikskadrerne med en sol-ferie.

 

Vi havde mulighed for at tage nogle timer ind til centrum. Vort skib var ”parkeret” ved en lille ø uden for byen. Ankomst-terminalen var ny, flot og funktionel, og det tog ingen tid at klare formaliteterne. Overalt stod der smilende kinesiske betjente og viste os på rette vej. Costa havde her som alle andre steder arrangeret shuttle-busser, som man formedelst 5 € kunne tage frem og tilbage til centrum på forskellige tidspunkter. Byen var en typisk turistby med masser af tingel-tangel til salg og søde små kineserinder til at prøve at sælge os det. Vi havde ingen kineserpenge ( RMB ). Derfor prøvede vi at veksle os til nogen i en bank. ”Ikke muligt uden vort pas”, lød meldingen. Og passet havde vi ikke, for det havde det kinesiske politi inddraget for en stund ( ikke bare for os, men for alle skibets passagerer, hvis de ville i land ). Så på det punkt manglede der i hvert fald noget koordinering. Især hvis målet var at tjene noget på os turister. Vi var nu ikke trøsteløse i vor sorg, da vi egentlig ikke havde brug for at købe noget. Kun da vi også blev nægtet adgang til en kold øl, fordi vi kun havde hård valuta, fik irritationsmusklen et markant ryk fra højre L

 

Vi slentrede gennem byen og oplevede både de pæne strøg og de usle bagsider. Man behøvede ikke gå langt for at se dem. Bare om på den anden side af de store bygninger. Men folk er som andre steder på vor tur pænt klædte i velsiddende tøj og ser normalt glade ud. Især de søde små piger ( for dette er Sydkina, hvor folk er små og har runde ansigter ) var betagende. Og børnene hyggede sig som overalt i verden.  Trafikken er noget særligt på den måde, at fodgængere er jaget vildt. Ganske vist har de fodgængerfelter. Men dem mener de kinesiske bilister helt åbenbart ikke er relevant for dem. Man skal i egen interesse pænt vente, indtil der er et hul i trafikken. Og så SPURTE over til fortovet.

 

Den brede strandpromenade ud mod havet er flot og fyldt med fortovsrestauranter og hoteller. Skiltene er næsten uden undtagelse kun affattet på kinesisk. Det viser vel, at gæsterne næsten udelukkende er kinesere. De venlige unge tjenere kan heller ikke andet end kinesisk ( som vel er cantonesisk på disse kanter ). Hvis landet ønsker at åbne sin turist-industri i stor stil over for omverden, må det hurtigst muligt i gang med at uddanne hele denne industris personale – i hvert fald i engelsk.

 

Uden for et af de fineste hoteller på strandpromenaden så vi en alligator i en stålkasse. Den så rimelig fredelig ud. Den vidste nok ikke, at den sikkert lidt senere skulle have et spyd igennem panden for at blive fortæret af rige gæster i restauranten.

 

Vi listede også ind i nogle af de meget store supermarkeder og specialforretninger. De var fyldt med mennesker – ikke kunder, men unge damer, der sad og ventede på at betjene folk. Det er klart, at her sidder en væsentlig del af Kinas skjulte arbejdsløshed. Men det er bedre de sidder der end at de laver ballade ude på gaden J   Man kunne dog godt ønske sig, at deres menneskelige resourcer blev udnyttet bedre end til at sidde uvirksomme hen.

 

En del fra vor gruppe tog i taxa ud til en kendt strand omkring 30 km borte. Tilfredsheden med turen var vekslende – blandt andet fordi taxachaufførerne prøvede at snyde eller ikke kunne finde tilbage til skibet. Eller fordi man skulle betale for at komme ind på stranden og også betale dyrt for leje af en liggestol. Jo, kapitalismen er for alvor kommet til Røde-Kina. Desværre nok noget i den form, som russerne stiftede bekendtskab med i Jeltsin-årene.

 

Vi var enige om, at vort korte besøg inde i byen var interessant. Det var Liselottes første visit i det røde Kina. Og mit første i 29 år. Der er ikke mange Mao-dragter tilbage i gadebilledet. Jeg så ikke en eneste. I 1978 så man ikke andet! Og det er også interessant at se, hvordan kineserne er i gang med at bygge deres egen turistindustri op.

 

Tilbage på ”Costa Allegra” slappede vi bagefter af på dækket – blandt for at se udsejlingen fra Sanya midt på eftermiddagen i dag. Bølgerne gik stadig rimeligt højt – ude på vandet, forståes. Så vi erhvervede os et par søsygetabletter mere – just in case. Poul gæstede skibets flinke tyske læge og fik medicin imod bronchitis. Og i aften hyggede vi os atter engang ved bord 14 til Kaptajnens sidste ”Galla-Middag”.  Inden da så vi  et show produceret og opført af en del af skibets personale under ledelse af underholdnings-direktør Gabriele. Det var sødt og humørstimulerende. Også selv om de stakkels optrædende havde lidt svært ved at holde balancen på scenen i den hårde søgang!

 

Kl. 01.15: Go’ nat og på hovedet i seng J

 

 

 

 

Fredag, den 9. november 2007:

 

Indsejlingen til Hong Kong i dag var som altid flot og imponerende. Med bjergene som baggrund kommer man forbi flere og flere bebyggelser – de nyeste i form af kæmpe-kæmpe skyskrabere. Den ene tæt på den anden. Sikke en menneskeghetto man kan opleve derinde. Men man skal på den anden side prøve at ”opbevare” alle millionerne på begrænset plads, så der er ikke noget at sige til, at man er nødt til at gå i vejret, når man bygger. Det siges, at halvdelen af al cement i dag bruges i Kina. I havnen er der et mylder af skibe i alle størrelser. De sejler ind og ud imellem hinanden. Ikke mindst de små typiske to-dækker-færger, der konstant sejler mellem Kowloon og Hong Kong Øen. Vort store skib blev med hjælp af en kinesisk lods og et par kraftige slæbebåde bragt til kajs nøjagtig hvor vi sejlede fra for knap to uger siden. Og da det er lige i hjertet af Kowloon, er det mere end nemt at trisse op i byen og at kigge, købe, drikke og hygge. Heldigvis er temperaturen og fugtigheden i dag meget menneskelig – meget bedre end for fjorten dage siden.

 

Vi bliver boende på Costa Allegra til i morgen tidlig. Kufferterne skal være pakket og stillet ud på gangene inden i nat kl. 3. Derefter fragtes de i land for os, og vi skal kun selv transportere dem ud i vor bus i morgen formiddag.

 

I dag tager vi også afsked vore alletiders tjenere i restauranten: Mark Santos fra Filippinerne og Anil Kandulna fra New Delhi i Indien. De har simpelt hen været en oplevelse i sig selv. Altid på tæerne for at betjene os og UDEN at være servile og underdanige. Altid med en frisk bemærkning, et glimt i øjet og et varmt smil.  Vi har lovet at maile dem de fotos, vi tog af dem og os J   Vi skal også sige farvel til vore tre dejlige og lune bar-piger, Teresa Amora fra Manila, Miau fra Beijing i Kina, og Mariett fra det sydlige Filippinerne. De får alle fem lidt ekstra lommepenge af os – selv om alle drikkepenge ER betalt på anden vis.  I det hele taget var hele personalet på skibet mere end i top. Det skal Costa – og selvfølgelig personalet – have vor uforbeholdne ros for. Også i betragtning af at de fleste arbejder 8 måneder i træk – derefter 2 måneders ferie – og så tilbage til 8 måneder ombord. De har dog mulighed for at søge over på andre Costa skibe i andre dele af verden. Både Mark og Teresa havde blandt andet sejlet i det nordiske område – og var meget begejstrede.

 

Lørdag, den 10. november 2007:

 

I dag gik med en længere bustur rundt på Hong Kong Øen. Vor lokale guide, Lucia, fra starten af turen viste rundt og fortalte masser af interessante ting fra det daglige liv i storbyen. Blandt andet om arbejdstider i byen ( op til 72 timers arbejdsuge, inkl. lørdag ) med en løn på 3-4000 DKr. Om måneden. Om kinesiske mænd i byen, der ofte har en fast dame inde i fastlands-Kina, som de underholder og som underholder dem. Og om den store diskussion om begravelser. Kommunisterne forlanger, at alle døde skal brændes (af hensyn til den ringe plads), mens især buddhisterne er stærkt imod, da de tror på genfødsel og derfor ønsker at bevare den dødes legeme ved at begrave dem.

 

Vi tog også med den 120-år gamle tandhjulsbane op til Victoria Peak for at nyde udsigten over hele byen og området. Den voldsomme forurening af byen gjorde dog udsynet meget begrænset L   Derefter kørte vi til den gamle fiskerby Aberdeen på den anden side af øen og nåede endda en lille sejltur med en af de kendte Sampran-både derovre. Skipperen i vores bord var en ældre kineser-dame, der havde fuld kontrol over båden til enhver tid. Også selv om hun sad og syede samtidig! Hun sejlede os blandt ud for at se nogle husbåde, hvor folk bor permanent. Ikke de rigeste mennesker i byen L

 

Til sidst spiste vi afskedsmiddag sammen på en lokal restaurant oven over Marco Polo hotellet ved havnen. Føden var bestemt ikke noget at skrive hjem om. Den smagte faktisk ikke af noget som helst. Den må Albatros ha’ fået billigt L  

 

Herefter  kørte vi i bus til lufthavnen, der ligger på New Territories. Den er bygget inden for de senere år og er meget funktionel og elegant. Ind- og udchecknings-procedurerne var hurtige og enkle. Inkl. vores omklædning fra korte bukser og let sommertøj til varm kluns for at være klar til at møde Europas meget koldere himmelstrøg.

 

Ca. 12 ½ times flyvning til London ventede forude – fulgt af 2 timers fly til København – og for Liselottes og mit vedkommende yderligere 1 ½ times flyvning fra København til Bruxelles søndag eftermiddag.

 

Hvis alt gik efter planen, så vil vi være på farten i 38 timer fra vi forlod skibet til vi arriverer i Rixensart J

 

 

 

 

 

Søndag, den 11. november 2007:

 

Hjemflyvningen blev som ventet lang – men alligevel rimelig behagelig. På grund af uvejr over det centrale Kina måtte vi flyve helt op øst om Beijing ( det var helt rørende at se byens lyshav igen efter mine 29 års fravær J   ). Vi nåede alligevel frem til London i tide. Men den sidste strækning fra København til Bruxelles med Brussels Airlines blev en times tid forsinket. Det var ikke så sjovt, især ikke for Liselotte der var blevet voldsomt forkølet. Men vi overlede i nogenlunde bedste stil. Og vi stod foran vor dør i Rixensart nøjagtig 42 timer efter at vi havde forladt skibet i Hong Kongs havn.

 

Men så har vi vel stort set også siden afgangen hjemmefra den 24. oktober rejst så langt, at det næsten svarer til en tur omkring jorden J

 

Ialt har vi bevæget os 31.000 km. Heraf 7.200 km på havet. Og vi har været i luften nøjagtig 30 timer og 6 minutter.

 

Konklusion ( den korte version ):   HERLIGT HAR DET VÆRET.   Og givet inspiration til mange nye togter ud i den forunderlige verden J

 

 

Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen

 

Fjernøsten, oktober-november 2007    

 

e-mail:   kimbrer@gmail.com      

Se også 42 fotos fra turen:

 http://www.flickr.com/photos/20599064@N03/  


Vor næste store tur: Sydkinesiske Hav

KRYDSTOGT PÅ DET SYDKINESISKE HAV

 

Den 25. oktober til den 11. november 2007  

 

 

 

 

Albatros’ store krydstogt til

 

Det Sydkinesiske Hav

 

Drømmekrydstogt i Det Kinesiske Hav med kultur- og naturoplevelser i

 

verdensklasse

 

Hong Kong - Manila - Borneo - Brunei - Singapore - Saigon - Da Nang - Hainan

 

18 dage, med dansk rejseleder

 

Afrejse 25. oktober

 

 


 

2 Rejs med hjerte, hjerne og holdning

 

 

På dette enestående Albatroskrydstogt tager vi på

opdagelse i Fjernøsten. Vi har valgt at indlægge

et fuldt udflugtsprogram på rejsen, hvilket giver

mulighed for at opleve de destinationer vi besøger

på helt tæt hold.

 

Vi flyver til Hong Kong, hvor vi tilbringer en nat

på hotel. Inden vi går om bord på krydstogtskibet,

som skal være vores hjem de næste 15 dage, er

der tid til at gå på opdagelse mellem storbyens

røgfyldte templer og moderne skyskrabere.

 

Fra Hong Kong lægger vi kursen sydover, og efter

en afslappende dag på havet går vi i land i Filippinernes

hovedstad, Manila, som sprudler af liv,

dynamik og eksotiske dufte. Filippinere har stor

forkærlighed for mellemmåltider, og på gadehjørnerne

serveres lette anretninger til billige penge.

 

Krydstogtet fortsætter videre mod den malaysiske

del af Borneo og hovedbyen Kota Kinabalu,

hvorfra det er muligt at tage med på en af skibets

udflugter ind i den tætte regnskov.

 

Vi sejler til sultanatet Brunei, som er et af verdens

rigeste lande, og hvor vi vil opleve de nyeste europæiske

bilmodeller i skøn forening med romantiske

træbroer og de traditionelle karakteristiske

huse bygget på pæle.

 

Næste stop er storbyen Singapore, en moderne

by med en ældgammel sjæl, hvor de store asiatiske

kulturers veje har krydset hinanden, og hvor

renlighed er en fremelsket dyd, som imponerer

de fleste vesterlændinge. Derefter er det tid til at

besøge Vietnam, hvor vi gør hele to stop. Først i

Saigon og efterfølgende i Da Nang. Vi vender atter

stævnen mod Kina, men inden vi igen når Hong

Kong, besøger vi den tropiske ferieø Hainan.

 

Fra Hong Kong flyver vi hjem til Danmark.

 

Et krydstogt rummer mange elementer og giver

den rejsende en høj grad af selvbestemmelse. Man

kan nyde horisonten med en drink i hånden eller

slappe af med en god bog. Når skibet lægger til,

kan man vælge at opleve seværdighederne på

egen hånd, deltage i de organiserede udflugter

eller noget helt tredje. Om aftenen er der planlagt

en stor middag efterfulgt af underholdning og

internationale shows.

 

Vores dejlige krydstogtskib, Costa Allegra, er et

moderne krydstogtskib fra det italienske rederi

Costa. Skibet er smukt indrettet med italiensk design,

og køkkenet serverer fantastisk mad. Skibet

var på sin jomfrurejse i efteråret 2001 og er fuldt

moderne indrettet.

 

Her er masser af plads og et stort udvalg af aktiviteter,

som man kan benytte sig af under vores

færd. Skibet har plads til 820 passagerer, og den

450 mand store besætning er med til at gøre rejsen

uforglemmelig.

 

Om bord på skibet

 

Der er naturligvis fuld forplejning om bord, og den

store besætning sørger for, at alle får en god betjening.

Middagene er udsøgte, med store menuer,

der varierer dag for dag. Morgenmad og frokost

serveres som buffet. Frokosten ofte udendørs på

soldækket, når vejret tillader det. Her er barer,

natklub, kasino samt teater. Hver aften er der

forskellige underholdningstilbud, teaterforestilling,

musical, shows, kabaret med mere. Derudover

tilbydes aktiviteter som fx vinsmagning, bingo,

bridge og gymnastik.

 

Vores rejseleder vil dagligt fortælle om dagens

program og hjælpe med eventuelle tilmeldinger.

 

 


 

Programmet dag for dag

 

Dag 1. Afrejse fra København

 

Vi flyver fra Kastrup og lander i Hong Kong næste dag

midt på dagen.

 

Dag 2. Ankomst til Hong Kong

 

Vi lander i Hong Kong, bliver hentet i bus og kørt til

vores hotel, hvor vi har tid til at hvile ud efter den lange

rejse. Om aftenen spiser vi en hyggelig velkomstmiddag

og nyder aftenstemningen i byen.

 

Dag 3. Hong Kong og afsejling

 

Afsejling kl. 24.00

 

Formiddagen er til fri disposition. Man kan bruge dagen

på at snuse til byen på egen hånd, og vores danske

rejseleder er naturligvis behjælpelig med gode råd og

vejledning til, hvordan man kan tilbringe formiddagen.

 

Med sin beliggenhed lige syd for det kinesiske fastland

havde den golde klippeø Hong Kong, og det omkringliggende

område, stor interesse for det 19. århundredes

driftige handelsmænd. De så gode muligheder for at

udvikle området til en sikker base for en lukrativ handel

med det kinesiske rige mod nord. I 1841 blev det

britiske flag hejst på øen, og senere blev en mindre del

af Kinas sydspids indlemmet i den voksende kronkoloni.

Sin nuværende størrelse fik Hong Kong i 1898, da

briterne lejede “De Nye Territorier” af Kina. I 1997 blev

Hong Kong givet tilbage til Kina.

 

Med sine gigantiske skyskrabere minder Hong Kong

ved første øjekast på mange måder om New Yorks

Manhattan. Dog skal man huske, at 98 procent af den

næsten seks millioner store befolkning er kinesere med

en typisk kinesisk levevis bestående af daglige indkøb

på myldrende markeder, hårdt arbejde og trange

boligforhold. Dertil kommer naturligvis en religion med

utallige guder, der tilbedes i såvel hjemmet som i de

røgfyldte templer. Hong Kong er både ældgammel

kinesisk kultur og det 21. århundredes højteknologi.

 

Først på eftermiddagen bliver vi hentet i bus og kører til

havnen, hvor vores krydstogtskib Costa Allegra venter.

Der bliver tid til at gå på opdagelse på skibet, som skal

være vores hjem de næste 15 dage. Om aftenen spiser

vi vores første dejlige middag om bord, og ved midnatstid

stævner vi ud på Det Kinesiske Hav.

 

Dag 4. På havet mod Filippinerne

 

Skibet sætter kursen stik sydpå. Det gør godt med en

fridag på havet efter et oplevelsesrigt stop i Hong Kong.

Vi har tid til at fordøje de mange indtryk og lære vores

skib at kende.

 

Begynd dagen med en tur i helseklubben til en gang

morgengymnastik. Eller sæt formiddagen af til forkælelse

i skønhedssalonen, efterfulgt af en tur i jacuzzien.

Skibet har et dejligt bibliotek, hvor der kan slappes af

med en god bog over en kop te. Om aftenen er der

underholdning i skibets teater.

 

Der er rig lejlighed til at stifte bekendtskab med skibets

faciliteter og nyde den afslappede og eksklusive atmosfære.

 

 

Dag 5. Manila, Filippinerne

 

Ankomst kl. 9.00, afgang kl. 20.00

 

Filippinerne er en af de sjældent besøgte destinationer i

Sydøst-Asien og på mange af øerne er turister stadig et

ualmindeligt syn. Få danskere tager til dette uopdagede

eksotiske paradis på trods af alle de muligheder, som

findes i det spændende land med over 7000 tropiske

øer.

 

Som man kan forvente af et ø-rige er det dog havet

omkring Filippinerne, der for mange udgør hovedattraktionen.

Her er kokospalmer, krystalklart vand og

 

 

Røde lanterner i Hong Kong

 

 


 

desuden nogle af de bedste dykker- og snorkelmuligheder

i verden.

 

Den Filippinske befolkning er et særligt kapitel og i sig

selv et besøg værd. Der venter et møde med utroligt

venlige, smilende og imødekommende mennesker overalt

hvor man færdes og næsten alle taler et glimrende

engelsk.

 

Vores skib lægger til i hovedstaden Manila, som er

en livlig by med masser af muligheder. Vi tager på

byrundtur og besøger bydelen Intramuros (inden for

murene) hvor man ser levn fra den tid, hvor spanierne

var kolonimagt på disse kanter. Her er stadig en spansk

atmosfære og den spanske byggestil er helt tydelig se i

huse og kirker.

 

Vi ser også Fort Santiago, som var hovedkvarteret for

spaniernes, amerikanernes og japanernes koloniherredømmer

helt frem til 1945.

 

Dag 6. På havet mod Borneo

 

Vi har endnu en dag på havet til at nyde de mange

faciliteter.

 

Dag 7. Kota Kinabalu, Borneo, Malaysia

 

Ankomst kl. 8.00, afgang kl. 20.00

 

Så er vi ankommet til malaysisk Borneo, og vi lægger til

i byen Kota Kinabalu, som de lokale for nemheds skyld

kalder KK. Her kan man se nogle få reminiscenser fra

perioden med britisk kolonistyre bl.a. det gamle posthus

og klokketårnet Atkinson, som ligger i den ældste

bydel, men herudover er byen moderne anlagt.

 

I kolonitiden oplevede området en blomstrende handel

med gummi, honning og voks, men kun fordi englænderne

satte hårdt mod hårdt over for piraterne.

 

I dag tager vi på udflugt til Tunku Abdul Rahman

National Park, som består af fem øer omgivet af koralrev.

Parken er 49 kvadratkilometer stor og to tredjedele

af den består af vand. Her ser man et uspoleret miljø

med klart vand og smuk natur.

 

Dag 8. Bandar Seri Begawan, Brunei

 

Ankomst kl. 8.00, afgang kl. 18.00

 

Vi ankommer til Bandar Seri Begawan, som er hovedstad

i Brunei, beliggende på Borneos nordvendte kyst.

Sultanatet er ikke meget større end Luxembourg og har

en befolkning på blot 280.000 indbyggere.

 

En omfattende gas- og olieudvinding har igennem de

seneste år givet stor velstand til landet. Bl.a. ses de nyeste

europæiske bilmodeller passere de gamle træbroer,

som binder byen sammen. Trods den øgede velstand

har indbyggerne i Brunei bevaret deres traditionelle

arkitektur og opfører husene på pæle og ikke i vesterlandsk

stil. I dag er husene af en sådan standard og

størrelse, at mange vesterlændinge ville kaste misundelige

blikke efter dem.

 

Regnskov omkranser byen, men den byder også i sig

selv på masser af oplevelser. Bl.a. den smukke Omar

Ali Saifuddin Moské og sultanpaladset. De mange

udendørs markeder er også et besøg værd. Her kan

man købe alt mellem himmel og jord. Der er gode

muligheder for at få sig en dejlig frokost. Hummer eller

friskfanget fisk er nogle af de lokale specialiteter, og det

fås på næsten alle restauranter.

 

Vi tager på byrundtur og ser de spændende seværdigheder.

 

 

Dag 9. På havet mod Singapore

 

Vi har atter tid til at slappe af om bord og nyde sejladsen

på vores dejlige skib.

 

 

Skibe ud for Borneo

 

 


 

Dag 10. Singapore

 

Ankomst kl. 8.00, afgang kl. 19.00

 

Singapore er Asiens kulinariske slaraffenland og en

imponerende flot, utrolig ren og grøn by. Byens 3 mio.

indbyggere udgør en charmerende, multietnisk cocktail

af kinesere, malajer, indere og folk af europæisk oprindelse,

og det er i høj grad denne blanding af forskellige

religioner, sprog og kulturer, som gør Singapore så

spændende at færdes i.

 

Interessante kvarterer at besøge er fx Arab Street, som

er centrum for byens tekstilindustri, og hvor man finder

et stort udvalg af farvestrålende stoffer, silke og saronger;

området Little India (Lille Indien) med sine mange

eksotiske, små forretninger samt Chinatown, der er

Singapores kulturelle hjerte med templer og udsmykkede

terrasser.

 

I dag begiver vi os ud i Singapores spændende bydele

og kigger nærmere på den kulturelle mangfoldighed.

 

Dag 11. På havet mod Vietnam

 

Vi fortsætter rejsen over Det Kinesiske Hav og sætter

kursen mod Vietnams mystik.

 

Dag 12. Saigon, Vietnam

 

Ankomst kl. 8.00, afgang kl. 24.00

 

Saigon (Ho Chi Minh City) er en sprudlende storby i det

sydlige Vietnam, hvor gadebilledet domineres af moderne

højhuse, farverige reklameskilte og nye biler. De

lokale er vant til udlændinge, og mange taler engelsk.

Byen adskiller sig således markant fra fx hovedstaden

Hanoi i nord.

 

I Saigon kan man bl.a. opleve Chinatown, eller

“Cholon” som vietnameserne kalder området, med en

skøn blanding af kinesisk og fransk kolonial arkitektur

og en charmerende stemning.

 

Dertil kommer pagoderne og kirkerne. Nogle af de

mest berømte er Thien Hau-pagoden, dedikeret til den

kinesiske havgudinde, der beskytter fiskere, sømænd,

handelsmænd og resten af “søens folk” samt Notre

Damekatedralen, der blev bygget i årene 1877-1883,

og som har to 40 meter høje tårne med jernspir.

 

Byens har mange historiske seværdigheder, bl.a.

Præsidentpaladset, eller Uafhængighedspaladset, som

man tidligere kaldte det. Paladset er en klassisk bygning

fra 1960’erne, da den sydvietnamesiske præsident Ngo

Dinh Diem bestemte sig for at skifte den gamle franske

guvernørbolig ud med dette storslåede palads. Man får

virkelig følelsen af svundne tiders storhed og rigdom,

når man vandrer gennem de store sale, der står, som de

blev efterladt i 1975.

 

På dagens udflugt tager vi på byrundtur og besøger

bl.a. pagoder og og Uafhængighedspaladset.

 

Dag 13. På havet mod Da Nang

 

I dag er vores sidste hele dag om bord, hvor vi kan nyde

de mange faciliteter og de dejlige måltider.

 

Dag 14. Da Nang, Vietnam

 

Ankomst kl. 8.00, afgang kl. 19.00

 

Byen Da Nang er bl.a. kendt for et lille Cham-museum,

der rummer verdens bedste samling af skulpturer fra

Chamdynastiet. Blandt de mange smukke sandstensudskæringer

er der altre, lingaer, garudaer (hellig fugl),

ganeshaer (hellig elefantgud) og helt utrolige statuer af

guderne Shiva, Brahma og Vishnu. Museet er bestemt

et besøg værd.

 

Fra Da Nang tager vi på udflugt til Hoi An, der er

Vietnams mest charmerende og bedst bevarede by med

en tusindårig historie. Mange af de kinesiske, franske

og vietnamesiske bygninger i den gamle bydel er fre

 

 

 

Budda-figurer i Vietnam

 

 


 

dede og fremstår som små arkitektoniske perler, der på

magisk vis har overlevet de mange krige og uroligheder.

 

Førhen var Hoi An en travl handelshavn. I 1700-tallet

kom især mange handelsskibe fra Holland, Portugal,

Kina og Japan hertil, og der blev handlet med silke,

stoffer, papir, porcelæn, te, sukker, melasse, nødder,

peber, kinesisk medicin, elfenben, bivoks, perlemor,

lakvarer, svovl og bly.

 

I Hoi An kan man krydse Den Japanske Bro, som blev

bygget af japanerne i 1593 for at forbinde den japanske

bydel på den ene side af floden med den kinesiske på

den anden side. Broen er solidt bygget pga. japanernes

frygt for jordskælv, som de kendte hjemmefra, og den

er overdækket for at skærme mod sol og vind og smukt

dekoreret med japanske ornamenter. På den nordlige

side blev der bygget et tempel.

 

Dag 15. Sanya Hainan Island, Kina

 

Ankomst kl. 8.00, afgang kl. 15.00

 

Hainan har igennem mange år været et populært

feriemål for kinesiske turister, men først for nyligt har

udenlandske turister for alvor fået øjnene op for dette

ferieparadis. Det er først og fremmet øens hvide sandstrande

og de svajende palmer, der gør Hainan til et

populært rejsemål. Men øens indre dækket af bjergrig

og frodig regnskov med varme kilder og vandfald giver

også oplevelser for de eventyrlystne.

 

Vi tager på stranden og slipper af i kinesernes ferieparadis.

 

 

Dag 16. Hong Kong

 

Ankomst kl. 13.00

 

Først på eftermiddagen vender vi tilbage til vores

udgangspunkt Hong Kong. Skibet lægger til kaj, og der

er mulighed for at nyde eftermiddagen i land på egen

hånd. Vi overnatter om bord og har en sidste aften til at

nyde den udsøgte forplejning.

 

Dag 17. Hong Kong og hjemrejse

 

Midt på formiddagen er det tid til at forlade vores skib.

Vi bliver hentet i bus og tager på udflugt i storbyen,

som vi besøgte for to uger siden.

 

Udflugten indledes med at vi tager med en af øens karakteristiske

dobbeltdækker-sporvogne. At sidde øverst

oppe, mens man kører ad byens myldrende gader,

er en oplevelse for sig. Snart skifter vi til den unikke

bjergbane “The Peak Tram”. Endestationen er tæt ved

toppen af det 554 meter høje Victoriabjerg. Vel oppe

får vi en fabelagtig udsigt over Hong Kong-øen og hele

sydspidsen af det kinesiske fastland.

 

Derpå går det videre ned til bydelen Aberdeen på den

anden side af Hong Kong-øen. Aberdeen var tidligere

Hong Kongs vigtigste fiskerby, hvor tusindvis af mennesker

boede på deres små både. Vi lejer en “sampans”

og sejler omkring i havneområdet og får indtryk af

Aberdeen fra søsiden.

 

Vi spiser en hyggelig afskedsmiddag, og midt på aftenen

kører vi i lufthavnen, hvor flyet hjem mod Danmark

venter.

 

Dag 18. Ankomst Danmark

 

Vi ankommer til København med kufferten fuld af minder

fra et fantastisk krydstogt.


Vore ture med Pinseslynglerne
Vi har i snart mange år rejst Europa tyndt med gamle venner fra Danmark. Det sker normalt altid omkring pinse.

Derfor hedder gruppen: PINSESLYNGLERNE.  

Ind imellem kalder vi os også PINSEBEVÆGELSEN.  Men det navn kan jo misforståes :( 

Her er oversigten over for togter siden 1993:

PINSESLYNGLERNES  REJSER:

 

 

1993:  Knokke, Belgien

 

1994:  St. Cécile

 

1995:  Reims

 

1996:  Budapest

 

1997:  Prag

 

1998:  Rixensart

 

1999:  Dublin

 

2000:  Fakkelgaarden, Kollund

 

2001:  Krakow

 

2002:  Skotland

 

2003:  Ljubljana

 

2004:  Madrid

 

2005:  Istanbul

 

                                                         2006:  Bukarest

                                                         2009:  Sicilien

                                                         2009/10:  Rhônen

                                                         2011:  Galizien og Douro

                                                         2011/12:  Spa

                                                         2012/13:  Berlin

Vort fotoalbum fra Lanzarote jan-feb 2007
Se vore over 200 fotos fra Lanzarote fra ferien 18.1. - 8.2. 2007:

www.flickr.com/photos/lanzarote_in_2007   

Oplev SPA
SPA ? Ja, du har fuldkommen ret. Det er herfra udtrykket "et spa" kommer. Et badested, hvor vandet kommer direkte op af jorden og blandt andet bruges til helbredende bade. Byen Spa ligger i de belgiske Ardenner - omkring 25 sydøst for Liège. I meget smukke omgivelser med bjerge og tilhørende veje, der går temmelig meget op og ned. Det naturlige badevand her har været udnyttet helt siden romernes tid.

Vi holdt vores nytår 2006/07 i Spa. Endda på et dejligt Radisson/SAS hotel, der gennem en elevator har direkte adgang til det nye badecenter. Vandet kommer direkte ud af jorden med en konstant temperatur på 32 grader. Sikke en oplevelse. Flot lavet. Meget funktionelt. Og iøvrigt meget støttet også af EU penge.

Det første store Spa-bad her ligger her stadig. Det stammer fra begyndelsen af 1800-tallet. Det er nu ved at blive lavet til noget andet.

Byen Spa er i det hele taget meget hyggelig og charmerende. Måske stadig lidt gammeldags - formentlig med vilje.  Hovedaktiviteten her er at betjene de mange turister. Og det gør de godt. På alle de nødvendige sprog.

Og så kommer den kendte mineralvand Spa naturligvis også herfra. Den smager nu meget godt til den dejlige mad og den dejlige vin, som man "er nødt til" at omgåes her på stedet! 🤩

Enjoy VENEZIA

 

 

Enjoy

 

V E N E Z I A

 

 

Venezia is a fantastic city. No other city in the world  is like that. Has that background. That history. A similar geographical location. And such a popularity among people from all over the world.

 

Its origins go more than a thousand years back. The first Venetians fled from enemies on the mainland and started building their houses on about 100 small low-lying islands in the middle of a swampy lagoon. They invented a special building technique, which lasted for many centuries. By around 1500 the city more or less had the form it has today. And the Venetian state had become a world power, not least at sea. Marco Polo came from Venice. He went later to China and became mayor of Beijing. The Venetian palaces became a model for many parts of the world. Not least the palace of the Doges is very famous.

 

The old city is today divided in six districts. The Canal Grande goes through it like an upside-down S. And about 140 small bridges are connecting all parts of the city – only for pedestrians. No cars anywhere in the city. They are only allowed in the very western point of Venezia – at Piazza di Roma, where also the train station can be found. From here you have to transport yourself by foot – or on boats on the water.

 

The normal water transport is the Vaporetto. You can say it is a waterbus. Many lines connect most parts of the city, including the international airport, the Marco Polo Airport. If you are there for some days, then buy a Card for 3 days. It costs (2008) 35 €.  You can go anywhere by Vaporetto. But remember to stamp your ticket each time you board a boat.

 

You can also use the water taxis. Nice, pleasant and interesting. They take you anywhere, if there is water. But they are expensive. Ask for the price, before you start. To and from the airport to the city centre they cost 95 €  ( 2008 ).

 

What about the gondolas? Yes, absolutely. Very charming.  And very expensive. Do remember to negotiate the price, the route and how long the trip will last, before you start. In November 2005 we paid 70 € for half an hour. But it’s charming. Especially if you can make the gondoliere sing!

 

The traghetto is another means of transport. It is a very small boat a sort of a gondola -, which takes you from one side of the Canal Grande to the other. Very cheap. And you normally have to stand up. Don’t lean too much out!

 

When you do the Canal Grande by boat you will among many other things see the two most famous bridges: Rialto and Accademia.  You should certainly also visit them by foot.

 

What else is a MUST to see in Venice?

 

The short answer is: Everything. But normally this is not possible. So here is what we think is a MUST:

 

  • St. Mark Square – fantastic layout. If the weather permits, take a (expensive) glass of something on one of the cafes on the Square. Often they have outdoor music. Don’t touch the pigeons. They might be sick. But they are an integral part of the Square

 

  • Go to the top of the Campenile (there is a lift!) – the huge red “pencil” on the square. If the weather is good you have a fantastic view over the city and the lagoon from there

 

  • The Palazzo of the Doges is, of course, very interesting. Go also via the Bridge of  Sighs to the old prison next door

 

  • St. Marc Churchis unique in itself. Originally built as the private church of the Doges. Today it’s the cathedral of Venice. Very oriental style. Somewhat dark inside. Don’t miss to see it beautifully illuminated on the outside at night. See it from St. Mark’s Square

 

  • Outside the tourist area:  go to the Cannaregio district. Quiet and nice. Especially the old Jewish area is very nice. See Piazza del Ghetto.  The word ghetto comes from there. There are guided tours in the district now and then

 

  • Another very interesting area outside the main quarters is Dorsoduro with Piazza Barnara on the southern side of Canal Grande. It’s a short walk from the Accademia Bridge towards Rialto. We always by the best parmesan cheese in the world in a small ecological shop on that square

 

  • East of St. Mark’s Square – go to Via Garibaldi.  This is the street where the locals go shopping, and where the restaurants are full of locals. And the prices much lower than elsewhere. This street was built by Napoleon on the top of a canal, because he wanted a real shopping street!

 

  • The fish and vegetable market near the Rialto Bridge is also very interesting.

 

  • There are lots of art exhibitions in Venice. The permanent exhibitions in the Guggenheim Museum and in the Galleria Accademia, both in Dorsoduro near the Accademia Bridge, are very interesting. Ask the hotel what else is available.

 

  • Where to go and eat?   There are hundreds of nice places. Go for the Osteria  restaurants. They are normally small family owned and run restaurants. Very, very good

 

  • One especially nice restaurant is:  Ristorante Al Ghiadinett. Address: Castello, 4928. Tel. 0039 041 523 8778.   You find it in the small streets behind St. Mark’s Church. Excellent food! And drinks!  Don’t forget their best Grappa!

 

  • Harry’s Bar at the Canal Grande, not far from St. Mark’s Square, is famous and very interesting. For a drink or a snack. It’s small and often very full.

 

  • And where to stay? We have found a very nice family run small hotel just at the Lagune – 200 m from St. Mark’s Square: Hotel Paganelli.   And very reasonable prices.

 

                                 Hotel Paganelli

                                 Riva degli Schiavoni 4182, Campo San Zaccaria 4687

                                  I-30122 Venezia, Italia

                                 Tel. 00390 041 522 4324

                                 e-mail:  hotelpag@tin.it   og  info@hotelpaganelli.com

                                                                      www.hotelpaganelli.com

 

         

  • Excursions by boat out of the centre: Go for two islands: Murano  (the centre of glass)

And Burano.  But be careful: only few Vaporettos to Burano every day

 

 

    Have a fantastic stay in bella Venezia!

 

    Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen

 

    November 2008.

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com    


Krydstogt i Karibien marts 2005

AT REJSE ER AT LEVE – OGSÅ I KARIBIEN

 

Udtryk for indtryk på et krydstogt i marts 2005

 

 

Lad det være sagt med det samme:  krydstogt er en ideel form for ferie. Vi prøvede det for første gang. Og det bliver i hvert fald ikke sidste gang.

 

Hvad er det, der er så herligt med et krydstogt ? Det er mange ting. Du fragtes elegant fra sted til sted – uden ustandseligt at skulle pakke og pakke ud. Du har din helt egen kahyt, der ”følger dig” på hele turen og hvor du kan indrette dig, som du har lyst. Du har dejlig forplejning næsten døgnet rundt – skal ikke tænke på indkøb, madlavning, borddækning, vin-optrækning, opvask og rengøring. Kun en lille blund på øjet bagefter må du selv sørge for!  Du bliver underholdt på ekcellent vis, hvis du ønsker det. Du kan lade dig tryllebinde af havet, solen, varmen og hele atmosfæren. Du kan gøre lige, hvad du vil. HELE tiden. Og selv om vort skib var fyldt til sidste mand – over 2000 passagerer – så var der SÅ meget plads, at man sagtens kunne være sig selv – og af og til tænke: ”Jamen, hvor de henne, allesammen?!”

 

Men hvad laver man dog på sådant et skib – har mange spurgt med en vis bekymring i stemmen? Kan man få tiden til at gå?  Svaret er: Sagtens.  Der er SÅ mange muligheder – alene sammen – eller sammen med mange. Underholdning. Sport. Vandreture i den friske luft. Læsning. Sol’ning. Svømning. Skrivning. Internet.  Jeg husker, at jeg kun et enkelt split-sekund havde antydning af lidt rastløshed. Det var en af de allersidste dage, og jeg tror – sig i agterspejlets klare lys – at det havde med hjemturen at gøre. At jeg mentalt var ved at forberede mig til rejsen på de 9.000 km. Hjem.  Så: ingen bekymringer er rimelige. Det er virkelig svært at ”bevare pessimismen” på sådan en tur!

 

Det er også vigtigt for oplevelsen, at man stort set besøger et nyt sted – en ny ø – hver dag. På den måde er Karibien ideelt for krydstogter. Øerne er strøet ud over hele området – de fleste af dem af vulkansk oprindelse. At slentre en tur på en ny og ukendt ø er dejligt. ”Opleveren” får hver gang et nyt stimulerende pust. Men vi oplevede det samme hver gang: efter et par timer sagde vi til hinanden: ”Nu vil vi hjem”. Og hjem var skibet.  Nogen af passagererne gik aldrig fra borde. Alt var nemlig åbent også, mens skibet var i havn.

 

Når det er sagt, skal det egentlig tilføjes, at vi på en måde fandt de to dage, vi var ”full-time” til havs, de allerbedste. Der åndede og levede man virkelig med naturen, når den er bedst!

 

Storme, hurricanes, sørøvere, Bermuda-trekant: var der ingen farer og ubehag? Nej, absolut ikke! Og havde der været nogen af delene, er jeg overbevist om, at det gæve skib kunne klare dem alle uden gene for passagererne.

 

Og hvad med længden af krydstogtet? Vores varede 8 døgn, og på en måde mener vi i dag, at det var den ideelle længde. Måske er det, fordi vi fra starten mentalt havde vænnet os til at sådan var det. På den anden side er vi enige om, at vi gerne en dag vil prøve at sejle hele vejen over Atlanten på sådan en ”skude”. Og det tager trods alt lidt længere tid.

 

Nu til selve turen :  Anledningen var, at vi ville fejre, at jeg efter 32 dejlige og spændende år ”på broen” i EU-Kommissionen havde besluttet at gå på pension og blive en FREE MAN. Vi havde diskuteret, hvordan vi bedst ville fejre det. Ta’ en varmeferie i nogle uger på ”vort eget” Lanzarote? Ta’ en biltur til hyggelige steder i Europa? Flyve ud til en sol-ferie på en trope-ø i Det indiske Ocean? Blive hjemme i vort dejlige Rixensart? Beslutningen blev, at vi ville prøve noget for os helt nyt: lade os forkæle på et krydstogt i Karibien.

 

Først Florida  (hvor krydstogtet startede fra og sluttede): Vi tog en uges rundfart i en lejet bil. Vi fik to hovedoplevelser på den uge:

 

Den første var et dejligt besøg hos min ”grand-kusine” og hendes mand. Lya er datter af en af min mors kusiner. Hun udvandrede til USA for over 40 år siden og bor nu med sin mand Donald på vestkysten af Florida. I hvert fald om vinteren. Om sommeren bor de i Massachusetts. Vi havde aldrig mødtes før, men har i en del af haft livlig kontakt pr. e-mail. Ikke mindst i forbindelse med min slægtsforskning og familiekrønike. Så det var spændende at køre over til dem. De var fantastisk dejlige mennesker. Havde begge arbejdet i bladverdenen (The Boston Globe) og nød nu friheden og hinanden. Don er ind imellem international dommer ved verdensmesterskabskampe i boksning og har i den anledning været verden rundt, også  i København. Han kendte både Mogens Palle og Brian Nielsen. Vi havde nogle virkelig dejlige dage hos Lya og Don – i det deres fantastisk dejlige, nybyggede hus i et flot, flot område i Port Charlotte. Vi mødte også nogle af deres venner, som bl.a. gerne ville vide noget om EU! Der blev også tid til at kigge lidt på omegnen, ikke mindst den hyggelige kystby Sarasota, hvor damerne købte ind, mens jeg ventede på en bænk uden for forretningerne. Sammen med alle de andre mænd, der også ”var parkeret der”. Den billige dollar i forhold til den stærke EURO gjorde jo indkøb interessante. Det var i hvert fald, hvad jeg blev fortalt!

 

Den anden store oplevelse den uge var The Keys. Helt enestående natur. Det er en perlerække af små øer – nogle endda bittesmå – der fra Floridas sydspids syd for Miami peger direkte mod Havana på Cuba. Ialt 41 broer og dæmninger forbinder alle øerne. Slutstationen er byen Key West. Et dejligt, hyggeligt sted – omtrent som ”The French Quarter” i New Orleans. Samme stemning, samme byggestil. Ernest Hemingways hjemsted i mange år. Vi besøgte selvfølgelig hans meget charmerende hus – med de dusinvis af tamme katte, der var efterkommere af hans mange katte i sin tid. Vi besøgte også ”The Little White House”, hvor præsident Harry Truman i fyrrerne og begyndelsen af halvtredserne opholdt sig og arbejdede fra i en del af vintermånederne, hvor Washington vejrmæssigt kan være temmelig uindbydende. I Key West finder man også USA’s ”Southernmost Point”, der kun er 90 miles (ca. 145 km) fra Havana. Man kan dog ikke se Fidel Castro derfra – heller ikke selv om man står på tæer!

Vejrmæssigt var besøget i Key West også spændende. Den første aften og nat med orkanlignende storm og mega-regn. Næste dag med dejlig tropisk varme.

 

Florida som sådant er efter vores mening ikke særligt spændende. Fladt og ensformigt. Var tidligere fyldt med sumpe med moskitoer, slanger, alligatorer og andet skab. Så det var en hård tørn ”at civilisere” området for tidligere generationer. De første var naturligvis indianerne. Derefter kom spanierne (der gav området dets navn). Og sidst amerikanerne. Blandt andet min himmerlandske (”kimbriske”) broder A.C. Frost, der for over hundrede år siden under stort besvær startede den første tomatdyrkning i området. Forstaden til Fort Lauderdale, Dania, er et direkte minde om Frost og hans bedrifter.

 

I dag er turismen (på grund af det (næsten) altid dejlige vejr) langt det vigtigste erhverv i Florida. Den har dog ikke fået lov til at ødelægge alt. Nationalparken ”The Everglades” med natur, rigt dyreliv, inkl. masser af alligatorer, er et bevis herpå. Og selve Fort Lauderdale er et yndigt ”Venezia-lignende” by, der bestemt er ”en messe værd”.

 

Sidst skal siges, at vi naturligvis kun så en lille del af Florida – og vor bedømmelse er derfor af begrænset værdi. Der er meget mere at se, ikke mindst oppe nordpå.

 

Og så tilbage til selve krydstogtet :  

 

Først skibet:  The Jewell of the Seas” fra det norskejede rederi ”Royal Caribbean Cruise Line” var helt fantastisk. Det maksimale passagertal var 2.240 personer - og det var vi på vores tur. Fordelt på 34 forskellige nationer. Mandskabet til at passe på os og passe os op var på 870 mand m/k – fordelt på 65 nationaliteter. Skibet blev bygget sidste år i Bremen og er det 19. skib i rederiets store flåde. Kostede 600 mill. Dollars (eller 3,3 milliarder kr.). Det er over 300 meter langt og har ialt 13 dæk. Det er udstyret med alskens moderne udstyr såsom jetmotorer og propeller i forstavnen, som trækker skibet fremad. Alt blev elegant forklaret os af den meget sympatiske canadisk-danske kaptajn James McDonald (hans mor var dansk). Mens vi var ombord, fik skibet tildelt årets miljøpris for sit gennemførte miljøprogram ”Save the Waves”. Intet affald måtte smides overbord. Og alt blev genbrugt – al overskudsmad blev f.eks. behandlet og sendt ud til fiskene i havet. Alt vand ombord blev fremstillet af havvand ombord på skibet.

Og skibet kunne sejle virkelig hurtigt – op til 26 knob ( 47 km i timen). Kaptajnen påstod, at man let kunne stå på vandski efter skibet. Det prøvede vi dog ikke!

 

Af faciliteter var der næsten alt ombord, hvad hjertet kunne begære:  masser af soldæk; indendørs og udendørs swimmingpools; barer ude og inde; stort fitness center udei forstavnen; health centre; masser af restauranter; alskens butikker; minigolf-bane; basketball-bane; jogging-bane; maleriauktioner (som vi dog ikke deltog i); Casino (som vi heller ikke kastede os ud i); bibliotek; Internet-adgang døgnet rundt; live CNN på TV.

 

Sidst, men ikke mindst var der masser af plads. Til at være sammen – og til at være alene. Og allersidst skal de dejlige kahytter selvfølgelig fremhæves. Med ALT. Og særdeles godt og praktisk indrettet. Virkelig gedigen tysk kvalitetet både i indretning og materialer. Inklusive et konstant kig ud af det meget store ko-øje på det så-blå så-blå hav, der umærkeligt ”sejlede forbi”. Og næsten døgnet rundt var vor søde philippinske ”kahytsjomfru” Mary på stikkerne for os. Før natten lavede hun de sødeste tøjfigurer af håndklæder og vaskeklude – nu og da iklædt mine solbriller – og lagde dem på vores seng.

 

Middagen om aftenen var en særlig oplevelse. Vi havde valgt det sene tidspunkt, som var kl. 20.30. Så var vi fri for alle børnene og deres heftige forældre. Og vi havde også en rimelig chance for at ”mobilisere lidt sult” til det tidspunkt. Vi havde også ønsket at sidde ved et lille bord. Vi er nok vokset lidt fra kollektiv afspisning ved lange borde (det så nu ikke så slemt ud heller). Det bord, vi fik ”stukket ud”, havde ud over os 3 livlige amerikanske damer som faste spisere. Jo Ann, Sharon og Sally. Det var barndomsveninder fra Minnesota og var nu taget på krydstogt for at fejre deres 180 års fødselsdag. 60 til hver. De var ikke kedelige, skal jeg hilse og sige. Og de var søde at sige, at VI heller ikke var kedelige. Så jeg havde hver aften 4 damer at holde styr på. Det kan jo få selv det bedste  til at komme op i én! Vi døbte straks den ene ”The Terrible”, den anden ”The Sophisticated” og den tredje ”The Experienced”.  Det syntes de var MEGET morsomt og vil sikkert bruge det (imod hinanden) fremover. Der blev grinet og pjattet meget ved det bord – så meget, at den unge og umodne skibs-fotograf en aften nægtede at fotografere os! Det kunne vi nu godt leve med. Tjenerne var et godt kapitel for sig. Vi havde hver aften de samme – en rumænsk overtjener, en indisk tjener og en serbisk assisterende tjener. Bedre hænder kunne vi ikke være havnet i. Og så flød bægeret helt over hos vore amerikanske veninder hver aften, når en fjerde tjener, den yderst charmerende rumænske likør-tjener, nåede frem med sine fristelser. Ham ville de vist godt ha’ haft med hjem!

 

Vi mødte også et andet sødt par, Lyn og Harald. Hun var oprindelig tjekke og han oprindelig hollænder. Nu var de tyskere fra Bonn-området. Men på det sidste havde de bosat sig i Tjekkiet i en landsby tæt ved den østrigske grænse. Virkelig hyggelige og interessante mennesker, som vi fik øvet vort tyske med. Vi fik også gode tips til vort næste besøg i Prag, hvor Lyn kommer fra. Og hvor hun meget gerne vil være vores personlige guide.

 

Også et par ord om procedurerne med at komme om bord og fra borde:  Vi havde før starten frygtet det værste: med over 2000 gæster, der i løbet af kort tid skulle igennem ind-ckeck, sikkerhedskontrol og bagegeindlevering kunne man forvente lange, lange køer og veeeeeeeentetid i lange baner. Men nej! Aldrig har en indcheckning gået SÅ hurtigt. Bagagen blev mærket straks ved taxa’ens ankomst til kajen – og vi så den først ved vor kahyt nogle timer senere. Så vi slap for slæberiet. Og skranken for indchecking havde snesevis af gates, så vi kom direkte til. Vi ankom med vor taxa kl. 13.10, og vi var i vor kahyt kl. 13.30.   Bedre kan det simpelt hen ikke gøres.

 

Og når vi ville fra borde ved besøgene på de forskllige øer, skulle vi blot vise vort udlerede plastic-kort, the ”Ship Pass” – eller ”Magic Card”, som nogen kaldte det. Så var der fri adgang alle steder. Også en vigtig del af den meget positive oplevelse.

 

Selve besøgene undervejs var interessante – og forskellige. Første stop efter halvandet døgn var SanJuan, hovedstaden på Puerto Rico. En hyggelig og ret flot by – meget spansk-præget i stil og sprog. Men øen er som bekendt amerikansk. Der er her Bacardi-rommen kommer fra.

 

Næste stop var på øen Sint Maarten / St. Martin. Den har et dobbeltnavn, fordi den ene halvdel tilhører Holland og den anden Frankrig. Så Dronning Beatrix og præsident Chirac deles om overhøjheden. Vi så kun den hollandske del – og den syntes vi ikke om. Den var totalt domineret af hundredevis af diamant-butikker og deres meget pågående indehavere. Det hed sig, at stedet var toldfrit. Men det var på ingen måde profit-frit. Liselotte betalte det dobbelte for sine hollandske cerutter, som hun betaler for dem i en almindelig forretning i Belgien!

 

Derefter kom vi til den tidligere britiske koloni Antigua med hovedstaden St.Johns. Det sydligste sted på turen – meget tæt på den franske ø Guadeloupe, som man kunne se med det blotte øje. St. Johns var nok det mest uspolerede, vi så i Karibien. En god blanding af karibisk og britisk. Og uprætentiøst. Men lidt for varmt.

.

Efter yderligere en nat på havet kom vi til Charlotte Amalie påSt. Thomas. På de tidligere dansk-vestindiske øer, indtil vi solgte dem til USA i 1917. Og før danskertiden en af de største sørøver-reder i Karibien. Vi tog en rundtur på St. Thomas. Der er virkelig flot på den ø. Og med flot, flot udsigt til mange nærliggende øer, bl.a. St. John (dansk: Skt. Jan) og længere væk St. Croix. Øen en meget kuperet og meget grøn. Selve byen Charlotte Amalie, opkaldt efter en dansk dronning i 1600-tallet, var den mest charmerende by på turen. Dejligt at slentre rundt og snuse. Der kunne vi godt være blevet noget længere. Og man kunne ikke befri sig fra tanken:  ”Hvis nu ikke......”  Altså at vi danske ikke havde solgt øerne dengang. Hvad ville situationen på øerne så have været i dag?! Det siges, at nogle af indbyggerne den dag i dag har samme opfattelse. Men vi besluttede ved en folkeafstemning i 1916 at sælge dem for 25 mill. dollars,som selvfølgelig dengang var en kæmpesum. Dertil kom, at USA havde sagt, at de ville tage øerne med magt, hvis vi ikke ville sælge dem. De var nemlig alvorligt bange for, at Danmark ville bytte dem væk til Tyskland for at få Sønderjylland tilbage. Og det var ikke en rar tanke for amerikanerne midt i 1. verdenskrig, hvor tysk ejerskab af disse vestindiske øer, også kaldet Jomfruøerne, ville give dem lettere kontrol også med Panama-kanalen.

 

Sidste stop – efter 48 timer på havet – var Bahama-øerne. Nærmere betegnet hovedstaden Nassau. Også en gammel britisk koloni og nu et selvstændigt land. Ligeledes et dejligt og positivt bekendtskab. Hyggelige gader med overdækkede fortove. Og masser af handel. Men én dag var alligevel nok. For denne gang, i hvert fald.

 

En fantastisk tur var ved at være slut. Og vi drog igen mod Europa ombord på det meget velfungerende British Airways. Fyldt med dejlige og inspirerende oplevelser. Ladet op til for alvorat begynde vort nye liv!

 

 

Liselotte og Niels Jørgen Thøgersen

Den 3. april 2005

 

PS: Som det fremgår ovenfor, kan vi stærkt anbefale at tage på krydstogt. Og husk: man kan ofte handle sig til ”meget demokratiske priser”. Kapaciteten og udbuddet er meget stort. Især hvis man vælger et tidspunkt uden for højsæsonen på det pågældende sted.


Oplev LANZAROTE

                                                Enjoy

 

LANZAROTE 

 

Some important recommendations

 

1) a VERY good small restaurant with excellent food for everybody and with a super ambience:  "Mar Adentro"  (just across the street from Hotel Jameos Playa in the east end of Puerto del Carmen) - next to the super market - on the other side of the roundabout). We spent as well Christmas eve as New Year's eve there a couple of years ago.  OBS: remember to taste the special "Canarian potatoes", which you can get almost everywhere)

 

2) the best Italian rest on the island is "Italica" - just outside Hotel Jameos Playa (see above) on the seaside (super pizzas)

 

3) the atmosphere in the old harbour of Puerto del Carmen is very good (in the other end of town from Hotel Jameos Playa)

 

4) apart from that: not much to see in Puerto del Carmen

 

5) go to the Fire Mountains  (Montana del Fuego). A must. Take also the bus ride on the inside and outside of the volcano (the bus leaves from the parking place at the Fire Mountains)

 

6) go and see the vineyards at El Grifo  (including the small El Grifo wine museum and bodega)

 

7) Lanzarote wines are excellent by the way ( the red ones in particular): the best: Yuco

 

8) go and see the village Yaiza  (where we had our holidays last November - in Hotel “Finca de las Salinas” just outside the village). They probably now have a very nice outdoor Christmas exhibition in the centre of the village. And two good restaurants: El Campo at the western edge of the village; and ERA in the centre  (created by Manrique - see below)

 

9) go further west to the small village just at the Atlantic coast, El Golfo.  Impressive site. Good restaurants

 

10) go also up to the mountain village Femés - beautiful views

 

11) further north on the island the village of Haria is very nice (with hundreds of palm trees). Take the inland route

 

12) Teguise is very nice too. But don't go on a Sunday. The huge market on Sundays is a mess

 

13) near Teguise is the village of Nazareth. Visit here the restaurant LAGOMAR.  It is built into the volcano and VERY nice. It was built and owned by Omar Sharif. But he lost it in gambling!

 

14) if you want to buy things, don't do it in Puerto del Carmen or Teguise Playa. Go to the capital Arrecife - where the pedestrian area in the centre is nice and interesting. And cheaper.

 

15) in Arrecife you also find near the harbour in the northern part of the city a very nice citadel (I think it is called St. Gabriel or St. José - there are two citadels - it is the most Northern one). It has a nice modern art museum - and a great restaurant with a view on the sea.

 

16) LAST,BUT NOT LEAST:  the key man for Lanzarote for many years was Cesar Manrique (was killed in 1992 in a car accident). Architect and many other things. He was instrumental in planning the island's development. Concentration of tourists in only three places; not TOO many tourists; no tall buildings (except the one in the centre of Arrecife, which was built while he was one year in New York!); all houses to be white with green doors and windows; creation of the Timanfaya National Park; decorations; etc.etc.

 

A visit to his house/museum/etc. just outside the village of San Bartholomé is a MUST  ("Fundacion Cesar Manrique").

 

Have a very good holiday.

 

Niels Jørgen Thøgersen


Oplev BENALMADENA i Spanien

Enjoy

 

BENALMADENA

 

 

  1. Benalmadena is one of the nicest areas on the Spanish Costa del Sol. The name of the town comes from Arabic.  It is pronounced Ben-Al-Mádena  (with stress on Ma). The Arabs (called the Moors – in Danish: maurerne) were here for many hundred years until 1492. Their legacy can be seen not only in names of towns and places, but also in the language, in culture, in architecture, in the food, and in many other ways. Very exciting.

 

  1. The best holiday resort in town is Sunset Beach Club – a time-share hotel with all sorts of facilities. It is placed at the western part of Benalmádena – on the very beaches of the Mediterranean. The distance to Málaga airport is 14 km along the coast (to the west).

 

You can see much more about the club on:   http://www.sunsetbeachclub.com/

The telephone number is:  0034 9525 79 400

The fax no. is:  0034 9525 79 429

Internet access is easy from computers in the hall (cheap)

 

The Club has lovely apartments with balconies – most of them with a direct view on the Mediterranean. Each apartment has a kitchen with all necessary equipment and one or more rooms of different size. A big outdoor swimming poll with palm trees and lots of sun chairs is at free disposal for the guests. They also have an indoor smaller swimming pool with fitness centre and activities like aquagym and sauna. Price: about 20 € per week per person.

 

The Club also has an in-house Supermercado, a lovely bar and a very good restaurant. In the basement it has a big night club and bar.

 

So the Club is very good for everything!

 

  1. The town of Benalmádena is very close – about 5-20 minutes walk depending on where you

want to go. You want along the beach and a special promenade. On the way you pass a very nice small castle called “Castello Bil-Bil” in Arabic style. It holds an exhibition and a nice bar and restaurant. Further on you walk along lots of shops, bars, restaurants and houses in nice style. You come to the harbour (Puerto Deportivo) with nice private boats in the hundreds. But all very nice and relaxed.

 

  1. The special part of the town called Arroyo de la Miel   is placed above the harbour area – a few hundred meters up the hill. Lovely relaxing – and perhaps with fewer tourists than in the areas with the big hotels and the harbour.

A big old market hall has been rebuilt into a nice restaurant, which partly is in open air. Has to be tried.  A typical tapas bar is also in that area. It is a MUST.

The teleferique is starting from here further up the mountain – if you feel for that..

 

  1. Further up the mountain – about 3 km from Benalmádena – you find the real pearl of the

area:  Benalmádena Pueblo.  It is the original village, where it all started. With typical white Spanish houses, narrow steep streets, a fantastic view over the area. The Danish recreation centre for ill people Portobello in the centre of the village. A special gastronomic school with restaurant and hotel is also an important part of the village.

A very good restaurant is “Fidel” in the centre.  But lots of nice small bars and restaurants tempt all visitors.

 

  1. It is recommended to make an excursion a bit further west to the village Mijas Pueblo – also

A bit up the mountain. Away from the awful Mijas Costa.  In Mijas Pueblo you should try to have a meal or a drink at the rest. “La Alcazaba” – with the most fantastic view over the sea and the area.

 

  1. Back to Benalmádena:  very close to the Sunset Beach Club – on the other side of the road –

You find the most fantastic supermarket called SuperCor.  You have never seen anything like it!

When you want to eat you have hundreds of possibilities. A good and not too expensive possibility is “La Taberna” on the left side on the road from the Club towards the town centre. It is run by English owners – but is very Spanish and nice.

 

  1. Excursions by car from Benalmádena : lots of possibilities such as Málaga (with the new

Picasso Museum (he was born in Málaga), Gibraltar (with the Rock and the red monkeys), Ronda in the mountains (with Spain’s oldest bull fight arena), Granada (with Alhambra’s castle), Sevilla (though about 300 km away). You can also go at sea to enjoy dolphins, etc. – also in a small submarine.

 

Have a GREAT time!

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

September 26, 2004
Rumænien: Ceaucescu 15+

CEAUCESCU + 15

 

En ufuldendt situationsberetning fra Bukarest 2005 

 

 

Østeuropas Paris. Sådan kaldte man i ”de gode gamle dage” Bukarest. Og noget var der bestemt om det. Forbilledet for byplanlæggerne her var Haussmanns Paris med de store boulevarder og palæer. Ja, selv en meget vellignende triumfbue har de. Og de indkaldte også franske arkitekter i 1800-tallet for at hjælpe med at lave den by, de ville have. Samtidig kan ingen være i tvivl om rumænernes latinske baggrund. Ikke blot sproget, men måden at leve på. Livet. De er efterkommere af de romerske legioner, der blev placeret i dette område for at forsvare ”Pax Romanum” for ubehageligheder fra nordøst.

 

Men så kom nutiden. Først 1. verdenskrig, hvor Rumænien var heldig med at være på den vindende side. Meget værre gik det i 2. verdenskrig, da den politiske udemokratiske ledelse gik med på tysk side og deltog aktivt i det tyske angreb på Sovjetunionen i 1941. Det skulle de nok aldrig have gjort. Det blev de senest klar over, da landet under hårde kampe blev besat af Den røde Hær i 1944. Siden har intet været det samme som før. Kommunisterne fik hurtigt kongen sendt på permanent flugt og indført et såkaldt folkedemokrati. Det udviklede sig med årene i en særlig rumænsk retning. Især fra 1965, da Nikolae Ceaucescu gjorde sig til enehersker i landet. Også kaldet ”Slagteren fra Karpaterne”. Indadtil i landet var han i næsten alt, han gjorde, en hjerteløs diktator, som man ikke slap fra at modsætte sig og samtidig beholde livet. Og hvis han undtagelsesvis var ”blød”, så var hans kone ti gange værre. Det blev om muligt endnu værre efter inspiration fra besøg i Kina og især i Nordkorea!

 

Men udadtil spillede ”slagteren” et meget mere raffineret spil. Først ved at nægte at gå med i invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968. Senere ved helt at gå ud af Warszawapagten.  Han modstod al pres fra Sovjet og dets vasaller. Det gjorde ham vildt populær i Vesten. Det var under det koldeste af den kolde krig. Vesten var virkelig henrykt over at have en sådan ”ven” i den kommunistiske verden. Under et statsbesøg i Danmark fik Ceaucescu endda rigets højeste orden, Elefantordenen. Normalt forbeholdt kongelige – men han så jo også sig selv som en konge! Jo, der er nok en del af Vestens daværende holdninger, som vi godt kunne have været foruden!

 

Apropos inspiration fra Nordkorea: Ceaucescu kom hjem og ville også have sit eget palads og sin egen kæmpe-boulevard til at fejre ”socialismens sejr”! Derfor blev en meget stor del af det gamle Bukarest beordret jævnet med jorden og folk jaget ud af deres huse. De blev tvangsindkvarteret i store kommunistiske ”penalhuse” i udkanten af byen. Og de, der nægtede, var ikke et problem – for de blev bare skudt! Hver nat bliver man som gæst i byen mindet om denne store hus-rydning. Ikke fordi de stadig skyder vrangvillige beboere. Men fordi de tvangsflyttede ikke måtte tage deres hunde med i de nye lejligheder. De firbenede blev derfor lukket ud i byens frie natur. Og det er deres tusinder af efterkommere, der hver nat gi’r hals af fuld kraft og på samme tid – formentlig for at holde Ceaucescus ånd og spøgelse på tilbørlig afstand! Iøvrigt er de gode hunde (i alle størrelser) fredelige og ser velfodrede ud.

 

Paladset – Ceaucescus – blev bygget i 1980erne. Kolossalt bygningsværk. Dengang kaldet ”Folkets Palads”.  Alle landets resourcer, ikke mindst byggearbejdere, blev sat ind på dette prestigeprojekt. Formentlig Europas største nyere bygning. Diktatoren nåede lige at se det færdigt inden han forsvandt ud af historien (se nedenfor). De nye ledere vidste ikke, hvad de skulle stille op med det. Resultatet blev, at det blev overtaget af det nye Parlament. Så nu hedder det ”Parlamentets Palads”. De har i hvert fald plads nok. Også selv om der er to kamre.  Foran bygningen står der i dag tre kæmpe flagstænger: En med det rumænske flag, en med Europa-flaget og en med NATO flaget. Det var nok ikke lige det, ”Slagteren fra Karpateren” og især hans grumme kone havde forestillet sig!

 

Og hvordan ser Paladset så ud? Ja, mange synes, det er forfærdeligt. Det er egentlig ikke min ringe mening. Det kunne have været meget værre. Men ligefrem kønt er det ikke. Og det, der gør sagen til en rendyrket forbrydelse er den måde, det blev forberedt og bygget på. Og alle de resourcer, der blev brugt, mens store dele af befolkningen måtte sulte sig igennem en elendig og umenneskelig hverdag!

 

Slutningen på diktaturet kender vi alle. Da Muren var faldet i november 1989 og de andre folkedemokratier i rask følge havde kastet bort ”folke-”, blev det temmelig ensomt for Slagteren og Slagterkonen. Det bekymrede ham åbenbart ikke. Han havde jo Vestens støtte – troede han sikkert. Han lod endda en del støjende demonstranter i den vestrumænske by Timisoara nedskyde kort før jul. Men da han et par dage efter ville holde en stor, selvsikker tale fra balkonen på det kommunistiske hovedhvarter midt i Bukarest, begyndte begivenhederne at rulle. Han havde sædvanen tro ganske vist sørget for, at højttalerne på pladsen gengav kraftige klapsalver på ”passende steder” under talens forløb. Men den tusindtallige skare nede på pladsen havde fået den ide istedet samstemmigt at råbe TIMISOARE. Og højere og højere. Slagteren blev kendeligt forvirret og lovede på stedet sociale forbedringer og meget andet. Men lige lidt hjalp det, og han forsvandt skyndsomst med halen mellem benene ind i det indre af det kommunistiske fort. Lidt senere så demonstranterne en helikopter lette fra bygningens tag. De kunne uden at opmane al deres tænkekraft godt regne ud, hvem der sad i det ”piskeris”.

 

Hvad de ikke kunne regne ud var, at Slageren & Konen kort efter stod foran den forkerte ende af et spruttende geværløb. End of story.

 

Omkring 4 dage senere var jeg selv i Bukarest sammen med EUs udenrigskommissær Andriessen. Han ville være blandt de allerførste, der mødte de nye ledere. Det lykkedes med nød og næppe. Lufthavnen blev midlertidigt åbnet bare for os. Gader og pladser var fyldt med kampklare kampvogne. Bygninger – også indeni – var fyldt med skydeklare soldater. Stemningen var febrilsk spændt. Ville det berygtede Securitate og andre sikkerhedsorganer slå til? Vi mødte dem, vi skulle – statsministeren, udenrigsministeren og andet godtfolk. De nævnte ikke Slagteren med navn. Alle sagde kun: ”Banditten”. Det var jo nok ellers et ord, de ikke havde slidt meget på i den foregående tid!

 

EU havde iøvrigt allerede den 24. december sat et stort nødhjælpsprogram igang for landet. Jeg husker, at jeg tilbragte hele juleaften indtil omkring kl. 22 med at få vore kontorer overalt i Europa til at sørge for, at denne øjeblikkelige EU-hjælp fik mediernes bevågenhed. Modsat mine forventninger var alle kolleger i alle lande mere end glade for at smutte fra julestegen og berette om denne indsats. Om vi så var lige så populære, når vi sidst på aftenen sluttede os til familiefesterne er en anden sag! Jeg husker nu heller ikke det som et problem.

 

 

 

 

 

Nu 15 år efter: Hvad så?

 

Mange år er gået. Rumænien har et velanset demokrati med mange partier, magten i parlamentet, valg med skiftende flertal og beskyttelse af menneskerettighederne. De er blevet medlem af NATO, og de bliver medlem af EU fra 2007/08. Og de fortjener al den støtte, de har brug for. EU giver alene over 3 milliarder kr. Om året i direkte støtte. Andre organisationer ligeså. Og udenlandske investeringer er i opadgående retning. Antallet af højtuddannede er forholdsvis et af de højeste i hele Europa. Landet har masser af naturlige resourcer. So far so good.

 

Men der er stadig gevaldig sager at indhente.

 

Se på bybilledet. Noget af et roderi. Både den måde Slagteren og hans Slagtersvende byggede på. Men også gamle forfaldne bygninger, veje og parker, der stadig præger bybilledet. Og især landbilledet. Men inde bagved ligger der masser af perler. Gamle som nye. Og ”kom tilbage om føje år” – byen vil (ikke som en kornmark), men som en perle stå!

 

Se på oprydningen efter kommunismen. Landet har ikke haft en renselsesproces. Har ikke gjort systematisk op med fortiden. Man kan bestemt ikke sige, at det er en ”slyngelstat”. Men det er klart, at mange af de gamle ”kommi-hoveder” sidder der endnu. Både i politik (især indtil for et halvt år siden). Og især i administrationen. Hvad alle siger: basér alt på de unge mennesker. De er veluddannede, motiverede, ukompromitterede og energiske.

 

Hvad med Securitate og det gamle sikkerhedssystem: Jo, de har skam alle arkiverne fra dengang. Ikke ordnet så godt og grundigt som de tyske Stasi-arkiver – og derfor ikke så lette at finde rundt i. Der er ikke almindelig adgang til disse arkiver. Man kan få lov til at se sine egne annaler. Hvis man kan finde dem. Men der er samtidig en osende fornemmelse af, at disse arkiver bruges meget i politik. Enhver politiker, der vil, kan ofte finde noget på modstanderen. ”Jeg ved noget...” argumentet lusker meget omkring i rumænsk politik.

 

Se på ejendomsmarkedet: det er ved lov besluttet, at hvis en tidligere ejer af en bygning kan bevise, at den var hans før kommunismen, så får han den udleveret. Der verserer hundrede tusinder af sådanne sager. Det er godt. Men det skaber naturligvis usikkerhed på samme tid.

 

Og hvad med forholdene på landet? De er kolossalt gammeldags. Omkring 30 % af befolkningen bor på landet. Men de bidrager kun med omkring 6 % af landets BNP. Lodderne er simpelt hen så små, at de er mere end urentable. Eksempel: der er 8 millioner høns i dette land. Kun 1 million af dem er på egentlige farme. Resten løber frit omkring. Det gør det ikke lettere at være rentable. Og slet ikke at bekæmpe fugleinfluenzaen!  Aldersfordelingen på landet er meget til den øvre aldersgrænse, så naturen løser jo nok en del af problemet inden så længe!

 

Når alt dette er sagt, skal det samtidig understreges, at der er masser af positive udviklinger. Landet tiltrækker ny industri, ikke mindst high-tech virksomheder. Butiks- og servicesektoren gør kolonorme fremskridt. Købekraften gør det åbenbart også, når man ser på de millioner af ret nye biler, der fylder gaderne til næsten enhver tid. Alligevel hører man om minimumslønninger på 300 kr. Pr. måned! Og ser mange fattige mennesker (læs: tiggere) i gadebilledet.

 

Et broget kludetæppe – dette dagens Rumænien. Men med vor aktive hjælp med gulerod og (venlig) pisk er en enorm positiv udvikling i fuld gang. Se på Dublin over de sidste 20 år. Se på Athen. På Lissabon. Der er masser af eksempler.

 

Rumænien vil om få år være et blomstrende land med sydens menneskevenlige attributter. Og med endnu et eksempel på, at Europa er noget helt unikt: Et sted hvor vi kan finde ud af at hjælpe hinanden og samtidig bevare vore egne bedste træk og traditioner.

 

Tillykke med det! Til os allesammen.

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

Bukarest, 12.10.2005 
Oplev BERLIN

Oplev

 

B E R L I N

 

 

Berlin er igen Tysklands hovedstad. En by som vækker mange følelser, ikke mindst i Tyskland. Rhinlænderne har aldrig brudt sig om byen. De anser den for at være alt for prøjsisk. At de så også har måttet ”afgive deres egen hovedstad” Bonn til Berlin, hjalp nok heller ikke.

 

Berlin er befolkningsmæssigt også en meget sammensat by. Ikke bare er der selvsagt mange berlinere – med deres særlige berliner-dialekt og deres sarkastiske form for humor. Den såkaldte ”Berliner Schnauze”  http://www.uni-potsdam.de/u/putz/dez98/14.htm  Der er også et meget stort antal tyrkiske borgere i byen. Bydelen Kreuzberg i centrum kalder normalt ”Klein Ankara”.  Siden kommunismens fald er der også kommet en stor russisk befolkningsdel – nogle siger, at de tog den russiske mafia med sig til byen. Den har dog ingen officiel website!

 

Men Berlin er først og fremmest en enorm stor by. Ikke bare i befolkningstal – men især i udstrækning. Enorm. Så apostlenes heste kan ikke alene klare opgaven, hvis man vil have et bare nogenlunde overblik over byen.  Berlin er også Europas grønneste by – målt i grønne områder pr. kvadratkilometer. Bruxelles er nr. to.

 

Ta’ inden besøget en tur på byens officielle website:  http://www.berlin.de/english/ 

 

Nu nogle hyggelige tips til gøre- og drikkemål i den dejlige by:

 

  1. Køb et BERLIN WELCOME CARD:  http://www.berlin-tourist-information.de/english/e_welcomecard.html

 

  1. Ta’ en rundtur i byen med bybus – sightseeing bus – den første dag. Det er en fantastisk god måde at danne sig et helhedsindtryk. Og finde ud af, hvor man vil gerne vil ”spilde resten af opholdet” i byen. Og hvor ikke.

 

  1. Pariser Platz med Brandenburger Tor, Hotel Adlon (og EUs kontor på den anden side af pladsen – dog ikke så stort!) er naturligvis et must. Vel nærmest centrum af centrum. Læs mere her:  http://de.wikipedia.org/wiki/Pariser_Platz  

 

  1. Potsdamer Platz lidt længere mod syd var et af de livligste steder i byen før krigen(e). Og et af de mest døde steder under den kolde krig, da Muren gik lige midt over den og var omgivet af dødstriber, skydetårne og andet ”godt”. Nu er det igen et fantastisk sted med enorme investeringer i skyskrabere af bl.a. Sony og Mercedes-Benz.  Stål og glas. Enten ka’ man li’ det – eller også kan man ikke.  Lidt mere her:  http://www.potsdamer-platz.net/ 

 

  1. Der Bundestag i den gamle Rigsdagsbygning (som nazisterne jo brændte ned i 1933) skal også på besøgslisten. Ligger meget tæt på Brandenburger Tor – på den ”vestlige side”, som man stadig siger. Ikke mindst den berømte britiske arkitekt Norman Foster’s nye berømte kuppel er bjergtagende.   Læs her:   http://www.bundestag.de/   

 

  1. F orbundskansler Angela Merkel nye arbejdsplads er Bundeskanzleramt.  En ret ny og moderne bygning tæt på parlamentet. Forbundskansleren var en af de få ministre, der ved flytningen til Berlin fik sin egen, nye bygning. http://www.berlin-tourist-information.de/cgi-bin/sehenswertes.pl?id=13805&sprache=english           De fleste af de andre ministerier rykkede ind i gamle bygninger – især i det tidligere kommunistiske Østberlin. Udenrigsministeriet holder til i Erich Honecker’s gamle kommunistiske hovedkvarter (der i Nazitiden var landets centralbank – Reichsbank).  Ministeriet – der på tysk hedder Auswärtiges Amt – ligger på adressen Werderscher Markt 1  på sydsiden af Unter den Linden. Man kan besøge en hyggelig cafe i ministeriets glasoverdækkede gård, hvis man vil lade sine tasker undersøge i en ”detektivmaskine”.  Mere om dette ministerium:  http://www.auswaertiges-amt.de/diplo/de/Startseite.html

 

  1. Berlins splinternye hovedbanegård er bestemt også et besøg værd. Byen har aldrig haft en samlet hovedbanegård før. Togene i de forskellige retninger gik fra forskellige dele af byen – ligesom det stadig er tilfældet i Paris og London. Men sidste år fik berlinerne deres egen. Se mere her:   http://www.hbf-berlin.de/site/berlin__hauptbahnhof/de/start.html  

 

  1. Unter den Linden er igen Berlins hovedgade.  Går fra Brandenburger Tor og lant østpå. Underligt nok hed den det samme under kommunisterne. De var jo ellers vaccineret med en bacille om at opkalde alle vigtige gader efter deres forbryderiske koryfæer.  Ifør jer apostlenes heste og drys østpå fra ”Porten”.  På højre side har I  hurtigt den kolonorme (og ret grimme) russiske ambassade. Det var kommandocenter nr. 1 under kommunisttiden. Senere ned ad gaden kommer det nye (og ret lille) Guggenheim Museum.  På venstresiden kan I med fornøjelse besøge ”vandhullet” Cafe Unter den Linden, hvor man for demokratiske priser kan indtage kæleting for ganen.   Læs hellere mere om gaden og dens historie her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Unter_den_Linden  

 

  1. À propos hovedgade:  under den kolde krig var Vestberlins absolutte hovedgade Kurfürstendamm – i folkemunde:  Ku’damm.  Selv den nu er degraderet til nærmest en forstadsgade, bør man bestemt smutte derover også.  For enden ligger ruinen af den store Kaiser-Wilhelm-Gedächnis-Kirche. Den står der bevidst som et håndgribeligt minde om krigens rædsler. Berliner-viddet kalder den: ”Der hohle Zahn”.  Ned ad gaden kan man gå på Ku’dam-bummel – især om aftenen og om natten. På højre side – når kommer fra Tanden – ligger der iøvrigt nede i en kælder et herligt bryggeri med glimrende servering af ganelindrende produkter. Prøv den lokale Berliner-øl, der hedder Berliner Weisse  (en hvede-øl lidt ligesom belgiernes Hougaarden).

 

  1. Hvis man igen tager til Brandenburger Tor og kigger – ja, måske endda går i vestlig retning – så er man på den brede gade, der i krigstiden hed: ”Die Ost-West Achse  Da Berlin var omringet af russerne i 1945, landede og lettere tyske militærfly på denne gade. Formentlig også med mange krigsforbrydere, der forsvandt fra Berlin i sidste øjeblik. Martin Bormann, Adolf Eichmann, Josef Mengele, og mange andre.  Hitler fik også buddet, men ville ikke.   Senere fik gaden navnet Strasse des 17. Juni.  Hvorfor? Fordi det var til minde om de østberlinske arbejdes oprør mod russerne den 17. juni 1953 – kort tid efter Stalins død. Et oprør, der hurtigt blev blodigt nedkæmpet af sovjetiske panserstyrker.  Mere om dette:  http://en.wikipedia.org/wiki/Stra%C3%9Fe_des_17._Juni  For enden af den brede boulevard ser man et højt krigsmindesmærke – kaldt Siegessäule.  Det er lavet af erobrede kanoner fra Tysklands krige. Herunder også danske kanoner fra Dybbøl i 1864!  Mere her:  http://www.aviewoncities.com/berlin/siegessaule.htm    

 

  1. Tilbage til Østberlin – til centrum. Gendarmenplatz  med de to flotte kirker  Französischer Dom og Deutscher Dom og med Berlins Skuespil- og Koncerthus er virkelig et smukt sted. Meget tæt på Unter den Linden. Prøv forresten restauranten Refugium  på Gendarmenmarkt 5 ( http://www.refugium-bin.de/ )

 

  1. Berlins kongeslot på slotspladsen længere nede blev sprængt i luften af Ulbricht og kumpaner i 1954. Men nu er man igang med at genopbygge det.  Kommunisternes såkaldte parlament – der Volkskammer – lå på stedet – fyldt med asbest og løgne. Det er nu næsten revet ned. Berliner Dom ligger også i området og er under om- og opbygning efter krigens ødelæggelser. Se her:  http://www.aviewoncities.com/berlin/dom.htm 

 

  1. I er nu nået til Berlins Museumsinsel.  Man behøver bare sige Pergamon Alteret. Men der er meget, meget mere. Pas på ikke at blive væk (eller endnu værre: blive udstillet!). Jeg går selv nødig på museer, da jeg jo en ved at nå en alder, hvor man risikerer, at de beholder en som udstillingsværdig genstand!   Her er meget mere om Museumsøen:  http://en.wikipedia.org/wiki/Museumsinsel 

 

  1. Hvis man er interesseret i gallerier o.l., bør man købe Kunstguide Mitte

           

  1. Når vi er ved museer, er det oplagt også at besøge det nye Jødiske Museum i Berlin. Her samles mest mulig viden om jødernes skæbne i Tyskland, ikke mindst under nazisterne. Som slægtsforsker, der af og til har brug for jødiske oplysninger, er museet en guldgrube. Læs meget mere her:  http://www.juedisches-museum-berlin.de/site/EN/homepage.php

 

  1. Muren og dens forfærdelige konsekvenser i årene 1961-89 skal naturligvis heller ikke glemmes. Næsten hele Muren (der var på næsten 200 km) er revet ned i dag. En lille stump er dog bevaret et stykke nord for Brandenburger Tor – vistnok i Bernauer Strasse. Området hvor muren stod er nu lavet til grønt område mange steder (cykelstier og andet ”væmmeligt friskt”).  Dog ikke på Pariser Platz og Potsdamer Platz.   Man bør i hvert fald besøge museet ved det gamle grænseovergangssted Checkpoint Charlie   Se her:  http://www.mauer-museum.com/index-english.html   Og her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Checkpoint_Charlie

 

  1. V il man have det store overblik over byen, bør man besøge restauranten højt oppe i Funkturm på Alexanderplatz.  Så vidt jeg husker, kører den automatisk 360 gr. rundt – også før man indtager spirituøse drikke!  http://www.berlin.citysam.de/fernsehturm.htm  

 

  1. Som bekendt spærrede russerne og de stedlige kommunister Vestberlin inde i næsten et år i 1948-49. De ville forsøge at knægte den. Alt – alt – alt måtte flyves ind fra Vesttyskland. Det skete med den såkaldte luftbro, hvor vestmagterne (amerikanerne, englænderne og franskmændene) landede i Berlin med fly hvert eneste minut døgnet rundt. Til sidst gav russerne op. Vesten havde vist, at man var determineret på at forsvare sig. Luftbroen gik især til lufthavnen Tempelhof i den sydlige del af Vestberlin.  Man kan foran lufthavnen se mindesmærket for de mange allierede flyvere, der mistede livet under luftbroen. Mindesmærket kaldes af berlinerne:  Eene Hungerkralle”.  Læs mere om denne vigtige epoke i den kolde krig:   http://www.german-way.com/airlift.html  

 

  1. Når vi er ved det indesluttede Vestberlin, skal man også mindes præsident Kennedy’s berømte tale til berlinerne i juni 1963 – fem måneder før han blev skudt.  Han holdt talen fra balkonen på Schöneberger Rathaus – hvor byens administration dengang holdt til. Til stede var selvfølgelig også forbundskansler Adenauer og byens overborgmester Willy Brandt. Kennedy’s slutord (med fed amerikansk accent): Ich bin ein Berliner  er gået over i historien.  Bare man dog havde skrevet den tale!  I kan faktisk både høre og se begivenheden her:   http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/june/26/newsid_3379000/3379061.stm 

 

  1. Vil man have et indtryk af de enorme sovjetiske tab under slaget om Berlin i foråret 1945, kan man tage til det sovjetiske krigsmindesmærke i Treptower Park. Ikke nogen munter oplevelse, men naturligvis særdeles tankevækkende. Mere herom her:   http://en.wikipedia.org/wiki/Soviet_War_Memorial_(Treptower_Park)  

 

  1. Den totale tyske kapitulation i maj 1945 blev først underskrevet  på en teknisk skole i Rheims i Østfrankrig (man kan besøge salen, hvor papirerne blev underskrevet) og dagen efter også i Berlin (fordi russerne insisterede på det). Man kan se de dokumenter, som de slagne tyskere måtte skrive under på, her:  http://www.ibiblio.org/pha/war.term/093_02.html  At de virkelig skrev under, bevises her:  http://www.historyplace.com/worldwar2/timeline/keitel.htm     Og man kan besøge det tidligere sovjetiske hovedkvarter i bydelen Karlshorst, hvor kapitulationen fandt sted. Se her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Karlshorst   og   http://www.museum-karlshorst.de/  

 

  1. Hitlers førerbunker lå meget tæt på Hotel Adlon i sydlig retning fra Brandenburger Tor. Den er beskrevet på denne website:  http://en.wikipedia.org/wiki/F%C3%BChrerbunker    Man kan se mere på et kort her:  http://www.xs4all.nl/~odu/bunker.html      Men der er ikke noget at besøge i dag.  Måske en dag i fremtiden?  Bunkersystemet under krigens Berlin var enormt, så alt er sikkert ikke kendt endnu.

 

  1. Stasi-forbrydelserne under Ulbricht-Honecker-Mielke perioden bør heller ikke forbigå den besøgendes opmærksomhed. Stasi står for Ministerium für Staatssicherheit.  Afløseren for nazisternes Gestapo – og formentlig i mange tilfælde med de samme folk – blot i andre uniformer. Stasi’s arkiver er nu åbne og har gjort mange en tysker (og danskere med) rystende nervøse. For tysk grundighed var en dyd også i Stasi. Alt er minutiøst noteret og arkiveret. Og Murens fald gik så tjept, at de ikke nåede at brænde arkiverne. Jeg var faktisk selv i Berlin, da demonstranterne invaderede Stasi’s hovedkvarter i Normannenstrasse og kastede møbler, billeder og papirer ud af vinduerne. Heldigvis blev det meste reddet – og retfærdigheden kan nu ske nogenlunde fyldest.  Læs meget mere her:  http://www.answers.com/topic/stasi    og på:  http://www.stasi-museum.de/    

 

  1. H vis man efter disse dystre oplevelser har lyst til at opmuntre sig, kan man gå en tur i den berømte Tiergarten.  http://en.wikipedia.org/wiki/Tiergarten    Den var de tidligere prøjsiske kongers og kejseres private have med mange sjældne dyr. I dag er der fredeligt.  Den nye og ret flotte fællesnordiske ambassade ligger i et hjørne af haven.  Se her:  http://www.ambberlin.um.dk/da/menu/OmOs/Bygningen/ 

 

  1. Ikke så langt derfra i bydelen Charlottenburg ligger (Vest)Berlins Opera. Den var en gave fra USA i 1961. På grund af dens særlige svungne form gav de lune berlinere den straks navnet ”Den svangre østers”. Se mere om brugen i dag:  http://www.deutscheoperberlin.de/

 

  1. I den allervestligste del af byen ligger naturområdet Grunewald.  Parker, søer og lignende ting og sager. Berlinernes udflugtsmål, når vejret indbyder til det.  Her ligger også området Wannsee – også berygtet, fordi det var i et hus her, at nazisterne i  januar 1942 besluttede at udrydde jøderne systematisk i hele Europa. Mere her:  http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp      

 

  1. Det er også i den del af byen, at man finder den berømte Glienicke Brücke.  Den gik under den kolde krig mellem Øst- og Vestberlin. Og den blev bl.a. brugt gennem mange år til at udveksle spioner mellem russerne og vestmagterne. Vil du vide mere også om det, så ta’ en kigger her:  http://en.wikipedia.org/wiki/Glienicke_Bridge    

 

 

     Niels Jørgen Thøgersen

 

     Bidrag velkommen til:  niels@skynet.be     

 

     November 2006   
Dagbog fra Sibirien 1978

                                                                                                                   NIELS NIELS JØRGEN THØGERSEN                        

 

 

PERSONAL NOTES & MINUTES

 

Date:           Den 31. august 2011

 

Event:         Turen med den transsibiriske jernbane i september 1978

 

Folks:          Poul, mig og alle russerne  J

 

Hermed renskrivning og supplerende kommentarer til Dagbogspunkter fra den store tur:

 

LOKUM’et:

 

Selv de russiske jernbanevogne har lokummer ( mere passende ord end toilet ). Der er ca. ét pr. vogn. Og det ligger normalt, hvor den slags skal ligge – nemlig nede for enden af gangen. Men så hører al sammenligning også op!

 

De er MØGbeskidte ( det må være det rigtige ord ). Og der er INGEN vand. Og heller ikke noget toiletpapir. Så hva’ gør man ?

 

Poul og jeg brugte whisky til stort set det hele J

 

Men kineserne fortalte os senere på turen, at der i de russiske tog-lokummer er en meget bedre og billigere metode til at rengøre sig. Om ikke vi havde set et hul i lokummets væg? Næhh..   Jo, fortalte de:  Der er et hul i væggen. Når man er ”færdig”, tørrer man sig bagi med sin højre pegefinger. Derefter stikker man den ind i hullet i væggen. På den anden side af væggen står der en megastor russer, der med al sin bjørnekraft slår to store mursten sammen omkring fingeren, der kommer ud gennem hullet. AAAV, skriger lokumsgæsten, trækker under store pinsler sin finger tilbage og stikker den ind i munden for at prøve at dæmpe smerten.  Og hokus pokus: Så er fingeren jo ren !   Ja, det var godt nok ikke noget kineserne ville anbefale!

 

RUSSISKE PIGER:

 

Det er – eller i hvert fald VAR – med russiske piger som med en forfalden og vakkelvorn gammel rønne. Hvor ER den grim. Men som tiden går og jo mere man kigger på dem, des kønnere bliver de! Sådan var det også på Sibiriens-togtet. Vi havde naturligvis øje også for det svage køn. Men der var ikke nogen, syntes vi. I starten. Men efterhånden som dagene gik, blev de medrejsende kvindelignende væsner egentlig pænere og pænere. Det er nok ens øjne, der bedrager én. Men sådan er det. Og der var sørme også en enkelt, der syntes, at jeg var værd at veksle nogle russiske ord med. Det gjorde vi så.  Sød dame. Vægten godt over gennemsnittet, selv af russere. Men flink og måske rar. Lige pludselig gav hun mig et smækkys. Men tunge og hele svineriet. Jeg lod mig villigt overfalde. Indtil jeg fandt ud af, at det slet ikke var mig, hun var interesseret i. Det var mit tyggegummi. Væk var det. Og det var hun også. Men herregud. Jeg havde haft glæde af det i 6 dage, så lidt genbrug kan vel ikke skade J

 

RESTAURANT-VOGNEN I TOGET:

 

Det glædede os overmåde, at der var en restaurantvogn med toget. Og især, at vi havde fri adgang til den. Maden var sågar inkluderet i vor billetpris. Og det var rare sager, der kom os i møde i den vogn. Tre måltider om dagen ( mindst ). Kaviar, russisk champagne ( som er aldeles glimrende ), bøffer, store pivo ( det betyder øl ) – hele svineriet. Vi lod os betjene med den helt store appetit og kendermine. Og de velpolstrede tjenerinder bar frem i ét væk. Der var ingen smalle steder. Heller ikke i portionerne-

 

Så var det de første dage. Så var DET slut. HELT slut.

 

Ikke fordi vi ( undtagelsesvis ) havde gjort noget forkert. Næ, fordi de gode mad- og drikkevarer fik helt andre ben at gå på.

 

Toget havde den faste vane at standse hver 4. time. Punktligt. Det var så heldigt, at der hver gang lå en station lige præcist på dette sted.  Her holdt vi så i en halv times tid eller mere. Vort prustende damplokomotiv skulle vel hvile sig. Og vi andre blev opfordret til at gå ud på perronen for – ligesom mange af russerne – at gøre gymnastiske øvelser. Ganske vist hver for sig. Men alligevel. Vi prøvede det vist et par gange.

 

Men på hver af disse stationer på den anden side af nowhere skete der noget helt andet og meget vigtigere: henne ved restaurantvognen stimlede dusinvis af små, tildækkede kvinder i sort sammen ved indgangsdøren. Her stod – høj og majestætisk – chefen for restauranten oppe på øverste trin. Og en gevaldig tuskhandel udfoldede sig. Kvinderne fik kaviar, chanpagne, kød, grønsager og meget mere. Og børsten på trappen fik til gengæld kyllinger, kyllinger, kyllinger + limonade, limonade, limonade.  Der er ingen tvivl om, hvem der blev mest snydt.

 

Og forresten: Hvad tror du, VI fik at spise derefter ? Morgen, middag og aften !!!

 

 

En lille tajga-episode mere:  en halvmørk aften gik der noget helt galt i restaurantvognen. Mens vi sad og spiste vore...., sprang et vandrør med damp i metervis. Alt var indhyllet i damp. Ingen kunne se noget som helst. Vi kunne kun høre tjeneren udbryde: Sozialistische Sauna!

 

 

 

 

 

UDDELING AF EF BLYANTER:

 

Fra mine mange tidligere besøg i arbejder- og bondeparadiset vidste jeg, at kuglepenne var i allerhøjeste kurs. Det var nærmest et statussymbol at have sådan én. Bedre end fremmed valuta. Derfor medbragte jeg en gevaldig masse EF kuglepenne. Dem havde vi lige fået lavet på Københavns-kontoret. Danskerne ville næsten ikke ha’ dem. Tænk, hvis man blev befængt af dem. Men russerne!  De ville have dem – gerne i dusinvis.  Det tilkøbte os billig popularitet. Og forhindrede, at de misundte os vores medbragte whisky. De fik kuglepenne. Og vi fik whisky. Alle var glade.

 

Der var kun en gammel støver nede fra Georgien. Vi kaldte ham Mini-Stalin. Han ville ikke ha’ nogen. Men det gjorde ikke noget. Så blev der så mange flere til de andre.

 

 

FLADT - FLADT – FLADT

 

Jeg ved ikke, hvad vi havde forestillet os om Sibirien på forhånd. Fangelejre og enorme afstande, måske. Men det, der måske overraskede os allermest var, hvor FLADT det hele er. Javel, der er opadgående udposninger på landskabet en gang imellem. Men generelt er det bare totalt fladt.  Jeg har mange år senere set det hele fra oven i et fly på vej til Japan. Og det er stadig væk fladt stort set over det hele. I hvert fald, hvor VI var. Så når man i sin  tid skulle bygge den transsibiriske jernbane, var det ikke højdeskræk, arbejderne døde af!  Det var de umenneskelige vilkår, som zsar-regimet bød dem for at få projektet færdigt så hurtigt som muligt.

 

 

MINI-STALIN FRA GEORGIEN

 

Vi ved alle, at Stalin egentlig var georgier, altså ikke russer. Men én af disse kaukasiske hidsigproppe, der i både fortid og nutid har fået mangen en dvask russer til at ønske, at han aldrig var født.  Sådan én traf vi også på vort sibiriske togt. De er lidt overalt. Det er de også i dag. Og ham kanaljen her havde ikke megen fidus til os. Det var der måske heller ingen udpræget grund til.  Hver gang han så os lignede han én, der var på vej hen til togføreren for at få en klækkelig rabat på billetten.  Vore EF kuglepenne ville han i hvert fald ikke have. Og når vi barberede os ude i gangen med vore medbragte batteridrevne barbermaskiner, troede han grangiveligt, at vi hver stod med en fordækt håndgranat. Han gik i hvert fald i absolut dækning med alverdens rædsler malet i ansigtet.  Det syntes vi forresten var ret underholdenede. Så vi blev barberet ret tit på den tur!

 

 

MIT RUSSISKE

 

Nu har de det sådan ovre i Rusland  ( og Sovjet, som de foretrak at kalde det dengang ), at de taler et sprog, der hedder russisk. Det ligner ikke noget af det, vi har lært hjemme i Kimbrerland og omegn. Hverken i udtalen eller på tryk. En restaurant skrives f.eks. PECTOPAN.  Det er da noget underligt noget. Men nu var det sådan, at jeg på det tidspunkt ( og det gælder vel egentlig stadig væk ) havde læst russisk i 4 år. Endda på universitetet. Det gjorde jeg for at kunne forstå en del af de kilder, jeg brugte i mit statskundskabs-speciale om ”De finsk-sovjetiske relationer 1944-68”. Her var jeg selvsagt nødt til at kunne kigge russerne en del i kortene. Og deres kort er altså på russisk. Selv om der i mellemtiden var gået en halv snes år, var der da heldigvis noget rustent russisk, der stadig hang ved. Så jeg fægtede mig sprogligt frem gennem tundraen. Og hvis de gode folk ikke forstod mig, var det måske fordi min russiske Aarhus-accent var for bred. Eller fordi jeg havde et andet forhold til russisk, end de havde. I hvert fald var det rart at opleve, at al lærdom ikke var helt forsvundet ud i den blå EF-luft.

 

 

FANGELEJRENE

 

Sibirien er for os alle tæt forbundet med fangelejre. Gulag-øhavet. Umenneskelige forhold. Soweit die Füsse tragen, som en tysk krigsfange kaldte sin fantastiske bog om vandringen hele vejen hjem til Tyskland efter fangenskab i det østlige Sibirien.  Og det er ikke noget, kommunisterne og Stalin har fundet på. De russiske zsarer var mestre i den slags. De havde ikke så fine ord som Gulag. Der var i det hele taget ikke noget fint ved det hele. Det var det nedrigste mennesker kunne komme ud for. I alle årene. Tænk hvilke forfærdelige skæbner, disse uendelige landskaber har været vidne til. Et menneske var intet. Højst noget, man kunne presse ufattelige mange arbejdstimer ud af. Og derefter ”beære” med en kugle eller en galge. Hvis da ikke udmattelse, polarkulde og sygdom tog sig af det stakkels væsen.

 

De områder kørte vi igennem. Stalins helt umenneskelige Gulag-lejre lå som store fugleklatter overalt i det store land. Ø-havet, som Alexander Solsjenitsyn kaldte Gulag i sin berømte bog ”En Dag i Ivan Denisovits Liv”. Og de var vel at mærke ikke bare straffelejre. De indsatte skulle arbejde – hårdt – MEGET hårdt. De fleste store projekter i Sibirien i de sidste mange år var ikke blevet til noget, hvis ikke Gulag og deres fanger havde lavet dem. Det gælder også den transsibiriske jernbane – selv om det ved den anlæggelse ikke hed Gulag.

 

At være forvist til Sibirien lyder forfærdeligt. Og det var det. Dog var der tilfælde, hvor alternativet var endnu værre. Familien Rachlin fra Litauen er et godt eksempel. De blev sendt til Sibirien af de sovjetiske besættere i 1940-41.  Men var de blevet i Litauen, ville tyskerne ved deres invasion i 1941 utvivlsomt have fanget dem. Og det var den sikre død for en jødisk familie som dem.  Familiens bog om deres tid i Sibirien er en fantastisk fortælling.

 

Lad mig for en god ordens skyld tilføje, at vi på vores tur ikke så nogle af disse lejre. Og underligt nok havnede vi heller ikke i dem!

 

 

ARRESTATIONEN PÅ TAJGAEN

 

Nu skal I ikke tro, at et togt som vort var det rene skønmaleri. Vi opnåede skam også at opleve den store arbejder- og bondestat i håndgribelig aktion. Nu er det sådan, at når et folk som det russiske er så gevaldig under tøflen ( som de vel altid har været ), så griber den ustylige tørst om sig som en steppebrand. Lad os drikke os fra elendigheden. For i det mindste at have det lidt lystigt bare en gang imellem.

 

Det så vi i ét væk på turen. Der var ikke langt fra tørsten til flasken. Og nu tænker jeg ikke specielt på os selv. Bevares, vi nød da vores medbragte whisky. Både ved tandbørstning, på stort toilet og sådan. Endda også som bidrag til en god og opbyggelig rejsestemning. Men russerne....     Det bedste korn de kender hedder vodka. Og det kan alle ”tygge” uanset om de har tænder i munden eller ej ( og det har de fleste ikke ). Og efterhånden som indholdet af en grandvoksen flaske finder vej ned af nedløbsrøret, stiger munterheden og livsglæden den modsatte vej. Det giver liv i toget og på de mange 4-timers-imellem-stationer. Normalt var det ikke noget stort problem. Sådan var det bare. Og der var ingen, der blev aggressive og umulige. Højst gevaldigt højrøstede. Der er ret mange russiske sange, der har ladet sig sjunge på de mest fantasifulde måder, når vodkaen havde gjort sin gode og umiskendelige virkning.

 

Men ét sted ude på den uendelige steppe blev det åbenbart de allestedsnærværende lokale ordensmænd ( kaldt militsiaen eller i vort sprog: politiet ) for meget.  Under et af vore arme-stræk-arme-bøj-ophold kastede to grov-alvorlige repræsentanter for myndighederne sig over en stakkels – og noget dinglende og larmende – medpassager. De tog på stedet dobbelt førergreb på den formastelige. Og deres kropssprog gav os indtryk af, at han et øjebilk senere blev kastet ned i den lokale bjørnegrotte.  Så VAR vi advaret.

 

 

DE SIBIRISKE LANDSBYER

 

Når man sådan bevæger sig over 7.000 km østpå på denne transsibiriske bane, kommer man af naturlige grunde igennem masser af lokale landsbyer. De ligger drysset ud over det uendelige landskab. Både dem vi kan se lige ved banen – og millioner af andre way out in nowhere. Og det er godt nok ikke noget kønt syn J    Det almindelige indtryk er, at de er at sammenligne med en krydsning af en affaldsplads og en svinesti. Ens øjne tror næsten ikke sig selv. Det med pænt og ordentligt er ”en by i Rusland”. Intet synes at være holdt i orden. Ligegyldigheden og lad-falde-hvad-ikke-kan-stå mentaliteten har gyldne tider på disse kanter. Alle huse er bygget af træ. De fleste for flere hundrede år siden. Sådan ser de i hvert fald ud. Faldefærdige, usle, grimme. Og forbundet af veje, som ofte slet ikke er veje. Snarere et pløret hjulspor.

 

Tænk, her lever mennesker. Tænker man uvilkårligt. Og det gør de. Og det har de gjort hele deres liv. Og deres forfædre før dem. Livet står ligesom stille. Måske har mange af dem slet ikke opdaget, at zsaren ikke er der mere. Jo, det har de selvfølgelig. For de overordentlig menneskevenlige kommunistiske ledere i Moskva har sørget for, at de alle har en radio – i hvert fald inden for rækkevidde. Naturligvis ikke for at give dem mulighed for at høre spændende og afvekslende nyt fra hele verden. Nej for at lade dem få del – med og især mod deres vilje – i, hvad de kommunistiske frelsere på den tid havde af daglige åbenbaringer for enhver i det kommunistiske paradis.

 

For en god ordens skyld skal det tilføjes, at mange af husene helt sikkert så fineog nette ud indefra. Det er her, folk lægger deres kræfter. Med de simple ting de har. Det opnåede vi ikke at se. Man kunne ikke bare sådan lige stå af toget og gå på besøg. Dels var det strengt forbudt. Og dels ville næste tog til Peking komme en uge senere. Og så ville vort sovjetiske visum være udløbet. Så det ville være blevet en skrækkelig historie. Og I ville ikke have kunne få denne fortælling L   

 

Flere oplevelser på den transsibiriske...

 

Den er kolossal, den bane.  Vel omkring 10.000 km lang – helt over til Vladovostok ved Stillehavet. Den blev anlagt af zaren i forrige århundrede. Ofte med tvangsarbejdere ( ligesom under Stalin ). Og især betalt af franskmændene. Penge, som de mange franske små- og storsparere tabte ved revolutionen i 1917. Banen har i alle årene været livsnerven for Sibirien. Den var og er med til at lukke hele dette kolossale område op. Og i 1978 var det stadig sådan, at godstransport – f.eks. korn – havde fortrinsret for passagerer. Vi måtte i masser af tilfælde køre ind til siden for at se mega-lange korntog køre langsomt forbi.

 

En anden og noget mærkelig ting ved banen – i hvert fald dengang – var, at tiden ALLE steder var Moskvatid. Og det giver naturligt nok nogle mærkelige konsekvenser, efterhånden som man bevæger sig ind i nye tidszoner. På vores tur fra Moskva til Irkutsk kørte vi igennem 5 tidszoner – hver med en forskel på 1 time. Så da vi ankom til Irkutsk, viste togets og stationens ure Moskva-tid, mens resten af byens ure var 5 timer foran. Det er givetvis udtryk for den meget centralistiske holdning, som kommunisterne i Sovjet havde. Og måske også et tegn på, at togplanlæggerne ikke kunne finde ud af lave togtider, hvis de skulle indregne forskellige zoner J

 

Selve banen husker jeg som udmærket. Man kunne ikke mærke, hver gang man kørte over en sammenføjning. Men alt var møgbeskidt. Ikke mindst fordi lokomotiverne var store prustende damplokumotiver fyret med kul. Og også fordi det med at rydde og og gøre pænt er ”en by i Rusland” i Sovjet. Hvorfor skulle man dog det! Det er jo ikke mit ! Og det var ikke bare udenfor, at møg og snavs regerede. Det var også inde i toget. Der var ikke megen rengøring at spore. Det var måske også derfor, at alle vore russiske medpassagerer havde gammelt beskidt træningstøj på – normalt med huller og i bedste fald lapper på. Så gjorde det ikke så meget, at det nødvendigvis blev snavset L

 

Olfert med fisken...

 

Vor kupe-kammerat på næsten hele turen til Irkutsk var en gammel russisk gubbe. Rar og venlig, så vidt vi kunne bedømme. Iført de obligatoriske socialistiske hængerøvsbukser. Og med adskillige medaljer på. Sikkert fra de krige, han havde haft ”fornøjelsen” at deltage i. Vi vidste ikke, hvad han hed. Vi kaldte ham Olfert. Han lignede sådan én. De første par dage gik det fint med samværet. Han havde en plasticpose under sin køje, som han gnavede noget fra med jævne mellemrum. Mest når vi var henne i restaurantvognen. Og det var vi forresten ret tit. Men efter de første dage gik det ret galt – for os, altså.  Nu skal man huske på, at der stadig er meget varmt i Sibirien i slutningen af september. Fastlandsklima. Og ikke mindst varmt inde i disse gamle togvogne, hvor ordene air condition og udluftning slet ikke er nået frem.

 

Det viste sig, at det meste af det, Olfert havde i posen, var fisk. Det kunne han åbenbart godt li’. Det kunne vi ikke.  I må forestille jer, hvordan sådan en gammel fisk kommer til at lugte, når den dag efter dag ligger i 30 graders varme eller mere  L    Fy for den!  Vi kunne simpelt hen ikke holde det ud. På den anden side kunne vi jo ikke stjæle eller bortkaste den gamle mands eneste mad. Så vi prøvede at lette på stanken ved med møje og besvær at åbne vinduet i kupeen. Det var han ikke meget for. Og det sad godt fast. Men vi gjorde det sgu. Med det resultat, at vi sporenstregs blev helt sorte i hovedet. Røg, os og damp fra lokomotiverne foran strømmede os i møde i uanede mængder.  Så nu måtte vi vælge mellem kolera og pest. Eller rettere: der var ikke noget valg: vi fik begge dele. Helt indtil han til sidst stod af. Det gjorde han vist, da han helt havde nedkæmpet den ækle rådne fisk!   Kan I så forstå, hvorfor jeg ikke ka’ li’ fisk L L  

Irkutsk modtager os for fuld damp....

 

Irkutsk er en stor by, der ligger i det østlige Sibirien ved verdens dybeste sø, Bajkal-søen. Her deler den transsibiriske jernabane sig i to:  den nordlige, der går nord om søen og ender i Vladivostok. Og den sydlige, syd om søen, der går mod Mongoliet og Kina. Det var den, vi skulle med.

 

Vi havde på forhånd besluttet at tage et par dages pusterum i byen. Vi blev indkvarteret på Hotel

Angara – formentlig det eneste, der var godkendt af KGB til at huse vesterlændinge. De skulle være sikre på, at de skjulte mikrofoner virkede. De fik de nu ikke meget ud af med os J

 

Straks vi var installeret på vort udmærkede rum højt oppe i hotellet, brød helvede løs. Ikke på grund af mikrofonerne, men fordi vi ville tage et bad. Det megatrængte vi til efter alle disse dage med røg, rådden fisk og skidt og møg i det hele taget. Uhmmm – et bad. Aldrig har vi glædet os så meget til at komme under bruseren. Men vi gjorde regning uden vært.  Straks vi åbnede for bruseren, kom der kolossale mængder af damp ud.  Skoldhed damp i alle retninger. Vi forsøgte at stoppe det med livet og i hvert fald huden som indsats. Men vi måtte lynhurtigt flygte ind i den fjerneste krog af rummet. Hvad nu?   Vi ringede ned til receptionen og klagede vores nød. Det var de ikke meget for. Først da vi truede med, at måske ville hele hotellet ryge i luften, bankede det på døren. Udenfor stod en lille mand i sit fineste tøj og med bowlerhat! Han havde ganske vist en lille værktøjskasse med. Men han lignede godt nok ikke en VVS-mand. Nå, men han kastede sig blindt ind i dampen. Kunne givetvis ikke se noget som helst. Det hamrede og bankede.  Enkelte russiske bandeord lød der også ind imellem al balladen. Efter en rum tid blev der helt stille. Ingen damp mere. Og ud fra baderummet kom den lille mand. Nu med en bowlerhat, der var blevet helt flad J   Men med en selvtilfreds mine på. Badet ventede. Vi kunne gå i gang. Og det gjorde vi saftsuseme med det wonce!!

 

Budt til bryllup....

 

Det skulle snart vise sig, at det ikke var et helt almindeligt hotel, vi var blevet indlogeret på. Der skulle om aftenen være et stort lokalt bryllup. Derfor fik vi uden nogen som helst beklagelse at vide ved receptionen, at restauranten var lukket – ingen mad til os. Og da Irkutsk i hvert fald dengang ikke ligefrem bugnede af cafeer og restauranter, var vi atter en gang gevaldig slukørede. Hvad nu ?! Skulle vi ikke bare steges, men også sultes ? Og tørste, hvad der var endnu værre!

 

Elendighed blev dog hurtigt til glæde vendt. Vi blev nemlig inviteret med til bryllup. Ikke af det sure hotel. Men af brudeparret. De syntes, det var overmåde sjovt og interessant, at sådan et par vesterlændinge var i byen. Dem var der ikke mange af på de kanter dengang. Vi gjorde lidt galant modstand mod at være med. Kunne man være det bekendt ?! Og gaver havde vi ingen af – måske et par tilbageblevne EF-kuglepenne.  Men med kom vi. Og for fuld musik, skal jeg hilse og sige. De forstår at feste derovre. Maden var dejlig – meget lokal – og ingen rådne fisk. Men vinen: den var grumme speciel. Det var sur madeira – eller noget i den retning. Føj for....   I hvert fald de første 5-6 glas. Derefter gik det meget bedre. Vi fik danset så det fløjtede. Også med bruden. Det kan hun helt sikkert huske endnu.  Nu er hun på vej mod sit guldbryllup J  

 

 

 

 

 

Ud over stepperne... på 1. klasse !

 

Der er en lille, men vigtig historisk detalje, man skal huske om den tid. Russerne og kineserne ( selv om de begge havde fornøjelsen af komunistiske regimer – eller måske netop derfor ! )  var grusomt uvenner. Ingen kærlige broderblikke dér L   På et tidspunkt kom det endda til væbnede fægtninger ved grænsefloden Amur, hvor et ukendt antal soldater på begge sider ophørte med at leve videre. Vi oplevede ikke nogen væbnet kamp. Kun idelig hån og spot, når man spurgte den ene om den anden. Og det gjorde vi så. Interessant at høre med eget øre, hvordan røde broderfolk havde det i dagligdagen.

 

Denne detalje er meget vigtig for at forstå det næste:

 

Jeg har tidligere berettet, hvordan vi gennem Sibirien ”boltrede os” i møg og skidt. I Irkutsk steg på på et kinesisk tog. Det kom også helt fra Moskva, men det havde ikke passet i vores tidsplan for det første stykke af turen. Og jeg skal hilse og sige, at det gjorde en forskel. Ligeså beskidt og uplejet, det sovjetiske tog var, ligeså rent, plejet og pudset var det kinesiske. Indeni og udenpå. Det var sådan, at hver gang toget standsede, gik de kinesiske konduktører rundt ved hver vogn og spulede den fra top til tå. Al støv og svavs skulle væk HVER gang. Og indefor havde samme konduktør en lille mobil støvsuger, så han imellem stationerne konstant kunne støvsuge. Ikke gulvene, men tæpperne. Der var nemlig tæpper i gangene. En gang imellem kom de også ind i vores kupe for at støvsuge. Det var vi naturligvis mere end glade for.  Dette gav dog på et tidspunkt anledning til en misforståelse. Mere om det om lidt.

 

Selve kupeen var en tomands-kupé. Ikke en firemands som i det første tog. Og ikke nok med, at vi nu havde vores egen kupé. Vi havde næsten også vort eget badeværelse. Med rindende vand, bruser, og det hele. Vi delte det med den kupé, der lå på den anden side af badet. Men det var aldrig noget problem.

 

Hvorfor sætter jeg mon det ind i den politiske sammenhæng? Jo, såmænd fordi det helt bevidst var kinesernes måde konkret at vise forskellen mellem de to lande og deres måde at indrette sig på. Og jeg skal hilse og sige, at den forskel var til at få øje på.  Vi stornød det.  Som på 1. klasse.

 

Turen gik nu videre syd om Bajkal-søen. Enorm flot og imponerende. Stor blå sø til den ene side. Flotte høje bjerge til den anden – og også på den modsatte side af søen. Dér var noget for øjet. Og for Pouls filmsapparat.

 

Men snart kom vi ind i det næste land, Mongoliet. Det var dengang et lydland under Sovjet. Næsten én stor ørken, Gobi-ørkenen. Flotte store vidder kun med sand. Og især ved solopgang kunne man nyde synet af det røde skær, som dette sand gav til alle sider.

 

Grænsen mellem Sovjet og Mongoliet var lidt af en lidelse. Dels fordi vi holdt stille dér meget lang tid. Og fordi de mongolske grænsesoldater var kolossalt nidkære. Undersøgte alt både ude og inde. Mange gange. Kiggede omhyggeligt under og over sengene, i kufferter, overalt. Som om de troede at nogen kunne få lyst til at smugle sig fra Sovjet til Mongoliet L    Men det var deres job. Og man kunne ved første øjekast se, at de ikke var de store humørbomber. Dem skulle man ikke spøge med.

 

Vi havde ingen egentlige problemer med dem. Med det havde vores nabo. Hun van dansker – læge fra Gentofte. Der var nemlig kommet flere vesterlændinge på toget i Irkutsk. De første fem dage var vi de eneste ikke-russere. Vor søde ældre læge-veninde var på vej til Kina for at studere akupunktur. For at få tiden til at gå strikkede hun i ét væk. Og for at strikke rigtigt havde hun naturligvis medbragt adskillige strikkeopskrifter. Fredelige og almindelige strikkeopskrifter i dertil passende dameblade. Det blev mere end for meget for de mongolske grænsekontrollører. De hidsede sig gevaldigt op og sagde en helt masse ting, som ingen forstod. Med bøs mine tog de både lægen, strikkeopskrifterne og hendes øvrige habengut med ind i deres faldefærdige grænsehytte. Vi var vel alle lidt nervøse for, hvad vor stakkels nabo mon kunne komme ud for. På et tidspunkt – efter laaaang tid – kom hun tilbage til toget med to alvorsfulde gendarmer på hver side. Hun blev bedt om at skrive under på et papir, som ingen forstod. Vi sagde til hende på godt dansk, at det synes vi bestemt ikke hun skulle høre. Det var lige ved at koste også os en tur til barakken.

 

Til alt held var én af de andre passagerer den australske ambassadør i Moskva. Han var på vej hjem efter fuldendt tjeneste. Ham mobiliserede vi nu.  Han havde iøvrigt også – som de fleste vestlige ambassadører på det tidspunkt – været sideakkrediteret til Mongoliet. Og selv om han var en lille mand, kan det nok være, at han kunne puste sig op. Han må mindst have været kommandérsergent i sit tidligere liv. Nu var det grænsevagterne, der blev helt bange. Og løsningen på hele miseren blev, at militsen gik med til, at det kun var damebladene, de ville inddrage. Strikkeopskrifterne blev taget ud. De sagde, at selve bladene var det rene porno. Og det var forbudt i ørkenlandet. De valsede afsted med bladene, og vi tøffede sydpå i vor luksuskupe. Alle var glade. Ikke mindst grænsesoldaterne. De har sikkert lige siden studeret de ganske almindelige kvindefotos fra alle vinkler. Og hver gang fået en dejligt kick out of it.  Der ER nok heller ikke mange andre fornøjelser derude i verdens fjerneste udgave af Lars Tyndskids mark!

 

Togtet over den mongolske steppe varede et par dage. Man skulle tro, at det var kedeligt og ensformigt. Det var det måske også. Men slet ikke i forhold til, hvad vi var udsat for på turen gennem milliarder af birketræer i Sibirien.

 

Vi oplevede både telte, som ikke fandtes og derfor ikke måtte fotograferes. Vagtposter ved jernbaneoverskæringer uden nogen som helst trafik, men højt på hest med et rødt flag. Og postkasser af en helt særlig karakter i hovedstaden Ulan Bator.

I hunnernes fodspor – krydret af KGB-historier

 

Vi havde nu forladt den transsibiriske jernbane. Vi var gået i gang med den transmongolske. Tværs over den endeløse ørken. Sand, sand og sand så langt øjet rækker. Bølgende som Råbjerg Mile – i titusindvis. Det var herfra, berømte Djengis Khan og hans beredne hunner kom for 7-800 år siden. De forcerede ikke bare samme strækning som vi havde gjort med den transsibiriske. Uden transsibirisk..  De fortsatte vestpå. Og var lige ved at løbe hele Europa over ende. Kun en snarrådig ”sen-romer” forhindrede ved en tomme-trusler-trussel, at de gjorde en ende på vores del af verden. En del af dem blev boende i det nuværende Ungarn.  Hvorfor tror du, det hedder Hungary...

 

Vi fortsatte ud over sandet i vort finpudsede tog. Ikke meget at foretage sig. Heldigvis havde vi  vor australske ambassadør i topform. Vi forstod ham: Han skulle hjem til kangooru-landet down-under efter fem år i det sovjetiske ”paradis”. Han tryllede og fortalte, mens vi futtede afsted. Jeg husker et par af hans beretninger fra tiden i Moskva:

 

Da jeg en aften kom hjem til min lejlighed, var alt mit undertøj, sokker og nattøj pissst verschwunden. Skabene var tomme. Ingen tvivl. Rengøringsfolkene havde ikke bare fjernet nullermændene. De havde lavet forebyggende arbejde ved at fjerne nullermændenes mulige ophav. Kun én ting at gøre:  jeg gik ind i stuen, hvor jeg var sikker på, at alle mikrofoner fungerede. Og så råbte jeg:  ”Volja, du har stjålet mit undertøj. Jeg vil have det tilbage”.  Ja, jeg råbte det 3 gange, hvis den formastelige KGB-lyttemand nu var lidt tungt opfattende. Og hokus pokus:  næste dag lå det hele på sin gamle plads – nydeligt ordnet og endda nyvasket!

 

Ja, sådan kunne man snildt ordne opståede problemer i den gamle arbejder- og bondestat. Der var da noget, der fungerede.

 

Og en anden ambassadør-oplevelse:

 

Der var reception. Dem var der mange af. Noget skulle man jo få tiden til at gå med. Til én af dem var selveste Sovjetunionens præsident troppet op. Han hed Mikojan – var armenier og en lille tilsyneladende gemytlig mand. På et tidspunkt ville en anden vestlig ambassadør fortælle mig noget fortroligt, så vi gik helt naturligt sammen ud i haven for at snakke om det der.  ”Stop”, råbte Mikojan. ”Jeg ved naturligvis udmærket, hvorfor I går derud. I tror, I bliver aflyttet af mikrofoner herinde. Lad mig sige det klart: Det gør I også. Over det hele.  Men lad mig sige lige så klart: Vi er i dag kommet til 1936 med afskrivningen af bånd. Så I kan rolig være rolige”  ( dette var i 1976 ).

 

Der var med andre ord noget andet, der ikke fungerede J

 

Gad vide, hvad han laver i dag den gode ambassadør. Jeg så ham ikke, da jeg var i Australien i foråret.

 

 

Om at fotografere noget ikke-eksisterende

 

Vi dampede videre mod sydøst. Kilometer for kilometer. Sandbjerg efter sandbjerg. Intet at se i miles omkreds bortsat fra ørken. En enkelt gang imellem var der en sandvej ( ! ), der krydsede vort spor. Ingen trafikanter i syne overhovedet. Men hver eneste gang var jernbaneoverskæringen bevogtet af en mongol til hest – høj hest – og i den ene hånd holdt han et blodrødt flag vandret ud fra hesten. Altid med en alvorstung og halvt truende mine. ”Du skal ikke vove at køre over her – lige nu”. Der var ikke nogen som helst til at køre over. Men femårsplanen havde altså bestemt, at her skulle der være en bereden vagtpost. Så kunne næste femårsplan muligvis sørge for, at der også kom trafik J

 

Det var én af vore særlige oplevelser derude i Gobi-ørkenen.

 

Der var mange andre.

 

Én af dem var de mange telte, der ikke var der. Nomade-telte hed de. Meget passende. Det var nemlig det, de var. Runde og hyggelige. Her boede folk og havde det som man altså har det på de kanter. Og sådan har det været i tusindvis af år. Lang tid før Djengis Khans tid. Desværre besøgte vi ikke nogen af dem. Det er lidt svært, når man kører af sted med toget hele tiden. Men de var der. Og flere og flere af dem efterhånden som vi nærmede os hovedstaden Ulan Bator midt i landet.

 

 

 

 

Her kan du  se, hvordan de ser ud.  Ser du dem tydeligt? Er du nu helt sikker??

 

De findes nemlig IKKE. Det var den klare besked, vi fik fra myndighederne – toldere, politifolk, togførere, farisærer, alle.   De findes IKKE.  Og i næste sætning sagde de, at derfor måtte vi ikke fotografere dem. Hvis vi gjorde det, ville vi blive alvorligt straffet.

 

Hov, men hør! Hvordan kan man fotografere noget, der ikke findes. Og hvis man alligevel gør det, bliver man straffet.  Dér røg der vist en gevaldig finke af vores rejsepande. Ren mongolsk logik!

 

Jeg tror sørme, at vi kom til at fotografere det ikke-eksisterende. Jeg tror, at vi sågar kom til at filme dem. Det var godt nok ved at gå helt galt. For netop som Poul sad sammenbøjet bag ved kupeens gardin ( man skulle jo være forsigtig ) for at filme løs, så kom militsen ind og råbte Hov, Hov, De der ( på klingende mongolsk ). Men vi fik på næsten lige så klingende finger-mongolsk gjort dem opmærksom på, at den lyd de havde hørt kom fra den kinesiske konduktørs støvsuger inde hos vor Gentofte-veninde inde ved siden af. Den røg de sgu på!

 

Vi har i alle årene siden levet højt på, at vi begge har set ( og fotograferet ) noget, der ikke eksisterer J

 

 

Luftpost – på molgolsk...

 

Vi nåede frem til sand-landets hovedstad. Ulan Bator hedder den. Jeg ved ikke, hvad det betyder. Men den er godt nok kedelig. I hvert fald set fra vort kinesiske luksustog. Endeløse lave huse med masser af sovjetiske ”overskudslagre” ind imellem. Altså ikke af mælk og honning. Men med maskiner, traktorer, sneplove ! , og mangt og meget andet. Godt låst inde. Ikke i brug.  De var sikkert en del af den næste femårs-plan. Jeg husker, at alle maskiner var blå. Måske fordi den farve står godt til det gule sand J  

 

På stationen gjorde vi – som det sig hør og bør – holdt. I lang tid. Konduktørerne skulle som altid ud for at vaske alle vogne fra top til tå. Ellers skete der ikke en dyt. Intet. Ingen passagerer forlod toget. Ingen nye kom om bord. Jeg så i hvert fald ingen. Det var sikkert forbudt. På vejen til Ulan Bator havde vi skrevet postkort til dem derhjemme. De var indkøbt i Irkutsk. Sådan så de også ud. Jeg ved ikke, hvad vi skrev. Men det var garanteret venligt ment. Frimærker ( Marka, på russisk ) havde vi også købt. Og fået at vide, at de også gjaldt i Mongoliet. Det var vel et sovjetisk lydland.  Men hvordan skulle vi få kortene sendt?  Pludselig fik jeg en ide: toget holdt alligevel bumstille. Intet skete. Og mit falkeblik havde spottet noget, der kunne ligne en postkasse på stations-barakken. Som tænkt så gjort. Fat mod og fat kortene. Jeg tog endda kort med for vor belgiske medpassager – han var dengang chef for Bruxelles renovation.  Nu var det sådan, at der var ret langt over til den formastelige postkasse. Vel en 2-300 meter. Men det er vel ikke noget for en ung mand i sin bedste alder. Egentlig havde jeg slet ikke lov til at betræde mongolsk jord. Kun ret til at være inde i det kinesiske tog. Men posten skulle ud! Så afsted. Jeg nåede da også efter en rum tid frem til sagen, der faktisk var en postkasse. I med kortene. Nu var der lige tre ting, jeg ikke havde taget i betragtning. TRE. Det ene var, at der var hul i bunden af postkassen. Så kortene kom ikke så langt. Nemlig direkte ned på mine fødder. Det andet var, at det blæste en pelikan. Det satte fut i kortene. De fløj faktisk direkte op i et højt træ, der ”boede” lige ved siden af barakken. Og det tredje var, at toget pludselig satte igang, mens jeg havde mit møde med postkassen.  Der var kun én ting at gøre. Afsted over stok og sand-sten!  Dels var jeg på forbudt grund. Og dels kom det næste tog om en uge.  Det lykkedes mig at løbe toget op. De socialiske tog kørte heldigvis ikke så hurtigt L   Uha for en forskrækkelse!

 

Og hvad med kortene oppe i træet?  De nåede faktisk frem til modtagerne i Europa. Men først et helt år senere. Men det var også et meget højt træ !

 

 

Særlige oplevelser ved grænsen til Riget i Midten.

 

Efter et par dage nåede vi frem til den kinesiske grænse. Helt normalt. Det var jo planen. Hvad vi ikke vidste var, at det gav anledning til en masse aktivitet. Pas- og toldkontrol, selvfølgelig. Men det husker jeg ikke som noget særligt. Noget af det særlige var, at vor vogn pludselig blev hejst højt op i vejret. Ingen beskedder. Det skete bare. Hvorfor? Fordi kineserne ville sætte helt nye hjul på vort tog. Det foregik stille og roligt – især roligt. Det tog timer og atter timer.  Hvad skulle det nu til for? Gik kineserne så langt, at de ikke ville acceptere jernbanehjul, der blev brugt i Sovjet?  Stemningen mellem de to lande var faktisk sådan dengang, at det ikke var nogen umulig tanke.

 

Men forklaringen var meget mere simpel. De kinesiske jernbanespor er meget smallere end de sovjetiske. Derfor.  Det er forrsten også derfor, at det samme sker, når tog kører fra Sovjet og nu Rusland ind i Polen og andre østeuropæiske lande. Af med hjulene og på med nye. Undtagen på tog, der kører ind i Finland. Dér er jernbanerne af historiske grunde af samme vidde som i Rusland.

 

Nå, tilbage til den kinesiske grænse i september 1978.  Med nye hjul påmonteret kørte vi igen. Men kun et par hundrede meter. Så var der pause igen. Laaaang pause. Og vi fik at vide, at vi uden risiko kunne spankulere en tur i området. I Kina. Det var med en særlig fornemmelse, at vi trådte ned fra toget. Nu var vi i Kina!

 

Vi indkøbte et par postkort. Fik dem skrevet. Og fandt endda posthuset henne i landsbyen. Vi fremførte vort ærinde – kort til Danmark! Vi kunne ikke tale sammen. Så vi snakkede bare jysk. Afleverede kortene. Og det eneste engelske ord, den kinesiske postdame kendte var: International ?

Vi nikkede på vort bedste kinesiske. Og prompte fremtryllede hun et rigtigt københavnsk gadedrenge-fløjt. Hvorefter en luge åbnede sig i loftet, og ned kom en fletkurv. Heri lagde hun med stor myndighed vore to kort. Fløjtede atter en gang. Og kurven løftede sig lydløst op igennem loftet. På vej mod Danmark!

 

Hvor mageløst!

 

 

 

 

Fortsættelse følger.......

 

 

niels@niels-jorgen-thogersen.dk   

 


 

 


 

 

niels@niel s-jorgen-thogersen.dk   


Oplev ROM

                                                                               Oplev

R O M

 

Selv om I har nydt byen før og kender den godt, så skal I ikke slippe for 8 gode ideer fra min/vor side. Måske er der et par af dem, I ikke kender eller har tænkt på.

1) Trastevere-bydelen:  Byen på den anden side af flodene Trastevere. Neden for Vatikanet. Det er virkelig noget særligt. Hyggelig. Uprætentiøs. Inden broen derover bør I gøre holdt på Campo di  Fiore-blomstermarkedet. Og i Trastevere er der dejlige små gader med små listige steder. Og ikke langt væk. Flere broer går derover. Vi har besluttet, at vi vil bo derovre, når vi næste gang er i Rom.

2) Piazza del Popolo: Et virkeligt folkeligt sted - lidt larmende ( som folket jo er ). Men det rigtige Rom. Og det er vist den danske embedsmand Vilhelm Bergsøe, der har skrevet en hyggelig roman om stedet. Men den kan I måske ikke nå at læse inden på søndag!

3) Enoteker: De normalt ret små restauranter, der hedder ENOTECA, er værd at gå efter. Det er familieejede restauranter og barer, som serverer virkelig god mad og normalt til demokratiske priser.  Sidst vi var i byen, fandt vi rigtig god én på en gade mellem Piazza di Colonna og Pantheon / Trevi-fontænen. Navnet på den er desværre smuttet. Der er også et herligt lille Enoteca midt på langsiden af Piazza Navova - over for kirken.

4) Katte-ruinerne:  Et sted i midtbyen er der et område / en plads, hvor der er gamle ruiner. Og i disse ruiner spankulerer der i hundredevis af katte rundt. Hvorfor? Fordi et kattefirma åbenbart har lejet området. Og man kan frit gå derind og se på dyrene og måske endda kommunikere med dem på den ene eller anden måde. Javel, det lugter lidt af kattepis - af naturlige grunde. Men man ser de gode dyr ha' et ret godt og afslappet liv. Hvis man altså ka' li' katte!

5) SPQR:  Læg mærke til, at der på alle dæksler til kloakkerne står SPQR. Det stammer fra det gamle Rom.  Se mere om forkortelsens historiske oprindelse her:
http://en.wikipedia.org/wiki/SPQR


6) Det danske Institut i Rom:  Danmark har et særligt kulturinstitut i Rom - oppe i hjørnet af den flotte Villa Borghese park. Det ligger flot og betyder meget i den danske kultureksport til Italien. Hvis I alligevel er deroppe i området, hvorfor så ikke kigge indenfor.

I kan læse mere her:
http://kum.dk/om-ministeriet/organisation-og-institutioner/andre-institutioner/det-danske-institut-i- rom /


7) Hotel Hassler Roma:  Dette er noget af det dyreste og fineste i Rom - lige oven for Den spanske Trappe. Og det var her Dronning Ingrid og Kong Fredertik boede hvert år i mange år.   Sjovt at se. Men ikke nødvendigvis pengene værd :-(

8) Lad jer føre og forføre. Og gå derhen, hvor I synes, det ser dejligst ud

Knus - og ha' en rigtig dejlig tur!

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

 

niels@niels-jorgen-thogersen.dk   

 

www.niels-jorgen-thogersen.dk