KRYDSTOGT – DAGBOG
Australien – New Zealand den 2.3. – 1.4. 2011
Programme for Cruise Down Under
KRYDSTOGT
M.V. AUSTRALIEN OG NEW ZEALAND
Den 2. marts – den 1. april 2011:
Onsdag, den 2. marts: 17.50: Afg. Kastrup
( BA 819 S )
18.55: Ank. London Heathrow
18.45: Afg. Bruxelles ( BA 399 )
19.00: Ank. London Heathrow
21.45: Afg. London Heathrow
( BA 15 )
Torsdag, den 3. marts: 18.30: Ank. Singapore
19.45: Afg. Singapore ( BA 7378 )
Fredag,
den 4. marts: 00.55: Ank. Perth, Western Australia
Hotel Holiday Inn, Perth ( 3 nætter )
http://www.holidayinn.com/hotels/gb/en/perth/purhs/hoteldetail?cm_mmc=mdpr-_-googlemapsAUNZ-_-hi-_-purhs
Lørdag, den 5. marts:
Perth. City Tour included. Byen er Australiens
Mad-tempel !
http://en.wikipedia.org/wiki/Perth,_Western_Australiavv
Søndag, den 6. marts: Perth
18.30: Afg. med Rhapsody of the Seas, Royal Caribbean
http://www.royalcaribbean.com/findacruise/ships/class/ship/home.do?shipCode=RHhttp://www.royalcaribbean.com/findacruise/ships/class/ship/home.do?shipCode=RHhttp://www.royalcaribbean.com/findacruise/ships/class/ship/home.do?shipCode=RH
Mandag, den 7. marts: 07.00: Ank. Banbury, Western Australia
http://en.wikipedia.org/wiki/Bunbury,_Western_Australia
16.00: Afg. Bunbury
Tirsdag, den 8. marts: 08.00: Ank. Albany Western Australia
http://en.wikipedia.org/wiki/Albany,_Western_Australia
18.00: Afg. Albany
Onsdag, den 9. marts: På havet
Torsdag, den 10. marts: På havet
Fredag,
den 11. marts: 07.00: Ank. Adelaide, South Australia
http://en.wikipedia.org/wiki/Adelaide
18.00: Afg. Adelaide
Lørdag, den 12. marts: På havet
Søndag, den 13. marts: 07.00: Ank. Melbourne,
Australia
http://en.wikipedia.org/wiki/Melbourne
17.00: Afg. Melbourne
Mandag, den 14. marts:
08.00: Ank. Burnie, Tasmanien
http://en.wikipedia.org/wiki/Burnie,_Tasmania
16.00: Afg. Burnie
Tirsdag, den 15. marts: 10.00: Ank. Hobart, Tasmanien
http://en.wikipedia.org/wiki/Hobart
20.00:
Afg. Hobart
Onsdag, den 16. marts: På havet
Torsdag, den 17. marts: På havet
Fredag, den 18. marts:
08.00 – 09.00: Gennem Milford Fjorden ( Milford Sound )
New Zealand
http://www.realjourneys.co.nz/Main/MilfordSound/
12.00 – 13.30: Gennem Doubtful Fjorden, New Zealand
https://www.realjourneys.co.nz/Main/Doubtful/
15.30 – 16.30:
Gennem Dusky Fjorden, New Zealand
http://en.wikipedia.org/wiki/Dusky_Sound
Lørdag, den 19. marts: 08.00:
Ank. Dunedin, New Zealand ( Sydøen )
http://en.wikipedia.org/wiki/Dunedin
18.00: Afg. Dunedin
Søndag,
den 20. marts: 07.00: Ank. Christchurch, New Zealand ( Sydøen )
The Garden City
http://www.christchurch.org.nz/
18.00: Afg. Christchurch
Mandag, den 21. marts: 07.00: Ank. Wellington, New Zealand ( Nordøen, hovedstad )
http://en.wikipedia.org/wiki/Wellington
16.00: Afg. Wellington
Tirsdag, den 22.marts: På havet
Onsdag, den 23. marts: På havet
Torsdag, den 24. marts: 06.00: Ank. Sydney Slut på krydstogtet L
Hotel
Holiday Inn, Sydney Harbour
http://www.holidayinn.com/hotels/gb/en/sydney/syddh/hoteldetail
http://en.wikipedia.org/wiki/Sydney
Fredag, den 25. marts: Sydney
Lørdag, den 26. marts: Sydney
Søndag, den 27.
marts: 10.00: Fly Sydney – Ayers Rock Airport
11.55: Ank. Ayers Rock
Hotel Sails in the Desert
http://sailsinthedeserthotelayersrock.street-directory.com.au/
Eftermiddag: Kata Tjuka. Valley of the Winds
Sunset i ørkenen. Barbacue.
Og Fødselsdag ! ”Så gi’r han nok en lille én !
Mandag,
den 28. marts:
Ulura, Ayers Rock
Solopgang i ørkenen
http://en.wikipedia.org/wiki/Uluru
Klatring
eller hvad man nu har lyst til…
Tirsdag, den 29. marts: King’s Canyon, Alice Springs
http://www.wilmap.com.au/atts/355.html
Watarrka National Park
http://en.wikipedia.org/wiki/Watarrka_National_Park
Onsdag, den 30. marts:
12.40: Afg. Ayers Rock Airport to Sydney
17.05: Ank. Sydney Airport
Overnatning i Sydney på Holiday Inn, Sydney Harbour
Torsdag, den 31. marts:
16.25: Afg. Sydney ( BA 16 Q )
Fredag, den 1. april: 05.25: Ank. London Heathrow
06.55:
Afg. London Heathrow ( BA 812 S )
09.45: Ank. Kastrup
08.55: Afg. London Heathrow ( BA 392 S )
11.05: Ank. Bruxelles
Og så til selve turen………
Hej fra Perth i Western Australia !
Posted on March
4, 2011
Så er vi fremme i det vestligste Australien. Vi kom som planlagt i nat kl. 01.15. Meget nem og behagelig tur uden problemer. Her er der godt nok varmt. Godt 30 grader. Efter en kort, men god søvn i nat har vi i
dag været i gang hele dagen, og klokken er nu 22.20 her på stedet.
Vi har i dag været udflugt ud i vinlandet i Swan Valley, besøget de fleste af Australiens spændende og mærkelige dyr.
Kløet en koala-bjørn på ryggen, set en dingo lige i øjnene, fodret kæmguruer i massevis, også kløet en herlig wompat-dame på maven og snakket med nysgerrige emuer, der svarede tilbage med deres mærkelige
mavelyde
I morgen sejler vi en tur ud til havnebyen Freemantle, hvorfra vort krydstogtskib sejler på søndag. Og det gamle centrum her i Perth skal heller ikke slippe for et godt besøg !
Vi har med det samme vænnet os til tidsforskellen er 8 timer. Lidt sværere at vænne sig til, at solen står i nord! Og at man i denne varme er konstant tørstig, jan tæt på udtørret.
Det er der heldigvis råd for. Og forhåbentlig også råd til. Australien – i hvert fald her ude i the Wild West meget dyrt. Det er der heldigvis råd for. Og forhåbentlig også råd til
Perth og Freemantle
Posted on March
6, 2011
Så har vi endnu en dags dejlige oplevelser her i Vestaustralien på bagen. Vi tog lørdag en sejltur på e times tid fra Perth ud til havnebyen Freemantle. Det var som at sejle op langs Stradvejen –
bare med den forskel at kysten var høj. Og fyldt med flotte villaer. De lider ingen nød her på denne egn Og ude i Freemantle er der næsten en stemning som i the French Quarter i New Orleans.
Gamle koloniale bygninger, masser af hyggelige butikker og små “vandhuller”. Det eneste, der mangler, er jazzmusik på ethvert gade hjørne.
I aftes “gjorde” vi det gamle Perth. Her fandt vi
ved venners hjælp et kvarter, der minder om Temple Bar i Dublin. Hyggeligt og meget livligt. Og så mødte vi endda en gammel ven fra Aalborg! Og han skal også med på vort krydstogt. Verden ER lille! Heldigvis. Vejret er skønt,
lidt vind og ikke for varmt. Kun omkring 30 grader. Og ikke nogen særlig fugtighed.
I dag søndag går det så afsted på selve krydstogtet. Herrrrligt.
Varme hilsner fra Sydhavet !
Posted on March
8, 2011
Så sejler vi på Sydhavet! Næste land til højre er Antarktis – med Sydpolen! En fantastisk fornemmelse. Herligt vejr med 24 grader. Blå himmel. Blåt hav med masser af delfiner i. Den
uendelige sydvestaustralske kyst inde til venstre. 2 døgn forude, indtil vi når næste destination: Adelaide.
De sidste par dage har vi besøgt hyggelige småbyer i det allersydvestligste Australien. Først
Bunbury og i dag Albany. Den by, hvorfra alle australske tropper i 1. verdenskrig blev udskibet. Og vi traf en australsk farmerdame, der har en datter og svigersøn ved Holbæk. Hun skal på ferie deroppe til september, så måske
løber vi på hinanden igen.
Begge byer i går og i dag har “City Ambassadors”. Frivillige, der er til rådighed for turister som os. Den ide vil jeg som Goodwill Ambassador for København tage
med til dronningens by. Det virker virkelig godt og positivt!
Det er dejligt også at kunne få sine aviser hver eneste dag. Via min Kindle. Så intet undgår ens opmærksomhed. Og det er især
vigtigt, fordi TV kanalerne ombord er elendige
Eneste negative overraskelse på turen er, at Australien er et skrækkeligt dyrt land. Her kan selv Skandinavien gå hjem og lægge sig. Men heldigvis har vi med
krydstogtet betalt det allermeste hjemmefra.
Lidt senere prøver jeg at sætte nogle fotos ind også.
Nærmer
os Adelaide !
Posted on March 10, 2011
I dag er en herlig dag på havet – ligesom i går.
Vi tager friske gåture på skibets 450 meter lange gangsti på 10. dæk. Og læser på Kindle, Galaxy og meget andet. Liselotte var til Opal-foredrag i går. De flotte æderstene, der findes herude i Australien. De
graves ikke ud mere, fordi urbefolkninger, der ejer disse områder, ikke vil grave dem ud af religiøse grunde. I aften var vi til underholdning i teatret med Sammy Davies og Nat King Cole ( dog repræsenteret af andre
) Og i dag sidder vi i Viking Loungen og lader os betjene. Humøret er højt, sulten i bund, og nysgerrigheden i top. Og vi har stadig ikke set andre skibe her på dette store Sydhav, hvor vi i øvrigt sejler på 4,5
km dybde. Så der er dygtig med vand omkring og under os!
Mere i morgen fra den flotte haveby Adellaide, der som den eneste autralske by ikke er bygget af straffefanger fra England!
Nærmer os Melbourne!!
Posted on March
12, 2011
Fra Sydhavet endnu en hilsen. Vi kan berette, at det frygtelige jordskælv i går i Japan trods alt ikke er nået ned til os. Den østlige og nordlige del af Australien og new Zealand har haft
tsunami-varsel. Men ikke her hos os. Stakkels japanere. Man har slet ikke set størrelsen af katastrofen endnu. Og Skynews Australia har iøvrigt haft en fantastisk god og live dækning af katastrofen. Og har det stadigvæk.
Regn-uvejret oppe i det nordøstlige Australien er heller ikke nået hertil. Vi har det dejligste vejr med 24-27 grader og fuldstændig rolig sø. Delfinerne hygger sig langs skibet. Og der er også masser af
store hvide fugle, der nu følger os. Der er sikkert også hvaler og hajer. Men dem har vi ikke hilst på endnu.
I går besøgte vi Adelaide. Sydaustraliens hovedstad. Og den eneste storby hernede,
som ikke er anlagt af britiske straffefanger. Det er en hyggelig storby på over 1 million indbyggere – flot placeret mellem bjergene og havet. Den er rar og venlig – og også lidt kedelig. Ikke en omvej værd, som Michelin ellers
ville ahve skrevet. Vi hyggede os på byens store centrale marked og i Chinatown.
I morgen skal vi gøre Melbourne hele dage. Først en rundtur i storbyen. Og så møde Liselottes australske
grandfætter Kaare, som vi ladrig har truffet før. Det skal nok blive hyggeligt.
Og ellers nyder vi den friske havluft og den store himmel. Med solen i nord. Og med Sydkorset på nattehimlen. Alt dette
kombineret med god mad og drikke holder os godt på puden natten over. Også selv om vi forstyrres lidt af, at vi hele tiden skal sætte uret en time frem. Tidszonerne skifter i dette store land. Så nu er vi 10 timer foran jer alle !
Fra Melbourne fortsætter vi til Mary’s hjem-ø, Tasmanien. Og her har vi planlagt et par dejlige udflugter. Mere herom senere.
Hele vort krydstogt er på 10.600 km. Men der er heldigvis
stadig lang tid til dets slutning I Sydney den 24. marts !
Hej
fra den tasmanske djævel!!
Posted on March 14, 2011
På hat med den tasmanske djævel.
I dag har vi besøgt “den tasmanske djævel”. Et lille arrigt bæst, der er på størrelse med en lille bavian. Den fanger og æder andre dyr med hud og hår. Vi så den æde en grævling
– rub og stub!! På samme dyrefarm var der mange andre og mere fredelige dyr, som vi hyggede os med. Wombat’en ( en ung han ) og kængoorooerne er stadig vore favoritter. Og vi er deres favoritter, hvis vi har mad med.
Tasmanien har fantastiske landskaber. Virkelig en flot ø. Mary’s ø. I areal på størrelse med Schweiz, men kun med en halv million indbyggere. Øen ligner på mange måder Irland, men med flere
bjerge. De har stort set alle slags mineraler her – og graver dem også ud. Landbrug er det næststørste erhverv. Og turismen kommer ind som nr. 3.
”Nordøen”, som tasmanierne kalder Australien,
betragtes med nogen skepsis af de lokale her.
Tasmanien ( ofte kaldt Tassi ) er en selvstændig stat i Australien ( én ud af seks ). I dag besøgte vi Burnie & omegn på nordsiden. I morgen gælder det
hovedstaden Hobart på sydsiden.
Vejret er fortsat fantastisk. Vart og solrigt. Rige muligheder for badning af enhver art. Fra soldækket kan vi netop nu beskue den flotte bjergrige østkyst af øen, mens
vi glider forbi den. Og vor norske kaptajn har just berettet, at det flotte vejr fortsætter.
I går stor Melbourne for tur. En fantastisk by. Meget europæisk med hygge, masser af liv ( det var søndag ), cafeer
og restauranter overalt. Befolkningen er meget sammensat fra hele verden, ikke mindst også fra Europa. For eksempel er den den største ”græske by” uden for Athen.
Også her blev vi modtaget af mange
frivillige turist-hjælpere, både direkte ved landgangen og inde i byen. En virkelig god ide også for København!! Tilmed var der en hop-on hop-off bus med guide til vor disposition. 1 ½ times rundtur helt gratis rundt
i byen. Den service havde Royal Caribbean ( naturligvis ) ikke fortalt noget om. De ville hellere sælge deres egne dyre udflugter.
Melbourne var virkelig på alle måder en meget positiv oplevelse. Også fordi gamle
bygninger fra 1800 og 1900 tallet falder flot og utraditionelt sammen med alle de nye bygninger rundt omkring dem. Hatten af for byplanlæggerne og arkitekterne her på egnen.
Melbourne er – ud over af være delstaten
Victorias hovedstad – også Australiens kulturhovedstad. Det bærer bybilledet et tydeligt præg af.
Dagens særlige oplevelse var mødet med Liselottes australsk-danske grandfætter Kaare Ziirsen,
hans nordirske kone Claire og deres to søde døtre Jasmine og Enya. Det var første gang, vi mødtes. Men det føltes meget hurtigt som om, vi altid havde kendt hinanden. Dejlige, positive unge mennesker. Både slægten,
Australien, og deres og vore dagligdage var oppe til hyggelig diskussion.
På
vej fra “Mary-land” til New Zealand !
Posted on March 16, 2011
På vej
fra “Mary-land” til New Zealand !
Endnu en hilsen til jer alle her fra down-under. Lige nu 11 timer foran jer. Og på 5 km vand! Stedet hedder det Tasmanske Hav – mellem Tasmanien og New Zealand. Alt er
vel ombord – inklusive vore lille ”fire-bande”. Eneste negative oplevelser er de konstante forfærdelige nyheder fra Japan. Det går hver dag fra slemt til værre. Stakkels japanere. Men det kan i det mindste
få hele verden til at føle, at vi er i samme båd allesammen og selvfølgelig derfor skal hjælpe hinanden så meget vi kan.
De sidste par dage besøgte vi ”Mary-land” –
eller Tasmanien, som det rettelig hedder. En dejlig ø. Meget flot natur, masser af afveksling, søde mennesker, og masser af oplevelser som på en perlerække. De første europæiske indvandere kom for ca. 200 år
siden. De fleste af dem var britiske straffefanger. Alene til Tasmanien kom der 14.000 af dem. Tidligere havde England sendt fangerne til de nordamerikanske kolonier. Men efter USAs uafhængighed i 1787 var det ikke længere muligt. Derfor måtte
Australien stå for tur. De blev brugt til at bygge huse, arbejde i landbruget, osv. Når de havde arbejder dér i nogle år og i øvrigt opført sig ordentlig, fik de deres frihed og blev arbejdere, håndværkere,
landmænd og meget andet. Vi fik bl.a. fortalt, at der på Internettet findes fuldstændige fortegnelser over alle skibe og deres last af straffefanger og hvad der blev af dem. Så australierne og dermed tasmanierne kan let finde ud af,
hvem deres forfædre var – hvis de altså var nogle af fangerne.
I går besøgte vi en lille landsby, Richmond, som er bygget af fangerne. Næsten alle huse er bygget af gule sandsten –
næsten som i Bath i England. Smuk sted, hvor der stadig er masser af liv. Vi så f.eks. en masse meget livlige elever i den lokale skole. De fleste havde store bredskyggede hatte på. Hvorfor ? For at beskytte dem mod den stærke
sol, så de ikke får hudkræft. Denne sygdom er mere udbredt i Australien end noget andet sted. Så Richmonds skole prøver at gøre noget imod det.
Hovedstaden Hobart er en virkelig
sød by. Dejligt, livligt havnekvarter. Vort krydstogtskib lå lige midt i byen. Masser af små listige steder overalt. Butikker. Små stræder. Hyggelige pladser. Velindrettede gamle pakhuse. Masser af lystbåde i havnen og
ude i bugten. Og vi fik også at vide, hvor Mary havde boet og var vokset op. Et rigtigt dejligt sted.
Da vi i aftes gled afsted fra Tasmanien, diskuterede vi vore indtryk af Australien ind til nu. Og vi er helt enige om,
at vi alle synes rigtig godt om landet. Søde og hjælpsomme mennesker, flot natur, hyggelige byer ( Melbourne og Hobart tager prisen indtil videre ) og et meget menneskevenligt klima. Eneste undren har været hvorlidt Europa fylder i deres
medier. Stort set ikke eksisterende. Men det er formentlig det samme hvad angår europæiske medier og Australien. Så der er room for improvement på begge sider!
Ny flyder vi så afsted mod New Zealand. Der
er 1.672 km fra Hobart til Milford Sound på sydøen i New Zealand. Derfor er vi på havet i to hele dage – i dag og i morgen. Indtil nu i dejligt roligt vejr. Det skulle ifølge Skipper Stein blive lidt mere uroligt i nat og måske
i morgen. Det tager vi som en oplevelse. Næste destination er 3 berømte fjorde på vestsiden af NZs syd-ø. De er efter sigende second to none i hele verden. Eller med andre ord: de norske fjorde er i sammenligning som små
bække i det danske bakkelandskab J Vi glæder os i hvert fald til at ”indtage” disse sounds ( som fjorde hedder på sproget her ).
New Zealand ligger stort set stik modsat Danmark på jordkloden
i forhold til Danmark. Hvis man stikker en lang strikkepind igennem Danmark på en globus og ind igennem centrum på den, rammer man New Zealand på den anden side. Det var måske også grunden til, at Danmarks statsminister,
D.G. Monrad, i hast rejste til netop New Zealand efter nederlaget til Prøjsen i 1864.Lad mig komme så langt væk som muligt ! Efter en afkølingsperiode kom han dog senere tilbage igen. Mange andre danskere har i
årenes løb slået sig ned på disse maori-øer i det sydlige Stillehav. Vi vil se, om vi løber ind i nogen af dem. Øst for Melbourne ligger der en lille by, der hedder Valhalla. Den nåede
vi desværre ikke ud til. Måske er der én til af slagsen på New Zealand !
Friske
hilsner fra fjordene i New Zealand!
Posted on March 18, 2011
Frisk hilsen fra New
Zealands fjorde !
Jeg har helt ondt af jer! Ikke så meget fordi I er i gang med at læse min dagbog lige nu. Men fordi I ikke er her. Lige nu. Midt i det new zealandske imponerende fjordlandskab. Vi sejler lige nu i den tredje
fjord, Dusky Sound. Med høje bjerge på alle sider – med skråningerne helt ned til vandet i en vinkel på mindst 60 grader. Og med masser af store og især små vandfald. Stærk brænding fra fjorden alle steder.
Det blæser nemlig en pelikan i øjeblikket. Ind imellem regner det også. Men det gør det jo i bjergegne. Denne sydlige del af New Zealands sydø er især beboet af skotter og deres efterkommere. Og det forstår man
godt. Meget ligner det vilde landskab i Skotland.
Men det var ikke skotterne, der kom her først fra Europa. Det var hollænderen van Tasman i 1600-tallet. Men da han satte nogle af sine folk i land og så, at de ikke
bre blev fanget af de indfødte, men at de blev spist med hud og hår, så smuttede han igen tilbage til Java. Omkring hundrede år senere kom James Cook til disse egne. Han satte også folk i land, og det lykkedes dem faktisk
at overleve et godt stykke tid.
Den egentlige europæiske bosættelse startede først i 1800-tallet. Og de lavede efterhånden aftaler med de lokale maori-høvdinge ( som på denne tid brugte det meste
af tiden på at bekrige hinanden ).
I morgen lørdag kommer vi til egnens største by. Den ligger på den mere rolige østkyst af sydøen. Den hedder Dunedin. Den er keltisk og betyder Edinburgh. Her
skal vi på en 8 timers togtur ind i det flotte land. Den tur er vi meget spændte på.
Livet er fortsat dejligt her ombrod. Man kan godt mærke, at alle passagerer er ombord hele tiden i disse dage. Både
i restauranterne, i saloner og på de mange dæk. Men der er rigelig plads til alle. I aftes var vi til Country & Western dans – linedance og det hele. I eftermiddag kan vi gå til et foredrag om jordskælvet i Christchurch
for en måneds tid siden. Satellit-TV virker ikke for tiden. Men det gør Internettet heldigvis, så vi ved, at FN omsider har taget sig sammen til at lave no-fly zone over Libyen. Og at problemerne i Japan stiger time for time L
Der er stadig næsten 14 dage tilbage af vort togt down-under. Så oplevelses-genet skal fortsat fodres med alverdens godter!
Mere om det senere.
Mens vi venter på redningsbådene i Stillehavet….
Posted on March 20, 2011
Mens vi venter på redningsbådene på Stillehavet….
Ja, du læste rigtigt! Om lidt går vi i bådene! Endda ude på verdens største ocean !
Men NU kan du godt holde op med at være nervøs for os. Vort gode skib kan ikke gå ind til
dagens destination, den lille fransk-new zealandske by Akaroa. Derfor vil 4 af dets redningsbåde fragte os frem og tilbage til havnen.
Egentlig skulle vi i dag ha’ været i Christchurch. Men det grumme jordskælv
dér for en måned siden ville det anderledes. Derfor blev det Akaroa. En herlig lille bjergby ved havet. Grundlagt af franskmændene i 1830erne. Men inden de fik sig taget sammen til at starte en egentlig fransk koloni, havde
englænderne købt hele området af de lokale Maori-høvdinge. Pyt, sagde franskmændene ( på fransk ). Nu er vi her. Det er et dejligt sted. Vi bliver! Og derfor begynder mange gadenavne
den dag i dag med ”Rue…”. Bageren kalder sin butik Boulangerie. Det lokale museum har et fransk hus, der er intakt fra nybyggertiden. Og Tricoloren vajer stolt fra adskillige offentlige flagmaster i byen.
Selv om
det er søndag, holder de fleste forrestninger åbent. Over 2000 krydstogtsgæster var for stor en fristelse. Vi købte dog kun en éngangslighter, 5 små cerutter og – især – noget lokalt bryg til de medbragte
tørstige ganer!
I går var også en helt særlig dag – fyldt med en buket af dejlige oplevelser. Vi besøgte New Zealands første universitetsby Dunedin. Navnet er keltisk
og betyder Edinburgh. Det er næsten skotsk altsammen her på disse kanter. Ligesom det flotte skotske højland.
Dunedin var engang landets rigeste by. Man fandt nemlig store guldminer i baglandet for nøjagtig
150 år siden. Faktisk fejrer byen netop i denne weekend 150 års jubilæum for fundet af guldet. Et slags ”guldbryllup”, kan man måske sige. Og det går ikke stille af!
Vor største oplevelse
i går var en 70 km tur med veterantog ind i højlandet. Banen hedder Taieri Gorge Railway. Den blev lavet i sin tid for at lukke landet op for eksporten af guldet, fåreprodukter, mælk og smør og mange
andre gode ting. Og vel sagtens også mange ting og sager den modsatte vej. Blandt andet også guld-lykkeriddere og andre mindre ambitiøse indvandere.
Det var en fantastisk tur op gennem bjergene i disse gamle, men
behagelige jernbanevogne. Ialt 15 af dem fra forskellige tidsaldre – og med 3 nyere japanske lokomotiver foran. Og hyggen blev især sat af de frivillige seniorer, der passede og plejede os på turen. Først med NZ champagne ( Bobbly
– som de kaldte det – glimrende ) på morgenstunden, så med forklaringer, historier og historie, blandet med hyggelige stop på de flotteste udsigtspunkter i landskabet og med en dejlig frokost tilsat menneskevenlig lokalt øl.
Vore fotoapparater, smartphones og hvad de ellers hedder blev helt rødglødende undervejs. Der bliver meget at se og sortere på under de lange sommeraftener!
Oplevelsen blev ikke mindre af, at vejret opførte
sig fra sin allerbedste side. Sol og sommer fra først til sidst. Oplevelser og billeder bliver altså bedre i flot vejr. Og champagnen og humlen smager li’som også bedst i strålende vejr! En rigtig win-win
dag!
Da vi var på toppen af bjerget, kunne jeg ikke dy mig for at ringe til mine to knægte – Claus i Odense og Lasse i Bruxelles. Klokken var midnat fredag aften hos dem. Men pyt. Jeg ved jo, at det er tidligt på
aftenen for dem. Forbindelsen gik lynhurtigt igennem ( på 2-3 sekunder ), og lyden var som om den kom fra bjerghytten lige ved siden af!
Da deres første overraskelse over at blive ringet op fra New Zealand havde lagt sig,
var de vist glade for opkaldet. Især da vi sammen kunne konstatere, at alt stod godt til i begge ender af verden.
Jeg har forresten ringet til dem fra Toppen før. Første gang fra toppen af Peterskirkens kuppel i
Rom. Og anden gang fra toppen af bjerget ved Kap Det Gode Håb i Sydafrika. Begge gange blev de ret misundelige. De gjorde de måske også i går !
Kommunikation er kernen til alt godt i livet!!
På vej tilbage til hovedlandet….
Posted on March 22, 2011
Tilbage til hovedlandet…
Så er vi færdige med at indtage New Zealand.
Wellington – hovedstaden – var sidste stop i går mandag. Byen er naturligvis opkaldt efter ham den engelske general, der næsten tabte slaget ved Waterloo ( hvis ikke preusseren Blücher i sidste øjeblik
var kommet ham til undsætning ). Det er en hyggelig by i bjergrigt terræn. Med Cable Car og det hele. Vi gik og kørte en tur i byen og beså både de gamle regeringsbygninger og de nye, som kaldes ”Bikuben”. De
ligner også sådan én. Vi skulle også ha’ mødt min gamle kollega og medarbejder, George Cunningham, som nu er EU-ambassadør her i landet. Men tiden blev for kort. Han havde ellers inviteret på frokost. Vi nøjedes
med at tage en lille én på en fortovscafé over for hans højhus på hovedgaden. Det er her, the All Blacks også holder til. Det var ikke noget med afrikanere at gøre. Det er navnet på det berømte new
zealandske rugby landshold. Og landet skal i øvrigt i år være vært for VM i rugby. Det kommer helt sikkert ikke til at gå stille af.
New Zealand er et fantastisk smukt og afvekslende land. Og hvis
bare ikke det lå så forbandet langt væk, er vi alle sikre på, at vi af og til ville kigge indenfor igen. Vi får vi se!
Nu er vi så på vej med alt hvad remmer og tøjler kan klare tilbage
mod hovedlandet Australien – nærmere bestemt Sydney. En afstand på et par tusinde km. Det siges, at to af vore danske medpassagerer ( vi er ialt 90 danskere ombord ) blev sejlet agterud i går. At de altså kom for sent til afgangen.
Ærgerligt for dem. Nu må de for egen regning flyve fra Wellington til Sydney for at indhente os. Vi ved ikke, om det var nogen fra Albatros-gruppen eller fra den sønderjyske gruppe om bord. Det var ikke nogen af os i Fire-banden. Vi HAR
holdt mandtal i morges for at være helt sikre!
Hver aften byder vort gode skib på underholdning i det store teater til flere hundrede gæster. I aftes var det et stort ABBA show. Og selv om det ikke var den rene vare,
var det flot og elegant. Ni-mandsorkestret i baggrunden spillede bare lidt for højt. De er nok aflønnet efter, hvor højt de spiller!
Udenfor er vejret dejligt og varmere og varmere. Vi bevæger os også
nordpå mod ækvator igen. Og delfinerne springer lystigt langs skibet. Der er ikke andre skibe i sigte end os, så for de venlige havdyr er vi helt sikkert the best circus in town.
Jeg ved godt, at I er kede af ikke
at have fået nogle billeder endnu. Men dels vil vi gerne censurere dem stille og fredeligt, når vi kommer hjem J Og dels er det lokale internet ikke foto-venligt, med mindre man har meget god tid ogmeget dybe
lommer. Så dem får I på en særlig elektronisk fotosite, når vi er vel hjemme igen!
Begejstret
hilsen fra Sydney og De Blå Bjerge !
Posted on March 26, 2011
Så
er vi nået til SYDNEY. En fantastisk flot og spændende by. Ikke bare Jørn Utzons imponerende operabygning, som vi både har beset udefra og indefra. Men hele byen. Havnen. Kvartererne. Bygningerne. Menneskene. Og det er en meget STOR
by. Ialt 5,7 millioner bor her. Mere end i hele Danmark. Men de gode australiere har virkelig forstået at arrangere alt på allerbedste vis. Transport, hygge i gaderne, restauranterne, havnefronten, grønne områder, skyskraberne. Og
som i andre byer her i landet har de evnet på en virkelig flot måde at passe gamle og nye bygninger ind i hinanden. Her kunne man godt tilbringe meget tid og stadig aldrig være færdig med byen.
Vi bor på
Holiday Inn lige ved China Town i Darling Harbour. Opkaldt efter en af de første britiske guvernører herude. Og selve Sydney er opkaldt efter den britiske minister, der var ansvarlig for starten af de mange fangetransporter herud
fra omkring 1800.
I går fredag tog vi en fantastisk heldagsudflugt ind i the Blue Mountains – ca. 100 km herfra. Allerede kl. 07.00 blev vi afhentet på hotellet, og vi var først retur knap
12 timer senere. Men en fantastisk dygtig australsk-hollandsk guide og chauffør, Marcelle, fik vi lejlighed til at se og røre ved det allermest spændende, området har at byde på. Først den flotteste dyrepark, vi endnu
har besøgt. Med vågne og spillevende koalaer, der ivrigt spiste af deres friske eucapalyptus blade ( vi har det på video ), til energiske kangurooer, der ikke bare spiste af hånden, men også undersøgte, om man havde flere
godbidder i lommen. Og til wombat’er, der fredeligt vandrede omkring og gumlede på deres gulerødder. Vi fik at vide, dels af de er koalaens fætter, og dels at de er meget klogere end koalaerne. Og de mest kælne af dem allesammen.
Wombat’en er Liselottes absolutte favoritdyr!
Vi så også en ”lille” krokodille på 4 ½ meter. Og masser af andre dyr. F.eks. en fræk australsk EMU, der pludselig kom
luskende bagfra og stjal hele foderbægeret , mens jeg var i gang med at fodre kangurooerne. Men jeg stjal det sågu tilbage igen! Så luskede tyveknægten hastigt videre for at kaste sig over andre uopmærksomme ofre.
Videre på vor tur fik vi lige midt i slangeland ( nogle af de allerfarligste slanger findes i Australien og ikke mindst hvor vi var! ) et grundkursus i kast med boomerang. Ikke så ligetil endda. Succes afhænger af mange ting.
Både kasteren, boomerangen, vindretningen og den kraft man kan lægge i det. Poul var den bedste. Hans boomerang kom tilbage og var lige ved at kaste et par af os til jorden! Den frække knægt!
Efter
en rimelig frokost på en imponerende golfklub i bjergene tog vi for alvor på opdagelse i de blå bjerge. Hvorfor blå? Fordi de er dækket af eucalyptustræer med deres meget olieholdige blade. Og den damp de udsender giver
et klart blåligt skær. Inde i et særligt oplevelsescenter fløj vi både med svævebane, gik tur i urskoven med vor MEGET vidende guide Marcelle, og kørte i verdens stejleste kabeltog ( det kørte det meste
af vejen i en vinkel på 52 grader! ). Vi så også gamle kulminer fra slutningen af 1800-tallet. Stakkels minearbejdere. Gangene var så lave, at maksimumhøjden for minearbejderne var 1,55 m. De fleste var irere, fik vi at vide.
Og de mini-ponyer, der trak kulvognene, blev blinde efter 2-3 år, fordi de aldrig kom ud i lyset.
På hjemturen kom vi igennem Sydneys olympiske by fra legene i år 2000. Meget flot og imponerende også. Og det
hele bruges den dag i dag. Der er opstået en helt ny bydel derude.
Den sidste del af turen hjem til Sydney foregik med båd på floden. En flot, flot tur ind under Harbour Bridge og lige ved siden af Sydney operaen.
Sikke billeder jeg har J
I morgen søndag går det så godt 2.100 km med fly ind til Ayers Rock eller Uluru, som de indfødte kalder det. Nye store oplevelser vinker forude!
Varme hilsner fra The Outback i Ayers Rock !
Posted
on March 29, 2011
Vi er nu i Ur-Australien. Nærmere betegnet i Ayers Rock – eller Uluru, som
det hedder på det oprindelige sprog. Det ligger i landets Northern Territory, knap 3 timers flyvning vest-nordvest for Sydney. Det ligger midt i den australske Outback – udørken, bush – eller hvad den
slags områder nu kaldes. Her hedder det altså Outback.
Her midt i No-where har man bygget et resort ( en slags menneskeskabt oase ), Ayers Rock Resort med egen lufthavn. Og med en kapacitet
på omkring 500.000 besøgende pr. år.
Og hvorfor har man så det ? Fordi naturen viser sig fra en aldeles spændende side her på egnen. Først og fremmest med en KÆMPE rød monolit
( rock ). 342 meter høj, 9 ½ km i omkreds og med en dybde ned i undergrunden på 5 km ! Den hedder Uluru. Ca. 15 km her fra Resortet. Der findes kun én monolit i verden, der er endnu større. Den ligger oppe
i Nordvest-Australien.
Omkring 50 km herfra ligger en lignende samling røde bjerge. Dog ikke én monolit. De hedder The Olgas ( opkaldt efter en dronning fra Bayern ! ). Eller på lokalsproget: Kata
Tjuta ( der betyder Mange Hoveder ).
Vi har de sidste par dage besøgt dem begge. Både ved solnedgang og ved solopgang. Og også i dagens løb. Det fantastiske ved solopgange og –nedgange er, at
stenene i løbet af meget kort tid skifter mellem mange farver. Afhængig af, hvor solen befinder sig. Og vi er blevet fortalt, at dette endda skifter fra dag til dag. Afhængig af vind og vejr. Et fantastisk skue, må man sige. Godt hjulpet
af, at vi især ved solnedgange har set dem med en ”Sun-downer” eller to i hånden. Det er en kold drink. Men modsat i Sydafrika er sundowners her alkoholfrie. Det gør dog ikke naturens spil mindre imponerende.
Hvad der yderligere gør disse sten og bjerge til noget særligt er, at Australiens oprindelige beboere, the Aboriginals, anså og stadig anser dem for at være meget hellige steder i deres mytologi. Især Uluru. Derfor
er der steder på og ved stenen, hvor det er forbudt at fotografere. Og der er flyveforbud over Uluru. Det bliver dog ikke altid overholdt af de helikoptere, der formedelst hård mammon viser turister rundt fra luften.
I kan
se meget mere om både Uluru / Ayers Rock og om Kata Tjuta / The Olgas på både Google ( tekst ), Flickr ( fotos ) og YouTube ( videos ). Og på mine egne Flickr- og NJTube sites, når jeg er hjemme i Europa igen !
Har
vi så set mange Aboriginals her ? Svaret er nej. De er her stadig væk. Nogle af dem bor i landsbyer i området med skoler, m.v. Andre er fortsat nomader. Man kalder disse ur-folk for Nations. Men man har helt
bevidst undgået at lave området til en slags ”zoologisk have”, hvor man viser urfolkene frem. Vi ser dem ind imellem i gadebilledet. Både her i Ayers Rock Resort ( hvor jeg indtil nu har set 3 ) og rundt omkring i
de storbyer, vi har besøgt. Hele området her er for omkring 30 år siden givet tilbage til The Aboriginals ( og det er sket mange steder i Australien ). Og de bestemmer derfor meget i deres områder. F.eks. at det mange steder
nu er forbudt at grave opaler op af jorden. Her i Ayers Rock området har regeringen lejet hele området tilbage i 99 år. Og det drives sammen med de lokale Aboriginals. Det koster f.eks. 25 Aus$ at kommer ind i nationalparken her. Og
heraf får de lokale automatisk godt 8 Aus$.
Den eneste kontante måde vi føler de særlige regler her er, at man ikke kan købe vin eller spiritus i supermarkedet. Og køber man det i en af barerne,
skal man drikke det indendøre og helst lidt i det skjulte. Man skal endda opgive på sit hotel og sit værelsesnummer, inden udskænkningen kan gå i gang. Formålet er givetvis at forhindre, at de mange sociale og menneskelige
problemer, som the Aboriginals åbenbart har, ikke slår over i vildt drikkeri. Man kan efter min mening med god ret sige, at dette er australiernes Grønlands-problem. Spørgsmålet er så, om de griber det an på
den bedst mulige måde ?!
Vi har fantastisk godt vejr her. Om dagen omkring 30 grader og en del vind. Og fuld sol. Om natten ned til 7-8 grader. Der har i år været usædvanligt meget regn, også for
en halv snes dage siden. Derfor er der overalt meget grønt. Det er der normalt ikke.
En anden konsekvens af regnen er, at flueplagen er større end sædvanlig. I april bliver det endnu værre, trøster de
lokale os. Men det hjælper ikke så meget L De er meget næsvise og nærgående. Især i ansigtet, hvor de energisk forsøger at kravle ind i alle de huller, de kan finde. Alle mennesker går konstant
og vifter sig for ansigtet med den ene hånd. En lokal spøgefugl kaldte denne bevægelse for australiernes officielle hilsen ! Efter at have øvet os i denne hilsen den første dag, har vi nu hver især udstyret os med særligt
byggede fluenet til at tage over hovedet. De er 100 % effektive mod de frække fluer. Men også ganske besværlige, når man forsøger at indtage faste eller flydende varer !
I aftes havde vi en særlig
oplevelse. Først var vi til udendørs barbecue med glimrende mad. Dog noget generet af agressive myg, der med god held indsugede mængder af turistblod. Og derefter en fantastisk præsentation af stjernehimlen. Den sydlige, vel
af mærke. Med al lys slukket omkring os og med fremragende forklaring af vor guide / ranger, der var udstyret med en yderst effektiv laser-lampe, der næsten kunne oplyse hver stjerne ! Vi fik forevist bl.a. Sydkorset, Orion, og andre stjernebilleder.
Inkl. de myter og fortællinger, som The Aboriginals tillagde dem. Og vi fik lært, hvordan vi på flere forskellige måder lynhurtigt kan pejle os frem til, hvor Syd er på himlen. Imponerende syn. Inkl. fjerne, men også
tydelige andre galakser ( mælkeveje ). Min gamle interesse for astronomi og planer om at blive astronom, da jeg gik i gymnasiet, fik et gevaldigt lift i aftes!
Og hvad synes jeg så om oplevelserne her ?
Inden jeg afslører det, vil jeg sige, at jeg fornemmer, at vore tre besøg i Sydafrika på en måde har ”ødelagt” en del af oplevelsen her. Meget er det samme i denne store natur. Og
man forventer, at der hele tiden dukker en løve eller et næsehorn frem. Men det gør der ikke. Det højeste man kan drive det til her er et firben og en enkel dromedar. Forskellen er også, at mens Sydafrikas Bushveld er
meget bevokset og afvekslende, så er der her hele tiden masser af det samme.
Jeg ved, at sammenligningen nok er lidt urimelig. Som at sammenligne æbler og pærer. Og der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at det
er en meget stor oplevelse af være her. Og oplevelsen bliver formentlig ikke mindre af at sætte sig og komme på afstand. Sådan var det for mig også i Sydafrika.
Når vi kører gennem The Outback
her, kan jeg heller ikke lade være med at tænke på min søde niece Helene, der indtil for meget nylig har arbejdet et par år i områder som dette. Nemlig på store kvæg- og fårefarme. Hun var
vild med det. Storheden kom blandt andet frem ved, at hun ikke brugte hunde til at samle dyrene. Hun kørte på en stor motorcykel! Alle dimensioner er bare meget større på disse kanter.
Det er vore oplevelser
også ! Og The Olgas tager prisen ! Mere spændende, mere interessante end Uluru. Selv om det er den sidste, der er mest kendt.
Min
vurdering af hele vor herlige tur !
Posted on March 30, 2011
Alt godt har en ende. Det
har vores fantastiske tur også. Det er tid at gøre status. Det er naturligvis ikke nemt.
Hvordan sammenligner man de mange forskellige oplevelser vi har haft den seneste måneds tid ? Det er næsten som
at spørge: Hvad er højest – et tordenskrald eller Rundetårn ?!
Men jeg vil alligevel gøre et forsøg.
Jeg vil prøve at opstille vore største oplevelser på
en skala fra 0 ( det mindst gode ) til 10 ( det allerbedste ).
Her er min personlige liste:
Perth: 6
Banbury:
2
Albany: 5
Adelaide: 4
Melbourne: 8
Burney ( især udflugten ): 7
Hobart: 9
NZ Sounds: 8
Dunedin, især the Gorge: 9
Akaroa: 7
Wellington: 7
Sydney: 9
Blue Mountains: 9
Uluru: 7
The Olgas: 8
Vort skib: Rhapsody of the Seas: 8
Hygge og stemming: 10
Tak til dem, der fulgte os aktivt på
vejen.
Et elektronisk Flickr fotoalbum fra turen kan studeres her:
http://www.flickr.com/photos/cruisedownunder2011
Niels Jørgen Thøgersen
kimbrer@gmail.com
Sydney, March 31, 2011