UDTRYK: Hvorfra stammer de?
B
Bevæbnet – eller glad
for at se mig?
To berømte personer var ud at danse med hinanden. Pludselig siger hun til ham: Did you bring your gun – or are you just happy to see me? Hvem
var det?
Som nogle af jer har gættet/vidste, så var det skuespilleren Mae Wests (1893-1980) bemærkning til humuristen m.v. W.C.Fields (1880-1946), da de engang var på
dansegulvet sammen.
Replikken er også brugt ved flere lejligheder i filmhistorien, bl.a. igen af Mae West i hendes sidste film Sextette fra 1978.
Og så siger normalt troværdige
kilder, at også selveste Angela Merkel brugte samme bemærkning, da hun for nylig mødte den hollandske statsminister!
Bjørnetjeneste
En bjørnetjeneste er en velment tjeneste, som får negative konsekvenser for modtageren. Udtrykket stammer fra den franske digter Jean de la Fontaine, der skrev en fabel fra 1678 om bjørnen
og gartneren. En tam bjørn vil slå en flue ihjel på sin sovende ejermands pande. Det gør den med en sten. Men stenen dræber også ejeren.
Fablen kan føres tilbage til Indien, hvor den drejede
sig om en abe.
Den er med aldre ord en velment gerning, der gør mere skade end gavn.
Bøller
– og Bøllemosen
Navnet Bølle stammer fra omkring 1885. I Jægersborg Hegn nord for København findes Bøllemosen. Den har navn efter planten Mose-Bølle.
Her dannedes i året 1885 er gruppe af uvorne læredrenge, der hver søndag samledes og gjorde tossestreger i området. De kaldte sig selv ”Bølle-Sjakket”. Deraf kom betegnelsen bøller for især unge,
der ikke kunne eller kan opføre sig ordentligt.
Det er pudsigt at tænke på, at det engelske ord bullies betyder stort set det samme. Men de to ord har sprogmæssigt og historisk
ikke noget med hinanden at gøre.
F
Fanden – fanden er løs i Laksegade
Alle ved, at det betyder, at der er noget rivende galt. Historisk kommer udtrykket fra
september 1826. Da var der vild panik i Laksegade i det indre København. Fra et eller andet sted i gaden eller i nærheden blev der hele tiden affyret ikke blot tilråb, men mere håndgribeligt skyts mod mange af gadens beboere. Det regnede
med kartofler, tørv og pindebrænde, og mange ruder blev smadret. Skytset kom flere forskellige steder fra. Politiet prøvede at løse mysteriet, men det lykkedes dem aldrig at finde gerningsmanden eller gerningsmændene.
Det bestyrkede for alvor folks tro på, at det virkelig var Fanden, der var løs i Laksegade.
Selve udtrykket Fanden er løs kommer oprindelig fra Johannes Åbenbaring og fra en ballet,
der blev opført i København i 1791.
Flamenco
Det
er velkendt, at flamenco er en ilter spansk sang med guitarspil, kraftfuld dans og heftig klappen med hænderne. Den kendes især i Andalusien i Sydspanien.
Den var oprindelig de fattiges kultur. Den stammer fra 1500-tallet og har sit ophav især i zigøjner-musik og delvis i den mauriske kultur, som blev tilbage efter fordrivelsen af maurerne (araberne) fra Europa op til 1492.
Flamenco er første gang nævnt i 1774. Og da den første Flamenco Cafe åbnede i Andalusien i 1842, var den i første omgang ingen succes.
Hvor
kommer så ordet flamenco fra? Flamenco – også på spansk i dag – betyder flamsk. Hvordan hænger det sammen? Det gør det, fordi man i Spanien i 1500-tallet mente, at zigøjnerne kom
fra de Spanske Nederlande (inkluderet det nuværende Belgien). De hørte nemlig under den spanske konge fra 1556-1713. Så det kan meget vel være, at der er noget om snakken.
G
Giftemål
Mænd gifter sig med kvinder i håb om, at de aldrig ændrer sig. Kvinder gifter sig med mænd og håber, de vil ændre sig. I begge tilfælde bliver man skuffet. Hvem har sagt det? Albert Einstein.
Grundlovsdag den 5. juni:
Spørgsmålet er: Hvorfor blev netop den 5. juni valgt til underskrivelsen?
Alle ved, at den 5. juni er Danmarks grundlovsdag. Måske også, at det var tirsdag den 5. juni 1849, at landets fik sin allerførste frie grundlov
Men
ved du også, HVORFOR det netop blev den 5. juni ? Sikkert ikke.
Det er sød historie. Og det skulle være ganske vist.
Den grundlovgivende rigsforsamling
med landets brave mænd ( ingen kvinder, naturligvis ) havde siden oprøret i foråret 1848 drøftet og debatteret, hvordan den nye grundlov skulle se ud. Der var mange synspunkter. Også nogen om, at det slet ikke var nogen
god ide med en fri forfatning. Bl.a. salig Grundtvig forfægtede dette synspunkt.
I foråret 1849 var et stort flertal blevet enige om en tekst. En tekst, der ligger tæt på den første belgieske grundlov
fra 1830.
Nu skulle den enevældige konge, Frederik den 7., så skrive den under. Det var ikke noget problem. Han ville gerne. Og han interesserede sig i det hele taget ikke så meget for
rigets styrelse.
Da datoen skulle fastlægges, tog hans elskede Louise Rasmussen, snart grevinde Danner, fat. Hun insisterede på, at han skulle skrive under den 5. juni.
Hvorfor ? Fordi så var hun sikker på, at hele landet fremover ville flage på hendes søns fødselsdag. Han var nemlig født den 5. juni 1841. Godt tænkt!
Men hvad var det nu for en søn ? Kongens søn? Ingenlunde. Faderen var kongens bedste ven, bogtrykker Johan Carl Ernst Berling. Arvingen til Berlingske Tidende. Han var siden 1830erne Louise Rasmussens faste elsker. Og han ville
egentlig også gerne gifte sig med hende. Men det satte hans mor og hans søster sig voldsomt imod. Det ville efter deres opfattelse være langt under hans stand at gifte sig med en almindelig danser fra Det kgl. Teater.
Alligevel kom der en søn ud af forholdet. Han hed Frederik Carl Christian Louis Berling. Han blev født diskret i Flakkebjerg i Vestsjælland. Senere kom han i pleje hos Ane Jacobsen i København under navnet Carl
Christian Jacobsen.
Som voksen flyttede han til England og fik en uddannelse på forskellige universiteter. I 1879 erhvervede han godset Waybread Hall i Suffolk. Og i 1894 blev han britisk statsborger.
Han omkom ved en bilulykke i Ipswich i 1907 og efterlod sig to døtre.
Dette er historien om HVORFOR DEN 5. JUNI. Så sig ikke, at Grevinde Danner ingen indflydelse havde på begivenhederne
i landet dengang. Med virkning den dag i dag.
J
Junglen
En franskmand, en tysker og en englænder er blevet fanget af menneskeædere i junglen. Det
er civiliserede menneskeædere, så de siger til deres tre fanger, at de må få et ønske opfyldt, inden de bliver kogt og spist. Frankmanden: Jeg vil gerne have verdens bedste måltid inden. Så gerne – vi
har en stjernekok ovre i nabolandsbyen. Tyskeren siger: Jeg vil gerne holde en stor tale, inden I putter mig i gryden. Og hvad siger englænderen mon? Jeg vil gerne koges, inden tyskeren holder sin store tale!
P
Papegøjen:
Hvad betyder udtrykket: "at skyde papegøjen"? Og hvor kommer det
fra?
Det kommer fra en skydekonkurrence, der blev opfundet i Frankrig i 1200-tallet, og som siden dyrkedes over hele Europa. Man placerede nogle fjer højt oppe (typisk 25-30 meter til vejrs). Den fineste fjer var
en papegøjefjer. I Danmark og andre lande, hvor man ikke have papegøjefjer, bandt man i stedet forskellige fjer sammen og kaldte dem papegøjen.
Så skulle man med bue og pil prøve
at skyde dem ned. Og vel at mærke ved at skyde LODRET op i luften. Hvis man ramte papegøjefjeren, så den faldt ned, havde man vundet og blev skydekonge. Man havde "skudt papegøjen". Vi har stadig et sådant skydetårn
4 km her fra os, og her mødes Tir à l’Arc medlemmerne flere gange om ugen for at skyde.
I Danmark og de fleste andre lande er denne form for skydning fra 1500 tallet blevet afløst af skydning
med ildvåben i skytteforeninger (Fugleskydning). Det eneste sted i Danmark, hvor man stadig bruger den gamle metode med lodret skydning efter fjer med bue og pil, er på Herlufsholm Kostskole, hvor man ryster nye elever sammen i aug-sept med en
sådan konkurrence.
R
Rabundus
Dette er navnet på en domherre, der levede i Lübeck omkring 1420. Da han var død, blev han begravet bag alteret
i byens domkirke. Det viste sig efter hans død, at han havde begået bedragerier. Måske var det derfor legenden lod ham gå igen. På sine genfærds-togter lagde han en blomst på den af de endnu levende domherrers stol,
som næste gang skulle dø. Men det var åbenbart i blomsten, ikke i den afdødes vilje, at kraften lå. For da en domherre opdagede en blomst på sin stol og uden at nogen så det kastede den over på en kollegas
stol, så var det kollegaen, der gik Rabundus, dvs. døde.
Ryggen mod muren
Når man har ryggen mod muren, så kan man ikke se skriften
på væggen.
Hvem har sagt det?
Det korte svar er: Det har JEG sagt. Mange gange. Og meningen er ligetil og selvforklarende.
Oprindelsen
er naturligvis de to selvstændige udsagn:
1) Ryggen mod muren:
Det kommer fra engelsk i det 19. århundrede. Det betød en god forsvarsstilling, hvor man ikke kunne blive angrebet bagfra. I
nyere tid betyder det snarere, at der ikke er nogen retrætemulighed - altså noget negativt.
2) Skriften på væggen:
Det kommer helt tilbage fra Daniels Bog i det gamle testamente. Ved en
given lejlighed viste en hånd sig, mens den skrev noget på væggen. Udtrykket står for et dårligt varsel , et varsel om noget ondt.
Røven af 4. Division:
Hvor kommer udtrykket "røven af 4. division" fra ?
Da den danske hær i februar 1864 i nattens mulm og mørke havde rømmet Dannevirke
og derefter blev slået på Dybbøl i april, trak resterne af hæren sig hastigt tilbage i forskellige retninger. 4. division under general Hegermann-Lindencrone forsvandt i hast nordpå i Jylland og opgav bl.a. den stærke
fæstning i Fredericia. Den kom i lidt kamp ved Lundby syd for Aalborg og smuttede så bl.a. over til Mors.
Man sagde dengang, at det eneste prøjserne hele tiden så, var "røven af 4. division".
Det er lige siden blevet diskuteret blandt danskere, om generalen var en bangebuks, eller om han var en stor strateg.
Udtrykket er under alle omstændigheder gået over i historien som noget negativt.. Med andre
ord: man skal ikke føle sig voldsomt beæret, hvis nogen siger til én: du er røven af 4. division.
S
Sankt Gertrud:
Glansen
er gået af Sankt Gertrud. Hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?
Sankt Gertrud levede i årene 626-59 og var abbedisse i Brabant - faktisk i nærheden af hvor vi bor her i Belgien, dvs. leder af et
nonnekloster. Hun blev senere gjort til helgen for de vejfarende. Og træskårne billeder af hende blev ofte sat op langs vejene. De var som andre helgenbilleder malet og forgyldte. Men vejr og vind fik efterhåndende forgyldningen
til at falde af. Den danske sprogforsker og præst Peder Syv (1631-1702) skrev om det på denne måde: "Ingen skal forsmå Sankt Gertrud, fordi glansen er gået af hende!". Med andre ord: man skal stadig ære helgener,
selv om glansen er gået af dem.
I nutiden betyder udtrykket snarere tabt skønhed - eller at tingene ikke længere er så kønne, som de plejede at være!
Sinkadusen
Udtrykket stammer fra et fransk og middelnedertysk terningespil. Hvis man i dette spil fik først et slag med fem
øjne (fransk: cinque og ældre tysk: sinke) og derefter et slag med to øjne (ældre fransk: doues – ældre tysk: dus), så var man meget uheldig. Man havde fået én på sinkadusen!
I dag står udtrykket for modgang eller uheld. Det kan også betyde et kraftigt slag i hovedet.
Sveriges nationaldag
Det er den 6. juni - Sveriges nationaldag. Dens oprindelse har med Danmark at gøre. På hvilken måde?
Dagens
oprindelse er fra den 6. juni 1523. Det var den dag Kalmarunionen sluttede. Det var unionen mellem Danmark, Sverige og Norge (+ Finland, Island, Grønland og Shetlandsøerne) - det meste af tiden med Danmark som leder. Den startede i 1397 ( huskes
på, at det er 7-9-13 bagfra ). Den sidste danske konge over Sverige, Kristian II, gjorde sig ekstra upopulær i Sverige ved at hugge hovedet af 82 svenske adelige, gejstlige og borgere i det stockholmske blodbad i november 1520. Det blev for
meget for de gode svenskere. De kalder derfor den dag i dag Kristian II for Kristian Tyran. Derfor valgte de den 6. juni 1523 deres egen konge, Gustav Vasa. Hans far var iøvrigt en af dem, der blev halshugget i 1520, så han var ikke
Danmarks bedste ven. Og det er denne dag, det nyere Sverige ser som sin uafhængighedsdag. Den blev dog først rigtigt fejret som sådan fra engang i 1800-tallet. I dag er det en helligdag i landet.
Iøvrigt
er der måske en enkelt detalje, der er smuttet for svenskerne omkring datoen. Det var den 6. juni i den gamle julianske (Cæsars) kalender, der blev brugt af os alle dengang. I vor nye gregorianske kalender er dagen den 16. juni. Så i virkeligheden
fester de for tidligt :-) Havde det været os festhungrende danskere, ville vi sikkert have løst problemet ved at fejre uafhængigheden fra den 6.-16. juni :-)
T
Tuborg
Hvornår smager en Tuborg bedst?
Svaret er: ALTID. Og svaret blev i 1943 givet af Perikles på den berømte Tuborg-plakat. Han var en af humoristen og tegneren Storm P.'s figurer.
Storm
P. hed i virkeligheden Robert Storm Petersen. Han levede 1882-1949. Han lavede ialt ca. 60.000 tegninger og omkring 100 malerier. Mest kendte er nok hans serie"Dagens flue" fra 1939 og fremad. De var små sentenser med humoristiske tegninger,
alle med et filosofisk indhold om hverdagens problemer.
Tynd tråd – hænge i en tynd tråd
Man taler om at ”hænge i en tynd tråd”. Eller et ”det var på et hængende hår”.
Det kommer fra et græsk sagn om Damokles-sværdet.
Det er senere bl.a. andet gengivet af romerske Cicero.
Damokles havde lovprist sin herre i Syrakus på Sicilien, Dionysos. Da han besøgte Dionysos, blev han beværtet med stor pragt.
På et tidspunkt bad Dionisos Damokles om at kigge opad. Her så han et skarpslebet sværd hængende i et enkelt hestehår lige over sit hoved. Meningen med dette var, at Dionisos ville minde sin gæst om den fare, der altid
truer selv den største jordiske herlighed.
Tælle til tyve
Dette er et ældgammelt
råd mod overilelse. Ludvig Holberg (1684-1754) brugte det i komedien Den politiske Kandestøber: Han lader Herman von Bremen gentage et råd, han har læst sig til: ”Når én bliver overvældet af vrede,
skal man tælle til tyve, imidlertid går ofte vreden over!” . Før Holberg brugte den danske sprogforsker Peder Syv (1631-1702) det samme udtryk. Han mente, at det kom fra den græske historiker Plutarchos (4-120 e.Kr.).
Peder Syv udvider sit råd mod vrede ved også at foreslå, at man nævner de 24 græske bogstaver eller at man læser Fadervor grundigt, før man hævner sig
U
Ugler i mosen
Dette er et gammelt udtryk, der oprindeligt (f.eks. hos Peder Syv) lød: Der er ulve i mosen. Det betød, at der var noget farligt eller noget lusket på færde. Men efter
den sidste ulv (dengang) i Danmark blev skudt i 1752, begyndte man at ændre talemåden. Det kom ifølge gamle leksika muligvis også af, at man bl.a. i Sønderjylland blev ved med at sige: Der er uller i mosen. Det gled
efterhånden – da ulven altså ikke var i landet længere – over til det nuværende udtryk: Der er ugler i mosen.
Nu hvor ulven muligvis (og uheldigvis) er på
vej tilbage til den danske natur, laver man måske udtrykket om igen L
V
Valhalla
Valhalla kommer fra den nordiske mytologi. Dengang hed det Valholl og betød de dødes
hal. Den er en norm hal i Asgaard (gudernes gård), hvor overguden Odin regerer.
Odin udvælger halvdelen af dem, der dør i kamp, til at komme i Valhalla. De føres derhen af Valkyrierne.
Her mødes de med tidligere døde, herunder konger og andre helte. Og de skal senere hjælpe Odin, når det bliver Ragnarok (jordens undergang).
Denne mytologi er nedskrevet i 1200-tallet.
Men den stammer fra ukendte kilder i 900-årene.
Her er et billede, som kunstneren Erich Doepler forestillede sig Valhalla i 1905:
En bayersk konge byggede i 1830erne sit eget Walhalla ved Donaus bred. Det ligger der den dag i dag og kan besøges (vi var der). Her findes der buster og statuer af kendte germanere fra mange hundrede år tilbage. Betingelsen for at
få sin buste i dette Walhalla er dels at man døde for mere end 20 år siden – og dels at man (evt. efterkommere eller andre) betaler for at få en plads.
Sådan ser dette
Walhalla ud i dag:
Og her i den pulveriserende nutid findes der på et ”ukendt” sted i Belgien
et meget særligt Valhalla, som har disse grundregler:
VALHALLAs Lyksaligheder
| V A L H A L L A
Nogen ved, hvor det er !
Nogen ved endda, hvad det er ! Nogen tror, de ved det ! Nogen ønsker, de vidste det !
Nogen ønsker, de ikke vidste det ! Nogen har ingen ide om, hvad det er ! Nogen arbejder på at finde ud af, hvad det er
! Og Nogen arbejder af og til på at finde UD af Valhalla ! Hvad gør D U ?
Tilbage i de gode Vikinge-tider var Valhalla som bekendt det sted, hvor de faldne Guder mødtes over et horn mjød – eller seks. Blandt
andet for at komme til kræfter igen. Et helt igennem ædelt formål! Nutidens Valhalla er selvfølgelig ”upgraded”
og tilpasset nye behov. For at sætte den rette stemning (og nutidens Valhalla-gæster kan (normalt) læse!) lader en række evige Visdomsord
sig beskue. Nogle få eksempler: Kvinder har krav på 3 ting i livet: tæsk, sex og kartofler. Og hvis de ikke opfører sig
ordentlig, må de undvære kartofler Selv om man holder op med at drikke, flirte og rende efter piger, betyder det ikke nødvendigvis, at man lever længere. Det
føles bare sådan. Medbragte kvinder må IKKE nydes i dette lokale Jeg har Syv interesser:
Sex og Øl ! Hellere det mørkeste værtshus end den lyseste arbejdsplads. Her er vi tilhængere
af en 35 liters uge Man er ikke beruset så længe man kan ligge på gulvet uden at holde fast.
Valhalla er og bør selvfølgelig især være kendt for ihærdige forsøg på at nedkæmpe den
evindelige tørst. Måske dine tørst-gener kan allerede få én på opleveren ved at læse eksempler fra Valhallas ”Drikkehorns-Kort”:
Walhalla: 2 dele Valhalla-mjød 1 del cognac Thors Hammer:
4 cl gin 2 cl tør vermuth 1 tsk pernod 1 tsk hvid pebermyntelikør isterninger Kimbrertyren:
1/3 cognac 1/3 cointreau 1/6 calvados 1/6 pernot Isterninger rystes og sies Horny Hagbard:
2 dele Bacardi rom 1 del cointreau 1 del grape fruit juice Queens Peg: 3 cl gin Fyld
op med champagne Elviras Engblomst: 1 del Valhalla-mjød 1 stænk angustura
½ del citronvand (evt.) ¼ del rom |
Niels Jørgen Thøgersen
e-mail: kimbrer@gmail.com