Europæiske borgere – og deres rettigheder
Retten til at deltage i politiske valg bør være en selvfølge
En af de mest grundlæggende
europæiske værdier er vort demokrati. Et demokrati, der giver alle borgere ret til at deltage i vore politiske valg, hvad enten de er lokale, regionale, nationale eller europæiske valg. Detaljerne i udformningen af demokratiet er forskellige
fra land til land. Men grundprincippet er det samme: alle godt 400 millioner voksne europæere har ret til at deltage i alle valg – og ret til at stille op som kandidater til disse valg.
Dette er også én
af de klokkeklare betingelser for, at et land kan blive medlem af den europæiske Union.
Men sådan er det alligevel ikke for alle. Godt 15 % af de europæiske borgere lever i et andet land end det, de er født
i. De er ”udlands-borgere” - eller ”expats”. De fleste af disse europæere har ikke denne fulde ret til at deltage i alle valg – eller ret til at opstille som kandidater til disse valg.
Dette
er klart imod hele ånden i de europæiske værdier. Dertil kommer, at det må være i alle landes interesse, at de borgere, der bor i landet, er vel integrerede og deltager så aktivt som muligt i alle dets aktiviteter.
Dette kan også siges på en anden måde:
Når en europæer benytter sig af retten til fri bevægelighed i EU, så berøves man som konsekvens sine demokratiske rettigheder.
Og én ting til: alle beklager den faldende politiske interesse og aktivitet. Derfor er det ekstra beklageligt, at man fra det offentliges side berøver millioner af borgere deres politiske rettigheder bare fordi de flytter til
et andet land.
Problemet er i årenes løb blevet rejst ved mange lejligheder. Og uden nævneværdigt resultat. Men da udviklingen i vor mere og mere globaliserede verden betyder, at stadig flere europæere
tager arbejde og ophold i andre lande – inden for eller uden for Europa – bliver behovet for at få problemet løst større og større.
Nogle europæiske lande prøver for forskellig vis
at løse noget af dette problem. I lande som Frankrig, Italien og Portugal vælger landenes borgere i andre lande et vist antal medlemmer af parlamenterne. I andre lande – såsom Sverige og Finland – arrangeres der med jævne
mellemrum såkaldte ”Udlandsparlamenter”, hvor deltagere fra landets borgere i udlandet samles og drøfter emner af særlig interesse for dem. Og regeringerne deltager i disse møder og prøver bagefter at følge
de udtrykte ønsker op.
Atter andre lande (såsom Holland, Grækenland, Rumænien og Ungarn) har særlige offentlige kontorer, der har til opgave at hjælpe deres borgere i udlandet.
Og
hvad angår direkte deltagelse i valgene angår er billedet også meget forskelligartet. I Storbritannien kan andre EU-borgere, der bor i landet, stemme ved alle valg, hvis de registrerer sig. Og britiske borgere i andre lande kan det
samme i op til 15 år efter de forlod UK. I de fleste andre lande kan EU-borgere (efter nogle få års ophold i landet) stemme til lokale valg og til Europa-Parlaments-valgene – men ikke til nationale valg. Det er iøvrigt
en regel, der er skrevet direkte ind i de europæiske borgerrettigheder, paragraf 39 og 40. De er en del af EUs Lissabon traktat fra 2009 og derfor juridisk bindende for alle.
I Frankrig og Spanien er der for nylig fremlagt forslag
om, at borgere fra andre EU-lande, der bor i landet, skal have lov til at stemme ved nationale valg. Disse forslag skal nu behadles i de to landes parlamenter.
Hvad angår valget til Europa-Parlamentet hvert 5. år er situationen
igen en anden. Ialt 23 EU-lande (ud af 28) accepterer, at deres borgere i andre EU-lande kan stemme. Og 19 af dem accepterer også, at deres borgere i ikke-EU lande kan stemme til disse valg.
Hvad
bør der gøres ved det?
Organisationen ETTW (Europeans Throughout the World) ser det som en af sine hovedopgaver at få løst dette grundlæggende europæiske demokratiske problem.
Det bør efter vor opfattelse løses ved, at:
1) Enhver europæisk borger skal have ret til at stemme enten i det land, han eller hun er født i, eller
i det land, vedkommende bor i. Og det skal gælde alle offentlige valg på alle niveauer
2) Enhver europæisk borger skal (efter en kortere periodesophold) også have
ret til at være kandidat til politiske valg i det land, hun eller han bor i.
Dette er vor overordnede målsætning hvad valgret og valgbarhed for expats angår.
På kort sigt vil det
efter ETTWs mening være meget positivt at motivere så mange expats som muligt (af dem, der har ret til at deltage i dag) at deltage aktivt i Europavalget i maj 2014. Uanset hvor de bor i Europa eller i verden i øvrigt.
Dette
kan være med til at stimulere interessen for aktiv deltagelse i den demokratiske proces. Og det kan samtidig være med til at bringe de mange problemer – og muligheder – som expats repræsenterer, direkte ind i den demokratiske
proces på europæisk plan og på længere sigt også i den enkelte EU medlemslande.
Niels Jørgen Thøgersen - formand for ETTW
Januar 2014
niels@euromonde.eu www.euromonde.eu