StandardsideEn byvandring i Skagen

SKAGEN

Indtryk fra en byvandring den 26.8.2013

  1. 1.      Fiskeren/redningsmanden på havnen er lavet af komponisten Carl Nielsens kone Anne Marie Nielsen (som aldrig ønskede at komme med sin mand til deres hus i Skagen). Modellen er en fisker i Hanstholm (oprindelig til stor fortrydelse for fiskerne i Skagen).

 

  1. 2.      Bindesbøll-husene var pakhuse for at holde fangsterne kølige, mens de ventede på opkøberne. I dag er de fleste restauranter. De er tegnet af arkitekten Thorvald Bindesbøll.

 

  1. 3.      Jernbanen på havnen er anlagt af svenskerne for at deres fiskere kunne køre deres fangster op til banegården. Tidligere blev de med stort besvær kørt derop på små trillebøre igennem byen. Sporene bruges stadig et par gange i døgnet.

 

  1. 4.      Arkitekt Ulrik Plesner har lavet mange forskellige huse i Skagen, inkl. den flotte bygning på havnen, hvor Turistkontoret nu ligger, banegården og det gamle posthus.

 

  1. 5.      Da Skagen Havn blev åbnet i 1907, skulle Holger Drachmann have holdt festtalen. Men da han ankom, var der kun honoratiores til stede – ingen Skawboer. Så gik han igen og holdt i stedet en stor fest om aftenen med Skawboerne hjemme i sin have. Meget populært.

 

  1. 6.      Da fisker og redningsmand Lars Kruse i  julen 1862 var med til at redde søfolk fra det forliste svenske skib Daphne, kunne han ikke få kongens fortjenstmedalje, da han ikke havde en ren straffeattest (havde som dreng samlet træ op på stranden og solgt det – det var ulovligt). Men Holger Drachmann tog sagen aktivt op med regeringen, og Lars Kruse fik sin medalje.  Også dette gjorde HD meget populær i Skagen

 

  1. 7.      Kong Christian X cyklede altid rundt i Skagen.  Han blev engang budt på øl af nogle fiskere. Han sagde ja tak. Da han gjorde dem opmærksom på, at han var deres konge, så sagde de: Det ved vi da godt. Så vil du måske have et glas!  

 

  1. 8.      Betty Nansens tidligere røde sommerhus ligger på Kattegat-siden ud mod Grenen. Det var oprindelig en karantænestation. Nu er det skuespillerforbundets hus, hvor skuespillere kan leje det for et begrænset beløb.

 

  1. 9.      Grenen Badehotel (tæt på den nuværende Rest. De2Have) brændte i 1938, og resten gik til under 2. verdenskrig.  Her kom de fine fra hele Europa, endda af og til i små fly, der landede lige ved siden af.  Bygherren håbede i sin tid, at det skulle være Danmarks bedste hotel.

 

  1. 10.  Den sorte norske bjælkehytte på Østre Strandvej er bygget af Grev Knuth fra Sydsjælland (Liljenborg) af træ, som faldt på hans gods under en storm i 1920erne. Den blev bygget på hans gods, nummereret og sejlet til Skagen, hvor den blev samlet igen. Her holdt greven sine ferier – uden sin kone. Han hyggede sig med stuepigerne og andre.  Senere har huset været i forskellig eje. I dag hedder den Finn’s Inn og er et Bed & Breakfast sted

 

  1. 11.  Også på Østre Strandvej ligger Admiralgården (en mini-udgave af Kongevillaen).  Den er bygget som et anneks til Brøndums Hotel og fungerer stadig som sådan.  Navnet kommer af en af Brøndums sønner (Anna Anchers lillebror). Han var sømand og fik på et tidspunkt en hjerneblødning.  Han fortalte alskens historier fra sit sømandsliv – langt fra alt var korrekt. Derfor kaldte man ham Admiralen. Og da han boede på annekset, fik det navnet Admiralgården

 

  1. 12.  På en af sine mange cykelture kørte kong Chr. X ned forbi Admiralgården, der var ved at blive bygget. Da han så, at arkitekt Ulrik Plesner selv var til stede på byggepladsen, stod kongen af cyklen og spurgte arkitekten, om han var glad for sit projekt. Ja, bestemt, var svaret.  Og så replicerede kongen: Synes De ikke, vi har Kongevillaer nok her i byen?!  Den forstod arkitekten godt.  Ikke flere bygninger i den stil i Skagen.

 

  1. 13.  Befolkningen i Skagen er i tidens løb sammensat af mange forskellige folk, som er kommet til byen, især fra søsiden. Det er af naturlige årsager især nordmænd og svenskere. Så selv om Skagen i gamle dage lå ganske afsides, blev befolkningen aldrig præget af indavl.

 

  1. 14.  De svenske fiskere har altid spillet en ganske særlig rolle i byen.  Mange af dem landede deres fisk her.  Det var praktisk, når de kom fra fiskepladserne i Vesterhavet eller længere vestpå.  Af og til var der op til 3000 svenske fiskere i byen. Og det var rigtig mange, da den fastboende befolkning kun var omkring 2000.  Det kom af og til til slagsmål mellem svenske og danske fiskere. Ikke mindst omkring byens mange værtshuse.  Og så var der en særlig grund til, at danskerne så sig særlig sure på fiskerne fra øst.  Om søndagen fiskede svenskerne aldrig. De blev i land, fordi det var helligdag. Danskerne drog derimod afsted uanset ugedagen, hvis der var godt fiskevejr. Og på søndage efterlod de så deres hustruer og kærester i byen sammen med op til 3000 svenske fiskere.  Det slog gnister – både på den ene og den anden måde.  For at prøve at mildne luften besluttede gode folk at bygge den svenske kirke i 1925. Og den havde ud over kirkerummet også samlings- og hyggelokaler nedenunder.  Det tog noget af trykket.  Og kirken er der den dag i dag – efter 2012 drevet af frivillige mennesker.

 

  1. 15.  De mange fabrikker, der er bygget i 1950erne og 1960erne langs Østre Strandvej, tog villaernes havudsigt. Det gav meget ballade. Men det var udelukket at bygge vestpå, da man ikke kunne tillade sig at tage udsigten fra Kongevillaen.  Det hensyn behøver man ikke længere tage nu, da villaen ikke længere tilhører den kongelige familie

 

  1. 16.  Området inde i Skagen mellem Vestbyen og Østbyen hedder Kappelborg. Det stammer fra dengang, hvor Skagen ikke havde en kirke (mellem nedrivningen af den tilsandede kirke og opførelsen af Plesners nye gule kirke inde i Skagen).  I den periode havde man et kapel, der stod hvor kirken nu ligger.  Deraf navnet for området (ikke Kapelborg, men Kappelborg, fordi det er mere mundret).

 

  1. 17.  Jo længere man kommer ud i Østbyen mod vippefyret, desto dyrere er husene. Eksempel: det yderste hus på Østre Strandvej (på hjørnet) er for nylig solgt for 23 millioner kr.    Og Danmarks nordligste hus – det sorte hus tæt på Rest. De2Have – tilhører gennem generationer familien Vagnby. Det var for nogle år siden sat til salg for 50 mill. Kr.  Det blev dog ikke solgt og er stadig i familiens eje.  En af dem, Tavs, er min gode ven og som jeg Goodwill Ambassador for København (bor til daglig i Hongkong).

 

  1. 18.  Den gule farve på Skagens-husene er en tradition, men ikke en pligt. Det stammer fra dengang folk med de små traditionelle sorte huse kom lidt til penge. Så importerede de okker fra Frankrig og puttede det i kalken. Derved opstod den såkaldte Skagens-gule. Ulempen ved kalken er, at husene på grund af vejret skal kalkes hvert år for at holde sig pæne. Derfor er de fleste husejere gået over til at bruge syntetiske skagens-gule farver, der kan holde en 3-4 år

 

  1. 19.  Den hvide kant på de røde tage kaldes blonder.  Hvorfor er den der?  Fordi man på grund af vinden heroppe er nødt til at forstærke taget ved tagrygggen med ekstra stærk cement.  Da det ser lidt kedeligt ud, er der tradition for at male denne forstærkning hvid.  Og det ser også flot ud.

 

  1. 20.  Grenen ændrer sig hele tiden. Sand kommer med strømmen sydfra på vestsiden og lægger sig til på vest- og nordsiden. Grenen forlænges hvert år med ca. 10 meter. Samtidig gnaver Kattegat sig ind i klitterne, så området hvor Skagen lå i 1500 tallet nu ligger ude under vandet.  Denne ”gnavning” er dog stoppet nu ved udlægning af sten.

 

  1. 21.  Skibstrafikken rundt om Grenen er kolossal.  I gennemsnit passerer der 2-300 skibe forbi hver dag.  I tidens løb er der sket mange forlis i området.  Man har talt op til 2000 skibsvrag i området.  I dag er det dog kun (halv-berusede?) norske og svenske lystsejlere, der af og til går på grund i området.

 

  1. 22.  Ude på reden – dvs. uden for havnen – ligger der næsten altid en del fragt- og tankskibe for anker.  De venter på ordrer. Og mens de skal betale for at ligge inde i havnen, så er det gratis at parkere til havs.  Forsyninger skaffer de sig med små både, der sejler ind til Skagen for at skaffe både vådt og tørt.

 

  1. 23.  I den kolde krigs tid lå der også altid nogle helt andre skibe uden for Skagen. Det var store og små ”fiskekuttere” med antenner strittende i alle retninger. I militæret kaldtes de ”pindsvin”. Hvem var de?  Det var russiske, østtyske og polske spionskibe, som lå her i internationalt farvand for at prøve at opsnappe tele-kommunikationen mellem de forskellige danske militære forlægninger, som dengang og delvist stadig væk findes på land i området.

 

  1. 24.  Skagens-malerne i sin tid ville som bekendt gerne skildre livet og folk som de var. De havde dog alle bevidst eller ubevidst en klar tendens til at gøre det hele lidt mere nostalgisk end virkeligheden. For eksempel er der ingen malere, der har malet jernbanen, da den kom herop i slutningen af forrige århundrede. Det var nok for nymodens, selv om det var en virkelig revolution for området.  Og der er også andre dengang nye udviklinger, som ikke har fundet ”nåde” på de kendte Skagens-malerier.

 

  1. 25.  Skagens skytshelgen er Sankt Laurentius (den samme som den engelske Saint Lawrence).  Han er en katolsk helgen, der levede 230-258 e.Kr.  Han var i tjeneste hos paven. Da denne blev henrettet, delte Laurentius ifølge legenden alle pavens penge ud til de fattige i Rom.  Det blev kejseren så fortørnet over, at han dømte Laurentius til henrettelse. Han blev langsomt stegt på en rist. Det siges, at han var en hård negl. Da han var stegt på den ene side, bad han sine bødler om at blive vendt, så han også kunne blive stegt på den anden side.  Derfor afbildes han ofte med en rist – også i Skagen.

 

Laurentius er i dag de fattiges, de forbrændtes og brandvæsnets helgen.

 

Han har givet navn til Skagens hovedgade Sct. Laurentie Vej.

 

Og de danske navne Lars og Laurids kommer af Laurentius.

 

Niels Jørgen Thøgersen

kimbrer@gmail.com

 

Den 27. august 2013    -   2. udgave