Oplev
LUXEMBOURG
Landet er halvt så stort som Chicago kirkegård – og dobbelt så kedeligt! Det er en hyppigt
anvendt drilsk bemærkning om det lille land. Og som alt andet af den slags er den naturligvis ikke rimelig og retfærdig!
Luxembourg er på 2586 kv.km – eller lidt mindre end Fyn. Der bor ca. 530.000 indbyggere
i landet. Heraf er en meget stor del ikke født i landet. Det er faktisk 44 % af de fastboende, der er statsborgere i 170 andre lande. Så landet er meget internationalt præget. De 11.000 af dem arbejder for EU institutioner
i landet (især Kommissionen, Parlamentet, EF Domstolen, Den europæiske Investeringsbank og EUs Revisionsret).
Luxembourg blev selvstændigt i 1890 efter en del år i personalunion med Holland. Landet blev invaderet
af Tyskland både under 1. og 2. verdenskrig. Hitler gik så vidt, at han gjorde det til en provins i Stortyskland under navnet Moselland. Det var direkte forbudt at bruge ordet Luxembourg. Derfor var unge mænd i Luxembourg
naturligvis også tvunget til at være soldater i den tyske hær.
Det var amerikanske tropper, der befriede Luxembourg i 1944-45. Den amerikanske general Omar Bradley havde sit hovedkvarter i den bygning
på Place d’Armes, hvor EUs Kul og Stålunion startede i 1951. Der er en plade på bygningen den dag i dag. Nu er det en privat forsikringsbygning.
En anden kendt amerikanske general, George Patton,
blev så glad for landet, at han bosatte sig der efter krigen. Det kom dog ikke til at vare så længe, da han allerede i efteråret 1945 blev dødeligt kvæstet af en løbsk frugtvogn i byen Vianden, mens han gik
på gaden. Han forlangte at blive begravet i Luxembourg.
Når vi er ved personligheder, så skal det naturligvis nævnes, at en af EUs grundlæggere, Robert Schuman (1886-1963), er født i Luxembourg.
Hans fødehjem er nu et museum, der kan besøges. Adressen er i bydelen Clausen i byen Luxembourg.
Luxembourg har iøvrigt i årenes løb stillet med hele tre formænd for EU Kommissionen: Gaston
Thorn (1981-85), Jacques Santer (1995-99) og Jean-Claude Juncker (fra 2014). Alle tre tidligere premierministre i landet.
Luxembourg har tre officielle sprog: letzebürgisch (der er en slags tysk
dialekt og som først i nyere tid er blevet gjort også til et skriftsprog), fransk og tysk. Landets største avis, Luxemburger Wort, er næsten udelukkende skrevet på tysk.
Hovedstaden Luxembourg
ligger meget smukt med store niveauforskydninger. De centrale dele af byen fra hovedbanegården og ned mod Place d’Armes og især på den anden side af kløften, hvor storhertugens palads bl.a. ligger, er særdeles hyggelige.
Masser af fristende vandhuller, hvor en kold lokal Boefferding øl eller et glas køligt Mosel-vin ikke gør den store skade J. Apropos storhertugen, så havde jeg i min tid som direktør
i Kommissionen hans lillebror som praktikant en overgang. Han var en hyggelig, stille fyr. Jeg skulle iøvrigt også have haft kronprins Frederik som praktikant. Men han kom af forskellige grunde i stedet til FN i New York i en periode.
EU institutionerne ligger for de flestes vedkommende oppe på Kirchberg, et højdedrag i den nordlige del af byen. Den imponerende Europa-Brügge / Pont de l’Europe fører direkte derover inde fra centrum.
Man vil også hurtigt lægge mærke til, at landet er fyldt med flere hundrede banker. Dets banklovgivning har lokket dem til i årenes løb. Men efter forskellige uheldige afsløringer, er vilkårene
blevet strammet, så bankernes rolle kommer helt sikkert til at spille en mindre rolle fremover.
En meget kendt virksomhed i Luxembourg er Villeroy & Boch. En alvorlig konkurrent til bl.a. Den kongelige Porcelænsfabrik.
Den laver i hvert fald flotte ting og sager.
Resten af landet Luxembourg er et meget, meget flot land. Belagt med imponerende veje overalt. Man bør f.eks. begave sig selv med en tur ca. 10 km sydpå
– til Mosel-floden. Den danner grænsen til Tyskland og længere vestpå til Frankrig. Den lille by Schengen ligger lige præcist, hvor de tre lande støder sammen. Og det var her EU-landene i 1985 på
et skib på floden lavede Schengen-aftalen om de frie grænser fra og med 1995. Lidt længere mod øst langs den luxembourgske side af floden kan man finde den ene vingård efter den anden. Man kan endda uden store vanskeligheder
snige sig ind på smagsprøver af den ædle drik.
Herfra kan man køre nordpå, f.eks. til byen Echternach tæt på den tyske grænse. En imponerende domkirke – og igen,
godt udstyret med små listige steder specialister i mundgodt af mange slags. Clairvaux længere mod nordvest er også en messe værd.
Hvis man vil vide mere om det hyggelige,
lille og meget europæiske land, så kan man kigge indenfor her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Luxembourg
Niels Jørgen Thøgersen
April 2016